Dato for udgivelse
13 Oct 2014 11:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Apr 2014 10:54
SKM-nummer
SKM2014.697.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, S-2188-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, skat, krigsinvalid, krigsveteran, krigsskadeerstatning
Resumé

T var tiltalt for skattesvig, dokumentfalsk og bedrageri. T var tidligere gået konkurs med flere selskaber.

T havde undladt at selvangive indkomst på 1.601.916 kr. for 2003 samt 176.645 kr. for 2006. T havde derved unddraget 788.571 kr. i skat.

T havde mødt en krigsveteran (V.2), som han havde overtalt til som partner at investere sin krigsskadeerstatning i et ejendomsprojektselskab der skulle opkøbe og indrette lejligheder specielt til handicappede. Endvidere havde han lånt penge af V.2 til køb af en Porsche selvom han hverken havde evne eller vilje til at tilbagebetale lånet. T havde overfor V.2 fremvist falske dokumenter for at få ham til at indbetale pengene til sig

T havde endvidere overtalt en familie til at betale ham penge for at føre en retssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod Danmark for dårlig behandling af handicappede, og havde overfor familien påstået at han var jurist.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig, dokumentfalsk og bedrageri. T idømtes en tillægsstraf af fængsel i 2 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 788.000 kr. samt erstatningspligt til V.2 på 2.191.000 kr. Der lagdes vægt på karakteren af de begåede forhold, herunder størrelsen af de unddragne beløb, samt det forhold, at T havde bedraget personer, som var særligt udsatte, under foregivende af at være ligesindet og med særlig kompetence til at yde bistand.

T forklarede i landsretten at han ikke bemærkede, at hans indtægt var anført til 0 kr. på selvangivelsen, før hans revisor gjorde ham opmærksom på det. Han havde ikke fået løn overhovedet i selskabet, udover de anførte beløb. De indtægter der var tilgået hans konto var modsvaret af tilsvarende udgifter han havde afholdt for selskabet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at tillægsstraffen nedsattes til 2 år og erstatningen til V.2 til 595.000 kr. Der var ikke ført bevis for, at T havde oplyst, at han var ansat som jurist.

Østre Landsrets dom af 11. april 2014, 6. afdeling nr. S-2188-13

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16
Straffeloven § 289
Straffeloven § 171
Straffeloven § 172
Straffeloven § 279
Straffeloven § 286
Straffeloven § 89

Henvisning

-


Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Andro Vrlic, besk.)

Afsagt af landsretsdommerne

Finn Morten Andersen, Karen Hald og Anne Bendfeldt Westergaard (kst.) med domsmænd

......................................................

Byrettens dom af 2. juli 2013, nr. 15-11988/2011

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 28. december 2011. Tillægsanklageskrift er modtaget den 29. april 2013.

T er tiltalt for

1.           

overtrædelse af straffelovens § 289, stk. 2, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 89,

ved for indkomstårene 2003 og 2006, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af skatteansættelse af henholdsvis 1. juni 2004 og 15. oktober 2007 at meddele SKAT, at tiltaltes indkomst var ansat for lavt med 1.601.916 kr. i indkomståret 2003 og 176.645 i indkomståret 2006, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for 746.128 kr. vedrørende indkomståret 2003 og 42.443 kr. vedrørende indkomståret 2006, i alt 788.571 kr.

2.           

dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 2 og § 286, stk. 2, jf. § 279,

ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have indgået en aftale med V.2 om oprettelse af selskabet G1 APS, hvori de begge skulle indskyde en selskabskapital på 2.130.000 kr., selvom tiltalte selv manglede evne og vilje til at indbetale sin aftalte andel af indskuddet, hvorved han vildledte V.2 til den 3. august 2010 at indbetale 125.000 kr. til CA´s konto i F1-bank, konto nr. ...076, til oprettelse af selskabet, ligesom han gjorde brug af falske dokumenter for at skuffe i retsforhold, idet tiltalte, som bevis for indbetaling af sin del af selskabsindskuddet, til V.2 fremsendte et forfalsket kontoudtog fra F1-bank, hvoraf det fremgik, at han den 4. august 2010 havde overført 2.130.000 kr. til en konto tilhørende selskabet G1 under stiftelse, konto nr. ...328, med angivelse af, at beløbet var overført til stiftelse af G1 APS, ligesom han fremsendte en forfalsket udskrift af et "sammenskrevet resume" fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf det urigtigt fremgik, at selskabskapitalen udgjorde et beløb på 2.130.000 kr., ligesom det fremgik, at tiltalte var medejer af selskabet G1 APS, hvorved han vildledte V.2 til i perioden mellem den 13. august 2010 til den 30. september 2010 at indbetale yderligere 2.000.000 kr. til tiltaltes konto i F1-bank, konto nr. ...328, som indskud i selskabet, alt hvorved V.2 led eller risikerede at lide et formuetab på 2.130.000 kr.

3.                

bedrageri efter straffelovens § 279,

ved den 2. september 2010, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have indgået en aftale med V.2 om lån af 66.000 kr. til køb af en bil af mærket Porsche, som skulle tilbagebetales til V.2 senest 10 dage efter modtagelsen, uagtet at han hverken havde evne eller vilje til at tilbagebetale lånet, hvorved han bestemte V.2 til den 2. september 2010 at overføre pengene til CA´s konto i F1-bank, konto nr. ...076, alt hvorved V.2 led et tilsvarende formuetab.

4.           

dokumentfalsk efter straffelovens § 171,

ved for at skuffe i retsforhold at have gjort brug af et falsk dokument, idet tiltalte den 17. december 2010 til V.3 fremviste en falsk net-bankpostering fra F1-bank, hvorpå han urigtigt havde anført, at firmaet G1 APS, konto nr. ...328, den 16. december 2010 havde indbetalt 456.620,81 kr. til V.3, hvilke skulle tjene som bevis for betaling for køb af en andelslejlighed tilhørende V.3, beliggende ...1.

5.           

bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 89,

ved i perioden fra maj 2011 til juli 2012, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse, urigtigt at have oplyst til V.4 og V.5, at han var ansat, eller tidligere havde været ansat som jurist hos G2 Forsikring og derefter indgået en aftale med V.4 og V.5 om, at tiltalte på vegne af dem og deres handicappede datter, mod betaling af 35.000 kr., skulle føre en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg mod Danmark for dårlig behandling af handicappede, uagtet at tiltalte hverken havde evne eller vilje til at opfylde aftalen, hvorved han bestemte V.4 og V.5 til den 4. oktober 2011 at overføre 35.000 kr. til tiltalte, alt hvorved de led et tilsvarende formuetab.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf i form af tillægsstraf.

Anklagemyndigheden har tillige nedlagt påstand om en tillægsbøde på 788.000 kr. efter straffelovens § 50, stk. 2, i forhold 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

V.2 har påstået vedrørende forhold 2 og 3, at tiltalte skal betale 2.429.516,25 kr. i erstatning med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for domstolene. Kravet er indbragt for retten den 18. september 2012.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

V.4 og V.5 har påstået, at tiltalte skal betale 35.000 kr. i erstatning.

Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4 og V.5.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Sagens oplysninger i øvrigt 

Der er ad forhold 1 fremlagt kontoudskrifter vedrørende konto tilhørende tiltalte, kopi af fakturaer udstedt af G3 A/S til G4 Kapital vedrørende 2 indbetalinger til anførte konto, perioderegnskab for G5 ApS udvisende mellemregning med tiltalte på 117.645 kr. samt lønudbetaling til tiltalte, årsopgørelse nr. 1 og nr. 2 for 2003 og årsopgørelse nr. 1 og nr. 2 for 2006, samt internt sagsreferat af 28. oktober 2009 fra SKAT.

Der er ad forhold 2 fremlagt kontoudskrifter vedrørende konti tilhørende tiltalte, kopi af falsk posteringsbilag vedrørende betaling af 2.130.000 kr. og kopi af falsk resumeudskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende selskabet G1 ApS.

Der er ad forhold 3 fremlagt kontoudskrift vedrørende konto tilhørende tiltalte visende blandt andet indbetaling på 66.000 kr. fra V.2., samt sms-korrespondance.

Der er ad forhold 4 fremlagt posteringsbilag vedrørende betalingoverførsel af 456.620,81 kr. fra G1 ApS til V.3 med status "venter", samt kopi af falsk posteringsbilag for tilsvarende betaling med status "udført".

Personlige forhold 

Tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet senest ved Østre Landsrets ankedom af 26. april 2012 med fængsel i 3 år efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, § 286, stk. 2, jf § 278, stk. 1, nr. 3, og § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. til dels § 21, til dels som tillægsstraf efter straffelovens § 89.

Kriminalforsorgen har oplyst, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Tiltalen er, vedrørende indkomståret 2003, baseret på kontoudskrifter fra tiltaltes egen bankkonto, hvorefter der for indkomståret 2003 ved i alt tre indbetalinger er indgået et beløb på 1.601.916 kr. til tiltaltes personlige konto, som rettelig skulle være tilgået et selskab, som tiltalte var medejer af og direktør for. Tiltalte har bekræftet, at pengene tilgik hans private konto og ikke selskabets konto, uagtet at pengene rettelig tilkom selskabet. Tiltalte har anført, at han på tilsvarende vis på selskabets vegne har afholdt udgifter svarende til indtægterne.

Tiltalte har således haft indtægt fra virksomheden svarende til det anførte beløb, men har på ingen måde - udover ved egen forklaring - søgt at sandsynliggøre, at beløbet helt eller delvist ikke endeligt kom ham til gode, og posteringerne på kontoudskrifterne indikerer heller ikke, at der var tale om udbetalinger til selskabet eller til dækning af selskabets gæld. Under disse omstændigheder finder retten, at tiltalte forsætligt har undladt at meddele SKAT, at hans indkomst var ansat for lavt med dette beløb, og at han således har gjort sig skyldig i denne del af tiltalen.

Tiltalte har bekræftet, at han i 2006 havde en mellemregningskonto på 117.645 kr. med selskabet G5 ApS, idet han ikke nærmere kunne dokumentere, at udlæg, som han havde afholdt af firmaets midler under en USA-rejse, vedrørte selskabet. Han har forevist den dokumentation, han havde, for selskabets kurator, som ikke ville anerkende den. Mellemværendet måtte herefter anses for en indtægt fra virksomheden, som burde have været oplyst til SKAT. Retten finder også for dette beløb, at tiltalte forsætligt har undladt at meddele SKAT, at hans indkomst var ansat for lavt, og således har gjort sig skyldig i tiltalen også for dette beløb.

Tiltalte har endeligt bekræftet, at han for indkomståret 2006 3 gange modtog løn fra selskabet G5 ApS, i alt ca. 59.000 kr. Han antog, at der var indeholdt skat af beløbet, idet dette fremgik af lønsedlen. Han bemærkede ikke, at beløbet ikke fremgik af årsopgørelsen. Henset til, at han var medejer af og direktør for selskabet, tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at han antog, at skatten var indberettet, og finder, at han også vedrørende dette beløb forsætligt har undladt at meddele SKAT oplysning om, at hans indkomst var ansat for lavt.

Herefter anses tiltalte i det hele for skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 289, stk. 1, som anført i forhold 1.

Forhold 2

Tiltalte og V.2 aftalte at stifte selskabet G1 ApS, som skulle købe og istandsætte lejligheder, så de var nøglefærdige og handicapvenlige. De skulle hver indskyde 2.130.000 kr. i selskabet. V.2´s indskud stammede fra hans krigsskadeerstatning og blev indsat på en konto, tilhørende tiltalte personligt.

Tiltalte har forklaret, at han forfalskede posteringsbilaget fra F1-bank og det sammenskrevne resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at dette skete efter aftale med V.2, for at denne kunne få udbetalt sine penge, og har i øvrigt forklaret, at han fortalte V.2, at han ikke selv kunne få frigjort midler til betaling af sin del indskuddet på 2.130.000 kr. Tiltalte har ikke oplyst nogen rimelig eller fornuftig forklaring på, at det skulle være nødvendigt at forfalske disse bilag. Tiltalte har om sin egen indbetaling forklaret, at han var ved at sælge en del af sin virksomhed til en kapitalfond. Virksomheden, som skulle sælges, drev virksomhed i Grønland. Oplysninger herom er ikke nærmere præciseret eller dokumenteret.

V.2 har forklaret, at han ikke var bekendt med, at bilagene var falske. Han lod sig overtale til at starte virksomhed med tiltalte, da tiltalte viste ham en kontoudtog, hvor der stod 30.000.000 euro, og han overførte først sin del af indskuddet på 2.125.000 kr., da han fra tiltalte ved de to bilag havde fået dokumentation for, at G1 ApS var oprettet, og at tiltalte havde indbetalt sit indskud. Kontonummeret var oplyst af tiltalte.

Efter V.2´s forklaring anser retten det for bevist, at tiltalte ved brug af falske dokumenter fik V.2 til at indbetale 2.125.000 kr. til tiltalte i den tro, at også tiltalte havde indbetalt sit indskud, hvilket ikke var tilfældet. Retten tilsidesætter således helt tiltaltes forklaring om, at V.2 kendte til, at bilagene var falske, som fuldstændig utroværdig.

Retten finder det endvidere bevist, at tiltalte selv manglede vilje og evne til at indbetale sin del af indskuddet. Retten lægger herved vægt på, at tiltaltes forklaring om, at han på det pågældende tidspunkt troede, at han selv ville være i stand til at indbetale sin del af indskuddet på 2.130.000 kr. er helt uunderbygget og synes at bero på fri fantasi, i øvrigt sammenholdt med tiltaltes oplysning om, at han og hans kone havde en betydelig gæld efter en tvangsauktion, hvilket førte til at banken tilbageholdt 1.470.000 kr. af de penge, som V.2 indsatte på hans konto. V.2 har herved lidt et betydeligt formuetab. Tiltalte er herved skyldig i dokumentfalsk og bedrageri, som anført i tiltalen.          

Forhold 3

V.2 indbetalte 66.000 kr. til tiltaltes konto. Både tiltalte og V.2 har forklaret, at pengene skulle gå til køb af en Porsche, og at der var tale om et lån, som skulle betales tilbage inden for 10 dage. Tiltalte har også her henholdt sig til, at han ville kunne betale, når han til en kapitalfond fik solgt sin virksomhed, som drev virksomhed i Grønland.

Tiltaltes forklaring om omstændighederne omkring købet af Porschen er ikke nærmere dokumenteret, V.2´s indbetaling synes indgået i tiltaltes almindelige husholdning, og som ovenfor anført synes tiltaltes oplysninger om sin mulighed for og vilje til tilbagebetaling at være helt uunderbygget og bero på fri fantasi. Retten anser herefter tiltalte for skyldig i bedrageri som anført i tiltalen.

Forhold 4

På baggrund af oplysninger i sagen må det lægges til grund, at den posteringsoversigt, som er fremlagt i sagen som bilag 8-8-3, er falsk.

Efter tiltalte forklaring oprettede han via netbank en betaling til V.3, men på posteringsbilaget stod der alene "venter", idet betalingen ikke kunne gennemføres. V.3 har derimod forklaret, at hendes kæreste modtog det pågældende bilag fra tiltalte, da hun flere gange havde rykket for betalingen. Da hun fandt ud af, at der, uanset bilagets udvisende, ikke var sket betaling, overlod hun bilaget til politiet.

Efter V.3´s forklaring, som forekommer særdeles troværdig, og i øvrigt henset til at tiltalte selv har erkendt i forhold 2 at have forfalsket lignende posteringsbilag, anser retten det for bevist, at tiltalte forfalskede dokumentet med det formål at opnå yderligere henstand, hvorved tiltalte anses for skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 5

Tiltalte har bekræftet, at han har modtaget en indbetaling på 35.000 kr. fra V.4 og V.5. Han har tillige bekræftet, at han over for dem har talt om Danmarks overtrædelse af "FN konvention for handicappede", og at nogen førte sager ved en international domstol. Han har dog i retten forklaret, at han ikke kender nærmere til sådanne sager, eller hvordan de føres. Han har ikke i retten præcist kunne redegøre for, hvilket arbejde han havde udført eller skulle udføre for V.4 og V.5 for de 35.000 kr.

V.4 har derimod forklaret, at tiltalte havde tilkendegivet, at de kunne være en del af en sag, som skulle føres ved Menneskerettighedsdomstolen, at de skulle indbetale 35.000 kr. for at være med i sagen, og at det var advokat TB og folketingsmedlem NM, der stod bag. Han skulle tillige foranstalte, at de via en fond i Luxembourg fik en lift, men den blev aldrig installeret.

Efter V.4´s forklaring, som støttes af forklaringen fra V.5, og da tiltalte hverken har haft vilje eller evne til at opfylde sin del af aftalen i relation til sagsanlægget ved Menneskerettighedsdomstolen, anses tiltalte tillige skyldig i dette forhold.

Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 2 år 6 måneder, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, og straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, alt jf. § 89.

Retten har herved lagt vægt på karakteren af de begåede forhold, herunder størrelsen af de unddragne beløb, samt det forhold, at tiltalte i forhold 2, 3 og 5 groft har bedraget personer, som var særligt udsatte, under foregivende af at være ligesindet og med særlig kompetence til at yde bistand.

Der findes intet grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Tiltalte skal herudover betale en tillægsbøde på 788.000 kr. svarende til opnåede økonomiske vinding. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Med hensyn til erstatningskravet fra V.2 tager retsformanden kravet til følge for så vidt angår det opgjorte krav på tilbagebetaling af 2.125.000 kr. vedrørende indbetalinger til stiftelse af selskabet, samt lån på 66.000 kr. til køb af Porsche, i alt 2.191.000. Beløbet forrentes fra 18. september 2012. Krav herudover tages ikke under påkendelse under denne sag, men henskydes til afgørelse ved almindeligt civilt søgsmål.

Retsformanden tager V.4 og V.5´s erstatningspåstand til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Tiltalte T skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 2 år 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 788.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til V.2 betale 2.191.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 18. september 2012.

Tiltalte skal inden 14 dage til V.4 og V.5 betale 35.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. juni 2013.

....................................................

Østre Landsrets dom 11. april 2014, 6. afdeling nr. S-2188-13

Byrettens dom af 2 juli 2013 (15-11988/201 1) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

V.2 har for landsretten gentaget sit erstatningskrav, dog med fradrag af henholdsvis 1.470.000 kr., som er udbetalt af F1-bank, og 270.000 kr. vedrørende en bil, der er købt for selskabets midler.

V.4 og V.5 har ligeledes gentaget deres erstatningskrav.

Tiltalte har også for Landsretten bestridt erstatningspligten.

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4 og V.5, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har supplerende om forhold 1 forklaret blandt andet, at G3 ikke havde nogen bankkonto i starten, fordi han drev selskabet sammen med PH, der var gået konkurs og derfor ikke kunne få oprettet konto i nogen bank. På de to fakturaer til G4 Kapital står, at selskabet havde en konto i F2-bank, fordi man havde fået oprettet denne konto efter, at tiltaltes svigerfar var gået ind i selskabet. Kontoen nåede dog aldrig at blive aktiv. Ind- og udbetalinger vedrørende selskabet gik derfor over tiltaltes egen konto i tre til fire måneder. G3 havde 12 ansatte, der dog blev lønnet fra en anden privat konto, vist nok i F3-bank. Der blev lavet et regnskab over posteringer fra hans konto, som vedrørte selskabet, og dette er indleveret til kurator.

Mellemregningskontoen vedrørte en tur for fire mand i en uge til New York, hvor udgifter til forplejning og så videre blev betalt af tiltalte. På vejen hjem mistede tiltalte sin pung med alle bilag i lufthavnen. De kvitteringer, han havde for betalinger med Mastercard, afleverede han til kurator i konkursboet, men kurator har ikke villet anerkende nogen af udgifterne, der derfor er opført på en mellemregningskonto.

I 2006 var der 72 ansatte i G5, heraf fire mand i bogholderiet, der stod for at køre løn, samt en økonomidirektør. Tiltalte boede på dette tidspunkt i Sydeuropa, og revisoren ordnede blandt andet skatteforholdene. Revisor havde fået forskudsopgørelsen fra tiltalte. Tiltalte bemærkede ikke, at hans indtægt var anført til 0 kr. på selvangivelsen, før revisor gjorde ham opmærksom på det. Tiltalte har ikke fået løn overhovedet i selskabet, ud over de anførte beløb.

G3 byggede og solgte bærbare computere og servere med finansiering via G4 Kapital. Der var naturligvis udgifter til indkøb af hardware m.v. Fortjenesten var så lille, at den kun udgjorde ca. 5 % af den fakturerede indkøbspris. Af disse 5 % skulle afholdes udgifter til kontorhold og løn til 12 ansatte. Han husker ikke, hvad selskabets omsætning var i 2003, men det kan godt passe, at der var en lønudgift pr. måned på ca. 400.000 kr. og en omsætning i de første 4 - 5 måneder på de omhandlede ca. 1,6 mio. kr. SKATs medarbejder, som afgav forklaring i byretten, må have misforstået forholdene omkring selskabets omsætning og antal ansatte.

Hævningerne på hans konto eksempelvis den 8., 10., 13. og 15. januar 2003 er gået til selskabets udgifter. Selskabet havde ikke tilstrækkelige indtægter og gik derfor konkurs. Overførslen den 2. maj 2003 på 656.824,75 kr. modsvares af den efterfølgende udgift den 5. maj 2003 på 629.725,67 kr. og vedrører også selskabet. Disse to tal illustrerer meget godt en salgspris, som var ca. 5 % over prisen på de indkøbte varer.

Udgifterne til New York-turen var udelukkende relateret til virksomheden. Han vil tro, at kurator har udarbejdet mellemregningen. Han mener ikke, at han skylder selskabet de 117.645,27 kr., men han har ikke kunnet fremlægge bilag. Selskabet havde rigtig travlt i 2006, og bogholderiet var ikke tiltaltes fokusområde. Han har aldrig set årsopgørelsen for 2003 af 1. juni 2004.

Om forhold 2 har tiltalte supplerende forklaret blandt andet, at han fortalte V.2, at han havde haft en faldskærmsulykke, mens han var i forsvaret, og 10 år senere fik han benet amputeret. Hvis ulykken ikke fremgår af forsvarets journaler, så må det skyldes, at ulykken ikke skete under tjeneste, men de var i uniform og i forsvarets bil. Da han mødte V.2 på hospitalet, var de flere soldater indlagt. Tiltalte har ikke fortalt V.2, at han havde været i Jægerkorpset. V.2 fortalte. at han ville bruge sin erstatning på at investere i fast ejendom, og de blev enige om hver at indskyde et beløb i et selskab. Tiltalte fortalte, at han havde et selskab på Grønland, og at han forventede at få penge ved salg til en kapitalfond. Tiltalte fortalte ikke V.2 om konkurserne med de tidligere selskaber, men han fortalte, at han var gået konkurs. De første 125.000 kr., som V.2 overførte, blev brugt til stiftelsen. I forbindelse med stiftelsen af selskabet anvendte tiltalte sin egen konto. Tiltaltes datter stod som medstifter sammen med V.2. Efterfølgende ændrede tiltalte dokumenterne, så det så ud til, at selskabskapitalen var over 2 mio. kr., fordi V.2 havde ringet og fortalt, at hans bank ikke ville udbetale pengene. Tiltalte ændrede vist dokumenterne i Adobe.

Det var efter aftale med V.2, at tiltalte fremsendte den forfalskede udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedhæftet en e-mail af 13. august 2010. Efter at F1-bank havde sat sig på de 1,47 mio. kr. på tiltaltes konto, kontaktede tiltalte V.2 om det. V.2 blev ikke glad. Alligevel indbetalte V.2 også efterfølgende yderligere beløb til kontoen. De overvejede ikke i den forbindelse at ændre konto eller lignende. Advokat GP var både tiltaltes og V.2´s advokat. De holdt vist et møde med advokaten, ellers foregik det telefonisk.

Tiltalte ejer 50 % af et selskab, der drev virksomhed i Grønland, og han forventede at få en indtægt fra salg af disse aktier til en kapitalfond. Han havde et "letter of intent" på aftalen, før han indgik aftalen med V.2. Han regnede med at få pengene lige omkring eller lidt senere end det tidspunkt, hvor V.2 indbetalte sin del til selskabet. Han fortalte V.2, at han ikke p.t. havde pengene, men at han regnede med snart at få dem. V.2 var meget begejstret for sit projekt med lejlighederne, som gik ud på at købe og indrette lejligheder til showroom gennem tiltaltes kontakter.

Konceptet gik ud på at opkøbe og indrette lejligheder specielt til handicappede. De nåede ikke at købe lejligheder i den periode, hvor tiltalte var med. Tiltalte fik indtryk af, at V.2´s invalideerstatning var bundet på en eller anden måde, men tiltalte spurgte ikke til det. Det kunne også godt være, at V.2 skammede sig over for banken over sit engagement med tiltalte på grund af den dårlige presseomtale. Tiltaltes gæld til F1-bank var på omkring 1,5 mio. kr. Både tiltalte og hans hustru kunne godt have hævet pengene fra V.2. men hensigten var at foretage de forretninger. som han havde aftalt med V.2. Da han opdagede, at F1-bank havde sat sig på pengene, troede han først, at kontoen var blevet hacket. Han kontaktede straks både banken og V.2 om det, da han ikke havde til hensigt at lade pengene modregne i sin egen gæld til banken. Tiltalte havde ladet sin datter stå som medstifter, fordi det var meningen, at hun skulle arbejde i selskabet og drive det. Det havde fra starten været aftalen med V.2.

Om forhold 3 har tiltalte supplerende forklaret blandt andet, at den omtalte fondskonto var i Spanien, fordi det var der, den investor, der ville købe virksomheden i Grønland, var etableret. Han har ikke kunnet finde prospektet til firmaet på Grønland, men han har afleveret det til sin tidligere forsvarer. Bilen skulle købes nu og her, så det kunne ikke vente. Der skulle betales 15.000 kr. i udbetaling. Herefter skulle den ombygges af firmaet G6 der er et firma, der bygger biler om til handicappede. G6 krævede betaling "up front", derfor havde han brug for pengene. Både V.2 og SC indsatte hver 66.000 kr. på hans konto. Bilen skulle have automatgear og ombygges. Det er rigtigt, at han i sms til V.2 skrev, at det blev 66.000 kr. dyrere hos G7-biler. De 51.000 kr., som er hævet den 2. september, skulle bruges til reservedele i udlandet, men det blev aldrig gennemført, og han har i stedet brugt pengene blandt andet til at betale SC tilbage. Tiltalte har aldrig anmeldt til politiet, at han blev snydt af bilsælgeren. Han betalte ikke 66.000 kr. tilbage til V.2, fordi der ikke var penge til det.

Det var helt klart tiltaltes mening at betale de 66.000 kr. tilbage til V.2. Bilen var en gammel Porsche fra 1970´erne. SC og nogle af de andre soldater har gennemført projektet med en anden bil sammen med SJ. Det var sandheden, som tiltalte skrev i sms´en til V.2 kl. 12.47, men det var samtidig på tale, at V.2 skulle indgå som partner i stedet for at få lånet tilbagebetalt.

Om forhold 4 har tiltalte supplerende forklaret blandt andet, at det hele tiden var meningen, at DA skulle købe lejligheden, men sådan at G1 skulle indskyde pengene. Tiltalte sendte det bilag, der stod "Venter" på, vedhæftet en e-mail til V.3´s kæreste, V.2. Tiltalte oprettede posteringen, fordi han forventede, at der dagen efter ville komme penge fra RB. Når tiltalte ikke ventede til pengene fra RB var indgået, var det fordi, V.3 bad om at se dokumentation for betaling. V.3 var i øvrigt informeret om, at der formentlig ville komme et lån igennem til DA. Tiltalte har aldrig set posteringsbilaget med "Udført". Det var først noget tid efter, at lånet til DA var gået igennem, at forholdet blev anmeldt. Det har aldrig været hans hensigt, at pengene ikke skulle betales.

Om forhold 5 har tiltalte supplerende forklaret, at han har lavet mange forskellige ting for familien V.4 og V.5., herunder som bisidder ved kommunen i forhold til ansøgning om handicapbil og lift. Han har deltaget i mange møder hos kommunen og havde også kontakt til en håndværker. Fra starten var det meningen, at han skulle hjælpe med disse ting, men så kom der nogle barske afgørelser fra kommunen, og da han fra Dansk Handicapforbund havde hørt om forskellige steder, hvor man kunne søge om hjælp, tilbød han sin assistance hertil. Udgifter til jura, oversættelse og fondsansøgninger er gået til bistand de steder, hvor tiltalte ikke selv har haft tilstrækkelige kundskaber. Han modtog de 35.000 kr. den 5. oktober. Det er rigtigt, at han den 6. oktober overførte 44.000 kr. til sit boligselskab. Han har hævet kontanter til at dække udgifter til oversættelse og advokatregninger. Han har ikke bilag på dette med i dag, men han kan medbringe dokumentation for betalingerne til næste retsmøde. Han har ikke stillet familien i udsigt, at han kunne hjælpe med at føre sager ved Menneskerettighedsdomstolen, men han har talt om, at TB førte sådanne sager, ligesom han har talt om NM. Meningen var, at familien skulle have penge tilbage, hvis det viste sig, at tiltalte ikke brugte alle 35.000 kr. Tiltalte har alt i alt brugt omkring 80 timer på arbejdet.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at SKAT fik kendskab til skatteforholdene for 2003, fordi kurator i G3 kunne se, at nogle beløb var gået ind på en konto, der ikke var selskabets. SKAT indkaldte derfor tiltalte til et møde i januar 2007, hvor tiltalte skulle have medbragt sine kontoudtog. Tiltalte medbragte intet, men forklarede, at han ikke huskede noget om overførslerne, og at han havde været syg. SKAT rekvirerede derfor papirerne fra banken. Efter SKATs afgørelse har man ikke hørt mere fra tiltalte. SKAT har anset de omhandlede beløb for skattepligtige, fordi man ikke har fået dokumentation for andet. Der var i selskabet to bankkonti efter stiftelsen i 2003, F1-bank og F4-bank. Derudover var der en Diners konto. En Diners-konto kræver normalt en bankkonto. Begge de konti, der er overført til, er tiltaltes. Antagelsen af, at de udbetalte beløb ikke er anvendt til selskabets udgifter, beror på, at SKAT ikke har set dokumentation for dette. Der er således ikke forevist underliggende dokumentation for de forskellige poster, hvor beløb er hævet fra tiltaltes konti.

For så vidt angår indkomståret 2006 har vidnet forklaret blandt andet, at det bogføringsmateriale, som ligger på sagen, stammer fra kurator. Det er sædvanligt, at en hovedaktionær har en mellemregningskonto med et selskab. På den omhandlede mellemregningskonto er der bogført bruttoløn. Som hovedaktionær ved man godt, hvis selskabet ikke kan afregne skatten. Tiltalte er for 2006 beskattet af indeståendet på mellemregningskontoen og for 2003 af de overførte beløb som udlodning af udbytte, hvilket svarer til en kapitalindkomst med lav beskatning på de første 40-45 %.

Hun har ikke undersøgt, hvorfra checken på 726.341 kr., der er indsat på tiltaltes konto den 8. januar 2003, stammer. Det kunne hun i princippet godt gøre. Hun har ikke kendskab til, hvor store omkostningerne er i forhold til omsætningen i den branche, som G3 beskæftigede sig med. Hvis der skulle gives fradrag for sådanne omkostninger, skulle SKAT have set dokumentation. SKAT har ikke set dokumentation for, at hævningen den 5. maj 2003 af 629.725.67 kr. dækkede over selskabets udgifter. Hvis der havde stået et firmanavn på kontoudtoget, ville SKAT have undersøgt det, men når der alene står "bankcheck", har SKAT ingen anledning til at foretage nærmere undersøgelser af, hvor pengene er ført hen. SKATs forslag til ændring af skatteansættelserne for 2003 og 2006 er sendt til tiltalte, og da der ikke er modtaget nogen indsigelser, er der sendt afgørelser ud sammen med klagevejledning. Det selvangivne beløb i lønindkomst for 2003 i årsopgørelsen fra den 1. juni 2004 på 47.286 kr. er løn fra en anden arbejdsgiver, G8 A/S, og er indberettet af denne arbejdsgiver. Hun kan ikke sige noget om, hvor denne årsopgørelse er sendt hen, eller om den er kommet retur. For så vidt angår 2003 er to af de tre beløb - dem der vedrører fakturaer - kapitalindkomst. SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen 2003 af 24. april 2007 omfatter både kapitalindkomst og lønindkomst.

G3 har nok været et lille selskab, men hun ved ikke, om selskabet G5 i 2006 var stort eller lille.

Vidnet V.2 har supplerende forklaret blandt andet, at det var hans ide at oprette ejendomsselskabet G1. Tiltalte havde fortalt, at han havde penge nok, og han havde vist vidnet et kontoudtog fra Spanien, hvor der stod i alt 30 mio. kr. Tiltalte fortalte også om flere virksomheder, som han tidligere havde ejet. De aftalte, at der skulle være nogle millioner i selskabet, så der var penge at opkøbe lejligheder for, men de aftalte ikke fra start, hvor mange penge der skulle indskydes. Det var meningen, at det var vidnet, der skulle stå som direktør, mens vidnet og tiltalte skulle være stiftere. Det var ikke på tale, at tiltaltes datter skulle være stifter. Det var vidnets opfattelse, at de dokumenter, som tiltalte sendte til ham, herunder udskriften fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, var ægte. Vidnet har ikke talt med tiltalte om, at vidnets bank ikke ville lade ham overføre pengene, ud over at der var et maksimum for, hvor stort et beløb vidnet kunne overføre pr. dag. Det var først, da der kom en advokat ind i billedet, at det gik op for vidnet, at pengene var overført til tiltaltes egen konto. Vidnet vidste heller ikke, at F1-bank havde taget 1,47 mio. kr., da vidnet efterfølgende indbetalte yderligere beløb. Vidnet har ikke skrevet brevet til F1-bank om tilbageførsel af penge, men underskriften er hans. Vidnet kender ikke DL i F1-bank. Vidnet kender heller ikke advokat GP, men han er på et tidspunkt blevet ringet op af en advokat, der stillede ham nogle underlige spørgsmål, som om han var advokatens klient. Vidnet ville ikke være indgået i partnerskab med tiltalte, hvis han havde haft kendskab til dennes reelle økonomi. Det var alene på baggrund af alle de ting, som tiltalte fortalte om sin baggrund og økonomi, at vidnet valgte at indgå partnerskabet. Der blev aldrig udrettet noget i selskabet. Det gik først op for vidnet, at der var købt en bil i selskabet, da vidnet var gået til politiet. Der var ikke nogen aftale om, at der skulle købes en bil. På et tidspunkt begyndte der at komme breve til selskabet hos vidnet, blandt andet vedrørende telefonregninger og opstart af et firma vedrørende ... . Tiltaltes datter brugte vist den bil, som var indkøbt. Bilen var ombygget, så tiltalte også kunne køre i den.

Tiltalte spurgte på et tidspunkt direkte, om han kunne låne 66.000 kr. til udbetalingen på en Porsche, fordi hans penge fra udlandet var blevet standset. De havde ikke tidligere talt om nogen Porsche. De har heller ikke talt om, at den skulle bruges til ... . På dette tidspunkt var de gode venner, og vidnet mistænkte ikke tiltalte for noget. Den spanske fondskonto, som tiltalte omtalte i en sms, var den samme konto, som vidnet tidligere havde set kontoudtog på med et indestående på ca. 30 mio. kr. Det var vist nok et beløb på 7 mio. euro Vidnet har aldrig hørt tiltalte omtale et grønlandsk firma. Tiltalte havde fortalt, at han var kommet til skade i en træningsøvelse. Tiltalte har også vist vidnet et ar på sin finger og sagt, at det var et skudsår, men vidnet, der har set en del skudsår, kunne godt fornemme, at det ikke var rigtigt. Vidnet har også spurgt tiltalte efter jægerbeviset, hvortil tiltalte svarede, at det lå pakket ned hos hans mor.

Vidnets erstatning stod på hans private konto, før han overførte dele af den til tiltalte. Vidnet havde ganske vist fået økonomisk rådgivning fra Soldaterfonden, men han ønskede at bruge pengene på at starte egen virksomhed, og pengene stod derfor på en almindelig konto. Han havde også en almindelig dankort-konto, hvorfra han hævede til sine daglige fornødenheder. Tiltalte gav ikke udtryk for at have mistet begge ben, kun det ene. Han sagde også, at han havde brugt sin optjente ret til uddannelse via forsvaret til at blive advokat.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 28. februar 2011, side 3. 2. afsnit. bekræftede vidnet at have forklaret, at tiltalte havde fortalt, at han i forbindelse med sin uddannelse som jægersoldat havde uddannet sig i businessjura. Vidnet så ikke noget prospekt, fordi de var i en opstartsfase. men tiltalte sagde, at han havde en god advokatven, der kunne stå for papirerne.

Foreholdt sammenskrevet resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor tiltalte står som medstifter, og anpartskapitalen er anført til 2.130.000 kr., bekræftede vidnet, at det var denne udskrift, han så. Han efterspurgte igen og igen mange papirer fra tiltalte, som hele tiden kom med undskyldninger. Han var med til møde hos en revisor sammen med tiltalte. Tiltalte kendte vist revisoren. Det var vist blot et introduktionsmøde, og vidnet hørte ikke mere efterfølgende. Han husker ikke, om de drøftede nærmere forhold som for eksempel indskud. Vidnet havde sagt til T, at han gerne ville se dokumentation for, at selskabet var oprettet, og han fik som følge heraf udskriften fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Vidnet har modtaget de 1,47 mio. kr. fra F1-bank.

De 66.000 kr. var ment som et lån til udbetalingen på en Porsche. Vidnet har fortsat kontakt til SC. Vidnet ved ikke, om SC har gennemført et projekt sammen med SJ, men det er rigtigt, at SJ har henvendt sig til veteranforeningen, fordi han godt kunne tænke sig at lære dem at køre. Han har haft udgifter til løn til den indretningsarkitekt, som skulle stå for at indrette lejlighederne og udgifter til håndværkere. Den firmabil, som vidnet har fået udleveret, er oprindelig købt af selskabets midler. Vidnet har solgt den for 126.000 kr., og hans erstatningskrav skal derfor nedsættes.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at det var i sommeren 2010, hun blev kontaktet. Tiltalte sagde, at det var selskabet, der skulle købe lejligheden til hans datter. Proceduren var da, at der skulle indbetales på et girokort til administrators konto. Hun fik efterfølgende mange gange at vide, at pengene var overført. Tiltalte gav mange forklaringer på, hvorfor pengene ikke stod på kontoen, blandt andet havde han ikke vinterdæk på bilen. Tiltalte havde torsdagen før den fredag, hvor han kørte ud og afleverede posteringsbilaget til vidnets kæreste, sagt til vidnet, at han ikke kunne vedhæfte bilaget, så han kunne sende det elektronisk. Vidnet havde derfor bedt ham om at aflevere det personligt. Vidnet er helt sikker på, at hun aldrig har set bilaget med "Venter", men kun bilaget med "Udført". Når hun er sikker på, at der stod "Udført" og ikke "Venter", er det fordi, hun selv kommer fra bankverdenen og er opmærksom på forskellen. Hun havde forud modtaget flere mails, men uden vedhæftede filer. Hun har efterfølgende modtaget hele købesummen, og der har ikke været tvister med tiltalte eller hans datter.

Vidnet V.4 har supplerende forklaret blandt andet, at hun og hendes familie havde mange problemer med kommunen, da de kom i forbindelse med tiltalte. Pengene skulle betales for oversættelse af de papirer, som han havde fået af vidnet og hendes mand, til brug for at føre en sag om kommunens behandling af handicappede under en international retssag. Det var på tale, at TB og NM skulle køre sagen som en case på, hvordan Danmark behandler handicappede. Ud over oversættelse af papirer kan hun ikke huske, hvad de fik at vide om, hvad de 35.000 kr. skulle bruges til. Tiltaltes rolle var muligvis som en form for tovholder, og han skulle bruge de 35.000 kr., til udlæg på de områder, hvor han ikke selv kunne udføre arbejdet. Efterfølgende gik der noget tid, tiltalte blev syg, men sagde, at han havde oversat det meste, og at der ikke manglede meget, før sagen var klar. Efter yderligere tid valgte hun at gå til politiet. Hun har ikke noget overblik over, hvad den omtalte sag skulle munde ud i. Hun og hendes mand har ikke modtaget nogen penge fra tiltalte.

Hun ved ikke, om tiltalte har haft kontakt til håndværkere om etablering af en lift. Hun modtog e-mails og sms fra tiltalte blandt andet om et møde og om betaling, men ikke noget om sagen. Det kan godt passe, at hun har modtaget e-mailen af 27. september 2011 fra tiltalte. Hun ved ikke, hvad "udfærdigelse af fondsansøgning" dækker over, men der var vist en fond, der var inde over det hele. Hun ved heller ikke, hvad "notar" dækker over. Hun fik at vide, at der ville gå to måneder, før man vidste, om sagen kunne køre. Hun og hendes mand har på intet tidspunkt sagt til tiltalte, at de ville vente med at få penge, til sagen er afgjort. Når hun i sin tid valgte at tale med tiltalte, var det, fordi hun fik henvist ham af det forsikringsselskab, der forsikrer hendes datter.

Vidnet V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at han selv har deltaget i to møder med tiltalte, men V.4 har nok haft flere. Tiltalte sagde, at de kunne søge nogle internationale fonde om de hjælpemidler, som de havde besvær med at få bevilget fra kommunen. TB skulle stå for det, fordi tiltalte havde kontakt til ham. Det siger ikke vidnet noget, at der skulle føres en sag, ved en international domstol. Om de 35.000 kr. sagde tiltalte, at de ville få pengene tilbage, når de havde fået den hjælp, de søgte om. Tiltalte gav den ene undskyldning efter den anden, når de spurgte, hvorfor der ikke skete noget. Til sidst gik de til politiet. De havde søgt om forskellige hjælpemidler til hjemmet, loftsskinner, lift, osv.

Personlige oplysninger 

Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at hans barndom ikke har været helt så god som beskrevet i § 808-undersøgelsen, idet hans mor valgte at rejse hjem fra Grønland, fordi tiltalte og hans lillebror havde overværet en af faderens kammerater blive skudt. I Danmark blev tiltalte og en kammerat seksuelt misbrugt af en mand, der ejede en slikbutik. Tiltalte blev på et tidspunkt truet af GB på vegne af BS, men tiltalte har ikke selv været en del af rockermiljøet. Han har fået en dreng for nylig og har desuden været gennem to operationer i benet på grund af komplikationer med protesen. I den forbindelse har han søgt og fået strafudsættelse med dommen fra 2012. Han har desuden fået konstateret ... og tager medicin for det. Han har læst HD-jura og tog eksamen i 1990´erne.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet, dog således at der i forhold 5 ikke er ført bevis for, at tiltalte havde oplyst, at han var ansat som jurist.

Straffen findes passende at burde nedsættes til fængsel i 2 år, der i medfør af straffeloven § 289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, straffelovens § 172, stk. 1 og 2, jf. § 171 og § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 89 fastsættes som en tillægsstraf til Østre Landsrets ankedom af 26. april 2012.

Landsretten har herved lagt vægt på de grunde, der er anført af byretten.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages det fremsatte erstatningskrav fra V.2 til følge for så vidt angår 595.000 kr., der angår den resterende indbetaling i forhold 2 og indbetalingen i forhold 4 med fradrag af 126.000 kr., som V.2 har opnået ved salg af selskabets bil. Endvidere stadfæster de juridiske dommere dommens bestemmelse om erstatning til V.4 og V.5.

Landsretten stadfæster med disse ændringer dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at tillægsstraffen fastsættes til fængsel i 2 år, og erstatningen til V.2 fastsættes til 595.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.