Sygdomsudredning mv.
Dato for udgivelse
19 Dec 2013 09:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
24 Sep 2013 10:00
SKM-nummer
SKM2013.892.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0103562
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Personalegoder, sundhedsydelser, skattefrihed
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en sundhedsordning rettet mod medarbejdere med et længerevarende eller hyppigt sygefravær, vil være skattefri for modtageren. Blandt andet vil brugen af en ekstern koordinator være et selvstændigt skattepligtig personalegode, selv hvis hele eller dele af den behandling eller udredning, som medarbejderen får, er skattefri.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 og § 30 og Statsskattelovens §§ 4-6

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.


Spørgsmål

  1. Vil ansatte, der gør brug af det almindelige forløb i tilbuddet kunne modtage ydelsen skattefrit?
  2. Hvis nej til spørgsmål 1. Vil ansatte, der gør brug af det almindelige forløb i tilbuddet om sygdomsudredning, kunne modtage ydelsen skattefrit, såfremt de kun modtager den del af forløbet med udredning og diagnosticering og ikke modtager behandling?
  3. Vil ansatte, der gør brug af det korte forløb i tilbuddet om sygdomsudredning, kunne modtage ydelsen skattefrit?
  4. Vil svarene på spørgsmål 1-3 være anderledes, hvis der er tale om ikke arbejdsbetingede, men dog arbejdsforværrede lidelser.

Svar

  1. Nej, se dog fremstillingen
  2. Nej.
  3. Ja, se dog fremstillingen
  4. Nej, se dog fremstillingen

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en kommune, der vil tilbyde en ordning med tværfaglig sygdomsudredning til ansatte med længerevarende eller hyppigt sygefravær eller sygdomssituationer, der er i risiko for at udvikle sig til et længerevarende forløb eller som kan medføre tab eller reduktion i arbejdsevnen. Sygdomsudredningen består foruden et udredningsforløb af et rehabiliteringsforløb på baggrund af en handleplan, hvor formålet er at nedbringe sygefraværet, og få medarbejderen hurtigere tilbage til arbejdet. Ordningen kan desuden omfatte indsats-/behandlingstilbud baseret på de behov, der afdækkes i udredningen.

Tilbuddet om sygdomsudredning skal dels medvirke til, at kommunen kan opretholde så høj effektivitet som muligt og dels begrænse medarbejdernes risiko for afskedigelse som følge af omfattende sygefravær, der påvirker driften i negativ retning. Et element i ordningen er også at den grundigere udredning med årsagsvurdering dels kan danne basis for forebyggende tiltag i det generelle arbejdsmiljø og dels er generelt forebyggende i forhold til en konkret udstødning fra arbejdsmarkedet.

Ordningen er en del af personalepolitikken og er et tilbud til alle fastansatte. Målgruppen for sygdomsudredning er: 

  • ansatte med højt sygefravær, enten i form af længere tids sygdom eller i form af hyppigt sygefravær (f.eks. 5 ugers fravær eller 7. fraværsperioder)
  • ansatte med en sygdomssituation - arbejdsmæssigt eller personligt - der forventes at udvikle sig negativt, hvis den ikke afklares og der bliver handlet på den.

Spørger har supplerende oplyst, at ordningen ikke er specielt rettet mod behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler.

Visitation

Kommunens HR-Center visiterer i samråd med lederen til sygdomsudredningen, der varetages af et privat firma. I forbindelse med visitationen fungerer det private firma som sparringspartner.

Ansatte kan visiteres til 2 forskellige forløb vedrørende sygdomsudredning:

  • Det almindelige udredningsforløb og
  • Det korte udredningsforløb.

Det almindelige udredningsforløb

Koordinatoren

Efter visiteringen får medarbejderen tildelt en koordinator fra det private firma, der fungerer som medarbejderens faste kontakt gennem hele forløbet. Denne koordinator er altid en person med socialfaglig baggrund. Koordinatoren vil ligeledes have den koordinerende dialog med medarbejderens leder under hele forløbet.

Koordinatoren sørger for at kontakte de nødvendige ressourcer i det enkelte udrednings- og rehabiliteringsforløb og være i dialog med relevante fagpersoner i kommunes nuværende sundhedsfremmende tilbud samt øvrige relevante ressourcer, sundhedsvæsenet, eksterne specialister eller myndigheder, såfremt disse skal involveres i rehabiliteringsprocessen.

Koordinatoren vil ligeledes være ansvarlig for, at relevante fagpersoner og arbejdsgiver vil blive involveret i udredningsforløbet.

Udredningsdelen

Et udredningsforløb starter med en indledende telefonsamtale mellem medarbejder og koordinator.

Koordinatoren arbejder efter en fast defineret proces med reference til og under løbende supervision og sparring af teamets lægefaglige ekspertise (speciallæge i arbejds- eller socialmedicin). Dette skal sikre inddragelse af relevante faglige ressourcer.

Herefter påbegyndes en udredning. Udredningen består dels i en socialfaglig samtale og afdækning ved koordinator og dels en undersøgelse hos det private firmas læge. Her foretages en vurdering af følgende områder: diagnose, årsagsvurdering, behandlingsmuligheder og potentiale, arbejdsevnevurdering samt eventuelle barrierer for tilbagevenden til arbejdspladsen.

Hvis det er nødvendigt med yderligere afklaring, aftaler koordinatoren tid til undersøgelser ved speciallæger eller andre relevante fagpersoner. Yderligere udredning forgår med henvisning fra firmaets læge, ofte efter drøftelse med egen læge.

Der forestås en intern koordinering og vurdering i det tværfaglige sundhedsteam (arbejdsmediciner og socialrådgiver) ved ugentlige teammøder. Her drøftes de igangværende udredningsforløb og handlingsplaner mellem koordinator og cheflæge, og kommende indsatser og støtte til medarbejderne planlægges for at sikre indholdet i udredningsforløbene og de efterfølgende indsatser.

Handleplansforslag

På baggrund af sygdomsudredningen vurderes arbejdsevnen, og der udarbejdes oplæg til en fremadrettet handlingsplan med inddragelse af relevante faggrupper - herunder både arbejdsgivers eksisterende sundhedsfremmende indsatser samt eventuelle eksterne ressourcer. Handlingsplanen vil primært være afstemt med medarbejderen og herefter blive sendt til lederen til orientering og kommentering. På den baggrund udarbejdes et endeligt oplæg. En handleplan kan indeholde såvel tiltag for medarbejderen (f.eks. samtale ved psykolog, fysisk træning, yderligere lægeligt udredningsforløb), som tiltag rettet for arbejdspladsen i form af f.eks. forslag til andre arbejdsgange eller justeringer i arbejdsmiljøet. Firmaet foretager ikke lægelig behandling, der typisk foregår i regi af egen læge/offentligt sundhedsvæsen.

Rundbordssamtale med endelig afstemning af handleplan

Oplægget til handlingsplanen vil blive drøftet ved rundbordssamtalen med deltagelse af henholdsvis medarbejderen og medarbejderens leder samt repræsentanter fra det private firma. Rundbordssamtalen ledes af erfaren arbejds- eller socialmediciner med en anerkendende tilgang. Der lægges vægt på en åben dialog med udgangspunkt i sagens oplysninger, og der lægges vægt på, at der aftales konkrete handleplaner med klare mål.

Koordinering af handleplan (rehabilitering)

Koordinatoren vil efter endt rundbordssamtale udarbejde et aftalefokuseret referat og tage kontakt til relevante eksisterende ressourcer i kommunen for etablering af indsatsområderne. Det kunne f.eks. være fysioterapi, psykologbehandling, lægning af træningsprogram eller ergonomikursus.

Koordinatoren vil på baggrund af dialogen med de relevante ressourcer planlægge og følge indsatsforløbet for medarbejderen. Koordinatoren vil løbende (minimum ugentligt) igennem forløbet have kontakt til både medarbejder og eventuelle interne eller eksterne ressourcer. På den måde er koordinatoren med til at sikre, at de opstillede mål bliver nået, og at evt. problemer bliver rettet op. Der vil også ofte være løbende og koordinerende kontakt med arbejdspladsen/medarbejderens leder - dette altid efter aftale med medarbejderen.

Skulle tilbagemeldingen fra medarbejderen og/eller de øvrige ressourcer vise et behov for en justering af handlingsplanen, vil koordinatoren forestå dette i samarbejde med teamet, således at handlingsplanen lever op til medarbejderens og arbejdspladsens formåen på det pågældende tidspunkt. Koordinatoren vil efterfølgende præsentere medarbejderen for den reviderede handlingsplan og dernæst for medarbejderens nærmeste leder.

Koordinatoren vil fortsat forestå den primære dialog med alle involverede parter i indsatsforløbet. I det omfang det er relevant, vil koordinatoren altid sikre at medarbejderens egen læge orienteres/inddrages i såvel udredning som rehabiliteringsforløb samt bopælskommunen hvis nødvendigt.

Afsluttende rapport

Koordinator følger medarbejderens fremskridt i ca. 3 måneder, og såfremt der ikke opstår nogle alvorlige problemer, udarbejdes herefter en afsluttende rapport. Sygdomsudredningen anses herefter som endeligt afsluttet.

Det korte udredningsforløb

I særlige tilfælde kan et sygdomsudredningsforløb af begrænset omfang være relevant. Det kan f.eks. være en situation, hvor medarbejderen tidligere, i anden sammenhæng, er blevet undersøgt og diagnosticeret, men alligevel er tvivl om, hvorvidt en given belastning eller arbejdssituation er helbredstruende eller ej. Da kan udredningen hos det private firma alene omfatte lægens gennemgang af sygdomsforløbets akter og en times samtale med medarbejderen uden yderligere undersøgelser.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger mener, at spørgsmål 1-3 skal besvares med ja. Spørger er af den opfattelse, at sygdomsudredningen er arbejdsrelateret, da formålet er at nedbringe sygefraværet og da indsatsen altid indebærer en tæt koordinering med arbejdspladsen. Sygdomsudredningen bidrager til at afdække, hvad der er baggrunden for fraværet og hvilke rehabiliteringstiltag, der er hensigtsmæssige.

Ved sygdomsudredningen afdækkes det, om der ligger særlige arbejdsmæssige forhold til grund for fraværet. Sygdomsudredningen og indsatsen er dermed arbejdsrelateret i bred forstand, da den både medvirker til at udrede årsagerne til sygdomsfraværet og anviser konkrete løsningsforslag, der kan nedbringe sygefraværet og øge sundheden på arbejdspladsen konkret og evt. generelt.

Med henvisning til spørgsmål 3 bør det korte forløb i sygdomsudredningen findes skattefri for de ansatte, da det har til formål at afdække, om der er arbejdsrelaterede helbredsrisici forbundet med udførelsen af de pågældende arbejdsopgaver.

Spørger er bekendt med Skatterådets afgørelse i SKM2011.73.SR, men er af den opfattelse, at den forelæggende ordning adskiller sig fra den i sagen beskrevne på følgende punkter:

  1. Der arbejdes ud fra en bred bio-, psyko- og social sygdomsopfattelse.
  2. Oftest er yderligere henvisning til speciallægeudredning ikke nødvending. I givet fald udredes kun for de gener/sygdomme, der lægeligt skønnes relateret til sygefraværet. Indikationen for henvisning stilles af speciallæge i arbejds- eller socialmedicin men selvfølgelig i samarbejde med egen læge.
  3. Der er tæt involvering og koordinering/vejledning med arbejdspladsen.
  4. Der foretages altid en socialfaglig og sundhedsfaglig årsagsvurdering med henblik på at afdække og evt. udnytte et forebyggende potentiale.
  5. Koordinators rolle er langt videre end at sikre behandling i det offentlige system. En stor del af sygemeldingsproblematikkerne relaterer sig ikke til specifikke somatiske lidelser, men derimod til en kompleks sammenhæng mellem kropslig lidelse/symptomer, personlige mestringsstrategier og sociale forhold hjemme eller på arbejde. Koordinators rolle er at indgå i det faglige team i såvel udrednings- som indsatsfasen og særligt i indsatsfasen igangsætte aktiviteter, være motivator og inspirator i forhold til medarbejderen, og medvirke til en samlet, langsigtet og forbyggende indsats.
  6. Forløb ved f.eks. psykolog, fysioterapeut (herunder træning) igangsættes altid efter en lægelig vurdering af teamets læge

Der er i tilbuddet om sygdomsudredning ikke tale om en sygdomsforsikring og alene af den grund kan ordningen ikke sammenlignes med de seneste afgørelser på området.

Formålet med sygdomsudredning og udarbejdelse af handleplan er at afklare, hvad der får medarbejderen hurtigere tilbage på arbejdet. I nogle tilfælde kan det handle om, at medarbejderen har brug for et nyt skrivebord eller nye arbejdsredskaber. I andre tilfælde kan der være behov for forbedring af relationen mellem medarbejder og leder eller det kan handle om medarbejderens private forhold. I nogle tilfælde vil der være behov for behandling. Det er derfor også spørgers vurdering, at ordningen har et klart forebyggende sigte både i forhold til den enkelte medarbejder og generelt i forhold til arbejdspladsen og arbejdsmiljøet.

Desuden er bestemmelser i ligningslovens § 30 ændret siden den nævnte afgørelse og derfor mener spørger, at retstilstanden er uklar.

Overenskomstmæssige forpligtelser

Kommunen er forpligtet til at iværksætte konkrete sundhedsfremmende initiativer som led i en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed, jf. § 4 i Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne mellem Kommunernes Landsforening og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. De sundhedsfremmende indsatser kan eksempelvis bestå i tilbud om helbredsvurderinger.

Kommunens tilbud om sygdomsudredning er netop et konkret sundhedsfremmende tiltag, der skal medvirke til at forbedre sundheden for kommunens ansatte i tråd med aftalens forpligtelser. Udredningen af de ansatte kan betragtes som en helbredsvurdering, der medvirker til at fremme sundheden på arbejdspladsen. Samtidig er udredningen arbejdsrelateret, da den medvirker til at nedbringe sygefraværet.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Efter statsskattelovens principper forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader skattefri for modtageren. Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter.

Ligningslovens (LL) § 16

LL § 16 præciserer indkomstopgørelsen vedrørende personalegoder. Bestemmelsen fastslår, at personalegoder som udgangspunkt er skattepligtige og skal værdiansættes til markedsværdien.    

Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, LL § 16, stk. 3, 6. pkt.:

Personalegoder, som en eller flere arbejdsgivere i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2013). Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder, LL § 16, stk. 3, 3. pkt.:

Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. pr. år. (2013). Hvis den samlede værdi af de personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne. Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Personaleplejefritagelsen:

LL § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske værdi, stillet til rådighed for alle på arbejdspladsen og det skal være vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

LL § 30

Under visse betingelser er der skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning.

Forarbejder

I forarbejderne til lov nr. 437 af 10. juni 1997, der indførte bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, er nævnt, at vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning, kan være stillet til rådighed overvejende af hensyn til den ansattes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen.

Praksis

SKM2011.73.SR: Et tilbud om diagnosticering hos en privat praktiserende speciallæge var skattefrit for medarbejderne. Bistand fra en ekstern koordinator, hvis primære funktion var, at hjælpe medarbejderen igennem forløbet med diagnosticeringen, var dog et skattepligtigt gode.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at ansatte, der gør brug af det almindelige forløb, kan modtage ydelsen skattefrit. 

Begrundelse

Som det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.15.1 er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende, selvom helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for vedkommendes arbejdsevne. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er derfor som udgangspunkt skattepligtige for modtageren. Se SL § 4 og LL § 16.

En del af de ydelser, der indgår i det almindelige udredningsforløb, er personalegoder af økonomisk værdi, der som udgangspunkt er skattepligtige. Det gælder f.eks. samtaler ved psykolog, fysioterapi, udarbejdelse af træningsprogram og ergonomikurser. Endvidere må en del af koordinatorens arbejde med bl.a. at kontakte eksterne ressourcer, være sparringspartner for medarbejderen, aftale tider med speciallæger mv. også anses som personalegoder. I SKM2011.73.SR er det slået fast, at en sådan koordinator, hvis primære formål er, at hjælpe medarbejderen gennem forløbet, er et skattepligtig personalegode.

Andre dele af det almindelige udredningsforløb har karakter af arbejdsgivers tilrettelæggelse af den ansattes arbejde, hvilket ikke er et personalegode. F.eks. omlægning af arbejdsgange eller justering af arbejdsmiljøet og møder om tilrettelæggelse af arbejdet. Den del af koordinatorens arbejde, der vedrøre intern kommunikation i kommunen, f.eks. dialog med lederen til den ansatte, der deltager i udredningsforløbet, må også anses som en del af arbejdsgivers tilrettelæggelse af arbejdet.     

I det omfang et udredningsforløb indeholder personalegoder af økonomisk værdi, vil det som udgangspunkt være skattepligtigt for medarbejderen. Der er fem undtagelser til dette udgangspunkt. Se Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.15. I hvilket omfang disse undtagelser er relevante i forhold til den konkrete sag bliver gennemgået i det følgende.

Personaleplejefritagelsen

Goder uden en væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje er skattefri for medarbejderen.

Der sker en visitering, så kun en bestemt gruppe af medarbejdere får tilbudt det almindelige udredningsforløb. Det er dermed ikke ydet som led i den generelle personalepleje - i betydningen til rådighed for alle medarbejdere. Ydelserne er derfor ikke omfattet af personaleplejefritagelsen. 

Det må endvidere bemærkes, at den økonomiske værdi formodentlig ikke opfylder kriteriet om at være uden en væsentlig økonomisk værdi. Alene værdien af koordinatorens rolle vil ud fra beskrivelsen af de faktiske forhold formodentlig overstige, hvad der kan regnes som uden en væsentlig økonomisk værdi.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger mv. er ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Derfor er egentlig sundhedsbehandling, såsom samtaler ved psykolog og fysioterapi ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Ydelser, såsom koordinatorens arbejde, der ikke er anset som sundhedsbehandling m.v., kan derimod godt være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder er på 1.000 kr. Ud fra beskrivelsen af de faktiske forhold vil grænsen på 1.000 kr. antageligt være overskredet i det alminidelige udredningsforløb. Dertil kommer at grænsen på 1.000 også indbefatter andre goder, herunder julegaver. Det er dog ikke udelukket at værdien af koordinatorens arbejde mv. i et kortere udredningsforløb kan have en værdi under 1.000 kr. og dermed være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.  

Bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede goder

Som nævnt er sundhedsydelser som udgangspunktet et privat anliggende. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder omfatter derfor som udgangspunkt ikke sundhedsydelser. Ifølge forarbejderne til lov nr. 437 af 10. juni 1997 kan sundhedsydelser være omfattet af bagatelgrænsen, hvis der er en helt konkret sammenhæng mellem ydelsen og arbejdet. F.eks. kan vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede goder.

En sådan konkret sammenhæng er der ikke tale om i den forelæggende sag. Selvom det almindelige udredningsforløb kan være egnet til at nedbringe sygefravær, medvirke til at opretholde eller højne effektiviteten, bedre det generelle arbejdsmiljø mv. er det derfor ikke omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Statsskattelovens praksis

Efter statsskattelovens praksis er forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader skattefri for modtageren.

Der er ikke tale om udredningsforløbet udelukkende bliver tilbudt som behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Ordningen er derfor ikke generelt omfattet af skattefriheden efter statsskatteloven. I det omfang et konkret udredningsforløb vedrører forebyggelse eller behandling af en arbejdsrelateret skade, kan de ydelser, medarbejderen får, være skattefri efter statsskattelovens principper.

Det må hertil bemærkes, at i tilfælde hvor der er tale om forebyggelse og/eller behandling af en arbejdsskade, er det SKATs opfattelse, at visse af koordinatorens opgaver ikke er nødvendige elementer af selve forebyggelsen eller behandlingen. Den del af koordinatorens opgaver, der som beskrevet ovenfor er anset som skattepligtige personalegoder, vil derfor ikke være skattefri, selvom de forebyggende tiltag eller den behandling, som medarbejderen får, er skattefri efter statsskattelovens principper.

Ligningslovens § 30

Med virkning fra 1. januar 2012 blev LL § 30 indskrænket til kun at give skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. (Lov nr. 1382 af 28. december 2011).

Ud fra det oplyste sigter det almindelige udredningsforløb ikke specifikt mod behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. Ydelserne er derfor ikke omfattet af LL § 30. I det omfang dele af et konkret udredningsforløb vedrører behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, kan ydelserne være skattefri efter LL § 30.

Med hensyn til koordinatorens arbejde følger det af SKM2011.73.SR, at værdien heraf kun er skattefri i det omfang, det er en nødvendig del af en behandling. Det er SKATs opfattelse, at visse af koordinatorens opgaver ikke er en nødvendig del af en behandling. Den del af koordinatorens opgaver, der som beskrevet ovenfor er anset som skattepligtige personalegoder, vil derfor ikke være skattefri, selvom et konkret udredningsforløb er omfattet af skattefriheden efter LL § 30.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej, se dog sagsfremstillingen".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 ikke bliver besvaret med et ja, ønskes det bekræftet, at de ansatte, der gør brug af det almindelige forløb i tilbuddet om sygdomsudredning, kan modtage ydelsen skattefrit, hvis der kun er tale om udredning/diagnosticering og ikke behandling.

Begrundelse

Som det fremgår af spørgsmål 1 er visse af koordinatorens opgaver i sig selv et personalegode af økonomisk værdi. Ligeledes er f.eks. udarbejdelse af et træningsprogram også et personalegode af økonomisk værdi. Disse goder er som udgangspunkt skattepligtigt.

Der er dermed goder, der er skattepligtige, og som ikke kan karakteriseres som "behandling". På den baggrund kan det konkluderes, at selvom der ikke indgår egentlig behandling, er det ikke ensbetydende med, at ordningen vil være skattefri for medarbejderen, der deltager i et udredningsforløb.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at ansatte, der gør brug af det korte forløb med sygdomsudredning, kan modtage ydelsen skattefrit?

Begrundelse

Formålet med det korte forløb er beskrevet i et eksempel. Det fremgår, at formålet er, at få klarhed om, hvorvidt en given belastning eller arbejdssituation er helbredstruende for en ansat, der pga. en tidligere undersøgelse og/eller diagnose kan være disponeret for bestemte skader. Afklaring heraf kan ske hos det private firma ved en læges gennemgang af sygdomsforløbets akter uden en egentlig undersøgelse af medarbejderen.

Ud fra denne beskrivelse af de faktiske forhold kan formålet med det korte forløb efter SKATs opfattelse beskrives som en afklaring af, hvorvidt det er nødvendigt at imødegå eller forebygge konkrete arbejdsskader, som specifikke medarbejdere kan være særlig disponeret for. Det er her lagt til grund, at den "belastning", der er nævnt i beskrivelsen af de faktiske forhold, er arbejdsrelateret.

Under forudsætning af, at det er arbejdsrelaterede forhold og det korte forløb sigter mod at forebygge arbejdsskader, er godet skattefrit for medarbejdere, der deltager i det korte forløb

Det må bemærkes, at det er SKATs opfattelse, at visse af koordinatorens opgaver ikke er nødvendige elementer af en forebyggelse af en arbejdsskade. Den del af koordinatorens opgaver, der som beskrevet ovenfor, er anset som skattepligtige personalegoder, vil derfor ikke være skattefri, selvom de forebyggende tiltag er skattefri efter statsskattelovens principper.   

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "ja, se dog sagsfremstillingen".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at svarene på spørgsmål 1-3 vil være anderledes, hvis der er tale om ikke arbejdsbetingede, men dog arbejdsforværrede lidelser.

Begrundelse

Der er skattefrihed for forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader. Der er ikke en tilsvarende skattefrihed for forebyggelse og behandling af forværring af lidelser, der ikke er arbejdsbetinget.

Det må dog hertil bemærkes, at en tilstrækkelig forværring af en eksisterende lidelse kan være en arbejdsskade. Ansatte med en bestemt lidelse kan derfor være særlig disponeret for bestemte arbejdsskader i form af forværring af en eksisterende lidelser. Forebyggelse heraf er omfattet af skattefriheden efter statsskattelovens principper.

Forebyggelse af arbejdsskader bygger i sagens natur på hypotetiske scenarier. Der kan derfor ikke sættes en klar grænse for, om et tiltag er en forebyggelse af en arbejdsskade eller kun er et tiltag, der er egnet til at imødegå en forværring af en eksisterende ikke-arbejdsbetinget lidelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "nej, se dog sagsfremstillingen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter