Dato for udgivelse
03 Dec 2014 08:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Nov 2014 13:10
SKM-nummer
SKM2014.817.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, B-2555-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Lejefiksering, markedsleje, rådighed
Resumé

Et selskab havde erhvervet en landbrugsejendom, der har karakter af landsted. Efter at byretten havde fastslået, at hovedanpartshaverne havde haft mulighed for at disponere over ejendommen, og at selskabet derfor var skattepligtigt af den manglende lejeindtægt i medfør af statsskattelovens § 4 b), 1. pkt., jf. ligningslovens § 2, traf Landsskatteretten afgørelse om, at hovedanpartshaverne ikke havde fået stillet ejendommen til rådighed.

Landsretten fandt med henvisning til en række konkrete omstændigheder, at selskabet var skattepligtigt af lejeværdien, og at Landsskatterettens kendelser vedrørende hovedanpartshavernes personlige indkomst ikke kunne føre til et andet resultat.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4, litra b

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.C.2.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.B.3.5.3.2


Parter

H1 ApS
(advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Janni Christoffersen (kst.), Norman E. Cleaver og B. Vollmond

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 5. juli 2013 (BS 6-721/2012) er anket af H1 ApS med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 i forhold til den indankede dom nedsættes med yderligere 80.344 kr., og at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 i forhold til den indankede dom nedsættes med yderligere 146.704 kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Landsskatteretten har ved kendelser af 18. november 2013 truffet afgørelse vedrørende værdien af fri sommerbolig for anpartshaverne i H1 ApS DF, NL og DK. Kendelsernes begrundelser, der er enslydende, er sålydende:

"...

Ifølge ligningslovens § 16A, stk. 9, skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, sættes til ½ % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og ¼ % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens§ 16, stk. 5, 1. pkt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt. er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i ansættelsesforholdet får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligen, beror på en samlet konkret vurdering.

Tre retsmedlemmer finder, at det må lægges til grund, at erhvervelsen af landejendommen har været et led i driften af det overordnede selskab H1.1.1 Holding ApS, der har til formål at erhverve, sælge og udvikle ejendomme. Der er herved lagt vægt på, at det er dokumenteret, at hovedanpartshaverne har langvarig og intens erfaring med mange projekteringer af varierende størrelse, herunder G5. Erhvervelsen af omhandlede ejendom må herefter betragtes som erhvervelse af et driftsaktiv, hvorfor der ikke er formodning for privat rådighed. Der er herved endvidere lagt vægt på, at der er landbrugspligt og bopælspligt på ejendommen, der således er uegnet som sommerbolig, samt at landejendommen er beliggende i et område, hvor der i forvejen er campingplads og ferieområde. Hovedanpartshavernes personlige forhold med arbejdsmæssig spidsbelastning i sommerhalvåret og private boliger, familie og sommerboliger i Østdanmark gør i øvrigt, at det har formodningen imod sig, at hovedanpartshaverne skulle anvende landejendommen privat. Sidst bemærkes det, at dommen i selskabets sag ved byretten er anket, og at der således ikke er truffet endelig afgørelse i selskabets sag.

Retsformanden finder, at klageren er skattepligtig af fri bolig til rådighed i indkomståret 2007. Der er herved lagt vægt på, at klageren falder indenfor persongruppen i ligningslovens § 16 A, stk. 9, og at rådighedsfraskrivelse ikke er foretaget effektivt i indkomståret. Dette er uanset, at ejendommen efter den nu fremlagte dokumentation må anses for at være anskaffet som et anlægsaktiv.

Retsformanden finder endvidere, at hovedanpartshaver har haft delvis rådighed over ejendommen i perioden den 1. januar 2008 til den 14. august 2008, hvor rådigheden anses for effektivt fraskrevet ved skriftlig aftale med 3. mand, der er entreprenør på projektet ...1. Hovedanpartshaverne anses således ikke for at have privat rådighed over ejendommen efter den 14. august 2008. I perioden 1. januar til 14. august 2008 har hovedanpartshaverne ikke rådighed over den del af ejendommen, der er dokumenteret bortforpagtet til SM mod opfyldelse af landbrugspligten på ejendommen samt vedligeholdelse af samme. Hovedhus og 13,5 ha, der ikke er forpagtet bort skønnes til at udgøre en værdi på 3.612.000 kr. + 694.000 kr. = 4.306.000 kr. Beskatning på 16,25 % skal vedrøre perioden januar til august 2008 og deles mellem de 3 hovedanpartshavere. Den nærmere beregning overlades til SKAT.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten nedsætter skatteankenævnets afgørelse til 0 kr.

..."

Skatteministeriet har oplyst, at når kendelserne, der er afsagt på samme faktiske grundlag som byrettens dom, ikke er indbragt for domstolene, beror det udelukkende på ministeriets politik om som hovedregel ikke at indbringe Landsskatterettens kendelser for domstolene.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af NL, som har forklaret blandt andet, at brevet fra G1 var dateret den 3. december 2007 og ikke den 3. juli 2007. Det er oftest ham, som forestår papirarbejdet i forbindelse med koncernens ejendomskøb, og der var intet usædvanligt i processen i forbindelse med købet af ...1. De var sikre på, at de havde gjort en god handel, for ejendommen var oprindeligt udbudt til 17 mio. kr. Det er en ganske almindelig risikoberegning, der gør, at ejendommen blev udskilt i et selskab. Der var intet usædvanligt ved, at han ikke drøftede købet med sin hustru. DF var den første, som besigtigede ejendommen. Han og DF besigtigede senere ejendommen sammen, før de købte den.

De vidste, at der ville gå noget tid med kommunal sagsbehandling, før de kunne realisere salg af ejendommen. Derfor planlagde de at udleje den i en periode og købte i den anledning husholdningsredskaber og indbogenstande. De blev imidlertid af en ejendomsmægler frarådet at udleje huset, fordi det ville tiltrække store grupper af unge mennesker, som ville være hårde ved ejendommen. De overvejede at udleje til andre, men fik ikke rigtigt gjort noget ved det. Ejendommen ligger alene, og der var mange tyverier fra den, herunder blev olietanken tømt. Han var ikke til stede hver gang, slamsugeren var der.

Han skrev sit personnummer på indberetningen om bopælspligt, fordi der var en rubrik dertil. Ejendommen har ikke været udlejet på noget tidspunkt, og den er stadig til salg. Der er forhandlinger om at mageskifte den med en nybygget butik.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Appellanten har endvidere gjort gældende, at Landsskatterettens kendelser af 18. november 2013 er endelige og i konsekvens heraf må det lægges til grund, at ejendommen ikke har stået til rådighed for selskabets anpartshavere.

Indstævnte har heroverfor gjort gældende, at Landsskatterettens kendelser alene vedrører anpartshavernes personlige indkomst, og at landsretten derfor skal foretages en selvstændig bedømmelse af beskatningsgrundlaget for selskabet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Som anført af byretten har H1 ApS ikke ejet andre ejendomme end ...1. Denne ejendom har en anden karakter end de ejendomme, som de tre ultimative hovedanpartshavere, DF, NL og DK og deres selskaber i øvrigt har investeret i, idet der ikke er tale om en sædvanlig erhvervsejendom, men en landbrugsejendom, hvorpå der er opført en luksuriøs beboelse. I forbindelse med erhvervelsen forpligtede anpartsselskabet sig til at opfylde landbrugslovens bestemmelser og oplyste efterfølgende i erklæring af 25. juni 2009 over for Direktoratet for FødevareErhverv blandt andet, at DFs hustru DI ville tage bopæl på ejendommen. Der er ikke igangsat et projekt med henblik på omdannelse af ejendommen til ferieboliger, og driftsbygninger og jord er vederlagsfrit bortforpagtet. Der er fortsat ikke sket udlejning af boligen på trods af, at der kort efter ejendommens erhvervelse blev foretaget indkøb i ikke ubetydeligt omfang af køkkenudstyr, inventar mv., ligesom der blev tegnet abonnement på en tv-pakke hos Canal Digital. På baggrund heraf, og da der ikke er givet en plausibel forklaring af appellanten på, hvorfor anpartsselskabet herefter ikke udlejede boligen, findes det godtgjort, at beboelsen har været til fri rådighed for hovedanpartshaverne. Det bemærkes herved, at den i den udaterede allonge til optionsaftalen med G1 anførte bestemmelse om, at ejendommen ikke må anvendes, idet den skal være til G1s erhvervsmæssige rådighed, ikke kan antages at have hindret de ultimative hovedanpartshavernes rådighed over boligen. Som følge heraf tiltrædes det, at selskabet er fundet skattepligtig af lejeværdien. Herefter, og idet de af Landsskatteretten afsagte kendelser vedrørende hovedanpartshavernes personlige indkomst ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes byrettens dom.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 ApS betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 ApS betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.