Dato for udgivelse
23 Dec 2014 09:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 May 2014 13:43
SKM-nummer
SKM2014.878.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Århus, BS 10-2116/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Grundforbedring, fordelingsanlæg, vandforsyning
Resumé

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af vandforsyningsledninger internt på skatteyderens ejendom. Landsskatteretten havde ved kendelse af 17. juni 2013 givet skatteyderen fradrag for nogle af de på ejendommen værende vandforsyningsledninger. Sagen drejede sig således om, hvorvidt skatteyderen også var berettiget til fradrag for de resterende vandforsyningsledninger på ejendommen.

Skatteyderen fik ikke medhold i, at skatteyderen var berettiget til yderligere fradrag for de interne vandforsyningsledninger. På baggrund af vandforsyningsledningernes forløb langs de på ejendommen opførte bygninger og grundens begrænsede størrelse fandt retten, at de omhandlede vandforsyningsledninger ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg, som betjener en større del af ejendommen, men derimod et internt fordelingsanlæg, der ikke øger grundens værdi i ubebygget stand, jf. den dagældende vurderingslovs § 17 sammenholdt med § 13.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Vurderingsloven § 18 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 H.A.3.3.2

Redaktionelle noter

 

 

 


Parter

H1
(advokatfuldmægtig Claus Rosenkilde)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Grith Rosleff

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren ved vurderingerne for årene 2001-2005 er berettiget til yderligere fradrag efter den dagældende vurderingslovs § 17 for udgifter til etablering af vandforsyningsledninger internt på sagsøgerens ejendom.

Sagsøgeren, H1, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at en eller flere af de på bilag 2 med blå farve markerede vandforsyningsledninger har karakter af hovedanlæg, og at sagen hjemvises til vurderingsmyndigheden med henblik på den beløbsmæssige opgørelse af fradragsansættelsen ved vurderingerne 2001-2005 af ejendommen beliggende ...1.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 4. oktober 2013.

Oplysningerne i sagen

Sagen vedrører ejendommen beliggende ...1. Ejendommen er en beboelsesejendom indeholdende 20 beboelseslejligheder og et fælleshus. Grundarealet er på 6.067 m2.

H1 købte ejendommen ved betinget skøde underskrevet af sælger den 14. november 1998. Der er enighed om, at de i sagen omhandlede vandforsyningsledninger blev etableret i 1999 i forbindelse med, at der blev opført boliger på grunden.

Et oversigtskort, sagens bilag 2, hvoraf boligernes placering og vandforsyningsledningernes forløb fremgår, er optaget som bilag til dommen.

Landsskatteretten har den 5. juli 2013 afsagt kendelse i sagen. For så vidt angår fradrag for udgifter til vandforsyning traf Landsskatteretten følgende afgørelse:

"...

Efter en vurdering af de fremlagte oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig og tydelig dokumentation for, at hele den påståede udgift til vandforsyning vedrører anlæg af fradragsberettigede hovedledninger.

Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at den del af vandledningsnettet, som løber fra matrikelgrænsen til stophanen på ejendommen, kan anses som fradragsberettiget hovedforsyningsledning. Den øvrige del af ledningsnettet, som er etableret langs med bygningerne, anses for at være så tæt knyttet til bebyggelsen og dens placering på ejendommen, at denne del af ledningsnettet ikke bevirker en værdistigning af grunden i ubebygget stand.

...

Landsskatteretten godkender herefter fradrag for udgifter til vandforsyningsanlæg med 11.931 kr.

..."

Parternes synspunkter

H1 har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal meddeles fradrag, er reguleret i den tidligere vurderingslovs §§ 17 og 18. Der skal være tale om grundforbedring, der bevirker en stigning i grundværdien, og den skal være bekostet af grundejeren. Formålet med bestemmelsen er at friholde forbedringer for beskatning, således at grundejere motiveres for at forbedre grundene. Ved traditionel parcelhusbebyggelse gives der alene fradrag for udgifter til forbedringer udenfor parcellerne, men på storparceller, som den i sagen omhandlede, gives der tillige fradrag for hovedanlæg beliggende på ejendommen, jf. SKM2013.369.HR.

De vandforsyningsledninger, der er markeret med blåt på bilag 2, er hovedledninger, idet de betjener en større del af ejendommen. Hvis der havde været udstykket grunde til en traditionel rækkehusbebyggelse, hvor husene var beliggende som andelsboligerne, ville ledningerne have været fradragsberettigede. At der meddeles fradragsret for hovedledninger i parcelhusbebyggelse fremgår bl.a. af SKM2009.323.VLR, hvor der mellem parterne var enighed om, at der var fradragsret for en vandforsyningsledning, der var beliggende langs en vej inde i en parcelhusbebyggelse. For at ligestille andelsboligbebyggelse og anden bebyggelse, skal der meddeles fradragsret.

H1 har endvidere henvist til SKM2013.819.BR og SKM2013.845.BR. Ingen af disse afgørelser er anket. Dette er derimod tilfældet for mange af de afgørelser, som Skatteministeriet har påberåbt sig, og hvor der lægges vægt på at ledningerne følger bygningerne og derfor ikke er grundforbedrende og fradragsberettigede.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at de på bilag 2 markerede vandledninger ikke udgør et fradragsberettiget hovedanlæg. For at der kan meddeles fradrag, skal arbejdet, jf. vurderingslovens § 13 og SKM2013.369.HR, have medført en stigning i grundens værdi i ubebygget stand, under hensyn til grundens beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om vandforsyningsledningerne på grunden har en selvstændig værdi for grunden uafhængig af den aktuelle bebyggelse. H1 har bevisbyrden for, at anlæggene har tilført grunden en sådan værdiforøgelse, og denne bevisbyrde har H1 ikke løftet. Ledningerne følger nøje bebyggelsen, og da de alene kan anvendes til det konkrete byggeri, har de karakter af stikledninger. Hertil kommer, at der er tale om en mindre grund på 6.067 m2.

Skatteministeriet har henvist til SKM2013.879.HR, SKM2013.536.ØLR, SKM2013.388.VLR, dom af 3. april 2014 fra byretten, dom af 28. marts 2014 fra byretten, SKM2013.867.BR, SKM2014.97.BR, SKM2013.760.BR, SKM2013.774.BR.

Rettens begrundelse og afgørelse

Højesteret har ved dom af 8. maj 2013 fastslået, at der i overensstemmelse med SKATs praksis for større ejendomme udlagt til f.eks. tæt, lav bebyggelse med andelsboliger kan gives fradrag for hovedanlæg på linje med adgangen til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, der øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer. Der kan således gives fradrag for et hovedanlæg bestående af f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg.

Landsskatteretten har i nærværende sag fundet, at alene den del af vandledningsnettet, som løber fra matrikelgrænsen til stophanen på ejendommen, kan anses som fradragsberettiget hovedforsyningsledning. Den øvrige del af ledningsnettet, som er etableret langs med bygningerne, anses for at være så tæt knyttet til bebyggelsen og dens placering på ejendommen, at denne del af ledningsnettet ikke bevirker en værdistigning af grunden i ubebygget stand.

H1 har ikke godtgjort, at Landsskatterettens skøn er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at vandforsyningsledningerne nøje følger bebyggelsen inde på grunden. Ledningerne har således - også som følge af grundens begrænsede størrelse - karakter af et internt fordelingsanlæg, der ikke øger grundens værdi i ubebygget tilstand, jf. den dagældende vurderingslovs § 17, sammenholdt med § 13.

Som følge heraf frifindes Skatteministeriet.

H1 har tabt sagen og skal derfor betale 20.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Retten har lagt vægt på sagens udfald, omfang og dens begrænsede økonomiske værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal H1 betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.