Dato for udgivelse
13 Aug 2014 08:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Apr 2014 09:58
SKM-nummer
SKM2014.568.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Lyngby, BS 154-257/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Markedsmæssig, vilkår, dokumentation, allokering, skatteaktiv
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt to koncernforbundne selskabers fradrag for renteudgifter og kurstab skulle begrænses efter reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11.

Sagens hovedspørgsmål var, hvorvidt værdien af et tysk datterselskab pr. den 31. december 2006 skulle indgå som et aktiv med en værdi på kr. 1.575.084.057,- baseret på den købesum, der ifølge sagsøgerne var allokeret til det tyske selskab i forbindelse med en samlet transaktion på godt USD 810 mio. mellem to koncerner ultimo 2005. SKAT havde ikke fundet, at denne allokering kunne lægges til grund, men at værdien af det tyske selskab skulle indgå ved opgørelsen med en værdi på ca. kr. 912 mio. svarende til den bogførte værdi i det sagsøgende selskab, som ejede det tyske selskab.

Retten udtalte, at for at beløbet på kr. 1.575.084.058,- kunne lægges til grund, kræves det, at der er dokumentation for, at beløbet er resultatet af en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår. Efter indholdet af de fremlagte dokumenter og den øvrige bevisførelse, herunder forklaringen afgivet af sagsøgernes revisor, fandt retten, at det ikke var dokumenteret, at den foretagne allokering byggede på en reel forhandling mellem parter, der havde modsatrettede interesser i forbindelse med allokeringen. Bl.a. den omstændighed, at allokeringen var lagt til grund i det sagsøgende selskabs regnskaber, kunne ikke føre til et andet resultat. Da det således ikke var dokumenteret, at den foretagne allokering var udtryk for en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår, kunne allokeringen ikke lægges til grund, og SKAT havde herefter været berettiget til at foretage et skøn.

Retten fandt ikke, at sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at det udøvede skøn, der var baseret på den bogførte egenkapital, kunne tilsidesættes.

En beløbsmæssig mindre del af sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et bogført skatteaktiv (fremførselsbart underskud) i et af de sagsøgende selskaber skulle medregnes som et aktiv. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet bevisbyrden herfor.

Skatteministeriet havde på to beløbsmæssigt mindre punkter taget bekræftende til genmæle under skriftvekslingen. I øvrigt blev ministeriet frifundet.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.D.2.4.4.1.3.4

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret og efterfølgende hævet.

 


Parter

H1.1.1.1 A/S
(advokat Jef Nymand Hounsgaard)

og

H1.1.1 A/S
(advokat Jef Nymand Hounsgaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommerne

Seerup, Ib Hounsgaard Trabjerg og Tove Schelle.

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sagerne angår prøvelse af Landsskatterettens kendelser af 9. november 2011, hvorefter sagsøgernes skattemæssige rentefradrag og kurstab for indkomståret 2006 skal begrænses efter reglerne om såkaldt tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11.

Sagerne er modtaget ved Byretten den 8. februar 2012.

Der har under henvisning til retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 3, medvirket tre dommere i afgørelsen af sagerne, der i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, er blevet forhandlet i forbindelse med hinanden.

Sagsøgeren, H1.1.1.1 A/S, har i BS-257/2012 nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at H1.1.1.1 A/S' fradragsberettigede renteudgifter og kurstab for indkomståret 2006 udgør 4.579.774 kr. som selvangivet, subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgeren, H1.1.1 A/S, har i BS-258/2012 nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at H1.1.1 A/S' fradragsberettigede renteudgifter og kurstab for indkomståret 2006 udgør 72.924.801 kr. som selvangivet, subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt endelig påstand om frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at sagsøgerne i forhold til SKATs afgørelser som stadfæstet af Landsskatteretten indrømmes yderligere fradragsret i indkomståret 2006, for H1.1.1 A/S med renteudgifter på 2.276.208 kr. og for H1.1.1.1 A/S med renteudgifter på 100.783 kr. og kurstab på 42.166 kr. Subsidiært har Skatteministeriet nedlagt påstand om hjemvisning.

Parternes endelige tvist vedrører alene værdiansættelsen af H1.1.1.3 GmbH og en udskudt skat. I forbindelse med den endelige påstand har Skatteministeriet således anerkendt, at værdien af H1.1.1.2 ApS og H1.1.1.9 B.V. skal indgå ved opgørelsen af aktiver og passiver i henhold til selskabsskattelovens § 11 med de værdier, der er medtaget i sagsøgernes opgørelser.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten traf den 9. november 2011 afgørelser i anledning af H1.1.1 A/S' og H1.1.1.1 A/S' klager over SKATs afgørelser af 15. juli 2010 vedrørende indkomståret 2006.

I sagen vedrørende H1.1.1 A/S' skatteopgørelse afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Sagen drejer sig om rentefradragsbegrænsning vedrørende kontrolleret gæld (tynd kapitalisering), jf. selskabsskattelovens § 11.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Renteudgifter er selvangivet med

72.924.801 kr.

SKAT har alene godkendt fradrag med

44.910.801 kr.

Forhøjelse

28.014.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster rentefradragsbegrænsning, men overlader den talmæssige opgørelse af rentefradragsbegrænsningen til SKAT, idet der eventuelt skal ske regulering af egenkapitalopgørelsen med periodeafgrænsningsposter, ligesom der skal ske eliminering af H1.1.1.1 A/S' gæld til H1.1.1 A/S.

Møde mv.

Sagen har været drøftet på et møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Selskabets repræsentant har endvidere haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

H1.1.1 A/S (herefter Selskabet) er ejet af H1.1 B.V., Holland. Koncernens ultimative moderselskab er H1.

Selskabet var i indkomståret bl.a. sambeskattet med H1.1.1.1 A/S, H1.1.1.2 ApS, H1.1.5 A/S og H1.1.3 ApS i likvidation, H1.1.4 A/S og H1.1.2 A/S.

Selskabet er et salgsselskab, der har opereret gennem forskellige strategiske partnerskaber på det danske marked.

Som et led i en større transaktion erhvervede Selskabet den 18. december 2005 fra uafhængig tredjemand aktier i:

mio. USD

Omregnet til t.DKK

H1.1.1.3 GmbH

161

999.810

H1.1.1.4 GmbH

0

0

H1.1.1.5 GmbH

0

0

H1.1.1.6 AB

6,7

41.607

H1.1.1.7 Oy

0,5

3.105

Samt aktiver i H1.1.1.8 A/S

27,7

172.017

I alt

195,9

1.216.539

Herudover erhvervede Selskabet i 2005 - ligeledes fra uafhængig tredjemand - aktier i henholdsvis H1.1.1.2 ApS for 28,9 mio. kr. og i H1.1.1.10 BV.

H1.1.1.10 BV blev købt i september 2005 for 9.500.000 euro. Det er oplyst, at dette selskabs aktivitet består i at eje et ungarsk selskab, som på tidspunktet for købet i september 2005 havde en egenkapital på 11.000 euro, samt at selskabet ikke har andre aktiver. Datterselskabet havde et positivt resultat i 2006.

Det er oplyst, at købesummerne overstiger selskabernes indre værdi, men at Selskabets investeringer i årsrapporten er medtaget til kostpris i overensstemmelse med IFRS regnskabsstandard. Der er således betalt for ikke bogførte værdier.

De ikke bogførte værdier knytter sig væsentligst til værdien af H1.1.1.3 GmbH, som blev erhvervet for 161 mio. USD, hvilket omregnet svarer til 134.424.535 euro. Den regnskabsmæssige konsoliderede værdi i det tyske selskab var på købstidspunktet 49.021.232 euro, hvorfor der er betalt en merpris ud over de bogførte værdier på 85.403.303 euro. Omregnet til danske kroner (kurs 7,4516) udgør merværdien 636.388.269 kr.

Finansiering af købet skete ved optagelse af koncernlån, som forrentes på markedsvilkår.

Efterfølgende er der foretaget en gældskonvertering i det tyske selskab til en værdi af 575.274.057 kr.

SKAT fik på et møde i november 2008 forevist overdragelsesaftalen vedrørende H1.1.1.3 GmbH, hvoraf fremgik, at den samlede købspris var 810 mio. USD for selskaberne i denne koncern. Selskabet ønskede ikke at udlevere aftalen.

Ved mødet fik SKAT endvidere forevist et ikke underskrevet dokument med en fordeling af overdragelsesprisen, hvoraf det fremgik, at købsprisen for de tyske aktier var 161 mio. USD.

På mødet i november 2008 udleverede Selskabet desuden en beregning vedrørende tynd kapitalisering, ifølge hvilken egenkapitalen udgjorde 27 % af forholdet mellem gæld og egenkapitalen:

H1.1.1 grov konsolidering 2006 (t.kr.)

H1.1.1

H1.1.1.1

Eliminering

Konsolideret

Aktiver

Immaterielle anlægsaktiver

37.649

115.540

153.189

Materielle anlægsaktiver

364

17.537

17.901

Finansielle anlægsaktiver

1.913.877

21.957

(172.000)

1.763.834

Omsætningsaktiver

60.656

166.694

(16.000)

211.350

Aktiver i alt

2.012.546

321.728

(188.000)

2.146.274

Passiver

Egenkapital

(435.808)

(193.014)

172.000

(456.822)

Hensættelser

Langfristet gæld

(1.542.533)

(37.859)

(1.580.412)

Kortfristet gæld

(34.188)

(90.856)

6.000

109.044)

Gæld i alt

(1.576.741)

(128.715)

(1.689.456)

Passiver i alt

(2.012.549)

(321.729)

188.000

(2.146.278)

Det er videre oplyst, at koncernen i september 2006 indførte en PTC-model (Principle Trading Co.) for Danmark og Finland, som betød en delvis ændring af indkøbs- og salgsfunktioner. Inden PTC-modellen indførtes skete varekøb fra udlandet fra flere forskellige enheder. Efter indførsel af modellen foretages varekøb fra udlandet nu via et enkelt selskab (PTC), hvorefter varen kan videresælges til lokale kunder. Modellen vedrører kun H1's egne produkter og kun de danske og finske H1-selskaber.

I Selskabets årsrapport for indkomståret 2006 er anført:

"...

Som følge af at H1-koncernen udfører impairment tests på koncernniveau og på grupper af aktiver (cash generating units), som dækker forretningsområder, der ikke er afgrænsede af de juridiske enheder H1.1.1 A/S og dette selskabs dattervirksomheder, har vi ikke kunnet opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for den regnskabsmæssige værdi 1.914 mio.kr. af investeringer i dattervirksomheder, som vi derfor tager forbehold for.

..."

Af ledelsens beretning i samme årsrapport fremgår bl.a.:

Selskabet gennemfører jævnligt impairment test af investeringerne i datterselskaberne, og mener bl.a., at markedsværdien af de tyske aktiviteter er i overensstemmelse med den bogførte værdi.

Ifølge Selskabets årsrapport for 2006 udgjorde finansielle anlægsaktiver i alt 1.913.877.041 kr. Beløbet er specificeret i note 7, hvoraf fremgår, at årets tilgang var 601.614.789 kr. Af årsrapporten fremgår endvidere, at Selskabets renteudgifter til tilknyttede virksomheder udgjorde 72.924.801 kr.

I sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2006 er fratrukket 77.504.575 kr. vedrørende koncerninterne renter og kurstab. Heraf udgør 72.924.801 kr. renteudgifter vedrørende kontrolleret gæld i Selskabet, mens 4.579.774 kr. vedrører renteudgifter og kurstab på kontrolleret gæld i H1.1.1.1 A/S.

Den samlede gæld udgjorde pr. 31. december 2006 1.704.360.000 kr., hvoraf 1.615.292.000 kr. var koncernintern gæld.

Den koncerninterne gæld fordeler sig således:

Langfristet kontrolleret gæld i Selskabet til H1

1.542.553.000 kr.

Langfristet kontrolleret gæld i Selskabet til H1

37.860.000 kr.

Kortfristet kontrolleret gæld i Selskabet

16.004.000 kr.

Kortfristet kontrolleret gæld i H1.1.1.1 A/S

18.875.000 kr.

I alt

1.615.292.000 kr.

Selskabets langfristede gæld til H1 på 1.542.553.000 kr. hidrører fra "Loan Agreement Intercompany Credit Facility - DKK 1,267,215,398" af 19. december 2005, hvor rentesatsen er fastsat således:

The loan will bear interest at DKK euribor plus a margin of 2 % (two per cent)

I konsolideringen indgår Selskabet, H1.1.1.1 A/S, H1.1.5 A/S, H1.1.1.2 ApS og H1.1.3 ApS i likvidation, men kun Selskabet og H1.1.1.1 A/S har kontrolleret gæld. Den samlede egenkapital for disse 5 selskaber er af SKAT opgjort til -359.628.000 kr., jf. selskabsskattelovens § 11.

Det fremgår af mødereferatet, at det på mødet den 26./27. november 2008, for så vidt angår tynd kapitalisering, aftaltes, at SKAT ville vende tilbage, såfremt der var behov for yderligere information vedrørende værdiansættelsen af aktiver og passiver.

SKAT fremsendte den 29. april 2010 forslag til afgørelse til Selskabet med frist til 1. juni 2010 til at komme med bemærkninger, såfremt Selskabet var uenigt heri. Fristen blev ved telefonsamtale af 19. maj 2010 udsat til 7. juni 2010.

Repræsentanten rettede den 27. maj 2010 telefonisk henvendelse til SKAT. Under henvisning til, at tynd kapitalisering blev drøftet ved mødet i november 2008, hvor der fra Selskabets side blev redegjort for, at der var goodwill tilstede, anførte repræsentanten, at det påhviler SKAT at dokumentere, at goodwill ikke er til stede.

Repræsentanten meddelte endvidere, at man ikke ville kunne gøre indsigelse mod forslaget til ændring af skatteansættelsen før forslaget blev begrundet. SKATs medarbejder lovede at se på sagen igen og eventuelt vende tilbage med yderligere spørgsmål eller kommentarer.

Den 5. juli 2010 fremsendte repræsentanten til SKAT en indsigelse, hvori det bl.a. anførtes, at SKAT hverken har opfyldt begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 eller løftet bevisbyrden for, at der ikke foreligger goodwill i selskaberne, som skal indgå ved opgørelsen efter selskabsskattelovens § 11.

SKAT ændrede herefter ved afgørelse af 15. juli 2010 Selskabets skattepligtige indkomst i overensstemmelse med det fremsendte forslag af 29. april 2010.

SKATs afgørelse

Selskabet indkomstansættelse er forhøjet med 28.014.000 kr., idet fradragsretten for renteudgifter er beskåret i medfør af selskabsskattelovens § 11.

Det er SKATs opfattelse, at Selskabet er tyndt kapitaliseret, idet forholdet mellem Selskabets gæld på 1.704.360.000 kr. og egenkapitalen på -359.628.000 kr. er 1:-4,74. Da Selskabets gæld i forhold til egenkapitalen således overstiger forholdet 4:1, skal der ske fradragsbegrænsning i medfør af selskabsskattelovens § 11.

SKAT har som følge heraf omkvalificeret 628.574.000 kr. fra kontrolleret gæld til egenkapital, hvorefter egenkapitalen udgør 268.946.000 kr. og den samlede gæld 1.075.786.000 kr.

Der er herefter gennemført fradragsbeskæring for den del af renterne, der kan henføres til de 628.574.000 kr., hvilket vil sige 30.161.000 kr.

Fradragsbeskæringen er fordelt mellem de danske datterselskaber i forhold til hvert datterselskabs andel af de samlede renteudgifter og kurstab, jf. bemærkningerne til lov nr. 432 af 26/6 1998, § 2, stk. 4, således at Selskabet er fradragsbeskåret med 28.014.000 kr. og H1.1.1.1 A/S er blevet fradragsbeskåret med 2.147.000 kr.

I konsolideringen indgår Selskabet, H1.1.1.1 A/S, H1.1.5 A/S, H1.1.1.2 ApS og H1.1.3 ApS i likvidation, hvoraf kun Selskabet og H1.1.1.1 A/S har kontrolleret gæld.

SKAT har ved opgørelsen af egenkapitalen ikke taget hensyn til en eventuel goodwill, der foreligger i de enkelte selskaber, men har ved opgørelsen af værdien af finansielle anlægsaktiver anvendt egenkapitalen i de enkelte selskaber, som anført i disses årsrapporter for 2006.

Den samlede egenkapital for disse 5 selskaber er af SKAT opgjort til -359.628.000 kr., jf. selskabsskattelovens § 11.

Med hensyn til sagens materielle indhold har SKAT i høringssvaret anført, at SKAT har forsøgt at fremskaffe årsregnskabet for H1.1.1.3 GmbH for 2005, hvilket har vist sig umuligt. Derimod har SKAT fremskaffet årsregnskabet for H1.1.1.3A GmbH for 2006, hvori der også er sammenligningstal for 2005. Det er dog ikke på baggrund heraf muligt at afstemme den regnskabsmæssige konsoliderede værdi - hverken på købstidspunktet eller pr. 31. december 2005.

Det er således ikke muligt for SKAT, at afstemme merprisen på 85.403.303 euro til en dokumentation, der er udarbejdet af en uafhængig part.

Selskabet har i relation til beregningerne af tynd kapitalisering alene anført, at værdien på de tyske aktier er den samme 31. december 2006, som på købstidspunktet.

Selskabet har på intet tidspunkt fremlagt dokumentation for de regnskabsmæssige værdier i de tyske regnskaber og dermed de anførte merværdier på købstidspunktet. Endvidere har Selskabet ikke på noget tidspunkt dokumenteret, at de anførte merværdier "fortsat" er til stede 31. december 2006. Det er derfor SKATs opfattelse, at oplysningerne ikke uden dokumentation kan lægges til grund for en ny beregning vedrørende tynd kapitalisering.

Med hensyn til de øvrige kapitalinteresser er der ligeledes kommet nye oplysninger i revisors klage, men da der heller ikke her er vedlagt dokumentation for oplysningernes rigtighed, er det SKATs opfattelse, at oplysningerne i selv ikke kan begrunde en ny beregning vedrørende tynd kapitalisering.

I selskabets beregning af tynd kapitalisering (udleveret på mødet den 26. november 2008), og som det fremgår af sagsfremstillingen, har Selskabet taget udgangspunkt i årsrapporten pr. 31. december 2006, hvor finansielle anlægsaktiver er anført til kr. 1.913.877.040, hvilket ifølge skrivelse fra Selskabets director for Global Taxation, MN er "the best measure of market value available", jf. klagens bilag 3, side 5.

For så vidt angår fortolkningen af revisionspåtegningen i Selskabets årsrapport er anført, at det af årsrapporten udtrykkelig fremgår, at der er tale om et forbehold, samt at det af teksten i forbeholdet fremgår, at revisor ikke har kunnet opnå "tilstrækkeligt revisionsbevis for den regnskabsmæssige værdi, 1.914 mio.kr., af investeringer i dattervirksomheder, som vi derfor tager forbehold for." Efter SKATs opfattelse er det udtrykkelig anført, at der ikke er tilstrækkelig bevis for den regnskabsmæssige værdi, 1.914 mio. kr., af investeringerne i dattervirksomheder. Denne værdi omfatter samtlige kapitalinteresser.

SKAT mener derfor ikke, at der er tvivl om, at det er selve værdien, der tages forbehold for, og da der er tale om en ekstern vurdering, lægger SKAT stor vægt på dette forbehold.

H1.1.1.10 BV blev købt i september 2005 for 9.500.000 euro. Værdien af selskabet er ikke medtaget i beregningen, idet der ikke er oplysninger om værdien i note 7, og der ikke efterfølgende er kommet oplysninger, der kan dokumentere en værdi pr. 31. december 2006.

Der er ved afgørelsen endvidere ikke taget hensyn til, at fradragsbeskæringen kan bortfalde, såfremt Selskabet godtgør, at en lignende finansiering kunne opnås hos en uafhængig part, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 1, 5. punktum.

For så vidt angår repræsentantens formalitetsindsigelse har SKAT i høringssvar af 12. januar 2011 bemærket, at SKAT har forholdt sig til Selskabets indsigelse til agterskrivelsen - til trods for, at indsigelsen er fremkommet en måned efter udløb af den forlængende indsigelsesfrist.

Da Selskabet i indsigelsen ikke havde anført og dokumenteret en "konkret" goodwillværdi og dermed merværdi på de finansielle anlægsaktiver, indeholdt indsigelsen efter SKATs opfattelse ikke nye oplysninger, der kunne begrunde en fornyet behandling af sagen. Partshøringsreglerne er dermed overholdt, hvorfor SKATs afgørelse er gyldig.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om nedsættelse i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte for den nedlagte påstand er gjort gældende, at SKATs ansættelse er ugyldig, da der ikke er sket tilstrækkelig sagsoplysning. Der er således ikke søgt korrekt opgørelse af aktiver/gæld efter "handelsværdier" - men i stedet udøvet et standardskøn efter nogle skønsprægede antagelser. Ansættelsen er således truffet efter et frit skøn, som ikke har hjemmel.

Principgrundlaget for udøvelsen af skønnet er ukorrekt i en grad som gør, at ansættelserne forvaltningsretligt skal annulleres.

Al forvaltningsudøvelse skal ske under respekt af de forvaltningsretlige retsgrundsætninger, herunder hensynet til korrekt, saglig og forholdsmæssig forvaltningsudøvelse, jf. såvel officialprincippet, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitetsgrundsætningen.

SKAT har ikke forud for ansættelsesændringen af 15. juli 2010 iagttaget forvaltningslovens kapitel 5, § 24 ad begrundelse, og har heller ikke sikret en fornyet høring og udtaleret, jf. skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20 samt forvaltningslovens § 21. Den indledende agterskrivelse har ikke haft den fornødne oplysning bag sig - og der skulle derfor have været udsendt en fornyet agterskrivelse, jf. princippet i TfS 1997, 105 LSR.

Reglerne om partshøring og begrundelse er helt elementære garantiforskrifter, hvis overholdelse er af væsentlig betydning for afgørelsernes lovlighed og rigtighed. Tilsidesættelse af partshøringsreglerne bevirker, at afgørelsen er ugyldig.

Når der i øvrigt henses til de forvaltningsretlige materielle problemer i sagsoplysningen og dermed senere i skønsudøvelsen - og der henses til den meget mangelfulde begrundelse, som ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, gøres det gældende, at ansættelsen er ugyldigt foretaget.

Der er pr. telefon fremsat indsigelse med anmodning om, at SKAT begrunder, hvorfor der ikke er goodwill til stede, således at der kan tages begrundet stilling til, at SKAT ikke medtager goodwill i opgørelsen af handelsværdierne.

SKAT er i den forbindelse klart og ufravigeligt forpligtet til at føre et notat, jf. notatpligtsreglen i offentlighedslovens § 6. Landsskatteretten bør få aktindsigt i sådant notat.

R1 har i brev af 5. juli 2010 fremsendt skriftlig indsigelse mod agterskrivelsen af 29. april 2010, og deri anført en række mangler af formel og materiel art.

SKAT har ikke i tiden mellem mødet i november 2008 og afgørelsen af 5. juli 2010 anmodet Selskabet om at dokumentere den omtvistede goodwillværdi yderligere.

SKAT har bl.a. anført, at det ikke er muligt at afstemme merprisen på 85.403.000 euro til en dokumentation, der er udarbejdet af en uafhængig part. Repræsentanten bemærker hertil, at anskaffelsessummen for de tyske aktier netop er angivet i årsrapporten for Selskabet med i alt 1.575.084.000 kr., hvilket beløb indeholder såvel købesummen for aktierne på 999.810.000 kr. samt værdi af kapitalforhøjelse på 575.274.000 kr. Beløbet indgår i den totale anskaffelsessum af finansielle anlægsaktiver på i alt 1.913.877.000 kr.

SKAT har modtaget afstemning af beløbene, jf. bilagene som indgår i SKATs afgørelse, ligesom beløbene indgår i den af R1 reviderede årsrapport. R1 må i denne forbindelse anses for en ekstern part.

SKAT har ikke sat spørgsmålstegn ved selve anskaffelsessummen for aktier i det tyske selskab, men alene spørgsmålstegn ved, hvorledes merværdien fremkommer. Når der ikke er tvivl om anskaffelsessummen, er det herefter alene et spørgsmål, om et mindre underskud i 2006 kan begrunde et værdifald på værdien af de tyske aktier på 663.019.000 kr. Det bestrides, at dette er tilfældet.

Også ved købet i 2005 af aktier i H1.1.1.2 ApS fra uafhængig tredjemand er der betalt en pris ud over selskabernes indre værdi, hvorfor egenkapitalen i selskaberne ikke er udtryk for handelsværdien.

Repræsentanten har videre henvist til ordlyden af selskabsskattelovens § 11, stk. 3, hvoraf det fremgår, at alle aktiver indgår i opgørelsen af egenkapitalen. Det fremgår således ikke, at goodwill eller andre immaterielle aktiver skal ekskluderes af aktivmassen. Der er derfor ikke belæg for at opgøre egenkapitalen uden goodwill opgjort til handelsværdi.

Det er gjort gældende, at værdien af tilkøbte selskaber ikke ændres som følge af resultat i efterfølgende år. Dette skyldes, at investeringerne er langsigtede, og at den overordnede værdi derfor som udgangspunkt ikke påvirkes af enkeltstående resultater.

Udgangspunktet for en vurdering og værdiansættelse af selskaberne kan tage sin baggrund i selskabernes indre værdi, men for at nå til den skattemæssige "balance" og aktivopgørelse, skal dette udgangspunkt i sagens natur korrigeres, således at handelsværdien afspejles. Dette er klart ifølge loven. Endvidere er henvist til Ligningsvejledningens afsnit S.I.3.

Repræsentanten har bemærket, at merpris for aktier erhvervet i 2005 ud over indre værdi, betegnet som goodwill, fortsat er til stede i de respektive selskaber. Dette gælder, uanset om de respektive selskaber har haft overskud eller underskud i løbet af 2006. Når der investeres i selskaber og betales en merpris i forhold til indre værdi, er det ud fra en vurdering af, om investeringen langsigtet tjener sig selv hjem. En goodwillværdi står og falder ikke afhængigt af resultatet i efterfølgende år.

Endvidere er bemærket, at aktiver skal opgøres til handelsværdi efter regelsættet i selskabsskattelovens § 11. I mangel af andre holdepunkter kan der derfor foretages en værdiansættelse efter anerkendte værdiansættelsesmetoder. I nærværende tilfælde er der indenfor ca. et år før måletidspunktet 31. december 2006 handlet aktier mellem uafhængige parter og derved dokumenterbar merpris ud over indre værdi.

Det gøres gældende, at købesummen for aktierne fortsat er udtryk for de reelle værdier i de opkøbte selskaber.

Det følger af praksis, der afspejles af Ligningsvejledningen 2010, afsnit S.I.3, at der skal lægges vægt på, at aktier er blevet købt på armslængdevilkår fra en uafhængig tredjemand, og at aktiverne er i selskabet endnu - og at der ikke siden købet er indtrådt væsentlige ændringer af forringende karakter i de pågældende selskabers økonomiske situation.

Det gøres yderligere gældende, at indførelse af PTC modellen pr. 1. september 2006 i Danmark og Finland, hvorefter salgsenhederne er karakteriseret som "Stripped buy Sell" enheder, ikke har nogen indflydelse på de omhandlede selskabers indtjeningsmuligheder og dermed de værdier, der er til stede pr. 31. december 2006.

SKAT har ved afgørelsen lagt vægt på et forbehold i årsrapporten for værdien af datterselskaberne og derved lagt til grund, at der er stor usikkerhed omkring værdiansættelsen af de finansielle anlægsaktiver pr. 31. december 2006. De bogførte værdier er således ikke med sikkerhed anset for udtryk for markedsværdierne pr. 31. december 2006, hvorfor der er taget udgangspunkt i de enkelte selskabers egenkapital.

Repræsentanten bemærker heroverfor, at H1 i overensstemmelse med IFRS regnskabsstandarder årligt foretager impairment tests for at dokumentere den faktiske værdi af investeringer.

Ultimo 2006 viste en impairment test for investeringer i Vest Europa, Mellemøsten og Afrika, at der ikke var grundlag for en nedskrivning i værdien af investeringer. Idet der ikke var grundlag for en nedskrivning blev det besluttet ikke at foretage en specifik impairment test for Selskabets investeringer.

På baggrund af investeringens størrelse var det revisors opfattelse, at der burde have været foretaget en specifik impairment test, hvilket er årsagen til det i årsrapporten anførte forbehold for den regnskabsmæssige værdi af investeringerne i dattervirksomheder.

Det er her særdeles vigtigt at iagttage, at revisor [ikke] udtrykker uenighed i værdierne i årsrapporten. Det, der udtales, er alene, at der ikke er modtaget tilstrækkelig dokumentation til positivt at tilkendegive, at revisor er enig i værdierne.

Der er stor forskel på om der udtrykkes uenighed, eller om der alene angives, at der ikke er modtaget tilstrækkelig dokumentation. Revisors forbehold kan derfor ikke tages som udtryk for, at værdierne ikke er til stede.

I øvrigt har revisor ikke taget forbehold for bemærkningen i ledelsens beretning om, at markedsværdien af de tyske aktiviteter er i overensstemmelse med den bogførte værdi.

Endvidere gøres gældende, at den i note 7 til Selskabets årsrapport for 2006 anførte værdi for egenkapitalen skal tillægges værdien af ikke bogførte aktiver for at kunne danne grundlag for beregningen af tynd kapitalisering.

Note 7 i årsrapporten viser således ikke værdien af datterselskaberne, men blot resultat samt egenkapital ifølge seneste årsrapport, der ikke tager hensyn til den merværdi, der er konstateret i forbindelse med H1's overtagelse af selskaberne, eftersom overtagelsen ikke har nogen betydning for selskabernes årsrapport.

For så vidt angår SKATs opfattelse af konsekvenserne af den gennemførte omstrukturering, anfører repræsentanten, at PTC-modellen alene er indført for H1-selskaber i Finland og Danmark, hvorfor modellen ikke påvirker indtjeningsmulighederne i øvrige enheder, herunder bl.a. de tyske selskaber. Indførelsen af PTC-modellen kan derfor ikke begrunde, at de merværdier, der blev betalt for i 2005, ikke længere er til stede.

I øvrigt er bemærket, at SKAT ikke på noget tidspunkt har anmodet om oplysning om værdien af selskabet, samt at årsagen til, at der ikke fremgår nogen værdi for selskabet i note 7, er, at årsregnskabet for selskabet ikke forelå ved udarbejdelsen af Selskabet årsrapport.

Hertil kommer, at egenkapitalen efter selskabsskattelovens § 11 skal opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld. Som gæld anses gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven. Der skal derfor normalt foretages nogle korrektioner i forhold til de bogførte værdier.

Som konsekvens heraf skal der foretages flere korrektioner i forhold til SKATs opgørelser, således for så vidt angår de to danske selskaber H1.1.1.2 ApS og H1.1.5 A/S, der i oktober 2005 blev købt fra tredjemand. Ved købet betaltes en pris ud over indre værdi som, i lighed med hvad der gælder ved købet af de tyske selskaber, må anses for betaling for ikke bogførte aktiver i form af goodwill m.v. Merprisen udgør 24.261.000 kr.

Det gøres gældende, at disse ikke bogførte værdier fortsat er til stede den 31. december 2006, hvorfor aktivmassen skal forøges hermed.

Hertil kommer, at feriepengehensættelse på 7.016.000 kr., der indgår som et passiv i årsrapporten, ikke er en gæld i kursgevinstlovens forstand, og derfor ikke skal indgå i opgørelsen af forholdet mellem gæld og egenkapital.

Derimod skal aktivet "udskudt skat" på 13.122.000 kr., som vedrører anlægsaktiver, som er optaget til handelsprisen, og fremførbare skattemæssige underskud indgå ved opgørelsen af forholdet mellem gæld og egenkapital. Beløbet er af SKAT elimineret ved opgørelsen af gæld: egenkapital-forholdet.

Det samme gør sig gældende for periodeafgrænsningsposter, der indgår som et aktiv i balancen med 5.169.000 kr.

Derimod har SKAT ikke elimineret H1.1.1.1 A/S' gæld på 3.036.000 kr. til Selskabet, hvilket er i strid med selskabsskattelovens § 11, ifølge hvilken gæld/tilgodehavender mellem de selskaber, der indgår i den konsoliderede opgørelse af gæld: egenkapital skal elimineres.

På baggrund af ovenstående kan egenkapitalen på konsolideret basis opgøres til 397.194.000 kr., og gælden til 1.694.263.000 kr. Forholdet mellem gæld: egenkapital er herefter 4,27:1.

På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at begrænse selskabernes fradragsret for renteudgifter og kurstab som angivet af SKAT. Henset til de meget væsentlige fejltagelser i sagsoplysningen må SKATs ansættelser derfor tilbageføres.

Repræsentanten har ved brev af 19. juli 2011 kommenteret Landsskatterettens kontorindstilling i sagen og i den forbindelse bl.a. anført, at indstillingen er udtryk for et ulovligt forvaltningsret skøn, som tangerer brud på henholdsvis magtfordrejningsgrundsætningen og princippet om at sætte skønnet under en regel, samt at der er tale om en ulovhjemlet omvendt bevisbyrde, hvorfor indstillingen hverken er korrekt eller holdbar.

Efterfølgende har repræsentanten ved brev af 14. oktober 2011 fremsendt kopi af interne rapporteringer for H1.1.1.3 GmbH for årene 2004, 2005 og 2006.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af selskabsskattelovens § 11, stk. 1, at hvis et selskab eller en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. l-2a, 2c-2f eller 3a-5b, har gæld til juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, (kontrolleret gæld) og selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1, kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages.

Af selskabsskattelovens § 11, stk. 2, følger dels, at den gæld, som omfattes af reglerne om fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11, er gæld i forhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven, dels at denne gæld skal opgøres til kursgevinstværdien ved indkomstårets udløb. Af selskabsskattelovens § 11, stk. 3, følger, at egenkapitalen opgøres som værdien af aktiver ved indkomstårets udløb opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld efter selskabsskattelovens § 11, stk. 2.

Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse. 1. pkt. finder kun anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 4.

Bevisbyrden for, at der ved erhvervelse af aktier og aktiver ultimo 2005 foreligger goodwill, som skal indgå ved opgørelsen af egenkapitalen ultimo 2006, påhviler Selskabet. Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at den bogførte anskaffelsessum i det hele svarer til de erhvervede selskabers handelsværdi, forstået som værdien af de erhvervede selskabers aktiver ultimo 2006. Der er herved bl.a. henset til den manglende dokumentation for Selskabets købesum for aktier og aktiver og dennes fordeling sammenholdt med revisionspåtegningen i Selskabets årsrapport for 2006 og den efterfølgende gældseftergivelse og udviklingen i de tyske selskaber. Der er således ved det af selskabet anførte ikke dokumenteret eller på tilstrækkelig vis sandsynliggjort, at der i Selskabet ultimo 2006 var en goodwill på 636.388.000 kr. vedrørende H1.1.1.3 GmbH. Det bemærkes i tilknytning hertil, at værdiansættelse i medfør af hjælpereglerne i SKATs cirkulærer 2000-9 og 2000-10 ikke er foretaget. Ligeledes findes det ikke dokumenteret, at der ultimo 2006 forelå en goodwill vedrørende selskaberne, H1.1.1.2 A/S og H1.1.5 A/S.

I mangel af dokumentation eller sandsynliggørelse af værdien af goodwill i de erhvervede selskaber ved opgørelsen af egenkapitalen i medfør af selskabsskattelovens § 11, stk. 3, indgår goodwill således med værdien 0 kr. SKATs opfattelse om, at feriepengehensættelser indregnes ved opgørelsen af gælden i medfør af selskabsskattelovens § 11, stk. 2, idet forpligtelsen til at udrede løn under ferie må anses for en gældsforpligtelse omfattet af kursgevinstloven, og at den regnskabsmæssige aktivpost, udskudt skat, ikke skal medregnes som et aktiv ved opgørelsen af egenkapitalen i medfør af selskabsskattelovens § 11, stk. 3, tiltrædes ligeledes, medens der i medfør af konsolideringsreglen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4, skal ske eliminering af gælden mellem H1.1.1.1 A/S og H1.1.1 A/S.

Om periodeafgrænsningsposter må anses for aktiver, der skal medregnes ved opgørelse af egenkapitalen i medfør af selskabsskattelovens § 11, stk. 3, må vurderes for hver enkelt post for sig under hensyn til forholdets karakter.

Landsskatteretten tiltræder således, at der skal ske rentefradragsbegrænsning, men at der forud for den talmæssige opgørelse heraf eventuelt udover regulering af egenkapitalen med koncernintern gæld skal ske regulering af egenkapitalopgørelsen med periodeafgrænsningsposter, som afhængig af deres karakter skal indgå i aktivmassen.

Det overlades til SKAT, at foretage den talmæssige opgørelse af fradragsbegrænsningen.

Det bemærkes, at der ved det af repræsentanten anførte ikke er grundlag for at anse afgørelsen som ugyldig foretaget, som foretaget i strid med enten officialprincippet, magtfordrejningslæren eller proportionalitetsgrundsætningen, ligesom der ikke er grundlag for at anse ugyldighed for at foreligge som følge af manglende begrundelse, manglende fornyet høring eller manglende fornyet agterskrivelse.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

I sagen vedrørende H1.1.1.1 A/S' skatteopgørelse afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Sagen drejer sig om rentefradragsbegrænsning vedrørende kontrolleret gæld (tynd kapitalisering), jf. selskabsskattelovens § 11.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Selskabet har i selvangivelsen medregnet renteudgifter til tilknyttede virksomheder på

3.228.849 kr.

Heraf har SKAT godkendt fradrag for

1.607.849 kr.

Forhøjelse

1.621.000 kr.

Landsskatteretten overlader til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse af rentefradragsbegrænsningen.

Selskabet har i selvangivelsen medregnet kurstab med

1.350.925 kr.

Heraf har SKAT godkendt fradrag for

824.925 kr.

Forhøjelse

526.000 kr.

Landsskatteretten overlader til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse af rentefradragsbegrænsningen.

Møde mv.

Sagen har været drøftet på et møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Selskabets repræsentant har endvidere haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten har samtidig hermed truffet afgørelse vedrørende H1.1.1 A/S, som ejer H1.1.1.1 A/S, j.nr. 010-02981, hvor Landsskatteretten har stadfæstet, at der skal ske fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11, idet det dog overlades til SKAT at foretage den endelige talmæssige opgørelse heraf, eftersom der skal tages højde for visse reguleringer af egenkapitalen i H1.1.1 A/S, herunder for koncernintern gæld og eventuelt periodeafgrænsningsposter. I overensstemmelse hermed overlades det til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse af rentefradragsbegrænsningen vedrørende H1.1.1.1 A/S.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af SKAT.

..."

Forklaringer

Der er afgivet vidneforklaring af LS (statsautoriseret revisor, R1).

LS har forklaret blandt andet, at han var revisor for H1.1.1.1 A/S i alle de relevante år i sagen. Han har dog først haft med regnskaberne for H1.1.1 A/S at gøre fra 2008. Han er ikke længere revisor for koncernen, da revisionen fra 2013 er overgået til et andet firma. Den oprindelige handel i 2005 vedrørende købet af H1.1.1.4-H1.1.1.8-selskaberne har han ikke haft med at gøre. Han har ikke set en due dilligence eller tilsvarende vedrørende købet i 2005. Han har dog til brug for sin forklaring i retten forberedt sig også vedrørende de tidligere år, ligesom han til brug for revisionspåtegningen i 2008-regnskabet var nødt til at gennemgå fortiden temmelig grundigt.

Han har ikke revideret årsrapporten fra 2005 for H1.1.1 A/S. Det fremgår af årsrapporten, at man har værdiansat aktier i datterselskaber til den pris, som man har givet for det. Det er et almindeligt princip, særligt ved datterselskaber uden selvstændig regnskabsaflæggelse. Hvis et sådant aktiv senere får en lavere værdi, har man pligt til at nedskrive værdien. Nedskrivningen kan tilbageføres, men man kan vist ikke komme over kostprisen. I årsrapportens note 7 ser man, at kapitalandele er medtaget til knapt 1,3 mia. kr. Revisors arbejde indebærer kontrol af denne værdiansættelse, da revisor skal kontrollere, at der ikke er væsentligt meningsforstyrrende fejl. Denne note er væsentlig i regnskabet. Det underskrevne, udaterede dokument med titlen "Purchase Price Allocation Schedule" har revisionsfirmaet ikke haft mulighed for at teste hele vejen rundt i forbindelse med den store transaktion. De har vurderet, om den allokering af købesum, der er henført til det danske selskab, er fornuftig set fra det danske selskabs vinkel. Det var efter hans erindring ikke blot købers allokering, men også sælgers allokering. Arbejdspapirerne fra årsrapporten for 2005 er opbevaret i fem år og herefter makuleret. Han er derfor ikke i besiddelse af disse.

I årsrapporten for 2006 for H1.1.1 A/S, som vidnet ikke har revideret, tog revisor forbehold for manglende revisionsbevis. Det er efter vidnets opfattelse ikke et alvorligt forbehold. Revisor har ikke udtrykt uenighed med ledelsen. Revisor har manglet det fornødne bevis for regnskabets retvisende billede. Der har ikke foreligget en specifik nedskrivningstest for de tyske selskaber. I modsætning til 2005-regnskabet var der ikke en helt ny handel til grund for værdiansættelsen. Revisor har derfor gerne villet have en trykprøvning for de tyske selskabers værdi. Revisor har derfor taget et forbehold uden dermed at sige, at revisor var enig eller uenig. Havde revisor været direkte uenig i værdiansættelsen, ville revisor have taget et væsentligt forbehold, hvor han ville havde meddelt, at regnskabet ikke gav et retvisende billede. R1 i Danmark var i en løbende dialog med R1 i ... om goodwill-spørgsmålet. Der er ikke i den samlede H1-koncern foretaget nogen nedskrivning på H1.1.1.4-H1.1.1.8-købet.

Han er ikke sikker på, hvordan figur 4.2. i impairment test af 24. februar 2007 udarbejdet af H1 skal forstås. Han er ikke sikker på, at den viser, at goodwill i WEMEA-området primært skal allokeres til Malta. Den handler om al mulig goodwill i H1-koncernen, ikke kun goodwill med tilknytning til H1.1.1.4-H1.1.1.8-selskaberne.

Han medvirkede ved revisionen af årsrapporten for 2008 for H1.1.1 A/S. Der blev ligesom i de forrige år taget et revisionsforbehold vedrørende værdien af de tyske selskaber. Selve forbeholdet var uændret i forhold til de tidligere regnskaber, men konklusionen var ændret rent teknisk. Når en revisor ikke har tilstrækkeligt revisionsbevis vedrørende et så væsentligt aktiv som de tyske selskaber, kan man ikke sige positivt, at regnskabet giver et retvisende billede. Denne ændring blev foretaget, fordi han med sin baggrund inden for revisionsteknik mente, at det var nødvendigt. Der var ikke store diskussioner vedrørende revisionsforbeholdet. Problemet var, at de danske selskaber var en underkoncern. Der blev foretaget en samlet vurdering i toppen af koncernen.

Han har været med til at revidere årsrapporten for 2009 for H1.1.1 A/S. I denne årsrapport skete der en nedskrivning. Nedskrivningstesten fra maj 2010 var den første nedskrivningstest, som R1 som revisorer modtog på selskabsniveau. Der foreligger efter hans opfattelse en fejl i opgørelsen i nedskrivningstestens konklusion. Han kan se i sine arbejdspapirer fra 2010, at man i stedet for bogført værdi af aktiver skulle have fradraget rentebærende gæld. Man ville derfor være nået til 256 mio. euro eller 1,9 mia. kr., hvis man var gået korrekt frem. Der er givetvis sket det, at de som revisorer har valgt at acceptere en lidt for lav værdi. De valgte derfor at tage den forkerte værdi ad notam, da det er bedre med en for lav end en for høj værdi. Tallet i konklusionen på 182.986 mio. euro ville være korrekt, hvis vækstfaktoren var sat til 3,2 i stedet for 5. Der var en gæld på 67,7 mio. euro i de to tyske selskaber. Nedskrivningstestens tal for den forventede udvikling i EBIT var nok i den høje ende. Som revisorer har de dog ikke vurderet, at tallene var urealistiske. Forventningerne fremad var åbenlyst højere end de realiserede resultater bagud. Han kan af sine notater se, at de konsulterede deres specialister i værdiansættelse. De var også omkring den øverste ansvarlige for revisionsforretningen i Danmark. De har diskuteret vækstskøn, risikofaktorer m.v. Der er altid en usikkerhed og i 2009-årsrapporten har ledelsen også i note 8 gjort opmærksom på usikkerheden i værdiansættelsen. Der var ikke længere grundlag for at tage et revisionsforbehold, da de nu havde set nedskrivningstesten. På det pågældende tidspunkt blev der generelt foretaget store nedskrivninger.

Note 6 i årsrapporten for 2009 for H1.1.1 A/S er udtryk for, at skatteaktivet i dette regnskab blev nedskrevet til 0 kr. Et udskudt skatteaktiv er udtryk for fremtidige skattemæssige fradrag. Man kan have taget et tab regnskabsmæssigt uden at tage det skattemæssigt. Det kan man så optage som et aktiv, hvis der er udsigt til at man kan bruge fradraget inden for 5 års tid. I 2009 så det ud til at blive vanskeligt at bruge skatteaktivet inden for en overskuelig tid. I tidligere år har udsigten været anderledes. Et udskudt skatteaktiv er et helt sædvanligt aktiv.

Parternes anbringender

Sagsøgerne, H1.1.1.1 A/S og H1.1.1 A/S, har overordnet gjort gældende, at der ikke er noget grundlag for over for sagsøgerne i indkomståret 2006 at foretage en rentefradragsbegrænsning i medfør af selskabsskattelovens § 11, stk. 1, idet forholdet mellem gæld og egenkapital ikke overstiger forholdet 4:1. Sagsøgerne er således ikke tyndt kapitaliseret. Det er således sagsøgernes synspunkt, at opgørelsen af gæld og egenkapital skal foretages således, at sagsøgernes samlede gæld udgør 1.700.979.000 kr., og at egenkapitalen udgør 459.915.000 kr. Forholdet mellem gæld og egenkapital er dermed ifølge sagsøgernes opgørelse 3,69:1 og giver ikke grundlag for en rente-fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11, stk. 1. I denne sag har sagsøgte imidlertid efter sin endelige påstand bestridt sagsøgernes opgørelse af gæld og egenkapital i relation til værdiansættelsen af et af H1.1.1 A/S' datterselskaber samt i relation til, hvorvidt H1.1.1 A/S' udskudte skatteaktiv skal medregnes ved opgørelsen af aktiverne. Vedrørende værdiansættelsen af kapitalandele i datterselskabet har sagsøgerne nærmere gjort gældende, at den bogførte værdi i H1.1.1 A/S' årsrapport for 2006 af kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH (mindst) svarer til selskabets handelsværdi. Værdiansættelsen af kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH er baseret på den aftalte allokering i forbindelse med køb fra tredjemand og understøttes yderligere af en ekstern værdiansættelsesrapport. Subsidiært - vedrørende værdiansættelsen af kapitalandele i datterselskabet - har sagsøgerne gjort gældende, at selv hvis sagsøgte havde grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, så er det af sagsøgte foretagne skøn åbenbart urimeligt og hviler på et forkert grundlag, med den konsekvens, at skønnet ikke kan danne grundlag for at foretage en rentefradragsbegrænsning. Vedrørende det udskudte skatteaktiv i H1.1.1 A/S' årsrapport for 2006 er det gjort gældende, at skatteaktivets handelsværdi svarer til den bogførte værdi.

Værdiansættelsen i årsrapporten for 2006 af kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH svarer mindst til selskabets handelsværdi. Ved opgørelsen af egenkapitalen for sagsøgerne skal kapitalandelene i det omhandlede datterselskab således medtages til handelsværdien, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Handelsværdien for H1.1.1.3 GmbH svarer til den mellem uafhængige parter aftalte allokerede værdi. Ligesom det var tilfældet med H1.1.1.9 B.V. og H1.1.1.2 ApS blev kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH købt fra tredjemand så sent som i indkomståret 2005, nærmere bestemt den 19. december 2005. Den eneste forskel mellem købene af H1.1.1.9 B.V. og H1.1.1.2 ApS på den ene side og købet af H1.1.1.3 GmbH på den anden var, at købet af H1.1.1.3 GmbH var en del af det samlede køb af H1.1.1.4-H1.1.1.8 Inc.'s division for .... Den samlede købesum for divisionen var 809.535.400 dollars med tillæg af 30.035.764,87 euro. I konsekvens af at der var tale om et køb af en større division, fremgår den underliggende værdi af aktierne af H1.1.1.3 GmbH ikke direkte af parternes oprindelige aktieoverdragelsesaftale, der alene fastlægger den samlede købesum for hele divisionen. Det ændrer imidlertid ikke ved, at parterne i forbindelse med købet aftalte værdien af de overdragne selskaber. Det skete i form af den værdiansættelse, som fremgår af de endeligt aftalte allokering og i overensstemmelse med den procedure, som var fastlagt i tillæg 3 til aktieoverdragelsesaftalen. For så vidt angår H1.1.1.3 GmbH aftalte parterne en værdi på 161.000.000 dollars svarende til 999.810.000 kr. Den aftalte værdiansættelse blev i øvrigt oprindeligt foreslået af den sælgende H1.1.1.4-H1.1.1.8 -gruppe, således som det fremgår af e-mail af 12. december 2005. Hertil kommer, at parternes værdiansættelse af de enkelte overdragne selskaber var baseret på en ekstern værdiansættelse foretaget af en uafhængig værdiansættelsesvirksomhed. Denne værdiansættelse understøtter, at værdien af H1.1.1.3 GmbH mindst udgjorde 999.810.000 kr. Det kan altså konstateres, at den bogførte værdi af kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH, således som den fremgår af H1.1.1 A/S' årsrapport for 2005, svarer fuldstændig til den værdi, som blev aftalt mellem uafhængige parter og at værdien ydermere understøttes af en uafhængig værdiansættelsesrapport. Frem til skæringsdagen for H1.1.1 A/S' årsrapport for 2006 var den eneste relevante begivenhed der indtraf, at H1.1.1 A/S ydede et tilskud til H1.1.1.3 GmbH på 575.274.057 kr. Da der er tale om et kontantbeløb, må dette beløb selvsagt tillægges handelsværdien af kapitalandelene, hvilket da også er anerkendt af SKAT - og som sagsøgerne forstår det - tilsyneladende også af sagsøgte i denne sag. Den samlede handelsværdi af kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH udgjorde dermed 1.575.084.057 kr.

Sagsøgte har ikke påvist forhold, der kan berettige en fravigelse af de bogførte værdier af kapitalandelene i datterselskabet. SKAT er som altovervejende hovedregel forpligtet til at respektere vilkårene i aftaler indgået mellem uafhængige parter, jf. eksempelvis Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.C.6.4.1.3 og skatteministerens svar på spørgsmål 309 af 2. april 1992, offentliggjort i TfS 1992, 254. Dette gælder ubetinget i relation til købesummer aftalt mellem uafhængige parter i forbindelse med overdragelsen af et enkelt aktiv, jf. Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.C.6.4.1.3. Vedrørende kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH skal SKAT som udgangspunkt også respektere vilkårene i aftaler, hvorved uafhængige parter overdrager flere aktiver og i den forbindelse aftaler købesummen for hvert enkelt aktiv. I sådanne tilfælde kan SKAT dog ifølge praksis tilsidesætte vilkårene i parternes aftale, hvis det kan påvises at der er sket åbenbare fejl, jf. TfS 1991.471 ØLR samt Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.C.6.4.1.3. Sagsøgte har i denne sag ikke påvist sådanne åbenbare fejl, at der kan være grundlag for at tilsidesætte den aftalte købesum for kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH.

I forbindelse med sagens forberedelse er sagsøgte fremkommet med tre overordnede synspunkter til støtte for, at den aftalte værdi af H1.1.1.3 GmbH ikke kan lægges til grund som handelsværdien. For det første har sagsøgte fremhævet revisionsforbeholdet i H1.1.1 A/S' årsrapporter for 2006, 2007 samt 2008. For det andet har sagsøgte - uden nærmere at begrunde synspunktet - anført at egenkapitalen samt nettodriftsresultaterne efter afskrivninger, finansielle omkostninger og skat for H1.1.1.3 GmbH samt H1.1.1.1.11 GmbH & Co KG skulle vise, at den aftalte købesum på DKK 999.810.000 var urealistisk høj. For det tredje har sagsøgte fremhævet H1.1.1 A/S' efterfølgende nedskrivninger af goodwill-værdien - i 2009 og 2012 - som dokumentation for, at handelsværdien af H1.1.1.3 GmbH i 2006 måtte være lavere end aftalt i forbindelse med købet i 2005. Ingen af de af sagsøgte anførte forhold kan danne grundlag for en tilsidesættelse af den aftalte værdi af H1.1.1.3 GmbH som grundlag for handelsværdien.

Vedrørende sagsøgtes første anbringende om revisionsforbeholdet, har sagsøgerne indledningsvist bemærket, at revisor ikke i årsrapporten for 2005 - altså det år hvor købet faktisk blev gennemført - tog forbehold for værdien af kapitalandelene i datterselskaber. Hertil kommer, at revisionsforbeholdet i 2006 alene vedrører det forhold, at den af H1-gruppen udarbejdede impairment test for 2006 var foretaget på koncernniveau og alene underinddelt i tre geografiske hovedområder. Selvom impairment testen viste, at der ikke var behov for nedskrivninger af goodwill-værdien i det geografiske område som sagsøgerne, inklusive datterselskaber, tilhører, indeholdt impairment testen altså ikke særskilt dokumentation for værdien af H1.1.1 A/S' datterselskaber inden for dette geografiske område. Det var den manglende eksplicitte dokumentation for værdien af de enkelte datterselskaber, som revisor tog forbehold for. Revisors forbehold er således ikke udtryk for, at revisor er uenig i værdiansættelsen og forbeholdet kan derfor på ingen måde danne grundlag for en tilsidesættelse af den aftalte værdi.

Vedrørende sagsøgtes andet anbringende om, at egenkapitalen og nettoresultaterne for H1.1.1.3 GmbH og H1.1.1.1.11 GmbH & Co KG skulle gøre det åbenbart, at den aftalte værdi af H1.1.1.3 GmbH er urigtig, har sagsøgerne bemærket, at sagsøgte endnu ikke har forsøgt at give nogen form for forklaring af sammenhængen mellem et selskabs egenkapital og nettoresultater (efter afskrivninger, finansielle omkostninger og skat) på den ene side og selskabets samlede handelsværdi på den anden. Sagsøgtes synspunkt er således ikke underbygget og savner ganske enkelt mening. Det er basal værdiansættelsesteori, at ingen af de af sagsøgte fremhævede faktorer på nogen måde er egnede som grundlag for en værdiansættelse af et selskab. Det afgørende for enhver køber af et selskab er den økonomiske fordel, som selskabet kan tilføre køberen - med andre ord den pengestrøm, som selskabet kan generere, jf. eksempelvis McKinsey & Co; Valuation, Measuring and Managing the Value of Companies, 4. udgave, 2005, kapitel 5. Et selskabs egenkapital er jo - om noget - blot udtryk for den bogførte værdi af selskabets aktiver (typisk kostpris med fradrag af afskrivninger) tillagt opsparet overskud og fratrukket selskabets passiver. Der er med andre ord tale om en (upræcis) likvidationsværdi uden hensyntagen til fremtidige pengestrømme. Tilsvarende er selskabets nettoresultater uanvendelige i relation til værdiansættelser, idet disse ikke giver et retvisende billede af de forventelige fremtidige pengestrømme, jf. eksempelvis McKinsey & Co; Valuation, Measuring and Managing the Value of Companies, 4. udgave, 2005, s. 369. Som udgangspunkt har hverken sælgers afskrivninger, finansielle omkostninger eller skattebetalinger således nogen betydning for købers forventninger til de fremtidige pengestrømme. Sammenfattende kan det konstateres, at sagsøgtes anbringende vedrørende betydningen af de tyske selskabers egenkapital og nettoresultater er udtryk for en grundlæggende misforståelse af basale værdiansættelsesprincipper i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, og at anbringendet allerede af denne grund ikke kan føre til en tilsidesættelse af den aftale købesum for aktierne i H1.1.1.3 GmbH. Dette gælder så meget desto mere, når den værdiansættelse, som parterne har aftalt, dels er baseret på en uafhængig værdiansættelsesrapport og dels tager højde for den særlige situation, at det ikke var muligt at overdrage visse af selskaberne bl.a. H1.1.1.3 GmbH på gældfri basis, hvorfor den endelige aftalte værdiansættelse af disse selskaber er justeret ned i forhold til den, som fremgår af værdiansættelsesrapporten. Endelig er der grund til at fremhæve, at når man sammenligner med værdiansættelsen af de øvrige overdragne selskaber og med andre ...selskaber i perioden, så er den aftalte værdi af H1.1.1.3 GmbH på ingen måde usædvanlig. En almindelig måde at sammenligne værdiansættelsen af virksomheder er ved at se på de såkaldte EBIT eller EBITDA multipler, jf. eksempelvis McKinsey & Co; Valuation, Measuring and Managing the Value of Companies, 4. udgave, 2005, s. 130, Deloitte Industrial 40, The story of 2000-2009 global market multiples, samt SKATs vejledning, Transfer Pricing, kontrollerede transaktioner, værdiansættelse, afsnit 4.3.1. Herved sammenholdes forholdet mellem EBIT (resultatet før renter og skat) eller EBITDA (resultatet før renter, skatter og afskrivninger) med handelsværdien (børskursen eller overdragelsessummen) for en række sammenlignelige selskaber. Den gennemsnitlige EBITDA multipel for en række sammenlignelige ...selskaber var 11,1 i 2005, mens den gennemsnitlige EBIT multipel var 15,4. Hvis man ser henover over perioden fra 2000 til 2010, fremgår det af den ovennævnte rapport fra revisionshuset Deloitte, at den gennemsnitlige EBITDA multipel for ...selskaber var 12,3. Med andre ord var hverken EBIT- eller EBITDA multiplen i forbindelse med værdiansættelsen foretaget af F1 usædvanligt høje i forhold til sammenlignelige selskaber. Specifikt for så vidt angår H1.1.1.3 GmbH kan det i øvrigt bemærkes, at selskabets (inklusive datterselskaber) gennemsnitlige operationelle indkomst i 2003-2005 var 14.703.000 dollars ud af en samlet gennemsnitlig operationel indkomst for de af F1 værdiansatte virksomheder på 26.683.000 dollars. De tyske selskaber tegnede sig altså for mere end halvdelen af den operationelle indkomst. Heller ikke forholdet mellem de tyske selskabers operationelle indkomst og selskabernes værdiansættelse tyder derfor på en for høj værdi - snarere tværtimod.

Som tredje anbringende til støtte for at tilsidesætte den aftalte købesum for H1.1.1.3 GmbH har sagsøgte fremhævet de efterfølgende nedskrivninger af goodwill, som blev foretaget i 2009 og i 2012 på grundlag af udførte impairment tests specifikt rettet mod de tyske datterselskaber. Sagsøgtes synspunkt synes at være, at de faktorer, der medførte de efterfølgende nedskrivninger, allerede var til stede den 31. december 2006 (mere end 5 år før den sidste af de to af sagsøgte fremhævede impairment tests). I regnskabsåret 2009 blev der foretaget en nedskrivning på i alt 213.200.000 kr., mens der for 2012 blev foretaget en betydeligt større nedskrivning på i alt 1.044.745.000 kr. Fælles for disse nedskrivninger er, at de vedrørte forhold i de tyske selskaber, som lå efter indkomståret 2006. Alene tidsforskellen bevirker, at disse efterfølgende impairment tests ikke kan tillægges nogen betydning i relation til vurderingen af handelsværdien af aktierne i H1.1.1.3 GmbH i forbindelse med købet fra en uafhængig tredjemand. Vedrørende impairment testen for 2009 har sagsøgerne i et supplerende påstandsdokument af 13. februar 2014 anført, at det ved en nærmere gennemgang af testen, har vist sig, at impairmenttesten ikke gav grundlag for at foretage nogen nedskrivning, da testen var fejlbehæftet. Særligt for så vidt angår nedskrivningen i 2012 har sagsøgerne bemærket, at det af præsentationen af nedskrivningen eksplicit fremgår, at nedskrivningen skyldtes et fald i salget af et af de tyske selskabers væsentligste produkter, .... På side 14 i rapporten kan man se, at dette tab i omsætning materialiserede sig fra slutningen af 2011 og i begyndelsen af 2012. Nedskrivningens sammenhæng med faldet i salget af produktet ... bekræftes i øvrigt også i H1.1.1 A/S' årsrapport for 2012. Heller ikke sagsøgtes anbringende vedrørende de efterfølgende nedskrivninger kan derfor danne grundlag for en tilsidesættelse af den aftalte handelsværdi for H1.1.1.3 GmbH.

Sammenfattende har sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for, at der i denne sag skulle foreligge sådanne helt særlige forhold, der kan danne grundlag for at tilsidesætte den handelsværdi af kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH, som følger af den indgåede aftale med sælgerne af selskabet.

Den af SKAT skønnede værdi af kapitalandelene i H1.1.1.3 GmbH er åbenbart urimelig. Selv hvis retten måtte finde, at der i denne sag er grundlag for, at SKAT kan ansætte handelsværdien skønsmæssigt, hviler det af SKAT konkret udøvede skøn på et forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat med den konsekvens, at skønnet må tilsidesættes, og at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Vedrørende H1.1.1.3 GmbH har SKAT skønnet, at selskabets handelsværdi svarer til selskabets bogførte egenkapital, således som den fremgår af H1.1.1 A/S' årsregnskab for 2006. I SKATs afgørelse er kostprisen for H1.1.1.3 GmbH imidlertid ikke bestridt. Med andre ord hviler SKATs afgørelse på den præmis, at hele den tilkøbte goodwill skulle være tabt på et år. Den præmis er uden grundlag i sagernes faktum og helt åbenbart urimelig. For retten har sagsøgte imidlertid introduceret et nyt synspunkt som grundlag for det udøvede skøn. Det er nu sagsøgtes synspunkt, at handelsværdien af H1.1.1.3 GmbH allerede på købstidspunktet i 2005 var markant lavere end den værdi, som H1-koncernen aftalte med sælger. I stedet for den aftalte værdi har sagsøgte ansat selskabets egenkapital. Et selskabs egenkapital er imidlertid helt uegnet som målestok for handelsværdien. SKATs "værdiansættelsesmetode" i denne sag strider da også imod både SKATs tidligere vejledninger om værdiansættelse af unoterede aktier og anparter (cirkulærerne 2000-9 og 2000-10) og imod den nuværende vejledning (Transfer Pricing, kontrollerede transaktioner, værdiansættelse). Selv hvis SKAT på det foreliggende grundlag måtte være berettiget til at foretage et skøn, er det faktisk foretagne skøn så åbenbart urimeligt, at sagen må hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Handelsværdien af H1.1.1 A/S' skatteaktiv for indkomståret 2006 svarer til den bogførte værdi. Af H1.1.1 A/S' årsregnskab for 2006 fremgår et tilgodehavende vedrørende udskudt SKAT på i alt 13.122.364 kr. Af årsregnskabets afsnit om den anvendte regnskabspraksis for så vidt angår udskudt skat fremgår det direkte, at skatteaktiver medtages til handelsværdien - altså aktivets forventede kontante værdi for selskabet. Sagsøgte har heroverfor fremført, at H1.1.1 A/S i en årrække har haft en negativ skattepligtig indkomst. Argumentet synes at være, at det på baggrund af de negative resultater burde stå klart, at den udskudte SKAT ikke ville kunne anvendes. Herved baserer sagsøgte imidlertid - også denne del af - sin værdiansættelse af sagsøgernes aktiver på bagklogskabens ulideligt klare lys. Sagsøgte forudsætter, at H1.1.1 A/S eller selskabets revisor i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2006 burde vide, at der ville følge en årrække med negative skattemæssige resultater. Udgangspunktet for fastsættelsen af handelsværdien er imidlertid de forhold, som var kendt pr. 31. december 2006. Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at der på det tidspunkt forelå sådanne forhold, at det af H1.1.1 A/S foretagne skøn, som selskabets revisor tiltrådte, skal tilsidesættes og værdien af skatteaktivet nedsættes til nul.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har overordnet gjort gældende, at sagsøgernes og de danske koncernforbundne selskabers samlede fremmedkapital set i forhold til selskabernes samlede egenkapital pr. den 31. december 2006 oversteg forholdet 4:1, og at sagsøgernes renteudgifter og kurstab vedrørende den overskydende del af den kontrollerede gæld dermed ikke kan fradrages, jf. selskabsskattelovens § 11. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over handelsværdien pr. 31. december 2006 af aktierne i H1.1.1.3 GmbH. Det påhviler sagsøgerne af løfte bevisbyrden for, at SKATs skøn har ført til et åbenbart urimeligt resultat eller hviler på et forkert grundlag. Denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet. Realiteten er, at SKATs skøn er meget lempeligt for sagsøgerne. Sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for, at det i H1.1.1 A/S bogførte skatteaktiv skal medregnes som et aktiv, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 3.

For så vidt angår H1.1.1.3 GmbH har sagsøgte anført, at værdien af H1.1.1 A/S' datterselskab H1.1.1.3 GmbH pr. 31. december 2006 indgår i sagsøgernes opgørelse med 1.575.084.057 kr. Sagsøgernes tal fremkommer som den købesum på 161 mio. dollars (999.810.000 kr.), der ifølge sagsøgerne blev allokeret til den tyske del af koncernen, da H1-koncernen i 2005 erhvervede H1.1.1.4-H1.1.1.8's division for ... for en samlet købesum på 810.000.000 dollars plus det tilskud på 92,772 mio. euro (575.274.057 kr.), der ifølge sagsøgerne blev ydet primo 2006. I SKATs opgørelse af forholdet mellem de sagsøgende selskabers aktiver og passiver pr. den 31. december 2006 indgår værdien af H1.1.1.3 GmbH pr. 31. december 2006 med 912.065.000 kr. Af H1.1.1 A/S' årsrapport for 2006 fremgår, at H1.1.1.3 GmbH's egenkapital pr. den 31. december 2006 udgjorde 122,346 mio. euro, hvilket svarer til 912.065.000 kr. Det er denne værdi, som SKAT har lagt til grund. Ifølge H1.1.1.3 GmbH's regnskab for 2006 udgjorde dets egenkapital ("Eigenkapital") den 31. december 2006 101.379.469,10 euro (ca. 755,8 mio. kr.). Sagsøgerne har forklaret differencen i forhold til den egenkapital, der angives H1.1.1 A/S' årsrapport, med, at der i det danske, men ikke det tyske regnskab, er medtaget et skatteaktiv på ca. 21 mio. euro. H1.1.1.3 GmbH var et moderselskab uden drift, hvis værdi var afhængig af værdien af datterselskabet H1.1.1.12 GmbH & Co KG. Ifølge moderselskabets årsrapport for 2006 udgjorde de samlede aktiver pr. 31. december 2006 115.158.077,96 euro, hvoraf kapitalandele i koncernforbundne selskaber ("Anteile an verbundenen Unternehmen") udgjorde 114.825.966,48 euro, svarende til ca. 99,7 % af den samlede aktivmasse. Heraf var værdien af H1.1.1.12 GmbH & Co KG bogført med 114,797 mio. euro. SKAT har altså accepteret en værdiansættelse, som bygger på den egenkapital - og dermed den værdi af driftsselskabet H1.1.1.12 GmbH & Co KG - som fremgår af H1.1.1.3 GmbH's regnskab for 2006. SKAT har med andre ord lagt den værdi til grund, som følger af H1.1.1.3 GmbH's eget regnskab.

Det påhviler sagsøgerne at løfte bevisbyrden for, at den værdi af H1.1.1.12 GmbH & Co KG pr. 31. december 2006, som fremgår af H1.1.1.3 GmbH's regnskab, er urigtig. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Sagsøgerne har ikke ført bevis for, at H1.1.1.3 GmbH den 31. december 2006 havde en værdi, der oversteg 912.065.000 kr. Værdien af H1.1.1.3 GmbH pr. 31. december 2006 er som nævnt medtaget i sagsøgernes opgørelse med 1.575.084.057 kr., men det tyske selskabs egenkapital udgjorde altså ifølge dets regnskab ca. 755,8 mio. kr. (101.379.469,10 euro), som næsten fuldt ud kan henføres til ejerskabet af H1.1.1.12 GmbH & Co KG. Det tyske datterselskab havde pr. 31. december 2006 en egenkapital på blot 19,163 mio. euro, og selskabet har til stadighed givet store underskud. Realiteten er, at SKATs afgørelse er meget lempelig. Om noget er den værdi af datterselskabet, der fremgår af det tyske moderselskabs regnskab for 2006, alt for høj. Det er klart, at egenkapitalen og resultaterne i det tyske driftsselskab ikke kan begrunde en værdi, der overstiger den værdi, der var bogført i det tyske moderselskab. Den værdiansættelse på 1.575.084.057 kr., sagsøgerne mener skal lægges til grund, er urealistisk. H1.1.1.3 GmbH havde hverken den 31. december 2006 - eller før eller efter dette tidspunkt - en sådan værdi. Sagsøgerne har ikke besvaret opfordringer til at redegøre detaljeret for og dokumentere, hvad der skulle kunne begrunde, at værdien af H1.1.1.3 GmbH pr. 31. december 2006 udgjorde 1.575.084.057 kr. Sagsøgerne har dermed ikke forholdt sig til sagens kerne, nemlig hvordan værdien af de tyske selskaber skulle kunne udgøre 1.575.084.057 kr. pr. den 31. december 2006. Efter sagsøgtes opfattelse er det ikke muligt at begrunde, at selskaberne havde en sådan værdi. Ingen realistisk værdiansættelse kan give en så høj værdi. Sagsøgerne har da heller ikke forsøgt at begrunde, at de tyske selskabers økonomi kunne retfærdiggøre en værdi på ca. 1,575 mia. kr. - men har i stedet henholdt sig til, at denne værdi ifølge sagsøgerne blev allokeret til det tyske selskab, da H1-koncernen i 2005 købte en del af H1.1.1.4-H1.1.1.8-koncernen for ca. kr. 5 mia.

I forhold til de oplysninger om de tyske selskabers økonomi, der - foranlediget af sagsøgtes opfordringer - er fremkommet under retssagen, har sagsøgte blandt andet henvist til, at det fremgår af det under sagen fremlagte uddrag af H1.1.1.3 GmbH's regnskab for 2005, at kapitalandele i koncernforbundne selskaber ("Anteile an verbundenen Unternehmen") pr. den 31. december 2004 ("Vorjahr") udgjorde 25.054.442,48 euro. Stigningen til 117.825.966,48 euro pr. 31. december 2005 skyldes det kapitaltilskud på 92,772 mio. euro (575.274.057 kr.), som er kanaliseret fra sagsøgerne ned gennem koncernen, bl.a. til betaling af det tyske driftsselskabs kreditorer. Af det tyske driftsselskab, H1.1.1.12 GmbH & Co KG's, regnskab for 2005 fremgår det, at egenkapitalen pr. 31. december 2005 udgjorde 30.910.903,44 euro. I opgørelsen indgår det nævnte kapitaltilskud på 92,772 mio. euro. Egenkapitalen pr. den 31. december 2004 var negativ med ca. 54,6 mio. euro. Hovedparten af kapitaltilskuddet er altså medgået til at bringe egenkapitalen op til 0 euro, samt til at dække årets underskud. Af regnskabet fremgår videre, at omsætningen i 2005 udgjorde 58.583.962,98 euro, ca. svarende til 2004-omsætningen. Årets resultat blev et underskud ("Jahresfehlbetrag") på ca. 7,2 mio. euro, mod et underskud på ca. 13,1 mio. euro i 2004. 2005-regnskabet indeholder en oversigt over visse af selskabets regnskabstal for 2001-2005. Det fremgår af denne oversigt, at egenkapitalen i 2001-2005 var negativ med mellem ca. 38-55 mio. euro, og at selskabet i 2001-2004 havde årlige underskud på mellem ca. 80-130 mio. euro. I alt udgjorde selskabets underskud i perioden 2001-2005 ca. 66 mio. euro (ca. 490 mio. kr.). Det er indlysende, at selskabets historik hverken kan begrunde en værdi ultimo 2005 på næsten 1 mia. kr. (161 mio. dollars), svarende til den værdi, som ifølge sagsøgerne blev allokeret til de tyske selskaber, eller en værdi på ca. 1,575 mia. kr. den 31. december 2006. Selskabet har ikke redegjort for og dokumenteret, hvilke - realistiske - fremtidsudsigter, der kunne begrunde disse værdier. Sagsøgerne ejer de tyske selskaber, men har hverken fremlagt budgetter, perioderegnskaber, bestyrelsesmødereferater m.v., som (teoretisk set) kunne indeholde støtte for, at de værdier, sagsøgerne argumenterer for skal lægges til grund, havde nogen jordforbindelse. Kendsgerningen er da også, at økonomien i driftsselskabet i de efterfølgende år fortsat er nødlidende. Af H1.1.1.12 GmbH & Co KG's regnskab for 2006 fremgår det, at årets omsætning er faldet fra 58,584 mio. euro i 2005 til 51,416 mio. euro i 2006. Årets resultat i 2006 blev et underskud på 8,748 mio. euro, dvs. større end 2005-underskuddet på ca. 7,2 mio. kr. Selskabets resultat var altså væsentligt dårligere i 2006 end i 2005. Af regnskabet fremgår det, at aktivmassen fra 31. december 2005 til 31. december 2006 er faldet fra ca. 48 mio. euro til ca. 33,7 mio. euro, hvoraf immaterielle aktiver af sidstnævnte er opgjort til ca. 15,6 mio. euro. Det fremgår videre, at egenkapitalen pr. den 31. december 2006 er opgjort til 19,163 mio. euro. Den fremkommer som det oprindelige kapitalindskud med tillæg af løbende kapitalindskud fratrukket det totale underskud gennem årene ("Verlustvortrag") og årets underskud ("Jahresfehlbetrag"). Sagsøgernes synspunkt er altså det, at et selskab, som den 31. december 2006 havde en egenkapital opgjort til 19,163 mio. euro og et resultat for 2006 på - 8,748 mio. euro, og som i en årrække havde givet betydelige underskud, på dette tidspunkt var ca. 1,575 mia. kr. værd, svarende til en goodwill på godt 1,43 mia. kr. Som nævnt har SKAT meget lempeligt accepteret en værdi på 912.065.000 kr. Da egenkapitalen udgjorde 19,163 mio. euro, svarende til ca. 143 mio. kr., svarer dette alt andet lige til en værdi på ca. 769 mio. kr. ud over egenkapitalen. Det er altså ikke rigtigt, at SKAT har set bort fra goodwill. I den værdi på 912.065.000 kr., som SKAT har accepteret, indgår værdien af både goodwill og immaterielle aktiver. Der er ikke noget, der tyder på, at H1.1.1.12 GmbH & Co KG's resultater er blevet (væsentligt) bedre gennem årene. Selskabets drift gav også betydelige underskud i de følgende år. F.eks. fremgår det af årsregnskabet for 2007, at årets resultat igen er et underskud 3,651 mio. euro. Pr. 31. december 2007 opgøres egenkapitalen dermed til ca. 15,5 mio. euro. SKATs forslag til afgørelse for 2007 (bilag A) indeholder side 4 en tabel med visse af H1.1.1.12 GmbH & Co KG's resultater for 2005-2010. Tabellen viser ikke årets samlede resultat. Den indeholder derimod bl.a. driftsresultatet efter af- og nedskrivninger, men før skat og renter (EBIT). Det interne præsentationsmateriale, der er fremlagt af sagsøgerne vedrørende deres nedskrivningstest for 2012, indeholder resultater for "Germany" for 2011 (PY = Previous Year) og for 2012. Der er oplysninger om H1.1.1.12 GmbH & Co KG's omsætning, årsresultat (EBIT hvor kun dette tal forefindes) og egenkapital (hvor denne er oplyst) for 2001-2012. Selskabets resultater taler deres tydelige sprog. Selskabet realiserede betydelige underskud frem mod 2006, og også efter 2006 har driften i næsten alle år givet betydelige underskud. Selskabet har på intet tidspunkt haft en værdi på ca. kr. 1,575 mia. Sagsøgerne har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at der var grund til at forvente bedre resultater end dem, selskabet faktisk realiserede. Det er udokumenteret, at der den 31. december 2006 (eller på noget andet tidspunkt) var grundlag for at vente, at selskabets økonomi ville udvikle sig sådan, at selskabet fik en værdi på kr. 1,575 mia.

At værdien af H1.1.1.3 GmbH med datterselskaber ikke udgjorde kr. 1,575 mia. den 31. december 2006 kommer også klart til udtryk derved, at sagsøgernes revisor i H1.1.1 A/S' årsrapport for 2006 udtrykkeligt tog forbehold for værdien. Selskabets revisor tog således forbehold for den regnskabsmæssige værdi af datterselskaberne, herunder H1.1.1.3 GmbH, som indgik med ca. kr. 1,575 mia. Datterselskaberne udgjorde vel at mærke 95 % af selskabets regnskabsmæssige aktiver. I realiteten tog revisor altså forbehold for værdien af H1.1.1 A/S. I den skrivelse af 8. maj 2012 fra sagsøgernes revisor, der er fremkommet under retssagen, anføres det, at der ikke forelå en nedskrivningstest specifikt rettet mod selskaberne under den danske juridiske struktur, og at det var ikke muligt for selskabets ledelse at fremlægge særskilt dokumentation for værdien af investeringerne. Den "dokumentation" for værdien af H1.1.1.3 GmbH, sagsøgerne påberåber sig under retssagen, ville end ikke sagsøgernes egen revisor acceptere som dokumentation for værdien. Dette omfatter bl.a. nedskrivningstesten for 2006. Der foreligger ikke oplysninger om, at forbeholdet fra revisor, hvorved han bl.a. tog afstand fra koncernens nedskrivningstest, gav sagsøgerne anledning til at foretage en analyse af værdien af datterselskaberne. Det er vel at mærke klart, jf. også ovenfor, at en sådan analyse ville vise, at i hvert fald de tyske selskaber havde en værdi, som var langt mindre end den værdi, der formelt var bogført. Sagsøgerne gjorde altså intet for at efterprøve om de regnskabsmæssige værdier var realistiske, men forholdt sig passive. Derfor tog revisor også tilsvarende forbehold i de kommende årsrapporter (for 2007 og 2008). I årsrapporten for 2008 ville revisor end ikke afgive en konklusion om årsrapporten. I H1.1.1 A/S' årsrapport for 2008 anføres det under ledelsesberetningen, at det er ledelsens opfattelse, at værdiansættelsen af investeringer i dattervirksomheder er forsvarlig, men værdien heraf er, især for det tyske datterselskab, behæftet med usikkerhed. Heller ikke dette gav sagsøgerne anledning til at foretage en reel analyse af værdien af de tyske selskaber. At sagsøgerne forholdt sig passive skal muligvis ses i sammenhæng med, at selskabet var finansieret af kapitalindskud og lån fra koncernselskaber (H1). Der var dermed ikke en finansieringskilde, f.eks. en bank, som krævede sikkerhed for, at de bogførte værdier var til stede. Hertil kommer, at en nedskrivning ville medføre begrænset rentefradragsret for de koncerninterne renter, jf. selskabsskattelovens § 11.

De nedskrivningstests for 2006, 2009 og 2012, som sagsøgerne efter sagsøgtes opfordringer har fremlagt, dokumenterer ikke, at værdien af H1.1.1.3 GmbH med datterselskaber pr. den 31. december 2006 udgjorde kr. 1,575 mia. Tværtimod bekræfter de nedskrivninger, der er foretaget i 2009 og 2012, at selskabets værdi var langt mindre. Nedskrivningstesten for 2006 - som er udarbejdet af koncernen selv - dokumenterer ikke, at værdien af H1.1.1.3 GmbH pr. den 31. december 2006 udgjorde 1.575.084.057 kr. Dette var selskabets egen revisor da også enig i. Testen indeholder ikke en værdiansættelse af de enkelte koncernselskaber, men er udført på overordnede niveauer, herunder generelt for WEMEA (Vesteuropa, Mellemøsten og Afrika), som de tyske selskaber indgår i. For WEMEA er størstedelen af den beregnede goodwill i øvrigt henført til Malta. Der er ikke redegjort nærmere for og fremlagt dokumentation for de forudsætninger, der er indlagt i testen, ligesom sagsøgerne - trods gentagne gange at være opfordret hertil - ikke har fremlagt de tilhørende underbilag. Nedskrivningstesten for 2009 - dateret den 11. maj 2010 - er også udarbejdet af H1-koncernen selv. Testen er foretaget for "the subsidiary H1.1.1.3". Ifølge testen skal der foretages en nedskrivning af værdien på 213,2 mio. kr. I H1.1.1 A/S' årsrapport for 2009 foretages på den baggrund en nedskrivning på 213,2 mio. kr. Det anføres i ledelses beretningen under overskriften "Usikkerhed ved indregning eller måling", at nedskrivningstest af selskabets investeringer i dattervirksomheder har vist behov for en nedskrivning på 213,2 mio. kr., som er indarbejdet i årsregnskabet. Det anføres videre, at det er ledelsens opfattelse, at værdiansættelsen af investeringer i dattervirksomheder herefter er forsvarlig, men værdien heraf er behæftet med usikkerhed, da værdien er afhængig af fremtidige begivenheder og den fremtidige økonomiske udvikling. De forudsætninger, som indlægges i beregningerne, er urealistisk gunstige, jf. også SKATs bemærkninger i agterskrivelsen for 2007, side 6-7. Bl.a. ligger den forventning til (vækst i) omsætning og indtjening, som er indlagt i testen, milevidt fra de resultater, som var realiseret hidtil. Der regnes f.eks. med en omsætning i 2010 på 91,419 mio. kr., stigende til 172,685 mio. kr. i 2014. Dette kan sammenholdes med, at omsætningen i 2001-2009 udgjorde i gennemsnit ca. 66 mio. euro, og i 2009 udgjorde ca. 61 mio. euro. Der regnes i testen desuden med EBIT i 2010 på 9,559 mio. euro stigende til 17,669 mio. euro i 2014. Dette kan sammenholdes med, at selskabet igennem årene har realiseret betydelige underskud og (så vidt vides) hidtil kun i ét år havde haft positiv EBIT, i 2008 med EBIT på 737.000 euro. I 2009 udgjorde EBIT -10,338 mio. euro. I 2010 realiseres en omsætning på 65,777 mio. euro og EBIT på 1,306 mio. euro. I testen, der som nævnt er dateret den 11. maj 2010, regnes med en omsætning i 2010 på 91,419 mio. euro og EBIT på 9,559 mio. euro. Allerede da testen blev udarbejdet, burde det have stået klart, at de forudsætninger, der blev indlagt, langt fra kunne realiseres. Sagsøgerne har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at der var grundlag for at forvente en så ekstraordinært positiv udvikling, som de indlagte forudsætninger er udtryk for. Sagsøgerne har - trods opfordret hertil - ikke redegjort nærmere for valget af de forudsætninger, der er indlagt i testen. Dette må komme sagsøgerne bevismæssigt til skade, og det må derfor lægges til grund, at forudsætningerne var grundløse. Resultaterne for 2010 og fremad viser da også, at nedskrivningstesten var virkelighedsfjern. De forventninger til fremtiden, som indlægges i testen, er selskabet ikke i nærheden af at leve op til. Tværtimod fortsætter økonomien i det tyske driftsselskab med at være ligeså dårlig som hidtil. På trods af, at de indlagte forudsætninger var helt urealistisk gunstige, fører testen som nævnt til en nedskrivning på 213,2 mio. kr. End ikke ved at indlægge forudsætninger om fordobling af omsætningen m.v. kunne man opnå den værdiansættelse, sagsøgerne argumenterer for under denne sag. Hvis der var lavet en realistisk test, ville den dermed have vist behov for en betydeligt større nedskrivning - hvilket 2012-nedskrivningen også dokumenterer. Den eneste af de fremlagte tests, der er blot - nogenlunde - realistisk, er nedskrivningstesten for 2012. Af denne test fremgår, at selskabet beregnede en værdi af de tyske selskaber til 244,145 mio. kr. Dette resulterede i en nedskrivning af den bogførte værdi med mere end kr. 1 mia. Dette gælder, selvom de skøn over forventet indtjening, WACC, betaværdi m.v., som er indlagt, forekommer ret optimistiske. Sagsøgerne har ikke godtgjort, at det var udviklingen efter den 31. december 2006, som var hovedårsagen til de betydelige nedskrivninger, der blev foretaget i 2009 og 2012. Disse nedskrivninger på ca. 1,3 mia. kr. bekræfter derimod blot, at selskabet ikke havde en værdi på kr. 1.575.084.057 den 31. december 2006. Sagsøgernes gør gældende, at det var udviklingen i 2012, som førte til nedskrivningen. Dette synspunkt bestrides. Det må klart have formodningen imod sig, at det var ét års udvikling, som førte til en nedskrivning af denne størrelsesorden. Selskaberne har ikke i 2012 tabt mere end kr. 1 mia. i værdi. Selskaberne har aldrig haft den værdi. Omsætningen i det tyske driftsselskab i perioden 2001-2012 har således ligget nogenlunde stabilt i niveau 60-80 mio. euro. I nedskrivningstesten for 2012 budgetteres med en omsætning i 2013 på 70,836 mio. euro, gradvis stigende til 75,458 mio. euro i 2017. 2012-testen er ikke lavet på grundlag af de resultater, der blev realiseret i 2012, men på grundlag af forventninger til resultaterne for 2013 og fremefter. Disse forventninger til omsætning m.v. ligger nogenlunde på niveau, er endda bedre, end de faktisk opnåede resultater gennem årene. Det er med andre ord ikke dokumenteret, at selskabet den 31. december 2006 havde en værdi på ca. 1,575 mia. kr., men at efterfølgende og uforudsigelige begivenheder førte til, at økonomien blev væsentligt forringet. Driften har givet store underskud i næsten alle årene, og sagsøgerne har ikke dokumenteret, at der var grundlag for at forvente bedre resultater end dem, der faktisk blev realiseret. Kendsgerningen er, at H1.1.1.3 GmbH på intet tidspunkt gennem årene har haft en værdi på blot i nærheden af 1,575 mia. kr. Ingen realistisk værdiansættelse af selskaberne foretaget af en uafhængig tredjemand kunne give en sådan værdi.

Sagsøgerne har ikke under skriftvekslingen forholdt sig reelt til, hvordan økonomien i de tyske selskaber skulle kunne begrunde en værdi på 1,575 mia. kr. den 31. december 2006. Sagsøgerne har i stedet som grundsynspunkt gjort gældende, at SKAT skal acceptere denne værdi, som ifølge sagsøgerne blev allokeret til H1.1.1.3 GmbH, da H1-koncernen i 2005 erhvervede en del af H1.1.1.4-H1.1.1.8-koncernen for en samlet købesum på 810 mio. dollars med tillæg af et kapitaltilskud ydet efter købet. Sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for, at 161 mio. dollars af den samlede købesum blev allokeret til købet af H1.1.1.3 GmbH. Der er ikke fremlagt en endelig - dateret og undertegnet - aftale herom. Sagsøgerne er opfordret til at dokumentere, at en sådan fordeling blev aftalt med sælger. Det materiale, sagsøgerne har fremlagt, fremtræder imidlertid fragmentarisk, ufyldestgørende og uklart. Det er ikke dokumenteret, at fordelingen blev aftalt, herunder at de involverede parter over for de tyske eller andre landes myndigheder har lagt en købesum på 161 mio. dollars til grund. De tyske selskabers regnskaber indeholder da heller ikke oplysninger herom. I e-mail af 12. december 2005 anføres af sælger: "Keep in mind, you are not required to provide an allocation to us until well after closing." Formuleringen tyder på, at allokeringen reelt kunne ske efter sagsøgernes skøn. I den - efterfølgende - tillægsaftale fremgår sidste side, at der til H1.1.1.3 GmbH allokeres "Not less than $35.0 plus the Final German Cash Amount plus the unpaid principal and accrued interest on the Bermuda Note at Closing". Sagsøgerne har ikke redegjort nærmere for, hvordan dette skal forstås.

I dokumentet med titlen "Allocation of H1.1.1.4-H1.1.1.8 IG Division value among legal entities", som heller ikke er underskrevet eller dateret, anføres for "H1.1.1.3 Group" en "Allocated Value" på 271,110 mio. dollars. I det ikke-underskrevne og udaterede dokument med titlen "Purchase Price Allocation Schedule" anføres en fordeling på 161 mio. dollars til "H1.1.1.3 GmbH shares". Sagsøgerne har med henvisning til en Stock Transfer Form af 19. december 2005 anført, at der over for de engelske skattemyndigheder er selvangivet og betalt en stempelafgift på 214.435 pund af den værdi på 76 mio. dollars, der ifølge dokumentet "Purchase Price Allocation Schedule" blev allokeret til H1.1.1.13 Limited. Sagsøgerne har som nævnt ikke i øvrigt dokumenteret, at den hævdede allokering er anvendt, herunder over for de tyske myndigheder. Det er bortset fra den nævnte Stock Transfer Form ikke dokumenteret, at sælger havde nogen interesse i købesummens fordeling, og den omstændighed, at der skulle betales stempelafgift i England, medfører i sig selv, at parterne havde en interesse i at henføre en uforholdsmæssig stor del til andre selskaber. Selv hvis man lagde til grund, at 161 mio. dollars ved købet i 2005 - formelt - blev allokeret til H1.1.1.3 GmbH, medfører dette ikke, at sagsøgerne har løftet bevisbyrden for, at værdien af H1.1.1.3 GmbH ved erhvervelsen udgjorde 161.000.000 dollars. Som nævnt var værdien afhængig af det tyske driftsselskab, der pr. 31. december 2004 havde en negativ egenkapital på 54.657 mio. euro, i 2001-2004 havde givet betydelige underskud i niveau kr. 100 mio. årligt, og i 2005 gav et underskud på mere end kr. 53 mio. Sagsøgerne er opfordret til at redegøre detaljeret for og dokumentere baggrunden for, at 161.000.000 dollars angiveligt blev allokeret til købet af H1.1.1.3 GmbH, dvs. hvordan sagsøgerne på daværende tidspunkt måtte have fastsat værdien af det tyske selskab til 161.000.000 dollars. Sagsøgerne har herved blot henvist til en "Valutation Report" og til dokumentet med titlen "Allocation of H1.1.1.4-H1.1.1.8 IG Division value among legal entities".

Den nævnte "Valutation Report", der er en kortfattet, samlet værdiansættelse af en større del af koncernen. Den indeholder allerede af den grund ikke en værdiansættelse af H1.1.1.3 GmbH. I øvrigt er denne "Valutation Report" udarbejdet efter anmodning fra H1.1.1.4-H1.1.1.8. I dokumentet med titlen "Allocation of H1.1.1.4-H1.1.1.8 IG Division value among legal entities" angives for det tyske selskab en "Allocated Value" på 271,110 mio. dollars. Der er ingen nærmere redegørelse - med behørig dokumentation for de anvendte tal for omsætning m.v. - for, hvordan dette resultat fremkommer. Der er heller ingen budgettal for den forventede indtjening i selskabet. Den allokering, der er indeholdt i dokumentet, er ikke underbygget af en værdiansættelse m.v. af de enkelte selskaber og fremtræder vilkårlig. Sagsøgerne har - trods opfordret hertil - ikke redegjort nærmere for den allokering, der er indeholdt i dokumentet. Dette må komme sagsøgerne bevismæssigt til skade. Det må på den baggrund lægges til grund, at der ikke i forbindelse med salget er foretaget en sædvanlig værdiansættelse af det tyske selskab. Der foreligger ingen dokumentation herfor. Sagsøgerne er ikke under sagen fremkommet med analyser, budgetter, prospekter m.v., som godtgør, at H1.1.1.3 GmbH den 31. december 2005 med mening kunne værdiansættes til 161 mio. dollars (næsten kr. 1 mia.). Den hævdede allokering på 161 mio. dollars er ubegrundet. Sagsøgerne er altså ikke i stand til at dokumentere, at H1.1.1.3 GmbH ved erhvervelsen i 2005 havde en værdi på blot i nærheden af USD 161 mio. Det er tværtimod åbenbart, at selskabet ikke havde denne værdi. Sagsøgerne har som anført heller ikke godtgjort, at værdien af de tyske selskaber pr. den 31. december 2006 udgjorde 1,575 mia. kr. Selskabets økonomi og fremtidsudsigter udviklede sig negativt i 2006, jf. nærmere SKATs afgørelse for 2006 samt SKATs forslag for 2007. Værdien var altså mindre den 31. december 2006 end den 31. december 2005.

Vedrørende skatteaktivet, der i H1.1.1 A/S' årsrapport for 2006 er anført som en udskudt skat pr. den 31. december 2006 til ca. 13,1 mio. har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgerne ikke har dokumenteret, at udskudt skat pr. den 31. december 2006 ville have en handelsværdi, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 3. Bevisbyrden påhviler sagsøgerne, og den er således ikke løftet. Sagsøgerne ønsker udskudt skat medtaget med den bogførte værdi, uden at sagsøgerne har forholdt sig til, hvad en eventuel handelsværdi konkret ville være. Selskabet har i en årrække har haft negative resultater før skat. Dette er antagelig også baggrunden for, at skatteaktivet med rette sættes til 0 kr. i de efterfølgende år. I årsrapporten for 2007 anføres således f.eks., at da der er væsentlig usikkerhed om den fremtidige anvendelse, er aktivet nedskrevet til nul. Sagsøgerne har heller ikke bevist, at det bogførte skatteaktiv havde en værdi pr. 31. december 2006, herunder redegjort for, hvorfor det skulle have en værdi pr. 31. december 2006, men - erkendt - ikke pr. 31. december 2007.

Rettens begrundelse og resultat

Værdien af H1.1.1.3 GmbH

Afgørende for, om der skal ske rentefradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11, er værdiansættelsen af anparterne i H1.1.1.3 GmbH pr. 31. december 2006.

Spørgsmålet er i den forbindelse i første række, om den fastsatte købesum for anparterne i H1.1.1.3 GmbH på 1.575.084.057 kr. kan lægges til grund.

For at dette beløb kan lægges til grund, kræves det, at der er dokumentation for, at beløbet er resultatet af en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår.

Der er under sagen alene fremlagt et meget sparsomt dokumentationsmateriale vedrørende allokeringen til H1-koncernen i forbindelse med, at koncernen i december 2005 erhvervede anparterne i H1.1.1.3 GmbH. Dokumentationsmaterialet består således hovedsagelig af et amendment 3 af 17. oktober 2005 til selve overdragelsesaftalen mellem H1 og en række selskaber i H1.1.1.4-H1.1.1.8-koncernen. Sagsøgerne fremgår ikke som direkte aftaleparter i denne aftale. Endvidere har sagsøgerne henvist til en e-mail af 12. december 2005 fra EM (H1.1.1.4-H1.1.1.8) til blandt andre MN (H1, director, global taxation) og en "Valutation Report" af 13. december 2008 udarbejdet for H1.1.1.4-H1.1.1.8 Inc. af F1. Herudover har sagsøgerne henvist til H1-koncernens interne allokering, der blev foretaget i et dokument med titlen "Allocation of H1.1.1.4-H1.1.1.8 IG Divsion value among legal entities" og i et dokument med titlen "Purchase Price Allocation Schedule". Begge disse dokumenter er udaterede og uunderskrevne.

Efter indholdet af de ovenfor nævnte dokumenter og under henvisning til den øvrige bevisførelse, herunder forklaringen afgivet af vidnet LS, finder retten, at det ikke er dokumenteret, at den foretagne allokering byggede på en reel forhandling mellem parter, der havde modsatrettede interesser i forbindelse med allokeringen.

Den omstændighed, at allokeringen er blevet lagt til grund i selskabets regnskaber og i forbindelse med betaling af stempelafgift i England i overensstemmelse med Stock Transfer Form af 19. december 2005, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det er således ikke dokumenteret, at den foretagne allokering er udtryk for en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår, og allokeringen kan derfor ikke lægges til grund. Det følger af det anførte, at SKAT herefter har været berettiget til at foretage et skøn.

SKAT har ved dette skøn anvendt oplysningerne i H1.1.1 A/S' årsrapport, hvoraf det fremgår, at H1.1.1.3 GmbH's egenkapital pr. 31. december 2006 udgjorde 912.064.000 kr., og det er dette beløb, der er lagt til grund ved SKATs behandling af spørgsmålet om rentefradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11. SKAT har således ikke anerkendt tilknyttet goodwill på 636.388.000 kr.

Spørgsmålet er herefter, om dette skøn må tilsidesættes som åbenbart urigtigt eller har ført til et åbenbart urigtigt resultat. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgerne.

Retten finder, at sagsøgerne ikke har påvist sådanne omstændigheder ved skønsudøvelsen, at der er grundlag for en tilsidesættelse heraf.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at der hverken i forbindelse med overdragelsen af anparterne i H1.1.1.3 GmbH pr. 31. december 2006 eller i det senere forløb er foretaget en egentlig værdiansættelse af anparterne, at der allerede i H1.1.1 A/S' årsrapport for 2006 blev taget et revisionsforbehold vedrørende værdiansættelsen, og at dette revisionsforbehold også er videreført i 2007 og 2008. Det er endvidere indgået i vurderingen, at der ved det skøn, som SKAT har udøvet med udgangspunkt i H1.1.1.3 GmbH's egenkapital, indgår en betydelig goodwill, der er knyttet til ejerandelene i H1.1.1.3 GmbH's datterselskaber.

Der er ikke i forbindelse med sagens behandling, herunder ved de foretagne impairment tests, fremkommet oplysninger om omstændigheder, der i øvrigt kan føre til en tilsidesættelse af SKATs skøn eller hjemvisning af sagerne til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteaktivet

Sagsøgerne har ikke dokumenteret værdien af skatteaktivet på anden måde end ved henvisning til regnskabet. Når dette sammenholdes med, at skatteaktivet i en årrække ikke har kunnet anvendes, er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter skatteaktivet er uden værdi.

Sagsøgerne har således ikke løftet bevisbyrden for, at det i H1.1.1 A/S bogførte skatteaktiv skal medregnes som et aktiv, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 3.

Sammenfatning og sagsomkostninger

Det følger af det ovenfor anførte, at retten tager Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge, dog således at Skatteministeriet i overensstemmelse med det nærmere indhold af ministeriets endelige påstand tilpligtes at anerkende, at H1.1.1 A/S for indkomståret 2006 ydes yderligere fradragsret med renteudgifter på 2.276.208 kr. (BS 258/2012), og at H1.1.1.1 A/S for indkomståret 2006 ydes yderligere fradragsret med renteudgifter på 100.783 kr. og kurstab på 42.166 (BS 257/2012).

Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Der er ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens omfang, karakter, forløb og udfald. Det er herunder indgået i vurderingen, at Skatteministeriet først i påstandsdokumentet har taget bekræftende til genmæle over for ikke uvæsentlige dele af de af sagsøgerne nedlagte påstande. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet tilpligtes i BS 154-258/2012 at anerkende, at H1.1.1 A/S for indkomståret 2006 ydes yderligere fradragsret med renteudgifter på 2.276.208 kr.

Skatteministeriet tilpligtes i BS 154-257/2012 at anerkende, at H1.1.1.1 A/S for indkomståret 2006 ydes yderligere fradragsret med renteudgifter på 100.783 kr. og kurstab på 42.166.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet i sagerne.

H1.1.1.1 A/S og H1.1.1 A/S skal inden 14 dage solidarisk betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.