Dato for udgivelse
07 Oct 2014 14:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Sep 2014 11:02
SKM-nummer
SKM2014.687.SKAT
Sagsnummer
14-4357112
Dokument type
Kendelse
Overemner-emner
Forældelse
Emneord
Bidrag, børnetilskud
Resumé

SKAT Jura er blevet bekendt med, at der er usikkerhed omkring forældelseslovens rækkevidde i forhold til forskudsvis udlagte børnebidrag.

I denne meddelelse præciseres derfor, at kravene kan tillægges en tillægsfrist efter forældelseslovens § 14, stk. 1.

Reference(r)

Børnetilskudsloven §18
Forældelsesloven

Henvisning

Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.9.4.2


Det følger af § 18, stk. 1, i Børnetilskudsloven, lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august 2012, at Udbetaling Danmark indtræder i retten til at indkræve børnebidrag, når et bidrag udbetales forskudsvis af det offentlige. Retten hertil er undergivet en 10-årig forældelse.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fristen er absolut og at forældelseslovens § 3, herunder suspensionsreglen i § 3, stk. 2, ikke er gældende, men at forældelsesloven i øvrigt finder anvendelse, herunder bl.a. vedrørende afbrydelse af forældelsen.

Det skal derfor præciseres, at disse krav, selv om forældelsesfristen ikke kan suspenderes ved udvidenhed, godt kan tillægges en tillægsfrist efter forældelseslovens § 14, stk. 2, bl.a. i de tilfælde hvor ukendskab til skyldners opholdssted, hindrer en afbrydelse af forældelsesfristen.

Skemaet i afsnit A.A.9.4.2 i den juridiske vejledning vil derfor ved næste opdatering have følgende tilføjelse (markeret med "..")

Lov om børnetilskud børnebidrag Når et bidrag udbetales forskudsvis indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Det offentliges ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år. 

Børnetilskudslovens § 18, stk. 1, 2. pkt. - forældelsesfristen er 10 år.

Fristen kan ikke suspenderes "efter FORÆL § 3, men der kan gives tillægsfrist efter FORÆL § 14"