Dato for udgivelse
26 Nov 2013 11:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Oct 2013 14:00
SKM-nummer
SKM2013.823.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns byret, BS 37A-4239/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning + Personlig indkomst
Emneord
Byggematerialer, mellemregningskonto, interesseforbundne, syn, skøn
Resumé

Retten fandt det godtgjort, at sagsøgeren, A, i 2005 og 2006 modtog byggematerialer til en værdi af godt 450.000,- kr., der var betalt af hans selskab, som havde posteret udgifterne som varekøb. A havde ikke godtgjort, at beløbet var tilbagebetalt til selskabet. Retten fandt derfor, at beløbet skulle medregnes til hans indtægt i de pågældende indkomstår. Det forhold, at A på sin mellemregningskonto med selskabet havde et tilgodehavende, da selskabet afholdt udgifterne, kunne, da udgifterne ikke var ført på mellemregningskontoen, ikke føre til et andet resultat.

Hvad angik køberetten, anførte retten, at A den 10. oktober 2005 overdrog køberetten til ejendommen til H1x ApS, der var ejet af hans mor, uden betaling. Samme dag transporterede H1x ApS køberetten til et andet selskab, der betalte 3.320.000,- kr. herfor. På det grundlag fandt retten, at køberetten havde en tilsvarende. værdi, da A overdrog denne til H1x ApS. Det var derfor korrekt, at hans skattepligtige indtægt var blevet forhøjet de 3.320.000,- kr. med fradrag af nogle handelsomkostninger. Det forhold, at skønsmanden i sin rapport havde fundet, at køberetten var uden værdi, kunne under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angik honorarindtægten, bemærkede retten, at A ifølge bogføringen for H2.1 ApS, der var ejet af hans ægtefælle, i 2007 fik udbetalt et honorar på 500.000,- kr. Beløbet var ført på As mellemregningskonto med selskabet som en gæld til ham. Da A ikke havde godtgjort, at beløbet var bogført ved en fejl, skulle det medregnes til hans skattepligtige indkomst.

Retten frifandt således Skatteministeriet for de påstande, A havde nedlagt.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 2
Ligningsloven § 16

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.A.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.B.3.5.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.B.3.5.4.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.H.2.1.6.2


Parter

A
(Advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 13. september 2012, vedrører spørgsmålet om nedsættelse af sagsøgers personlige indkomst i årerne 2005, 2006 og 2007.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 3.317.892 kr., for indkomståret 2006 nedsættes med 392.927 kr. og for indkomståret 2007 med 500.000 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Ved Landsskatterettens kendelse af 18. juni 2006 [2012.red.SKAT] blev der truffet afgørelse om indkomstårene 2005, 2006 og 2007, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med hhv. 51.474 kr. og 12.868 kr., i alt 64.342 kr. vedrørende byggematerialet indkøbt og betalt af H1 ApS under konkurs.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med netto 3.253.550 kr. vedrørende vederlag for indrømmelse af køberet til ejendommen ...1.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2006

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 392.927 kr. vedrørende byggematerialer indkøbt og betalt af H1 ApS under konkurs.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med hhv. 319.873 kr. og 301.359 kr. vedrørende avance ved salg af sommerhusejendommene ...2.

Landsskatteretten finder, at avanceopgørelsen skal foretages efter ejendomsavancebeskatningsloven, og hjemviser den beløbsmæssige opgørelse af avancen til SKAT

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 50.658 kr. vedrørende avance ved salg af ejendommen ...1.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2007

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 238.476 kr. vedrørende avance ved salg af ejendommen ...3.

Landsskatteretten finder, at avanceopgørelsen skal foretages efter ejendomsavancebeskatningsloven, og hjemviser den beløbsmæssige opgørelse af avancen til SKAT.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 500.000 kr. vedrørende honorar fra H2.1 ApS.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Generelle oplysninger

Klageren, der er gift med BA, var i 2005 - 2007 administrerende direktør og eneanpartshaver i H4 ApS. I årene 2006 og 2007 var han desuden eneanpartshaver i H5 ApS. Klageren var desuden direktør i en række andre selskaber, jf. herom nedenfor.

Den selvangivne indkomst udgjorde i samme indkomstår hhv. 161.528 kr., 66.266 kr. og -100.924 kr., heri er ikke indeholdt avance ved salg af fast ejendom, idet avancerne ikke er selvangivet. I de omhandlede år er der indberettet en lønindkomst (inkl. værdi af fri bil) på hhv. 345.388 kr., 408.768 kr. og 406.424 kr. Ifølge R75 opgørelserne for 2005 - 2007 har nedenfor anførte arbejdsgivere indberettet:

2005    

2006    

2007    

H1x ApS/H1 ApS

345.388 kr.

342.082 kr.

 

(ansat 01.01.2005 - 31.12.2005,
01.01-2006 - 27.11.2006)

 

 

 

H2.1 ApS

 

67.737 kr.

406.424 kr. 

(ansat 01.11.2006 - 31.12.2006,
01.01.2007 - 31.12.2007)

 

 

 

H6 ApS

-

33.868 kr.

 

(ansat 01.10.2006 - 31.12.2006)

 

 

 

1 alt

345.388 kr.

342.082 kr.

406.424 kr.

H4 ApS er stiftet af klageren den 10. marts 2003 med det formål at foretage investering i og eje aktier og anparter. H4 ApS blev tvangsopløst den 1. februar 2010. Den seneste årsrapport er rapporten for perioden 1. januar 2007 - 31. december 2007.

Den 8. juli 2006 erhvervede klageren hele kapitalen i H7x ApS, der er stiftet den 12. juni 2006 som et skuffeselskab. Klageren indtrådte samtidigt som direktør i selskabet. Den 12. juni 2006 overdrog klageren kapitalen i selskabet til holdingselskabet H4 ApS. H7x ApS, der også har drevet virksomhed under navnet H7 ApS, er opløst efter konkurs den 1. september 2010. Den seneste årsrapport er rapporten for perioden 1. januar 2007 - 31. december 2007. Selskabet har drevet næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom. H7x ApS var moderselskab for datterselskabet H7.1 ApS.

H7.1 ApS er stiftet den 25. september 2006. Klageren tiltrådte på stiftelsestidspunktet som administrerende direktør i selskabet. H7.1 ApS har til formål at drive investeringsvirksomhed med fast ejendom og værdipapirer.

H4 ApS var endvidere moderselskab for H4.1 ApS, der er stiftet den 1. juli 2005. Klageren indtrådte i direktionen den 7. maj 2007. Selskabet har drevet virksomhed med investering i fast ejendom. Selskabet er opløst efter konkurs den 9. marts 2010. Den seneste årsrapport er rapporten for perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007.

H5 ApS er stiftet af klageren den 22. september 2006 og klageren indtrådte ved stiftelsen som direktør i selskabet. Selskabet er opløst efter konkurs den 11. september 2010. Den seneste årsrapport for selskabet er rapporten for perioden 1. januar 2007 - 31. december 2007. Selskabet har drevet virksomhed med investering i bl.a. fast ejendom.

Den 21. januar 2006 indtrådte klageren i direktionen for H3 ApS. Selskabet er stiftet den 21. december 2006 af CA, som efter det oplyste er et familiemedlem til klageren. Det er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at klageren er udtrådt af direktionen igen den 21. januar 2006 og selskabets stifter er indtrådt i direktionen. Den 26. januar 2007 er det anmeldt, at CA er udtrådt af direktionen og klageren er indtrådt i direktionen, og at ændringerne sker med virkning fra 17, januar 2007. Den seneste og eneste årsrapport for selskabet er rapporten for perioden 21. december 2006 - 31. december 2007. Selskabets formål er at foretage investering i fast ejendom samt køb og salg af fast ejendom. Landsskatteretten har bedt om, men har ikke modtaget dokumentation for ejerforholdene i H3 ApS. Det er dog ubestridt, at klageren er direkte/indirekte ejer af selskabet.

I perioden 12. februar 2004 - 21. december 2006 var klageren direktør i H1 ApS (tidligere H1x ApS). Selskabet er stiftet den 24. september 2002 og ejes efter det oplyste af klagerens mor. Selskabet er opløst efter konkurs den 6. november 2008. Den seneste årsrapport er rapporten for perioden 1. januar 2005 - 31. december 2005. Selskabet har drevet byggevirksomhed.

Den 21. januar 2004 indtrådte klageren i direktionen for H9 ApS. Selskabet er stiftet den 17. juni 2002 og ejes efter det oplyste af klagerens mor. Selskabet er opløst efter konkurs den 6. november 2008. Den seneste årsrapport er rapporten for perioden 1. januar 2005 -31. december 2005.

I perioden 1. oktober 2005 - 15. december 2006 var klageren anmeldt som direktør i H10 ApS. Selskabet er stiftet den 1. september 2005. Den seneste og eneste årsrapport er rapporten for perioden 1. september 2005 - 31. december 2006. Selskabet er under konkurs.

Den 1. januar 2006 tiltrådte klageren som direktør i H2.1 ApS. Selskabet er stiftet den 1. januar 2006 af H2 ApS, som ejes af klagerens hustru. Klageren udtrådte af direktionen den 27. november 2006, og klagerens hustru indtrådte i direktionen. Selskabet er opløst efter konkurs den 4. januar 2010. Den seneste årsrapport er rapporten for perioden 1. januar 2007 - 31. december 2007. Selskabet har drevet virksomhed med opførelse og salg af fast ejendom.

Den 19. december 2003 indtrådte klageren i direktionen i H9.1 ApS. Selskabet er stiftet den 19. december 2003 af H9 ApS. Selskabet blev ved stiftelsen el datterselskab af H9 ApS. Den 6. maj 2009 udtrådte klageren af direktionen og IV indtrådte i direktionen. Den 24. februar 2010 blev selskabet erklæret konkurs, og selskabet blev opløst den 14. november 2011. Selskabet har bl.a. drevet virksomhed med udlejning i og investering i fast ejendom.

Det er ubestridt, at klageren den 10. marts 2005 underskrev en erklæring om, at han er eneanpartshaver i H9.1 ApS. I brev af 4. december 2008 til skatteankenævnet har klagerens repræsentant oplyst, at H2 ApS ejede 50 pct. af kapitalen i selskabet, og at de øvrige 50 pct. blev ejet af G1 ApS, som ejes af IV. Landsskatteretten har bedt om, men har ikke modtaget dokumentation for ejerforholdene i 2005 - 2007. H9.1 ApS har drevet virksomhed med handel med fast ejendom.

G1 ApS blev den 2. marts 2003 erklæret konkurs, og selskabet blev opløst den 23. august 2011. Den seneste årsrapport er rapporten for perioden 1. januar 2007 - 31. december 2007.

Beskatning af materialeudgifter afholdt af selskaber

Sagens oplysninger

Det er ubestridt, at H1 ApS under konkurs (i det følgende kaldet H1x ApS) i 2005 på et tidspunkt, hvor klageren ejede ejendommen, leverede materialer og ydelser til ...1 for 51.474,45 kr. ekskl. moms på 12.868,61 kr., i alt 64.343,06 kr.

...4 Kommune udstedte den 31. januar 2006 byggetilladelse til opførelse af et sommerhus på 160 kvm, heraf carport med udhus på 35 kvm på ...2. Det samlede grundareal udgjorde i 2005 2.642 kvm. Det fremgår af R-75 opgørelsen for 2006 sammenholdt med R-75 opgørelsen for 2005, at grunden i 2006 er blevet opdelt i 2 parceller på hhv. 1.250 kvm og 1.392 kvm. Det er ikke oplyst, hvorvidt opdelingen er sket i klagerens ejertid.

I 2006 er der i H1x ApS (H1 ApS under konkurs) som varekøb bogført udgifter på i alt 314.342,89 kr. ekskl. moms på 78.585,72 kr., i alt 392.928,61 kr. vedrørende varer og ydelser leveret til ...2, som på bogføringstidspunktet var ejet af klageren.

Ydelserne/varerne er af SKAT på baggrund af bl.a. kundeoplysninger fra G2 og fakturaer fra andre leverandører opgjort således:

G2 - køb af materialer

241.713,92 kr.

G3, belægningssten

1.047,20 kr.

G3, belægningssten

18.950,00 kr.

G3, belægningssten, kreditnota

-3.671,28 kr.

Tømrerarbejde udført af G4

13.153,00 kr.

Brændeovn og stålskorsten G5

1.730,67 kr.

Montering af brændeovn

1.800,00 kr.

G6-pejse

11.803,21 kr.

Tømrerarbejde udført af G4

22.185,00 kr.

G7, installation i eksisterende sommerhus

5.631.18 kr.

I alt bogført som varekøb

314.342,89 kr.

Moms

    78.585.72 kr.

I alt

392.928,61 kr.

Der er mellem klageren og SKAT uenighed om, hvorvidt klageren har betalt for de leverede ydelser og materialer via mellemregningskontoen med selskabet.

Der er fremlagt en kontospecifikation af mellemregningskontoen for perioden 1. januar 2005 - 5. december 2005 og for 1. januar 2006 - 31. december 2006. Ifølge kontospecifikation af mellemregningskontoen havde selskabet den 1. januar 2005 et tilgodehavende hos klageren på 110.166,48 kr.

Ved en primopostering er beløbet ændret til gæld på 39.833,52 kr. Den 5. december 2005 havde selskabet ifølge bogføringen el tilgodehavende hos klageren på 182.219,86 kr. Den 1. januar 2006 havde selskabet ifølge bogføringen 245.418,52 kr. til gode hos klageren. I beløbet er der indeholdt en efterpostering af 63.198,66 kr. Den 31. december 2006 havde selskabet ifølge bogføringen en gæld til klageren på 865.663,86 kr.

I første kvartal 2006 er der bogført følgende transaktioner mellem klageren og H1x ApS:

Dato

Bilag

Tekst

Debet

Kredit

Saldo

01.01.2006

Primo

 

 

245.418,52

11.01.2006

4478

G5/A privat

 

197.500,00

47.918,52

18.01.2006

4361

Bet./G8 Køkken

16.582,50

 

64.918,52

06.02.2006

4473

Autoservice

3.040,00

 

67.541,02

01.03.2006

4594

Vedr. G20

34.801,70

 

102.342,72

07.03.2006

4633

Tøj - A

8.670,00

 

111.012,72

07.03.2006

4630

Indbetalt BA

 

600.000,00

-488.987,28

07.03.2006

4817

Ovf. BA

135.426,13

 

-353.561,15

07.03.2006

4817

Ovf. BA

68.588,93

 

-284.972,22

29.03.2006

4700

Autoservice

124.384,00

 

-160.588,22

29.03.2006

4700

Autoservice

1.000,00

 

-159.588,22

31.03.2006

4980

Husleje 1.4 - 30.6

 

120.000,00

-279.588,22

Vedrørende indsætningen af 600.000 kr. er der for SKAT fremlagt et internt bogføringsbilag 4817 samt en erklæring underskrevet af klageren som direktør i H11.1 ApS. Af erklæringen fremgår følgende:

"...

Som direktør for H11 ApS erklærer jeg hermed følgende:

H11.1 ApS har et tilgodehavende hos H1x ApS på 775.475,18 kr. sammensat på følgende måde:

Saldo 31. december 2005

175.475,18 kr.

Overført 7. marts 2006

600.000.00 kr.

Saldo dags dato

775.475,18 kr.

Af ovenstående saldo anvendes dags dato kr. 85.760,22 til indfrielse af H1x ApS's tilgodehavende hos direktør A og kr. 135.426,13 kr. til indfrielse af H1x ApS's tilgodehavende hos DA.

..."

DA er efter det oplyste klagerens bror, og DA er bestyrelsesformand i H1x ApS.

Af kontoudtog af klagerens private konto i F1-Bank for 1. kvartal 2006 fremgår følgende bevægelser:

Bogført dato

Tekst

Indbetalt/udbetalt (-)

Indestående/gæld (-)

Startsaldo

 

0,00 kr.

13.01.2006

Udbetaling ...2

75.000,00 kr.

75.000,00 kr.

17.01.2006

Check nr. 0004289526

-11.772,00 kr.

63.228,00 kr.

17.01.2006

Check nr. 0004289527

-1.050,00 kr.

62.178,00 kr.

19.01.2006

Check nr. 004289528

-17.070,00 kr.

45.108,00 kr.

23.01.2006

Check nr. 0004289529

-17.000,00 kr.

28.108,00 kr.

08.02.2006

G9 A/S

100.000,00 kr.

128.108,00 kr.

09.02.2006

Dankort G10, nota 001

-5.000,00 kr.

123.108,00 kr.

10.02.2006

Dankort G11, nota 01706

-10.000,00 kr.

113.108,00 kr.

15.02.2006

Dankort G12, nota 23330

-12.792,00 kr.

100.317,00 kr.

15.02.2006

Dankort G12, nota 23189

-12.792,00 kr.

87.524,00 kr.

15.02.2006

Dankort G12, nota 23262

-20.010,00 kr.

67.514,00 kr.

15.02.2006

Dankort G12, nota 23077

-25.438,00 kr.

42.076,00 kr.

03.03.2006

Check nr. 004289530

-899,00 kr.

41.177,00 kr.

07.03.2006

G13

600.000,00 kr.

641.177,00 kr.

H9.1 ApS

 

 

09.03.2006

Konto nr. ...

-600.000,00 kr.

41.177,00 kr.

13.03.2006

Indbetaling

67.350,00 kr.

108.527,00 kr.

13.03.2006

Valutahandel 3.500 EUR, kurs 759,510

-26.582,85 kr.

81.944,15 kr.

13.03.2006

Gebyr for valutahandel

-25,00 kr.

81.919,15 kr:

17.03.2006

Visa/dankort EUR 150,00 kurs 753,64

-1.130,46 kr.

80.788,69 kr.

Nota nr. 38465 G14 S.L.,

 

 

Playa De Las

 

 

28.03.2006

Dankort G15, nota 002

-200,00

80.588,69 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

SKAT har i 2005 forhøjet klagerens personlige indkomst med hhv. 51.474 kr. og 12.868 kr., i alt 64.342 kr. vedrørende byggematerialer leveret til ...1. I 2006 er der leveret byggematerialer og ydelser til ...2 for i alt 392.927 kr. Det er ubestridt, at det er H1x ApS, som har bestilt og betalt de omhandlede varer, og at selskabet ikke har viderefaktureret leverancerne til klageren. Klageren har gjort gældende, at han har betalt de omhandlede varer via sin mellemregningskonto med selskabet.

Såfremt selskabets udlæg var blevet bogført på mellemregningskontoen, som anført af klageren, ville kontoen have været negativ i hele perioden. Det kan anskueliggøres således, idet "+" udtrykker klagerens tilgodehavende i selskabet og "-" udtrykker klagerens gæld til selskabet:

Saldo 31. december 2006 ifølge bogføringen

+865.663 kr.

- forhøjelse af indkomsten i 2005 vedr. byggematerialer

-64.342 kr.

- forhøjelse at indkomsten i 2006 vedr. byggematerialer

-392.927 kr.

Fejlagtigt bogført indskud

-600.000 kr.

Klagerens gæld til selskabet pr. 31. december 2006

-191.605 kr.

Der er således ikke overensstemmelse med de erklæringer, der er afgivet, og bogføringen, og skatteankenævnet har af de anførte grunde ikke anset det for godtgjort, at der er sket betaling for de leverede materialer. Skatteankenævnet er derfor enigt med SKAT i, at leverancerne må anses som yderligere løn til klageren, og skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst i 2005 og 2006 med hhv. 64.342 kr. og 392.927 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2005 og 2006 nedsættes med hhv. 64.342 kr. og 392.927 kr. Det er ubestridt, at klageren via H1x ApS (H1 ApS under konkurs) i 2006 indkøbte materialer og arbejdskraft i forbindelse med opførelse af et privat sommerhus på ...2 for 392.928,61 kr., ligesom det er ubestridt, at der i 2005 er købt materialer og arbejdskraft vedrørende ...1 for et beløb på 64.343,06 kr. Det er også korrekt, som anført af SKAT at selskabet ikke viderefakturerede de afholdte udgifter til klageren.

Klageren har imidlertid efterfølgende betalt for de modtagne materialer og ydelser via sin mellemregningskonto med selskabet. Det er dokumenteret ved de fremlagte kontokort af mellemregningskontoen samt bogføringsjournalerne. Det er ikke korrekt, som anført af skatteankenævnet, at klageren reelt ville have haft en gæld til selskabet. Det underbygges af, at kurator ikke efterfølgende har krævet en fordring indbetalt til selskabet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Ydelser og varer m.v. fra en ansats arbejdsgiver, skal beskattes. Det fremgår af ligningslovens § 16.

Klageren var i 2005 og 2006 ansat som lønnet direktør i H1x ApS. Det er ubestridt, at selskabet i 2005 og 2006 leverede materialer og arbejdskraft til klagerens private ejendomme for hhv. 64.342 kr. og 392.927 kr., som selskabet ikke viderefakturerede. Det påhviler klageren at dokumentere, at han har betalt for de leverede materialer og ydelser. Posteringerne på mellemregningskontoen er ikke dokumenterede. Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at klageren ikke har dokumenteret, at der er sket betaling via mellemregningskontoen, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKA Ts forhøjelse af indkomsten i 2005 og 2006 med hhv. 64.342 kr. og 392.927 kr.

Beskatning af vederlag for køberet til ejendommen ...1

Sagens oplysninger

Den 10. juni 2004 indgik klageren eller ordre en købsaftale med OU om erhvervelse af ejendommen beliggende ...1 for kontant 3.375.000 kr. Efter aftale skulle købesummen berigtiges ved kontant betaling af 300.000 kr. den 10. juni 2004 og deponering af 3.075.000 kr. hos sælgers advokat på overtagelsesdagen den 1. december 2004. På overdragelsestidspunktet var ejendommen beliggende i landzone og havde status som et fritidslandbrug. Det er i aftalen oplyst, at ejendommen er under ombygning. Det er oplyst, at der foreligger lokalplan nr. xxx vedrørende ...1.

Den 19. juni 2006 vedtog ...5 Kommunes Kommunalbestyrelse forslag til lokalplan xxx, der for så vidt angår ...1, gav mulighed for udstykning af 12 sommerhusgrunde. Forslaget blev vedtaget den 23. oktober 2006.

Den 22. september 2004 underskrev OU som sælger og H9.1 ApS som køber et betinget skøde vedrørende ejendommen ...1 til overtagelsen den 1. december 2004. Om købesummen er det angivet, at den ikke ønskes oplyst. Det er ubestridt, at side 6 i det betingede skøde ikke er fremlagt som bilag i sagen.

Den 16. marts 2005 underskrev H9.1 ApS som sælger og klageren som køber et betinget skøde om overdragelse af ejendommen ...1 til overtagelse den 15. marts 2005. Købesummen er aftalt til 3.375.000 kr. Købesummen er fordelt på grundværdi, stuehus og driftsbygninger med hhv. 325.000 kr., 1.500.000 kr. og 1.550.000 kr. I skødet er det anført, at den kontante ejendomsværdi pr. 1. januar 2003 udgjorde 1.050.000 kr., heraf grundværdi 63.800 kr. og stuehusværdi 526.400 kr. Om købesummens berigtigelse er aftalt følgende:

"...

A.

Nykredit, pr.2.224.000,00 kr.

 

Kontantlån med rentetilpasning

 

Utinglyst nedbragt til pr. 15.03.2005

2.224.000,00 kr.

B.

Restbeløb

 

Berigtiges kontant

1.131.000.00 kr.

  

 

Købesum, i alt

3.375.000,00 kr.

  

Provenuet af handlen frigives til sælger, når skødet er tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger.

  

Nærværende handel er alene betinget af gældsovertagelse samt restkøbesummens betaling.

  

Køber oplyser, at han opfylder landbrugslovens erhvervelsesbetingelser, idet der henvises til den udarbejdede erklæring herom. Køber har erhvervet nærværende ejendom uden ansvar for sælger, såfremt køber ikke opnår dispensation til erhvervelsen og erhvervelsen er således sket for købers egen risiko og regning.

..."

Det fremgår af underskrifterne, at klageren har underskrevet skødet på vegne af H9.1 ApS. Den 16. juni 2005 blev der udstedt endeligt skøde til klageren personligt, og den 7. juni 2005 blev skødet tinglyst.

Den 10. oktober 2005 indgik klageren, kaldet sælger, og H1x ApS eller ordre (H1 ApS under konkurs), kaldet køber, en køberetsaftale vedrørende ejendommen ...1. Følgende fremgår bl.a. af aftalen:

"...

H1x ApS giver herved køber eller ordre køberet til ejendommen beliggende ...1 af areal iflg. Tingbogen 56510 kvm, heraf vej 9400 kvm. Køberetten er gældende fra og med dagsdato og bortfalder den 01.12.2008, såfremt den ikke inden dette tidspunkt er gjort gældende af køber. Fra dags dato og frem til den 01.12.2008 er sælger uberettiget til helt eller delvist at overdrage ejendommen til tredjemand.

..."

Det er mellem parterne aftalt, at hvis køberetten gøres gældende, kan ejendommen erhverves for en pris på 3.500.000 kr. I øvrigt fremgår bl.a. følgende bestemmelse af aftalen:

"...

Ved underskrift på nærværende køberet giver sælger fuldmagt til køber til at søge at opnå div. tilladelser og oplysninger omkring ejendommen hos relevante myndigheder samt til at undersøge grundens geotekniske forhold, herunder om grunden er forurenet. Køber har således fuldmagt til at søge om byggetilladelse uden at sælger særskilt skal tiltræde denne byggetilladelse. I forbindelse med oprettelse af skøde samt tinglysning er det aftalt, at omkostningerne fordeles med 50 pct. til henholdsvis sælger og 50 pct. til køber eller ordre.

..."

Samme dato blev der indgået et tillæg til køberetten mellem klageren (kaldet sælger) og H1x ApS eller ordre (kaldet køber) vedrørende ejendommen ...1.

Aftalen har følgende ordlyd:

"...

Underskrevne H1x ApS transporterer herved alle rettigheder i henhold til foranstående køberet vedrørende ...1, til G1 ApS, eller ordre, således at nævnte er berettiget til at udnytte køberetten og tage skøde på ejendommen imod at opfylde vilkårene i henhold til aftalen af 10.10.2005.

G1 ApS eller ordre indtræder således i samtlige de H1x ApS tilkomne rettigheder, herunder retten til at begære den oprindelige aftale, som nærværende tillæg, tinglyst på ejendommen beliggende ...1, med G1 ApS eller ordre som påtaleberettiget.

Som vederlag for køberettens overtagelse er det aftalt, at G1 ApS betaler et beløb på 3.320.000,00 skriver tremillionertrehundredetyvetusinde kroner til H1x ApS, som indehaver af køberetten.

Såfremt køberetten ikke er gjort gældende inden 01.12.2008 er køber berettiget til at kræve den erlagte købesum for køberetten kr. 3.320.000,00 tilbagebetalt af H1x ApS. Til sikkerhed for tilbagebetalingen af den nu erlagte købesum kr. 3.320.000,00 gives der G1 ApS eller ordre primær håndpanteret i ejerpantebrev stort kr. 3.320.000,00 med pant i ejendommen ...1 udstedt af A som endelig adkomsthaver.

..."

Betalingen for køberetten på 3.320.000 kr. er beskrevet ved en klientopgørelse fra Advokat R1 til klageren dateret den 16. februar 2006. Af opgørelsen fremgår følgende: vedrørende køberet ...1 saml ejerpantebrev på 3.320.000 kr.

"...

Jyske Bank indbetalt

 

3.320.000,00 kr.

Afregnet til Amagerbanken kt .nr. 7001-2012269, 17.10.2005

1.320.000,00 kr.

 

Afregnet H9 26.10.2005

350.000,00 kr.

 

Afregnet H1x 26.10.2005

1.150.000,00 kr.

 

Tingbogsattest

200,00 kr.

 

Selskabsrapport

50,00 kr.

 

Registreringsafgift ejerpantebrev 3.200.000 kr.

51.200,00 kr.

 

Afgift køberet

1.400,00 kr.

 

Overført til sag nr. 256375 af ..G16 iht. fakturanr. 12689

6.000,00 kr.

 

Salær iht. faktura nr. 12839

15.000,00 kr.

 

Balance

6 150,00 kr.

0.00 kr

 

 

3.320.000,00 kr.

3.320.000,00 kr.

Saldo Dem til gode

 

6.150,00 kr.

Saldo overført til ny sag 0337 - A - div. Mellemværende med advokat OP.

..."

På ejendommens blad i tingbogen er lyst følgende hæftelser:

Nr.

Dato

Kreditor

      

001, pantebrev

10.02.2005

Nykredit

2.224.000 kr.

002, ejerpantebrev

18.09.2003

G1 ApS

1.400.000 kr.

003, ejerpantebrev

01.09.2009

G1 ApS

3.320.000 kr.

Om H1x ApS er det oplyst, at selskabet, såfremt der ses bort fra indtægter ved salg af køberetten, ville have haft et driftsresultat på -723.203 kr. og en egenkapital på  -600.000 kr.

Ved en overdragelseserklæring, der er underskrevet af såvel G1 ApS som G17 A/S den 28. november 2006, overdrog G1 ApS sine rettigheder i henhold køberetten tit ejendommen ...1 til G17 A/S for 3.420.000 kr. G1 ApS er efter det oplyste et selskab, som ejes 100 pct. af IV Følgende fremgår af overdragelseserklæringen:

"...

Undertegnede G1 ApS transporterer herved alle rettigheder i henhold til den som bilag 1 vedlagte køberet vedr. ...1 til G17 A/S eller ordre således, at G17 A/S er berettiget til at udnytte køberetten og tage skøde på ejendommen mod at opfylde vilkårene i henhold til de 2 aftaler af den 10/10 2005.

G17 A/S indtræder således i alle de G1 ApS tiltransporterede rettigheder, herunder retten til at begære den oprindelige aftale og nærværende tillæg tinglyst på ejendommen, beliggende ...1 med G17 som påtaleberettiget.

Køberetten er lyst den 13/10 2005.

Som vederlag for køberettens overdragelse er det aftalt, at G17 A/S betaler et beløb på kr. 3.420.000,00 skriver tremillionerfirehundredeogtyvetusindekroner 00 øre til G1 ApS som indehaver af rettighederne i henhold til køberetten.

..."

Ved betinget skøde af 4. september 2006 solgte klageren ejendommen ...1 til overtagelse den 14. september 2006 til G17 A/S for 3.500.000 kr., som blev berigtiget ved overtagelse af kontantlån med en restgæld på 2.085.696,95 kr. og kontantbetaling på 1.414.303,05 kr.

Denne overdragelse blev i modsætning til køberetten ikke tinglyst.

Ved en aftale af 28. december 2006, som ikke er fremlagt i sagen, videresolgte G17 A/S ejendommen ...1 til H3 ApS for 14.000.000 kr.

I brev af 26. juni 2008 til SKAT har økonomichef TA G17 A/S fremsendt materiale vedr. køberet, årsrapport og betalinger vedrørende køberet og efterfølgende salg af ejendommen ...1 til H3 ApS.

Følgende fremgår af omhandlede brev:

"...

Vedr. køberet

G17 A/S har erhvervet køberetten til ejendommen mod et vederlag på 3.420.000 kr. - aftale vedlagt.

Årsrapport 2006

G17 A/S har medregnet fortjenesten på 7.030.000 kr. (10.500.000 kr. minus vederlag for køberet og omkostninger) i den interne årsrapport. under posten "andre driftsindtægter" - Intern årsrapport er vedlagt.

Betalinger

Betaling af købesum på 3.500.000 kr. udgør overtagelse af Nykredit-lån og kontantpris, jf. aftale og som indtil videre er en mellemregning. Salgssummen er endnu ikke modtaget, men forventes at indgå i løbet af 1 - 2 måneder, jf. vores mundtlige kommunikation med køber.

..."

Det fremgår af H3 ApS's første regnskabsår, at der som omsætningsaktiv er optaget ejendomme til en værdi på 14.199.240 kr. Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2007 79.653 kr. Som gæld er optaget gæld til tilknyttede virksomheder på 1.620.585 kr. og anden gæld på 10.605.000 kr. Landsskatteretten har bedt om, men har ikke modtaget dokumentation for aktiver og gæld i selskabet.

Det er ubestridt, at ejendommen ...1 er optaget i H3 ApS's regnskab pr. 31. december 2006. Ifølge SVUR er ejerforholdet påbegyndt den 31. december 2007.

Ejendommen ...1 blev solgt på tvangsauktion den 13. januar 2010 til G18 ApS for 2.200.000 kr. På tvangsauktionstidspunktet var klageren fortsat tinglyst som ejer af ejendommen, idet overdragelsen mellem klageren og G17 A/S ikke er blevet tinglyst.

Klagerens repræsentant har efterfølgende bestridt, at overdragelsen af køberetten og ejendommen først til G17 A/S og dernæst til H3 ApS har fundet sted.

SKAT forhøjede klagerens indkomst med 3.320.000 kr., idet klageren vederlagsfrit havde givet H1x ApS en køberet, som dette selskab samme dag fik 3.320.000 kr. for ved videreoverdragelse af køberetten til G1 ApS. SKAT godkendte et fradrag for udgifter til advokat på 66.450 kr.

Syn og skøn

Under sagens behandling i skatteankenævnet blev der den 16. marts 2010 udmeldt syn og skøn med følgende skønstema:

Skønsmanden anmodes om efter bedste evne og overbevisning og efter besigtigelse af ejendommen ...1, og efter gennemlæsning af sagens vedlagte bilag at besvare nedenstående spørgsmål:

Spørgsmål

1.

Syns- og skønsmanden anmodes om at oplyse, hvad værdien var af den i sagen, som bilag 1 fremlagte køberet, pr. 10. oktober 2005. Syns- og skønsmanden skal ved sin besvarelse lægge til grund, at ejendommen ikke i den mellemliggende periode, har været undergivet modernisering eller ombygning, således at ejendommen i dag fremstår på samme vis, som pr. 10. oktober 2005.
Det bemærkes, at der p.t. er etableret byggeplads på ejendommen og at der pågår nedbrydningsarbejder på ejendommen, hvorfor ejendommens stand, er dokumenteret ved de som bilag 8-11 fremlagte fotos.
Nedbrydningen på ejendommen vedrører gulvkonstruktionen i staldbygningen, jfr. 2 første billeder i bilag 8 og syns- og skønsmanden skal således lægge til grund for sin besvarelse, at dette arbejde ikke var udført pr. 10. oktober 2005, og at ejendommens stand i øvrigt var som det fremgår af bilag 8-11.

   

2.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det gør nogen forskel for besvarelsen af spørgsmål 1, at køberetten var tidsbegrænset til 31.12.2008, og bortfalder såfremt den ikke var udnyttet denne dato.

    

3.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse hvad handelsværdien var af ejendommen ...1 pr. 10. oktober 2005.
Syns- og skønsmanden skal ved sin besvarelse lægge til grund, at ejendommen ikke i den mellemliggende periode, har været undergivet modernisering eller ombygning, således at ejendommen i dag fremstår på samme vis, som pr. 10. oktober 2005, dog med samme forbehold som ved spørgsmål 1.

Syns- og skønsmanden besvarede den 20. april 2010 de stillede spørgsmål således:

11.

Min besvarelse i denne sag bygger på nogle punkter på et spinkelt grundlag, idet meget tilsyneladende er ændret på ejendommen siden 10. oktober 2005, bl.a. er et helt køkken med hvidevarer fjernet, varmeforsyningen med skorsten er fjernet, gulve er fjernet og en del af billeder i bilag 11 er af så dårlig kvalitet, at de ikke kan bruges som vurderingsgrundlag. Efter foretagen besigtigelse og ud fra de oplysninger, som jeg har fået og som jeg selv har fremskaffet, vil jeg besvare de stillede spørgsmål som følger

  

1.

Syns- og skønstema spørgsmål 1.
Værdien af køberetten pr. 10. oktober 2005, skønnes at være:
Kontant kr. 3.500.000,-
Skriver kr.: tremillionerfemhundredetusinde.

  

2.

Syns- og skønstema spørgsmål 2.
Nej, det ændrer ikke på besvarelsen af spørgsmål 1, om køberetten var tidsbegrænset til 31.12.2008 eller ej.

  

3.

Syns- og skønstema spørgsmål 3.
Værdien af ...1, skønnes pr. 10. oktober 2005 at have været:
Kontant kr. 3.500.000.
Skriver kr. tremillionerfemhundredetusinde

  

I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene forudsætter jeg følgende:
At der pr. 1. oktober 2005 var de samme bygninger på ejendommen, som der i dag henstår på grunden (på ejendommens BBR står registeret 11 stk. bygninger, der er kun 4 - 5 stk. nu).
At køberetten var juridisk bindende, selv om der åbenlyst er fejl i ordlyden heraf.
At påbegyndte byggerier/nuværende bygninger ville kunne godkendes i en eller anden form m.h.t. samme størrelse, som de henstår nu.
At beboelsen var beboelig og at der var mulighed for opvarmning pr. 10. oktober 2005. At samme hvidevarer m.m. var i boligen, som fulgte med i handlen 1. december 2004.
At ejendommen, såvel bygning som grund ikke var behæftet med skjulte fejl og mangler.
At alle installationer var lovlige og funktionsdygtige.
At der ikke var afsagt kendelser, vedtaget betalingsvedtægter eller lignende vedr. anlægsarbejder, hvoraf der senere ville kunne pålægges ejendommen udgifter.
At der verserede byggesager, som ikke var afsluttet.
At grunden ikke var forurenet.
At omtalte og forarbejde til lokalplan xxx var indledt, men lokalplanen var ikke godkendt pr. 10. oktober 2005.
At der ikke på side 6 i bilag 3 er skrevet ting, der har betydning for min syns- og skønsforretning.

Der blev efterfølgende stillet følgende supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden:

4.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt besvarelsen af spørgsmål 1 skal forstås således, at   syns- og skønsmanden skønner, at værdien af retten til at købe ejendommen for kr. 3.500.000,- i henhold til køberetten, udgør kr. 3.500.000,- eksklusiv købesummen for ejendommen, således at summen af køberetten og købesummen for ejendommen i henhold til køberetten udgør kr. 7.000.000,-?

  

5.

I tilfælde af bekræftende besvarelse af spørgsmål 4, bedes syns- og skønsmanden uddybe besvarelsen af spørgsmål 1, idet det bemærkes, at syns- og skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 3 har anført, at værdien af ejendommen ...1, pr. 10. oktober 2005, må skønnes at være kr. 3.500.000,-.
Dette skal sammenholdes med at køberetten, tillige udfærdiget den 10. oktober 2005, giver ret til at erhverve ejendommen til kr. 3.500.000,- altså svarende til den skønnede værdi af ejendommen, jf. besvarelsen af spørgsmål 3.
Syns- og skønsmanden bedes med baggrund heri uddybe og præcisere den skønnede værdi af selve køberetten.

Syns- og skønsmanden besvarede den 29. april 2010 de supplerende spørgsmål således:

4.

Nej, værdien af køberetten skønnes at være det samme som værdien af ejendommen pr. 10. oktober 2005. Altså er den samlede sum for køberetten inklusiv værdien af ejendommen kr. 3.500.000,-

   

5.

Eftersom spørgsmål 4 er besvaret benægtende, kan jeg kun tilføje denne besvarelse, at der jo er aftalt normal omkostningsfordeling i køberetten ved udfærdigelse af skøde, så jeg ligestiller køberettens værdi med ejendommens værdi.

Som grundlag for syns- og skønsmandens besvarelse lå ifølge syns- og skønstema følgende oplysninger:

Bilag 1:

Kopi af køberet, dateret den 10. oktober 2005 mellem klageren og H1x ApS

Bilag 2:

Kopi af købsaftale mellem OU og klageren eller ordre den 10. juni 2004

Bilag 3:

Kopi af skøde mellem OU og H9.1 ApS med overtagelse den 15. marts 2005

Bilag 3:

Kopi af skøde mellem H9.1 ApS og A 15. marts 2005

Bilag 4:

Kopi af udskrift fra OIS vedrørende ejendomsvurderingerne i perioden 2004 - nugældende

Bilag 5:

Kopi af lokalplan nr. xxx, vedtaget den 23. oktober 2006

Bilag 6:

Kopi af lokalplan nr. yyy, vedtaget den 10. september 1990

Bilag 7:

Kopi af BBR meddelelse

Bilag 8:

Foto af staldbygning - 12 stk.

Bilag 10:

Foto af ferielejligheder - 12 stk.

Bilag 11:

Fotos af stuehus - 45 stk.

Klagerens repræsentant har for Landsskatteretten fremlagt et brev af 12. februar 2010 til byretten med bilag, hvoraf det fremgår, at køberetten blev overdraget til G1 ApS for 3.320.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

H1x ApS har ifølge aftale af 10. oktober 2005 vederlagsfrit fået en køberet til ejendommen ...1. Den omhandlede ejendom var ved indgåelse af køberetten ejet af klageren, som samtidigt var direktør i H1x ApS og søn af anpartshaveren i selskabet. Samme dag overdrog H1x ApS køberetten til tredjemand G1 ApS for 3.320.000 kr. Klageren har personligt forestået de indgåede aftaler, og klageren har derfor også værdiansat køberetten til ejendommen. Klageren har stillet sikkerhed ved udstedelse af et ejerpantebrev i ejendommen på 3.320.000 kr. Udgifterne til tingbogsattest m.v. udgjorde i alt 66.450 kr.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at køberetten til ejendommen på overdragelsestidspunktet havde en dokumenteret værdi på 3.320.000 kr., idet det er den pris, som G1 ApS betalte for at få køberetten. Indrømmelse af køberetten uden vederlag må i den konkrete situation anses for at være et usædvanligt vilkår, som ikke er forretningsmæssigt begrundet. Den vederlagsfrie indrømmelse af køberetten anses alene at være begrundet i interessefællesskabet mellem klageren og selskabets ejer, som er klagerens mor.

Afregningsbilaget vedrørende køberetten er sendt til klageren personligt, og klageren er personligt blevet godskrevet 6.150 kr.

Det er nævnets opfattelse, at vederlaget for køberetten til ejendommen ...1, rettelig tilkom klageren. Der er ingen forretningsmæssig begrundelse for, at vederlaget skal tilkomme H1x ApS. Myndighedens hjemmel til at ændre indkomsten i den beskrevne situation er ligningslovens § 2. Det er endvidere nævnets opfattelse, jf. nedenfor, at klageren er næringsdrivende med handel med fast ejendom. Det er ikke godtgjort, at køberetten ikke havde nogen værdi. Der er henset til, at G17 A/S efterfølgende betalte 3.420.000 kr. for køberetten og 3.500.000 kr. for ejendommen. Klageren kunne lige så godt selv have modtaget vederlaget for køberetten.

Der er ikke, som anført af klageren, grundlag for at se bort fra de efterfølgende overdragelser til hhv. G17 A/S og H3 ApS.

Det er uden betydning for sagens afgørelse, at syns- og skønsmanden er kommet frem til, at køberetten ikke har nogen selvstændig værdi.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten nedsættes til 0 kr. De mellemliggende salg til hhv. G17 A/S og H3 ApS blev ikke gennemført, idet køberne ikke kunne skaffe penge til betaling af købesummen. Klageren var således ejer af ejendommen på tidspunktet for berammelse af og gennemførelse af tvangsauktionen.

Det er ubestridt, at en værdi af køberetten på overdragelsestidspunktet den 10. oktober 2005 vil udløse beskatning hos klageren. Uenigheden vedrører alene spørgsmålet om køberetten havde en værdi på overdragelsestidspunktet, hvilket i sagens natur er afledt af den pris og de vilkår, som ejendommen kunne købes til.

Der blev derfor udmeldt syn og skøn. Syns- og skønsmanden fastsatte værdien af ejendommen til 3.500.000 kr. pr. den 10. oktober 2005. Dette beløb svarer til den pris ejendommen kunne erhverves for i henhold til køberetten. Værdien af køberetten er derfor 0 kr.

Skatteankenævnets tilsidesættelse af syns- og skønsmandens vurdering er i åbenbar strid med almindelige retsprincipper i forbindelse med syn og skøn. I afgørelsen gengivet i TfS 1985.442 fandt Vestre Landsret, at værdien af en række køberetter skulle fastsættes til den værdi, som syns- og skønsmanden kom frem til. Syns- og skønserklæringen kan ikke tilsidesættes, fordi der ikke er fremført et eneste argument i relation til selve syn og skønnet, der underbygger, at rapporten ikke er korrekt. Der er således ikke konstateret faktuelle fejl i rapporten. Det er ikke gjort gældende, at skønsmanden ikke skulle være upartisk eller kvalificeret til at foretage vurderingen. Det er ikke fra, SKATs side gjort gældende, at syns- og skønsmanden ikke har haft adgang til relevant efterspurgt materiale, og SKAT har accepteret det materiale, som skønsmanden fik udleveret, ligesom SKAT har accepteret spørgsmålene.

Helt overordnet set har SKAT således i enhver henseende deltaget i processen, og SKAT har ikke begæret et supplerende syn og skøn. Det virker derfor helt grotesk at man agter at tilsidesætte rapporten, idet man ikke har anført et eneste konkret moment i relation til rapporten, der skulle danne baggrund herfor.

Det har ingen betydning for sagen, at syns- og skønsmanden ikke fik oplyst, at køberetten den 10. oktober 2005 blev videreoverdraget til 3.320.000 kr.

Det skyldes for det første, at SKAT ikke ytrede ønske om at få transporten fremlagt. For det andet, at syns- og skønsmanden alene skulle forholde sig overdragelsen den 10. oktober 2005 mellem klageren og H1x ApS og ikke til alle mulige efterfølgende videreoverdragelser af køberetten.

I forbindelse med H1x ApS 's overdragelse af køberetten til G1 ApS blev det aftalt, at vederlaget på 3.320.000 kr. skulle tilbagebetales, såfremt køberetten ikke blev udnyttet. Dette vilkår har myndigheden ikke forholdt sig tit Den efterfølgende aftale, blev derfor indgået på helt andre vilkår.

Køberetten mellem klageren og H1x ApS gav H1x ApS ret til at købe ejendommen for 3.500.000 kr., som svarer til den værdi, som syns- og skønsmanden fastsatte. Køberetten indeholder derfor ikke noget favørelement, hverken på pris eller finansieringsvilkår, og køberetten har derfor en værdi på 0 kr.

Der er ingen holdepunkter for at antage, at G1 ApS skulle betale 3.320.000 kr. for retten til at købe en ejendom til 3.500.000 kr., når ejendommen var 3.500.000 kr. værd. Ingen rationel tænkende person ville indgå en sådan aftale. Enten havde ejendommen en højere markedspris end de 3.500.000 kr., eller også lå der andre forhold bag aftalen om betaling af 3.320.000 kr.

Syns- og skønsmanden har fastslået, at ejendommen var 3.500.000 kr. værd. De efterfølgende handler er ikke gennemført, og der var i transporten mellem H1x ApS og G1 ApS indsat en tilbagebetalingsklausul. Realiteten er således, at klageren fortsat var ejer, da ejendommen gik på tvangsauktion i 2010.

Der henvises til byrettens dom, gengivet i SKM2008.300.BR, hvor byretten ikke tilsidesatte et syn og skøn.

Klagerens repræsentant har efterfølgende udtalt, at syns- og skønsmanden i et brev af 12. februar 2010 til Byretten blev informeret om, at køberetten var blevet overdraget til G1 ApS for 3.320.000 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Interesseforbundne parter skal i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, ved indkomstopgørelsen anvende samme priser og vilkår for indbyrdes transaktioner som uafhængige parter.

Det lægges til grund, at G1 ApS er et i forhold til klageren og H1x ApS uafhængigt selskab. Det lægges videre til grund, at klageren uden vederlag gav H1x ApS eller ordre ret til inden 1. december 2008 at købe ejendommen ...1 til en pris på 3.500.000 kr., og at H1x ApS samme dag videresolgte køberetten til G1 ApS får 3.320.000 kr., som videresolgte køberetten til G17 A/S for 3.420.000 kr. Ved underskrivningen af det betingede skøde af 4. september 2006, hvor klageren solgte ejendommen til G17 A/S for 3.500.000 kr., må det derfor have stået klageren klart, at G17 A/S var ejer af køberetten. Det er derfor uden betydning at overdragelsen af køberetten mellem G1 ApS og G17 A/S er dateret den 28. november 2006, dvs. efter dateringen af det betingede skøde. Det er ligeledes uden betydning for aftalernes gyldighed, at G17 A/S ikke fik tinglyst sin ret til ejendommen, idet det bemærkes, at køberetten efter det oplyste var tinglyst.

Aftalen af 10. oktober 2005 mellem klageren og H1x ApS, som sælger af køberetten, og G1 ApS, som køber af køberetten, er ikke anfægtet af SKAT, og aftalen er derfor bindende ved skatteansættelsen. SKAT har alene anfægtet, at klageren uden vederlag gav H1x ApS en køberet, som selskabet samme dag kunne sælge for 3.320.000 kr. til et uafhængigt selskab.

Syns- og skønsmanden er kommet frem til, at køberetten ikke repræsenterede nogen selvstændig økonomisk værdi. Syns- og skønsmandens vurdering af handelsværdien er imidlertid ikke bekræftet ved de uafhængige parters aftale af 10. oktober 2005. Bl.a. derfor kan syns- og skønsmandens vurdering i det konkrete tilfælde ikke tillægges nogen betydning for vurderingen af handelsprisen den 10. oktober 2005.

Ved den nævnte overdragelse gav klageren afkald på en indtægt på 3.320.000 kr. til fordel for klagerens mors selskab. Det er ikke godtgjort, at afkaldet på indtægt er forretningsmæssigt begrundet. Der skal herefter tages stilling til, om vederlaget ville være skattepligtigt for klageren, dersom vederlaget direkte var tilgået klageren. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at vederlaget for skattepligtig for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

...

Honorarudgift på 500.000 kr. afholdt af H2.1 APS

Sagens oplysninger

Det fremgår af bogføringen for H2.1 ApS, som ejes af klagerens ægtefælle, at der i posten varekøb på i alt 4.126.875,33 kr. er indeholdt en honorarudgift på 500.000 kr. bogført med teksten "honorar G19". Udgiften er modposteret (krediteret) som gæld til klageren på klagerens mellemregningskonto med selskabet.

De samlede lønudgifter i H2.1 ApS udgjorde i 2007 ca. 2 mio. kr., heri er indeholdt løn til klageren på 140.000 kr. for månederne juli - oktober inkl.

Skatteankenævnets afgørelse

Det er ikke godtgjort, at modposteringen af honorarudgiften på mellemregningskontoen med klageren, som yderligere gæld til klageren, er sket ved en fejl. Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at beløbet må anses som skattepligtigt for klageren.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten med 500.000 kr. nedsættes til 0 kr.

Klageren har ikke fysisk modtaget noget vederlag fra selskabet. Klageren har ikke udført arbejde, der kan begrunde, at han havde krav på et vederlag på 500.000 kr. Klageren er alene blevet beskattet, fordi de 500.000 kr. er bogført på mellemregningskontoen. Bogføringen på mellemregningskontoen skyldes en fejl, som ikke kan belastes klageren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er ikke godtgjort, at bogføringen af honoraret på mellemregningskontoen skyldes en fejl. Beløbet må anses for tilgået klageren i 2007, og dette er derfor med rette, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 500.000 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han er uddannet klejnsmed og har arbejdet inden for denne branche, ligesom han altid har haft interesse for boligbranchen. I 2003 overtog han to ufærdige ejendomme fra en kammerat. Han blev i den forbindelse rådet til at lade færdiggørelsen udføre i et selskab, og han stiftede sammen med sin bror selskabet H1x ApS. Den oprindelige tanke var, at de kun skulle stå for tømmerarbejdet, men de endte med at ansætte en maler og en murer til at færdiggøre arbejdet. Derefter fortsatte de med at opkøbe ejendomme med henblik på renovering og videresalg.

De fik kontakt til pantebrevshandleren IV. Han ejede 17 rækkehuse under opførelse, og de fik entreprisen til at færdiggøre dem. De byggede for en del forskellige selskaber.

Efter at de havde færdiggjort ejendomsboligprojektet, stiftede de efter forslag fra IV et selskab, hvor de d.v.s. H9.1 ApS ejede 50% og det af IV kontrollerede selskab G1 ApS andre 50%. Han har aldrig været medejer af G17 A/S. Foreholdt at han i Landsskatteretten skulle have fremlagt en erklæring, hvorefter han ejede selskabet 100 %, forklarede han, at han ingen erindring har herom, og at det må have været i forbindelse med overtagelsen af ejendommen privat, at han skulle have stået som ejer af H9.1 ApS.

Selskabet havde de sidste to år godt 100 mand ansat. De havde egen arkitekt og økonomidirektør og eget bogholderi. På et tidspunkt var det en god virksomhed med en stor omsætning. Men i 2006 og 2007 fik de problemer med en anden virksomhed, som ikke kunne betale sine regninger. Det drejede sig om ca. 1.1 mio. kroner, som virksomheden ikke kunne betale. Det skete sideløbende med, at de erhvervede G19 Feriecenter. De havde i den forbindelse talt med ...4 Kommune, som skriftligt meddelte dem en hensigtserklæring om, at de ville ændre i lokalplanen, ligesom de havde meddelt selskabet byggetilladelse. Skov- og Naturstyrelsen fik imidlertid stoppet projektet i 2006 og 2007. Det fik store økonomiske følger for H1x ApS.

A havde en mellemregning med H1x ApS. Der forelå ingen skriftlig aftale herom, men det var en nødvendighed, at der blev sat nogle penge ind i selskabet. Der blev dog ikke aftalt vilkår for mellemregningen, men selskabets bogholderi holdt styr på bogføringen. Der var fire personer på kontoret, der styrede bogholderiet, og OM var den ansvarlige. Der var ikke løbende kontrol med bogføringen af mellemregningen. Revisoren kom ikke på besøg.

Forholdt sagens bilag 5, posteringsark, side 3, forklarede han, at revisoren ikke havde påtalt den store efter postering. Han havde ikke noget med den daglige bogføring at gøre.

Foreholdt sagens bilag 2, SKATS afgørelse, side 20 og side 25, forklarede han, at H1x ApS indkøbte varerne efter hans bestilling, og leveringsadressen og projekt blev påført følgesedlen. Bogholderen stillede ikke spørgsmål om, hvorfor varerne skulle bogføres, når de tilhørte A.

Han ved ikke, hvorfor udgifterne ikke blev påført mellemregningen jf. bilag 6, noter til regnskabet, og 7, kontokort. I 2006 tilførte han selskabet mange penge, f.eks. da de ventede på byggetilladelsen til G19 Feriecenter. Selskabet gik konkurs i 2006.

Han var interesseret i at købe ejendommen, ...1, fordi selskabets hjemmeadresse var i ...4, og der var langt til vestkysten, hvor de var begyndt at få byggeopgaver, så det var for at spare omkostninger, at han overvejede at købe ejendommen ...1. Han kendte intet til den tidligere ejer, OU. Ejendommen indeholdt et stuehus til beboelse, og andre bygninger herunder en, hvor der var påbegyndt opførelse af fire ferielejligheder. Ferielejlighederne var ikke lavet færdige, fordi de havde økonomiske problemer. Det var selskabet H9.1 ApS, der købte ejendommen, fordi de havde adgang til likviditet. Men deres daværende advokat havde ikke været opmærksom på, at der hvilede en landbrugspligt på ejendommen, og at et selskab derfor ikke kunne eje ejendommen, og han måtte derfor overtage ejendommen.

Der blev ikke lavet noget på ejendommen. Men han fik et opkald fra kommunen om, at der lå byggemateriale og byggeaffald rundt omkring på ejendommen, som de derefter fik dækket til. Det var det, de 64.000 kr. blev brugt til. Der boede ikke nogen på ejendommen bortset fra en periode, hvor han selv boede der. Men fra marts 2005 til 10. oktober 2005 var der ikke blevet lavet noget arbejde på ejendommen.

De ville sælge køberetten vedrørende ejendommen, fordi H1x ApS havde økonomiske problemer og skulle have tilført midler med det samme. Banken ville have, at de skulle vise stabilitet, før de ville låne selskabet penge. H1x ApS udførte forskellige arbejder på en række ejendomme, som IV ved G1 ApS havde finansieret ved pantebreve. G1 ApS lånte derfor H1x ApS pengene for at beskytte sine investeringer.

Køberetten gav ret til at købe ...1 for 3.5 mio. kr. Der var en friværdi i ejendommen på ca. 1.5 mio. og der var igangværende ufakturerede byggerier på ejendommen.

De diskuterede aldrig prisen på ejendommen. De håbede, at de var kommet på ret køl og kunne tilbagebetale lånet. Køberetten blev derfor gjort tidsbegrænset. Han troede, at han var i gode hænder, da IV var statsautoriseret revisor, og OC var advokat, så han tænkte ikke over, at transaktionen kunne give ham skattemæssige problemer.

Foreholdt bilag A, resultatopgørelsen, side 9 forklarede han, at hvis firmaet kom ud med et underskud, ville de få problemer med fremtidige kreditorer. Det skulle derfor indtægtsføres, så de kom ud med et overskud. Køberetten blev videreoverdraget til G17, men han ved ikke hvorfor.

Foreholdt bilag 14, betinget skøde af 4. september 2006 fra A til G17 A/S, forklarede han, at der ikke herved var sket en overdragelse af køberetten, idet der hverken var tale om gældsovertagelse eller berigtigelse af handlen i øvrigt.

Foreholdt bilag 15, betinget skøde fra G17 A/S til H3 ApS, forklarede han, at han på daværende tidspunkt, da det betingede skøde blev underskrevet, ikke havde noget at gøre med firmaet. Men senere konstateredes det, at ejendomsselskabet H3 ApS ikke kunne løfte finansieringen, og han overtog derfor på IVs opfordring selskabet. Der blev aldrig betalt noget i forbindelsen med overdragelsen.

A ved ikke, hvordan de ved overdragelsen den 28. december 2006 nåede frem til, at ejendommen skulle sælges for 14 mio. kr. Foreholdt bilag 14 med bilag 15 forklarede A, at han i denne periode ikke har lavet noget på ejendommen. Han kan ikke se nogen grund til, at stuehuset skulle stige med 4,5 mio. kr. Men der kom en tilladelse til udstykning, men ikke andet, der kunne forklare en stigning i værdi. Han renoverede ikke ejendommen, og den blev ikke brugt til noget. Den endte med at blive solgt på tvangsauktion.

H2.1 var et selskab, der købte og solgte ejendomme ved at renovere dem. Hans hustru, BA, ejede selskabet Han har udført arbejde for selskabet. OM bogførte mellemregningskontoen. Men han har ikke udført arbejde for honoraret på 500.000 kr. Han ved ikke, hvorfor det er bogført. Han hørte første gang om bogføringen, da advokaten spurgte ham om det. Han ved intet om mellemregningen. Han ved ikke, hvorfor han ikke har bedt om at få det rettet. Det er formentligt fordi, han først fik at vide på et sent tidspunkt, og han har ikke drøftet det med revisor.

Han husker ikke, om han i en periode måske var direktør for H2.1, men hvis det står i Landsskatterettens kendelse, at han var direktør, er dette rigtigt.

Foreholdt bilag 7, kontokort, forklarede han, at posteringerne på mellemregningskontoen er foretaget af OM. Der står, at han har et tilgodehavende. Selskabet skylder ham for forskellige indskud, han har tilført i selskabet. Den 7. marts 2006 har han indskudt 600.000 kr. i selskabet, og den 7. januar 2006 har han indskudt 126.000 kr. Man kan se på udskrift af kontokortet, om det er ham eller selskabet, der har betalt de forskellige regninger.

H1x ApS var ejet af hans mor. Han stod ikke selv som ejer, da det var på det tidspunkt, de havde økonomiske problemer. Han gik ud fra, at IV og OC havde styr på det, og at IV sørgede for, at dirigere pengene derhen, hvor der var behov for det.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 6. august 2013 anført følgende:

"...

Indkøb af materialer igennem H1x ApS

Afgørelsen er baseret på en ufuldstændig mellemregning mellem Sagsøger og selskabet H1x ApS.

Den mellemregning, der er lagt til grund for afgørelsen er ikke den fuldstændige mellemregning, jf. sagens 4 og 7.

Dette er naturligvis ikke et forhold, der kan lastes Sagsøger og det er uomtvisteligt, at den fremlagte mellemregning, sammenholdt med bogføringsjournalen og de fremlagte private kontoudtog, dokumenterer, at Sagsøger har afholdt meget betydelige omkostninger for Selskabet, der langt overstiger det af SKAT anførte.

Det er underordnet om der foreligger en skriftlig aftale mellem Sagsøger og selskabet, idet det er de faktiske forestående handlinger herunder parternes sædvanlige handlen der er relevant i forhold til sagen.

Det er i den forbindelse endvidere oplagt, at såfremt selskabet havde haft et tilgodehavende hos Sagsøger i et omfang som anført af SKAT, ville kurator have forfulgt dette krav imod Sagsøger, idet det i modsat fald er ansvarspådragende for kurator, såfremt et krav på ca. kr. 500.000,00 imod selskabets ledelse ikke forfølges.

Dette er ikke sket, uagtet kurator har været oplyst omkring forholdet, idet H1x ApS' indkomst har været forhøjet med det beløb, der ifølge SKAT uretmæssigt er blevet anvendt i Sagsøgers private interesse, uden at kurator i den anledning har rejst krav imod Sagsøger.

Dette ville som ovenfor anført naturligvis være sket, såfremt det var korrekt, at Sagsøger ikke havde haft et krav imod selskabet, der oversteg de private udgifter, som selskabet har afholdt for Sagsøger.

Dermed er der intet beskatningsgrundlag, og det er i den forbindelse relevant at bemærke, at Sagsøger ikke bestrider de værdier, som SKAT har anført, at der skal ske modregning med hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøger.

---

Køberet til ejendommen ...1, indkomståret 2005

Den grundlæggende uenighed i sagen er, hvilken økonomisk værdi køberetten repræsenterede for Sagsøger d. 10. oktober 2005, hvor køberetten blev oprettet.

Det fremgår af dagældende cirkulære TSS-cirkulere 2000-05, at

"...

Ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter skal ejendommen overdrages til en pris, der svarer til, hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt på tidspunktet, hvor bindende aftale er indgået.

..."

Den værdi der således er afgørende er den objektivt konstaterbare armslængdeværdi i henhold til ligningslovens § 2, og vedrører altså om køberetten, som påstået af SKAT, for Sagsøger havde en værdi af kr. 3.320.000,00 eller kr. 0,00 som det er gjort gældende af Sagsøger.

Denne uenighed relaterer sig grundlæggende set ikke til fortolkning eller forståelsen af et juridisk spørgsmål, idet der for så vidt ikke er uenighed om, at en eventuel værdi af køberetten vil udløse beskatning for Sagsøger.

Uenigheden vedrører derimod alene et faktuelt forhold - den objektive værdi af den indrømmede køberet, hvilket i sagens natur afhænger af den pris og de vilkår, ejendommen kunne købes til.

Dermed er tvisten i sagen for så vidt ej heller grundliggende af skatteretlig karakter, idet afgørelsen af sagen afhænger af den objektivt konstaterbare værdi af køberetten.

Den objektive værdi af køberetten er hverken Sagsøger eller SKAT, i bund og grund kvalificeret til at fastsætte eller vurdere, hvorfor der netop i henhold til retsplejelovens § 343 blev afholdt indenretligt syn og skøn.

I forbindelse hermed er det særligt væsentligt, at

-  

der var enighed om den udmeldte syn og skønsmand

-  

der var enighed omkring syn og skønstemaet

-  

der var enighed omkring hvilket materiale syn og skønsmanden modtog

-  

der var enighed om at stille supplerende spørgsmål til syn og skønsmanden

-  

der er enighed omkring forståelsen af syn og skønsmandens besvarelse, herunder den supplerende besvarelse

Det kan således som faktum lægges til grund, at parterne i det indenretlige syn og skøn har erklæret sig enige i alle skridt i processen og forståelsen af skønsmandens besvarelse.

Spørgsmålet er herefter, hvilket grundlag, der måtte være, for at tilsidesætte syn og skønsmandens erklæring, i realiteten ingen. Fakta i sagen er, at

-  

SKAT som part i sagen har erklæret sig enig i forståelsen af erklæringen

-  

Der ikke er konkrete fejl eller misforståelser i erklæringen, hvilket ej heller er gjort gældende

-  

Erklæringen klart og utvetydigt besvarer de stillede spørgsmål

-  

Syn og skønsmanden har haft fyldestgørende / fuldstændig materiale til foretagelse af syn og skønnet

-  

Erklæringen er udarbejdet på baggrund af en fysisk besigtigelse af ejendommen

-  

Der kan ikke fremsættes spørgsmål omkring Syn og skønsmandens habilitet, eller faglige kvalifikationer

Dermed er der ej heller noget grundlag for at tilsidesætte syn og skønsmandens vurdering af køberettens værdi.

Forkastelse af syn og skønsmandens erklæring vil være i diametral modstrid med hele princippet bag syn og skøn - navnlig når der ikke kan anføres et en eneste reelt anbringende til støtte herfor.

Det er endnu mere betænkeligt, al den stund at der derved sættes et andet skøn i stedet - et skøn, der ikke baseres på nogen besigtigelse af ejendommen eller fagkundskab i øvrigt.

Som det i øvrigt fremgår af syns- og skønstemaet, blev syn og skønsmanden anmodet om at besvare tre spørgsmål vedrørende køberetten.

Syns- og skønsmanden besvarede spørgsmålene således, at ejendommens værdi i handel og vandel pr. 10. oktober 2005 blev skønnet til at udgøre kr. 3.500.000,00.

Dette beløb svarer til den værdi, ejendommen kunne købes til i henhold til køberetten. Denne værdi på kr. 3.500.000,00 skal endvidere sammenholdes med, at ejendommen i marts 2005 blev handlet mellem interesseforbundne parter til kr. 3.375.000,00, en værdi SKAT ikke har anfægtet, og i øvrigt i 2004 til en handelspris 3.375.000,00.

Der er således sammenfald mellem ejendommens værdi i handel og vandel og købsprisen i henhold til køberetten, hvorfor køberetten altså ikke indeholder noget favørelement i forhold til den værdi, den giver ret til at købe ejendommen til.

Der foreligger endvidere jf. de tidligere gennemførte handler i 2004/2005 ej heller nogen forskel i de købspriser der er realiseret og værdien i henhold til køberetten, der kan begrunde en tilsidesættelse af syn og skønnet.

De vilkår køberetten gav ret til at købe ejendommen for, er ej heller bedre end sædvanlige vilkår, hvorfor dette forhold ej heller indikerer nogen værdi af køberetten.

Af besvarelsen af spørgsmål 4 fremgår det, at syn og skønsmanden erklærer, at den samlede værdi af ejendommen og køberetten udgør kr. 3.500.000,00, hvilket skal sammenholdes med besvarelsen af spørgsmål 3, hvor værdien af ejendommen blev skønnet til kr. 3.500.000,00.

Dermed er der ej heller nogen rest til værdi af køberetten.

Det er da også i overensstemmelse hermed, at syn og skønsmanden besvarer spørgsmål 5 således, at det med al ønskelig tydelighed fremgår, at køberetten ikke skønnes at have nogen selvstændig værdi.

...

Undertegnede modtog efter syn og skønsforretningen en e-mail fra SKAT vedrørende eventuelle supplerende spørgsmål, jfr. sagens bilag 30.

Denne e-mail blev besvaret ved undertegnedes mail af 11. maj 2010, jfr. sagens 26 vedhæftet en skrivelse til SKAT.

Denne mail blev besvaret af SKAT d 17. maj 2010 jfr. sagens 27, og endelig besvaret af undertegnede d. 17. maj 2010, jfr. sagens bilag 31.

Som det fremgår af SKATS mail af 17. maj 2010, skriver SKAT vedrørende fortolkningen af syns- og skøntemaet, at

"...

Jeg finder ikke, at erklæringen kan læses på anden måde, end at køberetten ikke har en selvstændig værdi, men jeg hverken kan eller vil binde Landsskatteretten til en bestemt fortolkning af de afgivne erklæringer. Landsskatteretten foretager sin helt egen vurdering af sagen, herunder af de beviser, der fremlægges for den.

..."

Det er klart, at SKAT ikke kan binde Landsskatteretten, eller andre i forbindelse med den bevismæssige værdi af syn og skønnet, men det afgørende i relation til sagen her er, at SKAT og undertegnede, som parter i syns og skønnet har været enige om alle aspekter i syn og skønnet, ligesom der ikke fra nogen af parterne efterfølgende er rejst indsigelser imod besvarelsen, forretningen eller syns- og skønsmanden.

Det efterfølgende passerede vedrørende køberetten og sagens faktuelle forhold i øvrigt, har i denne forbindelse ingen betydning for sagens afgørelse, idet disse forhold på ingen vis underbygger, at syns og skønsmandens vurdering ikke er korrekt.

...

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at det afholdte syn og skøn ikke tillægges vægt i relation til den afgørelse, som Skatteankenævnet og efterfølgende Landsskatteretten traf.

Der kan i den forbindelse henvises til TfS 1985.442 V, hvor et syn og skøn afholdt over en række køberetter blev lagt til grund for afgørelsen, uanset, at parterne havde aftalt en værdi, der afveg herfra.

Der kan tillige henvises til SKM2008.300.BR, der vedrørte spørgsmålet om markedslejen, hvor der tillige blev afholdt syn og skøn, Byretten udtalte,

"...

I enighed har Sagsøger og SKAT foranstaltet syn og skøn, har i enighed anbefalet den udmeldte syns- og skønsmand og har i enighed formuleret skønstemaet alt med henblik på at udfinde den markedsleje, som en af parterne uafhængig tredje person måtte være villig til at betale i leje for den af Sagsøger ejede ubebyggede ejendom, ...6. Der er ikke grundlag for at anfægte skønsmandens habilitet og kompetence.

Herefter bør Sagsøgte, acceptere, at den markedsleje, som Sagsøger skal beskattes af for så vidt angår ...6, er den af syns- og skønsmanden vurderede leje og ikke en af Landsskatterettens skønsmæssigt og efter en i forhold til skattemyndighedens ny beregningsmodel ansatte værdi. Sagsøgtes påstand tages herefter til følge.

..."

Endelig kan der henvises til SKM2012.456.BR, der vedrørte fastsættelse af værdien af en ejendom handlet mellem nærtstående, hvor værdien af den handlede ejendom blev fastsat i henhold til syns og skønsmandens vurdering, uanset ejendommen efterfølgende - ca. 1 år efter, var blevet solgt for kr-. 1.700.000,00 mere end den blev erhvervet for.

...

Særligt Landsskatterettens præmisser er bemærkelsesværdige, idet Landsskatteretten anfører, side 25 i sagsfremstillingen, at

"...

Syn og skønsmanden er kommet frem til, at køberetten ikke repræsenterede nogen selvstændig økonomisk værdi. Syn og skønsmandens vurdering af handelsværdien er imidlertid ikke bekræftet ved de uafhængige parters aftale af 10. oktober 2005. bl.a. derfor kan syn og skønsmandens vurdering i det konkrete tilfælde ikke tillægges nogen betydning for vurderingen af handelsprisen d. 10. oktober 2005

..."

Denne præmis er bemærkelsesværdig. For det første, idet Landsskatteretten blot anfører, at "handelsværdien" ikke er bekræftet ved de uafhængige parters aftale. Det anføres ikke, hvilken "handelsværdi", der skulle være tale om - ejendommens eller køberettens?

Uanset hvilken "handelsværdi" der henvises til, ligger det implicit i præmissen, at der ikke har kunnet konstateres nogen fejl eller unøjagtigheder ved syn og skønsmandens besvarelse, og afgørelsen er således ene og alene båret af at værdien "ikke kan være rigtig", når der er givet transport til G1 ApS for kr. 3.320.000,00.

Dette er dog ikke relevant for sagens afgørelse. Der kan i sagens natur ligge mange momenter bag transporten til G1 ApS.

Det afgørende er derimod, at sagsøger ikke i personligt regi kunne have opnået nogen form for skattepligtig indtægt i relation til køberetten, da denne ikke har haft nogen værdi, hvilket er bekræftet af syn og skønsmanden.

Endelig er det bemærkelsesværdigt, al Landsskatteretten i sin afgørelse anfører "bl.a. derfor" uden i øvrigt at begrunde afgørelsen i øvrigt, og dermed ej heller hvilke øvrige momenter, der måtte have været lagt vægt på.

...

Sagsøger har således bevist, at værdien af ejendommen pr. 10. oktober 2005 var kr. 3.500.000,00 og at køberetten dermed ikke repræsenterede nogen skattepligtig værdi for Sagsøger.

...

For så vidt angår sagsøgtes anbringender vedrørende køberetten er det ikke korrekt, som anført af Landsskatteretten, at syns og skønsmanden ikke skulle have været bekendt med G1 ApS betalte kr. 3.320.000 for køberetten.

Dette forhold blev specifikt anført og fremhævet overfor Landsskatteretten umiddelbart forud for retsmødet og yderligere fremhævet på retsmødet jf. sagens bilag 37, der er kopi af undertegnedes skrivelse til Landsskatteretten af d. 29. maj 2012.

Den skrivelse til byretten der henvises til i bilag 37 er fremlagt som nærværende sags bilag 21.

For så vidt angår de øvrige anførte forhold i relation til det gennemførte syn og skøn, er der intet grundlag for at tilsidesætte dette.

Syn og skønnet er gennemført 100 % i overensstemmelse med parternes krav, ligesom det materiale, som parterne har ønsket fremlagt har været til stede. Der har ligeledes ej heller været tvist omkring spørgsmål, supplerende spørgsmål eller besvarelse af spørgsmål.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte et syn & skøn blot fordi den ene parts advokat ikke finder, at det grundlag som syn og skønnet er gennemført på er acceptabelt, når parterne i forbindelse med syn / skønnet har været enige i gennemførelsen heraf

Såfremt dette synspunkt lægges til grund, vil det i realiteten medføre, at skatteydere ikke kan stole på, at SKAT er i stand til at varetage sine egne interesser i relation til håndtering af sine egne sager, og at skatteyderen herefter er nødsaget til at stille krav om, at SKAT i forbindelse med syn og skøn lader sig repræsentere af kammeradvokaten, for at undgå påstand om, at syn og skønnet efterfølgende skal tilsidesættes.

Dette vel at mærke, i et tilfælde, hvor der ikke anføres noget konkret forhold fra sagsøgtes side, der kan begrunde en tilsidesættelse af syn og skønnet, andet end at Sagsøgte ikke er enig med skatteforvaltningen i, at det gennemførte syn og skøn er sket på et grundlag, der er tilfredsstillende for sagsøgte.

Dette kan og skal ikke komme sagsøger til skade.

Fakta er, at der er gennemført et syn og skøn, som alle implicerede var enige i, og at der ikke er fremført et eneste konkret begrundet forhold, der kan begrunde en tilsidesættelse heraf.

Der er således ikke konstateret nogen fejl, eller mangler ved det gennemførte syn /skøn.

SKAT må således have vurderet, at oplysningerne om de efterfølgende transaktioner har været irrelevante for gennemførelse af syn og skønnet, hvilet i øvrigt er et korrekt ræsonnement, eftersom efterfølgende transaktioner imellem selskaber, der potentielt har været interesseforbundne og som kan have været båret af, uvedkommende forhold i relation til værdiansættelse, ikke har relevans for fastsættelse af armslængdeværdien.

...

Det forhold, at G1 ApS skulle tilføre H1x ApS midler er der intet odiøst i eftersom Sagsøger havde et meget omfattende samarbejde med G1 ApS på daværende tidspunkt.

Der kan i den forbindelse f. eks. henvises til bilag 28, side 11, note 4, der er Årsrapporten for H2.1 ApS, hvoraf sikkerhedsstillelserne for pantebreve, herunder udstedt af G1 ApS, fremgår.

...

For så vidt angår spørgsmålet omkring, hvorvidt handlerne blev gennemført anfører sagsøgte, at det ikke er tilstrækkeligt blot at anføre, at "handlerne ikke er blevet gennemført."

Dette er sagsøger for så vidt enig i men dette er ej heller tilfældet, idet der jf. sagens bilag 16 er fremlagt dokumentation for, at sagsøger var ejer af ejendommen da denne blev bortsolgt på tvangsauktion. Ingen af de betingede handler er således tinglyst, hvilket allerede følger af at den finansiering som handlerne var betinget af ikke blev tilvejebragt, og at H3 ApS er tvangsopløst, uden at der i den forbindelse har været rejst krav på ejendommen.

Hvad grundlaget og baggrunden har været for, at køberetten har været transporteret mellem G1 ApS og G17 A/S er ikke et forhold, der er sagsøger bekendt, eftersom sagsøger ikke har ejerskab eller kendskab til disse selskabers interne organisering.

...

Endelig er det væsentligt, at ejendommen blev købt af OU i 2004 for en kontantpris på kr. 3.375.000,00 af H9.1 ApS jf. sagens bilag F.

Dette skal sammenholdes med at sagsøger d. 15. marts 2005, jf. sagens bilag 10 købte ejendommen ud af H9.1 ApS for en kontantpris på kr. 3.375.000.

Denne handel er ikke anfægtet af SKAT og må således anses for at være armslængdeværdien af ejendommen pr. 15. marts 2005.

Denne handel er gennemført mindre end 7 måneder førend SKAT altså har den opfattelse, at ejendommen pludselig skulle være 3.500.000 værd, plus værdien af køberettere på kr. 3.320.000.

Hvad skulle i denne periode fra d. 15. marts 2005 - 10. oktober 2005 kunne begrunde en værdistigning af ejendommen på kr. 3.320.000?

Svaret er givet af syns- og skønsmanden. Ingenting, idet værdien af ejendommen pr. 10. oktober 2005 ikke oversteg kr. 3.500.000, hvilket harmonerer fuldstændig med ejendommens tidligere dokumenterede værdi.

Honorarindtægt

Sagsøger har ikke fysisk modtaget noget honorar fra H2.1 ApS på kr. 500.000,00, hvilket ikke ses bestridt af SKAT. Der er således ikke sket nogen overførelse af penge, eller overførelse af aktiver eller andet.

SKAT har ej heller gjort gældende, at sagsøger skulle have ydet nogen arbejdsindsats for H2.1 ApS, der skulle kunne begrunde en honorarindtægt på kr. 500.000,00, hvilket da ej heller er tilfældet.

Beskatningen skal således alene ske på baggrund af at der på sagsøgers mellemregning med H2.1 ApS er godskrevet kr. 500.000,00.

Det fastholdes, som allerede anført i klagen til Skatteankenævnet, at der foreligger en elementær bogføringsmæssig fejl, hvilket ikke kan eller skal komme sagsøger til last.

Det faktum, at selskabets direktør, samt bogholderen har underskrevet selskabets årsrapport har intet med Sagsøger at gøre, og en i den forbindelse begået fejl kan ikke medføre, at Sagsøger skal beskattes af en fiktiv indtægt, som hverken har været afholdt eller modtaget.

Sagsøger har ikke udført noget arbejde for selskabet i forhold fil ejendommen beliggende ...2, hvormed Sagsøger ikke er berettiget til honorar på kr. 500.000,00. Skatteretligt skal der være ydet en arbejdsindsats, førend at man som skatteyder er berettiget til et honorar, som omvendt er fradragsberettiget hos selskabet.

Det er en klar forudsætning for beskatning for modtaget honorarindtægt, at der reelt er ydet en arbejdsindsats som kan selvangives, hvorfor Sagsøger netop ikke har selvangivet kr. 500.000,00 i modtaget honorarindtægt.

Da Sagsøger ikke har ydet nogen arbejdsindsats og dermed ikke oppebåret indtægt herfor, er der intet skatteretligt grundlag for at beskatte Sagsøger, i henhold til Statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3.

SKAT har tillige på ingen vis dokumenteret, at Sagsøger har udført arbejde for H2.1 ApS på kr. 500.000,00. SKAT har således ikke løftet bevisbyrden, hvilket naturligvis ikke kan medføre beskatning for Sagsøger.

Til støtte for den nedlagte påstand har sagsøger alene supplerende bemærkninger for så vidt angår spørgsmålet omkring beskatning af køberetten, hvor det yderligere gøres gældende:

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 7. august 2013 anført følgende:

"...

1.  

Indkomståret 2005: Maskiner og arbejdsydelser indkøbt og betalt af H1 ApS til As private ejendom, ...1, 64.342,- kr. anset som yderligere løn til ham

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A skal medregne det omstridte beløb, kr. 64.343,06 kr., til sin indkomst for indkomståret 2005 som yderligere løn i henhold til statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, fordi H1 ApS har afholdt udgifterne, der vedrører hans private ejendom ...1.

Da selskabet afholdt udgifterne i oktober 2005 (bilag D), blev de posteret som varekøb i selskabet og blev ikke viderefaktureret til A. Udgifterne blev ikke i oktober 2005 bogført på As mellemregningskonto med selskabet (bilag 4) som gæld til selskabet, og det er heller ikke godtgjort, at dette skulle været sket ved en senere lejlighed.

Allerede heraf fremgår det, at det var meningen, at selskabet - og ikke A selv - skulle afholde udgifterne og dermed, at han skal beskattes heraf som yderligere løn.

Dispositionen, hvorved udgifterne blev behandlet som selskabets varekøb, ikke blev viderefaktureret til A og ikke blev ført på mellemregningskontoen, kan A ikke omgøre med skatteretlig virkning ved at hævde, at han efterfølgende har betalt beløbet til selskabet over mellemregningskontoen. Afkald på indtægt kan ikke ske med skatteretlig virkning, jf. f.eks. SKM2010.455.VLR. Det kræver omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29, og det kan ikke prøves under nærværende sag i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, jf. SKM2007.635.HR.

I øvrigt har A ikke godtgjort, at beløbet efterfølgende er betalt over mellemregningskontoen. Bevisbyrden herfor påhviler ham, og den er skærpet, allerede fordi beløbet ikke oprindeligt blev bogført på mellemregningskonto, jf. SKM2002.487.HR, SKM2003.217.VLR, SKM2007.445.HR og SKM2011.726.BR. Hans bevisbyrde er også skærpet, når der henses til at selskabet var ejet af hans mor (bilag 3, side 5, 2. sidste afsnit), at han var direktør i selskabet (bilag 3, side 5, 2. sidste afsnit), og at han lod selskabet betale sine private udgifter, jf. f.eks. også bilag 7 under den 7. marts 2006, hvorefter han har ladet selskabet betale hans tøj.

Der er ikke posteringer på mellemregningskontoen (bilag 4 vedrørende 2005 og bilag 7 vedrørende 2006), hvorefter A har tilbagebetalt det omstridte beløb.

Den omstændighed at han måtte have et tilgodehavende i selskabet over mellemregningskontoen, således som han hævder i påstandsdokumentet, side 2-3, er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at han har tilbagebetalt det omstridte beløb. Et sådan tilgodehavende kan vedrøre hvad som helst.

I øvrigt er det heller ikke dokumenteret, at A overhovedet havde et tilgodehavende i selskabet. Som Landsskatteretten anfører i kendelsen (bilag 1), side 12, 1. afsnit, er posteringerne på mellemregningskontoen ikke dokumenteret.

2.

Indkomståret 2006: Maskiner og arbejdsydelser indkøbt og betalt af H1 ApS til As private sommerhusejendom, ...2, 392.927,- kr., anset som yderligere løn til ham

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A skal medregne det omstridte beløb, kr. 392.928,61 kr., til sin indkomst for indkomståret 2006 som yderligere løn i henhold til statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16, stk 1, fordi H1 ApS har afholdt udgifterne, der vedrører hans private sommerhusejendom.

Da selskabet afholdt udgifterne i 2006 (bilag E), blev de posteret som varekøb i selskabet og blev ikke viderefaktureret til A. Udgifterne blev ikke i 2006 bogført på As mellemregningskonto med selskabet (bilag 7) som gæld til selskabet, og det er heller ikke godtgjort, at dette skulle være sket ved en senere lejlighed

Allerede heraf fremgår det, at det var meningen, at selskabet - og ikke A selv - skulle afholde udgifterne og dermed, at han skal beskattes heraf som yderligere løn.

Dispositionen, hvorved udgifterne blev behandlet som selskabets varekøb, ikke blev viderefaktureret til A og ikke blev ført på mellemregningskontoen, kan A ikke omgøre med skatteretlig virkning ved at hævde, at han efterfølgende har betalt beløbet til selskabet over mellemregningskontoen. Afkald på indtægt kan ikke ske med skatteretlig virkning, jf. f.eks. SKM2010.455.VLR Det kræver omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29, og det kan ikke prøves under nærværende sag i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, jf. SKM2007.635.HR.

I øvrigt har A ikke godtgjort, at beløbet efterfølgende er betalt over mellemregningskontoen. Bevisbyrden herfor påhviler ham, og den er skærpet, allerede fordi beløbet ikke oprindeligt blev bogført på mellemregningskonto, jf. SKM2002.487.HR, SKM2003.217.VLR, SKM2007.445.HR og SKM2011.726.BR. Hans bevisbyrde er også skærpet, når der henses til at selskabet var ejet af hans mor (bilag 3, side 5, 2. sidste afsnit), at han var direktør i selskabet (bilag 3, side 5, 2. sidste afsnit), og at han lod selskabet betale sine private udgifter, jf. f.eks. også bilag 7 under den 7. marts 2006, hvorefter han har ladet selskabet betale hans tøj.

Der er ikke posteringer på mellemregningskontoen (bilag 7), hvorefter A har tilbagebetalt det omstridte beløb.

Den omstændighed at han måtte have et tilgodehavende i selskabet over mellemregningskontoen, således som han hævder i påstandsdokumentet, side 2-3, er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at han har tilbagebetalt det omstridte beløb. Et sådan tilgodehavende kan vedrøre hvad som helst.

I øvrigt er det heller ikke dokumenteret, at A overhovedet havde et tilgodehavende i selskabet. Som Landsskatteretten anfører i kendelsen (bilag 1), side 12, 1. afsnit, er posteringerne på mellemregningskontoen ikke dokumenteret.

3.

Indkomståret 2005: Forhøjelse, 3.253.350,- kr., vedrørende vederlagsfri afståelse af køberet til ejendommen ...1 til H1x ApS

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ved den vederlagsfrie overdragelse af køberetten til ...1 den 10. oktober 2005 (bilag 12) til hans mors selskab, H1x ApS, gav afkald på en indtægt, der er skattepligtig i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4. Det gøres herved gældende, at køberetten havde en værdi på 3.320.000,- kr. Det er derfor rigtigt, at Landsskatteretten (bilag 3) stadfæstede SKATS og Skatteankenævnets afgørelser om, at A skal beskattes heraf med fradrag af udgifterne til tingbogsattest m.v. på i alt 66.450,- kr., jf. SKATS sagsfremstilling (bilag 2), side 39, 5. sidste afsnit.

Ved As overdragelse af køberetten den 10. oktober 2005 til moderens selskab, H1x ApS (bilag 12), hvorefter selskabet fik mulighed for at købe ...1 for 3,5 mio. kr., fik han ikke noget vederlag.

Samme dag, den 10. oktober 2005, videreoverdrog H1x ApS ifølge bilag 13 køberetten til ejendommen til G1 ApS for 3.320.000,- kr. G1 ApS var et i forhold til A og H1x ApS uafhængigt selskab, hvorfor det kan lægges til grund, at 3.320.000,- kr. var handelsværdien af køberetten den omhandlede dag. G1 ApS betalte således 3.320.000,- kr. for at få lov til at købe selve ejendommen (køberetten) for 3,5 mio. kr. Herefter er det ubestrideligt, at køberetten repræsenterede en selvstændig værdi.

Det fremgår heraf at As overdragelse af køberetten samme dag til H1x ApS uden vederlag ikke er på markedsmæssige vilkår, hvorfor den omstridte forhøjelse er korrekt i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4. Hans overdragelse af køberetten uden vederlag kan alene være begrundet i hans interessefællesskab med H1x ApS, der var ejet af hans mor.

At køberetten til ...1 havde en selvstændig værdi den 10. oktober 2005 ses også af at G1 ApS godt et år senere, den 28. november 2006, videreoverdrog køberetten til G17 A/S for 3.420.000,- kr. (bilag 3, side 15-16), der den 28. december 2006 solgte ejendommen til H3 ApS for 14 mio. kr. (bilag 15) sammenholdt med at G17 A/S den 4. september 2005 købte selve ejendommen af A for 3,5 mio. kr. (bilag 14). G17 A/S betalte altså 3.420.000,- kr. (bilag 3, side 15-16) for køberetten og 3,5 mio. kr. for ejendommen (bilag 14).

Den omstændighed, at skønsmanden i den supplerende erklæring (bilag 25), side 4, under besvarelsen af spørgsmål 4 anfører, at den samlede værdi af køberetten og ejendommen den 10. oktober 2005 var 3,5 mio. kr., kan ikke føre til, at A kan få medhold. I aftalen af 10. oktober 2005 i bilag 13 overdrages køberetten til en uafhængig, nemlig G1 ApS, og for den betales 3.320.000,- kr., som dermed er køberettens handelsværdi. Uanset skønserklæringen må det på den baggrund lægges til grund, at As vederlagsfrie overdragelse af køberetten til H1x ApS (bilag 12) ikke var på markedsvilkår. Skønserklæringen har under disse omstændigheder ingen betydning for afgørelsen, jf. SKM2008.6.VLR. Skønsmandens mening må vige for den omstændighed, at køberettens værdi er fastslået ved overdragelse i det virkelige liv.

I øvrigt har skønsmanden ikke været i besiddelse af aftalen i bilag 13, hvorefter G1 ApS som uafhængigt selskab betalte 3.320.000,- kr. for køberetten, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 3), side 25, 2. afsnit, 2. punktum. Det fremgår heller ikke, at skønsmanden har haft kendskab til de efterfølgende aftaler om køberetten og ejendommen. Skønsmandens grundlag for besvarelsen har således været mangelfuld jf. nærmere duplikken, side 2, 5. afsnit. Heller ikke derfor kan skønserklæringen tillægges betydning.

I stævningen, side 7, de tre første afsnit og påstandsdokumentet, side 10, de to sidste afsnit, har A anført, at baggrunden for, at G1 ApS betalte 3.320.000,- kr. for køberetten til H1x ApS, var, at G1 ApS havde et ønske om at tilføre H1x ApS likviditet, fordi selskabet udførte arbejder på en række ejendomme, som G1 ApS havde finansieret ved pantebreve.

Skatteministeriet bestrider det anførte som udokumenteret. Hertil kommer, at det i sig selv har formodningen imod sig, at et uafhængigt selskab som G1 ApS skulle tilføre H1x ApS likviditet på den anførte måde. Under alle omstændigheder er det afgørende, at G1 ApS rent faktisk betalte 3.320.000,- kr. for køberetten, hvis handelsværdi dermed er fastslået.

I stævningen, side 7-8, har A anført, at salgene til G17 A/S (bilag 14, jf. bilag 3, side 15-16) og til H3 ApS (bilag 15) ikke blev gennemført.

Spørgsmålet i sagen er, om A ved den vederlagsfrie overdragelse den 15. oktober 2005 af køberen til H1x ApS (bilag 12) gav afkald på en skattepligtig indtægt. For afgørelsen af dette spørgsmål er det uden betydning, om de efterfølgende handler blev gennemført.

Bortset fra det bestrider Skatteministeriet det som udokumenteret, at de efterfølgende handler ikke blev gennemført. G17 A/S selvangav en avance på 7.030.000,- kr. ved salget den 28. december 2006 til H3 ApS (bilag 15), jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 3), side 17, de to første afsnit. H3 ApS medtog ejendommen som aktiv i sin årsrapport for perioden 21. december 2006 til 31. december 2007 (bilag 17), side 8, til 14.199.240,- kr., jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 3), side 17, 3. afsnit, og stævningen, side 8, 5. afsnit. Heroverfor er del ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at handlerne ikke blev gennemført blot at hævde dette og henvise til, at A stadig var tinglyst som ejer ved tvangsauktionen i 2010, jf. bilag 19. Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for, at handlerne ikke blev gennemført.

Sammenfattende fastholdes det altså, at den skete beskatning af A er rigtig.

4.

Indkomståret 2007: Forhøjelse, 500.000,- kr., vedrørende honorarindtægt fra H2.1 ApS

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at det påhviler A at godtgøre, at han ikke har oppebåret det omhandlede beløb på 500.000,- kr., som en i henhold til statsskattelovens § 4 skattepligtig indtægt, og ministeriet bestrider, at han har løftet denne bevisbyrde.

Beløbet er bogført som et tilgodehavende til ham på hans mellemregningskonto med H2.1 ApS (bilag 29). I overensstemmelse hermed må det lægges til grund, at beløbet vedrører en skattepligtig honorarindtægt, jf. en lignende situation i f.eks. SKM2007.445.HR, hvor Højesteret også lagde afgørende vægt på regnskabets udvisende.

A har ikke godtgjort sin påstand om, at bogføringen som et tilgodehavende på mellemregningskontoen var en fejl. Påstanden herom er ikke underbygget af objektive omstændigheder, herunder har A ikke fremlagt materiale, der viser, at den påståede fejl efterfølgende måtte være rettet. A har end ikke oplyst, hvad det omhandlede honorar efter hans opfattelse vedrører.

På det grundlag er Landsskatterettens kendelse (bilag 3) rigtig også på dette punkt.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste finder retten det godtgjort, at sagsøger modtog byggematerialer for årene 2005 og 2006 vedrørende sin personligt ejede ejendomme, ...1 med henholdsvis 63.342 kr. og ...2 med 392.873,61 kr. Det findes endvidere godtgjort, at materialerne blev betalt af H1 ApS og posteret som varekøb, og at sagsøger ikke tilbagebetalte beløbene til selskabet. Retten finder således, at de pågældende beløb skal medregnes i sagsøgers indtægt for de pågældende indkomstår jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Det forhold, at sagsøger i henhold til mellemregningen med selskabet, hvis posteringer ikke er dokumenteret, havde et tilgodehavende i selskabet, findes, da udgifterne til byggematerialerne ikke er ført på mellemregningskontoen, ikke at kunne føre til et andet resultat.

Ejendommen ...1 blev i perioden overdraget flere gange. Den 10. oktober 2005 overdrog sagsøger køberetten til H1x ApS for 3.5 mio. kr. uden, at der fandt en reel betaling sted. Samme dag transporterede H1x ApS køberetten for 3.5 mio. kr. til G1 ApS, der betalte 3.320.000 kr. herfor. Herefter findes køberetten, som sagsøger overdrog til H1x ApS, der ejes af hans mor og dermed er nærtbeslægtet, at have haft en tilsvarende værdi, hvorfor sagsøgers indtægt i det pågældende indkomstår burde forhøjes med beløbet.

Retten har herved bl.a. lagt vægt på det tidsmæssige sammenfald mellem de to overdragelser af køberetten, og det forhold, at ejendommen i den 28. december 2006 blev solgt for 14 mio. kr.

Det forhold, at skønsmanden i sin rapport har fundet, at køberetten var uden værdi, findes under disse omstændigheder ikke at kunne føre til et andet resultat.

Sagsøgers forklaring om G1 ApS tilførsel af midler til selskabet, og om at de efterfølgende handler ikke blev gennemført, findes under henvisning til, at G17 A/S selvangav en avance på 7.030.000 ved salget, og til at H3 ApS havde opført ejendommen som et aktiv til 14.199.240 kr. at måtte tilsidesættes.

Retten finder herefter, at sagsøger i indkomståret 2005 skal beskattes af værdien af køberetten med 3.320.000 kr. med fradrag af udgiften til tingbogsattest kr. 66.450 eller kr. 3.253.350.

Det fremgår af bogføringen for H2.1 ApS, som ejes af sagsøgers ægtefælle, for indkomståret 2007, at sagsøger har fået udbetalt et honorar kr. 500.000,-, ligesom beløbet på sagsøgers mellemregningskonto med selskabet er opført som gæld til sagsøger. Da sagsøger ikke har godtgjort, at beløbet er opført ved en fejl, findes beløbet at burde medregnes i sagsøgers indkomst for det pågældende indkomstår.

Efter det ovenfor anførte frifindes sagsøgte herefter for de af sagsøger nedlagte påstande.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 200.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 200.000.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter