Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for delvis momskompensation til velgørende foreninger mv.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Hvem kan ansøge?
  • Hvad kan der ansøges om?
  • Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden?
  • Ansøgning
  • Efterfølgende ændringer i udgifter til købsmoms eller egenfinansieringsgrad
  • Kontrol
  • Gamle regler 2007-2013
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

Finansloven for finansåret 2020, Tekstanmærkning nr. 107 ad 09.51.14 til § 9, har følgende ordlyd:

"Almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 8 A, og § 12, stk. 3, kan efter ansøgning få tilskud, der giver kompensation for udgiften til købsmoms med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. I det omfang det samlede beløb, der ansøges om, overstiger den på kontoen afsatte bevilling, fordeles kompensationen proportionalt med de ansøgte beløb. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for tildeling af tilskuddet."

Finanslovene for årene 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 indeholder samme tekstanmærkning.

Ministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv., hvis indhold beskrives nedenfor.

Hvem kan ansøge?

Almennyttige eller velgørende foreninger mv. godkendt i henhold til LL § 8 A og § 12, stk. 3, kan ansøge om delvis kompensation for udgifter tilx dansk xkøbsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter fra den pulje, som er afsat hertil i Finanslovens § 9. Se § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

Det er en forudsætning for udbetaling af kompensation, at foreningen har et CVR-nr. og dermed en NemKonto, som kompensationen kan udbetales på. Se § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

xForeninger med godkendte underafdelinger - religiøse samfund

En række foreninger har fået godkendt underafdelinger. Dette gælder dog kun for religiøse samfund. Hver godkendt underafdeling kan søge om kompensation.

Hvis der i en godkendt forenings indtægter og udgifter ikke indgår indtægter og udgifter fra alle eventuelle underafdelinger i foreningen, (som ikke er selvstændigt registreret), skal den registrerede forening i forbindelse med ansøgning om momskompensation indgive et samlet regnskab for hele foreningen inklusive alle underafdelinger, hvis der ønskes kompensation for de ikke selvstændigt registrerede underafdelingers udgifter til købsmoms.

Foreningen kan således ikke vælge kun at medregne enkelte af underafdelingerne.x

Se også

  • Afsnit C.A.4.3.5.2 om løbende ydelser til godkendte foreninger, mv. og religiøse samfund LL § 12, stk. 2 og 3
  • Afsnit C.A.4.3.5.8 om fradrag for gaver til visse foreninger efter LL § 8A

Hvad kan der ansøges om?

Der kan ansøges om delvis kompensation for udgifter til xdanskx købsmoms i forbindelse med ansøgernes momsfri almenvelgørende aktiviteter. Der kompenseres for udgifter til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad. I det omfang det samlede beløb, der ansøges om, overstiger det afsatte puljebeløb, fordeles kompensationen proportionalt med de ansøgte beløb. Der kompenseres ikke for udgifter til købsmoms, som allerede er godtgjort efter momslovens § 45. Se § 1 i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

xUdgifterne til købsmoms skal opgøres efter de almindelige momsregler. Det vil sige, at kun udgifter til købsmoms, som ville være fradragsberettiget for en momspligtig virksomhed, skal indgå i opgørelsen. Private udgifter, som fx udgifter til købsmoms ved køb af kost til foreningens personale (momsloven § 42), skal ikke medregnes i opgørelsen af købsmoms.

xDer kompenseres ikke for udgifter til købsmoms, som allerede er godtgjort efter momslovens § 45, eller for hvilke der er opnået delvis fradragsret efter momslovens § 38. Den del af momsbeløbet, der ikke er opnået delvis fradragsret for, kan indgå i opgørelsen.x

Se også

xSe også afsnit D.A.12 om momsgodtgørelse efter ML § 45, og § 1 i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv. x

Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden?

Egenfinansieringsgraden beregnes som visse private indtægters andel af de samlede indtægter. Private indtægter omfatter bl.a. overskud ved indsamlinger samt ved salg af diverse artikler, så længe salget ikke er registreret som momspligtig aktivitet, og indtægter fra donationer, arv, medlemskontingenter, abonnementer og lignende privat indsamlede midler. Såfremt en anden privat organisation yder et bidrag, tilskud eller andet fragår sådanne beløb i den ydende organisations opgørelse og indgår i den modtagende organisations opgørelse. Værdien af naturalier og arbejdskraft indgår ikke i opgørelsen.

Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget som betaling for ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten, samt beløb modtaget fra stat, regioner, kommuner og andre offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer, medmindre beløbet modtages som betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår. Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 m.v. må heller ikke indgå. Se § 2 i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

xEksempler på private indtægter:

  • Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger, fx lotterier, tombolaer, kollekter og lign.

  • Overskud ved indsamlingsarrangementer og ved salg af diverse artikler som fx julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade m.m., når disse aktiviteter ikke er registreret som momspligtige aktiviteter.

  • Medlemskontingenter, abonnementsindtægter og bidrag fra såvel private enkeltpersoner som private fonde, legater, stiftelser eller lignende.

  • Indtægt af arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift.

  • Bidrag, tilskud og donationer, som den pågældende organisation har modtaget fra andre private organisationer. Sådanne beløb fragår i den ydende organisations opgørelse og indgår i den modtagende organisations opgørelse.

Ved opgørelsen af overskud ved et indsamlingsarrangement m.m. skal der kun medregnes de direkte omkostninger ved arrangementet. De indirekte omkostninger skal således ikke medregnes.

Ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden skal den del, der vedrører momspligtig aktivitet eller momslovens § 45, ikke tælles med ved opgørelsen af de private indtægter eller i foreningens samlede indtægter.

Eksempler på indtægter, der ikke må indgå i de private indtægter:

  • Indtægter fra momsregistrerede aktiviteter.

  • Værdien af naturalier og arbejdskraft.

  • Midler modtaget fra stat, regioner eller offentlige institutioner, som fx bevillinger i henhold til lovgivning, tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil, Danida eller offentlige fonde.

  • Tilskud fra EU og tilsvarende internationale organisationer og modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 m.v.

  • Beløb modtaget som betaling for ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten. Det betyder, at al betaling for undervisning, hvortil der gives taxametertilskud, ikke kan medregnes til den private indtægt, dvs. at hverken taxametertilskud, elevernes egenbetaling for undervisningen eller den statslige elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen kan medregnes. Med "tilsvarende tilskud fra staten" forstås tilskud, der har samme karakteristika som taxametertilskud.

Kompensation for moms, som er udbetalt efter denne ordning, skal ikke indgå i hverken tæller eller nævner ved beregning af egenfinansieringsgraden.x

 Ansøgning

Der kan ansøges om momskompensation en gang årligt, og ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges kompensation for.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  1. foreningens udgifter til købsmoms, eksklusiv købsmoms godtgjort efter ML § 45 for det kalenderår, der søges om kompensation for, og
  2. foreningens egenfinansieringsgrad.

Oplysningerne skal være afgivet på baggrund af en revisorerklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor, der udfyldes på blanket 31.033 B og vedhæftes ansøgningen.

Se § 3, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

Ansøgning om kompensation efter denne bekendtgørelse indgives til Skatteforvaltningen, som også træffer afgørelse om udbetaling af kompensationen. Ansøgning med bilag skal indsendes digitalt via www.skat.dkx. Ved ansøgning anvendes blanket 31.033 A. Se § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

Se også

Se også afsnit D.A.12 om momsgodtgørelse efter ML § 45.

Efterfølgende ændringer i udgifter til købsmoms eller egenfinansieringsgrad

Sker der efter ansøgningstidspunktet ændringer i udgifterne til købsmoms eller egenfinansieringsgraden, som medfører et fald i det ansøgte kompensationsbeløb, skal foreningen straks underrette Skatteforvaltningen herom, således at kompensationen kan reguleres i overensstemmelse med de ændrede oplysninger. Såfremt kompensationen er udbetalt, skal der ske tilbagebetaling af den for meget udbetalte kompensation. Tilbagebetalte beløb overføres til det efterfølgende finansår. Se § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

Kontrol

Skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for udbetalingen af kompensationen. Foreningen skal efter anmodning udlevere eller indsende materialet til Skatteforvaltningen. Momslovens almindelige kontrolbestemmelser i §§ 74-76 samt SKL § 69, finder anvendelse ved denne kontrol. Momsbekendtgørelsens almindelige regler om opbevaringspligt for materiale i § 91 finder tilsvarende anvendelse. Se § 5 i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

Se også

  • Afsnit A.B.3.3.3.4 om opbevaring og lageropgørelse
  • Afsnit A.C.2.1.1.2 om regnskabsmateriale mv. og gennemførelse af kontrol på stedet
  • Afsnit A.C.2.2 om kontrolbestemmelser - moms.

Gamle regler 2007-2013

De tidligere gældende regler var fastsat i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 407 af 20. maj 2008.

Der blev kompenseret for stigningen i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004 med en andel svarende til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad. Se § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

Foreninger, der i 2004 havde haft udgifter til købsmoms, der i henhold til ML § 43, stk. 2, kunne betragtes som investeringsgoder, og som beløbsmæssigt udgjorde 100.000 kr. eller mere, kunne holde disse udgifter ude af opgørelsen af grundlaget af købsmoms for basisåret 2004. I særlige tilfælde kunne Skattestyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at betydelige udgifter af ekstraordinær karakter, kunne holdes ude af opgørelsen for 2004. Med betydelige udgifter mentes udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til foreningens samlede økonomi reelt ville udelukke foreningen fra momskompensationsordningen i en længere årrække. Se § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 407 af 20. maj 2008.

For foreninger, der ikke kunne opgøre udgifter til købsmoms i basisåret 2004, fordi de dette år enten ikke var etablerede, kun var etablerede en del af året eller ikke var godkendt i henhold til LL § 8 A eller § 12, stk. 3, fastsatte Skattestyrelsen et sammenligningsgrundlag ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrørte. Se § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger mv.

Se også

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2016.546.VLR

Sagen drejede sig om en efterskoles opgørelse af egenfinansieringsgrad for 2012 i henhold til den dagældende bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger mv.

Spørgsmålet var, om statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling kunne anses som private indtægter i henhold til den dagældende momskompensationsbekendtgørelses § 1, stk. 1.

Landsskatterettens flertal havde ud fra en formålsfortolkning fundet, at statslig elevstøtte udgjorde private indtægter.

Sagen blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet og blev henvist til landsretten som principiel.

Landsretten gav Skatteministeriet medhold, idet landsretten fandt, at bekendtgørelsen efter sin ordlyd og sit formål må forstås således, at der ikke er hjemmel til at medregne statslig elevstøtte som private indtægter ved opgørelse af efterskolens egenfinansieringsgrad.

SKM2015.432.ØLR

Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren, der var godkendt som almenvelgørende organisation efter ligningsloven, var berettiget til at udeholde udgifter til købsmoms afholdt i 2009 fra opgørelsen af grundlaget til brug ved beregningen af momskompensation for sagsøgeren i henhold til den dagældende momskompensationsbekendtgørelses § 1, stk. 5.

Landsretten fandt efter ordlyden af bestemmelsen, at der ikke var hjemmel til at udeholde udgifter afholdt i 2009 fra opgørelsen af grundlaget til brug ved beregningen af momskompensationen for sagsøgeren.

Det af sagsøgeren anførte om bestemmelsens formål kunne ikke føre til et andet resultat. 2009 var beregnet basisår (sammenligningsår) for sagsøgeren som udgangspunkt for beregningen af momskompensation for de følgende år i henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 4.

Sagsøgerens ekstraordinære udgifter til renovering af kirkebygningen afholdt i kalenderåret 2009 (det første ansøgningsår) kunne ikke holdes uden for beregningsgrundlaget for momskompensationen for sagsøgeren for de efterfølgende år i medfør af § 1, stk. 5, idet det efter bestemmelsens ordlyd var en forudsætning, at udgiften var afholdt i 2004. Bestemmelsens stk. 5 omfattede alene de foreninger mv., som var omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, dvs. de foreninger, som havde 2004 som basisår.

Med dommen blev byrettens dom stadfæstet.

Landskatterettens kendelse er offentliggjort som SKM2013.502.LSR.

Byrettens dom er offentliggjort som SKM2014.334.BR.

Det skal bemærkes, at den i dommen omhandlede momskompensationsordningen er ændret med virkning pr. 1. januar 2014.

Landsskatteretsafgørelser

SKM2013.461.LSR

En frikirkes anmodning om tilladelse til indsendelse af ansøgning om momskompensation efter udløbet af fristen i den dagældende bekendtgørelse nr. 420 af 20. maj 2007 blev ikke imødekommet. Menighedens ukendtskab til de gældende regler kunne ikke tillægges vægt.