Dato for udgivelse
06 Dec 2013 09:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Jun 2013 09:16
SKM-nummer
SKM2013.857.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, S-2465-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Ansvarsgennembrud, uregistreret, ubetinget, fængsel, tillægsbøde, betinget, ransagning, RKI
Resumé

T1 og T2 var som henholdsvis direktør og daglig leder for året 2006-2008 tiltalt for at have udeholdt indkomst ved køb og salg af fast ejendom, at have drevet momspligtig virksomhed efter at modtaget nægtelse af registrering fra SKAT samt at have indeholdt A-skat uden at angive og afregne denne.

Endvidere var T1 og T2 tiltalt efter straffelovens § 302 for i forening at være ansvarlige for at selskabet, hvori de var hovedanpartshavere og daglige ledere, på særlig grov måde havde overtrådt lovgivningens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.

Byretten fandt, at da opgørelsen over provenu ved køb og salg af ejendommene blev fundet hos de tiltalte, måtte de også have vidst, at der havde været en betydelig indtjening både i selskabet og hos T2 personligt. T1 og T2 blev herefter fundet skyldig i dette forhold.

Vedrørende punktet vedr. indeholdelse af A-skat uden at angive og afregne denne, fandt byretten det ikke bevist at T1 var direkte involveret og kun T2 blev fundet skyldig i dette punkt.

Byretten fandt T1 og T2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302 idet de ikke opfyldte kravene til at bogføre og opbevare bilag og andet regnskabsmateriale.

Straffen blev for T1 fastsat til fængsel i 60 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 100.000 kr.

Straffen for T2 blev fastsat til 1 års ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 1.200.000 kr.

Byretten dømte T1 og T2 til at betale erstatning til staten for det lidte tab.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Momsloven § 81
Skattekontrolloven § 16
Skattekontrolloven § 13
Opkrævningsloven § 17
Straffeloven § 302

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af 19. juni 2013, 13. afdeling nr. S-2465-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Pia Nøddebo Jensen)

og

T2
(advokat Jan Schneider)

Afsagt af landsdommerne

Elisabeth Mejnertz, Henrik Twilhøj og Rasmus Damm (kst.) med domsmænd

.....................................................

Byrettens dom af 19. oktober 2012, nr. 7-2054/2011

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 10. oktober 2011.

T1 og T2 er tiltalt for:

1.

T1 og T2

Overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i forening og med forsæt til skatteunddragelse at have været ansvarlige for, at selskabet H1 Café ApS (tidligere H1x ApS), cvr.nr. ..., for indkomståret 2006 afgav urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, mens T1 var direktør i selskabet, og T1 og T2 i forening varetog den daglige ledelse af selskabet, idet selskabet angav sin skattepligtige indkomst 573.680 kr. for lavt, fordi indtægter fra køb og salg af ejendomme ikke var medtaget, hvorved det offentlige blev unddraget 98.437 kr. i selskabsskat, og medførte et underskud på 179.930 kr., der kunne fremføres skattemæssigt til fradrag i senere indkomstår med en skatteværdi på 44.982 kr.

2.           

T2

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for indkomståret 2006, hvor han ikke har indgivet selvangivelse, med forsæt til skatteunddragelse for at skaffe sig uberettiget vinding, at have undladt rettidigt at meddele skattemyndighederne, at ansættelsen af hans indkomst i årsopgørelsen udskrevet den 29. maj 2006 var for lav med 2.104.803 kr., idet indtægter ved køb og salg af ejendomme ikke var medtaget, hvorved det offentlige blev unddraget 1.072.276 kr. i skat.

3.

T1 og T2

Momssvig ved i forening mens T1 var direktør i H1 Café ApS, cvr.nr.  ..., og T1 og T2 i forening varetog den daglige ledelse af selskabet, med forsæt til afgiftesunddragelse at have været ansvarlige for, at selskabet

1.

for perioden 1. august 2007 til selskabet modtog SKATS nægtelse af registrering omkring den 10. november 2007 overtrådte momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, subsidiært opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1,

ved at fortie oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet ikke indgav momsangivelser for perioden mellem virksomhedens opstart og SKATs meddelelse om endeligt afslag på momsregistrering,

 

2.

for perioden fra selskabet modtog SKATs meddelelse om nægtelse af registrering omkring den 10. november 2007 til den 8. april 2008 overtrådt opkrævningslovens § 17, stk. 3

ved at drive afgiftspligtig virksomhed efter SKATs nægtelse af registrering, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9-11

 

3.

for perioden fra selskabet modtog SKATs meddelelse om nægtelse af registrering omkring den 10. november 2007 til den 8. april 2008 over-trådt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 6,

ved at personalet i selskabet udfærdigede fakturaer (kasseboner) med moms, selv om selskabet ikke var momsregistreret,

alt hvorved det offentlige blev unddraget mindst 150.000 kr. i moms.

4.

T1 og T2

Overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1, samt opkrævningslovens § 17, stk. 3,

ved i forening og med forsæt til unddragelse af A-skat i perioden 1. august 2007 til 8. april 2008, mens T1 var direktør i H1 Café ApS, cvr.nr. ..., og T1 og T2 i forening varetog den daglige ledelse af selskabet, at have været ansvarlige for, at selskabet indeholdt A-skat at et beløb på 624.545 kr. uden at foretage angivelse af det indeholdte, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat for 202.330 kr.

5.

T1 og T2

Overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1 (dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a)

ved i forening og med forsæt til bidragsunddragelse i perioden 1. august 2007 til 8. april 2008, mens T1 var direktør i H1 Café ApS, cvr.nr...., og T1 og T2 i forening varetog den daglige ledelse af selskabet, at have været ansvarlige for, at selskabet undlod at angive og indbetale indeholdt bidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 17.165 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

6.

T1 og T2

Overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1,

ved i forening i perioden i perioden 1. august 2007 til 8. april 2008, mens T1 var direktør i H1 Café ApS, Cvr ..., og T1 og T2 i forening varetog den daglige ledelse af selskabet, at have været ansvarlige for, at selskabet på særlig grov måde overtrådte lovgivningens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale, idet selskabet undlod at føre forretningsbøger og udfærdige regnskaber i overensstemmelse med god bogføringsskik og at registrere alle transaktioner nøjagtigt og snarest muligt, som det ifølge bogføringslovens § 6, 7 og 9 påhvilede selskabet samt at selskabet undlod at opfylde pligten til at opbevare forretningsbøger, bilag og andet regnskabsmateriale jf. bogføringslovens § 10, idet selskabet ikke bogførte et større antal handler med fast ejendom, idet selskabet ikke gemte bilagene, og idet handlerne ikke blev medtaget i årsregnskabet, idet selskabet ikke førte noget regnskab for virksomheden H1 Café ApS, idet selskabet ikke systematisk opbevarede bilagene vedrørende denne virksomhed, og idet selskabet ikke systematisk registrerede lønudbetalingerne til personalet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Der nedlægges påstand om en tillægsbøde på 1.550.000 kr. for T2.

Der nedlægges påstand om en tillægsbøde på 400.000 kr. for T1.

Der nedlægges påstand om, at de tiltalte in solidum tilpligtes at betale 414.477 kr. til SKAT, svarende til de unddragne skatter og afgifter, idet deres strafbare handlinger er culpøse i erstatningsretlig forstand, idet H1 Café ApS er gået konkurs og ikke har kunnet betale de pålignede beløb, idet SKAT derved har lidt tab, og idet dette tab er både adækvat og påregneligt.

De tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har erstatningspligten.

Tiltalte har erstatningskravets størrelse.

Forklaringer 

V.1 har som vidne forklaret, at han var indehaver af advokatfirmaet G1. Fra 2007 var der 9-10 i firmaet. Han var eneste advokat i firmaet. Han havde ingen fuldmægtige. Sekretærerne var der 31 eller 32 timer om ugen. Han husker ikke, hvornår han kom i kontakt med de tiltalte. Han mente dog, det var i 2005/2006. Det var T2, han havde kontakt med først. Han havde en kontorfuldmægtig, BF, der havde 90 % af kontakten med T2. Det var også denne BF, der havde møderne med T2. T2 og hans daværende kompagnon, RB, købte ejendomme, som de ville renovere. Vidnet havde ikke megen kontakt med T2, og havde meget lidt at gøre med handlerne. Han har skrevet under på de endelige skøder. Vidnet huskede ikke, hvorledes de første handler blev berigtiget. Senere var det ofte private pantebrev, der finansierede handlerne. Det var ikke vidnets firma, der havde kontakten til opkøberne af pantebreve, men de ekspederede pantebrevene.

Vidnet mener at huske, at T2 havde noget gæld, og det var derfor ikke hensigtsmæssigt, at det var T2, der stod for handlerne. Vidnet stiftede 1 måske 2 eller 3 selskaber for T2. T1 stod som stifter for nogle af selskaberne. Vidnet tror, at dette også var på grund af T2´s gæld. Handlerne i selskabet foregik på samme måde, som når handlerne foregik i T2´s navn. Det var oftest T2, der kom på vidnets kontor. T1 kom på kontoret en sjælden gang. Vidnet husker ikke, om T1 var til stede, da selskabet blev stiftet. T2 kom op til et par gange om ugen.

Provenuet fra en handel blev sat ind på selskabets konto i F1-bank, der havde en filial lige ved siden af advokatkontoret. Vidnets firma havde ikke noget at gøre med regnskaberne i T2´s selskab eller selskabets selvangivelse. Advokatfirmaet havde heller ikke noget at gøre med selskabets bogføring. Vidnets firma opbevarede ikke regnskabsbilag fra T2´s selskab. Vidnets firma stod nogle gange for betalinger af håndværkere. Beløbene blev så fratrukket i handelsopgørelsen. Vidnet har ikke noget kendskab til de udgifter, advokatfirmaet ikke var inde over, men T2 har fortalt, at der blev afholdt yderligere udgifter.

Foreholdt bilag C2, side 13, 14 og 15, forklarede vidnet, at han ikke husker bilaget. Han kan dog genkende BF´s skrift nederst på side 13. Det skematiske på side 13 og 14 er formentlig skrevet af hans sekretær NL, idet han genkender hendes skrift. Side 15 er formentlig skrevet af sekretær NL, idet det er hendes skrift.

Bilagene C2, L3, D2-1 blev dokumenteret.

Vidnet forklarede supplerende, at de ejendomme, der blev handlet, var en blandet landhandel. Det var fra små huse i små byer til større huse i større byer. Der var ingen fællestræk ved husene. Et fællestræk ved køberne var, at de formentlig ikke kunne få belåning til et huskøb i en bank eller i en kreditforening. Efter selskabets ophør blev vidnet bekendt med, at der i forbindelse med handlerne havde været udgifter, som T2 selv havde stået for. Det kunne være nye badeværelser og nye tage. I starten lavede T2 og RB selv sådanne arbejder. Han har hørt, at T2 og T1 selv skulle have nogle huse.

Vidnet har været forbi H1 Café og drukket kaffe og måske en enkelt øl. Det var BF, der havde kontakten med caféen. Vidnets firma var dog inde over købet af caféen, der blev finansieret med pantebreve. Det var selskabet, der købte caféen. T1 ville gerne have en cafe, og T2 udvidede sine forretninger ved at købe caféen. Han har hørt, at T2 selv lavede meget på caféen.

Vidnet kan ikke forestille sig, at de beholdt bilagene fra handlerne. Han havde ikke altid styr på, hvad hans sekretærer lavede. Vidnet vidste ikke noget om T2´s erhvervslokaler. Han har dog besøgt de tiltalte på ...1.

På spørgsmål fra advokat Jan Schneider forklarede vidnet foreholdt bilag C 2 side 13, at "provenu" i en virksomhed ikke er det samme som fortjeneste eller overskud. Provenuet var det beløb, der var til overs når udgifterne ved salget var afholdt. I bilaget er udgifterne ved købet af ejendommene også fratrukket. Provenuet skulle også bruges til de øvrige udgifter. Vidnet havde ikke kendskab til de udgifter, der skulle dækkes af provenuet. Det drejede sig formentlig om markedsføringsudgifter, kørepenge internet og meget andet.

Vidnet har efterfølgende hørt, at T2 har hjulpet nogle af køberne med finansiering af handlerne. Vidnet har også hørt, at T2 selv har betalt udgifter i forbindelse med handlerne. Det kunne dreje sig om, at køberne skulle betale beløb for at få slettet registreringer i RKI. Det var et krav fra køberne af pantebrevene, at debitorerne ikke var registreret i RKI. Vidnets firma har betalt sådanne beløb, men T2 kan godt have betalt yderligere.

Vidnet ved ikke, hvem der lavede regnskaber for T2´s selskab. Vidnet ved ikke, om BF havde en aftale med T2 om, hvor bilagene skulle sendes hen.

På spørgsmål fra advokat Pia Nøddesbo forklarede vidnet, at han ikke ved, om hans firma har sendt noget til T2´s revisor. Han husker ikke, hvem T2 brugte som revisor, men han mente at have hørt om en revisor i ... og en anden revisor i .... Vidnets firma har udleveret papirer fra handlerne til T2, hvis T2 har været forbi kontoret for at spare portoen. T1 har ikke fået noget udleveret. Vidnet kan ikke forestille sig, at papirerne fra handlerne ikke blev sendt eller afleveret.

V.11 har som vidne bekræftet, at bilagene i mappe "Koster 4-6" er fra hans firma. Vidnet forklarede, at han har været revisor for H1x ApS. Årsrapporterne under faneblad 11 og 12 har han lavet. Det er revisors ansvar, at tallene i årsrapporten er korrekte. Der er ledelsens ansvar at komme med tallene. Vidnet husker ikke, om hans firma lavede bogføring i selskabet.

Foreholdt faneblad 10 side 13 og 24 bekræftede vidnet, at hans firma også stod for bogholderiet. Det var hans håndskrift, der var på posteringarkene side 13 ff. Der er tale om efterposteringer til brug for udarbejdelsen af årsrapporten.

Der vil foreligge bilag, fx en faktura eller kvittering til en postering i bogholderiet. Foreholdt side 39 forklarede vidnet, at den 16. november er betalingsdatoen for dette bilag. Det er en fra vidnets kontor, der har bogført bilagene. Bilagene er kommet fra selskabet, men vidnet husker ikke, hvem der er kommet med dem. Vidnet laver et udkast til årsrapport, som han drøfter med kunderne.

Foreholdt fane 6, side 11 bekræftede vidnet, at det er lavet i hans firma. Der er tale om en kontooversigt. Han oprettede en ny konto for hver ejendom. Det skete typisk, når han fik et bilag vedrørende en ny ejendom. De nævnte ejendomme er de ejendomme, der har været gennem selskabet i 2006. Når, der med hans håndskrift er tilføjet "privat", har han fået dette oplyst af kunden. Det betød, at de nævnte ejendomme ikke tilhørte selskabet.

På side 15 bekræftede vidnet, at det også er hans firma, der har lavet denne balance. Vidnet ved ikke, hvorfor ejendommen på ...2 ikke er med på dette bilag. Der var en konto for denne ejendom. Vidnet husker ikke, om de har modtaget oplysninger om ejendomme, der ikke er blevet bogført. Hvis der havde været 0-omsætning på ejendommen på ...2 ville ejendommen ikke være anført i regnskabet med 0. Foreholdt side 39 forklarede vidnet, at opgørelsen godt kunne være endt i 0.

Foreholdt bilag L-39, side 26 forklarede vidnet, at beløbene er blevet modposteret. Han fik måske handelsopgørelsen på side 28. Vidnet går ud fra, at han har spurgt T2 eller T1 til, hvorfor handlen ikke skulle indgå i selskabet. Vidnet husker ikke, at han har set skøder på hverken denne eller nogle af de andre ejendomme. Han har kun set afregninger fra advokaten.

Foreholdt fane 6, side 11, forklarede vidnet, at ...3 ikke fremgår, da de ikke har haft bilag på ...3 i 2006. De kunne godt have haft bilag på adressen ...4. Det samme kunne være gældende for ...5, ...6 og ...7. Vidnet tror dog ikke, at de havde bilag på disse ejendomme. Vidnet mener ikke, at de havde bilag liggende vedrørende selskabet, der ikke var bogført. Hvis der var ubogførte bilag ville disse vedrøre de tiltalte personligt.

Foreholdt fane 11 forklarede vidnet, at årsrapporten er lavet ud fra balancen under fane 6.

Foreholdt fane 11, side 8 forklarede vidnet, at "diverse udgifter vedr. hushandler" omfatter konto nr. 1190 "Div. udgifter vedr. handler" og konto 1220 "varekøb" fra balancen fane 6, side 15.

Foreholdt fane 11, side 9 forklarede vidnet, at det var selskabets værdier. Det var således selskabets heste og nogle tilgodehavender.

Foreholdt side 10, forklarede vidnet, at selskabets passiver blandt andet var gæld til anpartshaverne. Anpartshaverne havde lagt penge ud for selskabet. Vidnet har set bilag på posteringerne. På side 11 er noterne. Der var leaset en bil og posteringen "Leasing" under ejendommen er dokumenteret ved kontrakten under fane 8.

Foreholdt fane 6, side 2 forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har bedt T2 om at få bilag tilsendt.

Foreholdt fane 7, side 1 og 2 husker vidnet ikke denne mail. Vidnet husker ikke brevet på side 5 under samme fane.

Vidnet husker ikke de to fakturaer under fane 7, side 6 og fane 6, sidste side.

Foreholdt fane 10, forklarede vidnet, at han går ud fra, at han korresponderede med T2 om årsrapporten. Vidnet vil antage, at han har haft kontakt med T1 om underskrift af årsrapporten. Det er hende, der har skrevet under. Der er blevet afholdt en generalforsamling. Han deltog selv i generalforsamlingen. Det er ham, der har dateret årsrapporten under fane 11, side 1.

Selvangivelsen plejer at blive underskrevet under generalforsamlingen. Det sker i hvert fald ikke før. Selvangivelse skal indsendes senest den 30. juni.

På spørgsmål fra advokat Jan Schneider forklarede vidnet foreholdt fane 6, side 11, at han havde skrevet "privat" på opgørelsen. Han husker ikke, hvornår han skrev dette, men det er ikke sket før den 16. juni 2007, hvor kontoplanen er udskrevet. Det er vidnet, der har oprettet konti til ejendommene. Det har han gjort, fordi han har set bilag fra en advokat. Han har oprettet kontiene for en sikkerheds skyld. Der er ikke nødvendigvis bogført på kontiene, selvom en konto er oprettet.

Når vidnet bogførte en ejendom var hans grundlag en handelsopgørelse.

Foreholdt, fane 39, side 26 bekræftede vidnet, at det var denne, han bogførte ud fra. Han fik den fra selskabet eller advokaten. Vidnet husker ikke, om der var en aftale om, at advokaten skulle sendes opgørelserne til ham. Han bad ikke om yderligere bilag. Han bogførte ud fra overtagelsesdatoen. Overtagelsesdatoen stod ofte på opgørelsen, ellers var der bilag med, der angav overtagelsesdatoen.

Foreholdt bind 4, fane 3, side 18 forklarede vidnet, at han ud fra de viste dokumenter ville bogføre ejendommes fortjeneste i 2007.

På retsformandens forespørgsel forklarede vidnet, at ejendommen, ...3, bind 4, fane 3 nok skulle være bogført i 2006, hvis han havde kendt oplysningerne om, at aftalerne var indgået i 2006 og betalingen for pantebrevene var overført i 2006.

Vidnet kunne ikke forklare, hvorfor han i revisionspåtegningerne havde erklæret, at han havde revideret selskabets bogføring uden at have set beviser på, hvad der var af indtægter og udgifter i kalenderåret.

På spørgsmål fra advokat Pia Nøddesbo foreholdt fane 7, i mappen "Koster 4-6" forklarede vidnet, at han ikke husker denne mailkorrespondance. Han husker ikke, hvad det konkret drejede sig om, men det har været i relation til årsregnskabet.

Foreholdt fane 10, side 3 forklarede vidnet, at han ikke husker denne korrespondance.

Vidnet forklarede supplerende, at han ikke havde påtaget sig at lave selvangivelse eller regnskab for T2 personligt.

Foreholdt fane 10, side 8, 9, 10, 11 og 12 forklarede vidnet, at bilagene formentlig først er kommet til selskabet og bagefter til ham. Hvis vidnet havde kendt til ejendommen i 2006 ville den have været blevet bogført.

V.2 har som vidne forklaret, at han har selskabet G2 ApS. Selskabet importerer maskiner og laver kassesystemer. Selskabet har leveret det kasseapparat, der var i H1 Café. Vidnet udlæste kassen ved H1 Café, men han husker ikke, hvad den viste.

Foreholdt mappe 1, bilag D3-6-1, side 3 forklarede vidnet, at der nederst på kassestrimlen er en grandtotal 2. Den viser det samlede salg, der er registeret på kassen fra apparatet var nyt eller siden det blev nulstillet. Kassen har også været leaset ud til H1 Cafés tidligere ejer. Vidnet tror ikke, at kassen blev nulstillet i forbindelse med overdragelsen til den senere indehaver. En nulstilling kræver en fabrikskode, som indehaveren ikke har. Den samlede omsætning pr. 13. august 2007 var derfor ca. 3,2 mio. kr.

Foreholdt mappe 3, bilag G2-1 forklarede vidnet, at han i august 2008 blev bedt om at udlæse grandtotalen. Han husker ikke grandtotalen. Bilag G2-3 er en erklæring, som vidnet har lavet. Vidnet oplyste videre, at hvis der blev slået noget forkert ind, og trukket ud igen, ville beløbene ikke tælle med i grandtotalen. Grandtotalen kan kun forhøjes ved, at der blev slået noget ind på kassen.

På spørgsmål fra advokat Jan Schneider forklarede vidnet, at han ikke husker, om han i august 2008 udskrev en kassestrimmel. Kasseapparatet ville kunne skrive alle transaktioner ud siden det blev nulstillet. Vidnet har med sikkerhed ikke gennemgået alle indtastninger siden kasseapparatet var nyt. Han er ikke blevet bedt om at skrive transaktionerne ud og gennemgå dem.

V.3 har som vidne forklaret, at han har arbejdet i H1 Café. Han startede i caféen inden den blev overtaget af H1 Café ApS. I overdragelsesaftalen lå, at alle de ansatte fortsat skulle være ansat. De ansatte blev samlet og fik at vide af de tidligere ejere, at et ægtepar skulle overtage caféen. De tidligere ejere lagde det ud som om, det var T2 og T1, der skulle overtage, men vidnet var godt klar over, at det var et selskab.

Vidnet var daglig leder og bestyrer af caféen. Han lagde blandt andet vagtplan og afstemte dagligt kasserapporten. Når vidnet havde afstemt kasserapporten, lagde han pengene i en bankkuvert, som enten T1 eller T2 hentede. Dette skete nok hver 3. dag. Han lavede ikke regnskaber eller bogførte.

Foreholdt mappe 1, D3-6-1 bekræftede vidnet, at det er en kasserapport, som han har udfyldt. Til kasserapporten var en kasseudskrift, hvor salget var udspecificeret. Side 2 viser en kasserapport for indgående og udgående poster. "Personalekøb" var den del af omsætningen, der kom fra personalets køb. Det blev skrevet på et særskilt ark, der lå ved siden af kassen. Han husker ikke, hvad posten "personaleudgifter" dækker over, men det kunne være kompensationer fra personalets side til kunder, som fik en bøf, der ikke var stegt, eller som personalet spildte vand på. Vidnet syntes ikke, der ofte var kassedifferencer, men nogle få gange var der store kassedifferencer på 1.000 kr. eller 2.000 kr. De fandt aldrig ud af, hvorfor disse opstod. Samlet har der i hans ansættelsestid ikke været kassedifferencer på over 10.000 kr. i alt.

Vidnet havde ikke mere med regnskabet at gøre. Hvis der kom girokort, samlede han dem samme, og gav dem til T1 og T2. Vidnet fik ikke lov til at betale regninger, selvom han havde tilbudt dette. Der begyndte at opstå problemer med leverandører, der ikke havde fået deres penge og derfor ikke ville levere.

Vidnet fik fast månedsløn. De andre var timelønnede. Han talte de øvriges timer op, og sendte opgørelsen videre til T1 og T2. Vidnet udbetalte ikke lønnen, lavede ikke lønsedler, indberettede ikke til SKAT eller andet i forbindelse med lønafregningen.

Vidnet lavede heller ikke momsangivelserne.

Foreholdt mappe 1 A, bilag C3-1-5-2 forklarede vidnet, at han husker alle pånær KP og RH. Vidnet fik sine lønsedler fra enten T2 eller T1. Det var ikke den samme, der kom med lønsedlerne hver gang. Vidnet skulle videregive lønsedler til det andet personale. Lønnen gik gennem Danløn. De rykkede ofte efter lønsedlerne, men lønnen kom rettidigt. Det var hovedsageligt vidnet, der rykkede, men også de piger, der arbejdede på fuldtid rykkede. T1 og T2 havde deres daglige gang i caféen, så der var mulighed for at henvende sig til dem. Vidnet kontaktede både T1 og T2, da han følte at de var meget lige om tingene. T2 og T1 var mest i caféen i starten, ca. 3 gange om ugen. De kiggede dog også ofte ind for at hilse på de ansatte. De kunne både komme hver for sig eller sammen. Hvis der var problemer var det forskelligt, hvem han kontaktede. I forbindelse med møder var både T2 og T1 til stede.

Vidnet havde ikke noget med cateringen at gøre. V.4 og V.5 blev tilbudt ekstra timer hos cateringen. Vidnet husker ikke, om det var de samme leverandører til caféen og til cateringfirmaet. Hvis caféen manglede varer, kunne de være nødt til at løbe i byen og købe varerne. Det var ikke så meget, de købte højst for 300-500 kr. i ugen.

Vidnet kontrollerede ikke, om der var indbetalt A-skat af hans løn. Der var en rabatordning for personalekøb, men han husker ikke procentsatsen. Vidnet husker ikke, om rabatten blev trykket ind på kasseapparatet. Personalekøb blev også noteret på et særskilt ark og gjort op på arbejdsdagens slut.

Vidnet blev af retsformanden foreholdt mappe 1, bilag D3-6-1 side 2. Vidnet bekræftede herefter, at personalekøb blev slået ind på kasseapparatet. Det blev skrevet ind i kasserapporten, fordi de ansatte ikke betalte kontant, men blev trukket i lønnen. Rabatten blev ikke tastet ind på kasseapparatet.

"Personaleudgifter" var varer, der blev leveret uden beregning. Vidnet huskede ikke, om det blev slået ind på kassen. Det lå på ca. 500-600 kr. om ugen.

Vidnet var blevet utilfreds med den måde, tingene på caféen kørte på. Han blev kaldt ud til T1 og T2, hvor han blev afskediget på grund af økonomien i virksomheden. Han blev ikke beskyldt for at have taget af kassen. Han hørte dog senere, at T1 og T2 havde givet den begrundelse til de andre ansatte. Vidnets sidste løn var ikke gået ind. Han ringede og brokkede sig over dette. Han truede med at få caféen lukket på grund af rotter i kælderen, hvis han ikke fik sin løn. Der gik ikke længe inden hans løn gik ind.

Vidnet er ikke blevet tilbudt sort løn, men han ved ikke om nogle af de andre er blevet tilbudt sort løn.

Foreholdt bind 1, bilag F3, side 5 forklarede vidnet, at han er blevet afhørt af politiet sammen med SKAT. Vidnet bekræftede sin underskrift på alle siderne. Vidnet huskede nu sin forklaring til politiet. Det er rigtigt, at T2 bad vidnet spørge de ansatte med få timer, om de ville arbejde sort. Vidnet mener, at NS gerne ville, men vidnet ved ikke, om det blev ført ud i livet.

På spørgsmål fra advokat Pia Nøddesbo forklarede vidnet, at han godt kender H3 Café. Det var en café, T2 og T1 købte i ...8. Vidnet skulle lave vagtplan og afholde personalemøder her. Han instruerede personalet i at afstemme kasserapport. Vidnet afstemte også caféens kasserapport. Han husker ikke, hvornår han blev tilknyttet H3 Café.

Foreholdt bilag F-3-1, side 2 bekræftede vidnet sin forklaring. Vidnet har ikke tænkt over titlen som bestyrer. Han mener, at han fik ekstra betaling for de timer han brugte i ...8. Han havde dog ikke noget med den daglige drift at gøre. Han afleverede omsætningen fra ...8 til T2 eller T1. Det var vidnets indtryk, at det ikke gik godt for H3 Café.

Det var pigerne i køkkenet, der bestilte madindkøb. Det foregik over nettet. Vidnet bestilte kun mad, hvis de to piger i køkkenet på fuld tid havde ferie. Det var en aftale mellem vidnet og de to piger. Vidnet gik ud fra, at T2 og T1 kendte til denne aftale. Vidnet mente, at alle ansatte fik den samme timeløn. De ansatte havde forskellige opgaver. Der var køkkenansatte, tjeneransatte og opvaskere. Der var aftale med et rengøringsfirma om rengøringen. Hvis de ansatte ønskede det, kunne de godt arbejde både i køkken og i baren. Vidnet mente, at en ansat på samme vagt var enten i køkkenet eller i baren. Hvis en opvasker var syg, forsøgte man at finde en afløser ellers tog vidnet over.

Foreholdt bilag F3 side 6 forklarede vidnet, at han har forklaret sådant. Op-vaskerne var ungarbejdere, der fik lavere løn.

Der kom drikkepenge fra kunderne. De blev lagt i en krukke. En gang hver 3. måned blev drikkepengene delt ud til de ansatte. Det ske procentvist efter deres arbejdstimer.

Vidnet husker ikke, om han selv gik i banken med omsætning. Foreholdt bilag F3 side 2 forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, men han kan ikke genkalde det. Han kan ikke huske, hvor ofte han gik i banken. Det kan godt passe, at han var i banken 1-2 gange om ugen med maks. 10 dage imellem.

V.4 har som vidne forklaret, at hun har arbejdet i H1 Café ApS. Hun blev ansat i februat 2006. Hun tror, at hun fik besked af de tidligere ejere, om at caféen havde fået nye ejere. Hun mødte de nye ejere en dag, hun skulle ned og gøre rent. Bestyreren var der, og T2 og T1 var der. T2 og T1 kom selv i caféen. Det var lidt forskelligt, hvor tit de kom. Bestyreren styrede caféen. Vidnet arbejdede også i køkkenet. Hun forberedte maden og lavede mad. Det var vidnet og V.5, der bestilte mad. De havde ikke noget med betalingen at gøre. Der kom bilag med ved leveringen af maden. De satte bilagene i en mappe. Mappen stod i mellemgangen mellem køkkenet og opvasken. Vidnet og V.5 brugte ikke bilagene til andet. Vidnet mente, at det var T2 og T1, der stod for regnskabet. Vidnet var ansat 1/2 år ved T2 og T1.

Foreholdt bilag C3-1-5-2 forklarede vidnet, at disse var ansat i caféen, mens hun var der. Vidnet husker, at der var en opvasker, der hed KP, men hun husker ikke hans efternavn. Vidnet husker ikke, hvor meget hun fik i løn.

Forevist bind 1A, bilag C3-1-14 forklarede vidnet, at hun ikke altid fik lønsedler. Hun fik lønsedlerne af T2, når hun bad om dem. Hun manglede nogle af sine lønsedler. Til side 2 bekræftede vidnet, at beløbene nok skal passe. Vidnets arbejdstid var meget forskellig fra uge til uge. Nogle dage kunne hun godt have 10 timer på en dag. Hun har arbejdet fra 30 til 50 timer om ugen.

Vidnet arbejdede også med cateringselskabet. Det lå i .... Salget fra cateringen blev ikke slået ind på kassen på caféen. Hvis der var problemer, henvendte vidnet sig mest til T2, da det var ham, der tog de fleste beslutninger. Det var T2 og T1, der bestemte helt overordnet.

Foreholdt bilag F13, side 3 bekræftede vidnet sin forklaring. Hun mente, at det var T2, der bestemte. Det var T2, de skulle ringe til, hvis der var noget.

Der blev samlet drikkepenge i caféen. Hun husker, at det var V.3, der delte pengene ud efter, hvor mange timer man havde arbejdet. Hvis personalet købte noget, blev det skrevet på en seddel med dato og beløb. V.3 blev fyret fra caféen.

På spørgsmål fra advokat Pia Nøddesbo forklarede vidnet, at hun fik 110 kr. i timen uanset, om hun vaskede op eller lavede mad. Foreholdt bilag C3-114, side 2 husker vidnet ikke, hvad sats 1 og sats 2 dækker over.

V.5 har som vidne forklaret, at hun blev ansat på H1 Café i december 2006. Da caféen skiftede ejer, fik de ansatte at vide af de tidligere ejere, at de havde solgt caféen. Vidnet tror, at T2 og T1 spurgte, om de ansatte ville fortsætte. Det var T2 og T1, der styrede caféen sammen. Vidnet var i køkkenet. Hun var en af dem, der bestilte varer. Hun skulle sørge for betaling eller regnskaber. Vidnet tror, at det var V.3, der styrede regnskaberne. Hun ved ikke, hvem der betalte varerne.

Forevist bilag C3-1-5-2 bekræftede vidnet, at de nævnte var ansat i caféen. Hun husker dog ikke navnene KP, RH og ND. Hun bekræftede sin indkomst. V.3 var bestyrer af caféen. Han lavede vagtplaner, og vidnet gik ud fra, at det var ham, der betalte regninger. T2 og T1 havde ikke nogen praktiske opgaver i caféen. De var nede på caféen en gang imellem og snakke med de ansatte. Når hun fik sine lønsedler, fik hun dem af T2 eller T1. Hun fik ikke alle sine lønsedler. Hun fik dem heller ikke til tiden. Vidnet fik sin løn sat ind på sin konto i starten, men til sidst fik de pengene udbetalt i kontanter. Hun mente, at det var V.3, der udbetalte pengene, da han var der. I de sidste måneder mente hun, at hun fik pengene af T2.

Hvis caféen løb tør for nogle varer, købte de varerne ude i byen. De købte for ca. 200 kr. om ugen på den måde.

Der blev samlet drikkepenge ind på caféen, der blev samlet. Hun mener, de blev fordelt 1 gang om måneden.

Der gik snak om, at V.3 havde stjålet fra caféen. Det havde han vist ikke, men hun har ikke fundet ud af den egentlige grund til, at han blev afskediget.

V.6 har som vidne forklaret, at det er ham, der som ansat i SKAT har lavet momsopgørelsen i sagen. Der var ikke noget regnskab i selskabet, og der var meget lidt regnskabsmateriale. SKAT fik oplyst, at bilagene var sendt til en revisor på .... Der var ikke ført kassekladde og der var ingen regnskabsmæssige opgørelser eller kasseafstemninger. Vidnet var ikke klar over, om det var T2 eller T1, der skulle sørge for regnskabet. Det er ikke sædvanligt at udregne momsen ud fra kassestrimlen, men det var det rigtigste at gøre i dette tilfælde. SKAT rettede henvendelse til leverandøren af kasseapparatet, der kunne udlæse salget. De beregnede salget som en difference mellem grandtotalen ved ransagningen minus grandtotalen, som den tidligere ejer har indtastet. Kun producenten kan nulstille grandtotalen.

Salgsmomsen er herefter beregnet som 20 % af det samlede salg.

Hvis der ikke er et bilag er der ikke et fradrag for købsmoms. SKAT var dog klar over, at der havde været en del indkøb. Der var ingen bilag og selskabet ønskede ikke at udtale sig om udgifterne. Man bad caféens leverandører om at opgøre, hvor meget de havde solgt til caféen. SKAT har modtaget bilag fra alle leverandører, de kunne finde frem til. Det drejede sig om ca. 50. SKAT har givet et fradrag for købsmoms på dette grundlag.

Derudover har man givet fradrag for købsmoms for skønnede udgifter. Det var for 20.000 kr. hvilket svarer til varekøb for 100.000 kr. Det drejer sig om køb af varer i for eksempel Føtex. Der var ikke sådanne bilag, men personalet oplyste, at der blev købt noget.

Personalekøb fremgår af de fundne lønsedler. Det er vidnet, der har lagt beløbene sammen. Vidnet fik oplyst, at personalekøb blev slået ind på kassen. De fik 50 % rabat, og nettobeløbene blev trukket fra på deres lønseddel.

På spørgsmål fra advokat Pia Nøddesbo forklarede vidnet, at H1 Café ikke drev anden virksomhed. H3 Café kørte i 28 dage. H3 Café kørte ikke under H1 Cafés cvr. nummer. Der er ikke foretaget afhøringer af personalet på H3 Café.

På spørgsmål fra advokat Jan Schneider forklarede vidnet, at der ikke var mulighed for at udskrive rapporter fra kasseapparatet, når der var udskrevet en rapport. Han har derfor ikke haft mulighed for at kontrollere de enkelte indtastninger på kasseapparatet. Hvis der var indtastet et forkert salg skulle man lave en indtastning af fejlen, som herefter fragik i omsætningen. Han ved ikke, hvem der havde mulighed for på den måde at lave et negativt salg.

Foreholdt bilag C3-1-60 forklarede vidnet, at det er bilag fra en af leverandørerne. Det er en del af grundlaget til momsopgørelsen. Side 2 er adresseret til H3 Café. Side 4 er adresseret til H2 Diner Transportable. Disse leverancer er regnet med i momsregnskabet som købsmoms. H2 Diner Transportable var ikke momsregistreret. Der er således beregnet købsmoms af leverancer til H3 Café og H2 Diner Transportable uden at der medregnet salgsmoms.

SKAT havde fået en henvendelse fra en ansats mor. Moderen undrede sig over, at hendes datter ikke skulle betale arbejdsmarkedsbidrag, ligesom der var fejl i "år til dato" posterne. 3 ansatte havde også henvendt sig til SKAT, da de ikke kunne få udleveret deres lønsedler.

Vidnet har beregnet størrelsen af den løn, der er udbetalt og den skat, der blev indeholdt på grundlag af de ansattes lønsedler. Der blev fundet lønsedler ved ransagningen og de ansatte har også udleveret kopi. SKAT har også haft vagtplanen og oplysningerne heri er brugt til at bekræfte beregningerne på grundlag af lønsedlerne.

Der er enkelte ansatte, der ikke er kommet med i udregningen, da de ikke havde særlig mange timer.

V.7 har som vidne forklaret på forsvarets forespørgsel og foreholdt bilag L11, at hun har købt en ejendom af tiltalte T2.

Adressen er ...9. Hun så en annonce i avisen og ringede til ham. Vidnet og T2 holdt nogle møder for at finde et hus, der passede. Et af møderne blev holdt i ... og resten hos vidnet. De holdt 5-6 møder. Vidnet og hendes samlever stod i RKI og kunne derfor ikke låne penge i banken. Vidnet fandt selv et hus, T2 sagde dog, at huset var lidt dårligt. T2 ordnede papirarbejdet. T2 købte huset og solgte det til vidnet. T2 havde en advokatforbindelse i ..., hvor der blev udstedt pantebreve. Vidnet betalte afdrag forskellige steder, men hun huskede det ikke. Hun mente ikke, at tiltalte betalte hendes gæld. Huset var umiddelbart i god stand, men da de begyndte at rive tapet ned faldt pudset ned. De måtte derfor pudse væggene op igen. T2 ville betale op til 50.000 kr. for renoveringen. De skulle selv hente materialer hos byggemarkedet, hvor der var oprettet en konto. Vidnet har aldrig fået nogen penge af tiltalte. De har ca. købt materialer for 25.000 kr. De har ikke betalt penge til byggemarkedet. De kom ikke ud af RKI i forbindelse med hushandlen. De betalte selv for deres hårde hvidevarer.

V.8 har som vidne forklaret på forsvarets forespørgsel og foreholdt bilag L20, at han har købt ejendommen i ...10 af tiltalte T2. Han boede der kun kort tid. Han så et skilt på huset og kontaktede T2. De mødtes 2-3 gange. 1 af gangene var i .... De var ude og kigge på 2 forskellige ejendomme, men den anden var for dyr. Han stod i RKI, så han kunne ikke låne penge i banken. T2 ville betale for at få vidnet ud af RKI. Vidnet husker ikke, hvad han skyldte, men det var nok ca. 30.000 kr. T2 købte huset og solgte det til vidnet. Der kom olie på fyret og det betalte T2 for. Vidnet og hans kæreste havde ikke råd, så T2 fyldte tanken op. Der kunne være ca. 1.500 liter i. Vidnet og hans kæreste flyttede ind i huset som det var. Der var nogle småting, der skulle laves, men vidnet husker ikke, at han fik penge af tiltalte til at renovere for.

V.9 har som vidne forklaret på forsvarets forespørgsel og foreholdt bilag L34, at han har købt en ejendom af tiltalte T2. Han købte af T2, da han havde dårlig økonomi. Vidnet hørte om T2 gennem sin søster. Vidnet har ikke hørt, at hun skulle have fået betaling for at skabe kontakten. T2 købte ejendommen og solgte den til vidnet. Vidnet stod i RKI, og kunne derfor ikke låne i banken.

T2 betalte vidnet ud af RKI. Han betalte 8.000 kr. Det blev ordnet, inden vidnet købte ejendommen. Vidnet købte ejendommen, som den stod. Der var svamp i ejendommen, og den var ikke bygget korrekt. Vidnet og hans familie blev syge. Vidnet lod ejendommen gå på tvangsauktion, da han ikke kunne sælge den med de skader. Vidnet kunne ikke komme i kontakt med T2. T2 har ikke betalt andet for vidnet. Tiltalte har således ikke betalt hans telefonregninger eller for tæpper til huset.

Tiltalte, T2, har forklaret, at han troede, at hans revisor havde lavet selvangivelsen for hans personlige indtjening ved hushandlerne i 2006. Han havde aftalt med revisoren, at denne skulle ordne selvangivelsen. Da tiltalte modtog sin årsopgørelse, tog han kontakt til sin revisor. Revisoren mente, at tiltalte havde forskudt årsopgørelse. Tiltalte tog ikke kontakt til SKAT.

Foreholdt bilag C2, side 13 forklarede tiltalte, at det ikke siger ham noget. Hvis den har ligget hos ham, så har han sikkert set den. Han vidste ikke, at der var en forholdsvis stor fortjeneste på salg af ejendommene. Han havde dog også haft store udgifter ved handlerne. De ejendomme der er blevet afhørt vidner om i dag er 3 ejendomme, der er plukket ud tilfældigt. Tiltalte husker ikke, om han og forsvareren har drøftet hushandlerne.

Det var tiltaltes kone, T1, der drev caféen. Tiltalte havde praktiske opgaver i forbindelse med renovering. Han lavede også lønsedlerne. De havde brugt lønbureauet på internettet før, og derfor brugte de det igen. Det kan godt være tiltalte, der havde kontakten. Tiltalte snakkede ikke med MB om lønsedlerne. Hvis der stod "ikke bogført" på lønsedlerne, så var lønsedlen ikke ført ind i selskabets regnskab. Revisoren stod for regnskabet. Revisorer havde ikke noget med lønregnskabet at gøre.

V.3 blev opsagt, da der var ting der ikke hang sammen. Omkostninger og omsætningen passede ikke sammen. Der var også mange fejlbonner. Det var pigerne i køkkenet, der stod for bestilling af varer. Omsætningen var for lille i forhold til omkostningerne til indkøb. Det er hans opfattelse, at omsætningen var større end, hvad der fremgik af kasseapparatet.

Tiltalte byggede H3 Café op. Det var samme selskabet H1 Café, der havde H3 Café. Det var tiltalte, der havde kontakten til revisoren.

Det var også tiltalte, der oplyste til revisoren, hvilke ejendomme, der skulle være i selskabet. Tiltalte ved ikke, om revisoren talte med T1 om regnskabet.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at det ikke var meningen, der skulle være ejendomshandler for ham privat og i selskabet sideløbende. Efter selskabet blev stiftet, skulle alle ejendomshandler køre i selskabet. De oprettede selskabet, da V.3 opfordrede til det. Tiltalte ved ikke, hvorfor det var hans navn, der kom til at fremgå af ejendomshandlerne. Tiltalte lavede en handelsaftale, som han og kunden skrev under på. Advokaten fik en kopi af handelsaftalen. Det var advokaten, der lavede skøderne og det andet papirarbejde. Tiltalte studsede ikke over, at det var hans navn, der stod på skøderne. Advokaten var godt klar over, at det var selskabet, der skulle købe ejendommene. I advokatfirmaet var det oftest kontorfuldmægtig BF og en sekretær ved navn NL, han talte med.

Der har været en fortjeneste på handlerne på ca. 40.000-50.000 kr. pr ejendom. Tiltalte lagde penge til renovering ind i købesummen. Der blev ikke skrevet noget ned i forbindelse med aftalerne om renovering. Der har været mange tilfælde, hvor tiltalte har betalt for kunderne. Tiltalte har betalt flere af sine kunder ud af RKI. Han kontaktede firmaerne, der havde registeret kunderne i RKI og betalte kundernes gæld. Beløbene varierede meget.

Tiltalte har også haft kørselsudgifter i forbindelse med hushandlerne. Han kørte i en kassevogn. Han har ca. kørt 130 - 150.000 km på et år. Der var mange møder med kunderne og ejendomsmæglerne. Han har også overnattet ude i perioden. Der var også udgifter til telefon. Hans regning var på ca. 7.000-10.000 kr. om måneden. Annoncering i avisen kostede ca. 10.000 kr. om måneden. Han annoncerede mest i "Den Blå Avis", "Gul og gratis" og "JyllandsPosten". Han arbejdede hjemmefra. Han havde indrettet et kontor derhjemme. Han havde 2 computere, 2 skriveborde, 1 fax og en kopimaskine. Han havde også en bærbar computer med en transportabel printer.

Vidnet TN´s søster fik mellem 25.000-35.000 kr. for at skabe kontakten for tiltalte.

T1 kunne godt tænke sig en cafe, og da caféen kom til salg købte de den. Tiltalte lavede alle lønsedlerne og havde kontakten med revisoren. T1 havde ikke meget kontakt med revisoren. Tiltalte stod for papirarbejdet og T1 overførte pengene. Tiltalte har ikke kigget på indslagene på kasseapparatet. Han så kun kassestrimlen. Han studsede over, at der var mange fejl. Der kunne være op til ca. 50 fejl i løbet af en dag. Man kunne ikke se, hvem der lavede fejltastningerne. Oplysninger om personalekøb fik tiltalte fra V.3.

På spørgsmål fra advokat Pia Nøddesbo forklarede tiltalte, at han begyndte på hushandlerne i november-december 2005. Det hele skulle køre i selskabet efter stiftelsen af selskabet. T2 havde tidligere haft et selskab, der var gået konkurs, og han kunne derfor ikke stå som direktør i selskabet. Derfor skulle T1 stå som direktør. Hun var kun med til få af møderne.

Tiltalte forklarede supplerende, at "autodrift" dækker over de kørselsudgifter, han har haft til møder i forbindelse med ejendomshandlen. Posten "Annonce og reklame" er til annoncering i aviser om ejendomshandlen. Telefonudgifterne var også vedrørende hushandlerne. "Diverse udgifter heste" var udgifter i forbindelse med et forsøg på at starte et stutteri op. De tjente ikke penge på det. Hestene stod på ejendommen. Der var vist også en hest, der stod opstaldet. Selskabet leasede ejendommen på ...1, men tiltalte vil ikke svare på, hvorfor den var leaset. De boede på ejendommen. Tiltaltes kontor var også på ejendommen. Ejendommen var en almindelig ejendom med tilbygninger.

Tiltalte, T1, har forklaret, at H1x ApS blev etableret på baggrund af hushandlerne. Tiltalte stod som direktør i selskabet. Hun lavede papirarbejde og tog telefonen. Hun lavede ikke bogføringen. Posten blev sendt til ...1. Hun var ved revisoren, da hun underskrev regnskabet og afleverede det. Hun talte ellers ikke med revisoren. Hun husker ikke, om hun har læst regnskabet igennem. Hun ved ikke, om revisor gennemgik regnskabet med hende. Hun ved ikke, hvor mange hushandler, der var tale om. Hun regnede med, at revisoren havde styr på tingene, da han havde fået papirerne. Tiltalte og T2 havde begge noget med økonomien at gøre.

Foreholdt C2, side 13 forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om hun har set bilaget før. Både tiltalte og T2 afleverede regnskabsmaterialet til revisoren. Tiltalte betalte regninger og bestilte vare i caféen. Hun havde også med de ansatte at gøre. Det daglige regnskab stod bestyreren for.

Foreholdt bilag C3-1-70, side 1 er det en opgørelse over dagens omsætning. Tiltalte husker ikke, om de hentede bilagene til sidst. Det lå i en mappe på caféen. Det var V.3, der skulle holde styr på dagens omsætning og sætte penge i banken. De kunne se kasserapporterne nede på caféen. Der lå nogle bilag ved revisoren, og andre bilag var blevet sendt til MJ. De regninger, der kom, blev betalt. De blev efterfølgende sat i mapper. Tiltalte kan ikke forstå, hvis regningerne mangler, da hun selv skrev på dem og satte dem i mapper. T2 lavede lønsedlerne ud fra, hvor mange timer de ansatte havde. Tiltalte har ikke indberettet til SKAT.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at V.3 opgjorde de ansattes timer. Tiltalte opdagede efterfølgende, at nogle af personalet havde skrevet sig på 2 gange ved at skrive, at de både var i køkkenet og i baren. De havde således fået dobbeltløn.

V.10 har som vidne forklaret, at han og en kollega fra SKAT har lavet momsgrundlaget for selskabet. De har haft grundlag for opgørelsen i form af bilag fra ransagningerne og fra advokat V.1.

Foreholdt bilag C4-2, side 7 bekræftede vidnet, at han har lavet bilaget. Grundlaget har primært været handelsopgørelser fra advokaten. I dette tilfælde er der gebyrer fra andre ejendomme. Han har opgjort fortjenesten for hver ejendom. De har kun lavet opgørelser på ejendomme, der ikke var med i selskabets opgørelse. De har ikke revideret de ejendomme, der var med i selskabets opgørelse. Der ville kun blive tale om mindre reguleringer. SKAT har sendt opgørelserne til de tiltalte, der ikke har kommenteret disse.

Hvis T2 har haft fradragsberettigede udgifter, der ikke er anført, vil skatteværdien heraf være 8 % i arbejdsmarkedsbidrag og 55 % af resten.

Vidnet var med til ransagningen på ...1. Bilagene lå i skuffer og rundt omkring. Der var ikke orden i papirerne, de lå i store dynger.

På spørgsmål fra advokat Jan Schneider forklarede vidnet, at T2 var næringsdrivende med ejendomshandel. Han kunne derfor få fradrag for alle de udgifter, der var ved de forskellige handler. Der kunne også være fradrag for udgifter til kontorhold. De har ikke givet fradrag, da de ikke har set dokumentation herfor. Der er ikke givet et skønsmæssigt fradrag til T2 i hans private indkomst. Vidnet havde forstået, at T2 havde holdt møder med køberne.

Vidnet har gennemgået revisorens bogføring. Han går ud fra, at det er revisoren, der har udarbejdet bogføringen. Vidnet konstaterede, at revisorens bogføring kunne afstemmes med bilagene og kontoudtog fra banken.

Personlige oplysninger 

De tiltalte er straffet med bøder på 22.500 kr. ved denne rets dom af 9. marts 2012 for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 149 af 25. februar 2009, jf. tidligere bekendtgørelse nr. 771 af 6. juli 2006, § 31, stk. 1, nr. 1, jf. § 8 og bekendtgørelse nr. 1023 af 23. oktober 2008, § 1, stk. 1, nr. 1, jf. Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 852/2004 artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kapitel I, II og IX samt artikel 5, stk. 1.

T2 forklarede om sine personlige forhold, at han bor sammen med T1. De har været gift i 5 år. De bor i Tyskland. De lever af T2´s løn. Han er sælger. De kan lige leve af T2´s løn, men det kan godt blive bedre. De har 3 børn boende, det er T1´s børn. T2 fungerer som far for T1´s børn. Børnene går i ... skole i Tyskland, ca. 20 km fra, hvor de bor. T2 ved ikke, hvad der skal ske med børnene, hvis han og T1 skal i fængsel.

T1 forklarede om sine personlige forhold, at hun er sygemeldt på grund af diskusprolaps i ryggen. Hun skal opereres for dette. T1 har 5 børn, hvoraf 3 er hjemmeboende. Børnene bliver kørt til skolebussen. Der er 5 km til bussen. Tiltaltes mor bor i ..., ellers er der ikke nogen, der kan hjælpe med børnene.

Rettens begrundelse og afgørelse

Generelle bemærkninger

De tiltalte har valgt ikke at udtale sig til politiet, ligesom de har valgt ikke at afgive forklaring i retten, før anklagemyndigheden havde afhørt anklagemyndighedens vidner og dokumentationen i det væsentligste var gennemført.

Herefter finder retten, at der ikke kan tillægges deres forklaring samme vægt, som hvis de havde udtalt sig på forhånd, idet deres forklaringer herefter kan være indrettet efter anklagemyndighedens beviser. De tiltalte har i øvrigt heller ikke pligt til at tale sandt. Der er derfor kun lagt vægt på de tiltaltes forklaringer i det omfang, disse er bestyrket af sagens øvrige oplysninger.

Generelt om forhold 1 og 2, der vedrører handel med ejendomme

Ejendommene er blevet handlet både i selskabets navn og i tiltalte, T2´s eget navn. Det afgørende er navnet på den juridiske enhed, der var anført på de relevante dokumenter, hvilket var slutsedlerne.

T2 havde ejendomshandel som næring og skulle beskattes efter reglerne herom.

Ved ransagningen hos de tiltalte blev der fundet en opgørelse over det samlede provenu ved handlerne. Beregningen har advokat V.1 bekræftet, er udarbejdet af en medarbejder i hans advokatfirma. Opgørelsen viser et samlet provenu på ca. 4,1 mio. kr., der dog skal fordeles på selskabet og T2 personligt, ligesom handlerne fordeler sig på både 2006 og 2007. Retten bemærker, at da opgørelserne er fundet i de tiltaltes besiddelse, må de have vidst, at der havde været en betydelig indtjening både i selskabet og i T2´s personlige regi for begge år.

Det er ubestridt, at pligten til at betale selskabsskat henholdsvis indkomstskat af fortjenesten ved ejendomshandlerne indtræder på tidspunktet, hvor der er indgået en bindende overdragelsesaftale om både køb og salg af en ejendom efter princippet om retserhvervelse. Dette vil typisk være på datoen for underskrift af en slutseddel eventuelt med tillæg af fortrydelsesfristen og fristen for opfyldelse af egentlige vilkår for handlerne.

Revisor i selskabet H1 Café ApS, tidligere H1x ApS, vidnet, revisor V.11, forklarede, at hans firma stod for bogføringen i selskabet, ligesom revisionsfirmaet udarbejdede og reviderede selskabets årsrapport. Han forklarede videre, at han optog fortjenesten fra en ejendomshandel i det regnskabsår, hvor ejendommen skulle overtages uden hensyn til, hvornår der var indgået en bindende overdragelsesaftale. Under disse omstændigheder har de tiltalte ikke udvist hverken forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med, at handler, som revisor havde kendskab til, ikke blev bogført i det korrekte regnskabsår.

Revisor forklarede også, at han alene har påtaget sig at lave årsrapport og selvangivelse for selskabet, men ikke for tiltalte, T2 personligt.

Revisor havde som grundlag for bogføringen alene de bilag, han fik fra advokat V.1, idet det dog også ofte var de tiltalte, der gav ham advokatens bilag.

Forhold 1 vedrører følgende 7 ejendomme

...3

L-03

...4

L-04

...5

L-09

...6

L-32

...2

L-39

...7

L-44

...11

L-46

Om de enkelte ejendomme bemærker retten:

 ...3

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 81.260 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af H1x til RK med overtagelsesdag 1. januar 2007. Betinget skøde er underskrevet af køber den 6. december 2006 alene betinget af købesummens betaling. Der foreligger ingen kopi af slutsedlen. Det fremgår af advokatens afregning af selskabets salg, at køber, RK har fået "refusion ... incl. afdrag RKI" med et beløb på 17.000 kr.

Der foreligger ingen forklaringer om, at selskabet konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse selskabets køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

Af selskabets kontoplan i det bogholderi, revisor førte, fremgår, at revisor ikke har oprettet en konto vedrørende denne ejendom. Der er derfor intet, der tyder på, at revisor har modtaget underretning om, at selskabet har købt og videresolgt denne ejendom. På denne baggrund finder retten det bevist, at fortjenesten er unddraget beskatning.

...4

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 154.258 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af H1x til LM med overtagelsesdag 1. november 2006. Betinget skøde er underskrevet af køber og sælger den 16. oktober 2006 alene betinget af købesummens betaling. Der foreligger en forudgående købsaftale underskrevet af både køber og sælger den 7. september 2006. Både overtagelsesdag og købsprisen er dog forskellig fra skødet. Det fremgår af advokatens afregning af selskabets salg, at køber, LM har fået "udbetalt til køber til renovering" beløb på 25.000 kr.

Der foreligger ingen forklaringer om, at selskabet konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse selskabets køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

Af selskabets kontoplan i det bogholderi, revisor førte, fremgår, at revisor ikke har oprettet en konto vedrørende denne ejendom. Der er derfor intet, der tyder på, at revisor har modtaget underretning om, at selskabet har købt og videresolgt denne ejendom. På denne baggrund finder retten det bevist, at fortjenesten er unddraget beskatning.

...5

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 75.732 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af H1x til SJ med overtagelsesdag 1. december 2006. Betinget skøde er underskrevet af køber og sælger den 5. december 2006 alene betinget af købesummens betaling. Der foreligger ingen kopi af slutsedlen. Det fremgår af advokatens afregning af selskabets salg, at køber, SJ har fået "refusion køber" med et beløb på 35.000 kr.

Der foreligger ingen forklaringer om, at selskabet konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse selskabets køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

Af selskabets kontoplan i det bogholderi, revisor førte, fremgår, at revisor ikke har oprettet en konto vedrørende denne ejendom. Der er derfor intet, der tyder på, at revisor har modtaget underretning om, at selskabet har købt og videresolgt denne ejendom. På denne baggrund finder retten det bevist, at fortjenesten er unddraget beskatning.

...6

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 25.233 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af H1x til GK og GE med overtagelsesdag 1. januar 2007. Betinget skøde er underskrevet af køber den 25. november 2046 alene betinget af købesummens betaling. Der foreligger ingen kopi af slutsedlen. Det fremgår af advokatens afregning af selskabets salg, at køberne, GK og GE har fået "refusion GE og GK" med et beløb på 30.000 kr.

Der foreligger ingen forklaringer om, at selskabet konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse selskabets køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

Af selskabets kontoplan i det bogholderi, revisor førte, fremgår, at revisor ikke har oprettet en konto vedrørende denne ejendom. Der er derfor intet, der tyder på, at revisor har modtaget underretning om, at selskabet har købt og videresolgt denne ejendom. På denne baggrund finder retten det bevist, at fortjenesten er unddraget beskatning.

...2

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 98.819 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af H1x til DT med overtagelsesdag 1. september 2006. Betinget skøde er underskrevet af køber og sælger den 18. august 2006 alene betinget af købesummens betaling. Der foreligger ingen kopi af slutsedlen. Det fremgår ikke af advokatens afregning af selskabets salg, at køberne skulle have fået noget beløb i forbindelse med handlen.

Der foreligger heller ingen forklaringer om, at selskabet konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse selskabets køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

Af selskabets kontoplan i det bogholderi, revisor førte, fremgår, at revisor ikke har oprettet en konto vedrørende denne ejendom. Der er derfor intet, der tyder på, at revisor har modtaget underretning om, at selskabet har købt og videresolgt denne ejendom. På denne baggrund finder retten det bevist, at fortjenesten er unddraget beskatning.

...7

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 60.447 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af H1x til PK og FP med overtagelsesdag 1. januar 2007. Betinget skøde er underskrevet af køber og sælger den 25. november 2006 alene betinget af købesummens betaling. Der foreligger ingen kopi af slutsedlen. Det fremgår af advokatens afregning af selskabets salg, at køberne har fået "refusion FP og PK" med et beløb på 25.000 kr.

Der foreligger ingen forklaringer om, at selskabet konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse selskabets køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

Af selskabets kontoplan i det bogholderi, revisor førte, fremgår, at revisor ikke har oprettet en konto vedrørende denne ejendom. Der er derfor intet, der tyder på, at revisor har modtaget underretning om, at selskabet har købt og videresolgt denne ejendom. På denne baggrund finder retten det bevist, at fortjenesten er unddraget beskatning.

...11

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 77.931 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af H1x til HV med overtagelsesdag 1. december 2006. Betinget skøde er underskrevet af køber og sælger den 18. december 2006 alene betinget af købesummens betaling. Der foreligger kopi af en købsaftale, som ikke er dateret og alene er underskrevet af sælger. Det fremgår af advokatens afregning af selskabets salg, at køber, HV har fået "udbetalt til køber til renovering" et beløb på 60.000 kr.

Der foreligger ingen forklaringer om, at selskabet konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse selskabets køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

Af selskabets kontoplan i det bogholderi, revisor førte, fremgår, at revisor ikke har oprettet en konto vedrørende denne ejendom. Der er derfor intet, der tyder på, at revisor har modtaget underretning om, at selskabet har købt og videresolgt denne ejendom. På denne baggrund finder retten det bevist, at fortjenesten er unddraget beskatning.

Det må herefter konstateres, at revisors fejlagtige opfattelse af, hvordan overskuddet fra ejendomshandlerne skulle periodiseres, ingen betydning har haft, da revisor ikke har modtaget nogen oplysninger om handlerne.

Det findes heller ikke bevist eller sandsynliggjort, at selskabet har afholdt konkrete direkte udgifter vedrørende de enkelte ejendomshandler i form af betaling af købernes gæld som forudsætning for sletning af køberne i RKI, udgifter til renovering eller istandsættelse af ejendommen eller lignende. Der henvises især til, at 6 ud af 7 købere ifølge bilag fik refusion og lignende med beløb mellem 17.000 kr. og 60.000 kr. og at der ikke er afgivet forklaringer om yderligere beløb.

Vedrørende de indirekte udgifter, der har været i selskabet i forbindelse med selskabets opnåelse af fortjenesten, bemærker retten, at der har været udgifter til kørsel, telefon, kontorhold m.m.

Det fremgår af selskabets årerapport for året 2006, at der for perioden 6. april til 31. december 2006 er afholdt lønninger med 61.979 kr., autodrift med 153.477 kr., andre salgsomkostninger med 109.951 kr., administrationsudgifter herunder telefon med 57.144 kr., øvrige udgifter excl. udgifter til heste med ca. 30.000 kr. samt udgifter til drift af selskabets ejendom med 280.489 kr. Samlet set har selskabet derfor afholdt ca. 693.000 kr. i indirekte udgifter i forbindelse med selskabets ejendomshandler. På denne baggrund er det rettens opfattelse, at der må kræves dokumentation eller sandsynliggørelse, hvis det skal anses for godtgjort, at der har været yderligere indirekte udgifter.

T2´s forsvarer har derudover gjort gældende, at selskabets indirekte udgifter til erhvervelse af indtægten skulle have været fordelt på henholdsvis selskabet og T2 personligt, således at T2´s personlige indkomst ved de handler, der blev foretaget i personligt regi, skal reduceres med en forholdsmæssig andel af de indirekte udgifter.

Retten bemærker om dette spørgsmål, at de tiltalte selv har valgt at lægge alle udgifterne i selskabet uden hensyntagen til, at nogle af indtægterne ikke kom selskabet til gode, men i stedet tilfaldt T2 personligt. Der er ikke rejst tiltale for dette forhold, men retten finder, at dette ikke skal komme tiltalte T2 til gavn.

Det var T1, der var direktør i selskabet H1 Café ApS. Det var også. T1, der underskrev skøderne. Hun må derfor have været vidende om den omsætning, der var i selskabet, selvom hun måske ikke har været fuldt vidende om de enkelte beløb. Hun må også have modtaget advokatfirmaets samlede opgørelse over det overskud, der havde været i forbindelse med handlerne, idet bilaget blev fundet på de tiltaltes fælles bopæl. Endelig har T1 underskrevet selskabets årsrapport. Det oplyses direkte heri, at selskabet har haft en fortjeneste ved 8 ejendomssalg. Hun må have været vidende om, at det drejede sig om væsentlige flere salg end de 8, der henvises til i årsrapporten.

På denne baggrund finder retten det bevist, at T1 har haft forsæt til at angive for lav en indkomst for selskabet, og hun findes skyldig efter anklageskriftet i forhold 1.

T2 var daglig leder i selskabet. Han var den, der på selskabets vegne lavede aftalerne med køberne, og han havde kontakten til både advokatfirmaet og revisor. På denne baggrund finder retten det bevist, at T2 har haft forsæt til at angive for lav en indkomst for selskabet, og han findes også skyldig efter anklageskriftet i forhold 1.

Forhold 2 vedrører 22 ejendomme

...12

L-01

...13

L-02

...14    

L-05

...15

L-11

...16

L-13

...17

L-14

...18

L-17

...19

L-18

...20

L-20

...21

L-21

...22

L-23

...23

L-24

...24

L-25

...25

L-26

...26

L-28

...27

L-30

...28

L-34

...29

L-35

...30

L-36

...31

L-45

...32

1

...33

2

Om de enkelte ejendomme bemærker retten:

...12

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 114.175 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til DT med overtagelsesdag 1. juli 2006. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået refusion eller lignende.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...13

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 83.356 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til GH med overtagelsesdag 15. juli 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået "refusion GH" med 14.000 kr. Endvidere har køber ifølge efterfølgende korrespondance fået udbetalt kontant 6.000 kr. samt har modtaget en ny vaskemaskine og tørretumbler til en samlet værdi på 4.300 kr. Beløbene er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...14

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 77.703 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til HC med overtagelsesdag 1. august 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået "refusion HS og HC" med 15.000 kr. Beløbet er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...15

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 170.403 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til JC og V.7 med overtagelsesdag 1. maj 2006. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køberne skulle have fået nogen refusion eller lignende.

På handlen ...29 ses det på advokatens salgsafregning, at køberne CJ og V.7 skulle have fået refunderet 4.915,63 kr. Det er ikke oplyst, hvad beløbet dækker. Beløbet er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten.

V.7 har som vidne forklaret, at tiltalte oprettede en konto i et byggemarked, hvorfra de kunne hente materialer for op til 50.000 kr. Materialerne skulle bruges til renovering af ejendommen. De hentede dog ikke materialer for mere end 25.000 kr.

Anklagemyndigheden har på den baggrund nedsat tiltalen med 25.000 kr., idet det findes sandsynliggjort, at T2 konkret skulle have afholdt en konkret omkostning på dette beløb.

Retten finder, at fortjenesten ved denne handel herefter kan opgøres til 145.403 kr. efter anklagemyndighedens endelige opgørelse over det unddragne beløb.

...16

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 100.368 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til SC og NK med overtagelsesdag 1. september 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har faet "refusion NK" med 2.126,05 kr. Beløbet er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...17

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 113.013 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til CK og VJ med overtagelsesdag 1. juni 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået "refusion til køber" med 30.000 kr. På sagen ...29 ses en yderligere refusion på 2.000 kr. Der er ikke belyst, hvad beløbet dækker. Beløbene er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...18

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 93.845 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til NG med overtagelsesdag 1. juni 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået "refusion til DB i alt" med 7.000 kr. Beløbet er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

19...

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 71.761 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til KM og KF med overtagelsesdag 15. august 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået "refusion til KM og KF (køber)" med 25.000 kr. og "indfriet RKI KM" med 4.974 kr. Beløbene er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...20

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 116.659 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til V.8 med overtagelsesdag 15. januar 2006. Betinget skøde er underskrevet den 19. januar 2006 alene betinget af købesummens betaling. Der foreligger ingen kopi af slutsedlen. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber skulle have fået nogen refusion eller lignende.

V.8 har som vidne forklaret, at tiltalte betalte en gæld, der havde medført en registrering i RKI. Det var nok ca. 30.000 kr. Derudover har tiltalte fyldt olietanken, så de kunne få varme i ejendommen.

Anklagemyndigheden har på den baggrund nedsat tiltalen med 40.000 kr., idet det findes sandsynliggjort, at T2 konkret skulle have afholdt en konkret omkostning på dette beløb.

Retten finder, at fortjenesten ved denne handel herefter kan opgøres til 76.659 kr. efter anklagemyndighedens endelige opgørelse over det unddragne beløb.

...21

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 53.580 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen blev købt af RB og tiltalte, T2. Den blev herefter videreoverdraget til KI med overtagelsesdag 1. februar 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået "afregnet til køber iflg. erklæring" 20.000 kr. Beløbet er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten. Det samlede overskud andrager herefter 110.910 kr., hvoraf tiltaltes andel udgør 55.455 kr. Der er efterfølgende på handlen ...34 fratrukket yderligere 1.875 kr. som refusion. Det er ikke oplyst, hvad beløbet dækker.

Tiltalte har tilsyneladende alene betalt dette beløb. Herefter fremkommer beløbet på 53.580 kr.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...22

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 124.322 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til JJ med overtagelsesdag 15. august 2006. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået refusion eller lignende.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...23

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 97.627 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til KK og JL med overtagelsesdag 15. februar 2006. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået refusion eller lignende.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...24

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 81.481 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til PJ med overtagelsesdag 15. februar 2006. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået refusion eller lignende.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...25

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 108.857 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til JL med overtagelsesdag 1. april 2006. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået refusion eller lignende.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...26

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 65.100 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til CR og BS med overtagelsesdag 1. marts 2006. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber skulle have fået nogen refusion eller lignende.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...27

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 95.208 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til BL og BM med overtagelsesdag 1. maj 2006. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber skulle have fået nogen refusion eller lignende.

Tiltalte har dog senere fremsendt et beløb på 10.000 kr. til køberne, BL og BM, som refusion til "udbedring af værelser på loft". Køberne har efterfølgende bekræftet, at der herefter ikke skulle være yderligere mellemværende mellem dem og tiltalte. Beløbet er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...28

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 154.617 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til V.9 med overtagelsesdag 1. juli 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber, V.9 har fået "refusion til V.9" med et beløb på 30.000 kr. og "refusion til V.9 til køb af opvaskemaskine" med 1.800 kr.

På handlen ...22 ses det på advokatens salgsafregning, at tiltalte har betalt en refusion på 2.559 kr. Beløbet er fratrukket i opgørelsen fra SKAT over fortjenesten.

V.9 har som vidne forklaret, at tiltalte betalte en gæld, der havde medført en registrering i RKI. Det var nok ca. 8.000 kr.

Anklagemyndigheden har på den baggrund nedsat tiltalen med yderligere 8.000 kr., idet det findes sandsynliggjort, at T2 konkret yderligere skulle have afholdt en konkret omkostning på dette beløb.

Retten finder, at fortjenesten ved denne handel herefter kan opgøres til 146.617 kr. efter anklagemyndighedens endelige opgørelse over det unddragne beløb.

...29

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 63.442 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til AC og EJ med overtagelsesdag 1. september 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået "refusion AC og EJ i alt" med 27.500 kr.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...30

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 50.161 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til NH og MK med overtagelsesdag 15. juli 2006. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået "refusion NH i alt" med 3.418 kr. Der har efterfølgende været en del korrespondance med købernes advokat, da denne har anmeldt tiltalte T2 til politiet for bedrageri i forbindelse med hans salg af ejendommen. Der er heri ingen oplysninger om, at køberne skulle have fået nogen yderligere refusion eller kompensation for mangler. Det er dog udtrykkeligt nævnt, at køberne inden købet ikke var registreret i RKI.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...31

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 115.679 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til CJ med overtagelsesdag 1. august 2008. Det fremgår af advokatens afregning af tiltaltes salg, at køber har fået "refusion til CJ" med 10.000 kr. og "indfriet CJ´s gæld til G4 Andelsboligforening" med 11.160,15 kr.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...32

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 97.546 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til ØJ og AG med overtagelsesdag 1. august 2006. Der foreligger ingen kopi af slutsedlen. Handlen er ikke berigtiget af advokat V.1. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg eller refusionsopgørelsen, at køber skulle have fået nogen refusion.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

...33

Fortjenesten er af SKAT opgjort til 128.900 kr., hvilket der også er rejst tiltale for. Ejendommen er overdraget af T2 til PM og TJ med overtagelsesdag 1. august 2007. Betinget skøde er underskrevet af køber den 6. december 2006 alene betinget af købesummens betaling. Der foreligger ingen kopi af slutsedlen. Handlen er ikke berigtiget af advokat V.1. Det fremgår ikke af advokatens afregning af tiltaltes salg eller refusionsopgørelsen, at køber skulle have fået nogen refusion.

Der foreligger ingen forklaringer om, at T2 konkret skulle have afholdt andre omkostninger i forbindelse med hans køb og salg af ejendommen, hvorfor fortjenesten ved handlerne har været som opgjort af SKAT.

Forsvareren har gjort gældende, at hvis der er usikkerhed om opgørelsen af de beløb, der ikke er opgivet til SKAT enten som udeholdte indtægter eller unddraget momstilsvar, skal der ske frifindelse.

Retten finder, at i en sag som den foreliggende, hvor der ikke er tvivl om, at tiltalte ikke har opgivet betydelige indtægter til SKAT, og hvor usikkerheden kun kan vedrøre mindre beløb, der skal fratrækkes ved den strafferetlige bedømmelse af skatteunddragelsen, skal der ikke ske frifindelse. I stedet skal der ved den strafferetlige bedømmelse ske fradrag af de beløb, der med en vis sandsynlighed har været fradragsberettiget. Da tiltalte ikke har ført et egentligt bogholderi og ikke har opbevaret bilagene forsvarligt, som nærmere beskrevet nedenfor, må fastsættelsen ske som et skøn.

Tiltaltes forsvarer har videre gjort gældende, at der har været en række direkte udgifter, der skal fratrækkes, inden tiltaltes skattepligtige fortjeneste kan opgøres. Det skulle dreje sig om betaling af købernes gældsforpligtelser, refusioner til istandsættelser og lignende.

Ved gennemgangen af de enkelte handler ses det, at ud af de 22 salg har 13 købere i forbindelse med advokatens afregninger fået en refusion eller tiltalte har betalt beløb, som der er ydet fradrag for.

Ud af de 9 resterende handler har forsvaret ført 1 køber som vidne, V.8, og der er som ovenfor beskrevet givet tiltalte fradrag for et beløb på 40.000 kr.

2 andre købere, V.7 og V.9, har som vidner forklaret om beløb, de fik godtgjort af tiltalte. V.7 blev ikke foreholdt, hvad en refusion på 4.915,63 kr. ifølge advokatens afregning vedrørte, og anklagemyndigheden har accepteret, at der sker fradrag af yderligere 25.000 kr. V.9 blev ikke foreholdt, hvad en refusion på 30.000 kr. ifølge advokatens afregning vedrørte, og anklagemyndigheden har accepteret, at der sker fradrag af yderligere 8.000 kr. svarende til en betaling af vidnets gæld.

Der ses herefter kun at være 8 købere, der ikke har fået en refusion eller har fået betalt gæld som en nødvendig forudsætning for deres køb af ejendom.

Retten finder på den baggrund, at det må være tiltalte, der skal

sandsynliggøre, at disse 8 købere har fået en fradragsberettiget refusion eller lignende, ligesom det må være tiltalte, der skal sandsynliggøre, at han har haft yderligere udgifter i de 14 øvrige handler ud over det, som fremgår af sagens bilag.

Der kan derfor ikke gives tiltalte T2 yderligere fradrag for direkte udgifter i forbindelse med ejendomshandlerne.

Som anført ovenfor har selskabet H1 Cafe ApS afholdt alle generelle omkostninger i forbindelse med tiltaltes handel med ejendomme i perioden 6. april til 31. december 2012.

Som nævnt ovenfor finder retten ikke, at der nu skal ske en fordeling af udgifterne mellem selskabet og T2.

Som beskrevet ved gennemgangen af de enkelte handler er der imidlertid også solgt ejendomme før den 6. april 2006.

I regnskabsperioden var de samlede omkostninger opgjort til ca. 693.000 kr. Heraf udgjorde leasingudgifterne på ejendommen alene de 279.859 kr. Det fremgår af leasingkontrakten, at den først trådte i kraft den 1. oktober 2006. Som en del af den udgift, der er medtaget i årsrapporten var en engangsydelse benævnt initialomkostning på 200.000 kr. Der kan derfor ikke bare beregnes en forholdsmæssig omkostning til kontorlokaler på baggrund af årsrapporten for tiltaltes indirekte udgifter til kontor frem til den 6. april 2006. Tiltalte må dog have haft omkostninger til kontorfaciliteter i perioden 1. januar til 6. april 2006. Retten fastsætter beløbet skønsmæssigt til 50.000 kr.

De øvrige generelle omkostninger til autodrift, salgsomkostninger, administration og herunder telefon m.v. findes at kunne fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i omkostningerne efter den 6. april 2006. Udgiften udgjorde her ca. 46.000 kr. pr måned. Der gives herefter tiltalte et skønsmæssigt fradrag på 150.000 kr. for perioden 1. januar til 6. april 2006.

Samlet gives der tiltalte, T2, et fradrag for indirekte omkostninger på 200.000 kr.

Tiltalte T2 findes derfor skyldig i forhold 2, idet den unddragne indkomst nedsættes fra 2.104.803 kr. til 1.904.803 kr. og den unddragne skat nedsættes fra 1.072.276 kr. med 117.200 kr. til 955.076 kr.

Generelt om forhold 3, 4 og 5, der vedrører driften af H1 Café:

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at begge de tiltalte deltog i driften af caféen. Selvom det var T1, der modtog brevene fra SKAT vedrørende betingelserne for momsregistrering og det senere afslag på momsregistrering, må T2 som daglig leder også have set brevene, der var sendt til de tiltaltes fælles bopæl.

Begge de tiltalte må også have vidst, at omsætningen i caféen var momspligtig, hvorfor 20 % af omsætningen var salgsmoms.

Ved opgørelsen over den således unddragne moms har SKAT og anklagemyndigheden taget udgangspunkt i en omsætning svarende til differencen på udlæste grandtotaler på det kasseapparat, der stod i caféen.

Grandtotalerne var fra den 13. august 2007 og fra et tidspunkt efter lukningen af caféen.

Grandtotalen fra den 13. august 2007 er et underbilag til en kasseafstemning (bilag D 3-6-1, side 1-3) foretaget på caféens egne bilag, og der oplyses og dokumenteres en omsætning. På denne baggrund finder retten, at caféen var i drift den 13. august 2007 og forsvarerens påstand om, at der efter denne starttotal skulle være indgået forsøgsindtastninger må afvises. Der er under sagen heller ikke fremkommet forklaringer, som bestyrker forsvarerens påstand.

Efter de afgivne forklaringer findes det heller ikke sandsynligt, at der skulle være foretaget egentlige fejlindtastninger, som ikke er blevet rettet. Vidnet V.3 forklarede, at han foretog kasseafstemninger, og der var ikke kassedifferencer af betydning.

Der har efter forklaringerne og sagens øvrige bilag været en omsætning i caféen, H3 Café i ...8 og selskabets cateringvirksomhed. Denne omsætning er uoplyst og ukendt, men efter oplysningerne i straffedommen af 9. marts 2012 vedrørende overtrædelse af fødevarelovgivningen var cateringvirksomheden i drift fra den 1. januar til den 7. marts 2008 og leverede blandt andet mad til skoler. Der må derfor have en omsætning af ikke helt ubetydelig størrelse i cateringvirksomheden. Der findes ingen oplysninger om størrelsen af omsætningen i H3 Café. Forsvarerens bemærkninger om en negativ omsætning må dog afvises som helt urealistisk. Omsætningen i H3 Café og cateringvirksomheden er ikke medregnet i den beregnede salgsmoms.

Der er i salgsmomsen foretaget fradrag svarende til momsen af den rabat, der blev givet ved personalekøb. Størrelsen svarer til de personalekøb, der foreligger dokumenteret.

Den af SKAT og anklagemyndigheden beregnede salgsmoms kan derfor lægges til grund.

SKAT og anklagemyndigheden har i strafferetlig henseende foretaget en beregning over den købsmoms, der skal fratrækkes, inden momstilsvaret kan beregnes. Købsmomsen er beregnet på grundlag af oplysninger fra alle kendte leverandører. Også købsmoms af de kendte indkøb til H3 Café i ...8 og cateringvirksomheden er fratrukket. Derudover er der beregnet købsmoms af udokumenterede køb i detailforretninger. Efter de afgivne forklaringer er den beregnede udokumenterede købsmoms af sådanne køb i detailforretninger ikke for lille.

På denne baggrund finder retten, at den beregnede købsmoms i hvert fald ikke har været større end det, der er lagt til grund ved SKATs og anklagemyndighedens beregninger, og det beregnede momstilsvar kan lægges til grund.

Herefter findes det bevist, at der ved driften af H1 Café blev unddraget mindst 150.000 kr. i moms, og de tiltalte findes begge skyldige i forhold 3.

Vedrørende forhold 4 og 5

Efter de afgivne forklaringer var det tiltalte T2, der var ansvarlig for og udførte beregningerne af de ansattes løn. Der er ingen forklaringer eller andre oplysninger om, at tiltalte T1 var direkte involveret i lønningsbogholderiet. Efter de afgivne forklaringer var det også T2, der direkte foretog beregningerne af de ansattes A-skat ved anvendelse af det internetbaserede system Danløn.

Efter bevisførelsen findes det bevist, at T vidste hvorledes han korrekt skulle anvende systemet hos Danløn, idet nogle af de ansatte i perioder blev indberettet korrekt, og der skete indbetaling af den tilbageholdte A-skat.

På denne baggrund finder retten, at T2 havde forsæt til at undlade at angive tilbageholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom han havde forsæt til at undlade at indbetale den tilbageholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med den konsekvens, at han forbedrede likviditeten i virksomheden.

Efter bevisførelsen findes det bevist, at størrelsen af de indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, der hverken blev angivet eller indbetalt svarer til det i anklageskriftets forhold 4 og 5 beskrevne.

Med disse bemærkninger findes T2 skyldig i forhold 4 og 5, mens tiltalte T1 frifindes, da anklagemyndigheden ikke har bevist, at hun havde forsæt til unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Vedrørende forhold 6

Efter bevisførelsen findes det bevist, at hverken direktøren i H1 Café ApS., T1 eller den daglige leder, T2 opfyldte kravene i lovgivningen til at bogføre og opbevare bilag og andet regnskabsmateriale. Der henvises til, at der ved gennemgangen foretaget af SKAT er konstateret, at der mangler en stor mængde bilag, ligesom en stor del af omsætningen ikke er blevet bogført. Der er heller ikke sket en systematisk registrering og angivelse af lønudbetalinger. Ved ransagningen på de tiltaltes bopæl og selskabets kontor blev det også konstateret, at der lå bilag flere steder uden nogen form for systematik.

Med disse bemærkninger findes begge de tiltalte skyldige i forhold 6.

Tiltalte, T2 straffes med fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 1.200.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 6, opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1, samt opkrævningslovens § 17, stk. 3, (tidligere arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a) og straffelovens § 302, stk. 1, alt jf. straffelovens § 89.

Tiltalte, T1 straffes med fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 100.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 6, opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, samt opkrævningslovens § 17, stk. 3, og straffelovens § 302, stk. 1, alt jf. straffelovens § 89.

Ved udmålingen af fængselsstraffen har retten især lagt vægt på størrelsen af de beløb, der er unddraget statskassen. Der er også lagt vægt på, at forholdene er begået gennem nogen tid og gennem en række ensartede forhold for så vidt angår både ejendomshandlerne, momsunddragelserne og unddragelserne af de indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

Henset til sagens karakter og længden af den idømte frihedsstraf findes fængselsstraffen til T2 ikke at kunne gøres betinget. Der er hverken ved skattemyndighedernes eller anklagemyndighedens sagsbehandling forhold, der kan begrunde, at straffen gøres betinget. Den tid, der er brugt til sagsbehandlingen har en sammenhæng med sagens omfang og kompleksitet herunder især det faktum, at de tiltalte ikke havde opbevaret deres bilag og regnskabsmateriale i overensstemmelse med lovgivningen. Sagen har ikke ligget død i væsentlige perioder.

Med de samme bemærkninger og med den tilføjelse, at T1 et vist omfang reelt var stråmand for ægtefællen, findes det dog forsvarligt undtagelsesvist at gøre hendes fængselsstraf betinget på de vilkår, der er angivet nedenfor.

Vedrørende tillægsbøden bemærker retten, at tillægsbøden for forhold 2, 4 og 5 alene vedrører T2, hvorimod tillægsbøderne for forhold 1 og 3 vedrører begge de tiltalte.

I forhold 1 ses direkte unddraget selskabsskat på 98.437 kr. Størrelsen af underskuddet på 179.930 kr., der kunne fremføres til et senere indkomstår, findes ikke at skulle tillægges betydning ved beregningen af tillægsbøden, da selskabet gik konkurs og derfor ikke udnyttede det fremførte underskud. I forhold 3 udgjorde den unddragne moms 150.000 kr.

Efter praksis udgør tillægsbøde 1 gang det unddragne beløb.

Anklagemyndigheden har i anklageskriftet nedlagt påstand om, at T1 idømmes en tillægsbøde på 400.000 kr., idet anklagemyndigheden også har ment, at T1 skulle dømmes for forhold 4 og 5, hvor de unddragne A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag udgør i alt 219.495 kr. På denne baggrund finder retten, at tillægsbøden som udgangspunkt passende kan fastsættes til 200.000 kr.

Da hendes ægtefælle, T2 dømmes for de samme forhold og skal have udmålt en tillægsbøde for de samme forhold, finder retten, at begge ægtefæller for disse forhold kun skal have udmålt en tillægsbøde på det halve. T1 idømmes derfor en tillægsbøde på 100.000 kr.

Anklagemyndigheden har i anklageskriftet nedlagt påstand om, at T2 idømmes en tillægsbøde på 1.550.000 kr. Af dette beløb må de 400.000 kr. udgøre bøden for forhold 1, 3, 4 og 5, mens resten, 1.150.000 kr. må udgøre tillægsbøden for forhold 2, der vedrører skatteunddragelse af et beløb, der i anklageskriftet udgør 1.115.054 kr.

Da retten kun finder T2 skyldig i forhold 2 i unddragelse af indkomstskat på 955.076 kr. findes tillægsbøden for dette forhold at kunne fastsættes til 900.000 kr.

Da T2 også skal idømmes en tillægsbøde på 100.000 kr. for forhold 1 og 3 og da tillægsbøden for forhold 4 og 5 passende kan fastsættes til 200.000 kr. vil tillægsbøden til T2 kunne fastsættes til 1.200.000 kr.

Retsformanden bemærker:

Begge de tiltalte har i forbindelse med driften af H1 Café ApS udvist ansvarspådragende adfærd, hvorved der er påført statskassen tab i form af skatter og afgifter. Da selskabet er gået konkurs uden at konkursen har givet staten noget provenu, vil staten ikke kunne inddrive kravene efterfølgende.

De tiltalte dømmes til in solidum at betale erstatning til staten for de unddragne selskabsskatter og momsbeløb i H1 Café ApS, mens T2 alene dømmes til at betale erstatning for de indeholdte, men ikke angivne og indbetalte A-skatter for de ansatte i selskabet. Da anklagemyndighedens påstand om erstatning er mindre end de unddragne beløb, sker der en nedsættelse af det sidstnævnte krav.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T2 straffes med fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 1.200.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Tiltalte, T1 straffes med fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 100.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes til fængsel i 40 dage.

Fængselsstraffen til T1 skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog således, at de kun skal betale honorar m.v. til deres egen forsvarer.

De tiltalte dømmes derfor til inden 14 dage in solidum at betale 248.437 kr. til staten.

T2 dømmes til inden 14 dage derudover at betale 166.040 kr. til staten.

..................................................

Vestre Landsrets dom af 19. juni 2013, 13. afdeling nr. S-2465-12 

Byrettens har den 19. oktober 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-2054/2011).

Påstande 

De tiltalte T1 og T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har for begge de tiltalte påstået dom i overensstemmelse med den endelige tiltale i 1. instans og skærpelse.

SKAT har gentaget sin erstatningspåstand for byretten.

De tiltalte har ikke bestridt opgørelsen af erstatningspåstanden.

Forklaringer

De tiltalte T1 og T2 har forklaret uddybende for landsretten.

Vidnerne V.1, V.11, V.3, V.4, V.5, V.6 og V.10 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte T2 har under hovedforhandlingen den 10. juni 2013 supplerende forklaret, at han startede med at købe ejendomme i sommeren 2005. Det var sammen med hans kammerat RB, og de købte de første ejendomme af handelsmanden SL. Handlerne foregik på den måde, at han annoncerede i den Blå Avis med salg af ejendomme til personer, der var registreret i RKI. Han besøgte typisk interesserede kunder i løbet af ugen.

Om tirsdagen besøgte han advokaten, og de udvalgte sammen de kunder, der kunne opnå finansiering af et ejendomskøb. Det var ham, der kontaktede og forhandlede med de oprindelige sælgere af ejendommene. Videresalgsprisen til den endelige køber blev fastsat efter, at der skulle være plads til finansiering af den endelige købers omkostninger, herunder til renovering af ejendommen. De pantebreve, der blev udstedt i forbindelse med videresalget, blev straks videresolgt. Pantebrevene kunne videresælges, fordi kursen var lav og renten høj. Han havde ingen skriftlig aftale med revisoren om, at revisoren også skulle lave hans personlige selvangivelse, og han har heller ikke modtaget en regning fra revisoren vedrørende dette. Han har modtaget og set sin årsopgørelse for 2006. Han kontaktede sin revisor, da han havde modtaget årsopgørelsen, og oplyste, at der manglede indtægter fra ejendomshandlerne. Han kan ikke huske, hvad revisoren sagde til dette, men han afleverede alle bilagene til revisoren. Han gik ud fra, at pengene fra ejendommene gik ind på selskabets konto. Han oprettede selskabet, fordi alle handler skulle gennemføres i selskabet. Han ved ikke, hvorfor han skrev under som person, når handlerne skulle være i selskabet. I starten af 2006 var det meningen, at handlerne skulle være i personligt regi, men da det viste sig, at der var mange penge i handlerne, besluttede de efter rådgivning fra advokaten at stifte et selskab, hvori handlerne kunne foregå.

Han har ikke selv kontaktet SKAT vedrørende sin selvangivelse fer 2006. Han og hans hustru var sammen om at drive ejendomshandel i selskabet. T1 skulle tage imod papirerne og lægge dem i orden, når han kom hjem med papirerne efter kundebesøgene. T1 lagde papirerne i en mappe, så de var klar til mødet med advokaten. T1 havde ikke andet arbejde i den periode. Der har været mange flere omkostninger i forbindelse med ejendomshandlerne end de omkostninger, som SKAT har medtaget ved opgørelsen af hans og selskabets avancer. Han har f.eks. i forbindelse med alle handlerne betalt penge for at få køberne slettet fra RKI. Når det ikke for alle ejendommene fremgår af advokatens handelsopgørelse, skyldes det nok, at han først har afholdt den udgift, efter handlen var afsluttet. Han har ikke under sagen talt med sin forsvarer om at anmode politiet om at forsøge at finde bilag vedrørende disse omkostninger. Han har nok tjent 40-50.000 kr. pr. ejendom og har haft omkostninger på 20-50.000 kr. pr. handel. Der var nok omkostninger vedrørende RKI på op til 20.000 kr. pr. handel. Handelsvilkårene blev aftalt med kunderne før handlen, men kunderne fik først pengene til renovering mv. efter handlen. I 2006 tjente han nok 200-300.000 kr. på hushandlerne.

Han og T1 drev H1 Café sammen. Han kom i caféen cirka 3 gange om ugen. Det var V.3, der stod for den daglige drift, og det var V.3, der ansatte personalet. Han ved ikke, hvad T1 lavede, når hun var på caféen. Indtægten fra H3 Café blev sat ind på samme konto, som indtægten fra H1 Café. Det var V.3, der lavede timeopgørelser vedrørende de ansatte. V.3 sendte en mail til ham og T1 med antallet af de timer, som de enkelte medarbejdere havde haft. Det var revisoren, der lavede moms-regnskabet vedrørende caféen. De sendte bilagene til MJ, der skulle sætte bilagene i orden, så de kunne sendes videre til revisoren. SKAT har ikke medtaget hele købsmomsen. Selskabet har f.eks. afholdt udgifter i forbindelse med indkøb af byggematerialer til H3 Café, hvor den betalte købsmoms ikke indgår i SKATs opgørelse. Han er enig i, at den generelle regnskabsførelse ikke var i orden. De samlede bilagene i nogle kasser og sendte dem til MJ. Det var revisoren, der skulle sørge for bogføring mv.

Han er uddannet elinstallatør og har ingen anden uddannelsesmæssig baggrund for at drive ejendomshandel. Han havde udgifter til reparation af ejendommene også efter handlerne, fordi han ikke bare ville lade køberne i stikken, hvis der f.eks. sprang et vandrør. Alle bilag vedrørende disse udgifter har han gemt i en kasse. Bilagene er efterfølgende sendt til Mj eller revisor.

Bilagene må derfor være blandt det materiale, som SKAT har konfiskeret. Det var advokat V.1, der foreslog dem at oprette et selskab, hvori handlerne kunne foregå. Det var tiltalte, der bestemte, hvem der stod som sælger vedrørende handlerne, men det er sket engang, at advokaten ved en fejl har ladet ham stå som sælger, selvom det var selskabet, der havde købt og solgt ejendommen. Det blev ikke ændret efterfølgende.

Der var mange fejlslag på kasseapparatet. Der kunne være fejlslag på 20-30.000 kr. Han har aldrig helt forstået, hvor fejlen var. Der blev brugt masser af penge på vareindkøb til caféen. Han og T1 har brugt alle pengene på blandt andet at lease en ejendom og en BMW.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han og T1 fortsat bor sammen. T1´s tre børn bor hos dem. Han har arbejde som vinduespudser, men er sygemeldt. De bor i eget hus, men deres økonomi hænger ikke sammen. De er bagud med terminerne.

Tiltalte har under hovedforhandlingen den 12. juni 2013 yderligere supplerende forklaret, at han i går var på besøg hos SKAT for at gennemgå de bilag, der tidligere er blevet konfiskeret. Bilagene lå i nogle kasser, og de var ikke sorteret. Hos SKAT så han nogle af de kasseudskrifter fra H1 Cafés kasseapparat, som SKAT ellers har oplyst, at de aldrig har modtaget.

Erklæringen af 1. maj 2006 fra JC, som han fandt hos SKAT i går, vedrører udgifter på 50.000 kr., som han har betalt til JC i forbindelse med ejendomshandlen ...15. Det er dog rigtigt, at der alene var tale om, at han gav en kreditramme på 50.000 kr. til et byggemarked. Han ved ikke, om V.7 har købt for mere end de 25.000 kr., som hun har forklaret om i byretten, men han har købt et tæppe til ca. 5.000 kr. og en trappe til 20.000 kr. til køberen.

Den restanceliste, som han også fandt hos SKAT, er udarbejdet af G3 Pantebreve. Listen viser, hvilke restancer han skulle indfri, for at han kunne blive ved med at have samarbejde med G3 Pantebreve. Restancerne er opstået, efter handlerne var afsluttet. Det er både ham personligt og selskabet, der har betalt restancerne. Køberne vidste ikke, at han havde lovet pantebrevsfirmaet at dække eventuelle restancer. Han skulle dække eventuelle restancer i op til halvandet år efter handlerne. Han kan ikke konkret huske betalingen af de enkelte restancer, men han ved, at han har betalt alle restancerne, ellers kunne han ikke fortsætte samarbejdet med pantebrevsfirmaet.

Han kan ikke huske, hvad det beløb på 5.632 kr. vedrørende ejendommen ...22, der fremgår af det uunderskrevne og udaterede bilag, som han også fandt hos SKAT i går, vedrører, men det skulle vist betales til en advokat i ..., for at handlen kunne gennemføres.

Dokumentet "Beløb/lån", som han også fandt hos SKAT i går, dokumenterer, at GN modtog et honorar på 30.000 kr. fra ham for at anvise en køber til ejendommen ...28.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at hun ikke deltog i ejendomshandlerne, før hun og T2 stiftede selskabet. Inden da var det T2 og RB, der stod for handlerne. Hun havde ikke noget imod at stå som direktør for selskabet. Hun vidste godt, at hun som direktør havde ansvaret for den daglige drift af selskabet. Hun kan tiltræde T2´s forklaring om, at hun samlede de kommende køberes papirer vedrørende handlerne, herunder købernes lønsedler. Hun lavede et chartek for de enkelte handler, hvor hun opbevarede de papirer, som T2 kom hjem med. Hun deltog ikke i forhandlinger med pantebrevsfirmaet, men lagde papirerne derfra ind i ejendommes chartek. Hun vidste godt, at hun handlede ejendomme på vegne af selskabet, når hun underskrev skøderne.

Hun modtog opgørelser fra advokaten over blandt andet provenu i forbindelse med handlerne. Revisoren fik efterfølgende alle opgørelserne. Hun ved, at flere af køberne fik penge fra selskabet til renovering mv., efter handlen var afsluttet, men det var altid aftalt med køberne forud for handlen. Hun kan ikke huske, hvorfor det ikke fremgår af købsaftalerne, men der blev lavet et stykke papir om det. Hun ved ikke, hvorfor advokaten ikke har taget de udgifter med i handelsopgørelsen. Hun sendte papiret med til advokaten. De penge, der kom fra advokaten, gik alle sammen ind på firmakontoen.

Det var hende, der gerne ville have H1 Café. Hun var som regel med til ansættelsessamtalerne sammen med bestyreren V.3. Det var T2, der stod for afregning af de ansattes løn. V.3 sendte månedlige opgørelser over de ansattes timer til selskabets mailadresse. Hun så ikke altid opgørelserne. Hun ved ikke, hvorfor selskabets årsrapport afviger fra SKATs opgørelse over antallet af ansatte og arbejdstimer. Hun kender ikke NH og MN og vist heller ikke NS.

Forevist SKATs udskrift over modtagne oplysninger over ansatte i 2007 har hun forklaret, at hun ikke ved, hvorfor SKATS opgørelse afviger fra antallet af ansatte. Hun vidste ikke, at der var medarbejdere, der ikke var indberettet til SKAT. Hun vidste godt at driften af caféen fortsatte, efter SKAT havde nægtet selskabet at blive momsregistreret. De kunne ikke bare stoppe en cafe med så mange ansatte. De havde haft en del drøftelser med medarbejdere ved SKAT om selskabets momsregistrering, herunder om sikkerhedsstillelse i form af et pantebrev.

Inden ejendomshandlerne blev gennemført, mener hun, at der blev lavet et papir om, hvad køberne skulle have med i handlen, og hvad det cirka ville koste. Det præcise beløb kendte de først, når udgiften skulle afholdes. Papiret må ligge ved advokaten. Hun ved ikke, om advokaten lavede en ny handelsopgørelse, når udgiften rent faktisk blev afholdt. Hun så ikke et udkast til regnskab for selskabet, inden hun underskrev regnskabet ved revisoren. Inden hun underskrev regnskabet, fik hun en overordnet gennemgang af revisoren. Hun vidste ikke præcist, hvor mange ejendomme selskabet havde handlet. Det undrede hende ikke, at regnskabet viste et underskud, for der havde været mange udgifter i regnskabsåret.

Det var V.3, der modtog de ansattes skattekort. V.3 afleverede skattekortene til hende, hvorefter hun gav kortene videre til T2. Flere af de ansatte havde modtaget dobbeltløn, fordi de havde oplyst arbejdstimer vedrørende arbejde i bar og køkken for samme tidspunkt. De kunne ikke være to stedet på samme tid. Hun mener, at H3 Café var i drift i 2-3 måneder. Udgifterne vedrørende H3 Café blev afholdt af H1 Café. Catering-firmaet var i drift i 3-4 uger. Udgifterne hertil blev også betalt af H1 Café.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hendes ældste barn bor hos sin far, og at hendes yngste barn bor hos en plejefamilie. Hun er endnu ikke blevet opereret for sin diskusprolaps.

V.1 har supplerende forklaret, at hans advokatfirma alene berigtigede ejendomshandlerne. Det eneste, han personligt havde med handlerne at gøre, var at underskrive de endelige skøder. Han havde nærmest ikke noget at gøre med det praktiske. Det var BF, der havde kontakten til T2. Det var nok tilfældigt, når advokatfirmaet i nogle handler medtog udgifter vedrørende RKI i handelsopgørelsen. I andre handler kom denne udgift ikke med. Udgiften blev i så fald afholdt af T2, inden pantebrevene blev tinglyst. Ellers kunne handlerne ikke gennemføres. Han kan ikke huske, om BF har fortalt, at T2 i nogle tilfælde havde sådanne udgifter, der ikke blev medtaget i advokatfirmaets handelsopgørelser. Advokatfirmaet har i nogle tilfælde foretaget udbetaling af beløb til købere af ejendomme. De beløb fremgår af handelsopgørelserne. Han har ikke hørt om, at T2 skulle have udbetalt penge til køberne, som ikke fremgår af handelsopgørelserne.

V.11 har supplerende forklaret, at han var revisor for selskabet H1 Café ApS. Det var alene selskabet, der var hans kunde. Der blev ikke lavet en skriftlig aftale i forbindelse med kundeforholdet. Han kan ikke huske, om han deltog i arbejdet med oprettelsen af selskabet. Han var blevet valgt som revisor på selskabets generalforsamling. Han kan ikke længere huske, om han modtog samtlige bilag fra selskabet med henblik på bogføring, eller om han alene modtog enkelte bilag. Der kan godt være oprettet en bogføringskonto vedrørende en ejendom, uden at der rent faktisk er blevet bogført vedrørende ejendommen. Han oprettede løbende konti til ejendomme, når han hørte om disse. Det var ikke altid, der efterfølgende blev posteret vedrørende ejendommene. De konti, der fremtræder på balancen i selskabets regnskab, er de konti, der har været bevægelser på. Han har på intet tidspunkt selv udarbejdet eller deltaget i at udarbejde selvangivelse for T2. Når ...2 ikke er medtaget i regnskabet, er det fordi, han fik at vide, at den ikke skulle med.

V.3 har supplerende forklaret, at det var de tidligere ejere, der startede H1 Café. Han blev i den forbindelse ansat som bestyrer. Det var vist i februar 2008, at han blev afskediget. Han har afholdt ansættelsessamtaler, hvor det alene var ham, der deltog. Det kan godt passe, at T1 har deltaget i ansættelsessamtaler med noget køkkenpersonale. De to køkkenpiger styrede selv vareindkøb fra et cateringfirma. Bilag vedrørende indkøb blev samlet i et ringbind og afleveret til T1 eller T2, når de kom i caféen. Det gjorde de mindst en gang om ugen. Han havde ikke mulighed for selv at betale fakturaer. Indtjeningen fra caféen blev som regel afleveret til T1 eller T2. Pengene lå i en lille pengeboks i kælderen. Pengene blev ikke hentet dagligt. Der kunne godt være op til tre dages omsætning i boksen, inden pengene blev hentet. Han har set både T1 og T2 hente penge fra boksen, men kan ikke sige, hvem af dem der oftest hentede penge. Omsætningen var på hverdage mellem 2.000 kr. og 6.000 kr. og i weekender op til 25.000 kr.

Når han den 22. april 2008 har forklaret til politiet, at den månedlige omsætning var på 350-400.000 kr., skal det nok være rigtigt. Den månedlige omsætning på H3 Café var meget lavere, nok cirka 50.000 kr. Der blev alene solgt kaffe og sandwich, og det var også det eneste, der blev indkøbt til. Han har fået udleveret sine lønsedler fra både T1 og T2. Lønsedlerne var bare et stykke foldet papir. De var ikke i en kuvert, når han modtog dem.         Når han enkelte gange afleverede omsætningen i banken, mener han, at han afleverede den i F2-bank i ...8. Han har nok alene været i F2-bank en gang hver 14. dag. Når det fremstår som om, han har forklaret anderledes i byretten, må det være fordi, han er blevet spurgt anderledes. Han havde en nøgle til pengeboksen i kælderen. Mens han var på caféen, har han flere gange rykket de ansatte for deres skattekort.

V.4 har supplerende forklaret, at det alene var hende og V.5, der stod for indkøb af mad og rengøringsartikler til caféen. Hun stoppede på caféen den 27. eller 28. februar 2008. Der kom varer 2-3 gange om ugen. De enkelte indkøb var på mellem. 5.000 og 15.000 kr. Det svingede meget efter, om der skulle være særlige arrangementer på caféen. Når hun modtog varerne, satte hun følgesedlerne ind i en mappe. Hun kan ikke huske præcist, hvor stor den daglige omsætning var, men den mindste omsætning, som hun kender til, var på 2.500 kr. og den højeste omsætning på mere end 50.000 kr. På en almindelig dag var omsætningen nok på 15.000 til 20.000 kr. Hendes løn blev indsat på hendes konto. Hun modtog lønsedler fra T2. Der var altid trukket A-skat af hendes løn, og hun tænkte, at det var, som det skulle være. Hun foretog ikke indkøb til H3 Café. V.3 var ansat som bestyrer af caféen. V.3 tog sig af vagtplaner og opgjorde de ansattes timer. Hun kender ikke til, at nogle af de ansatte skulle have oplyst et urigtigt timeforbrug.

V.5 har supplerende forklaret, at hun vist stoppede på H1 Café i slutningen af februar 2008. Hun indkøbte alene madvarer. Det var vist V.3, der indkøbte drikkevarer. V.4 foretog også indkøb af madvarer. Der blev nok i alt bestilt varer til køkkenet et par gange om ugen. De bestilte alene varer ved G5 Engros. I starten fik hun løn til tiden, men senere måtte hun rykke for lønnen. Hun har i hvert fald 3 gange fået udbetalt løn i kontanter. Hun henvendte sig til SKAT, da hun opdagede, at der var indbetalt for lidt A-skat af hendes løn.

V.6 har supplerende forklaret, at han alene har beskæftiget sig med H1 Café ApS´s cafedrift. SKAT modtog 2 ringbind med bilag fra revisoren. På baggrund af disse bilag fandt SKAT frem til 43 leverandører, som SKAT har fået oplysninger om varekøb fra. SKAT kunne ikke alene opgøre momsen på grundlag af caféens bilag, for der var næsten ingen salgsbilag. De tiltalte ønskede ikke at være behjælpelig med at opgøre omsætningen. De tiltalte ønskede hverken at udtale sig til SKAT eller til politiet om SKATs opgørelser. SKATs momsopgørelse er en "forsigtig" opgørelse til gunst for skatteyderne. Der har f.eks. været afholdt fester på caféen, hvor der kan være udstedt fakturaer udenom kassesystemet. Sådanne indtægter indgår ikke i SKATs opgørelse. SKAT holdt H3 Café helt ude af straffesagen, fordi det var SKATs vurdering, at der alene var et momstilgodehavende i forhold til H3 Café på et par tusinde kroner. Det kunne ikke bære en sag. Der er ved denne vurdering ikke taget hensyn til eventuelle personaleindkøb fra personalet på H3 Café. H2 Diner Transportable vedrørte ikke H1 Café ApS. Der er derfor skatteretligt tale om to forskellige juridiske enheder. Derfor er cateringvirksomheden heller ikke medtaget i straffesagen. Der er dog ved en fejl medtaget købsmoms for et par tusinde kroner, der vedrører cateringsvirksomheden, i opgørelsen vedrørende caféen.

H1 Café havde ikke indgået aftale med Danløn om lønkørsler, men de tiltalte har formentlig brugt en skabelon fra Danløn til selv at lave lønsedler. H3 Café kørte som et binavn til selskabet H1 Café, men det fremgik ikke af bogføringen, at H3 Café var bogført sammen med H1 Café. Han kan ikke svare på, hvorfor det fremgår af byrettens dom, at H3 Café alene kørte i 28 dage. H3 Café kørte fra 14. august 2007 til sidst i februar 2008. Han kender ikke til, om H1 Café er blevet istandsat af de tiltalte. Der er ikke givet momsfradrag for udgifter i forbindelse med en sådan istandsættelse. De bestilte alle de oplysninger fra kasseapparatet, der var mulig at få. Han ved ikke, hvor længe den tidligere ejer havde caféen, måske halvandet år.

V.10 har supplerende forklaret, at han alene har foretaget en opgørelse af avancerne ved ejendomshandlerne. Han har ikke beskæftiget sig med momsopgørelsen. Han har taget udgangspunkt i advokat V.1´s opgørelser, men suppleret disse med de bilag vedrørende ejendomshandler, der blev fundet i forbindelse med ransagningerne. SKAT startede sagen, fordi det fremgik af T2´s "R 75", at T2 havde omsat en del ejendomme, uden at det fremgik af T2´s selvangivelse. SKAT havde fattet interesse herfor, inden de ansatte fra caféen henvendte sig til SKAT. 7 af selskabets handler fremgik ikke af selskabets regnskaber. SKAT har ikke foretaget et skønsmæssigt fradrag vedrørende udokumenterede udgifter i forbindelse med ejendomshandlerne. Et skønsmæssigt fradrag for diverse udgifter kunne for så vidt angår T2 være 50.000 kr. svarende til byrettens dom. Der er ikke grundlag for et skønsmæssigt fradrag for så vidt angår selskabet, fordi udgifter til kontorhold mv. allerede indgår i selskabets regnskab.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Forhold 1 og 2

De opgørelser af H1 Café ApS´s og T2´s skattepligtige indtægter for indkomståret 2006, som danner grundlag for tiltalens forhold 1 og 2, er udarbejdet af SKAT på grundlag af bilag, der er fundet hos de tiltalte i forbindelse med en ransagning på deres bopæl og forretningssted og bilag fra advokat og revisor. Opgørelserne fremtræder detaljerede og grundige, og der er foretaget fradrag for udgifter i forbindelse med de omhandlede ejendomshandler, såfremt udgiften har været dokumenteret ved handelsopgørelser eller andre bilag. De tiltalte har ikke ønsket at medvirke til at opgøre de skattepligtige indtægter forud for straffesagen, og for byretten har de tiltalte først ønsket at udtale sig, efter den øvrige bevisførelse for byretten var afsluttet.

På denne baggrund er der ikke alene ved de tiltaltes forklaringer og de bilag, som T2 har fremlagt ved afslutningen af bevisførelsen for landsretten, tilstrækkeligt grundlag for at antage, at H1 Café ApS eller T2 har afholdt udgifter i forbindelse med ejendomshandlerne, der ikke er medtaget i SKATS opgørelser over den skattepligtige indkomst eller er medtaget i byrettens dom.

Herefter og med den bemærkning, at det er anklagemyndigheden, der skal bevise de tiltaltes skyld, og at denne bevisbyrde er løftet, tiltrædes det af de øvrige grunde, som byretten har anført, at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 1 som sket, og at tiltalte T2 er fundet skyldig i forhold 2 som sket.

Forhold 3

Efter den forklaring, der er afgivet af V.6, er der ikke grundlag for at antage, at en samlet behandling af H1 Cafés og H3 Cafés salgs- og købsmoms ville have medført en ændret fastsættelse til fordel for de tiltalte af det momsbeløb, som der er rejst tiltale for.

Med denne bemærkning tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at de tiltalte er fundet skyldige som sket.

Forhold 4 og 5

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at T2 er fundet skyldig som sket, og at der er sket frifindelse af T1.

Forhold 6

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige som sket.

Sanktionsspørgsmålet

T2

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at frihedsstraffen og bødestraffen er fastsat som sket.

T1

Samtlige voterende tiltræder, at straffen er udmålt til fængsel i 60 dage, og at tillægsbøden er fastsat til 100.000 kr.

Fire voterende finder det med samme begrundelse, som byretten har anført, forsvarligt at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår som fastsat ved byrettens dom.

To voterende finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget. Disse voterende har navnlig lagt vægt på kriminalitetens karakter, og at T1 var direktør for H1 Café ApS.

Efter stemmeflertallet tiltrædes det, at frihedsstraffen er gjort betinget som sket.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning.

Efter det anførte stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale den del af sagens omkostninger for landsretten, der vedrører T1.

T2 skal betale den del af sagens omkostninger for landsretten, der vedrører ham.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter