Dato for udgivelse
18 Aug 2014 10:48
Dato for afsagt dom/kendelse
14 Aug 2014 08:43
SKM-nummer
SKM2014.574.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 64/2013
Dokument type
Dom
Emneord
Kloak, ubebygget, stand, bakke, syn
Resumé

Sagen angår, om H1 var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af et drænanlæg, jf. den dagældede vurderingslovs § 17. Højesteret henviste til, at drænanlægget blev udført i forbindelse med byggeriet, og at drænanlægget nøje følger husmurene og kanten af parkeringspladserne/haveanlægget. I lyset heraf og på baggrund af et syn og skøn, navnlig skønsmandens besvarelse om muligheden for at genanvende anlægget ved ny bebyggelse, lagde Højesteret til grund, at drænanlægget ikke havde medført en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand. Boligselskabet var derfor ikke berettiget til fradrag i grundværdien.

Landsretten var nået til det samme resultat.

Reference(r)

Vurderingsloven § 17 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 H.A.3.3.2


Parter

Boligselskabet H1
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den 20. marts 2013.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1, har påstået, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at boligselskabet ved vurderingen for årene 2000, 2001 og 2004 af ejendommen ..., beliggende ...1, i henhold til vurderingslovens § 17 er berettiget til et fradrag i grundværdien for forbedringer til etablering af dræn på ejendommen, og at sagen hjemvises til vurderingsmyndighederne til den beløbsmæssige ansættelse. Boligselskabet har i øvrigt påstået stadfæstelse.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for Højesteret den 4. december 2013 afgivet skønserklæring af ingeniør KS. I skønserklæringen er anført bl.a.:

"...

1.

Der anmodes om en beskrivelse af drænanlægget, som er etableret på ejendommen, samt forbindelsen mellem drænledningen og kloakanlægget.

Svar spørgsmål 1.

Drænsystemet ses på fig. 1, vist med gul/orange farver.

Orange farver viser tv-inspicerede strækninger nr. 1, 2 og 3. Dokumentation foreligger i tv-inspektionsrapport af 19.11.2013, udarbejdet af G3 A/S, ...

Figur 1. [ej medtaget her.red.SKAT]

Drænanlæggets tilstand:

Anlægget er i rimelig god stand, med små fejl såsom, forskudte/åbne samlinger, små deformationer og indtrængende rødder.

Strækning 3 har dog et åbent brud, som bør repareres snarest.

Desuden bør rørene generelt beskæres for indtrængende trærødder.

...

2.

Skønsmanden bedes anslå de udgifter, der på udførelsestidspunktet var forbundet med at etablere drænanledningen - og i den forbindelse redegøre for grundlaget for sit skøn.

Svar spørgsmål 2.

Med hensyn til prisberegningerne, uden moms, er V&S 2013, gennemsnitspriserne de mest velegnede, idet indhentede priser fra entreprenør kan variere en del. Der er korrigeret for landsdel med faktor 0,85 Nordjylland.

V&S priser er beregnet efter byggeomkostningsindekset K3 i 2013, der er 131,2.

Samme indeks i 1989 K4 er 68,4.

Anlæggets kostpris i K3 2013 er ca. kr. 74.000 excl. moms

Anlæggets kostpris i K4 1989 er ca. kr. = 74.000 x 68,4 x 0,85 / 131,2 = 33.000 excl. moms

3.

Hvad er den forventede levetid af drænanlægget på ejendommen?

Svar spørgsmål 3.

Den forventede levetid af drænanlægget på ejendommen, er 50 år.

4.

Vil drænanlægget kunne genanvendes helt eller delvist, hvis den nuværende bebyggelse nedrives, og der etableres en ny bebyggelse på grunden?

a) Hvis en bekræftende besvarelse af spørgsmålet forudsætter, at visse betingelser opfyldes, herunder evt. betingelser med hensyn til placeringen og karakteren samt størrelsen af et nyt byggeri på grunden, bedes disse betingelser anført.

b) Hvis hel eller delvis genanvendelse af drænanlægget skønnes at ville være økonomisk urentabelt, bedes dette oplyst og begrundet.

c) Hvis der alene skønnes at kunne blive tale om delvis genanvendelse af drænanlægget, bedes det angivet, hvilken del der kan genanvendes.

Svar spørgsmål 4.

Det er syns- og skønsmandens vurdering at det vil være både projekteringsmæssigt og udførelsesmæssigt besværligt og udgiftskrævende at genbruge drænene.

Ydermere repræsenter drænene en meget lille værdi i forhold til gener i forbindelse med nye installationer i jord.

..."

Anbringender

H1 har supplerende anført, at det vil være i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip at acceptere fradrag for udgifter til kloakledninger, men ikke til drænanlæg, idet disse opfylder samme funktioner og er en del af det samme anlæg. Boligselskabet har endvidere anført, at der - som nærmere beskrevet i forarbejderne i forbindelse med ophævelsen af vurderingslovens § 17 og § 18 med virkning fra 1. januar 2013 ved lov nr. 925 af 18. september 2012 - var tale om et uklart og mindre forståeligt regelsæt. Den usikkerhed, der måtte være knyttet til beregningen af grundværdifradraget, og om dette skal ydes, må således komme Skatteministeriet til skade.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår, om H1 i henhold til den dagældende vurderingslovs § 17 er berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af et drænanlæg. Efter § 17 gives der fradrag i grundværdien for forbedringer, der medfører en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.

Skatteministeriet har erklæret sig enig i, at etablering af drænanlæg i visse tilfælde kan medføre en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand. Spørgsmålet er, om det drænanlæg, som boligselskabet har etableret, har medført en sådan værdistigning.

Det er ubestridt, at drænanlægget blev udført i forbindelse med byggeriet på grunden. Det fremgår endvidere af kortmaterialet, at drænanlægget nøje følger husmurene og kanten af parkeringspladserne/haveanlægget. I lyset heraf og på baggrund af det syn og skøn, der er indhentet for Højesteret, herunder navnlig skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4, lægger Højesteret til grund, at det pågældende drænanlæg ikke har medført en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.

Herefter, og da det, som boligselskabet i øvrigt har anført, ikke kan føre til andet resultat, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1, betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.