Dato for udgivelse
03 Dec 2013 13:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
18 Nov 2013 11:29
SKM-nummer
SKM2013.854.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1689/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Virksomhedsskatteordningen, kørebog, fraskrivelseserklæring, kontrolaktion, veteranblad, Audi
Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt en medinteressent skulle beskattes af en fri firmabil på gule nummerplader. På baggrund af at firmabilen var egnet til privat befordring, at interessentskabet havde betalt tillægsafgift for privat anvendelse, at firmabilen flere dage om ugen var parkeret på medinteressentens private adresse, at medinteressenten under en kontrolaktion i første omgang havde oplyst til SKAT, at firmabilen blev anvendt privat, og at medinteressenten var blevet observeret bruge firmabilen privat i et senere indkomstår, fandt retten, at det påhvilede medinteressenten at sandsynliggøre, at firmabilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Henset til, at der ikke var ført kørebog eller fremlagt anden dokumentation vedrørende firmabilens faktiske benyttelse, og at hverken medinteressentens rådighed over andre private biler i husstanden eller en fraskrivelseserklæring kunne afkræfte formodningen i sagen, blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3
Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.A.5.14.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.C.5.2.2.9.2


Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Mikael Friis Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår, om der i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1, i indkomstårene 2006-2008 skal ske beskatning hos sagsøgeren, A, af værdien af fri bil, en Audi Q7 på gule plader.

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser for indkomståret 2006 nedsættes med 52.685 kr., indkomståret 2007 nedsættes med 141.973 kr., og indkomståret 2008 nedsættes med 141.973 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I Landsskatterettens kendelse af 10. september 2012 hedder det blandt andet:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af varebilen Audi Q7  for perioden august - december 2006 med 52.658 kr.

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af varebilen Audi Q7  med 141.973 kr.

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af varebilen Audi Q7  med 141.973 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren ejer sammen med sin far interessentskabet H1 I/ S, ...1, ...2.

Der er en balance på ca. 700 mio. kr. i koncernen. Egenkapitalen er på ca. 150 mio. kr.

Klageren er tilmeldt virksomhedsordningen.

Interessentskabet har den 17. august 2006 købt en fabriksny varebil Audi Q7  for 634.866 kr. Bilen har siden den første indregistrering den 17. august 2006 været indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse. Bilen er ikke specialindrettet. Bilen blev indregistreret på gule plader. Bilen indgår i virksomhedsordningen.

Der er ikke ført kørebog.

Klagerens ægtefælle har været registreret for følgende biler:

1. registrering

Tilgang

Afgang

Mercedes Benz 

24/8-1999

1/4-2003

9/7-2007

Opel 1,7 VAN (Olympia)

19/8-1963

28/11-2005

24/3-2009

Audi Q7 3,0 

16/5-2007

20/9-2007

 

Klagerens ægtefælle har haft indtægter som medarbejdende ægtefælle på 196.800 kr. i 2006, 202.000 kr. i 2007 og 208.500 kr. i 2009.

Klageren har en datter født den 25. november 1995 og to døtre født den 5. juni 2003.

I forbindelse med SKAT's kontrolaktion sammen med Politiets Færdselsafdeling blev klageren standset i bilen på ...3 i ...2 torsdag den 7. maj 2009 kl. 16.16.

SKATs sagsbehandler har den 10. august 2009 observeret, at klageren omkring kl. 13 - 14 holdt i bilen på en P-plads foran G1, ...13, ...2. Klageren talte med en 14 - 16 årig pige, mens han sad i bilen. De gik efterfølgende ind i forretningen, hvor ærindet angiveligt var måltagning/indkøb.

Klageren har den 30. oktober 2007 underskrevet følgende erklæring:

"...

Undertegnede medarbejder er bekendt med, at varebil Audi Q7, reg.nr. xxx, ikke må benyttes privat, og at forsætlig eller groft uagtsom benyttelse af bilen i strid med aftalen kan medføre afskedigelse. Undertegnede medarbejder er endvidere bekendt med, at privat kørsel i varebilen, kan medføre, at SKAT pålægger medarbejderen skat af fri bil i op til 3 år tilbage, og at denne skat er arbejdsgiver uvedkommende. Undertegnede medarbejder er endelig bekendt med, at privat kørsel i varevogn kan medføre tab for arbejdsgiver i form af tilbagebetaling af moms, betaling af bøde samt betaling af tillægsafgift. Privat kørsel i varevognen uden sammenhæng med arbejdets udførelse vil blive betragtet som en grov misligholdelse af ansættelseskontrakten, hvorfor arbejdsgiver i disse situationer forbeholder sig ret til evt, at kræve erstatning for tab i henhold til funktionærlovens § 4.

..."

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af varebilen Audi Q7  med henholdsvis 52.658 kr., 141.973 kr. og 141.973 kr. for perioden august - december 2006, indkomståret 2007 og indkomståret 2008.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. pkt., at biler, der bliver benyttet både privat og erhvervsmæssigt, kan indskydes i virksomhedsordningen. I virksomhedsordningen bliver bilen behandlet fuldt ud som et erhvervsmæssigt benyttet aktiv, det vil sige, det er muligt at fradrage omkostninger og afskrivninger vedrørende bilen ved opgørelsen af virksomhedens overskud. For så vidt angår den private benyttelse, finder reglerne i ligningslovens § 16 anvendelse. Beskatningen sker ved, at et beløb svarende til værdien af fri bil stillet til rådighed for privat benyttelse, bliver anset for overført til den erhvervsdrivende efter hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5.

For biler, der er indskudt i virksomhedsordningen, bliver reglerne i ligningslovens § 16 kun anvendt, hvis bilen bliver benyttet til både erhvervsmæssige og private formål. Beskatning af fri bil forudsætter derfor, at bilen har været anvendt privat, og ikke alene, at bilen har stået til rådighed for privat anvendelse, jf. Vestre Landsrets dom af 8. april 2002, offentliggjort i SKM2002.270.VLR.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, ansættes den skattepligtige værdi af en fri bil til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi bliver dog beregnet af mindst 160.000 kr.

I forbindelse med SKAT's kontrolaktion sammen med Politiets Færdselsafdeling blev klageren standset på ...3 i ...2 den 7. maj 2009.

Klageren kørte i en Audi Q7 tilhørende H1 I/S.

Klageren forklarede, at han brugte bilen til blandet privat/ erhvervsmæssig anvendelse, herunder til indkøb og til at bringe og afhente børn.

Da klageren af SKAT blev gjort opmærksom på, at han i så fald skulle beskattes af værdi af fri bil, ændrede klageren forklaring til, at bilen kun blev brugt rent erhvervsmæssigt.

SKAT's sagsbehandler har efterfølgende den 10. august 2009 observeret klageren i bilen foran G1 i ...2. Klageren var i selskab med en 14 - 16 årig pige, som klageren gik ind i butikken sammen med.

Klagerens repræsentant har oplyst, at bilen ikke har stået til rådighed for klageren, at klageren har rådet over flere private biler, der rigeligt kunne dække hans private kørselsbehov, og at der ikke har været ført løbende kørebog, da bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt i de pågældende indkomstår.

Ved at indregistrere bilen til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse har klageren tilkendegivet fra start af, at bilen skulle anvendes privat.

Klageren har pligt til at føre kørebog, når der er tale om en bil, der er registreret til blandet benyttelse.

Bilen er efter nævnets opfattelse ikke specialindrettet og derved uegnet til privat anvendelse.

Klageren ejer sammen med sin far interessentskabet H1 I/ S, som ejer bilen.

Når det drejer sig om en person, som har bestemmende indflydelse på virksomheden, stilles der skærpede krav til bevisførelsen for, at bilen ikke bruges privat.

Efter nævnets opfattelse har klageren ikke løftet bevisbyrden for, at bilen udelukkende har været benyttet til erhvervsmæssig kørsel. Ved vurderingen er der bl.a. lagt vægt på, at klageren ikke ved kørselsregnskab eller lignende har dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Ligeledes er der lagt vægt på indregistreringen af bilen samt det, at klageren er blevet taget i at anvende bilen privat.

Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 7. april 2010, j.nr. 09-03205, hvor retten stadfæstede den påklagede ansættelse, da den omhandlede bil var registreret til blandet og erhvervsmæssig brug, og der ikke var fremlagt materiale, der godtgjorde, at klageren ikke havde benyttet bilen privat.

Der henvises ligeledes til Landsskatterettens kendelse af 4. juni 2010, j.nr. 09-03209, hvor retten stadfæstede den påklagede ansættelse, da det blev lagt til grund, at der var betalt tillægsafgift for privat anvendelse af den omhandlede bil. Det blev ligeledes lagt til grund, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen ikke havde været benyttet til privat kørsel. Endelig fandt retten ikke, at der var tale om en specialindrettet bil, og at bilen var særdeles velegnet til privat kørsel.

Under disse omstændigheder må bilen anses for at have været benyttet privat af klageren, og det er derfor med rette, at klageren er beskattet af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, for perioden august - december 2006, indkomståret 2007 og indkomståret 2008.

Klageren driver sammen med sin far interessentskabet H1 A/S. Virksomheden er et investeringsfirma inden for fast ejendom, og selskabets hovedområder vedrører investering i beboelsesejendomme, finansiering af fast ejendom, køb af pantebreve og projekt- udvikling fra udstykning til færdigt byggeri.

Klageren har haft et ejendoms- og byggefirma siden 1989. Hans far havde et andet firma, Klageren og hans far har været kompagnoner siden 1992 - 93. Firmaet ejer ejendomme i ...4, ...5 og ...6. Firmaet ejer ca. 120 ejendomme med i alt 700 - 800 lejligheder. Der er både tale om beboelse og erhverv. Firmaet er specialist i at opkøbe ejendomme, der skal ombygges. Firmaet anvender både interne og eksterne håndværkere. Byggestyringen ved ombygningerne varetages af klageren og hans far. Den eneste bil, der er til rådighed til at varetage disse opgaver, er den i sagen omhandlede Audi Q7 på gule plader.

Næsten dagligt tilsyn ved enten klageren eller dennes far er nødvendigt. De er ude 40 - 50 pct. af tiden. Der er en mand ude konstant. Der er 5 - 10 byggerier i gang konstant, store som små. De skal tilses i hvert fald hver 14. dag.

Ud over klageren og dennes far er der i H1 I/S ansat 13 medarbejdere. Heraf er 8 ansatte i administrationen, og de arbejder på H1 I/S' kontor på adressen ...1, ...2. Der er tre ansatte viceværter, som har til opgave at varetage reparationsopgaver og en række mindre opgaver i forbindelse med de lejemål, som H1 I/S ejer. Yderligere har H1 I/S to ansatte tømrere. Deres arbejde består i smårenoveringer af H1 I/S' ejendomme samt reparationer m.v.

Næsten hver morgen er der byggemøde på en ejendom, hvori enten klageren eller dennes far deltager. Hvis klageren har bilen med hjemme, er det for at køre til dette møde. Der er ikke tale om befordring hjem/arbejde. Klagerens far bor på ...1, ...2, der er sammenfaldende med firmaets adresse.

Der er et stort erhvervsmæssigt behov for bilen, der er et "rullende kontor" for klageren og dennes far. Audi'en er valgt for sikkerhed og komfort, og fordi den er relativt præsentabel.

De tre viceværter samt de to tømrere er de eneste ansatte i H1 I/S ud over klageren og dennes far, der benytter firmaets biler, jf. nærmere nedenfor. Derfor har disse medarbejdere alle underskrevet en erklæring, hvoraf fremgår, at de ikke må foretage privat kørsel i H1 I/S' biler. Der henvises til de til Landsskatteretten indsendte erklæringer.

H1 I/S købte den 1. maj 2006 en fabriksny Audi Q7  på gule plader hos G2 A/S, reg.nr. xxx. Der henvises til den til Landsskatteretten indsendte slutseddel vedrørende købet af bilen.

Leveringsdatoen var den 17. august 2006. I bilen var installeret en række ekstraudstyr, herunder et navigationssystem med Europa dvd, aluminiumsfælge i 20", mobiltelefonforberedelse, Bose surroundsound, fartpilot og phantom black perleeffekt. Den samlede købspris var 634.866 kr. Bilen blev indregistreret på gule plader.

Bilen blev indregistreret i motorregistret til blandet privat/ erhvervsmæssig kørsel. Bilen bliver dog udelukkende anvendt til erhvervsmæssig kørsel i H1 I/S. Indregistreringen som blandet privat/erhvervsmæssig kørsel blev udelukkende foretaget, da man vurderede, at den så ville være nemmere at sælge på et senere tidspunkt.

H1 I/S' Audi Q7 på gule plader bliver primært benyttet af klageren til kørsel rundt i landet, hvor H1 I/S ejer ejendomme, herunder på ...7 og i ...6. Klagerens opgaver i firmaet består bl.a. i at følge byggesager på de ejendomme, som H1 I/S har investeret i, herunder at føre kontrol med renoverings- og istandsættelsesarbejder. Disse opgaver medfører omfattende kørsel rundt i landet, som alt sammen bliver foretaget i Audien. Yderligere nødvendiggør klagerens arbejde, at han løbende besøger byggepladser og deltager i møder. Kørsel til og fra byggepladser og møder bliver ligeledes foretaget i Audien.

Som følge af den omfattende erhvervsmæssige kørsel er H1 I/S' Audi Q7 indrettet med en række ekstraudstyr, herunder navigationssystem og mobiltelefonforberedelse. Hermed sparer klageren tid, når han kører rundt i landet, og han kan samtidig afholde telefonmøder og holde sig i kontakt med H1 I/S' kontor under kørslen. Da de tre viceværter og de to håndværkere forestår alt istandsættelses- og reparationsarbejde, har det ikke været nødvendigt at specialindrette Audien med hylder og værktøj m.v.

Ud over bilen Audi Q7 på gule plader har H1 I/S følgende erhvervsmæssige køretøjer:

-  

To kassevogne på gule plader, som benyttes af de to ansatte tømrere, når de skal foretage renoverings- og reparationsarbejde på ejendomme ejet af firmaet.

-

En ladvogn, som benyttes lejlighedsvist af de tre viceværter og de to tømrere, når arbejdet kræver, at større værktøj m.v. skal medbringes.

-

En firhjulstrukket Jeep, som anvendes erhvervsmæssigt af H1 I/S' ansatte.

-

En Suzuki, som benyttes af viceværterne ved besøg på de af H1 I/S ejede ejendomme, når det ikke er nødvendigt at medbringe værktøj m.v.

Eftersom Audien udelukkende bliver anvendt erhvervsmæssigt, er der fra H1 I/S´ side ikke udarbejdet noget kørselsregnskab over bilens benyttelse. Dette fremgår bl.a. også af en skrivelse fra klageren til SKAT, dateret den 12. juni 2009.

I skrivelsen, der er fremsendt til Landsskatteretten, anfører klageren, at hverken han eller hans far på noget tidspunkt har oplyst, at bilen bliver brugt privat, og at det i øvrigt kan oplyses, at klageren er i besiddelse af adskillige andre biler, som anvendes privat. Klageren henviser i den forbindelse til SKATs skrivelse af 27. maj 2009, hvoraf det fremgår, at klageren under en kontrolaktion hos Politiets Færdselsafdeling den 7. maj 2009 forklarede, at han benyttede bilen privat. Det skal hertil bemærkes, at både klageren og hans far befandt sig i bilen på tidspunktet for kontrolaktionen, og at de kom direkte fra et møde med en samarbejdspartner til H1 I/S.

Klageren forklarer herudover i den fremsendte skrivelse, at årsagen til, at man havde valgt at afregne momsen på bilen, udelukkende var, at H1 I/S ikke ville have mulighed for senere at fradrage en eventuelt manglende momsbetaling, da virksomheden fortrinsvist beskæftiger sig med investering i ejendomme, som primært ikke er momspligtige.

Momsafregningen på købstidspunktet blev således foretaget ud fra forretningsmæssige overvejelser, herunder at bilen ville opnå en højere gensalgsværdi på det tidspunkt, hvor selskabet måtte ønske at afhænde den. Som følge af at momsen på bilen blev betalt, påsatte klageren det lovpligtige klistermærke i bagruden, som han havde modtaget fra SKAT. Klistermærket blev således kun påsat, fordi det var lovpligtigt, og ændrer ikke ved, at klageren udelukkende benytter bilen erhvervsmæssigt.

I henhold til en skrivelse fremsendt af SKAT med anmodning herom fremsendte regnskabschefen i H1 I/S den 23. juli 2009 en e-mail til SKAT indeholdende nogle efterspurgte oplysninger. Den pågældende e-mail er fremsendt til Landsskatteretten.

Vedhæftet den pågældende e-mail var H1 I/S' årsregnskaber for indkomstårene 2006, 2007 og 2008. Derudover oplyste regnskabschefen, at bilen Audi Q7, reg.nr. xxx, udelukkende bliver anvendt til firmabrug, og at selskabet af denne grund ikke har udarbejdet noget kørselsregnskab. Regnskabschefen oplyste videre, at kvitteringer for tanket brændstof i forbindelse med den erhvervsmæssige benyttelse af bilen kan fremfindes, men at dette vil medføre et større kopieringsarbejde for H1 I/S.

SKAT har i afgørelsen af 28. september 2009 anført, at SKATs sagsbehandler den 10. august 2009 observerede, at klageren omkring kl. 13 - 14 holdt parkeret på parkeringspladsen for G1, ...13, ...2, hvorefter han sammen med sin datter gik ind i forretningen til måltagning/indkøb.

Det bemærkes hertil, at klageren inden besøget i rideudstyrsbutikken havde været til møde hos en af H1 I/S' samarbejdspartnere, G3 A/S, ...8, ...2. Klagerens mor, der bor i nærheden af ...8, havde afleveret hans datter under mødet, således at datteren kunne køre med ham hjem. På vejen hjem stoppede de kort ved rideudstyrsbutikken for at bytte et par af datterens ridestøvler. Klageren er selv tidligere rytter og kunne derfor hjælpe med dette bedre end moderen. Der var med besøget i butikken derfor tale om et svinkeærinde og således alene et enkeltstående tilfælde. Butikken blev besøgt under den erhvervsmæssige kørsel fra et møde og til H1 I/S' kontor. Ligeledes lå butikken i en lige rute mellem G3 A/S og H1 I/S' kontor, således at det ikke var nødvendigt for klageren at køre en omvej for at komme til butikken. Klageren svingede ind ved butikken, hvilket blev set af en medarbejder fra SKAT.

Til dokumentation herfor fremlægges en udskrift fra Google Maps, der klart dokumenterer, at klageren alene har kørt ganske få ekstra meter i forbindelse med besøget i rideudstyrsbutikken i relation til den udelukkende erhvervsmæssige transport fra mødet hos samarbejdspartneren G3 A/S beliggende adressen ...8, ...2, og til H1 I/S' domicil på adressen ...1, ...2.

Klageren har flere biler til rådighed for sin private kørsel. Privat ejer han en Audi Q7 på hvide plader med reg.nr. yyy og en Opel Olympia på hvide plader. Klageren og hans ægtefælle foretager al deres private kørsel i disse biler. De har sammen tre døtre på henholdsvis 7, 7 og 12 år. Da børnene går i skole 6 - 7 km fra privatadressen, kører de hver dag i skole med enten klageren eller hans ægtefælle i den privatejede Audi Q7, alt afhængigt af hvorvidt klageren cykler på arbejde eller tager privatbilen. Når familien handler ind, foregår det udelukkende i en af de privatejede biler.

I perioden forår til efterår cykler klageren de 10 km fra hjemmet på ...9, ...10, der er et fritidslandbrug, og til H1 I/S' kontorer på ...1, ...2. I denne periode kører ægtefællen de tre døtre i skole i den privatejede Audi og sørger samtidig for at handle ind m.v. Om vinteren tager klageren den privatejede Audi på arbejde og sætter på vejen til kontoret døtrene af i skole. Ligeledes henter han dem igen på hjemturen. Når klageren kører i den privatejede Audi på arbejde, benytter ægtefællen sig af den privatejede Opel i tilfælde af, at hun skal ud at køre.

Til dokumentation for omfanget af den private kørsel i den omtalte Audi Q7 på hvide plader med reg.nr. yyy fremlægges en slutseddel dateret den 15. september 2007, der dokumenterer klagerens køb af den private Audi Q7. Af slutsedlen fremgår det, at kilometertælleren på købstidspunktet stod på 5.500 km.

Der fremlægges en faktura dateret den 16. februar 2011 fra G4 vedrørende en reparation af den omhandlede Audi Q7 på hvide plader med reg.nr. yyy. Heraf fremgår det, at kilometerstanden pr. 16. februar 2011 udgør 97.909 km.

Det betyder med andre ord, at den i sagen omhandlede Audi Q7 på hvide plader, som familien anvender til privat kørsel, i perioden fra den 15. september 2007 til den 16. februar 2011 - en periode på ca. 3 1/2 år - har kørt (97.909 - 5.500) = 92.409 km. Dette svarer til, at bilen årligt gennemsnitligt har kørt ca. 26.500 km.

Dette illustrerer med andre ord, at den privatejede Audi Q7 på hvide plader anvendes til privat kørsel i betydeligt omfang. Det er i den forbindelse væsentligt at holde sig for øje, at klagerens ægtefælle ikke arbejder, men er hjemmegående, hvorfor hun ikke har nogen privat kørsel mellem hjem og arbejde.

Klageren afholdt i de i sagen omhandlede indkomstår en række udgifter på sine private biler, herunder bilen Mercedes Benz, reg.nr. zzz, og bilen Audi Q7.

Den 8. januar 2007 afholdt klageren udgifter til udbedring af småbuler på den privatejede bil Mercedes Benz. Arbejdet blev udført af G5, og blev ved fakturanummer 41427 faktureret med 1.250 kr. (faktura dateret 8. januar 2007).

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1. stk. 3, 5. og 6. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007), at biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4, 1. -7. pkt., nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i ligningslovens § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 9. pkt., kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 9. pkt., ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra den 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen.

Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse.

Firmabiler registreret til og med den 2. juni 1998 er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvis er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, og § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Der henvises til Landsskatterettens kendelser af 7. april 2010, j.nr. 09-03205, og af 4. juni 2010, j.nr. 09-03209, hvorved de påklagede afgørelser om beskatning af værdi af fri bil stadfæstedes.

Det bemærkes, at det private kørselsbehov ikke kan anses for opfyldt alene med en bil, idet der i den forbindelse ses bort fra Opelen.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Det er om H1 I/S, som A ejer i sameje og driver med sin far BA, nærmere oplyst, at det er et firma, der investerer i fast ejendom, herunder i beboelsesejendomme, og udvikler byggeprojekter. A benyttede i de omhandlede år virksomhedsordningen.

Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse, har den omhandlede bil siden den første indregistrering været indregistreret på gule plader til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse, og der er betalt tillægsafgift herfor.

Interessentskabet har ikke fradraget moms af bilens anskaffelsessum.

Det fremgår af sagen, at A i den omhandlede periode og fortsat bor med sin ægtefælle og deres 3 børn på en ejendom med fritidslandbrug uden for ...10.

A har fremlagt en værkstedsregning af 8. januar 2007 vedrørende en Mercedes stationcar.

Den erklæring, A underskrev den 30. oktober 2007, fremgik af et brev, som SKAT havde fremsendt til A. Forud for erklæringen, som er gengivet i Landsskatterettens kendelse, hedder det i brevet:

"...

I forbindelse med SKATs fokus på privat kørsel i gulpladebiler, skal det hermed indskærpes, at al privat kørsel i firmaets biler ikke er tilladt.

Vi beder dig derfor returnere det ene eksemplar af dette brev i underskrevet stand.

Samtidig beder vi dig opbevare en kopi af dette brev i handskerummet til oplysning for Politiet og SKAT, hvis du bliver stoppet.

..."

Der er fremlagt erklæringer afgivet af medarbejdere i H1 I/S samme dato og senere.

I notat af 11. maj 2009 vedrørende A anførte skattemedarbejder JP følgende:

"...

I forbindelse med en kontrolaktion med Politiets Færdselsafdeling, den 7. maj 2009 blev A standset på ...3 i ...2 kl. 16.16. Han kørte i en Audi Q7, tilhørende H1 I/S, et interessentskab ejet af ham selv og BA personligt. Begge var til stede i bilen.

A forklarede under kontrollen, at han brugte bilen til blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse, herunder til indkøb og til at bringe og afhente børn. Der var ikke fratrukket moms i forbindelse med anskaffelsen af bilen (skyldes momsfri virksomhed).

Da jeg oplyste at han i så fald skulle beskattes af værdien af fri bil, ændrede han sin forklaring til, at anvendelsen af bilen var ren erhvervsmæssig. Den pågældende dag kom de fra ...14, hvor de ifølge det oplyste havde været til møde.

Det fremgår af Motorregistret, at bilen er indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse. Bilen har haft denne anvendelse siden den blev indregistreret første gang 17. august 2006.

Sagen undersøges nærmere.

..."

A anførte følgende i brev af 12. juni 2009 til SKAT, att.: JP:

"...

Under henvisning til SKATs brev af 27. maj 2009 kan det oplyses, at den omhandlede bil udelukkende anvendes til firmakørsel for H1 I/S, som er personligt ejet af BA og A. Vi har på intet tidspunkt oplyst, at bilen bliver brugt privat. Det kan i øvrigt oplyses, at A er i besiddelse af adskillige andre biler, som anvendes privat.

Under kontrolaktionen spurgte den lokale skattemedarbejder, hvorfor vi havde afregnet momsen på bilen. Vi oplyste hertil, at dette bedst kunne betale sig for os på erhvervelsestidspunktet. Dette skal ses i lyset af, at vi ikke vil have mulighed for at fradrage en eventuelt manglende momsbetaling, da vores virksomhed fortrinsvis beskæftiger sig med investering i ejendomme, som primært ikke er momspligtige.

Det var derfor mest fornuftigt af os at afregne momsen på købstidspunktet, hvilket på ingen måde skal tolkes, at vi vil bruge bilen privat. Til gengæld vil det give os en højere gensalgsværdi på det tidspunkt, hvor vi måtte ønske at afhænde bilen.

..."

I e-mail af 23. juli 2009 skrev regnskabschef i H1 I/S, LH, blandt andet følgende til JP:

"...

Hej JP

hermed fremsender vi følgende materiale i henhold til din skrivelse af d. 6. juli d.å.:

? årsregnskaber for 2006-2008

? der udarbejdes ikke kørselsregnskab for den omhandlede bil, da den udelukkende anvendes til firmabrug

Kvitteringer for tanket brændstof kan selvfølgelig fremfindes, men dette er et lidt større kopieringsarbejde, så jeg håber, at det ovenstående er nok til afklaring af sagen. I modsat fald må du meddele mig det.

..."

I notat af 10. august 2009 vedrørende A anførte skattemedarbejder JP følgende:

"...

Mandag den 10. august 2009 om eftermiddagen (i tidsrummet kl. 13-1430 ca) observerede jeg A siddende i den omhandlede bil på p-pladsen ved G6 og G7, på ...13 i ...2. På dette torv ligger tillige en butik, som sælger rideudstyr. Han talte med en ung pige alder ca. 14-16 år, som han gik sammen med ind i ridebutikken. A sagde til den unge pige at hun "skulle have taget mål". Han stod og kikkede på rideudstyr. Der var næppe tale om et rent erhvervsmæssigt ærinde i ridebutikken.

Jeg har nu tjekket cpr registret. A har en datter fra 1995, CA.

..."

A har fremlagt et kort (fra Google Maps) over ...2 med nærmere markering af tre steder: adresse vedrørende H1 I/S' forretningspartner G3 A/S, rideudstyrsbutikkens beliggenhed samt H1 I/S' kontoradresse, hvor også As forældre har bolig.

Skatteministeriet har fremlagt udskrift fra SKATs motorregister vedrørende den Opel 1,7 VAN, som A også rådede over i den omhandlede periode. Ministeriet har endvidere fremlagt en af ... udarbejdet stelnummeroversigt for Opel, modelår 1957 til 1972. Det fremgår heraf, at As Opel er en 2-dørs varevogn. A har oplyst, at der er 4 sæder i bilen.

A har ikke bestridt SKATs værdiansættelser.

Forklaringer

Der afgivet forklaring af A, BA og JP, SKAT.

A har forklaret blandt andet, at han er uddannet indenfor detailhandel. Han har siden 1989 sammen med sin far BA drevet virksomheden H1 I/S, der beskæftiger sig med investering i og udvikling af udlejningsejendomme. I perioden 2006-2008 var der 500-700 lejemål fordelt på virksomhedens ca. 100 ejendomme, der er beliggende i det meste af landet. Der var 12-14 ansatte i virksomheden, herunder viceværter og administrative medarbejdere. Den omhandlede Audi Q7 på gule plader blev anskaffet, fordi han havde behov for en fornuftig firmabil til brug for kørsel til virksomhedens ejendomme i forbindelse med byggemøder mv. De havde tidligere en Jeep til samme formål. 30-50 % af tiden kører han rundt i landet. Audien blev købt fabriksny og indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig kørsel, idet de vurderede, at de derved kunne opnå en højere pris ved senere salg af bilen. Momsen blev betalt, da det ikke var muligt at få fradrag herfor i virksomheden. Han hæftede sig i øvrigt ikke ved indregistreringen, og de talte ikke nærmere herom. Bilen er automatgearet og har noget ekstraudstyr, men den er ikke i øvrigt specialindrettet. Privat har de i den omhandlede periode haft en Q7 på hvide plader til rådighed. Den blev anskaffet i september 2007. Forud herfor havde de en Mercedes stationcar, som blev solgt i juni 2007. På dette tidspunkt havde de endnu ikke fundet sig en ny bil, og de lånte derfor en Mercedes af hans far, som tillige havde en Jaguar. Han har 3 børn og hans hustru var hjemmegående i den omhandlede periode. De har 3-4 km til skole og institution. Børnene går i skole i ...10. De har ikke benyttet Q7'en på hvide plader til kørsel på ferie, idet de foretrækker at flyve. Den 7. maj 2009 blev han stoppet i forbindelse med en kontrolaktion. Den kvindelige skattemedarbejder spurgte til brugen af bilen, og han svarede, at han benyttede den i firmaet og at de kom fra et møde i ...14. Hun spurgte, hvorfor bilen så var registreret til privat brug, hvilket han bestred. Det kom til et "ordkløveri" imellem dem. Hun spurgte, om han ikke kunne finde på at køre børnene i skole. Det svarede han ja til og tilføjede: "ikke i denne bil". Når hun efterfølgende i sagsnotatet skrev, at han havde oplyst at benytte bilen til private formål, var det hendes egen forkerte fortolkning af hans udsagn. Den beskrivelse, som JP har gjort i notatet af 10. august 2009, er helt korrekt. Han lagde ikke mærke til, at hun var til stede. Han havde været til et af mange møder med en bestemt forretningspartner i ...2. Under mødet var han blevet ringet op af sin mor, der havde besøg af hans datter CA, der skulle have taget mål til nogle ridestøvler. Han mente, at det var bedst, at han tog med CA i rideudstyrsbutikken. Derfor aftalte de, at hans mor skulle bringe CA til forretningspartnerens adresse. Efter mødet kørte han og CA til butikken. Bagefter kørte de videre til kontoret i den anden ende af ...2. Hans forældre har bolig i forbindelse med kontoret. Han har ikke kørt privat i den omhandlede Q7. Han har taget den hjem fra kontoret, men kun når han næste morgen har skullet køre direkte til et bygge- eller andet møde.

Tillægsafgiften for privat anvendelse blev betalt uden hans nærmere viden herom. Han har fremlagt fraskrivelseserklæringerne af 30. oktober 2007, fordi det er dem, han har kunnet finde. Der har dog også i tiden forud ligget fraskrivelseserklæringer - også vedrørende ham. Det er sket, at han har haft et barn med hjem fra forældrene, når han er kørt fra kontoret i den omhandlede Q7, men det har været i forbindelse med, at han har skullet køre til et forretningsmøde dagen efter. Heller ikke i 2009 har han benyttet bilen privat. Når han i arbejdstiden ikke har været ude at køre, så har han været på kontoret i ...2. Han kører på arbejde i deres Q7 på hvide plader - typisk hvis han skal aflevere børn - eller cykler. Han cykler også i regnvejr. Den veteranbil, de har i hustanden, har 4 sæder. De betalte ikke for at låne en bil af hans far i 2007, og de foretog sig heller ikke noget med hensyn til forsikringen.

Hvis han har haft et barn med i Q7'en på gule plader, så har det ikke været det primære formål med kørslen.

BA har forklaret blandt andet, at han og A sammen driver H1 I/S. Han var med i den omhandlede bil, da de blev stoppet den 7. maj 2009. De oplyste over for skattemedarbejderne, at de kom fra et møde i ...14. De blev begge spurgt, og svarede begge nej til, om de benyttede bilen til privat kørsel. I 2007 lånte A i en periode en bil af ham, idet vidnet havde to biler, herunder en Jaguar.

Han ved ikke, hvorfor bilen i sin tid blev indregistreret til og dermed betalt tillægsafgift for blandet kørsel. Da skattemedarbejderen spurgte til klistermærket i bilen, svarede de, at bilen ikke blev benyttet til privat kørsel. Han har ført kontrol med, at A efterlevede fraskrivelseserklæringen. A tog nogle gange Jaguaren hjem fra kontoret.

JP har forklaret blandt andet, at han har været ansat i SKAT i 28 år. Hun deltager blandt andet i kontrolaktioner med færdselspolitiet. Hun var med til at standse A i forbindelse med en kontrolaktion i maj 2009. Det var vist op til en helligdag. De havde fokus på dyre biler til beskatning. A førte bilen og oplyste, at han benyttede den privat, herunder til at handle samt bringe og hente børn. Bilen var ikke specialindrettet. Hun tjekkede herefter i systemet, om der skete beskatning af fri bil. Herefter vendte hun tilbage til A, der nu ændrede forklaring og oplyste, at han ikke benyttede bilen privat. Hun husker A, fordi han er blevet stoppet flere gange, og fordi det var op til en helligdag. Ca. 3 måneder efter mødte hun A og hans datter i en rideudstyrsbutik i ...2. Hun overhørte ham sige til ekspedienten, at datteren skulle have taget nogle mål. Hun havde klart opfattelsen af, at A var der i et privat ærinde.

Der var tale om en tilfældig standsning af A den 7. maj 2009, men de havde som anført fokus på dyre biler. Der er ikke så mange dyre biler i det pågældende område. Både A og BA var i bilen, og de fortalte, at de kom fra et møde i ...14. Hun betvivlede ikke, at den konkrete kørsel var erhvervsmæssig. Hun er sikker på, at As bemærkning om, at han hentede børn i bilen angik den bil, han var kørende i den dag. Det var jo den bil, de talte om. Hun havde tjekket registreringsforholdene, før hun spurgte A til hans brug af bilen.

Derefter undersøgte hun beskatningsforholdene. Hun kan godt huske, at A i brevet af 12. juni 2009 oplyste over for hende, at bilen udelukkende blev anvendt til firmakørsel, men hun er helt sikker på, at han den 7. maj 2009 oplyste noget andet. Hun kan ikke have misforstået ham den 7. maj, idet de jo netop talte om anvendelsen af den bil, han var kørende i. A er tidligere blevet stoppet i forbindelse med kontrolaktioner. Der ligger vist ikke sagsnotater herom, idet de ikke udfærdiger sådanne, hver gang de standser en bil. Der har vist ikke været problemer de andre gange, A er blevet standset. Den 10. august 2009 var hun i rideudstyrsbutikken i sin fritid, idet hun havde et ærinde. Hun var allerede i butikken, da A kom ind. Hun har ikke ved andre lejligheder observeret A med børn i den omhandlede bil.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 11. oktober 2013, hvori er anført blandt andet:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,

at der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den i sagen omhandlede Audi Q7, idet bilen ikke har stået til rådighed for As private benyttelse,

at A rådede over flere private biler, der rigeligt kunne dække hans private kørselsbehov.

at arten af den stedfundne kørsel i den i sagen omhandlede Audi Q7 klart understøtter, at bilen ikke har været anvendt til privat benyttelse som hævdet af SKAT, og

at der ikke er ført nogen løbende kørebog for den i sagen omhandlede Audi Q7 under hensyntagen til, at bilen som anført udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt i de omhandlede indkomstår.

...

Det gøres gældende, at den i sagen omhandlede Audi Q7 de facto ikke har stået til rådighed for As private benyttelse i ligningslovens § 16, stk. 4's forstand i indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

Det følger af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse. Det gøres gældende, at en sådan konkret vurdering i nærværende sag fører til, at bilen ikke kan anses for at have stået til rådighed for privat anvendelse af A.

Sagsøgte gør tilsyneladende gældende, at det forhold, at interessentskabet, som sagsøger er medejer af, og som ejer den i sagen omhandlede bil, ikke har fradraget moms af firmabilens købesum, samt at bilen er indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse, bevirker, at den i sagen omhandlede bil allerede som følge heraf har stået til rådighed for sagsøgers private benyttelse, og at der dermed skal ske beskatning som følge heraf.

Det af sagsøgte anførte herom er en åbenbar forkert gengivelse af den foreliggende retsstilling på området. Sagsøgtes synspunkt er således direkte i strid med såvel ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 4 som den ganske omfattende praksis på området for beskatning af værdi af fri bil.

Det fremgår direkte af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at der er tale om en såkaldt vag og elastisk lovbestemmelse henset til, at der skal foretages en helt konkret vurdering fra sag til sag, hvorvidt den pågældende bil har stået til rådighed for privat benyttelse. Videre fremgår det af fast praksis på området, at skatteyder sagtens kan undgå beskatning af værdi af fri bil, uanset om der ikke måtte være fradraget moms af bilens købesum, eller bilen måtte være indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse - ligesom det fremgår af fast praksis, at skatteyder sagtens kan undgå beskatning af værdi af fri bil også i den situation, hvor der ikke er ført en løbende kørebog, eller hvor der ikke er udarbejdet en såkaldt fraskrivelseserklæring.

Såfremt det vitterligt var et ultimativt krav for at undgå beskatning af værdi af fri bil, at den omhandlede bil var indregistreret udelukkende til erhvervsmæssig benyttelse, så ville det i sagens natur skulle fremgå direkte af lovens ordlyd, hvilket netop ikke er tilfældet. Retten skal derimod i nærværende sag foretage en helt konkret vurdering af samtlige de for sagen relevante forhold i relation til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende bil har stået til rådighed for privat benyttelse i ligningslovens § 16, stk. 4 forstand.

Til støtte for, at den i sagen omhandlede Audi Q7 ikke har stået til rådighed for As private benyttelse i de i sagen omhandlede indkomstår, gøres det for det første nærmere gældende, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Som anført i sagsfremstillingen har denne erhvervsmæssige kørsel dels omfattet kørsel ud til byggepladser, hvor H1 1/S har udført renoverings- og istandsættelsesarbejde på ejendomme, og samtidig kørsel til diverse møder med samarbejdspartnere mv.

For det andet henvises til, at A i de i sagen omhandlede indkomstår ejede private biler, der rigeligt kunne dække hans private kørselsbehov. Som anført i sagsfremstillingen ejer A henholdsvis en Audi Q7 på hvide plader og en Opel Olympia på hvide plader, der rigeligt kunne dække hans og familiens private kørselsbehov. I de i sagen omhandlede indkomstår ejede han derudover privat en Mercedes Benz.

Det bemærkes, at SKAT i deres afgørelse... anfører, at A i indkomstårene 2006, 2007 og 2008 benyttede H1 I/S' Audi Q7 på gule plader privat til at hente børn, indkøb osv. Dette bestrides.

A har på intet tidspunkt hentet sine tre døtre i firmaets Audi Q7 alene af den grund, at alle tre døtre går i skole/fritidsordning i en sådan afstand fra hjemmet, at de skal køres hjem, det vil sige at alle tre døtre skal hentes i bil. Der kan ikke være fire personer i en bil på gule plader, og alene på denne baggrund er det udelukket, at A på noget tidspunktet skulle have hentet sine døtre i H1 I/S' Audi Q7.

At A og dennes hustru skulle have benyttet andet end sine private biler til at handle ind i er en påstand, som SKAT på ingen måde har dokumenteret. A og dennes hustru har haft rig mulighed for at handle ind i enten sin privatejede Audi Q7 eller Opel Olympia. Det i sagsfremstillingen dokumenterede gennemsnitlige årlige kilometerforbrug i den privatejede Audi Q7 på hvide plader på ca. 26.500 km dokumenterer med al tydelighed, at A og dennes hustru har foretaget betydelig privatkørsel i den omhandlede Audi Q7 på hvide plader, hvorunder ture til butikker samt afhentning af børn selvsagt er omfattet.

Samtidig er det væsentligt at holde sig for øje, at As hustru er hjemmegående og derfor ikke har noget kørsel mellem hjem og arbejde. Der er således ingen tvivl om, at den i sagen omhandlede Audi Q7 på hvide plader, som A ejer privat, rigeligt har kunnet dække familiens private kørselsbehov sammen med de to andre privatejede biler - henholdsvis en Opel Olympia og en Mercedes Benz.

Det er korrekt, at A i juli 2007 solgte sin daværende privatejede Mercedes og først i september 2007 fik leveret en privat Audi Q7 på hvide plader.

Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at sagsøger og dennes familie i perioden fra juli til september 2007 lånte sagsøgers fars, BAs, Mercedes, som BA ejede privat, til at dække sagsøgers og familiens private kørselsbehov i perioden fra juli til september 2007.

BA havde den omtalte Mercedes privat indregistreret i perioden fra 3. februar 2000 til 31. januar 2008. Den 19. juni 2007 erhvervede BA privat en Jaguar, og den privatejede Mercedes var således herefter i "overskud", hvorfor det var helt naturligt, at sagsøger og dennes familie lånte denne Mercedes af BA i perioden fra juli til september 2007, indtil sagsøger fik leveret den nye Audi Q7 på hvide plader.

Det er dermed et ubestrideligt faktum i nærværende sag, at sagsøger i alle de i sagen omhandlede indkomstår til rigelighed har haft privatejede biler til rådighed, som har kunnet dække familiens private kørselsbehov.

Endelig bemærkes, at den i sagen omhandlede Audi Q7 på gule plader er den eneste erhvervsmæssige bil i virksomheden, som sagsøger og BA har til rådighed for erhvervsmæssig kørsel. Den omhandlede Audi Q7 på gule plader bruges på skift af sagsøger og BA til driften af den ganske betydelige portefølje af udlejningsejendomme, som deres interessentskab ejer i hele landet.

Dette forhold taler selvsagt afgørende for, at bilen udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig benyttelse sammenholdt med, at både sagsøger og BA har haft meget fine og dyre private biler på hvide plader til rådighed, som rigeligt har kunnet dækket deres respektive private kørselsbehov i de omhandlede indkomstår.

For det tredje gøres det nærmere gældende, at den stedfundne kørsel i den i sagen omhandlede Audi Q7 klart understøtter, at bilen ikke har været anvendt til privat benyttelse som hævdet af SKAT. SKAT har i et enkeltstående tilfælde observeret A foran en butik med rideudstyr. Som beskrevet ovenfor, var der tale om en situation, hvor den ene af As døtre skulle med fra et møde og videre ud til H1 I/S' kontorer. Mødet blev afholdt hos samarbejdspartneren G3 A/S. Lige på strækningen mellem G3 A/S og H1 I/S' kontorer, lå butikken med rideudstyr. A foretog altså ikke nogen omkørsel eller tog en anden rute, end han ville have gjort. hvis han var kørt alene tilbage til kontoret. Han valgte således en rute, som alligevel skulle være tilbagelagt. Der var derfor blot tale om et svinkeærinde, som ikke kan anses for privatmæssig kørsel i Audien.

For det fjerde gøres det gældende, at det forhold, at der ikke er ført nogen kørebog for den stedfundne kørsel i Audi Q7, heller ikke skal tillægges afgørende betydning for vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil. Som anført under skriftvekslingen fandt man ikke grundlag for at føre nogen kørebog for den stedfundne kørsel under hensyntagen til, at al kørslen i bilen var udelukkende erhvervsmæssig. I den forbindelse henvises til, at det ligeledes fremgår af praksis, at det forhold, at en skatteyder ikke har ført et kørselsregnskab, heller ikke i sig selv kan føre til, at der er grundlag for beskatning af fri bil.

Sagsøgte gør gældende, at A ikke har godtgjort, at han opfylder 60-dages reglen om kørsel mellem hjem og arbejde i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a. Heroverfor gøres det gældende, at det selvsagt må være sagsøgte, der har bevisbyrden for, at den anførte 60-dages regel er overskredet, hvis sagsøgte mener, at dette er tilfældet.

..."

A har supplerende anført blandt andet, at JPs sagsnotat af 11. maj 2009 er udtryk for, at hun har misforstået, hvad A den 7. maj 2009 forklarede om brugen af den omhandlede bil.

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 8. oktober 2013, hvori er anført blandt andet:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det overordnet gældende, at A har haft fri bil stillet til rådighed for hans private benyttelse i indkomstårene 2006-2008, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt., at biler, der både anvendes erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomhedsordningen, og at ligningslovens § 16 finder tilsvarende anvendelse ved fastsættelsen af værdien af en firmabil, der anvendes privat. Dette betyder, at A ligestilles med en ansat, der har fået stillet fri bil til rådighed af en arbejdsgiver.

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule plader blev ændret med virkning fra den 1. januar 2002, idet der ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 blev indsat... bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt.:

...

Af lovforslaget, LFF 2001-2002.2.181, fremgår følgende bemærkninger til bestemmelsen under pkt. 3.8 "Firmabiler på gule plader":

...

Interessentskabet har betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen, idet firmabilen er registreret til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse, ..., og derfor er betingelserne i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. ikke opfyldt.

Dermed finder udgangspunktet i ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-9. pkt., samt de dertil knyttede formodningsregler anvendelse i nærværende sag, jf. straks nedenfor.

Den skattepligtige værdi af fri bil fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, og det er selve "rådigheden" over firmabilen, der beskattes, og således ikke alene værdien af den faktisk foretagne private kørsel. Det følger heraf, at blot en enkelt kørsel i privat øjemed udløser beskatning af værdi af fri bil for hele det pågældende indkomstår (eller den del af året, hvor bilen har været til rådighed), jf. § 16, stk. 4, 9. pkt.

Interessentskabet har ikke fradraget moms af firmabilens købesum, og ved at registrere firmabilen til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse og betale tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven har interessentskabet tilkendegivet over for en offentlig myndighed, at firmabilen anvendes privat. Allerede som følge heraf har firmabilen stået til rådighed for As private benyttelse, og dermed er den skete beskatning korrekt.

A har desuden også rent faktisk anvendt firmabilen privat i hvert fald i 2009. Det er således uomtvistet, at A i august 2009 benyttede firmabilen til at besøge en rideudstyrsbutik sammen med sin datter, ..., hvilket ærinde var af ren privat karakter.

Det gør i denne forbindelse ingen forskel, hvorvidt der var tale om et svinkeærinde og/eller en omvej i forbindelse med en erhvervsmæssig kørsel. Ifølge... var der dog under alle omstændigheder tale om en omvej, og i øvrigt er det udokumenteret, at bilen blev anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med køreturen, idet A ikke har ført kørebog. Det kan derfor ikke, som anført af A..., lægges til grund, at der var tale om en "ubestridelig erhvervsmæssig kørsel".

Dertil kommer, at A under en kontrolaktion i maj 2009 oprindelig forklarede over for SKAT, at han brugte firmabilen både erhvervsmæssigt og privat, herunder til indkøb samt til at bringe og hente børn, ... Hans ændrede forklaring om, at han ikke benyttede firmabilen privat, kan ikke tillægges vægt, ... - navnlig henset til, at han ændrede sin forklaring efter, at SKAT til hans oprindelige forklaring havde oplyst, at han skulle beskattes.

Den omstændighed, at A således rent faktisk har benyttet bilen privat i 2009, indebærer i sig selv en formodning for, at det også har været tilfældet for så vidt angår indkomstårene 2006-2008, ...

Herudover gælder der i tilfælde, hvor en hovedaktionær har råderet over en firmabil, en skærpet formodningsregel om, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men tillige for privat kørsel, ... Dette skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

A er medinteressent og dermed medejer af firmabilen, og han må derfor sidestilles med en hovedaktionær, idet der foreligger et tilsvarende interessesammenfald mellem en interessent og et interessentskab.

Som følge heraf skal A løfte en skærpet bevisbyrde for, at firmabilen ikke stod til rådighed for hans private benyttelse.

Hertil kræves, at der som minimum foreligger en skriftlig aftale om, at firmabilen ikke må benyttes privat, ... Sådan "aftale" forelå først den 30. oktober 2007, ..., og for perioden forud herfor er kravet således ikke opfyldt.

Endvidere må A konkret kunne dokumentere, at firmabilen aldrig er blevet anvendt til privat benyttelse. Efter retspraksis kan et sådant konkret bevis i realiteten alene føres ved udarbejdelsen af et kørselsregnskab, ...

I nærværende sag foreligger der imidlertid ikke et kørselsregnskab, idet A ikke løbende har ført kørebog.

I forhold til bevisvurderingen har det ingen betydning, at As ægtefælle har været registreret som ejer af flere personbiler, ... Uanset om A fra september 2007 i vidt omfang måtte have anvendt sin ægtefælles Audi til privat kørsel, afkræfter det således ikke formodningen om, at A har haft firmabilen til fri rådighed.     

Firmabilen er i øvrigt særdeles velegnet til privat kørsel, idet der er tale om en relativ dyr luksus-varebil uden specialindretninger, og dette forhold skaber også i sig selv en formodning for, at A har anvendt bilen privat.

Heroverfor anfører A, at han privat udelukkende har anvendt husstandens biler, ligesom han meget nøje redegør for sin families daglige rutiner, ... Han beskriver således, at han om foråret og sommeren har cyklet på arbejde, mens hans hustru har afleveret børn og handlet ind i en privat Audi, og at han om efteråret og vinteren har kørt på arbejde samt bragt/hentet børn i samme Audi.

Denne forklaring bestrides som udokumenteret. A har således ikke godtgjort, at han aldrig har kørt til/fra arbejde eller har bragt/hentet børn i firmabilen.

I mangel af kørebog, der viser noget andet, og i øvrigt når firmabilen ubestrideligt har været anvendt privat, er der en naturlig formodning for, at firmabilen også har været anvendt til kørsel til As private adresse og til kørsel herfra og til arbejdspladsen. Når firmabilen står parkeret ved den private bopæl, er der en formodning for privat benyttelse, ... Det er desuden ikke godtgjort, at A opfylder 60-dages reglen om kørsel mellem hjem og arbejde i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Derudover tilføjes, at A først erhvervede den private Audi i september 2007, og at hans husstand i perioden 19. juli 2007 - 20. september 2007 kun havde en 2-dørs Opel veteranbil af årgang 1963, ... Det må have formodningen imod sig, at A og hans familie på 5 personer (inkl. 3 børn) udelukkende har kørt rundt i en 2-dørs gammel veteranbil i denne periode, når han nu havde en luksus-varebil til rådighed.

A har anført, at han i denne periode lånte sin fars bil af mærket Mercedes til at dække familiens kørselsbehov, ... Det er imidlertid i det hele udokumenteret, og derfor er det heller ikke korrekt, at det i sagen skulle være "et ubestrideligt faktum", at hans families private kørselsbehov blev dækket af privatejede biler i samtlige indkomstår.

Under alle omstændigheder har det ikke betydning for bevisvurderingen, om der er private biler i hustanden, ... På den anden side medfører den omstændighed, at As husstand på 5 personer i en længere periode kun rådede over en 2-dørs veteranbil fra 1963, at den skærpede formodning i sagen omkring privat rådighed bestyrkes yderligere.

Endelig bemærkes, at den omstændighed, at interessentskabet kun havde en erhvervsmæssig bil på ingen måde beviser, at firmabilen ikke stod til rådighed for As private brug.

På baggrund af det ovenfor anførte, har A ikke afkræftet formodningen i sagen om, at firmabilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel i de omhandlede indkomstår, og bevisbyrden er således ikke løftet. SKAT har derfor med rette beskattet A af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A havde som interessent i H1 I/S rådighed over den omhandlede Audi Q7. Interessentskabet var og er ejet af A og BA i lige sameje, og det er ubestridt, at A skal anses som en hovedanpartshaver i relation til spørgsmålet om, hvorvidt han skal beskattes af værdien af fri bil, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1.

Det kan efter det oplyste lægges til grund, at bilen var egnet til privat befordring. Interessentskabet havde ikke tilkendegivet over for myndighederne, at bilen udelukkende skulle anvendes erhvervsmæssigt, idet selskabet tværtimod havde registreret bilen til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel og betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven. Det kan endvidere lægges til grund, at bilen flere dage om ugen var parkeret ved As private bopæl - en landejendom - idet han efter sin egen forklaring tog bilen med hjem i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel til møder. Ifølge skattemedarbejder JP oplyste A i forbindelse med en kontrolaktion i maj 2009 i første omgang, at han også benyttede bilen til private formål. Det er ubestridt, at A den 10. august 2009 havde en af sine døtre med i bilen i forbindelse med et besøg i en butik med rideudstyr.

Under de anførte omstændigheder påhviler det A at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Der er ikke i de omhandlede indkomstår ført kørselsregnskab, og A har ikke under denne sag fremlagt andet skriftligt materiale vedrørende bilens faktiske benyttelse, herunder eksempelvis kvitteringer vedrørende tanket brændstof. Henset til det samlede kørselsbehov, som As husstand må antages at have haft, kan formodningen for, at bilen har været stillet til rådighed for privat brug heller ikke anses for afkræftet med oplysningerne om, hvilke andre biler familien havde til rådighed i den omhandlede periode. Det kan ikke føre til en anden bedømmelse, at A i en skriftlig erklæring - af 30. oktober 2007 - fraskrev sig privat brug af bilen.

På denne baggrund finder retten, at A ikke har sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel, idet det, der er forklaret af A og BA, ikke kan føre til et andet resultat.

Skatteministeriets påstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af udgifter til advokatbistand, er der lagt vægt på sagens værdi, omfang og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte beløb forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter