Dato for udgivelse
28 Jul 2014 12:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Apr 2014 15:22
SKM-nummer
SKM2014.531.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Aalborg, BS 3-2559/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning + Personlig indkomst + Fradrag og afskrivninger
Emneord
Hovedanpartshaver, søn, nærtstående
Resumé

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen med rette var blevet beskattet af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, herunder spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen kunne anses for at være hovedanpartshaver i selskabet.

Skatteyderen var registreret som direktør i selskabet i det omhandlede indkomstår, men gjorde gældende, at han ikke kunne anses for at være den reelle hovedanpartshaver, idet det - ifølge skatteyderen - var hans søn, der havde købt anparterne i selskabet og foretaget registreringerne uden hans viden.

Retten fandt, at skatteyderen både reelt og formelt var hovedanpartshaver i selskabet. Retten lagde bl.a. vægt på, at betalingen for anpartsselskabet var sket fra skatteyderens konto, og at skatteyderen efterfølgende havde underskrevet et overdragelsesdokument, hvoraf det bl.a. fremgik, at skatteyderens søn havde handlet i henhold til fuldmagt fra skatteyderen.

Retten fandt endvidere, at den i sagen omhandlede betaling var sket mellem nærtstående selskaber, og at der ikke forelå dokumentation for, at betalingen var en fradragsberettiget udgift. Betalingen skulle derfor anses for at være maskeret udlodning til skatteyderen, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, da det i medfør af skatteyderens bestemmende indflydelse, måtte lægges til grund, at udlodningen havde passeret hans økonomi.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.B.3.5.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.C.2.2.1.2


Parter

A
(advokatfuldmægtig Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer

Kathrine Tvorup Pajkes

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen handler om hvorvidt sagsøgeren A reelt var hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS med den følge, at han med rette er blevet beskattet af maskeret udlodning på i alt 131.070 kr., og såfremt det findes at A reelt var hovedanpartshaver, om de 131.070 kr. var en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 litra a.

Sagen er anlagt den 21. december 2012

A har nedlagt påstand om at hans aktieindkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 197.779 kr., subsidiært at hans aktieindkomst for indkomståret 2006 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse mod at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med kr. 66.709 kr.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 27. september 2012 afsagt kendelse i sagen, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Overdragelsesaftalen mellem klageren og dennes søn om overdragelse af anparterne i H1 ApS pr. 30. december 2006 må lægges til grund for sagens afgørelse.

Som følge heraf er klageren anset som stifter og ejer af selskabet frem til 30. december 2006, hvor han - ifølge det forklarede - var indsat som hovedanpartshaver af sin søn. Videre må det lægges til grund, at klagerens søn først fra den 30. december 2006 blev hovedanpartshaver i selskabet.

Alt hvad der udloddes til hovedanpartshaveren henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Da klageren i sin egenskab som hovedanpartshaver har bestemmende indflydelse i Selskabet og rådighed over Selskabets midler frem til den 30. december 2006, må beløbene i 2006 anses for at have passeret klagerens økonomi. Landsskatteretten bemærker, at Ligningslovens § 16 A, stk. 1 stiller ikke krav om, at den direkte begunstigede skal være hovedanpartshaveren selv, når fordelen er kommet et nærtstående familiemedlem til gode, jf. Vester Landsrets dom af 9. september 2010.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for at der foreligger en erhvervsmæssig omkostning, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde H1 ApS' indkomst i de indeværende indkomstår, påhviler som udgangspunkt klageren.

Erhvervsmæssige udgifter skal dokumenteres ved eksterne bilag.

Landsskatteretten bemærker, at de oplysninger, som retten har modtaget om de enkelte projekter i form af kontraktforholdene er sparsomme, ligesom det er sporadisk, hvad der er fremsendt af bogføringsbilag vedrørende posteringerne de enkelte selskaber imellem.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de af Selskabet afholdte udgifter, som klageren er blevet beskattet af som maskeret udlodning i 2006, har haft en sådan konkret og direkte tilknytning for Selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er bl.a. henset til, at der for bilag 638 i 2006 er afholdt en udgift, hvor der ikke foreligger en specifik opgørelse bag beløbet ud fra de fremsendte kontospecifikationer, hvor beløbet alene er anført med håndskrift, og at der ifølge repræsentantens forklaring er tale om betalinger af udgifter, der er bogført på mellemregninger med G1 ApS og G2 ApS, og hvor der ligeledes skulle være foretaget modregninger, uden at de enkelte transaktioner kan følges. Da selskabet har betalt beløbet, uden der foreligger dokumentation for udgiften, er beløbet anset for at være en betaling foretaget i klagerens søns interesse. Klageren er skattepligtig heraf som maskeret udlodning i indkomståret 2006, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, da beløbet er anset for at have passeret klagerens økonomi.

Det er endvidere ikke sandsynliggjort, at selskabet - vedrørende den fremlagte bygherrerådgivningskontrakt om byggerenovering af ...10, for etablering af 8 ejerlejligheder - ikke er rette omkostningsbærer.

For så vidt angår betaling til UAB G3 vedr. bilag 620 og 160 i 2006, er det ikke dokumentet eller tilstrækkelig sandsynliggjort ud fra kontrakterne, at der er tale om levering af vinduer til projekterne ...11 og ...12, da det kun fremgår af de af selskabet vedlagte tegninger og håndskrevne noter, ligesom leveringen af vinduerne sker fra Selskabets adresse i henhold til fragtpapirerne. Videre er det hverken dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er afholdt udgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde H1 ApS' indkomst i det pågældende indkomstår i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der ikke fremlagt dokumentation for betaling af vinduerne fra G1 ApS og G4 A/S, og når det samtidigt er oplyst over for Landsskatteretten, at sønnen var involveret i det litauiske selskab, som H1 ApS havde samhandel med. Da der ubestridt er foretaget betalinger til det litauiske selskab, og Selskabet er gået konkurs, anses beløbet på det foreliggende grundlag for, at være foretaget i sønnens interesse.

Det er derfor med rette, at klageren beskattes af beløbet som maskeret udlodning på 197.779 kr. i indkomståret 2006, da beløbet er anset for at være passeret klagerens økonomi, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Da klageren er anset for at have overdraget anparterne i H1 ApS til sin søn pr. 30. december 2006, bortfalder den maskerede udlodning på 1.045.256 kr. i indkomståret 2007.

Den 16. maj 2006 blev der købt et skuffeselskab af aktieselskabet R2. Bekræftelse af køb og selskabets mappe blev sendt til BA (bilag 27). Der blev betalt 128.000 kr. for skuffeselskabet. Beløbet på de 128.000 kr. er overført fra A's konto i F1-Bank (bilag 3). Af samme kontoudskrift fremgår, at der samme dag er indsat 127.500 kr. på kontoen. Skuffeselskabet fik ændret navn til H1 ApS, og A blev registreret som eneanpartshaver og direktør i selskabet.

Det fremgår af årsrapport for 2006/2007 at direktionen i selskabet var A, og at der var udstedt fuldmagt til BA. Selskabet og BA havde samme adresse i ...1, selskabets bank var F2-Bank A/S og selskabets revisor var R1. Det fremgår videre, at samtlige anparter ejes af A, der bor i ...2. BA skrev under på årsrapporten for A. Selskabets visa/dankort blev udstedt med BA's navn på (bilag 4).

Bygherrerådgivningskontrakt indgået mellem H1 og G2 ApS blev underskrevet af BA. Det er oplyst, at BA repræsenterede selskabet ud ad til i alle sammenhænge.

På et tidspunkt blev der lavet og underskrevet en aftale om overdragelse af anparter fra A til BA. Aftalen er dateret den 30. december 2006, og har følgende indhold:

"...

Overdragelsesbevis

Vedrørende anparter nominel kr. 125.000 i H1 ApS, CVR-nr. ...

Jfr. Vedtægterne.

Samtlige anparter i ovennævnte selskaber overdrages herved til

BA

...1

kr. 125.000

Anparterne er overdraget i henhold til betingelser indgået ved selskabets oprettelse, idet sælger A oprindeligt købte selskabet for kr. 125.000 udlånt af køber BA, således at gælden mellem parterne fuldt opgjort. Køber BA har fuldmagt fra sælger A fra selskabets oprindelige start været den operative person i selskabet og derfor været fuld ansvarlig for hidtidige dispositioner foretaget i selskabet, hvorved selskabet af køber overtages med det fulde ansvar for selskabets virke og drift.

...3, den 30.12.2006

[Underskrift]

A

..."

Det er oplyst, at selskaberne G2 ApS, G1 ApS og H1 ApS har samarbejdet omkring nogle større entrepriser, og i den forbindelse har der været en række mellemregninger selskaberne i mellem. De tre selskaber er ikke koncernforbundne, men har alle haft den samme bogholder. De tre selskaber har ikke haft de samme personer i ejerkredsen eller ledelsen. H1 ApS havde datterselskabet UAB H1.1.

Det i sagen omhandlede bilag 638 med beløb på 131.070 kr. inklusiv moms er udgiftsført i H1 ApS den 31. august 2006 (bilag 29), og indtægtsført i G1 ApS. Det underliggende bilag er ikke fremlagt i sagen. Parterne er uenige om hvem der har alle bilag, herunder bilag 638.

A har forklaret, at han er 88 år. Han er i dag pensionist. Han blev først uddannet til bankassistent, inden han skiftede over til hæren, hvor han gjorde karriere indtil han gik på pension. Efter han blev pensioneret arbejdede han som turistguide i ...3 i 13 år. Han har ikke på noget tidspunkt beskæftiget sig med erhvervsvirksomhed. Han kender ikke H2 ApS og H3 ApS. Hans søn BA døde i september 2013. Sønnen blev student fra ...2 Gymnasium, hvorefter han uddannede sig til ingeniør. BA har drevet forskellige entreprenørvirksomheder. A har ikke haft indblik i virksomhederne, og han vidste ikke, at BA havde været erklæret konkurs.

Han gav BA lov til at sætte 127.500 kr. ind på hans konto og efterfølgende hæve beløbet igen. BA sagde, at han var kommet af sted med alt for mange kontanter, hvorfor han havde behov for at disse blev sat ind på en konto. Han kender ikke til kontrakten, der er fremlagt i bilag 5, og det er ikke ham, der har skrevet under. Han har derimod skrevet under på overdragelsesbevis af 30. december 2006 (bilag 7). Han skrev under fordi BA bad ham gøre det. Han fik ingen forklaring fra BA. Han har ikke været bekendt med, at han var registreret som direktør. Han kender ikke revisor R1, og han har aldrig anvendt F2-Bank. Det er ikke hans underskrift på årsrapporten fra 2006/2007.

..."

Parternes synspunkter

A har under hovedforhandlingen uddybet de anbringender, der fremgår af påstandsdokumentet, hvor følgende er anført:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at A i kraft af det formelle ejerskab af anparterne i H1 ApS ikke har opnået nogen økonomisk fordel, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Endvidere gøres det for det andet gældende, at: H1 ApS ikke var rette udgiftsbærer af udgifterne vedrørende de i sagen omhandlede bilag, samt at de af H1 ApS afholdte udgifter var erhvervsmæssige.

Landsskatteretten har anset A for ejer af anparterne i H1 ApS indtil den 30. december 2006, jf. bilag 7. Landsskatteretten har ikke givet en nærmere begrundelse for, hvorfor overdragelsesaftalen underskrevet den 30. december 2006, jf. bilag 7, skal lægges til grund.

Det gøres i forhold hertil gældende, at A på intet tidspunkt var reel ejer af anparterne i H1 ApS, og at der i kraft heraf ikke tilkom ham nogen fordel som formel ejer af anparterne i H1 ApS.

Til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at selskabet udelukkende blev stiftet på BA's initiativ, at BA i forhold til omverden blev ansat som direktør, og at BA i alle facetter udøvede en ejers rådighed i relation til H1 ApS.

Af Landsskatteretten bemærkninger og begrundelse i kendelsen af den 27. september 2012, jf. bilag 1, fremgår følgende:

"...

Da klageren i sin egenskab som hovedanpartshaver har bestemmende indflydelse i Selskabet og rådighed over Selskabets midler frem til den 30. december 2006, må beløbene i 2006 anses for at have passeret klagerens økonomi. Landsskatteretten bemærker, at Ligningslovens § 16 A, stk. 1 stiller ikke krav om, at den direkte begunstigede skal være hovedanpartshaveren selv, når fordelen er kommet et nærtstående familiemedlem til gode, jf. Vestre Landsrets dom af 9. september 2010.

..."

Det er korrekt, at det følger af fast praksis, at beløb, der anses for at have passeret en hovedanpartshaver økonomi, anses for skattepligtige efter Ligningslovens § 16 A, stk. 1, såfremt denne har haft bestemmende indflydelse. Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag, hvor A på intet tidspunkt har haft bestemmende indflydelse i H1 ApS, idet ejerskabet alene har været formelt og konstrueret af BA.

Betalingen af de i sagen omhandlede udgifter er fundet sted uden A's indflydelse, idet han på tidspunktet for betalingerne ikke var bekendt med sin status som såkaldt formel hovedanpartshaver, hvorfor han selvsagt ikke var bekendt med dispositionerne og derfor ikke havde indflydelse på gennemførelsen af disse.

A har på intet tidspunkt overladt hele dispositionsretten over selskabet til sin søn, BA, idet en sådan overdragelse af dispositionsretten selvsagt forudsætter, at A havde kendskab til sin status som såkaldt formel hovedanpartshaver og registreret direktør i selskabet, hvilket ikke var tilfældet.

Det var BA, der de facto købte anparterne i selskabet ApS H1X, der senere ændrede navn til H1, jf. bilag 3 og 27. A modtog således ikke oplysninger om købet af anparterne i selskabet H1 ApS.

Det gøres på den baggrund gældende, at Landsskatterettens konklusion er forkert, idet en samlet konkret vurdering af de faktuelle forhold i sagen fører til, at A ikke kan anses for reel ejer af anparterne i H1 ApS.

Til støtte herfor skal der henvises til retspraksis, herunder Vestre Landsrets dom af den 1. maj 2007, offentliggjort i SKM2007.344.VLR. I dommen fandt Vestre Landsret efter en samlet bevisvurdering, at to sønner, A og B, ikke havde været anpartshavere i et anpartsselskab, hvori deres far, C, var direktør.

Det gøres gældende, at Vestre Landsrets dom - til trods for at denne er konkret - er direkte sammenlignelig med nærværende sag, idet sønnernes far C - uden sønnernes viden - havde registreret dem som hovedanpartshavere fuldstændig tilsvarende nærværende sag, hvor A's søn, BA, uden A's viden registrerede ham som formel anpartshaver i selskabet H1 ApS.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at en tilsvarende bevisvurdering som foretaget i ovennævnte Vestre Landsretssag offentliggjort i SKM2007.344.VLR fører til, at A i nærværende sag ikke på noget tidspunkt har været reel anpartshaver i H1 ApS med den konsekvens, at der ikke kan gennemføres en beskatning i henhold til ligningslovens § 16 A.

Til støttet herfor skal der videre henvises til forklaringerne afgivet af A og BA for såvel SKAT som Landsskatteretten, ligeledes som det skal fremhæves, at A heller ikke har deltaget aktivt i stiftelsen eller driften af H1 ApS, ligesom han heller ikke har haft kontakt til samarbejdspartnere i form af bygherrer, underleverandører, pengeinstitutter, revisorer m.v., og at BA derimod overfor omverdenen har fremstået som den reelle ejer af H1 ApS.

Endvidere gøres det gældende, at A under alle omstændigheder ikke skal beskattes af de omhandlede beløb som maskeret udbytte.

Til støtte herfor gøres det i første række gældende, at SKAT ikke har nægtet H1 ApS fradrag for udgifterne, hvilket må tages til indtægt for, at der er tale om efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a fradragsberettigede driftsomkostninger for H1 ApS.

Når SKAT ikke har foretaget en forhøjelse af H1 ApS' skattepligtige indkomst, er der herefter heller ikke grundlag for at anse udgifterne for maskeret udbytte til A.

Det gøres i anden række gældende, at der under alle omstændigheder ikke kan sættes lighedstegn mellem, at udgifterne ikke er fradragsberettigede driftsomkostninger omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a for H1 ApS, og at beløbene derfor skal beskattes som maskeret udbytte til A.

De afholdte udgifter har ingen tilknytning til A's private økonomi. Han har således ikke opnået nogen gevinst ved, at H1 ApS har afholdt de omhandlede udgifter, idet der ikke er tilflydt A noget af økonomisk værdi - ej heller har noget "passeret A's økonomi", idet et sådan forhold må forudsætte kendskab til de foretagne dispositioner.

Endelig gøres det til støtte for den nedlagte påstand gældende, at de omhandlede udgifter relaterer sig til renoveringsopgaver, hvor H1 ApS udførte bygherrerådgivningen og i denne egenskab foretog udlæg for bygherren.

Følgende fremgår bl.a. af den mellem H1 ApS og G2 ApS indgåede bygherrerådgivningskontrakt, jf. bilag 5, side 1-2:

"...

Klienten (G2 ApS) er ansvarlig for betaling til hovedentreprenør/entreprenører som rådgiver (H1 ApS) på vegne af klienten har lavet aftale med. Betalingen sker efter anvisning og opgørelser fra rådgiver. Betaling kan ske direkte eller til rådgiver der formidler beløbet videre til de respektive entreprenører.

..."

Det har således været helt sædvanligt, at H1 ApS har foretaget udlæg for betalingen til bygherrens entreprenører, hvorefter beløbet er blevet refunderet fra bygherren til H1 ApS.

Det skal i forlængelse heraf fremhæves, at SKAT ikke har anset udgifterne for erhvervsmæssige omkostninger for H1 ApS, og idet H1 ApS er gået konkurs, har SKAT ikke gennemført en forhøjelse af H1 ApS' skattepligtige indkomst.

Det gøres gældende, at alle de af H1 ApS afholdte udgifter er fradragsberettigede driftsomkostninger omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til støtte herfor gøres det gældende, at alle de afholdte udgifter relaterer sig til indkomsterhvervelsen i H1 ApS. Ingen af de afholdte udgifter har været afholdt i hverken A's eller BA's personlige interesse.

I forhold til bilagsnr. 638 gøres det gældende, at der tale om en mellemregning med G1 ApS, hvor H1 ApS rettelig skulle bære en lønomkostning, der var betalt af G1 ApS.

Det er selvsagt beklageligt, at det er ikke muligt at fremlægge det underliggende bilagsnr. 638. Ifølge det oplyste, skulle SKAT imidlertid selv være i besiddelse af dette bilagsnr., idet bilaget var blandt det bilagsmateriale, som SKAT har afhentet ved selskabets tidligere bogholder MM.

Uanset, at det ikke er muligt at fremlægge det underliggende bilagsnr. 638, må det med den fremlagte dokumentation være sandsynliggjort, at mellemregningen vedrører et udlæg mellem H1 ApS og G1 ApS i forbindelse med arbejde udført i ...13.

I forhold til bilagsnr. 620 og 660 gøres det gældende, at de vedrører arbejde udført af H1 ApS i henholdsvis ...11 samt ...12. Der kan endvidere henvises til den fremlagte dokumentation vedrørende bestilling no06-069 og no06-070 ved G3, jf. bilag 18 og 23.

For så vidt angår arbejdet udført på ejendommen beliggende ...11, er der blandt andet fremlagt dokumentation for betaling af leverandøren G3, jf. bilag 16 og 17. Endvidere er der fremlagt dokumentation for bestilling ved G3, jf. bilag 18 og 19, samt levering gennem Danske Fragtmænd på adressen ...11 den 19. september 2006, jf. bilag 22.

For så vidt også arbejdet udført på ejendommen beliggende ...12, er der tillige fremlagt dokumentation for betaling af leverandøren G3, jf. bilag 19. Der er tillige fremlagt dokumentation for bestilling ved G3, jf. bilag 23 og 24, samt levering gennem Danske Fragtmænd på adressen ...12 den 19. september 2006, jf. bilag 26.

Det er derfor dokumenteret, at der er tale om efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a fradragsberettigede driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i H1 ApS, hvorfor forhøjelsen på kr. 197.779 herefter skal nedsættes til kr. 0.

..."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen uddybet de anbringender, der fremgår af påstandsdokumentet, hvor følgende er anført:

"...

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren - A - med rette er blevet beskattet af maskeret udbytte med i alt kr. 131.070,-, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Til støtte for påstanden gøres det overordnet gældende, at de ikke fradragsberettigede udgifter, som H1 ApS har afholdt, reelt må anses for at være afholdt til varetagelsen af A's personlige - og dermed selskabet uvedkommende interesser - og derfor udgør skattepligtige udlodninger til A, jf. ligningslovens § 16 A.

A er hovedanpartshaver

Det gøres gældende, at SKAT med rette har anset A som hovedanpartshaver i H1 ApS.

A var i indkomståret 2006 angivet som anpartshaver i H1 ApS, jf. bilag 9, og var desuden registreret som direktør i selskabet, jf. bilag 2. A må derfor som udgangspunkt anses for at være hovedanpartshaver i H1 ApS.

Det fremgår endvidere både af det fremlagte overdragelsesbevis (bilag 7) samt af årsrapporten (bilag 9), at BA har handlet i henhold til fuldmagt fra A. I overdragelsesaftalen erkender A desuden, at han lånte pengene til købet af selskabet, samt at denne gæld ved overdragelsen til BA blev indfriet. SKAT har derfor med rette anset A for at være hovedanpartshaver i H1 ApS.

A har påberåbt sig Vestre Landsrets dom af 1. maj 2007, offentliggjort i SKM2007.344.VLR til støtte for, at han ikke skal anses som den reelle ejer af anparterne i H1 ApS.

Det bestrides, at sagen refereret i SKM2007.344.VLR kan sammenlignes med nærværende sag.

I Vestre Landsrets dom, offentliggjort i SKM2007.344.VLR, fandt Landsretten det bevist, at to sønner, som fremgik af anpartshaverfortegnelsen, ikke var rette anpartshavere, men at det derimod var deres far, som var rette adressat for de rejste skattekrav. Faren havde uden sønnernes viden registreret sønnerne som anpartshavere.

Der var i SKM2007.344.VLR tale om en konkret bevisvurdering, hvor landsretten bl.a. lagde vægt på, at sønnernes forklaringer for retten virkede troværdige, og på at sønnernes ikke reagerede usædvanligt ved - efter de var blevet opmærksomme på selskabets ejerforhold - at lade deres far og hans rådgiver afklare forholdet til skattemyndighederne.

Det gøres gældende, at A i denne sag ikke har ageret sædvanligt. A har indvilget i at lade sin bankkonto indgå i forbindelse med stiftelsen af selskabet, og har - som det fremgår af den underskrevne anpartsoverdragelsesaftale (bilag 7) - givet vidtgående fuldmagt til BA. Særligt under hensyntagen til, at BA var personligt konkurs og ikke måtte drive selskaber - hvilket A må have været vidende om - kan dette ikke anses for at være sædvanligt.

Hertil kommer, at A i nærværende sag ikke i slutningen af 2006 reagerede på sin positive viden om selskabets ejerforhold ved at lade sig afregistrere som ejer og direktør. A lod sig først afregistrere som direktør for H1 ApS i august 2008 (bilag B).

A er desuden anført som ejer af konto nr. ... i F2-Bank, jf. bilag C, side 3, som senere overgår til selskabet. Kontoen er registreret hos A på hans adresse i ...2 mens H1 ApS er under stiftelse, hvilket medfører at kontoudtog, årsopgørelser mv. for kontoen i F2-Bank således er sendt til A's privatadresse jf. også bilag 16.

Det fremgår endvidere af udskrift fra BiQ-databasen, at A tidligere har været indsat som stifter af selskaber, jf. bilag D, uanset at A i erklæringen i bilag 6, anfører, at har aldrig har deltaget i noget, der har med en virksomhed at gøre.

Ydermere er der tale om et naturligt interessefællesskab mellem far og søn og konstruktionen, hvor den ældre generation er passiv selskabsdeltager er normalt forekommende.

På denne baggrund gøres det gældende, at SKAT med rette har anset A som hovedanpartshaver i H1 ApS.

Ligningslovens § 16 A

Afholdelsen af de i sagen omhandlede udgifter, jf. nærmere nedenfor, er alene kommet i stand på grund af A's status som hovedanpartshaver i H1 ApS. Det forhold, at A tilsyneladende ikke personligt har modtaget beløbene, ændrer ikke på, at det beror på A's status som hovedanpartshaver, at H1 ApS har betalt de pågældende udgifter. A er derfor skattepligtig af hele det udbytte, der er "trukket ud" af selskabet ved betalingerne.

Netop fordi det beror på A's indflydelse i kraft af sin status som hovedanpartshaver, at de foretagne betalinger er "trukket ud" af selskabet, har de foretagne betalinger "passeret hans økonomi". En anpartshaver eller aktionær kan ikke slippe for udlodningsbeskatning ved at dirigere det udloddede udbytte eller en del af beløbet videre til andre, jf. eksempelvis SKM2008.211.HR.

Ligningslovens § 16 A stiller således ikke krav om, at det beløb, som aktionæren formår udbetalt, skal komme vedkommende personligt til gode på den måde, at det eksempelvis indsættes på hans konto. Der opstilles alene et krav om, at aktionæren/anpartshaveren via sin indflydelse i det pågældende selskab har forårsaget eller lader andre forårsage, at et beløb er trukket ud af selskabet og anvendt til et for selskabet uvedkommende formål, hvilket er sket i denne sag. Herved bliver aktionærens/anpartshaverens personlige interesse også tilgodeset på bekostning af selskabets.

Det forhold, at A tilsyneladende har overladt hele dispositionsretten over selskabet til sin søn, BA, medfører, at midler, der har medført en begunstigelse af A's nærtstående - i dette tilfælde BA - har passeret A's økonomi som udbytte.

H1 ApS' betaling af udgifterne på A's vegne udgør herefter en skattepligtig udlodning til A, jf. ligningslovens § 16 A.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at alt hvad der udloddes til hovedanpartshaveren henregnes til dennes skattepligtige indkomst.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages.

Det er A, der har bevisbyrden for, at udgifterne, som A er blevet beskattet af som maskeret udbytte, har været fradragsberettigede udgifter for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herunder at udgifterne har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter, jf. SKM2004.162.HR og SKM2007.445.HR.

H1 ApS har indsendt to årsrapporter for 2006/2007 til Erhvervsstyrelsen, første gang den 4. oktober 2007 og anden gang den 19. februar 2008, da den første årsrapport ikke var revideret. Selskabets skattepligtige indkomst var indtil modtagelsen af den reviderede årsrapport skønsmæssigt ansat til kr. 100.000,-.

SKAT har i forbindelse med regnskabsgennemgang for indkomståret 2006 modtaget et internt regnskab for 2006/2007 med tilhørende kontospecifikationer og bilag, hvilket er lagt til grund ved skattemyndighedernes behandling af sagen.

A har ikke bestridt rigtigheden af dette interne regnskab med tilhørende kontospecifikationer og bilag, som myndighederne har taget afsæt i ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger maskeret udbytte.

Det er A, der har bevisbyrden for, at udgifterne på i alt kr. 131.070,-, som A er blevet beskattet af som maskeret udlodning, har været fradragsberettigede udgifter for H1 ApS i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herunder at udgifterne har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter, jf. SKM2004.162.HR og SKM2007.445.HR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A har gjort gældende, at det faktum, at SKAT ikke har forhøjet H1 ApS' skattepligtige indkomst medfører, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Skatteministeriet bestrider dette synspunkt. Som fremhævet af A selv er H1 ApS erklæret konkurs pr. 30. september 2009, hvorfor SKAT ikke har foretaget en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst. Den manglende forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst kan således ikke tages til indtægt for, at SKAT anser udgifterne for at være fradragsberettigede.

A har gjort gældende, at H1 ApS ikke var rette udgiftsbærer af udgifterne vedrørende de i sagen omhandlede bilag.

Såfremt H1 ApS ikke var rette udgiftsbærer af de i sagen omhandlede udgifter, er der nødvendigvis ikke tale om fradragsberettigede udgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foreligger derimod udgifter, der er selskabet uvedkommende, og dermed maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvorfor den af SKAT foretagne beskatning er sket med rette.

Bilag 638

Bilag 638 består af en udskrift af konto 6410 "Mellemregning G1" (bilag 10), hvor der manuelt er noteret "G1 bet. løn vedr. ...13 - 31/8-06" på kr. 131.069,65 inkl. moms. Der foreligger ikke yderligere dokumentation for denne udgift.

Ifølge A vedrører den påståede mellemregning betaling af løn, som blev afholdt af G1 ApS, men som H1 ApS skulle bære. Betalingen skulle angiveligt være foretaget som en mellemregning mellem G1 ApS og H1 ApS, hvilket ifølge A var et krav fra F3-Bank. Det fremgår af kontokortet, jf. bilag 29, at H1 ApS på mellemregningskontoen med G1 den 31. august 2006 er krediteret kr. 131.069,65,-, således at H1 ApS' tilgodehavende hos G1 ikke længere eksisterer, men H1 ApS skylder nu G1 kr. 127.665.83.

Skatteministeriet bestrider, at det er dokumenteret, at bilag 638 vedrører en erhvervsmæssig udgift på kr. 131.070,- og at denne udgift derfor er fradragsberettiget for selskabet. A har alene fremlagt bilag i form af posteringer på selskabernes mellemregninger uden nogen underliggende dokumentation for, hvordan beløbet er opstået, og for om der består et reelt restkrav.

Skatteministeriet bestrider desuden, at det dokumenteret, at der er foretaget modregning i et tilgodehavende, som G1 havde overfor H1 ApS.

De fremlagte kontoudskrifter fra F3-Bank (bilag 14) dokumenterer endvidere ikke, at der er tale om modregning i et tilgodehavende mellem G1 ApS og H1 ApS. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at det - som anført af A - var et krav fra F3-Bnak, at der blev foretaget mellemregning mellem G1 ApS og H1 ApS.

Betalingen på kr. 131.070,- er således kommet G1 ApS - som H1 ApS og BA havde interessefællesskab med - til gode.

A har under sagens behandling anført, at det underliggende bilagsmateriale vedrørende bilag 638 skulle være i SKATs besiddelse og angiveligt være gået tabt i forbindelse med en intern flytning i SKAT. Det fremgår imidlertid af SKATs sagsfremstilling af 19. januar 2010 (bilag E, side 5), at regnskabsmaterialet for H1 ApS er afhentet hos SKAT den 19. august 2009. Tilsvarende fremgår det af Skatteankenævnets sagsfremstilling til afgørelse af 24. juni 2011, jf. bilag 8, side 10, at BA på et møde den 16. juni 2011 har oplyst, at han var i besiddelse af alle sagens dokumenter.

A har under sagens behandling desuden anført, at hverken han eller BA har haft en rolle i henholdsvis G1 ApS eller G2 ApS. A har imidlertid oplyst, at når H1 ApS og de to selskaber var engageret i et byggeri, skete betalingen af fakturaer, der knyttede sig til byggeriet, fra det selskab, der havde den bedste likviditet. Herefter blev der fra den fælles bogholder bogført en mellemregning mellem det betalende selskab og det selskab, der rettelig skulle afholde udgiften.

Uanset at A har oplyst, at hverken han eller BA havde en rolle i G1 ApS eller G2 ApS, agerer selskaberne således som interesseforbundne parter i relation til afholdelsen af udgifter. De tre selskaber har endvidere ført deres mellemværender over en mellemregningskonto, uden at der foreligger ekstern dokumentation for udgiftens afholdelse.

Det gøres herefter gældende, at A ikke har dokumenteret, at der ved bilag 638 er afholdt fradragsberettigede udgifter. Betalingen er derimod kommet G1 ApS - som H1 ApS og BA havde interessefællesskab med - til gode. Beskatningen er således foretaget med rette.

Sammenfattende gøres det gældende, at de i sagen omhandlede udgifter, som H1 ApS har afholdt, må anses for at være afholdt i en for selskabet uvedkommende interesse. De i sagen omhandlede udgifter på i alt kr. 131.070,- udgør derfor skattepligtige udlodninger til A, jf. ligningslovens § 16 A, hvorfor beskatningen er foretaget med rette.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter ligningslovens § 16A, stk. 1 skal der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af anparter. Til udbytte henregnes alt hvad der af selskabet er udloddet til aktuelle andelshavere. Det fremgår statsskattelovens § 6, litra a, at driftsomkostninger kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens fuldstændige rapport for H1 ApS under konkurs (opløst) af 29. marts 2012 (bilag B), at A var registreret som direktør i selskabet H1 ApS i perioden maj 2006 til august 2008. Betaling for skuffeselskabet på 128.000 kr. er sket via overførelse fra A's konto til aktieselskabet R2. Under stiftelsen af selskabet havde A en konto i F4-Bank, og denne konto blev sidenhen selskabets konto. Hertil kommer, at A har underskrevet et overdragelsesdokument, dateret 30. december 2006, hvoraf fremgår at A overdrager anparterne i H1 ApS til BA, at A oprindeligt købte selskabet for 125.000 kr., og at BA har haft en fuldmagt og dermed været den operative person i selskabet, hvorefter at det er BA, der er ansvarlig for hidtidige dispositioner.

Uanset A's forklaring om, at han ikke har kendt til selskabet, og at de i sagen fremlagte dokumenter, der dokumenterer og understøtter at BA har repræsenteret selskabet udadtil, finder retten på baggrund af ovenstående, at det kan lægges til grund, at A både reelt og formelt har været hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS fra selskabets stiftelse og i hvert fald indtil den 30. december 2006. Herefter finder retten, at A skal beskattes af eventuelt udbytte fra selskabet, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1. Dette gælder også i den situation, hvor han ikke selv direkte får udbyttet, da det qua A's bestemmende indflydelse, må lægges til grund, at udlodninger passerer hans økonomi.

Den i sagen omhandlede betaling på 131.070 kr. er overført fra H1 ApS konto og til G1's konto den 31. august 2012. Det kan lægges til grund, at selskaberne G1, G2 ApS og H1 ApS har samarbejdet, herunder lagt penge ud for hinanden og i øvrigt haft den samme bogholder. Retten finder, at selskaberne herved har været nærtstående.

A har ikke dokumenteret, at overførslen på 131.070 kr. er en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, litra a, hvorefter retten finder, at overførslen på 131.070 kr. med rette er beskattet som maskeret udlodning, hvorfor retten tager Skatteministeriets påstand til følge.

Sagens værdi er 98.890 kr. Efter sagens værdi, forløb og udfald skal A betale sagens omkostninger med 25.000 kr. inklusiv moms til Skatteministeriet. Heraf dækker 2.164 kr. udgiften til udarbejdelse af materialesamling og resten dækker udgiften til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes mod at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med kr. 66.709 kr.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 25.000 kr. til Skatteministeriet.