Dato for udgivelse
03 Sep 2014 14:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Aug 2014 14:55
SKM-nummer
SKM2014.604.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-4019-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten + Virksomheder
Emneord
Kapitalindkomst, anpartsvirksomhed, erhvervsvirksomhed, arbejdsindsats
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt appellantens udlejning af 3 husbåde til ferieboliger var omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 (nugældende nr. 11), som omhandler "indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang". Konsekvensen heraf ville være den, at indkomsten henregnes til appellantens kapitalindkomst, og at underskud ved udlejning af husbådene alene kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i senere år fra samme virksomhed med udlejning af husbåde.

Appellanten gjorde herved for det første gældende, at husbådene ikke skulle anses for "skibe", men fast ejendom. Han henviste herved til, at EU-domstolen i en dom afsagt den 15. november 2012 (C-532/11) fastslog, at udlejning af en husbåd beliggende i Tyskland udgjorde udlejning af fast ejendom i momsmæssig henseende, jf. herved SKATs styresignal (SKM2013.208.SKAT).

Landsretten fandt, at de omhandlede husbåde, der kan flyde, bevæge sig gennem vandet og har en vis størrelse, må anses som "skibe". Landsretten udtalte herved, at EU-Domstolens dom, der vedrører en EU-retlig regulering af et momsretligt spørgsmål, ikke kan føre til et andet resultat.

Appellanten gjorde for det andet gældende, at der ved bedømmelsen af, om han deltog i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skulle anlægges en samlet bedømmelse af hans aktiviteter med udlejning af fast ejendom, herunder sommerhuse i området. Ministeriet gjorde heroverfor gældende, at der skulle foretages en isoleret bedømmelse af, om arbejdstidskravet var opfyldt i relation til netop virksomheden med udlejning af husbåde. Det var ubestridt, at arbejdstidskravet ikke var opfyldt, hvis man så udlejningen af de 3 husbåde isoleret.

Landsretten fandt, at bestemmelsen i den dagældende personskattelovs § 4, stk. 1, nr. 12 (nu nr. 11) og bestemmelsens forarbejder fra 1993 førte til, at indkomst fra appellantens virksomhed med udlejning af husbåde ikke kunne ses i sammenhæng med hans virksomhed med udlejning af fast ejendom, men skulle henregnes til kapitalindkomst. Landsretten udtalte, at dette også understøttedes af forarbejderne til den ændring af personskattelovens § 4, som skete ved lov nr. 425 af 6. juni 2005.

Landsretten fandt ikke grundlag for at afvise Skatteministeriets anbringende om, at appellanten ikke havde godtgjort, at udlejning af de tre husbåde havde været erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, hvorfor underskud ikke kunne fradrages i appellantens personlige indkomst. Landsretten fandt imidlertid ikke anledning til at tage stilling til dette anbringende, jf. landsrettens begrundelse ovenfor.

På den baggrund stadfæstede landsretten dommen.

Reference(r)

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.C.3.1.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.C.2.4.2.1


Parter

A
(advokat Lars N. Vistesen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager).

Afsagt af landsdommerne

Dorthe Wiisbye, Michael Dorn og Ole Dybdahl

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 12. december 2013 (BS 47-388/2012) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, principalt at han er berettiget til i sin personlige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 at fratrække underskud ved udlejning af husbåde med henholdsvis 179.421 kr., 1.311.790 kr. og 1.220.612 kr., subsidiært at hans udlejning af husbåde skal anses for udlejning af fast ejendom, og at opgørelsen af hans skattepligtige personlige indkomst for de omhandlede indkomstår hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er dokumenteret resultat af udlejningsvirksomheden vedrørende de tre husbåde for 2010 udvisende et underskud efter afskrivninger på ca. 1,5 mio. kr. Driftsresultatet før renteudgifter og afskrivninger for 2011 og 2012 er opgjort til henholdsvis -254.826 kr. og -122.085 kr.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder ikke grundlag for at afvise Skatteministeriets anbringende om, at A ikke har godtgjort, at udlejning af de tre husbåde har været erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, hvorfor underskud ikke kan fradrages i As personlige indkomst. Landsretten finder imidlertid ikke anledning til at tage stilling til dette anbringende, jf. landsrettens begrundelse i øvrigt.

Landsretten finder, at de omhandlede husbåde, der kan flyde, bevæge sig gennem vandet og har en vis størrelse, må anses som "skibe", jf. bestemmelsen i den dagældende personskattelovs § 4, stk. 1, nr. 12 (nu nr. 11). EU-Domstolens dom af 15. november 2012 i sag C-532/11, der vedrører en EU-retlig regulering af et momsretligt spørgsmål, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten finder endvidere, at bestemmelsen i den dagældende personskattelovs § 4, stk. 1, nr. 12 (nu nr. 11), og bestemmelsens forarbejder fra 1993 fører til, at indkomst fra As virksomhed med udlejning af husbåde ikke kan ses i sammenhæng med hans virksomhed med udlejning af fast ejendom, men skal henregnes til kapitalindkomst. Dette understøttes også af forarbejderne til den ændring af personskattelovens § 4, som skete ved lov nr. 425 af 6. juni 2005.

Herefter og henset til de grunde, byretten har anført vedrørende As deltagelse i den almindelige drift i forbindelse med udlejningen m.v. af husbådene, stadfæster landsretten byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten med 80.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af dette beløb er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 80.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.