Dato for udgivelse
20 Jun 2014 08:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Jun 2014 08:55
SKM-nummer
SKM2014.439.SKAT
Myndighed
SKAT, Jura
Sagsnummer
14-0257555
Dokument type
Styresignal
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Pensionsafkastbeskatning (PAL)
Emneord
Kapitalpension, opsparing i pensionsøjemed, ratepension, rateopsparing i pensionsøjemed, aldersopssparing, flytning, overførsel
Resumé

Med virkning fra d. 1. juli 2014 kan overførsler og flytninger mellem pengeinstitutter af kapital-, rate- og aldersopsparinger i pengeinstitutter alene ske efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 og § 41 A.
Den hidtidige særlige praksis om, at kapital-, rate- og aldersopsparinger uanset reglerne i § 41 og § 41 A altid kan flyttes til et andet pengeinstitut eller en anden kapitalpensionsfond, når pensionsopspareren (kontohaveren) flytter hele sin opsparing i pensionsøjemed, rateopsparing  eller aldersopsparing fra et pengeinstitut m.fl. til et andet pengeinstitut m.fl. ophæves.

Ved ophævelsen af den hidtidige praksis bortfalder kravet om oversendelse af fysiske aftaledokumenter ved flytning af kapital-, rate- og aldersopsparinger mellem pengeinstitutter m.fl. og institutterne m.fl. kan anvende digitale løsninger ved overførsler. 

Den hidtigige praksis om flytninger mellem pengeinstitutter m.fl. af kapital-, rate- og aldersopsparinger, der er beskrevet i Den juridiske vejledning  2014-1, afsnit C.A.10.2.8.7, kan anvendes ved flytning af ordninger, hvor flytningen er gennemført senest den 30. juni 2014.

Den hidtidige praksis ophæves dog ikke for eksisterende opsparinger i pensionsøjemed, der er oprettet inden d. 1. januar 1958 og omfattet af overgangsreglen i pensionsbeskatningslovens § 13.

 

Reference(r)

Pensionsbeskatningsloven

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.A.10.2.8.7


Sammenfatning (resumé)

Med virkning fra d. 1. juli 2014 kan overførsler, herunder flytninger mellem pengeinstitutter m.fl. af kapital-, rate- og aldersopsparinger oprettet d. 1. januar 1958 eller senere alene ske efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 og § 41 A.
Den hidtidige praksis om, at eksisterende kapital-, rate- og aldersopsparinger i pengeinstitutter m.fl. uanset reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 stk. 1, nr. 3 og 5, samt § 41 A altid kan flyttes til et andet pengeinstitut, ophæves.

De nuværende regler i  pensionsbeskatningsloven har gjort den hidtidige praksis for flytning af kapital-, rate- og aldersopsparinger overflødig, når ordningen er oprettett d. 1. januar 1958 eller senere, idet disse ordninger altid vil kunne overføres til et andet pengeinstitut m.fl. efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 og § 41 A

Ophævelsen af den særlige praksis fjerner det tilknyttede krav om, at der skal ske oversendelse af fysiske aftaledokumenter ved flytning af kapital-, rate- og aldersopsparinger mellem pengeinstitutter, og pengeinstitutterne kan fremover anvende digitale løsninger ved overførsler. 

Den hidtigige praksis om flytninger mellem pengeinstitutter m.fl. af kapital-, rate- og aldersopsparinger, der er beskrevet i Den juridiske vejledning  2014-1, afsnit C.A.10.2.8.7, kan anvendes ved flytning af ordninger, hvor flytningen er gennemført senest den 30. juni 2014. 

For de få tilbageværende opsparinger i pensionsøjemed, der er oprettet før d. 1. januar 1958, og omfattet af overgangsreglen i pensionsbeskatningslovens § 13, og som endnu ikke er udbetalt til pensionsopspareren, vil en ophævelse af den hidtidige praksis bevirke, at ordningen ikke kan flyttes til et andet pengeinstitut m.fl. uden tab af afgiftsfrihed for en del af udbetalingen. 
Den hidtidige praksis om flytning af pensionsopsparinger mellem pengeinstitutter gælder derfor fortsat for disse ordninger. 
 

SKATs opfattelse

Kapital-, rate- og aldersopsparinger, der er oprettet den 1. januar 1958 eller senere
Kapital-, rate,- og aldersopsparinger, der er oprettet den 1. januar 1958 eller senere, vil altid kunne overføres til et andet pengeinstitut m.fl. efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 og § 41 A.
Derfor er der efter SKATs opfattelse ikke længere behov for at opretholde den særlige praksis om, at eksisterende kapital-, rate- og aldersopsparinger i pengeinstitutter m.fl. uanset reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1 nr. 3 og 5, samt § 41 A, altid kan flyttes til et anden pengeinstitut m.fl.
De hensyn, der lå til grund for indførelsen af den særlige praksis, er ikke længere til stede, fordi de løbende ændringer af reglerne i pensionsbeskatningsloven om opsparinger og rateopsparinger i pensionsøjemed, og aldersopsparinger har fjernet de uhensigtsmæssigheder, der var årsagen til indførelsen af denne praksis. 
Ophævelsen fjerner det til den særlige praksis knyttede krav om oversendelse af fysiske aftaledokumenter, og pengeinstitutterne m.fl. kan fremover anvende digitale løsninger ved alle overførsler og flytninger.

Opsparinger i pensionsøjemed, der er oprettet før den 1. januar 1958 
For de meget få tilbageværende opsparinger i pensionsøjemed, der er oprettet før 1. januar 1958, samt omfattet af overgangsreglen i pensionsbeskatningslovens § 13, og som endnu ikke er udbetalt ved pensionsopsparerens fyldte 70. år, eller ved dennes afslutning af sit ansættelsesforhold efter det 70. år. jf. pensionsbeskatningslovens § 27, stk. 1 nr. 1, er den særlige praksis om flytninger mellem pengeinstitutter m.fl. dog fortsat relevant.
Ophæves den hidtidige praksis for disse ordninger, kan de ikke flyttes til et andet pengeinstitut m.fl., fordi en flytning, der foretages efter reglerne om overførsler i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1 nr. 3 og 5, vil medfører tab af afgiftsfrihed for den del af udbetalingen, der kan henføres til visse indbetalinger jf. pensionsbeskatningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.
Den hidtidige særlige praksis om flytninger skal derfor fortsat kunne anvendes for disse ordninger.

Baggrund og problemstilling

En pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 kan i sin helhed overføres herunder flyttes til en tilsvarende eksisterende eller nyoprettet pensionsordning i et andet pengsinstitut m.fl. efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 og § 41 A.

Ved cirulære nr. 196 af 21. december 1984 til pensionsbeskatningsloven blev indført en særlige praksis om, at flytning af eksisterende opsparinger i pensionsøjemed (kapitalpension) i pengeinstitutter og kapitalpensionsfonde altid kunne overføres til et andet pengeinstitut m.fl uanset reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. Denne praksis kom også til at omfatte de senere indførte rateopsparinger, samt fra 1. januar 2013 også de nye aldersopsparinger.
Cirkulæret blev ophævet ved og erstattet af Skattedepartementets cirkulære om pensionsbeskatningsloven nr. 24 af 16. december 1996, som senere er indarbejdet i Den juridiske vejledning, og ophævet ved Skattedepartementets cirkulære nr. 38 af den 15. april 1999.

Den ene af årsagerne til indførelsen af den særlige praksis om flytning af opsparinger i pensionsøjemed mellem pengeinstitutter m.fl. var, at pensionsopspareren på daværende tidspunkt var forhindret i at anvende overførselsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1 nr. 5 på opsparinger i pensionsøjemed, hvis den pågældende ikke havde en aktuel arbejdsgiver.
Grunden hertil var, at en overførsel af en opsparing i pensionsøjemed ikke kunne ske uden medvirken af en aktuel arbejdsgiver, fordi disse ordninger på daværende tidspunkt kun kunne oprettes som arbejdsgiveradministrerede ordninger, men ikke som privattegnede ordninger. Havde pensionsopspareren ikke en aktuel arbedsgiver, kunne der ikke oprettes en nytegnet ordning i et andet pengeinstitut, som den eksisterende arbedsgiveradministrerede ordning kunne overføres til.

Alle typer af pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, herunder af pensionsbeskatningslovens § 41 og § 41 A, kan efter de gældende regler opretttes både som arbejdsgiveradministrerede og som privattegnede ordninger.
Reglerne om overførsler i pensionbeskatningslovens § 41 og 41 A kan derfor anvendes for alle kapital-, rate-, og aldersopsparinger oprettet efter d. 1. januar 1958, idet der altid vil kunne nytegnes en ordning af samme type i et andet pengeinstitut m.fl., hvortil midlerne på den oprindelige ordning kan overføres, uden at det har utilsigtede skattemæssige konsekvenser for pensionsopspareren. 

Den særlige praksis om flytning af kapital,- rate,- og aldersopsparinger mellem pengeinstitutter giver ikke længere pensionsopspareren en bedre skattemæssig retsstilling ved flytninger end de gældende bestemmelser i pensionsbeskatningslovens § 41 og § 42 A om overførsler, og den hidtidige praksis ophæves, da den er overflødig for disse ordninger.

Afskaffelsen af den særlige praksis for flytninger mellem pengeinstitutter m.fl. af kapital-, rate-, og aldersopsparinger oprettet efter 1. januar 1958, hvor det modtagende pengeinstitut m.fl. indtræder i den pensionsaftale, der oprindeligt blev indgået mellem pensionsopspareren og det afgivende pengeinstitut m.fl.,  fjerner kravet om, at de oprindelige fysiske aftaledokumenter skal påtegnes og oversendes til det modtagende pengeinstitut m.fl. og pengeinstitutterne vil fremover kunne foretage overførsler og flytninger digitalt.

Den anden årsag til indførelsen af den særlige praksis var, at den afgiftsfrihed, der er hjemlet i pensionsbeskatningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 for en del af udbetalinger fra opsparinger i pensionsøjemed, der er oprettet før 1. januar 1958 og omfattet af overgangsreglen i pensionsbeskatningslovens § 13, og hvortil årets indbetalinger ikke på noget tidspunkt har oversteget det største beløb af de indbetalinger, der er foretaget i årene 1969-1971, vil bortfalde, hvis ordningen overføres efter pensionsbeskatningslovens § 41 til en eksisterende eller nytegnet ordning oprettet efter 1. januar 1972.
Uden den særlige praksis om flytninger mellem pengeinstitutter m.fl. vil pensionsopspareren derfor ikke kunne flytte en sådan "gammel" ordning til et andet pengeinstitut m.fl. uden skattemæssige konsekvenser.
Da der stadig kan være enkelte af disse "gamle" ordninger, der endnu ikke er udbetalt til pensionsopspareren, vil der fortsat være behov for, at den hidtidige særlige praksis om flytning til et andet pengeinstitut m.fl. fortsat kan anvendes for disse ordninger. 

Styresignalets virkning

Styresignalet træder i kraft ved offentliggørelsen.

Styresignalet har virkning for flytning mellem pengeinstitutter m.fl. af kapital,- rate-, og aldersopsparinger oprettet d. 1. januar 1958 eller senere, når flytningen er gennemført efter d. 30. juni 2014.

Ophævelse

Dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2014-2 og ophæves dagen efter offentliggørelsen af vejledningen.