Dato for udgivelse
22 Oct 2014 09:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Aug 2014 12:44
SKM-nummer
SKM2014.723.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Helsingør, BS 1-478/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Udlejningsejendom, lejlighedsantal, vurderingsforhold, bundfradrag
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen havde ret til fradrag efter reglerne om blandede ejendomme i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, herunder om ejendommen indeholdt mere end en eller to beboelseslejligheder.

Retten fandt, at der var mere end to beboelseslejligheder på ejendommen. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i sine skatteregnskaber havde anført lejeindtægter for tre lejligheder, at der skete udlejning til tre særskilte enheder, herunder blandt andet familier med børn, samt at det af BBR-meddelelsen fremgik, at der var tre lejligheder på ejendommen, hver med eget køkken, wc og bad.

Skatteyderens forklaring om, at ejendommen reelt var blevet benyttet som én lejlighed af lejerne i fællesskab eller som en lejlighed, som lejerne hver især benyttede en del af, kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatteyderen fik derfor ikke medhold i sin påstand om fradragsret.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 1
Ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 2

Vurderingslovens § 33, stk. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.H.2.1.10.1


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Bräuner Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Torben Hvid

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag har sagsøgeren, A, som sin endelige påstand, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med 143.194 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Baggrunden for sagen

A solgte i 2007 ejendommen ...1.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A i avanceopgørelsen har ret til fradrag efter reglerne om blandede ejendomme i ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 2.

Ejendommen er en byejendom med lokaler til erhverv og lejligheder til beboelse. Bevistemaet i sagen er i alt væsentligt antallet af beboelseslejligheder i ejendommen.

Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen den 9. januar 2013. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for fradrag efter ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 2 ikke var opfyldt. Landsskatteretten fastsatte avancen til 143.194 kr. Et fradrag efter ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 2 vil overstige den af Landsskatteretten fastsatte avance, hvorfor skatteansættelsen påstås nedsat med dette beløb.

Oplysningerne i sagen

Der er under hovedforhandlingen bl.a. fremlagt regnskabsoplysninger for ejendommens drift, BBR-meddelelse, oplysninger fra folkeregisteret om tilmeldinger på adressen, samt personlige skatteoplysninger.

Der er afgivet partsforklaring af A.

Dommen er udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a.

Parternes synspunkter og argumentation

A har til støtte for sin påstand gjort gældende,

at    

han opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 2, idet han og hans familie har beboet ejendommen i mere end 5 år, ejendommen er en blandet ejendom med beboelse og forretning, og idet ejendommen alene indeholdt 1 lejlighed, og dermed tillige opfylder betingelsen om, at ejendommen er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 5. A har herom henvist til, at det af SKATs registrering fremgår, at ejendommen kun indeholder 1 lejlighed og at ejendommen har været benyttet som en lejlighed,

 

 

at

den omstændighed, at der har været tilmeldt flere personer på ejendommen, og at der i hans regnskab er indtægtsført lejeindtægter såvel fra stueetagen, som fra 1. sal og fra sidebygningen, ikke har betydning, da der uanset antallet af lejere kun er én lejlighed, som de pågældende har lejet dele af.

Det er ubestridt, at der var indrettet køkken og bad såvel i stueetagen, som på 1. sal og i sidebygningen.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende,

at    

det ikke er godtgjort, at ejendommen har tjent til bolig for A og

 

 

at

ejendommen indeholdt mere end to selvstændige beboelseslejligheder og derfor ikke er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 5, og

 

 

at

A derfor ikke har godtgjort at betingelserne for bundfradrag for blandede ejendomme efter ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 2, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5 er opfyldt.

Skatteministeriet har nærmere henvist til BBR-meddelelsen, og til at det af A's regnskaber og folkeregisteret fremgår, at der er mindst 3 lejligheder i ejendommen.

Over for det forhold, at SKAT har registreret ejendommen med én lejlighed, har Skatteministeriet anført, at det er de faktiske forhold på ejendommen, der er afgørende.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter A's forklaring sammenholdt med den fremlagte folkeregisterattest, lægger retten til grund, at A har haft bopæl på ejendommen i mindst 5 år. Skatteministeriet har ikke bestridt, at der er tale om en blandet ejendom og spørgsmålet er herefter alene, om der i ejendommen var mere end 2 selvstændige lejligheder.

I A's regnskaber for årene 2005, 2006 og 2007 er der for alle 3 år anført lejeindtægter for henholdsvis "...1, Lejlighed i sidehuset", "...1, 1.sals lejlighed" og "...1, stuen". Der er tillige anført navn på lejerne, og det kan heraf ses, at de anførte enheder er udlejet særskilt og til forskellige personer. Det fremgår endvidere af oplysningerne fra folkeregisteret, at der har været tilmeldt familier med børn. Sammenholdt med at det af BBR-meddelelsen fremgår, at der er 3 lejligheder, hver med eget køkken, wc og bad, finder retten, at det herefter bevismæssigt kan lægges til grund, at ejendommen indeholdt mere end 2 lejligheder.

A's forklaring om, at der reelt var tale om én lejlighed, der blev benyttet af lejerne i fællesskab eller som lejerne hver især benyttede en del af, kan ikke føre til noget andet resultat.

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes derfor.

Sagens omkostninger

A har tabt sagen og skal derfor erstatte de udgifter, som sagen har påført Skatteministeriet.

Der er ikke oplyst andre udgifter end udgiften til advokat. Denne udgift fastsættes til 25.000 kr. Det bemærkes herved, at sagen under forberedelsen tillige vedrørte et spørgsmål om fradrag for forbedringer og at A først ved hovedforhandlingens begyndelse frafaldt denne del af sagen og nedsatte påstanden fra at angå nedsættelse af skatteansættelsen med 451.251 kr. til at angå nedsættelse af skatteansættelsen med 143.194 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 25.000 kr.