Dato for udgivelse
27 Aug 2014 09:44
SKM-nummer
SKM2014.591.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-131972
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, bebyggelsesprocent
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 med henblik på at få ansat grundværdien efter de korrekte bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2 og 3.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2 og 3
Vurderingsloven § 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3.2.2.3.


Ejer har anmodet om at få genoptaget grundværdien ved vurderingen pr. 1. oktober 2006, idet den ikke er ansat på grundlag af de korrekte bebyggeregulerende bestemmelser, da der ikke er taget hensyn til Lokalplan nr. 132, afsnit 5 "Bebyggelsens omfang og placering". Ved beregningen af grundværdien har SKAT anvendt en bebyggelsesprocent på 260, som rettelig skal være 200.

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Grundværdi: 2.968.900 kr. ændres til 2.283.800 kr.

Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med 24. maj 2009 for beregningen af grundskyld.