Dato for udgivelse
04 Nov 2014 11:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Jan 2014 10:30
SKM-nummer
SKM2014.756.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Roskilde, BS 8A-719/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Betalingsstandsning og konkurs
Emneord
Kassekredit, moms, insolvens
Resumé

Byretten fastslog i relation til konkurslovens § 67, at den relevante periode for selskabets ind- og udbetalinger var hele omstødelsesperioden fra tre måneder før fristdagen og indtil dekretets afsigelse. Endvidere skulle omsætningsaktiver omfattet af et virksomhedspant inddrages i vurderingen efter § 67, fordi pantet ikke var tiltrådt på tidspunktet for den omstridte indbetaling, ligesom en uudnyttet kassekredit var relevant for vurderingen. Der var derfor ikke grundlag for omstødelse efter konkurslovens § 67.

Retten udtalte videre, at der ikke påhvilede SKAT en undersøgelsespligt, selvom det indbetalte beløb ikke svarede til de forfaldne krav, og retten fandt derfor allerede på den baggrund ikke, at SKAT havde været i ond tro, hvorfor heller ikke konkurslovens § 74 kunne føre til omstødelse.

SKAT blev herefter frifundet.

Reference(r)

Konkursloven § 67
Konkursloven § 74

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 G.A.3.4.1.4.9.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 G.A.3.4.1.4.9.10


Parter

H1 A/S (tidl. H1x A/S) under konkurs
(adv.fm. Mark Polczynski)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Thomas Krarup)

Afsagt af byretsdommer

Linda Lauritsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om omstødelse efter konkurslovens § 67 eller § 74 af en momsindbetaling til SKAT.

Sagsøgeren, H1 A/S (tidl. H1x A/S) under konkurs, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, SKAT, tilpligtes til sagsøger at betale 143.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte, SKAT har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

H1x A/S (frem over kaldet selskabet) overgik den 1. januar 2012 til kvartalsafregning af moms.

Momsen for november 2011 forfaldt den 27. december 2011, og momsen for december 2011 forfaldt den 25. januar 2012.

Medarbejderne blev opsagt den 31. januar 2012 og blev fritstillet den 29. februar 2012.

Den 15. februar 2012 afsendte SKAT rykker vedrørende momsrestance for november 2011. Den 24. februar 2012 indbetalte selskabet 143.000 kr. til SKAT.

Der blev af fagforeningen G1 indgivet konkursbegæring med fristdag den 14. marts 2012.

F1 Bank opsagde sit engagement med selskabet og tiltrådte sit virksomhedspant den 23. marts 2012.

Der blev afsagt konkursdekret den 2. april 2012.

Retssagen er anlagt den 4. april 2013.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2, men dommen indeholder dog en gengivelse af de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen.

Forklaringer

A har som vidne indkaldt af sagsøger forklaret blandt andet, at han var medejer af selskabet, og han varetog som administrerende direktør den daglige ledelse af selskabet. Virksomheden havde igennem 50 år produceret ... men fik nu 70% af sin omsætning som distributør og grossist for en enkelt fabrikant. Siden 2008 var omsætningen faldet, og i slutningen af 2011 tog man kontakt til en virksomhedsbørs for at finde en investor eller en køber til virksomheden.

Banken fulgte aktivt med i selskabets drift. På revisorens anbefaling blev der holdt et møde med advokat NB. Det var vigtigt for selskabet at leve op til forpligtelserne som virksomhedsejer, og man ville gerne fortsætte med at opføre sig korrekt, som man altid havde gjort. På mødet med advokaten og revisoren den 26. januar 2013 blev det vedtaget at gøre virksomheden så attraktiv som muligt med henblik på et salg. En eventuel køber kunne måske ikke få tilladelse til at overtage agenturet, og så ville varelageret miste betydelig værdi. Derfor var det vigtigt at få solgt varelageret. På mødet blev det også aftalt, at medarbejderne skulle opsiges, for det var ikke sikkert, at en eventuel køber ville overtage personalet. Den 26. januar 2012 besluttede man også at nøjes med at betale rådgivere og myndigheder.

Medarbejderne blev opsagt den 31. januar 2012 og blev orienteret om, at man prøvede at finde en køber til virksomheden. I hele februar var der normal drift, og salget blev varetaget normalt ude hos kunderne, ligesom der fortsat skete produktion. Der var dog tale om en kedelig periode, og han blev rykket for betalinger og måtte udsætte visse betalinger. Selskabet havde kørt på sit kreditmaksimum i banken i lang tid, og siden januar 2012 havde der ikke været mulighed for at betale gælden, idet der skulle være penge til de nye forpligtelser. Man kan ikke sige, at det var en "going concern".

Den 24. februar 2012 blev afholdt et nyt møde med revisoren og advokaten.

Det blev nævnt, at det ekstra salg, der var sket, havde medført en højere moms. Rådgiverne mente, at det var bedst at indbetale ekstra moms, idet der havde været et ekstraordinært salg af varelageret indtil den 24. februar 2012. Selskabets revisor kom ud i virksomheden og lavede en beregning og foretog indbetaling til SKAT samme dag. Han ved ikke, hvorfor momsen blev betalt på et indbetalingskort, der vedrørte moms for november 2011. Han mener ikke, at virksomheden orienterede SKAT om, hvilken periode momsindbetalingen vedrørte. Selskabet havde ikke orienteret SKAT om selskabets økonomiske problemer, herunder at selskabet ikke kunne betale sine kreditorer.

Medarbejderne var på arbejde indtil den 29. februar 2012 og arbejdede fortsat med henholdsvis produktion og salg til kunderne.

Indtil banken opsagde sit engagement, havde banken ikke givet selskabet besked om, at selskabet ikke kunne bruge kassekreditten. Der blev først lukket for kassekreditten efter, at medarbejderne var fratrådt.

I marts 2012 skete et delsalg af virksomheden. På grund af omkostningerne indgav selskabet ikke selv konkursbegæring men ventede, til fagforeningen G1 indgav konkursbegæring.

Revisor NJ har som vidne indkaldt af sagsøger forklaret blandt andet, at hun har været ansat som revisor i 24 år. Siden 2002 har hun varetaget revisionsopgaver for H1x A/S. Selskabet havde altid haft en god indtjening, men det gik dårligere efter finanskrisen. I november 2012 begyndte man at holde krisemøder, og der blev afholdt møder med banken og med en mægler fra en virksomhedsbørs. Der var møder hele tiden, også med banken. Hun kan i et notat fra en telefonsamtale, som hun og hendes chef havde med selskabets bank, se, at alle var enige om at arbejde for at få mest muligt ud af selskabets værdier, og at der ikke måtte udføres nogen dispositioner, der ville medføre tab fra kreditorerne. Ligeledes var alle enige om, at alle skulle behandles ordentligt, og at kreditorernes stilling ikke måtte forringes.

Den 26. januar deltog hun i et møde med advokat NB og selskabets ledelse. Der var enighed om, at selskabet skulle ophøre med at betale gammel gæld, og at selskabet skulle begyndte at realisere varelageret. Der var dels tale om at sælge færdigvarer fra lageret, og der var dels tale om at producere. Advokaten rådgav om, at man ikke måtte stille kreditorerne dårligere, og at man ikke måtte påføre kreditorerne omkostninger ved denne realisering.

Den 31. januar 2012 blev personalet sagt op. Medarbejderne blev ikke fritstillet men mødte ind. Der var masser af ordrer, men man undlod at købe nye materialer ind, og selskabet havde masser af råmateriale.

Igennem februar 2012 var der fortsat adskillige møder, herunder med en mulig køber, som ønskede at købe noget af virksomheden. Der var møde med denne mulige køber den 23. februar 2012. Købet blev ikke til noget.

Den 24. februar 2012 mødtes hun og advokat NB med bestyrelsen. Det blev besluttet at "kaste håndklædet i ringen". Man valgte at undlade at betale løn for februar, og man var klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før selskabet ville blive erklæret konkurs. Hun og A tog ud i virksomheden, og sammen med bogholderen IH lavede vidnet en oversigt over det salg, der havde fundet sted i perioden fra 26. januar til 24. februar 2012. Der havde i perioden været et varesalg og en udgående moms på ca. 185.000 kr. Hvis ikke momsen af den ekstra indtægt i perioden blev indbetalt til SKAT, ville dette forringe SKATs stilling.

Vidnet mente, at der måtte være nogle omkostninger, der kunne trækkes fra. Hun kunne se, at der havde været et varekøb hos den største leverandør, og momsen af dette trak hun fra. Hun fratrak også fragt i forbindelse med salg samt honorar til bestyrelsesmedlemmet advokat SH og salær til advokat NB og salær til hendes eget revisionskontor. Der var en del køb i perioden, som hun valgte at undlade at fratrække. Hun udregnede momsen og afrundede den til 145.000 kr. Det var en meget usædvanlig fremgangsmåde, og hun har ikke prøvet at gøre sådan noget tidligere. Normalt er balancen afgørende for, hvad der indberettes til SKAT.

Hun kunne ikke komme til at indberette for perioden 26. januar til 24. februar 2012, idet der ikke var åbnet for momsindberetningen for denne periode. Hun kan huske, at hun den pågældende dag var meget presset tidsmæssigt, idet hun samme dag skulle af sted på skiferie.

Momsen blev afregnet for at undgå at forringe SKATs stilling. Taktikken var, at man ikke ville betale den gamle gæld, og at man ikke ville påføre kreditorerne nye udgifter i en periode, hvor man realiserede varelageret og gjorde virksomheden parat til salg.

SKAT blev ikke orienteret om, hvilken periode momsen vedrørte. Hun har ikke orienteret SKAT om selskabets økonomiske problemer, og hun har ikke haft nogen forhandlinger med SKAT. I øvrigt var der vist kun en enkelt restance til SKAT, idet selskabet altid har gjort meget for at betale enhver sit.

Advokat NB har som vidne indkaldt af sagsøger forklaret blandt andet, at han fortrinsvis beskæftiger sig med konkurs, gældssanering og rekonstruktion. Han deltog den 26. januar 2012 i et møde på revisors kontor med blandt andre A. Vidnet havde på forhånd fået tilsendt balancer, kreditorlister mv. men kendte ellers ikke noget til H1x A/S. Der var fortsat en lille mulighed for at sælge virksomheden. Hvis det ikke lykkedes at sælge virksomheden, var alternativet, at der skulle reddes, så meget der kunne reddes, med andre ord skulle man have så meget ud af varelageret som muligt. Der var tale om både et færdigvarelager og en del materiale, som medarbejderne kunne forarbejde. Der var ingen tvivl om, at økonomien var så dårlig, at selskabet var lukningstruet.

Han vurderede, at man ikke kunne tillade sig at stifte ny gæld. Det ville måske ikke direkte være skyldnersvig, men det ville være tæt på, hvis man stiftede ny gæld på dette tidspunkt. Han vurderede, at selskabet var så lukningstruet, at der ikke måtte betales gammel gæld men kun ske betaling af nye krav. Dette mindede lidt om en betalingsstandsning. Banken var usædvanlig positiv overfor selskabet, fordi BA og hans bror havde drevet virksomheden længe. Derfor var banken indstillet på at undlade at lukke for kreditten, og banken ville således gerne finansiere den fortsatte driftsperiode. Banken havde virksomhedspant, og der var vist også en kaution fra BAs ejendomsselskab og holdingselskab. Vidnet har ikke selv haft kontakt med banken.

Under mødet den 26. januar 2012 rådede han selskabet til at undlade at stifte ny gæld, for det kunne man ikke tillade sig. Han rådede samtidig selskabet til at undlade at betale gammel gæld og til at forsøge at sælge virksomheden og få så meget ud af varelageret og medarbejderne som overhovedet muligt, ligesom banken skulle orienteres løbende.

Han rådgav selskabets ledelse til at sørge for at betale til SKAT. Vidnet betragtede forpligtelser opstået efter 26. januar 2012 som ny gæld, som skulle betales. BA på 80 år var meget ked af det, og nevøen A var også meget presset. Begge var bevidste om, at ingen skulle påføres nye tab. Vidnet gav dem ingen juridisk redegørelse for ledelsesansvaret, men det blev omtalt.

Han havde ingen dialog med nogen af selskabets kreditorer. Han har således ikke oplyst SKAT om, at selskabet ikke længere kunne betale sine kreditorer. Så vidt han ved, blev ingen kreditorer - bortset fra banken - orienteret.

Den 24. februar 2012 deltog han på ny i et møde hos revisoren. Det var ikke lykkedes at sælge virksomheden. Han kan huske, at revisoren skulle på skiferie samme dag. Revisoren kørte ud til selskabet og lavede angivelser til SKAT. Vidnet havde instrueret ledelsen i at få styr på perioden fra 26. januar til 24. februar 2012. Hvis der var opstået gæld i denne periode, skulle denne gæld betales. Driften i denne periode havde på mange måder været ordinær, for medarbejderne producerede, og salgsarbejdet fortsatte. Det var derfor vigtigt at adskille betalingerne for driftsudgifterne i denne periode fra betaling af gammel gæld.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, H1 A/S (tidl. H1x A/S) under konkurs, har til støtte for sin påstand gjort gældende, at momsindbetalingen vedrørte perioden 27. januar til 24. februar 2012. Indbetalingen skete alene på grund af ledelsens frygt for at ifalde et ledelsesansvar, hvis ikke momsen for 1. kvartal 2012 blev afregnet til SKAT.

Momsbetalingen er omstødelig efter konkurslovens § 67, stk. 1, idet momsindbetalingen skete senere end 3 måneder før fristdagen med et beløb, som afgørende forringede selskabets betalingsevne, ligesom betalingen ikke fremtrådte som ordinær. Betalingen til SKAT kunne alene ske, fordi selskabet efter råd fra sin advokat undlod at betale øvrige kreditorer. På betalingstidspunktet var selskabet under afvikling, og en sammenligning med såvel aktivmassen som de løbende ind- og udbetalinger er derfor relevant for at vurdere, om betalingen afgørende forringede selskabets betalingsevne.

I forhold til aktivmassen er det relevant at sammenligne betalingen med den ubehæftede aktivmasse på betalingstidspunktet. Alle omsætningsaktiverne var virksomhedspantsat til banken, og der var reelt under 5.000 kr. i likvide midler, der kunne anvendes til betalinger. Der var således på betalingstidspunktet reelt ingen ubehæftede aktiver, der kunne realiseres og anvendes til betaling af selskabets øvrige kreditorer. Selskabets betaling til SKAT på 143.000 kr. udgjorde i forhold til de ubehæftede aktiver 235 %.

Selskabets uudnyttede trækningsret på kassekreditten skal ikke tillægges vægt, idet selskabet efter aftale med banken havde solgt ud af varelageret og dermed realiseret virksomhedspantet for at opnå den højst mulige værdi ved et frit salg, ligesom selskabet forinden havde misligholdt et valutalån på 3.150.000 kr. Selskabet havde således reelt ikke nogen trækningsmulighed på kassekreditten på tidspunktet for momsindbetalingen.

Ved likviditetsvurderingen er det relevant at sammenligne med de samlede ind- og udbetalinger fra betalingstidspunktet og indtil fristdagen. Momsindbetalingen udgjorde henholdsvis 47 % og 58 % af de samlede ind-og udbetalinger i perioden fra momsindbetalingen den 24. februar 2012 og indtil fristdagen den 14. marts 2012. Det bestrides, at den relevante sammenligningsperiode er fra 3 måneder før fristdagen og indtil dekretdagen.

Når der henses til størrelsen af momsindbetalingen sammenholdt med aktivmassen og de samlede ind- og udbetalinger på selskabets konto, er det godtgjort, at momsindbetalingen afgørende forringede selskabets betalingsevne.

Momsindbetalingen fremtrådte ikke som ordinær. Indbetalingen skete alene for at undgå at ifalde et ledelsesansvar. Dette må have stået SKAT klart, idet indbetalingen ikke stemte overens med størrelsen på selskabets momsrestancer for november og december 2011. Da betalingen alene var begrundet i den nært forestående konkurs, kan indbetalingen ikke karakteriseres som ordinær. Hvis der ikke havde været risiko for en nært forestående konkurs, ville betalingen aldrig være sket. Betalingen fremtræder heller ikke som ordinær, når der sammenlignes med de øvrige ind- og udbetalinger i perioden. SKATs gode eller onde tro har ingen betydning for vurderingen af, om betalingen fremtrådte som ordinær. SKAT har bevisbyrden for, at betalingen fremtrådte som ordinær, og SKAT har ikke løftet denne bevisbyrde.

Momsindbetalingen er derfor omstødelig i medfør af konkurslovens § 67, stk. 1. Da SKAT således har modtaget en omstødelig momsindbetaling efter konkurslovens § 67, stk. 1, skal SKAT fralægge sig den berigelse, som SKAT har fået, jf. konkurslovens § 75, stk. 1. Berigelsen er på 143.000 kr.

Subsidiært har sagsøger gjort gældende, at momsindbetalingen er omstødelig i medfør af konkurslovens § 74, idet SKAT på utilbørlig måde er blevet begunstiget på de øvrige fordringshaveres bekostning. Selskabet var insolvent på betalingstidspunktet, hvilket understøttes af, at selskabet 5 dage efter indbetalingen til SKAT ikke udbetalte løn til de ansatte, hvorefter fagforeningen G1 indgav konkursbegæring mod selskabet. SKAT kendte eller burde kende de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. Dette understøttes af, at beløbets størrelse ikke stemte med restancerne for november og december 2011. Indbetalingen havde en så mistænkelig karakter, at SKAT burde have undersøgt selskabets forhold nærmere, og SKATs undladelse heraf har bragt SKAT i ond tro om de omstændigheder, som gjorde betalingen utilbørlig. Momsindbetalingen er således omstødelig i medfør af konkurslovens § 74, og SKAT skal efter konkurslovens § 76 betale erstatning efter de almindelige regler svarende til 143.000 kr.

Sagsøgte, SKAT har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at momsindbetalingen hverken er omstødelig efter konkurslovens § 67 eller konkurslovens § 74.

Momsindbetalingen blev af SKAT afskrevet på selskabets momsrestance for november og december 2011, som forfaldt henholdsvis den 27. december 2011 og den 25. januar 2012. Selskabets indbetaling skete på det indbetalingsnummer, som fremgik af den automatisk genererede rykkerskrivelse for restancen vedrørende november 2011. Selskabet angav ikke, hvilken periode betalingen vedrørte, og SKAT var som kreditor derfor berettiget til at vælge, hvilken restance beløbet skulle afskrives på.

Momsperioden for 1. kvartal 2012 udløb først med udgangen af marts 2012 med forfald den 10. maj 2012. Momskravet for 1. kvartal 2012 var således ikke stiftet den 24. februar 2012, hvor indbetalingen skete til SKAT, og hvis indbetaling skulle være afregning af momstilsvar for 1. kvartal 2012, ville der være tale om en forudbetaling. Konkurslovens § 67 er ikke anvendelig på forudbetalinger men finder kun anvendelse på betaling af allerede stiftet gæld.

Yderligere har boet ikke har dokumenteret, at momsindbetalingen afgørende forringede selskabets betalingsevne. Ved en vurdering heraf må det tages i betragtning, om beløbet havde en sådan størrelse, at det var umiddelbart klart for udenforstående, at selskabets mulighed for at føre virksomheden videre i afgørende grad blev forringet. I denne forbindelse skal beløbet ses i forhold til både skyldners likviditet og samlede aktivmasse.

For så vidt angår selskabets likviditet skal betalingen ses i forhold til selskabets generelle økonomi i hele omstødelsesperioden fra 3 måneder før fristdagen frem til konkursen, altså i perioden fra 15. december 2011 til den 2. april 2012. Selskabets drift var hverken indstillet eller afviklet på indbetalingstidspunktet den 24. februar 2012. Boet har valgt ikke at fremlægge kontoudtog for en periode før den 2. januar 2012, men af de fremlagte kontoudtog kan det ses, at momsindbetalingen ikke sprang i øjnene blandt ind- og udbetalingerne i denne periode, ligesom det kan konstateres, at selskabet også betalte til andre kreditorer efter momsindbetalingen. Yderligere havde selskabet et kreditmaksimum på 2.000.000 kr., og kreditten var umiddelbart før momsindbetalingen kun udnyttet med 900.247 kr. Selskabet havde således betydelige likvide midler til rådighed i form af den uudnyttede kreditfacilitet, og momsindbetalingen udgjorde alene en udnyttelse på 13 % af den uudnyttede del af den bevilgede kredit. Banken opsagde først kreditten den 23. marts 2012.

For så vidt angår selskabets aktivmasse skal også omsætningsaktiver omfattet af virksomhedspantet tages i betragtning. Selskabet kunne fortsat udskille aktiver fra virksomhedspantet, indtil banken tiltrådte sit virksomhedspant den 23. marts 2012. Værdien af selskabets let omsættelige færdigvarebeholdning og varedebitorer på henholdsvis 943.413 kr. og 2.521.936 kr. bør derfor inddrages i vurderingen.

Set i forhold til selskabets likviditet og aktivmasse kan momsindbetalingen på 143.000 kr. ikke anses for at have forringet selskabets betalingsevne afgørende, og betalingen kan derfor ikke omstødes efter konkurslovens § 67, stk. 1, 3. led.

I øvrigt fremtrådte momsindbetalingen den 24. februar 2012 som ordinær, og også af denne grund er indbetalingen ikke omstødelig efter konkurslovens § 67, stk. 1. Der var tale om betaling af selskabets løbende momstilsvar, og restancerne for november og december 2011 var forfaldet kort tid før indbetalingen, nemlig den 27. december 2011 og den 25. januar 2012. Der må gælde en klar formodning om, at en indbetaling til SKAT er ordinær, idet det er højst usandsynligt, at en skyldner vil begunstige SKAT og samtidig afgørende forringe muligheden for at føre virksomheden videre på de øvrige kreditorers bekostning.

Ledelsens subjektive hensigter med at foretage betaling til SKAT er uden betydning for vurderingen af, om betalingen fremstod som ordinær, idet der ved vurderingen lægges vægt på dispositionens objektive karakter og fremtoning. Der er således tale om en objektiv vurdering af, om de ydre - for omverdenen kendelige - faktorer peger på, at betalingen var eller ikke var af ekstraordinær karakter. SKAT var på betalingstidspunktet utvivlsomt i god tro om selskabets økonomiske vanskeligheder. Betalingen fremtrådte åbenlyst som ordinær for omverdenen, herunder for SKAT.

Indbetalingen er heller ikke omstødelig efter bestemmelsen i konkurslovens § 74. Betalingen var ikke utilbørlig, og SKAT hverken kendte eller burde have kendt til selskabets insolvens eller til de omstændigheder, der eventuelt gjorde betalingen utilbørlig. Konkursboet har ikke løftet sin bevisbyrde for, at betalingen var utilbørlig eller for, at SKAT kendte eller burde kende til insolvensen og til de omstændigheder, der eventuelt gjorde dispositionen utilbørlig. Der kan ikke pålægges SKAT en undersøgelsespligt i forhold til betalinger, som ikke nøjagtigt stemmer overens med en skyldig restance. Den enkelte skatteyder har selv pligt til at angive og afregne betalinger til SKAT. SKAT var utvivlsomt i god tro om selskabets insolvens på betalingstidspunktet. Inddrivelsesforløbet med fremsendelse af en enkelt automatisk genereret rykker understøtter, at SKAT ikke var bekendt med selskabets insolvens på betalingstidspunktet.

Endelig har SKAT gjort gældende, at SKAT skal tillægges omkostninger i den høje ende af taksterne, idet skriftvekslingen har været omfattende, blandt andet fordi boet ikke har fremlagt de nødvendige oplysninger, herunder om kreditter og kontoudtog.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten må efter bevisførelsen lægge til grund, at selskabet ikke gjorde SKAT opmærksom på, hvilken periode momsindbetalingen vedrørte, ligesom det må lægges til grund, at selskabet anvendte det indbetalingsnummer, som vedrørte selskabets restance for november 2012. Retten finder, at SKAT under disse omstændigheder har været berettiget til at anvende indbetalingen til afskrivning på selskabets restance for november og december 2011, der forfaldt henholdsvis den 27. december 2011 og den 25. januar 2012.

Retten finder, at boet ikke har godtgjort, at momsindbetalingen afgørende forringede selskabets betalingsevne.

Retten har ved denne vurdering navnlig henset til, at selskabet på betalingstidspunktet havde en stor uudnyttet trækningsret på kassekreditten, og at banken først opsagde engagementet den 23. marts 2012.

Momsindbetalingen må ses i sammenhæng med ind- og udbetalinger i en periode på 3 måneder før fristdagen og indtil dekretdagen, altså i perioden 15. december til 2. april 2012, og det bemærkes i denne forbindelse, at driften ikke var indstillet, da momsindbetalingen skete. Retten finder ligeledes, at de virksomhedspantsatte omsætningsaktiver bør medregnes ved beregningen af selskabets aktivmasse på betalingstidspunktet, idet banken på tidspunktet for momsindbetalingen ikke havde tiltrådt sit virksomhedspant.

Yderligere finder retten, at momsindbetalingen under hensyn til omstændighederne har fremtrådt som ordinær, idet retten navnlig lægger vægt på beløbets størrelse i forhold til restancerne fra november og december 2012 og på, at disse restancer kun havde været forfaldne i henholdsvis under 2 måneder og under 1 måned.

Retten må efter bevisførelsen lægge til grund, at SKAT ikke var bekendt med selskabets økonomiske vanskeligheder og heller ikke burde være bekendt hermed. Det kan ikke antages, at der påhviler SKAT en særlig undersøgelsespligt, når SKAT modtager en betaling, der ikke er i fuld overensstemmelse med SKATs forfaldne krav. Allerede af denne grund findes konkurslovens § 74 ikke at kunne påberåbes af boet til støtte for, at momsindbetalingen kan omstødes.

Som følge af det anførte frifindes SKAT i det hele for boets påstand.

Boet skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til SKAT med 30.000 kr. Dette beløb udgør et passende beløb til dækning af SKATs udgift til advokatbistand. Ved fastsættelsen af dette beløb har retten lagt vægt på sagens udfald og karakter og på sagsgenstandens størrelse og på omfanget af skriftvekslingen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, SKAT frifindes for den af sagsøger, H1 A/S (tidl. H1x A/S) under konkurs nedlagte påstand.

H1 A/S (tidl. H1x A/S) under konkurs skal inden 14 dage til sagsøgte, SKAT betale 30.000 kr. i sagsomkostninger.