Dato for udgivelse
12 Sep 2014 13:16
SKM-nummer
SKM2014.639.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0011125
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Grundværdi, nedsættelse, byggeretsprincip etagemeterprincip basisår
Resumé

Uanset der ikke forelå nogen fejl blev grundværdiansættelsen ekstraordinært genoptaget fordi ansættelsen væsentligt oversteg markedsværdien i ubebygget stand.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33 stk. 3,

Reference(r)

Vurderingsloven
Lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30-08-2013 § 13.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3.2.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3.2.2.3.


Der var anmodet om ekstraordinær genoptagelse af grundværdien på en boligudlejningsejendom begrundet i at SKAT ved ansættelsen havde benyttet byggeretsværdiprincippet, uanset de planmæssige forhold og Vurderingsvejledningens anvisninger umiddelbart ville føre til anvendelse af etagemeterprincippet. Skatterådet genoptog ekstraordinært ansættelsen og nedsatte grundværdien i 2003 (basisåret) fra 12.331.500 kr. til 6.787.000 kr. og i 2008 fra 29.586.100 kr. til. 11.552.400 kr. Genoptagelsen og nedsættelsen var begrundet med at ansættelsen lå meget betydeligt ud over det skøn, der udøves efter vurderingslovens § 13. Den omstændighed at der var anvendt et andet vurderingsprincip, end vurderingsvejledningen umiddelbart ville føre til ud fra de planmæssige forhold, kunne ikke i sig selv begrunde genoptagelsen. Uanset vurderingsmetoden alene kunne betragtes som et vurderingsteknisk hjælpemiddel, blev grundværdien ved genoptagelsen ansat efter etagemeterprincippet.

Afgørelsen fra skattemæssig virkning fra 20. december 2009.