Dato for udgivelse
16 Dec 2013 13:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Nov 2013 12:17
SKM-nummer
SKM2013.880.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Byretten, BS 14-589-2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Statsskattelovens § 4 og § 6, stk. 1, litra a
Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderne, B og A´s stutteri udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed med deraf følgende ret til for årene 2006 og 2007 at kunne fradrage stutteriets underskud i den skattepligtige indkomst.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at stutteriet ud fra en teknisk-landbrugsfaglig vurdering ikke blev drevet sædvanlig og forsvarligt for indkomstårene 2006 og 2007, ligesom der heller ikke havde været eller var udsigt til, at stutteriet ville kunne præstere et rimeligt resultat og overskud.

Retten lagde vægt på skønsmandens erklæring, samt at der i stutteriet i en årrække ikke var eller havde været udsigt til en omsætning eller en drift af betydning. Hertil kom, at stutteriet i de efterfølgende indkomstår alene havde præsteret et resultat, som i det væsentligste var båret af en opskrivning af værdien af hestebestanden pr. 31. december 2008. Opskrivningen viste sig efterfølgende ikke at føre til en omsætning af betydning.

Endelig fandt retten det ikke sandsynliggjort, at A´s sygdomsperiode fra 2006 og den generelle økonomiske afmatning fra 2008 og frem havde haft en sådan indflydelse på virksomhedens drift og intensitet i øvrigt, at dette kunne føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

 

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.C.1.3.2.2

 

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret og efterfølgende hævet.

 


Parter

H1
v/ A og B
(Advokat Torben Stenius)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv. fm. Morten Hyldgaard Schulz)

Afsagt af byretsdommer

Dennis H. K. Jakobsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, sagsøgernes stutteri udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed med deraf følgende ret til for årene 2006 og 2007 at kunne fradrage stutteriets underskud i den skattepligtige indkomst.

Sagsøgerne, H1 ved A og Bs endelig påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende fradrag for underskud for sagsøgernes virksomhed i indkomstårene 2006 og 2007 og i konsekvens heraf anerkende, at opgørelsen heraf hjemvises til ligningsmyndigheder til fornyet ansættelse for de pågældende indkomstår.

Sagsøgte, Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I 2003 erhvervede sagsøgerne et stutteri i ...1. I sagsøgernes forretningsplan hedder det blandt andet:

"...

Virksomhedens idé/eksistensberettigelse

Formålet med virksomheden er at avle, opdrætte samt tilride heste, primært af racen DSP (Dansk Sports Pony).

...

Såfremt der opstår ledig kapacitet kan hestebokse evt. udlejes. Virksomheden råder over 13 indendørs bokse og 11 udendørs bokse. Ridehus og ridebane kan evt. benyttes af eksterne ryttere mod betaling.

Virksomhedens forretningsgrundlag - hvad tjener den penge på:

Avl, i første omgang ved bedækning af fremmede hingste, senere ved egen hingst hvis egnet emne kan findes. Såfremt en sådan kan findes, bedækning af fremmede hopper.

Tilridning og uddannelse af egne heste samt salg af disse når de er salgsklar.

...

Det forventes at der kan produceres 6-8 føl pr. år. Der startes med en kendt hoppestamme på 5 hopper, enten med føl ved siden af drægtige hopper.

...

I en opstartsperiode på 3-4 år kan der ikke forventes indtjening idet hestene først skal produceres/uddannes.

..."

Pr. 31. december 2008 bestod hestebestanden af 1 avlshingst, 4 avlshopper og 7 afkom, der er ved en af sagsøgerne indhentet og af sagsøgte bestridt vurdering foretaget af VL samlet blev vurderet til 387.000 kr.

Ved brev af 7. august 2009 sendte SKAT forslag til ændring af de selvangivne fradrag for 2006 og 2007 til B. Det hedder i brevet blandt andet:

"...

Indkomstår 2006

 

 

Selvangivet underskud på hestehold

122.712 kr.

 

 

Hesteholdet anses ikke i skattemæssig henseende for at være en erhvervsmæssigvirksomhed, hvorfor resultatet ansættes til

0 kr.

 

...

 

 

Indkomstår 2007

 

 

Selvangivet underskud på hestehold

323.552 kr.

 

Hesteholdet anses ikke i skattemæssig henseende for at være en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor resultatet ansættes til

0 kr.

 

...

 

Bedømmelse af om en virksomhed er erhvervsmæssig drevet foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil i modsætning til hobbyvirksomhed være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, det vil sige at hovedformålet er størst mulig fortjeneste.

Ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse, og en vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig.

Efter en konkret vurdering af "Stutteri H1" anses det for at være en hobbyvirksomhed. I vurderingen er der blandt andet lagt vægt på:

  • at virksomheden ikke har udsigt til at blive overskudgivende
  • at virksomheden forudsætter stabile indtægter fra anden side
  • at der ikke er plads til forrentning af egenkapital og arbejdsindsats

Hvis hobbyvirksomheden giver overskud, beskattes nettoindkomsten efter statsskattelovens § 4. Opgørelsen af nettoindkomsten sker på tidspunktet for indtægtserhvervelsen. Der kan kun fratrækkes de omkostninger, der har været forbundet med indtægtserhvervelsen, og et eventuelt underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst. Fradragsretten er gjort kildebegrænset. Underskud ved hobbyvirksomhed kan heller ikke fremføres til modregning, jf. ligningslovens § 15.

..."

Skatteankenævnets stadfæstede ved afgørelse af 10. juni 2010 SKATs afgørelse. Det hedder i afgørelsen blandt andet:

"...

Der er meget beskedne indtægter i stutteriet, som slet ikke dækker de løbende udgifter til eksempelvis foder og dyrlæge.

Skatteankenævnet lægger vægt på,

  • at stutteriet ikke har udsigt til at blive overskudsgivende
  • at der ikke er plads til driftsherreløn
  • at virksomheden forudsætter stabile indtægter fra anden side
  • at der ikke er plads til forrentning af egen- og fremmedkapital
  • at der ikke er plads til afskrivninger

Højesteret nåede i sin dom af 04.07.2005 (SKM2005.301.HR) - på trods af, at en syns- og skønserklæring udtalte, at det i dommen omhandlede stutteri var drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt - til, at stutteriet ikke havde et sådant omfang, at det kunne anses for erhvervsmæssigt drevet.

Under henvisning til ovennævnte højesteretsdom og de i denne sag fremlagte oplysninger om omsætningstal, driftsresultater og intensitet, finder skatteankenævnet, at stutteriet må anses for at være omfattet af de skattemæssige regler for hobbyvirksomhed, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for de selvangivne negative driftsresultater.

..."

Skatteankenævnets afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, der afsagde kendelse den 17. december 2010. Det hedder i kendelsen blandt andet:

"...

Klager:

B

Indkomstår:

2006 og 2007

Klage over:

Skatteankenævnets afgørelse af 10. juni 2010

Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med hestehold.

Landsskatterettens afgørelse  

Personlig indkomst

Indkomståret 2006
Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af virksomhed, selvangivet med 122.712 kr.

Indkomståret 2007
Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af virksomhed, selvangivet med 323.552 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klagerens virksomhed er udtaget til kontrol i forbindelse med "projekt vognmænd". Ved kontrollen konstateres, at "hestehold" indgår som en integreret del af regnskaberne for vognmandsforretningen.

Ifølge CVR-registeret er der registreret følgende virksomheder på klagerens adresse:

CVR-nr.

Startdato

Navn

Branche

...x

08.11.2001

H1 v/ B

Avl af heste og dyr af hestefamilien

...y

15.12.2009

H1 v/ A

Vejgodstransport

Skattecentret har besigtiget klagerens ejendom. Der er store udendørsarealer, hvor der gik heste. Endvidere var der indrettet hestebokse og en stor ridehal. Ridehallen blev brugt til dressurridning.

Der er klagerens ægtefælle, A, der driver Stutteri H1. A er instruktør og springdommer og har altid været meget interesseret i heste. A har altid redet, men dette har hun måttet opgive på grund af et styrt med en dårlig ryg til følge.

A træner hestene sammen med nogle piger. Pigerne får ikke løn, men de får lov til at ride hestene gratis.

Stutteriet er startet i 2004, men også før den tid har A altid haft en ridehest.

I 2006 købte stutteriet en avlshingst, TC, af racen ... . Denne hest bruges til bedækning. Besætningen består endvidere af 4 avlshopper.

På hjemmesiden www. ... .dk findes oplysninger om såvel vognmandsforretningen v/H1 som stutteri v/A.

Der er for hvert af de påklagede indkomstår udarbejdet en samlet indkomstopgørelse for vognmandsforretningen, og stutteriet indgår som en integreret del af regnskabet.

Det selvangivne underskud fremkommer ifølge skattecentrets opgørelse ud fra det samlede regnskab for vognmandsvirksomheden og stutteriet:

2007

 

2006

 

...

 

 

 

 

Besætningsværdi 01.01.

286.400

 

250.000

 

Besætningsværdi 31.12.

150.000

286.400

 

-136.400

 

36.400

 

 ...

 

 

 

 

I alt

 

-102.328

 

61.280

 

 

 

 

Køb af heste

 

0

 

50.000

...

 

 

 

 

Underskud på hestehold

 

323.552

 

122.712

 

 

 

 

For indkomståret 2008 er der til sammenligning selvangivet følgende beløb vedrørende stutteriet:

 

 

 

 

...

 

 

 

 

Besætningsværdi 01.01.

150.000

 

 

 

Besætningsværdi 31.12

387.000

 

 

237.000

 

 

 

...

 

 

 

 

Overskud på hestehold

 

8.692

 

 

Revisor har anført, at hjælpemidler, varme og el ikke vedrører stutteriet, hvorfor disse omkostninger ikke er medtaget i opgørelsen af driftsresultatet.

Besætningen pr. 31.12.2008 på 387.000 kr. er ikke nærmere specificeret i balancen til årsregnskabet.

Vurdering af værdien af besætningen pr. 31.12.2008 er efter det oplyste foretaget af VL, som efter det oplyste er fagmand på dette område.

Af besætningsspecifikationen fremgår:

1 avlshingst (12 år)

150.000 kr.

4 avishopper (12 år, 9 år, 7 år og 6 år)

123.000 kr.

7 føl

114.000 kr.

I alt 12 heste

387.000 kr.

Den ifølge driftsregnskabet for 2008 indkøbte hest til en pris af 5.000 kr. fremgår ikke umiddelbart af specifikationen.

Af foreliggende oplysninger for 2006-2008 fremgår følgende:

Avlshopper: TB og TT har ikke fået føl.

Avishopper: TA og TM har hver fået 1 føl i 2005 og 1 i 2008.

Skatteankenævnets afgørelse

Skattecentret har efter en konkret vurdering af Stutteri H1 anset virksomheden for at være en hobbyvirksomhed.

I vurderingen er der bl.a. lagt vægt på:

  • at virksomheden ikke har udsigt til at blive overskudsgivende
  • at virksomheden forudsætter stabile indtægter fra anden side
  • at der ikke er plads til forrentning af egenkapital og arbejdsindsats.

Med udgangspunkt i den af VL foretagne besætningsværdi pr. 31. december 2008 bør tidligere års besætningsværdier korrigeres for at få et retvisende billede af resultaterne i de pågældende indkomstår.

Skattecentret har derfor korrigeret besætningsværdien, hvorefter driftsresultaterne af stutteriet kan opgøres således:

2006

2007

2008

...

 

 

 

Besætningsværdi 01.01.

250.000

332.130

364.000

Besætningsværdi 31.12.

332.130

364.000

387.000

 

 

 

Driftsunderskud, stutteri

-76.982

-115.353

-127.088

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Landsskatteretten finder, at stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Retten har lagt vægt på, at stutteriet i indkomstårene 2006 og 2007 har givet betydelige underskud, ligesom der alene er solgt heste for henholdsvis 13.600 kr. og 31.870 kr. For så vidt angår den fremlagte vurdering af hestebestanden pr. 31. december 2008 til i alt 387.000 kr., bemærker retten, at vurderingen er ensidigt indhentet, og at skattemyndighederne har været berettiget til at korrigere tidligere årsbesætningsværdier ved vurderingen af årenes resultater. Vurderingen kan derfor ikke tillægges afgørende betydning i forbindelse med virksomhedens udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Der har under sagen været afholdt syn og skøn. I OHs skønserklæring af 9. december 2012 hedder det blandt andet:

"...

Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af hestestutteriet beliggende på adressen ...1 og den driftsform, under hvilken hestestutteriet er blevet drevet i årene siden stiftelsen i 2003 og frem til dato (herefter virksomhedsårene), således at der gives en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen og tilhørende bygninger og arealer, de produktionsmæssige muligheder for stutterivirksomhed, den anvendte arbejds- og kapitalindsats, arbejdskompetencer samt hestestutteriets økonomi i virksomhedsårene.

Besvarelse af spørgsmål 1

Stutteriet, der er på små 5 hektar, er beliggende ...1 og blev købt af ægteparret i 2003. Der var på det tidspunkt indrettet stutteri på ejendommen og parret anså ejendommen som værende et ideelt udgangspunkt for etableringen af et stutteri, der kunne drives med udgangspunkt i As store kompetencer inden for rideheste og stutteridrift.

Ejendommens bygninger består, udover stuehuset, af et par ældre stalde indrettet med hestebokse til bl.a. foling og til en hingst, en mindre ridehal fra 1978 indrettet med hestebokse i den ene ende. Da jeg ikke har fået tilsendt BBR-meddelelser er jeg lidt uklart på alder og størrelser. En anden usikkerhedsfaktor er bygningernes duelighed, da de blev anvendt til stutteridrift idet alt nu fremstod tomt, rodet og lidt misvedligeholdt. Dette kan skyldes at produktionsapparatet ikke havde været i brug i flere år på datoen for syns- og skønsforretningen.

Ejendommens samlede jordtilliggende, det vil sige de små 5 hektar, ligger placeret rundt om bygningerne. Det samlede areal var udlagt i vedvarende græs og der tildeltes gødning efter behov. Markerne var solidt indhegnede forsvarligt. Der var indrettet folde og der var også indrettet en udendørs ridebane. Ejendommens maskinpark stod udendørs og bestod, udover en IH traktor med frontlæser, af en forårsharve, en stubharve, en slåmaskine, en plov, et jordbor og en gødningsspreder.

Med hensyn til ejendommens hestehold, var der tre heste på ejendommen under syns- og skønsmandens besigtigelse, der jo foregik på et tidspunkt hvor virksomheden var lukket ned hvilket gør at netop disse tre heste ikke blev besigtiget i detaljer. I virksomhedsårene bestod hesteholdet af et varierende antal heste, som fremgår af sagens materiale. Ifølge stutteriets forretningsplan fra november 2003 var virksomhedens mål at "avle, opdrætte, samt tilride heste af typen recan DSP. Det blev oplyst under syns- og skønsforretningen at hestene blev fodret med hø/halm og kraft- og vitaminer og mineraler samt at al foderet blev indkøbt.

Vedrørende den samlede arbejdsindsats fremgår det af sagens materiale og af de oplysninger der kom frem under syns- og skønsforretningen af arbejdet blev udført af A samt af nogle piger der hjalp lidt til uden anden betaling en at få lov til at ride gratis på stutteriets heste. Det fremgår klart og tydeligt af As CV, der er vedlagt sagen, at hendes praktiske og faglige kompetencer for at arbejde med heste og stutteridrift er i orden.

Med hensyn til stutteriets økonomiske resultat opnået i virksomhedsårene (2003-2010) har et overblik og analyse af dette været særdeles svært for syns- og skønsmanden at få et overblik over. Dette er der flere årsager til. For det første er sammenblandingen af stutteriets økonomi med transportvirksomhedens økonomi et problem. Dette bliver ikke enklere ved at læse korrespondancen mellem sagens parter. Et andet problem er værdisætningen af hestene, der også ændre sig under sagen bl.a. ved at en ekstern ekspert er inde over. Disse to forhold er for syns- og skønsmanden meget vanskelige at vurdere og jeg er overbevist om at et tredje skøn fra mig, baseret på et aldeles usikkert grundlag ikke vil gøre sagen meget klar og enkel. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i hvad sagens parter er enige om og derefter komme med et samlet skøn over stutteriets økonomiske resultat i virksomhedsårene.

Kammeradvokaten fremfører i Processkrift A, dateret den 7. maj 2012, nederst side 2 og øverst side 3 at stutteriets driftsresultat for 2003, 2004, 2005, 2006, 2007. 2008, 2009 og 2010 er henholdsvis kr. -47.402,-, kr. -23.508,-, kr. -5.561,-, kr. -68.400,-, kr. -115.555,-, kr. -127.090,-, kr. -3.905,- og kr. -2.139,-. I revisor NRs brev, dateret den 13. juni 2012, bekræftes det på side 3 at driftsresultatet i 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 var negative selvom en værdiændring udregnet af en ekstern vurderingsmand blev medtaget i beregningerne. For 2008 ville de nye værdier derimod have fået resultatet til at blive positiv på kr. 86.910,-. Dernæst fremfører NR at både 2009 og 2010 har præsteret et positivt driftsresultat. Dette kan syns- og skønsmanden ikke få til at passe ud fra det materiale jeg har haft til grund for gennemgang af sagen. Mit bedste skøn er at driftsresultatet i både 2009 og 2010 for stutteriets vedkommende var negativt. Resultaterne i alle årene belastes yderligere af fællesomkostningerne der naturligvis også må belaste stutteriets økonomi negativt.

Spørgsmål 2

Er hestestutteriet i virksomhedsårene (2003 - d.d.) ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blevet drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlige driftsform?

Besvarelse af spørgsmål 2

Besvarelsen af dette spørgsmål må baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Med hensyn til stutteri og landbrugsejendomme er det vigtigt at der tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. På et område adskiller hesteholdet sig markant fra almindelig landbrugsvirksomhed. På afsætningsområdet er der den forskel at traditionelle landbrugsprodukter ofte er standartvarer, der leveres til et andelsselskab, hvor landmanden er underlagt leveringsret og leveringspligt, hvilket ofte betyder, at landmanden må acceptere den pris han nu en gang bliver tilbudt. Inden for hesteholdet er det anderledes, her kan der ventes med at sælge til den rigtige situation opstår. Heste er luksusvarer, altså liebhaveri og det er derfor ofte svært at forudsige den rigtige situation og pris. Dette afhænger i lige så høj grad af den eventuelle køber. Alt dette understøtter det ovennævnte i at der bør tages udgangspunkt i en periode på op til fem år ved en seriøs vurdering af et landbrug/stutteri.

Dette er vigtigt for mig som syns- og skønsmand fordi mit udgangspunkt at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende forsvarligt. For en god ordens skyld er det modsatte ikke nødvendigvis nok. Her skal jeg meddele at mit driftsøkonomiske mantra er som følger: På kort sigt er dækningsbidraget et godt resultatmål. Dækningsbidraget er at fortolke som det beløb der er til dækning af kapacitetsomkostningerne. Disse kapacitetsomkostninger er ofte faste omkostninger på kort sigt. En økonomisk forsvarlig drift forudsætter således at der på kort sigt opnås et positivt dækningsbidrag og at der på lidt længere sigt opnås et dækningsbidrag der er tilstrækkeligt stort til også at dække virksomhedens faste omkostninger. Kort sigt i denne forbindelse er et år og et lidt længere sigt er mere end et år.

Spørgsmålet nævner begrebet en sædvanlig driftsform. Her gives min opfattelse af dette. En sædvanlig driftsform på en ejendom som sagsøgers er som udgangspunkt en ejendom der drives som deltidsbrug eller er bortforpagtet. En ejendom som sagsøgers vil ofte være anskaffet som beboelse som det primære formål. Jorden anvendes til produktion af salgsafgrøder eller til produktion af foder/afgræsning til/for ejendommens husdyrhold. Alternativt vil jorden være bortforpagtet til en nærliggende landmand. Staldbygningerne vil enten stå tomme eller anvendes til et mindre husdyrhold af f.eks., kødkvæg, får eller heste.

Det er syns- og skønsmandens opfattelse at hestestutteriet beliggende på adressen ...1 ikke, ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse, er blevet drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlige driftsform. De anvendte ressourcer er ikke benyttet optimalt set over en 8 årig periode. Det har ikke været muligt at opnå et tilstrækkelig højt dækningsbidrag til at dække de langsigtede faste omkostninger.

Spørgsmål 3

Var driften i 2006 og 2007 præget af specielle forhold, f.eks. eksterne finansielle forhold i omverdenen, omlægning af driften, afsætningsproblemer eller lignende, således af årene 2006 og 2007 ikke kan karakteriseres som typiske drifts år.

Besvarelse af spørgsmål 3

Under syns- og skønsforretningen kom der to forhold frem som kan diskuteres at have karakteristika af at være specielle forhold for virksomheden, nemlig As sygdom og finanskrisen.

A havde i 2006 et uheld med en hest under foling. Hun kom rigtig slemt til skade med bl.a. hoften og fik heldigvis hjælp af nogle piger der var på stutteriet. As uheld havde alvorlige konsekvenser for hende selv, men også for stutteriet idet opstarten, som hun selv siger under syns- og skønsforretningen går i stå. Hun kan ikke deltage i arbejdet med tilridning, hun kan ikke tage hestene med til kåringer osv. Alt dette gør at hestene mister værdi. Det er syns- og skønsmandens opfattelse at dette på kort sigt er et specielt forhold for indkomståret 2006, der også kan have konsekvenser for 2007.

Med hensyn til finanskrisen i 2007 er dette selvfølgeligt et problem for de fleste også for stutterier og specielt for afsætningen. Jeg mener dog ikke at finanskrisen som sådan kan betegnes som værende så specielt at det medføres at driftsårene ikke er typiske. Finanskrisen har ramt alle. Det er dog klart at afsætningen af liebhaver produkter alt andet lige er meget hårdt ramt af finanskrisen, det er dog ikke nok til at det er atypisk.

Spørgsmål 4a

Var der i 2006 og 2007 med de daværende forhold udsigt til, at hestestutteriet ved uændret driftsform - eventuelt efter en årrække - ville give overskud eller et resultat omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse inden for hvilken tidshorisont.

Besvarelse af spørgsmål 4a

Nej, det mener jeg ikke efter min bedste evne at kunne skønne. Det er min vurdering at der i 2006 og 2007, ud fra de daværende forhold ikke var udsigt til at stutteriet kunne give et overskud eller et resultat omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Spørgsmål 4 b

Var der i virksomhedsårene med de daværende forhold udsigt til, at hestestutteriet ved uændret driftsform - eventuelt efter en årrække - ville give overskud eller et resultat omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse inden for hvilken tidshorisont.

I benægtende fald, bedes skønsmanden oplyse - i forlængelse af spørgsmål 3 - om årene 2006 og 2007 har medført/indvirket på denne negative forventning om, at medføre et overskud eller resultat omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Besvarelse af spørgsmål 4b

Det er syns- og skønsmandens opfattelse at der i virksomhedsårene med de daværende forhold ikke var udsigt til, at hestestutteriet ved uændret driftsform - eventuelt efter en årrække - ville kunne give et overskud eller et resultat omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Om forholdene i årene 2006 og 2007 har en betydning for dette er nej. Der er ingen tvivl om at As sygdom har haft en virkning på kort sigt hvilket vil sige det økonomiske resultat i 2006 og 2007. Jeg mener dog ikke at det behøver at have en langsigtet virkning idet hun enten bliver rask eller tilpasser driften til det hun nu kan klare. Hvis driften ikke kan tilpasses det sidste må den jo afhændes. Med hensyn til finanskrisen og afmatningen i afsætningen har det en betydning. Jeg har dog i forbindelse med andre syns- og skønsforretninger set aldeles pæne salgsresultater for stutterier under krisen så det kan lade sig gøre for nogen.

Spørgsmål 5

Skønsmanden bedes redegøre nærmere for om en virksomhed som sagsøgers forventedes at kunne opnå overskud på virksomhedens drift, såfremt der ikke var sket afhændelse af hestebestanden?

Besvarelse af spørgsmål 5

Jeg har som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 4b i forbindelse med andre syns- og skønsforretninger set stutteriet med de samme virksomhedsmål som dette stutteri, tjene penge. Jeg holder dog fast i min vurdering om at netop As stutteri ikke på lang sigt ville kunne opnå et overskud.

Spørgsmål 6

Skønsmanden bedes i forlængelse af spørgsmål 4 oplyse, hvilke muligheder der har været med hensyn til at finde anden driftsform eller tilpasse den benyttede driftsmodel, og hvorvidt markedet for salg af heste var negativt i perioden 2007 og frem, herunder i relation til prisudvikling og antallet af handler.

Besvarelse af spørgsmål 6

Jeg spurgte under syns- og skønsforretningen ejerne om muligheden for at udleje arealet til en nærliggende landmand. Det bedste ville naturligvis være til en mælke- eller oksekødsproducent idet ejendommens indhegnede areal ville passe fint til afgræsning for kvæg. Der blev svaret at det ikke var muligt i området så det er ikke et alternativt. Ejendommen ligger nok lige som noget af det mindste arealmæssigt sammenlignet med ejendomme med samme driftsform. Jeg må dog igen indrømme at jeg har set ejendomme med tilsvarende arealtilliggende klare sig økonomisk med heste, kvæg eller får.

Markedet for salg af heste har været underdrejet under krisen. Ingen tvivl om det. Det er svært at sælge heste og hvis det sker, er prisen lille. Det er dog et generelt problem og gælder for næsten alle.

..."

I OHs supplerende skønserklæring af 28. juli 2013 hedder det blandt andet:

"...

Spørgsmål 7

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om den nuværende besigtigelse af hestestutteriets tilstand og størrelse, herunder det forhold, at det ikke har været anvendt i lang tid (flere år) forud for skønsforretning, har betydning for skønsmanden nuværende vurdering?

a. Såfremt spørgsmål 7 besvares bekræftende anmodes skønsmanden om at oplyse, hvilket forhold, der har betydning for skønsmandens nu vurdering?

Besvarelse af spørgsmål 7

Det korte svar på dette spørgsmål er nej. Besigtigelsen af hestestutteriets nuværende tilstand under syns- og skønsforretningen har ikke haft betydning for min vurdering og dermed for mine konklusioner. Min bemærkning under besvarelsen af spørgsmål 1 i det oprindelige syns- og skønstema går udelukkende på en konstatering af tingenes umiddelbare visuelle tilstand. Jeg har ingen problemer med at kunne forestille mig stutteriet i en driftssituation.

Eftersom spørgsmål 7 ikke er besvaret bekræftende vil spørgsmål 7a ikke blive besvaret.

Spørgsmål 8

Skønsmanden anmodes om at oplyse om skønsmanden må antage, at hans vurdering ville have været anderledes, dersom man forudsætningsvist havde besigtiget ejendommen i perioden 2003-2008, hvor den var aktiv - under de forudsætninger skønsmanden har fået oplyst og tilsendt?

Besvarelse af spørgsmål 8

Et meget hypotetisk spørgsmål som er svært at svare på. Under en besigtigelse af et landbrug eller et stutteri i drift er der jo mange detaljer og enkelheder der kan betragtes og øve indflydelse på det der observeres. Som udgangspunkt vil jeg dog antage at min overordnede vurdering og konklusion ville være den samme hvis jeg havde besigtiget ejendommen i perioden 2003 -2008.

Spørgsmål 9

Skønsmanden anmodes om at oplyse om de afgivne svar er givet alene ud fra en økonomisk betragtning (og ikke landbrugsmæssig faglig betragtning)?

a. I bekræftende fald bedes skønsmanden redegøre for spørgsmål 1- 6 ud fra alene en landbrugsmæssig teknisk vurdering?

Besvarelse af spørgsmål 9

Som udgangspunkt har jeg efter bedste evne forsøgt at svare så direkte og præcis, som overhovedet muligt, på de spørgsmål der er stillet i syns- og skønstemaet.

Et af de centrale spørgsmål i det oprindelige syns- og skønstema er spørgsmål 2 der lyder

"...

Er hestestutteriet i virksomhedsårene (2003 - d.d.) ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blevet drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlige driftsform?

..."

Som jeg skriver i min besvarelse af dette spørgsmål må en besvarelse af dette baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Det vil sige at det der endes op med er en overordnet samlet teknisk-landbrugsfaglig vurdering hvor det økonomiske resultat fortæller os om der er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Som jeg understreger i besvarelsen af dette spørgsmål 2 er der to vigtige forudsætninger for vurderingen, nemlig afsætningssiden og det at heste er liebhaveri og det faktum at landbrug/stutteri er en biologisk produktion med naturlige svingninger hvilket gør at jo flere år, der kan analyseres over, jo bedre. Min analyse har taget hensyn til begge forudsætninger.

Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde.

Da der ikke er svaret bekræftende vil spørgsmål 9a ikke blive besvaret.

Spørgsmål 10

Skønsmanden bedes oplyse om, der er andre landbrugsmæssige økonomiske skoler end skønsmandens egen ?

a. I bekræftende fald bedes skønsmanden redegøre for, hvilke andre skoler der findes, og om der efter disse skoler ville være forventelige andre svar end de svar, skønsmanden har præsenteret ud fra sin egen skole?

Besvarelse af spørgsmål 10

Interessant spørgsmål. Inden for økonomi findes der en litteratur omkring økonomiske skoler og deres udvikling gennem årene. Det der i dag er mainstream er den neoklassiske skole der som udgangspunkt bygger på en fuldkommen konkurrenceøkonomi, der er mere eller mindre offentlig reguleret. Denne tilgang undervises der efter på langt de fleste universiteter i verden inklusive de danske. Det vil sige at det bliver meget svært at finde en økonom i Danmark der ikke er uddannet med udgangspunkt i en neoklassisk økonomisk tilgang.

Dette gælder også inden for landbrugsøkonomien hvor uddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet tager udgangspunkt i neoklassisk økonomi udbygget med en forståelse af de natur- og biovidenskabelige forhold der gør sig gældende for landbrugs- og fødevareproduktion. Derudover har jeg personligt en landmandsuddannelse bag mig fra før jeg i sin tid startede på universitetet. Undervisningen på landbrugsskolen tog udgangspunkt i at det driftsøkonomiske var en hel naturlig del af det teknisk-landbrugsfaglige. Dette er det samme som er tilfældet med landbrugsrådgivningen i Danmark, der tager udgangspunkt i de retningslinjer der er beskrevet i bogen" God regnskabspraksis i DLBR", der er udgivet af landbruget selv gennem landbrugsforlaget. Min tilgang til de analyser jeg foretager i disse syns- og skønsrapporter tager udgangspunkt i det ovennævnte.

Sammenfattet må svaret på spørgsmålet være at, jeg tilhører det man kan kalde mainstream skolen inden for den landbrugsmæssige økonomiske skole.

Da der ikke blev svaret bekræftende på spørgsmålet vil spørgsmål 10a ikke blive besvaret.

Spørgsmål 11

Skønsmanden bedes redegøre for spørgsmål 2 ud fra en vurdering iht. de faktiske forhold som sagsøger har drevet sin virksomhed under, og ikke i relation til skønsmandens opfattelse af "sædvanlig driftsform", som redegjort for?

Besvarelse af spørgsmål 11

Jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår dette spørgsmål. I besvarelsen af spørgsmål 2 redegør jeg for hvad jeg forstår ved en "sædvanlig driftsform". Definitionen er bred og sagsøgers ejendom falder inden for min opfattelse af begrebet. Det er så det. Min samlede vurdering er baseret på de faktiske forhold som sagsøger har drevet sin virksomhed under. Dette får derfor ikke konsekvenser for konklusionen på besvarelsen af spørgsmål 2. Det allerede skrevne står ved magt.

Spørgsmål 12

Skønsmanden anmodes om at redegøre for på hvilket grundlag at den aktuelle finanskrise ikke kan betragtes som værende speciel og atypisk i forhold til normalen før finanskrisen for liebhaver produkter?

Besvarelse af spørgsmål 12

Som jeg har redegjort for under besvarelsen af spørgsmål 2 i den oprindelige syns- og skønsrapport er afsætningssiden for stutteridrift ret specielt i forhold til almindelig landbrugsvirksomhed. Inden for landbrug er landmanden pristager hvilket betyder at han må acceptere den pris markedet tilbyder på et givet tidspunkt. Inden for hestehold er det anderledes. Ejeren kan vente med at sælge til den rigtige køber står parat med den rigtige pris. Heste er såkaldte luksusvarer, altså liebhaveri og det er derfor ofte svært at forudsige den rigtige situation og pris. Dette afhænger i lige så høj grad af den potentielle køber og dennes præferencer der ofte er noget der er langt mere end pris.

Dette indikerer at finanskrisen har haft en betydning. Handel med liebhaveri er konjunkturfølsomt i den forstand at segmentet der har råd til luksusvarer nok alt andet lige blev mindre da krisen ramte. Konjunktursvingninger er dog noget man som virksomhedsejer må leve med og indkalkulere i den normale drift. Dette gælder også stutteridrift. Det er et vilkår og man må derfor være klar til tilpasning i begge retninger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre er det jo forbi ens virksomhed er for lille, for ekstensiv eller for dårligt drevet.

Finanskrisen kan efter min bedste vurdering ikke betragtes som værende en grund til et atypisk driftsår.

Spørgsmål 13

Skønsmanden bedes redegøre for, hvorfor der ikke var mulighed for, at driften i 2006 og 2007 kunne give et overskud eller et resultat omkring 0,00 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn (svar til spørgsmål 4 a og 4 b) under hensyntagen til As sygdom og den globale finanskrise? Ved besvarelsen af dette spørgsmål bedes skønsmanden forudsætte, at stutteriet i 2009 og 2010 gav overskud, idet de af revisor udarbejdede resultatopgørelser for 2009 og 2010 anses for retvisende.

a. Herunder bedes skønsmanden oplyse om de af skønsmanden omtalte "andre stutterier" er sammenlignelige med den aktuelle drift, både i størrelse, situation, omfang og stilling?

Besvarelse af spørgsmål 13

Der er ingen tvivl om at As sygdom har haft betydning for resultatet i 2006 og 2007. Hun redegjorde under syns- og skønsforretningen for forløbet og for nogle af de problemer det skabte for hende i det daglige arbejde. Som skrevet i den oprindelige syns- og skønsrapport er dette med til at gøre 2006 og 2007 til atypiske driftsår. Der kan også være en sammenhæng mellem hendes sygdom og den manglende tilpasning af driften og afsætningen til de dårlige konjunkturer, der satte ind i 2007. Finanskrisen kan dog ikke betegnes som værende årsag til atypiske driftsår.

Lavkonjunkturer er et vilkår.

En forudsætning om overskud i 2009 og 2010 ændrer ikke denne konklusion.

Jeg har gennem årene lavet mange syns- og skønssager omhandlende stutterier. Jeg har også lavet en håndfuld sager omhandlende stutterier og deres drift i perioden under finanskrisen. De fleste af sagerne ligner hinanden med hensyn til størrelse, omfang og stilling. Situationen kan skifte lidt fra sag til sag, men flere af dem har også år der kan betegnes som atypiske driftsår.

Spørgsmål 14

Skønsmanden bedes redegøre for, hvorfor der ikke var mulighed for, at driften i 2006 og 2007 kunne give et overskud eller et resultat omkring 0,00 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn (svar til spørgsmål 4 a og 4 b) under hensyntagen til As sygdom og den globale finanskrise? Ved besvarelsen af dette spørgsmål bedes skønsmanden forudsætte, at stutteriet i 2009 og 2010 gav underskud, idet en del af stutteri-/transportvirksomhedens fællesudgifter henføres til stutteriet, og idet der bortses fra en del af de af sagsøger oplyste stigninger i besætningens værdi.

Besvarelse af spørgsmål 14

Der er ingen tvivl om at As sygdom har haft betydning for resultatet i 2006 og 2007. Hun redegjorde under syns- og skønsforretningen for forløbet og for nogle af de problemer det skabte for hende i det daglige arbejde. Som skrevet i den oprindelige syns- og skønsrapport er dette med til at gøre 2006 og 2007 til atypiske driftsår. Der kan også være en sammenhæng mellem hendes sygdom og den manglende tilpasning af driften og afsætningen til de dårlige konjunkturer, der satte ind i 2007. Finanskrisen kan dog ikke betegnes som værende årsag til atypiske driftsår. Lavkonjunkturer er et vilkår.

En forudsætning om underskud i 2009 og 2010 ændrer ikke denne konklusion. Det samme er tilfældet med besætningsværdien.

Spørgsmål 15

Skønsmanden bedes redegøre for hvorledes besvarelsen i spørgsmål 5 er fremkommet med sammenlignelige stutterier med samme virksomhedsmål, når det samtidigt henses til at skønsmanden ikke finder, at den aktuelle drift er sædvanlig i svaret til spørgsmål 2?

Besvarelse af spørgsmål 15

Der er hvis tale om to forskellige opfattelser af hvad det er der er spurgt om og svaret på. Det jeg har svaret på under spørgsmål 2 er netop om driften på sagsøgers ejendom er sædvanligt på en ejendom af den type som sagsøger driver. Efter at have givet min opfattelse af hvad en sædvanlig driftsform er på en ejendom af sagsøgers type må det jo konkluderes at sagsøger netop driver en bedrift med en sædvanlig driftsform. Da driften er sædvanlig kan den sammenlignes med andre bedrifter der er drevet sammenligneligt.

Spørgsmål 16

Skønsmanden bedes besvare spørgsmål 6 under de aktuelle forhold med hestestutterier og ikke med ukendte sammenlignelige landbrug ((ikke-stutterier) (især når det henses til at skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 og 4)?

Besvarelse af spørgsmål 16

Dette spørgsmål forstår jeg ikke rigtigt. Jeg vil mene at jeg klart, tydelig og præcis har svaret på spørgsmål 6. Jeg har ikke yderligere noget at tilføje.

..."

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at hun har været hesteinteresseret siden 1962 og hendes arbejde og uddannelse har været koncentreret om avl, hesteshows m.m.

G1 var et varmblodsstutteri med ca. 60 heste, hvor der var avlsheste, der skulle vises frem. Hun var ansat som bestyrer og skulle sørge for, at stutteriet kørte, som det skulle, herunder hvilke avlshingste, der skulle satses på, og hvilke der skulle sælges. Hun var leder og ansat af ejeren. Der var også opstallede heste. Hun arbejdede der fra 1973 til 1979, hvor G1 blev solgt. Det foregik på samme måde på G2, hvor hun også var bestyrer. Der var tale om store erhvervsmæssige hestestutterier.

Hun har altid gerne ville begynde for sig selv, og da hun arvede fra sine forældre, kunne hun føre det ud i livet. De så på forskellige ejendomme og fandt ejendommen i ...1 i 2003. Hun vurderede, at ejendommen var egnet til at drive et egentlig stutteri, blandt andet fordi der var ridehus, og at foldene lå rundt om gården, så det var sikkert. De måtte investere i maskiner, så de kunne ordne jorden, da den tidligere ejer ikke havde nogle maskiner.

Hun lavede forretningsplanen for stutteriet sammen med sin ægtefælle, B. De startede virksomheden op fra bunden. Man skulle først finde nogle gode hopper og dernæst en god hingst for at være sikker på, at produktet er salgbart. Der gik et år med at finde en hoppe, hvorefter den blev bedækket. Hoppen er i fol i 11 måneder, hvorefter der går 3 år før føllet kan tilrides. Der er ikke idé i at sælge et føl forud for, at det er tilredet, og der vil således gå mellem 5-6 år før, at føllet har tillært så meget grundridning, at det vil være optimalt at sælge det.

Avlshingsten TC blev anskaffet i 2005 efter sæsonafslutning, så hingsten kunne først bruges til avl fra 2006. Hopperne blev anskaffet i 2004 og blev bedækket af fremmede hingste frem til 2006. Der lå noget arbejde i at finde egnede hingste. Der var gode fremskridt frem til, at hun brækkede hoften i juli 2006, da en hest væltede hende, og hun har ikke redet siden. Der var dog også nogle dårlige føl, men fremtiden så lys ud.

Udlejning af hestebokse skulle kun finde sted, hvis der var ledig kapacitet. Der var syv hestebokse i normal størrelse og seks i ponystørrelse. Avlshingsten er centralt registreret under landsudvalget for heste, hvilket man har pligt til, hvis man vil avle heste og have papirer på det. Dette gælder både erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig avl.

Værdiopgørelsen pr. 30. december 2008 fra VL skulle bruges til regnskabet. Revisoren anbefalede, at de fik en vurdering. VL er en hestekonsulent, som havde erfaring med at vurdere heste. De fandt hende gennem netværket, formenlig gennem Stutteri G3, hvor de havde købt hopperne.

Hun kender til skattesagen og mener, at der kom to medarbejdere fra SKAT før august 2009 for at besigtige stutteriet. De havde aldrig været på et stutteri og vidste ikke, hvad det var. B viste dem rundt på stutteriet og forklarede dem, hvad et stutteri var og indebar. De sagde allerede da, at der var tale om en hobbyvirksomhed, og at der ikke var tale om erhvervsvirksomhed. SKAT spurgte ikke ind til hvilken type hestehold, det var. Afgørelsen var baseret på denne besigtigelse.

Hun er ikke enig i, at virksomheden ikke på sigt ville give overskud. Det tager tid at få virksomheden til at løbe rundt, da man skal have føllene klar til at blive solgt, ligesom der vil være spild i form af f.eks. dødfødte føl. Der var heller ikke nogle, der forudså, at der kom en krise, hvor salget gik i stå. Hun troede på, at det ville give overskud, da hun ellers ikke ville have investeret tid og penge i det. De skulle tjene beskattede penge for at lægge dem ind i stutteriet, så SKATs afgørelse betød, at de måtte skære ned og sælge fra. Det har været hårdt, og hendes livsdrøm er blevet splittet ad.

På sagsøgtes advokats forespørgsel har hun forklaret blandt andet, at årsagen til, at de ikke udlejede hestebokse fra 2004, var, at lejeren fandt andre bokse, og da hun selv var begyndt at se på heste, var der ikke grund til at begynde at udleje boksene igen. Hegnet kostede omkring 190.000 kr. Derudover blev der blandt andet indkøbt en traktor, en silo til foder m.m. Der måske brugt 3- 400.000 kr. på driftsmateriel. TC var registreret som avlshingst, da han blev indkøbt, men det viste sig, at der ikke var noget marked for ekstern bedækning. De heste, der blev solgt i 2009, blev solgt for en lav pris på mellem 5-10.000 kr., da priserne allerede var i bund. Hestene er udvokset, når de er mellem 5 og 7 år. Nogle hopper kan ikke bruges til avl, nogle kan bruges til avl til de er 14-15 år og nogle helt op til 20 år. De to yngste avlshopper blev solgt i 2009.

Foreholdt noter årsregnskab for 2009 forklarede hun, at det er nemt at bogføre omkostningerne ved salg af heste, da det blot skal føres ind i regnskabet. G4, der er bogføringsomkostninger, vedrører vognmandsforretningen og har ikke med stutteriet at gøre. G4 stutteriet i ...3, der står for at udfylde bilagene, er ansat af G5.

Foreholdt resultatopgørelse for 2005 forklarede hun, at hun ikke kan sige om administrationsomkostningerne på knap 25.000 kr. fra 2005 er retvisende. Det kan være indkøb af computer, regnskabsprogrammer og hjemmeside.

Revisor NR har forklaret blandt andet, at han begyndte at lave regnskab for sagsøgerne i 2006, hvor han overtog det fra en kollega. I den forbindelse drøftede de afskrivninger, men sagsøgerne havde valgt ikke at afskrive, da de på et senere tidspunkt i forbindelse med pensionen ville sælge stutteriet, hvorfor det ville være at udskyde en skattemæssig byrde. I regnskabet er der taget udgangspunkt i købsprisen af ejendommen, hvor stuehuset og jorden er trukket ud. Han vurderer erhvervsbygningerne til en værdi på ca. 200.000 kr., hvorfor bygningsafskrivningen på 5 % vil udgøre ca. 10.000 kr. årligt. Administrationsomkostningerne var ikke afsat i regnskabet.

Vedrørende brev af 30. april 2012 til sagsøgernes advokat har han forklaret, at hovedvirksomheden var Bs vognmandsvirksomhed. Den havde høje administrationsudgifter. Når der er tale om en blandet virksomhed, differentierer man omkostningerne i forhold til omsætningen. Han mener, at han skønnede, at administrationsomkostningerne var for høje.

Vedrørende brev af 13. juni 2012 til sagsøgernes advokat har han forklaret, at hvis man ikke tager højde for værdiansættelsen af besætningen, er Kammeradvokatens tal korrekte. Hvis værdiansættelsen lægges til grund, er underskuddet vendt til et overskud i 2008 baseret på den sagkyndige vurdering. I 2009 og 2010 er der reelt givet overskud.

I noterne til resultatopgørelsen for 2009 for stutteriet fremgår et resultat på ca. 3.900 kr. for 2009. I noterne til resultatopgørelsen for 2010 fremgår et resultat på 2.139 kr.

På sagsøgtes advokats forespørgsel har han forklaret, at vurdering af hestebestanden på de 387.000 kr., som er lavet af VL, er lagt til grund for regnskabet og er grunden til, at stutteriet gav overskud i 2008. Der er kun to poster på ca. 28.000 kr. tilbage i regnskabet, hegn og ridebane, som man valgte ikke at afskrive. Det blev i begyndelsen foretaget småafskrivninger, men der er ikke afskrevet på maskiner eller andet driftsmateriel efter, at han har revideret selskabet. Der var noget materiel ved købet af ejendommen og efterfølgende er der foretaget straksafskrivninger.

Der er ikke ved ultimo værdien i 2009 taget højde for, at der er solgt 9 heste under værdien. Han har lagt de tal ind, som han har fået oplyst, herunder at der er indgået 50.000 kr. ved salg af heste. Han mente, at der var kommet andre heste til i 2009, men han har ikke fået oplyst, at det ikke var tilfældet. Herefter vil værdiansættelsen i 2009 ikke være korrekt. Han har ikke kendskab til, hvad der reelt sker på markedet.

Han bankede i bordet i 2007 og sagde, at de ikke kunne fortsætte med den skønsmæssige ansættelse af værdien. Han kan ikke huske, om der er sket en nedskrivning af vurderingen af hestene. Han kan ikke svare på, om der i resultatopgørelsen for 2010 er en retvisende værdiansættelse af besætningen, da tallene er fremkommet på baggrund af de oplysninger, som han har fået. I bakspejlet skulle han formentlig have indhentet en liste over hestebesætningen, men det er klienten selv, der laver værdiansættelsen.

B har blandt andet forklaret, at han har beskæftiget sig med vognmandsvirksomhed siden 1986. Han lærte A at kende i 1996-97 og fik i den forbindelse viden om hesteverdenen. Han driver fortsat vognmandsvirksomhed. De var fælles om at finde og anskaffe sig stutteriet. Det var bestemt ikke tænkt som en hobbyvirksomhed, men som en egentlig virksomhed. De lavede forretningsplanen sammen, og A skød sin arv ind i virksomheden. As datter har været rytter på bruttolandsholdet og avler også heste.

Da han fik henvendelsen fra SKAT af 8. januar 2009, tænkte han, at det var en del af den almindelige kontrolvirksomhed. Han kontaktede deres revisor, der sendte SKAT det ønskede materialet. Det faldt ham ikke ind, at det drejede sig, om der ikke var tale om erhvervsvirksomhed. Der var et møde med SKAT inden afgørelsen i august 2009, hvor to medarbejdere kom hjem til dem. De oplyste, at de aldrig havde set et stutteri før, men de fortalte ikke hvorfor, at de var kommet. I slutningen af mødet nævnte medarbejderne fra SKAT, at der efter deres opfattelse var tale om hobbyvirksomhed, hvilket han ikke tænkte nærmere over. Da de var kørt igen, tænkte han, at de nu vidste, hvad stutterivirksomhed handlede om, blandt andet fordi de havde bedt om regnskaberne. Da SKAT traf afgørelse i august 2009, var det første gang, at han hørte, at der ikke skulle være tale om erhvervsvirksomhed.

Der har ikke været sat spørgsmålstegn ved indkomstårene 2003-2005 og 2008-2010. I 2003-2005 blev der indrømmet skattemæssigt fradrag for underskuddet i stutterivirksomheden. Sammenblandingen af transportvirksomheden og stutterivirksomheden skete sidst i 2005, først i 2006. Det skete som konsekvens af, at en kunde gik konkurs, hvorfor de valgte at lukke selskabet.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i deres påstandsdokument gjort gældende:

"...

at

der er tale om et erhvervsmæssigt stutteri, idet

 

at sagsøger har indrettet dette fysisk og økonomisk efter at det skal være overskudsgivende, hvorfor den er tekniskstutteri (landbrugsfagligt) sædvanlig og forsvarlig,

 

at sagsøger har de fornødne forudsætninger for fagligt at kunne drive stutterivirksomhed og ikke blot er "glad for at ride",

 

at sagsøger forud for driftens opstart lagde en forretningsplan for undersøgelse af lønsomheden,

 

at virksomheden har intensitet og seriøsitet, der understøttes af de markedsmæssige planlægninger og tiltag samt omkostningerne ved forbedringerne af det eksisterende stutteri,

 

at hestebestandens størrelse på 12 stk. skaber en stærk formodning for at der er tale en erhvervsvirksomhed,

 

at sagsøgers investeringer i stutterivirksomheden, både ved erhvervelsen af den nuværende ejendom og de efterfølgende forbedringer er væsentlige og tillige understøtter at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed,

 

at tilrettelæggelsen af driften var/er foretaget forsvarligt,

 

at

sagsøgers bevis for at sagsøgers drift af stutteriet i 2006 og 2007 var drevet teknisk følger af den fremlagte dokumentation i bilag 3 - 8,

 

at

sagsøgte har tidligere redegjort for at stutteriet kunne og ville give overskud gennem det tidligere fremlagte, herunder bilag 8,

 

at

det forhold, at sagsøger har haft et underskud ikke kan frakendes retten til at være en erhvervsmæssig virksomhed,

 

at

den indhentede erklæring om hestebestandens værdi pr. 31.12.2008 (bilag 8) ikke er indhentet til brug for sagen,

 

og derfor kan lægges til grund for at underskuddet i 2008 blev vendt til et overskud, hvorved virksomheden opfyldte forudsætninger udstedt i sagsøgers forretningsplan og forventninger, hvorved det tillige understøttes at underskuddet alene var forbigående grundet den langvarige proces ved hesteuddannelse på et stutteri,

 

at

bilag 8 ikke var indhentet i forbindelse med SKATs afgørelsessag om nægtelse af fradragsretten - hvilket fremgår med al tydelighed af datoen for indhentelsen samt vil kunne bevidnes af sagsøgernes revisor,

 

at

SKAT korrigerer besætningsværdien i forbindelse med deres afgørelse af nægtelse af godkendelse af fradraget er ikke er faktuel omstændighed, der medfører at besætningsværdien er værdimæssigt som SKAT (fejlagtigt) antager.

 

Det gøres supplerende gældende, at SKAT på ingen vis har sagligt dokumenteret, at delafgørelsen om ændringen af besætningsværdien - med netop bilag 8 taget i betragtning som indhentet før SKAT overhovedet opstartede sagen - er korrekt, hvorfor det gøres supplerende gældende, at denne delafgørelse er ugyldig,

 

at

sagsøgte bærer bevisbyrden for at besætningsværdien ikke er som dokumenteret (bilag 8) redegjort for af sagsøgerne, og den er ikke løftet,

 

Sagsøgte er opfordret til at dokumentere, at bilag 8 er ensidigt indhentet og at det er efter dets indhold uegnet til brug for værdien af hestene samt at dokumentere at erklæringen ikke er rigtig, som anført af sagsøgte, hvilket forhold sagsøgte ikke har gjort, hvorfor det må lægges processuelt til grund.

 

At bilaget er indhentet før SKATs oprindelige afgørelse samt at indholdet i relation til vurderingen af bestanden må lægges til grund, til støtte for sagsøgernes værdivurdering på tidspunktet for erklæringens afgivelse.

 

at

sagsøgernes bevis for besætningsværdien tillige vil blive understøttet af partsforklaringerne,

 

at

fællesudgifterne kan fordeles som gjort af revisor.

 

Det gøres hertil særskilt gældende, at denne fordelingsnøgle tidligere har været accepteret af Skattecenteret i en anden af revisors sager, og at denne praksis binder SKAT iht. god forvaltningsskik.

Derudover følger det af SKM2009.819.LSR, hvor det blev slået fast, at fordelingen af fællesudgifter skal ske iht. omsætningen (sagen vedrørte momslovens § 38, stk. 1, i relation til fordeling af fradragsretten for moms og ikke-momsbelagte udgifter).

 

I henhold til momslovens § 38, stk. 1 sker fordelingen efter et konkret skøn baseret på den faktiske brug af ressourcer på de relevante aktiver, der ligger til grund for skønnet.

 

Det gøres gældende, at revisor for sagsøger har foretaget netop et konkret skøn over ressourceanvendelse af de relevante aktiver, og det gøres supplerende hertil gældende, at sagsøgte har bevisbyrden for, at dette skøn ikke er foretaget korrekt, og denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet.

 

Det gøres gældende, at afgørelsen og momslovens § 38, stk. 1 principper må anvendes analogt i nærværende sag til afgørelse af fordelingen for fællesudgifterne, hvorfor den foretagne fordeling af sagsøgers revisor - der er foretaget i overensstemmelse hermed - er foretaget i lighed for retspraksis og gældende ret.

 

Det bemærkes hertil, at stutteriets omsætning og udgifterne og fordelingsnøglen for det udøvet skøn herfor vil blive redegjort tilbundsgående af virksomhedens revisor i forbindelse med dennes vidneforklaring. Som tidligere og gentagne gange oplyst indstillede sagsøger driften af stutteriet efter SKATs opstart af sagen pga. uoverskueligheden af SKATs krav. Dette vil blive uddybet under partsforklaringen.

 

Det bestrides, at der er foretaget en kamuflering af stutterivirksomhedens driftsresultat, og det bestrides supplerende, at sagsøgte har løftet sin bevisbyrde herfor.

 

I relation til sagsøgtes intensitetskrav anbringende skal det gøres konkret gældende, at sagsøger har tilladt lønudbetaling i henhold til den likvide mulighed uagtet omfanget - og dette omfang vil bekræftes under hovedforhandlingen har været omfangsrigt - af arbejdsindsatsen.

 

I relation til besætningens værdi ultimo 2009 og ultimo 2010 vil værdien blive redegjort for under hovedforhandlingen af sagsøger, herunder en redegørelse af værdien grundet udviklingen af hestene.

 

Værdien understøttes endvidere af det allerede fremlagte bilag 8.

 

at

de foretagne salg af hestebestanden grundet finanskrisen og SKATs afgørelse er driftsmæssige forsvarlige dispositioner,

 

at

sagsøgte bør anerkende at sagsøger driver erhvervsmæssig virksomhed, og bør anerkende at sagsøger bør tillades fradragsret for de påstået beløb for de pågældende indkomstår.

                   

Til støtte for de nedlagte påstande, bestrides det:

at

sagsøgers virksomhed er en hobbyvirksomhed, og det gøres særskilt gældende, at SKAT bærer bevisbyrden herfor, og at den bevisbyrde ikke er løftet,

 

at

det forhold, at A er interesseret i heste - hvilket uomtvisteligt tillige fremgår af bilag 3 - er et sagligt kriterium for om sagsøger driver en erhvervsmæssig virksomhed, idet det gøres hertil særskilt gældende,

 

at enhver iværksætter/selvstændig virksomhedsejer må formodes at have en stærk interesse i den pågældende produkt, der søges omsat af virksomheden til offentligheden,

 

at

SKAT er berettiget til at korrigere tidligere årsbesætningsværdi er på baggrund af alene tidligere års resultater, idet SKAT ikke sagligt har redegjort for baggrunden for hvorfor den indhentede erklæring om bestandens værdi pr. 31.12.2008 ikke kan lægges til grund, idet denne uomtvisteligt er indhentet før SKATs opstart af nogen sag med sagsøger, og uden sagsøger var bekendt med SKATs handling herom,

 

at

SKAT foretog inddragelse af bilag 8 i forbindelse med deres korrektion, idet det ingensteds af bilag E fremgår at Skatteankenævnet har taget stilling konkret og sagligt til bilag 8 i forbindelse med deres afgørelse (eller modsætningsvist har afvist bilag 8s indhold i forbindelse med afgørelsen) eller at Landsskatteretten har ligeså, jf. bilag 1 side 8.

Til støtte for omkostningspåstanden, gøres det gældende:

at

sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

..."

Sagsøgte har i sit sammenfattende processkrift gjort gældende, at

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgernes stutteri ikke udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i 2006 og 2007, hvorfor sagsøgerne ikke har ret til at fradrage stutteriets underskud i den skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 6, litra a.

 

Den, der mener sig berettiget til et skattefradrag, har bevisbyrden for, at der er afholdt en fradragsberettiget udgift, jf. SKM2004.162.HR og SKM2007.321.HR.

 

Sagsøgerne har derfor bevisbyrden for, at stutteriet udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed, jf. SKM2005.301.HR og SKM2007.321.HR. Der er en række krav, som skal være opfyldt, for at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig. En stutterivirksomhed kan alene anses for erhvervsmæssig, hvis følgende 3 betingelser er opfyldt:

 

  • Driften skal ud fra teknisk-landbrugsfaglig vurdering kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. UfR 1994.530H.
  • Der skal være udsigt til, at virksomheden vil kunne give overskud, jf. UfR 1994.530H.
  • Virksomheden skal have et vist omfang ("intensitetskravet"), jf. SKM2005.301.HR.

Sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for, at disse krav er opfyldt. I det følgende vil sagsøgtes hovedsynspunkt blive uddybet:

Sagsøgerne har ikke godtgjort, at driften af deres stutteri i 2006 og 2007 bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok var sædvanlig og forsvarlig og tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat. Tværtimod er der ført modbevis med syns- og skønserklæringen af 9. december 2012. Heraf fremgår bl.a. (spørgsmål 2):

"...

Det er syns- og skønsmandens opfattelse at hestestutteriet beliggende på adressen ...1 ikke, ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse, er blevet drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlige driftsform. De anvendte ressourcer er ikke benyttet optimalt set over en 8 årig periode. Det har ikke været muligt at opnå et tilstrækkeligt dækningsbidrag til at dække de langsigtede faste omkostninger.

..."

Sagsøgerne har heller ikke godtgjort, at der var udsigt til, at stutteriet ville give overskud, jf. også skønsmandens besvarelse af spørgsmål, 4a, 4b og 5, hvor stutteriets rentabilitet opsummeres således (spørgsmål 5):

"...

Jeg har som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 4b i forbindelse med andre syns- og skønsforretninger set stutteriet med de samme virksomhedsmål som dette stutteri, tjene penge. Jeg vil holder dog fast i min vurdering om at netop As stutteri ikke på lang sigt ville kunne opnå overskud.

..."

Oplysninger om, at A er kommet til skade, ændrer ikke ved, at betingelserne om forsvarlig og sædvanlig drift samt udsigt til overskud skal være opfyldt.

Sagsøgerne har endvidere ikke godtgjort, at stutteriet i 2006 og 2007 havde et sådant omfang, at det kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Det er en betingelse for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, at dens omsætning har en vis minimumsstørrelse ("intensitetskravet"), jf. SKM2005.301.HR. Der er tale om et objektivt krav, og konkrete omstændigheder som eksempelvis As sygdom (brækket hofte) giver ikke grundlag for at bortse fra kravet om en vis omsætning, jf. UfR 1996.229/2H. Når der bortses fra de udokumenterede og meget betydelige udsving i hestenes værdi, har omsætningen i stutterivirksomheden været ganske lille.

Stutteriets omsætning ved salg og opstaldning af heste var som følger:

2006 (bilag A, note i og bilag 11):

 

Pension/opstaldning af heste

11.280,- kr.

Salg af heste

13.600,- kr.

 

2007 (bilag B, note i og bilag 12):

 

Pension/opstaldning af heste                   

2.201,- kr.

Salg af heste

31.870,- kr.

 

2008 (Bilag C, note 1 og bilag 13)

 

Pension/opstaldning af heste

2.801,- kr.

Salg af heste

3.232,- kr.

 

2009 (bilag J, note 9, bilag 14)

 

Pension/opstaldning af heste

0,- kr.

Salg af heste

50.540,- kr.

 

2010 (bilag 15)                  

 

Pension/opstaldning af heste

0,- kr.

Salg af heste

0,- kr.

Som det fremgår af regnskaberne (bilag A, B, C, J og 15) var stutteriets yderst beskedne omsætning end ikke nok til at dække udgifter til foder og dyrelægeregninger.

Når stutteriet alligevel ifølge sagsøgernes regnskaber udviser overskud i 2008, 2009 og 2010, skyldes dette derfor alene de betydelige, men i øvrigt helt udokumenterede udsving i besætningens værdi. Sagsøgte bestrider derfor, at de af sagsøgerne opgjorte besætningsværdier er retvisende. SKAT var derfor også berettiget til at korrigere besætningsværdierne for 2006, 2007 og 2008. Før SKATs korrektion var der et voldsomt udsving i besætningsværdierne fra 286.400 kr. ved årsskiftet 2006/2007 via 150.000 kr. ved årsskiftet 2007/2008 til 387.000 kr. ved årsskiftet 2008/2009. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at et sådant voldsomt udsving rent faktisk fandt sted. SKATs korrektion blev foretaget under inddragelse af VLs erklæring (bilag 8), jf. SKATs udtalelse af 19. november 2009 (D, side 2) og skatteankenævnets afgørelse af 10. juni 2010 (bilag E, side 4).

Sagsøgte har protesteret ikke imod, at VLs erklæring (bilag 8) indgår som bilag i sagen. Erklæringen er dog uegnet som dokumentation for værdien af hestene, allerede fordi den er indhentet ensidigt af sagsøgerne. Det bestrides, at VLs erklæring (bilag 8) beviser, at stutteriets underskud blev vendt til et overskud i 2008.

Udsvingene kan heller ikke forklares ud fra oplysningerne om køb og salg af heste i sagsøgernes regnskaber, jf. bilag A - C og talopstillingen nedenfor. Det gøres derfor gældende, at VLs erklæring (bilag 8) under ingen omstændigheder dokumenterer de påståede udsving i besætningsværdien. Erklæringen vedrører besætningsværdien pr. 31. december 2008 og indeholder ingen vurdering af, hvad besætningsværdien tidligere var.

I talopstillingen nedenfor er indsat regnskabernes oplysninger om primo værdier, ultimo værdier, køb og salg. Som det fremgår, er der i 2007 og 2008 stor forskel mellem på den ene side besætningens ultimo værdi og på den anden side besætningens primo værdi reguleret med årets køb og salg af heste.

 

2006     

2007     

2008     

Primo værdi

250.000 kr.

286.400 kr.

150.000 kr.

Køb af heste

50.000 kr.

0 kr.

5.000 kr.

Salg af heste

- 13.600 kr.

- 31.870 kr.

- 2.961 kr.

ultimo værdi

286.400 kr.

150.000 kr.

387.000 kr.

primo værdi reguleret

 

 

 

med køb og salg

286.400 kr.

254.530 kr.

152.039 kr.

difference

0 kr.

- 104.530 kr.

234.961 kr.

Sagsøgerne har ikke opfyldt sagsøgtes opfordring 2 til at redegøre for og dokumentere, hvad der skulle være årsagen til besætningsværdiens påståede fald på 104.530 kr. i 2007 og besætningsværdiens påståede stigning på 234.961 kr. i 2008. Tværtimod har sagsøgernes revisor i bilag 10 (1. side, 3. afsnit) anført, at besætningsværdien på 150.000 kr. ultimo 2007 var for lav. Sagsøgernes revisor har således erkendt, at regnskabernes oplysninger om voldsomme udsving i besætningsværdien ikke er retvisende.

For så vidt angår 2009 bemærkes, at tallene i note 9 til regnskabet for 2009 (bilag J) sammenlagt giver stutterivirksomheden et overskud på 3.905 kr. for 2009 (før fradrag af driftsmæssige afskrivninger og fællesudgifter, jf. herom nedenfor). Dette påståede overskud skyldes dog alene en hævdet stigning i besætningens værdi på 50.000 kr. (fra 387.000 kr. primo 2009 til 437.000 kr. ultimo 2009).

Primo 2009 indgik der ifølge bilag 16 i alt 13 heste i besætningen (TA, TM, TT, TB, TC, TU, TK, TL, TI, TV, TO, TN, TD). Samme år blev bestanden forøget med to føl (SN og SC) (bilag 16).

I løbet 2009 blev bestanden dog samlet set reduceret med i alt 10 heste. 1 hest blev sendt til slagtning (bilag 16), mens i alt 9 heste i samme år (herunder de ovennævnte føl født samme år) blev solgt til en samlet sum af 50.540 kr. (bilag 16, 14 og J, note 9).

Ultimo 2009 indgik der derfor alene 5 heste i besætningen (bilag 16) (TA, TC, TI, TC, TN, TD). Det bemærkes, at to af de alt 5 tilbageværende heste (TN og TD) i 2011 blev foræret væk. En reduktion af stutteriets besætning fra 15 til 5 heste i løbet af 2009 indbragte således alene bruttoindtægter på 50.540 kr.

På den baggrund bestrides det som udokumenteret, at besætningens værdi skulle være steget med (yderligere) 50.000 kr. i løbet af 2009 (fra 387.000 kr. primo 2009 til 437.000 kr. ultimo 2009). Allerede derfor bestrides det, at stutterivirksomhedens resultat for 2009 udviste et samlet overskud på 3.905 kr. jf. note 9 til regnskabet for 2009 (bilag J). Dette påståede overskud skyldes alene den hævdede men helt ubegrundende antagelse om en stigning i besætningens værdi på 50.000 kr.

For så vidt angår regnskabet for 2010, bemærkes, at tallene i note 8 til regnskabet for 2010 (bilag 15) sammenlagt giver stutterivirksomheden et overskud på 2.139 kr. (før fradrag af driftsmæssige afskrivninger og fællesudgifter, jf. herom nedenfor).

Dette påståede overskud skyldes dog alene endnu en udokumenteret stigning i besætningens påståede værdi på 28.000 kr. (fra 437.000 kr. primo 2010 til 465.000 kr. ultimo 2010).

Primo 2010 indgik der ifølge bilag 16 i alt 5 heste i besætningen (TA, TC, TI, TN, TD). 3 af disse heste indgår efter det senest oplyste stadig i besætningen. 2 af disse heste blev som nævnt foræret væk i 2011. På den baggrund bestrides det som udokumenteret, at besætningens værdi skulle være steget yderligere med 28.000 kr. fra primo 2010 til ultimo 2010. Dermed bestrides det også, at stutterivirksomhedens resultat for 2010 udviste et overskud.

På denne baggrund fastholdes det. at SKAT har været berettiget til at korrigere besætningsværdierne.

Der er udarbejdet fælles regnskaber for sagsøgernes stutterivirksomhed og transportvirksomhed. Ved at sammenblande de to virksomheders økonomi, har sagsøgerne kamufleret stutterivirksomhedens dårlige økonomi. Imidlertid skal de to virksomheder adskilles og bedømmes hver for sig.

Stutteriets driftsresultat skal opgøres som resultatet før driftsmæssige afskrivninger, jf. UfR 2009.770 H og SKM2011.30.VLR . Sagsøgerne har oplyst, at der til brug for stutteriet er opsat hegn og led, anlagt ridebane samt opført udebokse og ridehal, jf. stævningen, side 3, 3. afsnit. Det må således antages, at afskrivninger i de fælles regnskaber i hvert fald delvist vedrører stutteriets aktiver.

Det fremgår af stutteri-/transportvirksomhedens fælles regnskaber, at stutteri/transportvirksomheden har haft udgifter til administration, lokale/produktion, lønninger og afskrivninger m.v. I regnskaberne er de nævnte udgifter opgjort som fælles udgifter for stutterivirksomheden og transportvirksomheden. De nævnte udgifter vil i det følgende blive omtalt som stutteri-/transportvirksomhedens "fællesudgifter". Det fremgår ikke af regnskaberne, hvor stor en del af disse fællesudgifter der vedrører henholdsvis stutterivirksomheden og transportvirksomheden.

Revisor NR har i brev af 13. marts 2012 (bilag 10) og i brev 30. april 2012 (bilag N) opstillet beregninger af stutterivirksomhedens driftsresultater i virksomhedsårene. I brevet af 13. marts 2012 anfører NR som nævnt, at den selvangivne besætningsværdi ultimo 2007 var for lav (bilag 10, 1. side, 3. afsnit). På den baggrund anfører NR i brev af 11. april 2012 (bilag L) nogle ændringer af sine beregninger.

Med de ændringer, som er anført i brevet af 11. april 2012 (bilag L), er stutterivirksomhedens driftsresultater ifølge NRs beregninger følgende:

2003

- 47.402 kr.

2004

- 23.508 kr.

2005

- 5.561 kr.

2006

- 68.400 kr.

2007

- 115.353 kr.

2008

- 127.090 kr.

2009

3.905 kr.

2010

2.139 kr.

Stutteriet har ifølge ovenstående beregninger givet underskud i alle årene 2003 - 2008, men meget små overskud i 2009 - 2010. I beregningerne har NR medtaget de påståede værdistigninger af besætningen, men han har imidlertid ikke medtaget en andel af stutteri-/transportvirksomhedens fællesudgifter. Beregningerne er derfor også af denne grund ikke retvisende, idet stutteriets resultater reelt har været endnu dårligere.

Stutteri-/transportvirksomhedens fællesudgifter til administration, lokale/produktion, lønninger og afskrivninger m.v. udgør som minimum følgende beløb (bilag O):

år

fællesudgifter

Bilag

2003

107.631 kr.

F

2004

29.605 kr.

G

2005

63.512 kr.

H

2006

316.279 kr.

A

2007

831.775 kr.

B

2008

815.798 kr.

C

2009

624.790 kr.

J

Det gøres gældende, at sagsøgerne ikke har dokumenteret endsige sandsynliggjort, at fællesudgifterne ikke vedrører stutteriet, hvilket må komme sagsøgerne til skade.

Det bemærkes, at syns- og skønsmanden er enig med sagsøgte i, at resultaterne belastes (yderligere) af de ikke medregnede fællesomkostninger, jf. syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1:

"...

I revisor NRs brev, dateret den 13. juni 2012, bekræftes på side 3, at driftsresultatet i 2003, 2004, 2005, 2006, og 2007 var negative selvom en værdiændring udregnet af en ekstern vurderingsmand blev medtaget i beregningerne. For 2008 ville de nye værdier derimod have fået resultatet til at blive positivt på kr. 86.910. Dernæst fremfører NR at både 2009 og 2010 har præsteret et positivt driftsresultat. Dette kan syns- og skønsmanden ikke få til at passe ud fra det materiale jeg har haft til grund for gennemgang af sagen. Mit bedste skøn er at driftsresultatet i både 2009 og 2010 for stutteriets vedkommende var negativt. Resultaterne i alle årene belastes yderligere af fællesomkostningerne der naturligvis også må belaste stutteriets økonomi negativt.

..."

Til besvarelse af sagsøgtes opfordring 3 har sagsøgerne som bilag 15 fremlagt uddrag af stutteri-/transportvirksomhedens regnskab for 2010. Resultatopgørelsen for den samlede virksomhed er imidlertid ikke medtaget i uddraget, og bilag 15 giver derfor ikke et overblik over fællesudgifter for 2010. Det fremgår dog af bilag 15, at stutteri-/transportvirksomheden i 2010 har haft fællesudgifter til bl.a. administration og lokale/produktion.

Det bestrides, at fællesudgifterne kan fordeles mellem stutterivirksomheden og transportvirksomheden alene på grundlag af størrelsen af omsætningen i de to virksomheder, jf. revisor NRs brev af 13. juni 2012 (bilag 17 fremlagt ved advokat NCs mail af samme dato til retten m.fl.). Der henvises i den forbindelse til følgende:

  • Det forhold, at der har været en lav omsætning i stutterivirksomheden er ikke ensbetydende med, at stutterivirksomheden kun har haft få udgifter.
  • Såfremt sagsøgernes beregningsmetode anvendes, har stutterivirksomheden i 2006, hvor alle fællesudgifter ubestridt skal henføres til stutterivirksomheden, haft væsentligt flere udgifter end i de øvrige år. Der er ikke anført nogen begrundelse for, hvorfor stutteriets udgifter skulle være særligt høje i 2006. På den baggrund kan sagsøgernes beregningsmetode ikke anses for retvisende.

I 2010 var der ifølge bilag 15 ingen omsætning i stutterivirksomheden. Ifølge sagsøgernes beregningsmetode er den manglende omsætning ensbetydende med, at stutterivirksomheden ikke havde udgifter til løn, lokale-/produktionsomkostninger, administrationsomkostninger m.v. (fællesudgifter). Dette bestrides som udokumenteret.

Det bestrides, at SKATs praksis er at fordele fællesudgifter mellem virksomheder alene på grundlag af størrelsen af omsætningen i virksomhederne. Fordelingen skal ske ud fra, hvad udgiftsbeløbene rent faktisk er anvendt til. Som udgangspunkt må der kræves dokumentation i form af bilag m.v. Eksempelvis må det være muligt at adskille stutterivirksomhedens lokale- og produktionsomkostninger fra transportvirksomhedens lokale- og produktionsomkostninger.

Såfremt fordelingen ikke kan udledes af bilag m.v., må der foretages et konkret og velbegrundet skøn. Det bemærkes, at en fordeling af fællesudgifterne på grundlag af virksomhedernes omsætning netop giver sagsøgerne mulighed for at kamuflere stutterivirksomhedens dårlige resultater ved at flytte udgifter over i transportvirksomheden.

For årene 2006 - 2010 har sagsøgerne kun henført 0 - 3 pct. af lønnen til stutterivirksomheden. Hvis dette er udtryk for, at der ingen eller næsten ingen arbejdsindsats er ydet i stutteriet, så kan intensitetskriteriet allerede af denne grund ikke anses for opfyldt.

Det gøres derfor gældende, at stutteriet i samtlige virksomhedsår (2003 - 2010) har udvist et betydeligt negativt driftsresultat, og at det konstante underskud ikke kan tilskrives særlige omstændigheder.

Hvis retten mod forventning måtte finde, at stutteriet blev drevet erhvervsmæssigt i 2006 og 2007, bør sagen hjemvises til SKAT med henblik på beløbsmæssig opgørelse af fradrag, jf. sagsøgtes subsidiære hjemvisningspåstand. I den forbindelse bemærkes, at sagsøgerne ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation til, at der kan ske en nøjagtig beløbsmæssig opgørelse af underskudsfradrag som led i retssagen.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgernes stutteri ud fra en teknisk-landbrugsfaglig vurdering ikke har været drevet sædvanlig og forsvarligt for indkomstårene 2006 og 2007, ligesom der heller ikke har været eller været udsigt til, at stutteriet ville kunne præstere et rimeligt resultat og overskud.

Retten har lagt vægt på den meget klare erklæring fra skønsmanden, og at der i stutteriet i en årrække ikke har været eller været udsigt til en omsætning eller en drift af betydning. Hertil har stutteriet i de efterfølgende indkomstår alene præsteret et resultat, der i det væsentligste har været båret af den opskrivning af værdien af hestebestanden, der skete pr. 31. december 2008. En opskrivning, der efterfølgende har vist sig, ikke at føre til en omsætning af betydning.

Endelig finder retten det ikke sandsynliggjort, at As sygdomsperiode fra 2006 og den generelle økonomiske afmatning fra 2008 og frem har haft en sådan indflydelse på virksomhedens drift og intensitet i øvrigt, at dette kan føre til et andet resultat.

Retten er således enig med Landsskatterettens afgørelse om, at stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag af underskud i anden indkomst.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne fastsættes som neden for bestemt, idet bemærkes, at de dækker omkostninger til advokatbistand inkl. moms. Retten har lagt vægt på sagens værdi og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgerne, H1 ved B og A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 30.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter