Dato for udgivelse
26 Sep 2014 14:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Aug 2014 13:17
SKM-nummer
SKM2014.669.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-0303102
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Dødsboer (skat)
Emneord
Dødsbo, underskud, særbo
Resumé

Skatterådet kan bekræfte en række spørgsmål om fordeling af underskud mellem særbo og en efterlevende ægtefælle.

Hjemmel

Dødsboskatteloven

Reference(r)

Dødsboskatteloven § 59

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2014-2 afsnit C.E.4.3.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at NN`s uudnyttede underskud i den personlige indkomst ultimo 2012, uanset svarene på spørgsmål 2-7, efter dødsboskattelovens § 59, stk. 5 overføres til AA til fradrag i hendes indkomst efter de regler som ville gælde for NN?
  2. Kan det bekræftes, at NN`s uudnyttet underskud i den skattepligtige indkomst ultimo 2012 efter dødsboskattelovens § 20, stk.3, og § 59, stk. 5, frit kan fordeles mellem særboet efter NN og AA?
  3. Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende, ønskes tillige bekræftet, at særboet efter NN og AA kan lave en aftale om fordeling af det uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst?
  4. Kan det bekræftes, at en aftale som nævnt i spørgsmål 3 kan indgås, når særboet afsluttes, og der skal indgives selvangivelse for dødsboet?
  5. Kan det bekræftes, at såfremt der sker en ændring af særboets indkomst efter selvangivelsestidspunktet, medfører dette, at særboet og AA kan ændre fordelingen af underskuddet i den skattepligtige indkomst efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 30 om selvangivelsesomvalg.
  6. Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, vil det uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst da skulle fordeles forholdsmæssigt efter A) formue, B) indkomst?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Ja
  5. Ja
  6. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

NN døde den 23. august 2013 og efterlod sig såvel særbo, bestående af XX Landbrug med ejendomme og alt tilhørende, som fællesbo bestående af NN`s hidtidige skilsmisse særeje, der ved dødsfaldet er blevet til fælleseje. AA er ikke arving i særboet, da hun har givet arveafkald.

Særboet er udleveret til bobestyrerbehandling i 2013 mens fællesboet er udleveret til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo i 2013.

Primært som følge af boets størrelse, samt behovet for at frasælge dele af ejendommen for at dække boafgiften, forventes det på nuværende tidspunkt, at særboet først vil kunne afsluttes i 2015.

Særboet er utvivlsomt et ikke-skattefritaget bo og skal dermed beskattes af indkomsten i bobeskatningsperioden, der løber fra den 1. januar 2013 til skæringsdagen i boet, efter reglerne i dødsboskattelovens kapitel 5.

AA sidder i uskiftet bo med såvel fællesbørn som NN`s særbørn, hvorfor AA er omfattet af reglerne i dødsboskattelovens kapital 10 om beskatning af længstlevende ægtefælle.

Ved udgangen af 2012 havde NN uudnyttet underskud i den skattepligtige indkomst med 10.502.178 kr., og uudnyttet underskud i den personlige indkomst med 3.108.587 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Med de stillede spørgsmål ønskes det afklaret hvorledes de uudnyttede skattemæssige underskud fremføres til fradrag hos særbo henholdsvis den efterlevende ægtefælle.

Et skattepligtigt dødsbo kan efter dødsboskattelovens § 20, stk. 3, i boindkomsten fradrage uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst, som afdøde kunne fremføre. Er boindkomsten herefter negativ vil den kunne fradrages i positiv aktieindkomst efter dødsboskattelovens § 32.

Efter dødsboskattelovens § 59, stk. 5, kan efterlevende ægtefælle fradrage uudnyttede underskud fra førsteafdøde i sin indkomst efter samme regler som førsteafdøde kunne anvende underskuddene. Det betyder, at længstlevende ægtefælle overtager såvel uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst som i den personlige indkomst. Kan længstlevende ikke i dødsåret udnytte disse underskud kan længstlevende fremføre underskuddene til senere efter samme regler som gjaldt for afdøde.

Skiftes afdødes særbo, mens fællesboet udleveres til længstlevende til uskiftet bo, er der særlige regler i kapitel 11 om fordeling af indkomsterne mellem særboet og det uskiftede bo.

Udgangspunktet er, at reglerne i § 19- 33 finder anvendelse for særboet, men således at der er givet særlige regler i § 69, jf. § 67, stk. 4. For den længstlevende ægtefælle gælder § 59-65 med de ændringer, der følger af § 70, jf. § 67, stk. 6

Principperne er, at særboet beskattes af indtægter og udgifter, der vedrører afdødes fuldstændige særeje, mens resten beskattes hos den længstlevende ægtefælle, jf. § 69 og 70. Der er ingen særregel om fordeling af fradrag for uudnyttede underskud, hvor længstlevende sidder i uskiftet bo, mens særboet skiftes.

Der er således to konkurrerende regler - reglen i dødsboskattelovens § 20, stk. 3, om at særboet i boindkomsten kan fradrage et uudnyttet underskud i den skattepligtige indkomst og § 59, stk. 5 hvorefter længstlevende kan fradrage førsteafdødes uudnyttede underskud efter samme regler som afdøde.

Det fremgår af Karsten Gianellis "Dødsbobeskatning", 4. udgave side 91, at det må antages, at underskuddene fra tidligere år frit kan fordeles mellem særboet og det uskiftede bo.

Baggrunden for denne udtalelse hos Karsten Gianelli er en udtalelse fra skatteministeriet af 20/09 1991, 591-403-1274, TfS 1991, 496.

"Hvis den længstlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo med fælleseje, og afdøde tillige havde særeje, kan underskud fra afdøde efter frit valg fordeles mellem det uskiftede bo og særboet. Der er tale om en ændring i forhold til cirkulærerne om personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

I et tilfælde, hvor en længstlevende ægtefælle sad i uskiftet bo med fælleseje samtidig med, at afdødes særbo blev skiftet, meddelte Departementet en told- og skatteregion, at underskud fra afdøde kan fordeles mellem særboet og det uskiftede bo efter afdøde efter et frit valg.

Personskattelovscirkulærets pkt. 107 og virksomhedsskattecirkulærets pkt. 179 kan altså ikke opretholdes, for så vidt angår dette spørgsmål.

Meddelelsen er fra før dødsboskatteloven, hvor reglerne for dødsbobeskatning fremgik af kildeskatteloven. Personskattelovscirkulæret, der var gældende i 1991, er erstattet af cirkl. nr. 129 af 4/7 1994— også på dette tidspunkt fremgik dødsbobeskatningen af kildeskatteloven.

Af personskattelovscirkulæret 129/1994 fremgår det i pkt. 21.2.2.2 om samtidig skifte af særbo og uskiftet bo, med en henvisning til pkt. 21.2.2.1, at særbo og det uskiftede bo "frit vælger, hvordan et fremført underskud i afdødes skattepligtige indkomst skal fordeles mellem dem."

Spørgsmål 1 — uudnyttede underskud i den personlige indkomst.

Spørgsmål 1 ønskes besvaret med JA

Dødsboskattelovens § 20, stk. 3, hjemler alene, at dødsboet kan fradrage uudnyttet under skud i den skattepligtige indkomst, mens § 59, stk. 5 hjemler, at den efterlevende ægtefælle kan fremføre såvel uudnyttet underskud i den skattepligtige indkomst som i den personlige indkomst, efter de regler der gjaldt for afdøde. Dermed er det alene AA, der som efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo efter NN, vil kunne fremføre et uudnyttet underskud i den personlige indkomst.

Det er spørgers opfattelse, at AA kan fradrage uudnyttet underskud i den personlige indkomst på 3.108.587 kr. efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 3.

Spørgsmål 2 — Uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst.

Spørgsmål 2 ønskes besvaret med JA.

Særboet efter NN kan efter dødsboskatteloven § 20, stk. 3 fradrage et uudnyttet underskud i den skattepligtige indkomst i boindkomsten, og samtidig kan AA efter § 59, stk. 5, fradrage det uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst, uden at det fremgår af loven, hvorledes et uudnyttet underskud i den skattepligtige indkomst skal fordeles mellem særbo og længstlevende ægtefælle.

Selvom ovennævnte afgørelse TfS 1991,496 og Personskattelovscirkulæret 129/1994 er fra før dødsboskatteloven, er reglerne for fradrag for uudnyttet underskud i såvel dødsboskattelovens § 20, stk. 3 som § 59, stk. 5 en videreførelse af tilsvarende regler fra kildeskatteloven. Også opdelingen i den personlige indkomst og den skattepligtige indkomst var gældende på dette tidspunkt.

Den hidtidige praksis må efter spørgers opfattelse dermed stadig være udtryk for gældende ret. Hvorledes det uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst fordeles, er herefter op til særboet og AA, der således vil kunne fordele underskuddet, som de finder bedst.

Spørgsmål 3-4 - Den praktiske fordeling

Spørgsmål 3 ønskes besvaret med JA.

Spørgsmål 4 ønskes besvaret med JA.

Spørgsmål 3 og 4 skal alene besvares, såfremt der svares ja til spørgsmål 2, om at det uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst frit kan fordeles.

Fordelingen bør i givet fald ske efter aftale mellem særboet og AA. Først når særboet har afsluttet boet, vil det være muligt at lave en aftale om fordelingen, som tager hensyn til de konkrete indkomstforhold hos særbo og AA.

Det er spørgers opfattelse, at en fri fordeling af det uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst forudsætter, at parterne har kendskab til sine skattemæssige forhold, inden de indgår en aftale om fordelingen.

Spørgsmål 5 ønskes besvaret med JA.

Sker der efter indgivelse af særboets selvangivelse en ændring af særboets indkomst, uanset om det er i form af en forhøjelse eller en nedsættelse, vil aftalen mellem særboet og AA om den beløbsmæssige fordeling af afdødes underskud i den skattepligtige indkomst, og som følge heraf parternes selvangivne fordeling af underskuddet ikke være optimal.

Ændringen i særboets indkomst vil dermed få nogle uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser, som parterne - hvis de havde kendt den rigtige indkomst - ville have taget højde for ved den aftalte fordeling. De skattemæssige konsekvenser viser sig ved at særboet kommer til at betale skat af en forhøjelse, selvom der skulle være yderligere uudnyttede underskud, eller i tilfælde af en nedsættelse af boets indkomst vil boet have uudnyttede underskud, der vil blive fortabt, og som ved en anden fordeling mellem særboet og AA, vil kunne være udnyttet af AA. Enhver ændring af særboets selvangivne indkomst har dermed betydning for det valg af fordeling af underskud, som parterne har aftalt i forbindelse med særboets selvangivelse.

Hjemlen i skatteforvaltningslovens § 30 omfatter et selvangivelsesomvalg for den skattepligtige. I denne situation omfatter det i princippet alene en mulighed for at særboet ved en ændring af boets indkomst kan foretage ændre valget af hvor stor en del af underskuddet fra afdøde som de henfører til sig. En sådan ændring må også slå igennem hos AA som længstlevende ægtefælle, da begge parters selvangivelse af underskuddet hidrører fra succession i afdøde, NN`s, skattemæssige underskud.

SKATs indstilling og begrundelse

Generelt om lovgrundlag

Dødsboskatteloven er opdelt i forskellige afsnit, der som hovedregel handler om, hvilke bestemmelser, der gælder for de forskellige skifteformer. Således handler afsnit II om den skattemæssige behandling af boet, udlodningsmodtagere og den længstlevende ægtefælle, når der sker skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet.

Afsnit III handler om den skattemæssige behandling af den længstlevende ægtefælle, når boet udleveres til denne til uskiftet bo. Afsnit III (kapitel 11) indeholder tillige regler for den skattemæssige behandling af et særbo, der skiftes, mens fællesboet udleveres til uskiftet bo.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at NN`s uudnyttede underskud i den personlige indkomst ultimo 2012, uanset svarene på spørgsmål 2-7, efter dødsboskattelovens § 59, stk. 5 overføres til AA til fradrag i hendes indkomst efter de regler som ville gælde for NN.

Lovgrundlag

For så vidt angår afdødes underskud for årene før dødsåret indeholder bestemmelserne i dødsboskattelovens afsnit III om uskiftede boer regler i § 59, stk. 5, der har følgende indhold:

"§ 59 stk. 5. Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret og for dødsåret kan overføres til fradrag i den længstlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde."

Der er ingen bestemmelser i kapitel 11 om overførsel af afdødes negative personlige indkomst til dødsboet.

Der er heller ingen bestemmelser om overførsel af negativ personlig indkomst til et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens afsnit II (skiftede dødsboer)

Begrundelse

Efter de almindelige bestemmelser i personskatteloven om overførsel af negativ personlig indkomst til følgende indkomstår, skal den negative indkomst modregnes i kapitalindkomst og dernæst i personlig indkomst. Skiftede dødsboer opgør kun skattepligtig indkomst. Det følger derfor heraf at der ikke findes regler for overførsel til skiftede dødsboer.

Afdødes negative personlige indkomst forud for dødsåret og for dødsåret, kan derfor fuldt ud overføres til den længstlevende ægtefælle i medfør af dødsboskattelovens § 59, stk. 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at NN`s uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst ultimo 2012 efter dødsboskattelovens § 20, stk.3, og § 59, stk. 5, frit kan fordeles mellem særboet efter NN og AA.

Lovgrundlag

Når særboet skiftes, mens den efterlevende ægtefælle får boet udleveret til uskiftet bo, er reglerne beskrevet i dødsboskattelovens afsnit III, kapitel 11.

Dødsboskattelovens § 67.

"Stk. 4. Hvis boet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 19-33 anvendelse med de ændringer, der følger af § 69.

Stk.6. For den længstlevende ægtefælle gælder §§ 59-65 med de ændringer, der følger af § 70. I det omfang den længstlevende ægtefælle modtager udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder dog i stedet §§ 41-48 samt § 51".

Vedr. særboet

§ 68 handler om særboer, der er skattefritaget, og er ikke relevant for spørgsmålet, da der kun spørges til reglerne for ikke skattefritagne boer.

§ 69 har følgende indhold:

"Reglerne i §§ 19-33 finder kun anvendelse på afdødes indtægter og udgifter i det omfang, de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje."

§§19-33 fastsætter skattereglerne for et dødsbo, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og for et dødsbo, der ikke er skattefritaget.

Af dødsboskattelovens § 20 fremgår blandt andet, at afdødes underskud kan fremføres til fradrag i indkomstopgørelsen for dødsboet. Stk. 3 har følgende indhold:

"Stk. 3. Underskud, som afdøde kunne have fremført til fradrag i sin skattepligtige indkomst i dødsåret, kan fradrages i bobeskatningsindkomsten."

Vedr. længstlevende ægtefælle

§ 70 har følgende indhold:

"§ 70. Den længstlevende ægtefælle er uanset § 62, stk. 1, ikke skattepligtig af afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje."

Af dødsboskattelovens kapitel 10 om beskatning af den længstlevende ægtefælle ved uskiftet bo fremgår:

§ 58, der definerer hvornår skattereglerne om uskiftet bo anvendes:

"Stk. 3. ....... Hvis fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes, gælder reglerne i dette kapitel med de ændringer, der følger af §§ 67-70".

Af § 59 fremgår om afdødes underskud:

"Stk. 5. Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret og for dødsåret kan overføres til fradrag i den længstlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde."

§ 62 stk. 1 har følgende indhold:

"Afdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den længstlevende ægtefælle."

Forarbejder

Til kapitel 11 (Fra dødsboskattelovens indførelse - L90 1996/1997)

"Kapitlets anvendelsesområde foreslås i stk. 1 afgrænset til tilfælde, hvor fælles-boet overtages af den efterlevende ægtefælle efter en af reglerne i § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes uden overtagelse.

Reglerne i dette kapitel gælder kun for så vidt angår særboet, mens fællesboet i enhver henseende henføres til beskatning efter reglerne i kapitel 10, jf. herved § 58, stk. 3, sidste pkt."

Praksis

Tidsskrift for Skatteret 18/11 1991: 1991,496

"I et tilfælde, hvor en længstlevende ægtefælle sad i uskiftet bo med fælleseje samtidig med, at afdødes særbo blev skiftet, meddelte Departementet en told- og skatteregion, at underskud fra afdøde kan fordeles mellem særboet og det uskiftede bo efter afdøde efter et frit valg. Personskattelovscirkulærets pkt. 107 og virksomhedsskattecirkulærets pkt. 107 kan altså ikke opretholdes for så vidt angår dette spørgsmål."

Begrundelse

Det ikke muligt at afgøre, om underskud udelukkende stammer fra særejet eller fra fællesejet, idet der for en levende person ikke sker opdeling i indkomstopgørelsen af, hvilket der hidrører fra henholdsvis særeje og fælleseje. Det oparbejdede underskud hidrører ikke udelukkende fra året før dødsfaldet.

Dødsboskatteloven fastsætter ikke nogen regler for, hvordan et underskud fra tidligere år skal indgår i indkomstopgørelserne, når der er tale om et skiftet særbo og et uskiftet fællesbo.

På den ene side fremgår det af dødsboskattelovens § 20, stk. 3, at underskud som afdøde kunne have fremført til fradrag i sin skattepligtige indkomst i dødsåret, kan fradrages i bobeskatningsindkomsten. Det gælder dog kun i det omfang det hidrører fra afdødes fuldstændige særeje, jfr. § 69.

På den anden side fremgår det af dødsboskattelovens § 59, stk. 5, at underskud i førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret kan overføres til fra-drag i den længstlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde.

Samlet set har bestemmelserne i dødsboskatteloven ikke taget stilling til, hvordan afdødes underskud i skattepligtig indkomst fra tidligere år skal fordeles mellem særboet og fællesboet/den længstlevende ægtefælle, eller om overførslen alene kan ske til enten særboet eller fællesboet/den længstlevende ægtefælle.

Skattedepartementets udtalelse er fra 1991, hvor dødsboskatteloven ikke eksisterede, og hvor reglerne om beskatning ved dødsfald som udgangspunkt indgik i kildeskatteloven, dog havde andre love bestemmelser om dødsfald, fx ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven. Reglerne om underskudsfremførsel fra år forud for dødsåret fremgik heller ikke tydeligt af den daværende lovgivning. Departementets udtalelse er derfor en løsningsmodel på spørgsmålet. Da spørgsmålet heller ikke er tydeligt afklaret i dødsboskatteloven må departementets udtalelse kunne anvendes, når dødsboskattelovens bestemmelser ikke omhandler det foreliggende tilfælde. Særboet og fællesboet/den længstlevende ægtefælle kan derfor frit fordele afdødes underskud i skattepligtig indkomst for år forud for dødsåret mellem sig.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ja.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at særboet efter NN og AA kan lave en aftale om fordeling af det uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst, hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende.

Lovgrundlag

Det er samme lovgrundlag, forarbejder og praksis som til spørgsmål 2.

Begrundelse

Med samme begrundelse som under spørgsmål 2 kan særboet og den længstlevende ægtefælle lave en aftale om fordeling af afdødes underskud for år forud for dødsåret.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ja.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en aftale som nævnt i spørgsmål 3 kan indgås, når særboet afsluttes, og der skal indgives selvangivelse for dødsboet.

Lovgrundlag

Om særboet

Dødsboskattelovens § 19, stk. 2 fastslår, at dødsboets indkomstår normalt omfatter en anden periode end for levende personer. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Stk.2. Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under ét for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen (bobeskatningsperioden).

Stk.3. Afdødes og dødsboets aktieindkomst opgøres under et for bobeskatningsperioden."

Samtidig bestemmes det, at indkomsten opgøres efter dødsårets regler i § 21, der har følgende ordlyd:

"§ 21. Bobeskatningsindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel.

Stk.2. Aktieindkomsten og CFC-indkomsten i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 33.

Stk.3. Opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten foretages efter de regler, der gælder for dødsåret."

Længden af bobeskatningsperioden kan variere, da den er afhængig af, hvornår boet vælger skæringsdag i boopgørelsen. Dødsboskifteloven har følgende regler herom, når boets behandles ved bobestyrer:

" § 66. .....

Stk.2. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 2-års-dagen for dødsfaldet. Medfører boets forhold, at det ikke kan opgøres endeligt med den nævnte skæringsdag, 376) skal bobestyreren inden 2-års-dagen give skifteretten meddelelse herom samt redegøre for baggrunden derfor. Skifteretten kan bestemme, at skæringsdatoen udskydes, og at der løbende skal indgives redegørelser om boets forhold.

Stk.3. Skifteretten kan efter indstilling fra bobestyreren tillade, at opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets afslutning. Tillægsopgørelse skal indleveres snarest muligt."

Om den længstlevende ægtefælle

Personskattelovens § 13 om fremførsel af underskud fra tidligere år har følgende indhold:

" § 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår."

Begrundelse

Særboet og den længstlevende ægtefælle har ikke sammenfaldende indkomstår, og særboets vil typisk forløbe over mere end et kalenderår. Når boet skiftes ved bobestyrer, kan bobeskatningsperioden løbe over op til tre normale indkomstår, jf. dødsboskiftelovens § 66, stk. 1, og hvis skifteretten tillader det efter dødsbo-skiftelovens § 66, stk. 2 endnu længere.

Først når særboet slutter og kender bobeskatningsperioden længde og bobeskatningsindkomsten størrelse, vil særboet have grundlag for at aftale en nøjagtig fordeling af afdødes underskud for år forud for dødsåret med den længstlevende ægtefælle.

Aftalen kan alene angå beløbsstørrelsen, der fordeles, og ikke til hvilke af den længstlevende ægtefælles enkelte indkomstår, jf. personskattelovens § 13.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ja.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at såfremt der sker en ændring af særboets indkomst efter selvangivelsestidspunktet, medfører dette, at særboet og AA kan ændre fordelingen af underskuddet i den skattepligtige indkomst efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 30 om selvangivelsesomvalg.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 30 indeholder regler for den skattepligtiges adgang til at foretage omvalg af de selvangivne oplysninger. Bestemmelsen har følgende indhold:

"§ 30. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Stk.2. Anmodning om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor."

Begrundelse

Den aftale som særboet og den længstlevende ægtefælle indgår ved afslutningen af særboet, træffes ud fra særboets selvangivne oplysninger. Hvis SKAT ændrer i de selvangivne oplysninger, så forudsætningerne for den indgåede aftale bliver anderledes, er det SKATs opfattelse at en ændring af aftalen kan tillægges skattemæssig betydning i medfør af skattestyrelseslovens § 30.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ja.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at det uudnyttede underskud i den skattepligtige indkomst da skulle fordeles forholdsmæssigt efter A) formue, B) indkomst, hvis spørgsmål 2 svares benægtende.

Begrundelse

Som følge af besvarelsen af de foregående spørgsmål bortfalder dette spørgsmål.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.