Dato for udgivelse
29 Oct 2014 08:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Aug 2014 13:32
SKM-nummer
SKM2014.740.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Lyngby, BS 152-131/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsværdiskat
Emneord
Rådighedsafskæring, lejeindtægt, udlejning, fraflytning
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til nedsættelse af sin ejendomsværdiskat, idet han gjorde gældende, at rådigheden over en af ham ejet ejendom var afskåret som følge af udlejning og at han i en periode havde været bosiddende et andet sted end i ejendommen.

Retten lagde til grund, at sagsøgeren ikke havde ejet en anden ejerbolig end den pågældende ejendom, og at der derfor ikke var tale om betaling af dobbelt ejendomsværdiskat. Det var uden betydning for sagsøgerens rådighed over ejendommen, om han havde været bosiddende et andet sted, og der var ikke ført bevis for, at hans rådighed over ejendommen havde været afskåret som følge af udlejning. Det var ligeledes uden betydning for afgørelsen, at sagsøgeren i andre indkomstår havde selvangivet et nedslag i ejendomsværdiskatten, som ikke var lignet af SKAT. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ejendomsværdiskatteloven § 2
Ejendomsværdiskatteloven § 11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.H.3.5.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.H.3.5.4

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Matthias Albertsen Brorsen)

Afsagt af byretsdommer

Britt Falster Klitgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 24. januar 2014, vedrører spørgsmålet, om der skal ske en nedsættelse af sagsøgers, A's, ejendomsværdiskat med 75 % som følge af udlejning af den af ham ejede ejendom beliggende ...1.

A's påstand er:

-   

at ejendomsværdiskatten nedsættes med kr. 134.310 for indkomståret 2003,

-

at ejendomsværdiskatten nedsættes med kr. 134.310 for indkomståret 2004,

-

at ejendomsværdiskatten nedsættes med kr. 134.310 for indkomståret 2005 og

-

at ejendomsværdiskatten nedsættes med kr. 134.310 for indkomståret 2007.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det kan lægges til grund, at i de omstridte indkomstår 2003, 2004, 2005 og 2007 har A haft folkeregisteradresse på ...2, der er en lejebolig, og sagsøger har ikke i perioden ejet anden ejerbolig end ...1.

Der er ikke fremlagt nogen lejekontrakter, og A har ikke selvangivet indkomst ved udlejning i de omstridte indkomstår.

Der er ikke afgivet nogen forklaringer under hovedforhandlingen.

I Landsskatterettens kendelse af 24. oktober 2013 er anført følgende:

"...

Klagen vedrører, hvorvidt der skal ske nedsættelse af ejendomsværdiskatten som følge af udlejning.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har afvist at nedsætte klagerens ejendomsværdiskat som følge af udlejning.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren købte i 1996 ejendommen ...1, for 4.250.000 kr. Ejendomsvurderingen ved købet var på 2.300.000 kr. Ejendommen er en ældre ejendom med et registreret boligareal på 400 m2 i 3 etager samt en kælder på 140 m2. Ejendommen er et enfamiliehus registreret til beboelse. Ifølge CPR registret flyttede klageren ind i ejendommen den 1. august 1997 og fraflyttede ejendommen den 1. januar 2000. Ifølge registret flyttede klageren igen ind i ejendommen den 1. november 2004.

Klageren var hovedaktionær i og eneejer af selskabet H2 Holding A/S. I slutningen af 1999 solgte klageren ejendommen til selskabet for 10.000.000 kr. efter en vurdering fra 2 valuarer. Klageren hæftede personligt for gælden til bankerne.

Den 1. januar 2000 flyttede klageren sin folkeregisteradresse til ...2. Ifølge Folkeregistret flyttede klagerens samlever ind hos klageren i lejligheden på ...2 med 4 børn. Samleveren fraflyttede lejligheden igen med de 4 børn den 7. november 2000.

Den 5. november 2003 flyttede klagerens samlever ifølge Folkeregistret ind i lejligheden i ...2 igen. Denne gang sammen med 2 af hendes børn.

Klageren købte ejendommen ...1 tilbage den 1. november 2004 og flyttede ifølge Folkeregistret tilbage til ejendommen.

SKAT beskattede klageren af værdi af fri bolig i indkomstårene 2001-2004. SKATs afgørelse blev senest stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 17. november 2011 (SKM2012.1.ØLR) vedrørende indkomstårene 2001-2003 og ved Landsskatterettens kendelse af 16. august 2010 vedrørende indkomståret 2004.

Der fremgår følgende af Østre Landsrets dom af 17. november 2011 (SKM2012.1.ØLR):

"...

Under ankesagen er fremlagt lejekontrakter for dele af ejendommen på ...1. Der er tale om lejekontrakter med H2 Holding A/S som udlejer og KK for G5, TL, LV og NS.

Lejekontrakten med KK for G5 angår et kontor til venstre for hall og påbegyndtes ifølge lejekontrakten den 1. februar 2004.

Lejekontrakten med TL angik et værelse på 1. sal med forskellige brugsrettigheder tilknyttet og påbegyndtes ifølge lejekontrakten den 1. februar 2002.

Lejekontrakten med LV angik samme lejemål som TL, men påbegyndtes ifølge lejekontrakten den 1. juli 2000.

Lejemålet med NS angik 2. sal med forskellige brugsrettigheder tilknyttet og påbegyndtes ifølge lejekontrakten den 1. januar 2000.

...

Vidnet NS har forklaret bl.a., at det godt kan passe, at han har boet i ejendommen på ...1 fra den 11. marts 2000 til den 1. juni 2002. Han er ikke sikker på de præcise datoer, men perioden passer meget godt. Han lejede hele 2. sal. Vidnet hjalp appellanten med forskelligt arbejde, og dette indgik som en del af lejebetalingen. Han betalte mindre end de 1.500 kr., som er anført i lejekontrakten.

Vidnet LV har forklaret bl.a., at det godt kan passe, at han har boet i ejendommen på ...1 i perioden den 1. juli 2000 til den 1. november 2001. Han husker ikke perioden præcis. Han havde lejet et værelse. Han har ikke bemærket, om der lå t-shirts i garagen. Han husker ikke nærmere om betaling af lejen.

Vidnet PT har forklaret bl.a., at det er rigtigt, at hun har boet på ejendommen i ...1 i perioden fra den 1. maj 2000 til den 1. januar 2003. Hun er ikke helt sikker på den eksakte periode. Hun boede der som studerende. Hun har ikke betalt leje, og hun har ikke underskrevet en lejekontrakt. Appellanten har muligvis nævnt noget om en kontrakt, men hun er aldrig blevet præsenteret for en sådan. Der var et kontor i stueetagen, men om rummet blev benyttet som kontor, mens hun boede der, er hun ikke sikker på.

Vidnet KK har forklaret, at G6-kurset er et produkt, som han faldt over som led i sit arbejde med sundhed. Han oprettede derfor G5. G5 benyttede ejendommen på ...1 i en 2 årig periode - i 2003 og 2004. I 2003 benyttede de ejendommen fra begyndelsen af sommeren. Kurset benyttede stort set hele ejendommen. Han var på dette tidspunkt netop begyndt med kursusaktiviteterne, og vidnet fik en aftale med appellanten om, at G5 fik en prøvetid med lejefrihed på 1 1/2 år, og at der derefter skulle betales. Det er rigtigt, at der i lejekontrakten står, at lejen var 15.000 kr. pr. måned med 6 måneder uden leje, og at aftalen begyndte den 1. februar 2004. Denne dato er imidlertid tidspunktet for aftalens indgåelse. Dengang tjente han ikke penge, fordi han gav patienterne, der deltog i kurset en tilbagebetalingsgaranti. Han havde ikke penge til at betale leje. Vidnet kender appellanten fra tidligere.

..."

Landsretten lagde i sin dom vægt på de afgivne forklaringer om brugen af ejendommen sammenholdt med lejeaftalerne og klagerens oplysning til SKAT om, at ejendommen blev benyttet af hans husvilde venner, samt at der ikke var indtægtsført lejeindtægter i selskabets regnskaber. Landsretten anførte endvidere, at det ved vurderingen var uden betydning, hvorvidt klageren havde valgt at tage bolig et andet sted end i ejendommen.

Af udskrift fra CPR-registret vedrørende ejendommen ...1, fremgår, at LV var tilmeldt adressen i perioden 1. juli 2000 til 1. november 2001. NS var tilmeldt adressen i perioden 11. marts 2000 til 1. juni 2002, og PT var tilmeldt i perioden 1. maj 2000 til 1. januar 2003.

Det fremgår endvidere af CPR-registret, at der har været tilmeldt andre personer på adressen i perioderne 6. oktober 2005 til 1. november 2005, 1. juni 2006 til 14. juli 2006, 18. januar 2007 til 30. april 2007, 15. februar 2007 til 28. september 2007, 6. marts 2007 til 19. september 2007, og 5. oktober 2007 til 12. november 2007. Der er ikke fremlagt lejekontrakter vedrørende disse personers ophold på ejendommen, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at disse personer har betalt leje til klageren. Klageren er tilmeldt adressen pr. 1. november 2004.

Landsskatteretten bemærkede i kendelse af 16. august 2010 vedrørende indkomståret 2004, at der ikke var sket en ændring af faktisk karakter, der kunne føre til en ændret afgørelse i forhold til Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2008 vedrørende indkomstårene 2001 til 2003. Det var således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der forelå rådighedsindskrænkning af boligen for klageren.

Klageren anmodede efterfølgende om tilladelse til omgørelse, således at klagerens overdragelse af ejendommen i 1999 til selskabet blev anset for ikke at have fundet sted. Den 10. januar 2012 gav SKAT tilladelse til omgørelse.

En konsekvens heraf var, at klagerens værdi af fri bolig for indkomstårene 2001-2004 blev nedsat ved SKATs afgørelse af 14. februar 2012. Det fremgik endvidere af afgørelsen, at der ville blive beregnet ejendomsværdiskat for indkomstårene 2000-2004. For indkomstårene 2005-2010 ville ejendommen blive anset for anskaffet før 1. juli 1998. Anskaffelsesdatoen har betydning for beregningen af ejendomsværdiskatten.

SKAT udsendte nye årsopgørelser, hvoraf beregningen af ejendomsværdiskatten fremgik. Ejendomsværdiskatten er opgjort således for indkomstårene 2003-2005 og 2007:

10 prom. af grundbeløb 3.040.000 kr.

30.400 kr.

30 prom. af resten 5.570.000 kr. (8.610.000 kr. - 3.040.000 kr.)

167.100 kr.

Erhvervet før 2/7 1998. Nedslag 2 prom. af 8.610.000 kr.

-17.220 kr.

Nedslag 4 prom. af 8.610.000 kr.. Max 1.200 kr.

-1.200 kr.

Ejendomsværdiskat. Ejerandel 100 %

179.080 kr.

"...

Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 8.610.000 kr., pr. 1/1 2002, 9.450.000 kr., eller pr. 1/10 2003, 9.450.000 kr.

..."

Klageren har henvist til årsopgørelserne for 2006, 2008, 2009 og 2010, hvor ejendomsværdiskatten er opgjort således:

10 prom. af grundbeløb 3.040.000 kr.

30.400 kr.

30 prom. af resten 5.570.000 kr. (8.610.000 kr. - 3.040.000 kr.)

167.100 kr.

Erhvervet før 2/7 1998. Nedslag 2 prom. af 8.610.000 kr.

-17.220 kr.

Nedslag 4 prom. af 8.610.000 kr.. Max 1.200 kr.

-1.200 kr.

179.080 kr.

-Nedslag for udleje af bolig 75 % i 360 dage (75 % af 179.080 x 360 dage : 360)

-134.310 kr.

Ejendomsværdiskat

44.770 kr.

"...

Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 8.610.000 kr., pr. 1/1 2002, 9.450.000 kr., eller pr. 1/10 2003, 9.450.000 kr.

..."

Ejendomsværdiskatten på årsopgørelsen for 2006, 2008, 2009 og 2010 er opgjort på baggrund af selvangivne tal.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt, at klagerens ejendomsværdiskat skal nedsættes med 75 % som følge af udlejning.

En ejer af en ejendom skal betale ejendomsværdiskat, uanset om ejeren udnytter sin rådighed til beboelse eller ej.

Når ejeren udlejer værelser i boligen til beboelse eller udlejer boligen en del af året, og ejeren vælger at bruge metoden med bundfradrag ved sin indkomstopgørelse, medfører udlejningen ikke, at ejendomsværdiskatten bliver nedsat, jf. ligningslovens § 15 P stk. 1, 3. - 5. pkt., og § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt.

I andre tilfælde, hvor en del af boligen udlejes, bliver ejendomsværdiskatten som beregnet efter ejendomsværdiskattelovens §§ 5-10 nedsat med den del af ejendomsværdiskatten, der svarer til den udlejede del, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2. Skatteankenævnet har desuden henvist til Den juridiske vejledning, afsnit C.H.3.5.4.

Det fremgår af klagen, at repræsentanten ønsker et nedslag i beregningen af ejendomsværdiskat på 75 % for de påklagede indkomstår. Ejendommen er et enfamiliehus registreret til beboelse. Det fremgår af de tidligere afgørelser for indkomstårene 2001-2004 vedrørende klagerens ejendom, at det er lagt til grund ved afgørelserne, at klageren har haft fuld rådighed over ejendommen.

Skatteankenævnet har bl.a. henset til, at det af Østre Landsrets dom af 17. november 2011 (SKM2012.1.ØLR) fremgår, at det forhold, at ejendommen blev benyttet af klagerens husvilde venner, og at der ikke var indtægtsført lejeindtægter i holdingselskabets regnskaber, medførte, at Østre Landsret antog, at klageren havde haft fuld rådighed over ejendommen. Nævnet hæfter sig også ved, at det af Landskatterettens kendelse af 16. august 2010 vedrørende 2004 fremgår, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har foreligget rådighedsindskrænkning af ejendommen for klageren.

For så vidt angår klagerens oplysning om, at 3-4 af klagerens husvilde venner havde benyttet ejendommen i den periode, hvor klageren var fraflyttet, har skatteankenævnet konstateret, at der ikke er udfærdiget lejekontrakter, og at vennerne ikke har betalt leje. Nævnet har endvidere konstateret, at klageren heller ikke har indtægtsført en fiktiv husleje.

Det er desuden ikke dokumenteret, at klageren har udlejet en del af ejendommen til "G6-Kursus".

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2007, hvorfor klagerens indkomst er skønsmæssigt ansat. Det fremgår således heller ikke af årsopgørelsen for dette år, at der er sket udlejning.

Repræsentanten har henvist til, at klageren har fået 75 % nedslag ved beregningen af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2006, 2008, 2009 og 2010. Nævnet har hertil bemærket, at det fremgår af SKATs kontroloplysninger, at nedslaget på årsopgørelserne for disse indkomstår beror på selvangivne tal.

Nævnet har gennemgået SKATs sagsbehandlersystem og har ikke fundet breve, notater mv., hvoraf det fremgår, at SKAT har godkendt de selvangivne nedslag for de anførte indkomstår.

Nævnet har ikke anset det for dokumenteret, at klageren har udlejet ejendommen i et omfang, der berettiger til nedslag ved beregning af ejendomsværdiskat for de påklagede indkomstår.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens ejendomsværdiskat for 2003, 2004, 2005 og 2007 skal nedsættes med 75 %, svarende til et nedslag på 134.310 kr., for udlejning af boligen beliggende ...1, i 360 dage.

Klageren har ifølge årsopgørelserne for indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007 ikke fået 75 % nedslag i ejendomsværdiskatten som følge af udlejning af boligen beliggende ...1.

Klagerens bolig har været udlejet i samme omfang i indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007 som i indkomstårene 2006, 2008, 2009 og 2010, hvor SKAT har givet 75 % nedslag i ejendomsværdiskatten. Klageren er således også berettiget til 75 % nedslag i ejendomsværdiskatten, svarende til 134.310 kr., for indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007.

SKAT har beregnet ejendomsværdiskatten til 179.080 kr. i indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007. Ejendomsværdiskatten skal udgøre 44.770 kr. (179.080 kr. -134.310 kr. = 44.770 kr.) i indkomstårene.

Udlejningen er en hindring af, at klageren selv råder over den pågældende del af ejendommen. Udlejningen berettiger til en nedsættelse af ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, da klageren erhvervsmæssigt har udlejet 25 % af boligen, der er anvendt til lagerlokale, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., ligesom klageren selvsagt ikke har haft rådighed over boligen, da klageren har været fraflyttet boligen, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, eller dennes analogi.

Formålet med ejendomsværdiskat er netop at beskatte værdien af egen bolig, dvs. af dennes anvendelse som egen bolig. Dette har klageren ikke gjort i nærværende sag. Vurderingen efter ejendomsværdiskatteloven er således ikke den samme som efter ligningslovens § 16. Hvor ligningslovens § 16, stk. 9, har til formål at beskatte den blotte "rådighed" over ejendommen, har ejendomsværdiskatteloven alene til formål at beskatte den egentlige "brug" af ejendommen. Dvs. at hvis man er fraflyttet ejendommen og ikke bebor ejendommen, skal der heller ikke betales ejendomsværdiskat af ejendommen. I nærværende sag er det dokumenteret, at klageren boede på ...2, samme med sin daværende samlever. Klageren har dokumenteret, at han havde sin ejendom sat til salg og var fraflyttet ejendommen i de omhandlede indkomstår. Klageren skal derfor ikke beskattes af nogen ejendomsværdiskat i de påklagede indkomstår. I hvert fald ikke af 100 % af ejendomsværdiskatten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Personer, som ejer fast ejendom beliggende i Danmark, skal betale ejendomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2.

Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, opgøres ejendomsværdiskatten for en ejendom på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. Ved afståelse eller udleje af hele boligen anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen.

Ved hel eller delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin indkomstopgørelse, medfører udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre tilfælde af udleje af boligen nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ejendommen har været udlejet helt eller delvist i de påklagede indkomstår, uanset at der ifølge CPR-registret har været andre personer tilmeldt på ejendommens adresse i 2000-2002 og 2005-2007. Landsskatteretten har henset til, at Østre Landsret ved dom af 17. november 2011 (SKM2012.1.ØLR) anså klageren for at have fuld rådighed over ejendommen, uanset at der var fremlagt lejekontrakt samt afgivet vidneforklaringer vedrørende lejeforholdene. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at klageren ikke over for Landsskatteretten har fremlagt dokumentation for lejeforholdene, eller for at klageren har modtaget lejeindtægter. Der er heller ikke indtægtsført lejeindtægter i klagerens holdingselskab.

Landsskatteretten har også henset til, at Landsskatteretten ved kendelse af 16. august 2010 vedrørende indkomståret 2004 fastslog, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at der havde foreligget rådighedsindskrænkninger af ejendommen for klageren.

Klageren skal som ejer af ejendommen, som er et enfamiliehus til beboelse, betale ejendomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2. Da klageren ikke har dokumenteret, at ejendommen har været helt eller delvist udlejet i de påklagede indkomstår, er der ikke grundlag for at nedsætte ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11.

Klageren har i indkomstårene 2006, 2008, 2009 og 2010 haft et nedslag på 75 % ved beregningen af ejendomsværdiskatten. Det fremgår dog af sagens oplysninger, at nedslaget i disse indkomstår beror på selvangivne tal. Nedslagene i de efterfølgende indkomstår har således ikke betydning for ejendomsværdiskatten i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse.

..."

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der blev gentaget og uddybet under proceduren:

"...

At

Sagsøgeren har udlejet boligen ...1 i indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007, og derfor er berettiget til nedslag i ejendomsværdiskatten for disse indkomstår på 75 % af ejendomsværdiskatten for de pågældende indkomstår, dvs. at Sagsøgeren er berettiget til et nedslag på kr. 134.310 i ejendomsværdiskatten for hvert af indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007 i forhold til den af SKAT beregnede ejendomsværdiskat på kr. 179.080 for disse indkomstår, hvorefter ejendomsværdiskatten skal udgøre kr. 44.770 (kr. 179.080 - kr. 134.310 = kr. 44.770) for hvert af indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007

At

Sagsøgeren også har fået 75 % nedslag ved beregningen af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2006, 2008, 2009 og 2010

At

Sagsøgeren har udlejet ejendommen ...1 i samme omfang i indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007 som i indkomstårene 2006, 2008, 2009 og 2010, hvorfor Sagsøgeren selvsagt også er berettiget til de 75 % nedslag ved beregningen af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007

At

Sagsøgeren derfor er berettiget til opnåelse af de 75 % i nedslag i ejendomsværdiskatten som anført i Sagsøgerens påstande, da en udleje af ejendommen, og dermed en hindring af, at Sagsøgeren selv råder over den pågældende del af ejendommen, berettiger til en nedsættelse af ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11

At

Sagsøgeren er berettiget til nedslag på 75 % af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1 og stk. 2, da Sagsøgeren både erhvervsmæssigt har udlejet 25 % af boligen, der er anvendt til lagerlokale, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 1. punktum, ligesom Sagsøgeren selvsagt ikke har haft rådighed over boligen, da Sagsøgeren har været fraflyttet boligen, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, eller dennes analogi

At

formålet med ejendomsværdiskat netop er at beskatte værdien af egen bolig, dvs. af dennes anvendelse som egen bolig, men at dette har Sagsøgeren jo netop ikke gjort i nærværende sag uanset hvordan denne sag "vendes og drejes", og vurderingen efter ejendomsværdiskatteloven er således ikke den samme som efter ligningslovens § 16, og hvor ligningslovens § 16, stk. 9 har til formål at beskatte den blotte "rådighed" over ejendommen, så har ejendomsværdiskatteloven alene til formål at beskatte den egentlige "brug" af ejendommen, dvs. at hvis man er fraflyttet ejendommen og ikke bebor ejendommen, så skal der heller ikke betales ejendomsværdiskat af ejendommen, og i nærværende sag er det dokumenteret, at Sagsøgeren i både 2003 og 2004 boede på ...2 samme med sin daværende samlever

At

Sagsøgeren derfor ikke skal beskattes af nogen ejendomsværdiskat for de omhandlede indkomstår, og i hvert fald slet ikke 100 % af ejendomsværdiskatten,

Sagsøger forbeholder sig ret til at fremkomme med yderligere påstande, anbringender og yderligere bevisførelse.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der blev gentaget og uddybet under proceduren:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at betingelserne for at foretage nedslag i ejendomsværdiskatten vedrørende ejendommen beliggende ...1, i indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007 er opfyldt, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

A skal som ejer af ejendommen betale ejendomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskatteloven § 2. Det er i udgangspunktet uden betydning for skattepligten, om A udnytter sin rådighed til beboelse eller ej, jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.H.3.5.4.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, sidste pkt., nedsættes ejendomsværdiskatten forholdsmæssigt i tilfælde af udlejning (hvor ejeren ikke benytter de skematiske regler i ligningslovens §§ 15 O og 15 P) med den til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.

A bærer som ejer bevisbyrden for, at ejendommen har været udlejet i indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007, og at udlejen havde et sådant omfang, at ejendomsværdiskatten som følge heraf skal nedsættes med 75 % som påstået. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Således er såvel eksistensen som omfanget af den påståede udleje i det hele udokumenteret. Der er ikke fremlagt lejekontrakter eller anden dokumentation for udlejningen. A har heller ikke selvangivet indkomst ved udlejning (og er ikke blevet beskattet heraf).

Det kan i den sammenhæng ikke anses for tilstrækkelig dokumentation, at andre personer måtte være tilmeldt adressen i CPR-registret.

Selv ved fremlæggelse af enkelte lejekontrakter og ved vidneførelse af angivelige lejere fandt landsretten det heller ikke dokumenteret, at A var afskåret sin råden over (en del af) ejendommen i indkomstårene 2001 - 2003, jf. SKM2012.1.ØLR.

Det er uden betydning for den skattemæssige vurdering af de omtvistede indkomstår, at A har selvangivet et nedslag i ejendomsværdiskatten i de efterfølgende indkomstår. A's nedslag i 2006, 2008, 2009 og 2010 er ikke blevet lignet af SKAT og er således ikke udtryk for en afgørelse fra SKATs side.

Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte ejendomsværdiskatten som opgjort og pålignet af SKAT.

A's udokumenterede anbringende om, at han i en periode angiveligt skulle have været bosiddende et andet sted end i ejendommen ...1, og at ejendommen i den mellemliggende periode skulle have været forsøgt solgt, er ligeledes uden betydning for ejendomsværdibeskatningen, jf. ejendomsværdibeskatningslovens § 11, stk. 1.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan lægges til grund, at sagsøger i indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007 ikke har ejet anden ejerbolig end den omstridte ejendom, ...1. Sagen rejser derfor ikke et spørgsmål om betaling af dobbelt ejendomsværdiskat.

Afgørende for om der skal betales ejedomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt., er, om ejendommen kan tjene til bolig for ejeren. Det er uden betydning, om ejeren har valgt at flytte ind i en anden bolig, hvis ejeren ikke samtidig er afskåret fra at udnytte sin ret til at råde over sin ejerbolig til beboelse.

Sagsøger har ikke ført bevis for, at hans ret til at bebo ejendommen ...1 helt eller delvist var afskåret i indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007 på grund af udlejning. At A har selvangivet et nedslag i ejendomsværdiskatten i indkomstårene 2006, 2008, 2009 og 2010, der ikke er blevet lignet af SKAT, er uden betydning for afgørelsen.

Derfor skal Skatteministeriet frifindes.

Sagsomkostninger er fastsat til 50.000 kr., hvoraf 873 kr. dækker udgifter til materialesamling, mens det resterende beløb er et skønsmæssigt fastsat passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand henset til sagens værdi, forløb og udgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.