Dato for udgivelse
19 Dec 2014 06:39
SKM-nummer
SKM2014.864.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
11-0301880
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Motorkøretøjer
Emneord
brugte biler, 0-sats, momsregistreret, listesystem
Resumé

En virksomheds salg af brugte biler til udenlandske opkøbere ansås ikke for omfattet af betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for salg til 0-sats, og virksomheden ansås for pligtig til at svare moms vedrørende biler, hvor det ikke kunne konstateres, at disse befandt sig uden for Danmark.

 

Reference(r)

Momsloven §§ 4, stk. 1, 34, stk. 1, nr. 1
Momsbekendtgørelsen § 41, stk. 2

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit D.A.10.1.1.


Klagen skyldes SKATs afgørelse om, at betingelserne for salg af brugte biler til 0-sats ikke var opfyldt, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist, jf. nærmere nedenfor.

Faktiske oplysninger
H1 (herefter virksomheden) blev momsregistreret den 19. marts 1999. Virksomheden driver blandt andet aktiviteter med salg af brugte biler til opkøbere i udlandet. 

Sagen omhandler 32 biler solgt i 2008 til de to virksomheder i Y2, G1 og G2. SKATs afgørelse om moms af salg af biler til G3 er således ikke indbragt for Landsskatteretten. Virksomheden har desuden klaget over SKATs afgørelse om tilbagebetaling af godtgjort registreringsafgift for de samme biler, jf. rettens j.nr. X1.

Fakturaerne 7221, 7230 og 7232 for salg til G1 er dateret den 25. juli 2008, 15. september 2008 og 25. oktober 2008, medens fakturaerne 7219 og 7247 til G2 er dateret den 29. april 2008 og 21. november 2008.  Fakturaerne er udstedt uden opkrævning af moms. Det er ikke angivet på fakturaerne, hvad årsagen hertil var.

Med henvisning til SKATs pjece gældende for perioden 2005-2009, hvorefter virksomhederne i 'veletablerede handelsforhold' ikke behøver at foretage videre undersøgelser af købernes momsnumre, har virksomheden over for Landskatteretten fremlagt kopi af fakturaer til de nævnte købere med numrene 7208, 7211, 7212 og 7214 udstedt i april måned 2008.

Ifølge SKAT blev G1 afmeldt fra momsregistrering den 1. juli 2008 og G2 den 8. april 2008.

De omhandlede biler blev afhentet af køberne her i landet mod fortrinsvis kontant betaling, hvilket ifølge virksomhedens repræsentant er kutyme i branchen, og salgene blev indberettet til listesystemet som salg til 0-sats i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Ved et møde med SKAT den 9. marts 2011 har virksomheden oplyst, at virksomheden løbende sikrede sig, at køberne i Y2 var momsregistrerede, og desuden efterfølgende havde kontakt med køberne, der har tilkendegivet, at de kan bekræfte købene. Det kan dog være et problem at få køberne til at berigtige forholdet over for myndighederne i Y2. SKATs forespørgsel til myndighederne i Y2 har ikke bekræftet, at der er foretaget erhvervelse af de nævnte virksomheder i Y2.

Virksomhedens repræsentant har over for Landsskatteretten ved brev af 3. maj 2012 fremlagt dokumentation for, at 15 af de omhandlede 32 biler er indregistreret i Y1 og således udført af Danmark.

Der er herudover ved brev af 5. september 2013 fremlagt dokumentation for fragt af to biler til Y2 udført af virksomheden G4, ligesom én af de omhandlede biler ifølge en hjemmeside fra Y3 befinder sig dér.

Det oplystes samtidig, at ingen af de omhandlede biler er blevet indregistreret i Y4 ifølge myndighederne i Y4. Klagerens repræsentant har ved kontakt til myndighederne i Y2 forgæves forsøgt at få bekræftet indregistreringen i Y2 af yderligere 15 biler. Afslaget fra myndighederne i Y2 er sket med henvisning til, at myndighederne alene er berettigede til at udlevere de ønskede data til andre myndigheder. Forelagt denne oplysning har SKAT ved brev af 4. juli 2012 til virksomhedens repræsentant afslået dennes anmodning om at indhente de ønskede oplysninger. SKAT har henvist til, at SKAT ikke finder grundlag for ved kontrol at indhente yderligere oplysninger hos udenlandske myndigheder. En forespørgsel til myndighederne i Y2 vil efter SKATs opfattelse være en omgåelse af samarbejdet mellem myndighederne.

I notat udarbejdet og fremlagt af virksomhedens repræsentant den 11. april 2013 er desuden oplyst, at det ikke har været muligt for virksomhedens repræsentant at få verificeret afmeldelsesdatoerne af myndighederne i Y2, da disse ikke har hjemmel til at udlevere sådanne oplysninger til private/virksomheder, men alene til myndighederne. Virksomheden har ikke fået kopi af det materiale fra Y2, ifølge hvilket SKAT skulle have fået oplyst, at de nævnte købere skulle være afmeldt fra registrering på de bemeldte tidspunkter.

Virksomheden har over for SKAT begæret aktindsigt i sagen og har i den forbindelse blandt andet modtaget SKATs beskrivelse af sagsforløbet. Det fremgår heraf, at SKAT den 10. februar 2011 sendte en forespørgsel på en såkaldt SCAC-formular, som anvendes ved udveksling af oplysninger, om faktureret salg til G2 og G1 for afklaring af, om køberne foretog erhvervelser efter afmeldelsestidspunktet. Herefter har SKAT den 27. april 2011 noteret:

“Der er modtaget SCAC-besvarelse fra Y2 vedr. oplyst salg til G1.

Myndighederne i Y2 kan ikke foretage den ønskede undersøgelse og bekræfte det af H1 fakturerede salg, idet

  • selskabet er uden værdier og er opløst den 19. feb. 2010,

  • de kan ikke komme i kontakt med likvidator,

  • de kun er i besiddelse af en begrænset mængde regnskabsmateriale, og

  • der er indledt straffesager mod forskellige personer og virksomheder, som er under mistanke for ved brug af andens momsnummer (G1) i 2007 og 2008 at have importeret og videresolgt et betydeligt antal personbiler uden at oplyse omsætning og fortjeneste til myndighederne."

Myndighederne i Y2 har således ikke kunnet konstatere, om G1 har bogført erhvervelsen af de omhandlede biler, og som virksomheden i Y2 har købt af virksomheden. Der er i SKATs beskrivelse af sagsforløbet ingen notering om en SCAC-besvarelse vedrørende G2.

SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om at opkræve klageren 141.664 kr. i salgsmoms for 2008.

Efter momslovens § 34, stk. 1, pkt. 1, er levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land, fritaget for moms.

De omhandlede købere, G1 og G2, blev afmeldt fra momsregistrering henholdsvis den 1. juli 2008 og den 8. april 2008.

Virksomheden er alene i besiddelse af salgsfakturaer, som er udstedt til køberne i Y2. Salget skete ved kontant betaling ved overdragelse af bilerne til køberne i Danmark. Da virksomheden ikke på nogen måde har sikret sig identiteten på køberne i Y2, som fik overdraget bilerne i Danmark, og da køberne er afmeldt fra momsregistrering, anses salget for at være sket i Danmark. Det er derfor momspligtigt i Danmark efter momslovens § 4, stk. 1.

I høringssvar af 9. januar 2012 har SKAT til dagældende praksis med at anerkende lejlighedsvise tjek af købers momsregistrering bemærket, at SKAT ikke har truffet afgørelse alene ud fra købernes status. De fremlagte fakturaer anses ikke for at være tilstrækkelig dokumentation for, at salget kan anses for at være fritaget for moms jf. momslovens § 34, stk. 1, pkt. 1, da de på fakturaerne anførte købere er afmeldt fra registrering, da SKATs henvendelse til udenlandske myndigheder ikke har bekræftet, at bilerne er blevet erhvervet af de anførte købere, da salget er sket ved kontant betaling, da købers identitet ikke er sikret, og da der ikke er fremlagt dokumentation for, at bilerne er transporteret til køberne i Y2.

Til virksomhedens uddybende klage til Landsskatteretten har SKAT den 23. august 2013 anført, at det af vejledningen (pjecen) fra 2005 blandt andet fremgår:

"Du skal være opmærksom på, at hvis det senere viser sig at være et ugyldigt momsnummer, kan du komme til at hæfte for momsen" [...] Det afhænger i øvrigt af de nærmere omstændigheder, hvad du skal foretage dig for at sikre, at et oplyst nummer er gyldigt."

Da virksomheden solgte bilerne ved kontant betaling, har virksomheden ikke sikret sig identiteten på den reelle køber. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at bilerne er transporteret til køberne i Y2. Der er dermed ikke tilstrækkelig dokumentation for, at salget kan anses for at være fritaget for moms jf. momslovens § 34, stk. 1, pkt. 1.

Det er endvidere SKATs umiddelbare opfattelse, at salg, som skete med måneders mellemrum, ikke kan anses for at være salg til kendte kunder i veletablerede handelsforhold. Ved virksomhedens indberetning af salg til de udenlandske momsnumre sker der ikke en automatisk kontrol af, om de indberettede momsnumre er aktive. 

Klagerens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at virksomheden var berettiget til ikke at opkræve moms af bilsalg ifølge fakturanumre 7219, 7221, 7230, 7232 og 7247, hvorfor virksomheden ikke skal efterbetale 121.276 kr. i moms vedrørende dette salg.

Virksomhedens salg til G1 og til G2 i 2008 opfyldte betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvorfor SKAT ikke har hjemmel til at efteropkræve moms af dette salg. Medens klagen vedrørende registreringsafgift, j. nr. X1, omhandler 38 biler, omfatter klagen over moms alene 32 biler, idet der ikke er klaget over efteropkrævning af moms af de biler, som er solgt til G3.

Fakturaerne til G1 er dateret den 25. juli 2008, den 15. september 2008 og den 25. oktober 2008. Fakturaerne til G2 er dateret den 29. april 2008 og den 21. november 2008.

SKATs afgørelse er begrundet med, at salget ikke skete til momsregistrerede aftagere i et andet EU-land, idet G1 og G2 ifølge SKAT var afmeldt fra momsregistrering på tidspunktet for virksomhedens salg til dem. Ifølge SKAT blev G1 afmeldt fra momsregistrering den 1. juli 2008 og G2 den 8. april 2008.

Det har ikke været muligt at få verificeret afmeldelsesdatoerne af myndighederne i Y2, da disse ikke har hjemmel til at udlevere sådanne oplysninger til privatpersoner eller virksomheder, men alene til myndigheder. SKAT har heller ikke villet udlevere materiale, som SKAT har modtaget fra myndighederne i Y2. Ved fremsættelse af anbringender er det således forudsat, at SKATs oplysninger for indeværende står til troende.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. l, er det et krav for momsfritagelsen, at erhververen er momsregistreret i et andet EU-land, og at varerne er sendt eller transporteret til et andet EU-land. Momslovens § 34, stk. 1, nr. l, er ikke en objektiv regel, men en subjektiv regel, hvilket blev fastslået én gang for alle af Vestre Landsret i SKM2006.269.VLR.

For så vidt angår kravet om, at bilerne i den konkrete sag skal være sendt eller transporteret til et andet EU-land, for at momsfritagelse kan opnås ved salget af dem, er i sin helhed henvist til sandsynliggørelsen/dokumentationen herfor under j. nr. X1.

Det er her sandsynliggjort/dokumenteret, at samtlige biler er udført af Danmark, idet 15 biler er indregistrerede i Y1, og 2 er transporteret til Y2. Sandsynligheden taler for, at samtlige biler er kommet til Y1 til erhververne i Y2, hvorefter de er videresolgt og videresendt til aftagere i Y1, Y3 og andre destinationer.

Virksomheden har begæret aktindsigt i sagen og har i den forbindelse blandt andet modtaget SKATs beskrivelse af sagsforløbet. Det fremgår heraf, at SKAT den 10. februar 2011 sendte en SCAC-forespørgsel vedrørende faktureret salg til G3, G2 og G1 for afklaring af, om der er foretaget erhvervelser efter afmeldelsestidspunktet. Myndighederne i Y2 har ikke kunnet konstatere, om G1 har bogført erhvervelsen af de biler, som denne klage omhandler, og som sidstnævnte har købt af virksomheden. Der er i SKATs beskrivelse af sagsforløbet ingen notering om en SCAC-besvarelse vedrørende G2.

Virksomhedens repræsentant har henvist til SKATs vejledning “Moms ved EU-handel", version 1.3, der dækker perioden fra den 1. januar 2005 til den 4. februar 2009 og således omfatter den forelagte periode. Det fremgår af vejledningen, at der på daværende tidspunkt ikke var pligt til løbende at kontrollere momsnumre hos eksisterende kunder. Kun hvis sælger fik kendskab til eller fornemmede, at der kunne være sket ændringer for den udenlandske kunde, burde dette undersøges nærmere.

Virksomheden har handlet med G1 og G2 tidligere end de tidspunkter, som klagen omhandler, jf. fremlagte fakturaer. SKAT anerkender, at G1 og G2 ved tidligere handler var momsregistrerede, og SKAT har da heller ikke efteropkrævet moms af virksomhedens salg til G1 og G2 for perioden før den omhandlede.

Virksomheden kontrollerede første gang, hvor den handlede med G1 og G2, at købernes momsnumre var gyldige. Momsnumrene er ikke efterfølgende blevet kontrolleret, da virksomheden ikke har haft grund hertil. Der var således ikke forhold, der tydede på, at køberne efterfølgende skulle have anvendt ugyldige (afmeldte) momsnumre. Virksomheden havde med andre ord ikke kendskab til eller fornemmet, at der kunne være sket ændringer for køberne, dvs. ændringer, der burde undersøges nærmere, jf. SKATs vejledning. SKAT har da heller ikke hævdet, at virksomheden havde eller burde have haft et sådant kendskab.

Var der således i 2008 tale om et veletableret handelsforhold, var det ikke et krav for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at den danske virksomhed havde sikret sig, at den udenlandske kundes oplyste momsnummer var gyldigt. Var der tale om nye kunder, var der visse - få - situationer, hvor den danske virksomhed skulle “undersøge" det oplyste momsnummer yderligere. Det var heller ikke et krav for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at den danske virksomhed løbende skulle sikre sig, at den udenlandske kundes momsnummer var gyldigt. Sidstnævnte skulle kun ske, hvis sælger fik “direkte eller indirekte kendskab til eller fornemmelse af, at der kunne være sket ændringer for den udenlandske kunde."

Virksomheden sikrede sig, at G1's momsnummer og G2's momsnumre var gyldige på det tidspunkt, hvor den begyndte at handle med dem, hvilket SKAT ikke har benægtet. Helt i overensstemmelse med SKATs egen vejledning sikrede virksomheden sig ikke, at momsnumrene fortsat var gyldige. Virksomheden havde ikke kendskab til eller grund til at formode, at købernes momsnumre var ophørt med at være gyldige.

I dag stilles der helt andre strenge krav til danske virksomheder, der handler med virksomheder i andre EU-lande, jf. udskrift fra SKATs hjemmeside, hvorefter danske virksomheder skal kontrollere, at købers momsnummer er gyldigt, og at købers navn og adresse er knyttet til momsnummeret. Sælger skal mindst én gang i kvartalet kontrollere, at købers momsnummer stadigt er gyldigt, og sælger er huset på at tage et print af skærmbilledet som dokumentation for, at momsnummeret er kontrolleret.

Virksomhedens ret til at sælge uden moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, skal vurderes ud fra de krav, der blev stillet i 2008, og ikke til de krav, der bliver stillet i dag. Når man tager “2008-brillerne" på, kan det konstateres, at virksomheden i 2008 opfyldte kravene til at momsfritage sit salg til G1 og G2, hvorfor SKAT ikke har hjemmel til at efteropkræve moms af dette salg alene med henvisning til, at erhververne i Y2 på leverings-/faktureringstidspunktet ikke havde gyldige momsnumre i Y2.

Der er i den forbindelse henvist til byrettens dom i SKM2008.55.BR, hvor en metalskrotvirksomhed fik medhold i, at den havde opfyldt betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og derfor momsfrit kunne levere varer til køberen, der var en virksomhed i Y5, som ikke havde et gyldigt momsnummer på leveringstidspunktet, fordi den var gået konkurs og var blevet afmeldt fra momsregistrering. Det fremgår, at byretten fandt, at der efter de afgivne forklaringer ikke var forhold,

“[...] der tydede på, at momsregistreringen var ophørt, og som anført var det først under kontrolbesøget i september 2003, at det blev oplyst, at selskabet i Y5 var erklæret konkurs. Det fremgik heller ikke af de dagældende vejledninger fra Skat, at virksomhederne skulle foretage en løbende kontrol af samarbejdspartnerens momsforhold. Retten skal tilføje, at der ikke findes grundlag for at antage, at genindvindingsindustrien skulle være mere egnet til momsunddragelsesarrangementer end andre brancher, hvorfor sagsøgeren af denne grund burde have foretaget en mere grundig undersøgelse af momsregistreringsforholdende."

Salgene til G1, foregik kun henholdsvis 25 dage, 2 måneder og 15 dage og 3 måneder og 25 dage efter, at køber ifølge SKAT blev afmeldt fra momsregistrering. Salgene til G2 foregik med kun henholdsvis 21 dage og 7 måneder og 13 dage efter, at køber ifølge SKATs oplysninger blev afmeldt fra momsregistrering.

Virksomheden er ikke mistænkt for at være indblandet i nogen form for svindel med de biler, som den solgte til de nævnte købere, ligesom salgene blev indtægtsført. Virksomheden har benyttet R1 som revisor, og R1 har udarbejdet virksomhedens årsrapporter. Salget til køberne blev indberettet til (det tidligere) listesystem. Uagtet at momsnumrene ifølge SKAT ikke var gyldige på det tidspunkt i 2008, hvor virksomheden indberettede til listesystemet, blev virksomheden ikke på noget tidspunkt kontaktet af SKAT med information herom.

Udtalelse fra SKAT
Forelagt Landsskatterettens kontors forslag til afgørelse har SKAT ved udtalelse af 8. oktober 2013 indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes. 

Der er nærmere henvist til EU-domstolen afgørelse i sagen C-409/04, Teleos, og sag C-273/11, Mecsek Gabona, til Juridisk Vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3 (tidligere Momsvejledningen 2008, afsnit I.1.1.1) samt til vejledningspjecen "Moms ved EU-varehandel" fra maj 2005, E-nr. 4, hvoraf følgende fremgår:

" [...] Til brug for bekræftelse af momsnumre er der opbygget et register over momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande. Du kan derfor altid få bekræftet momsnumrene på disse kunder ved at gå ind på www.toldskat.dk, under "Virksomhed" - under TastSelv, Forespørgsel på momsnumre: Vatnr./momsnr. i EU.

Hvornår skal du forespørge?

Ordningen skal ses som et tilbud, som du kan gøre brug af. Du skal være opmærksom på, at hvis det senere viser sig at være et ugyldigt momsnummer, kan du komme til at hæfte for momsen. [...]

Det afhænger i øvrigt af de nærmere omstændigheder, hvad du skal foretage dig for at sikre, at et oplyst nummer er gyldigt. Som udgangspunkt gælder følgende:

I veletablerede handelsforhold, hvor du og den udenlandske kunde har et godt kendskab til hinanden, behøver du ikke foretage videre undersøgelser. Du bør dog aftale, at ændringer af momsnummer og -registrering samt navn og adresse hurtigst muligt udveksles med handelspartneren.

Er der tale om en ny kunde, vil det oplyste momsnummer i lighed med andre oplysninger (fx bankoplysninger) ofte være bekræftet af oplysninger på brevpapir modtaget i forbindelse med en forudgående korrespondance og ordreafgivelse. I så fald er yderligere undersøgelser unødvendige. Det gælder, hvis du er vidende om, at den nye kunde er internationalt kendt eller velrenommeret - eller kendt og velrenommeret i lokalområdet.

Hvis du er i tvivl om momsnummerets gyldighed, bør du undersøge nummeret yderligere. [...]"

Virksomheden var ikke berettiget til at sælge de omhandlede biler til 0-sats i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at bilerne blev forsendt eller transporteret af virksomheden, af erhververen eller for disses regning til et andet land inden for EU.

Virksomheden er som udgangspunkt alene i besiddelse af salgsfakturaer til køberne i Y2, da genparter af fragtbreve næsten alle er gået tabt. Virksomheden er ikke i besiddelse af dokumentation som for eksempel erklæringer om, at bilerne er modtaget i et andet EU-land, der kan understøtte, at bilerne rent faktisk blev transporteret til et andet EU-land. Der er herved henvist til Landsskatterettens kendelse. j.nr. X2, hvoraf det blandt andet fremgår, at den pågældende virksomhed ikke havde fremlagt dokumentation for, at de omhandlede biler var blevet forsendt eller transporteret af virksomheden, af køberen eller for disses regning til et andet land inden for EU. Retten fandt på denne baggrund, at virksomheden ikke havde været i besiddelse af en sådan dokumentation for transporten eller forsendelsen, som med rette havde kunnet begrunde virksomhedens gode tro om forhold, der var af betydning for bilernes transport eller forsendelse og dermed for momsfritagelsen.

SKAT har videre henvist til, at erhververen ikke var momsregistreret i et andet EU-land, hvilket er et krav for at anvende fritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Virksomheden ses ikke at have foretaget sig det nødvendige for at sikre sig, at den rent faktisk handlede med en momsregistreret køber. Der ses således ikke at være tale om et veletableret handelsforhold, men derimod om et handelsforhold, hvor leverancerne fandt sted med flere måneders mellemrum, og hvor betalingen i øvrigt foregik ved kontant betaling på trods af, at der var tale om relativt store beløb. 

Landsskatterettens afgørelse
Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Følgende fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. [...]"

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 41, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006:

"Stk.2. Ved leveringer, der er momsfritaget i henhold til lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der på fakturaen, ud over de i § 40, stk.1, nævnte oplysninger, påføres[,] at leverancen er momsfritaget. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel »momsfritaget«, »0-sats«, »zero-rated«, »free of VAT«. Herudover skal købers momsregistreringsnummer påføres."

Følgende fremgår af den dagældende Momsvejledning, afsnit I.1.1.1, vedrørende fritagelse for moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1:

"Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Se evt. TfS 1999, 355. Dokumentationen kan være i form af transportfaktura, fragtbrev eller erklæring fra fragtfører eller speditør.

Hvis køber eller sælger selv forestår transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land."

I 2008 solgte virksomheden 32 biler til virksomhederne i Y2, G1 og G2. Nogle af bilerne blev afhentet af køberne i Y2 mod kontant betaling, hvilket ifølge virksomheden ikke er usædvanligt inden for branchen, medens andre blev fragtet til Y2 af en ekstern transportør. Virksomheden havde tidligere handlet med de pågældende, jf. således eksempelvis salg til G1 i april 2008, uden at dette havde givet anledning til problemer. Da der var tale om salg til virksomhederne i Y2, skete salgene uden moms i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. På fakturaerne var i rubrikken til oplysning om momsbeløbet anført et minus. Salgene blev alle indberettet til listesystemet.

Salgene til G1 blev faktureret henholdsvis den 25. juli 2008, 15. september 2008 og 25. oktober 2008. Køber har trods virksomhedens anmodning ikke bekræftet købene. Køber blev afmeldt fra momsregistrering den 1. juli 2008 og opløst den 19. februar 2010.

Salgene til G2 blev faktureret den 29. april 2008 og 21. november 2008. Køber, der trods virksomhedens anmodning herom ikke har bekræftet købene, blev afmeldt fra registrering den 8. april 2008.

15 af bilerne er efterfølgende konstateret indregistreret i Y1 og 5 i Y3, medens der er fremlagt dokumentation for, at 2 af bilerne blev udført af Danmark af G4.

Ifølge momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen (køberen) eller for disses regning forsendes eller transporteres til en momsregistreret køber i et andet EU-land, fritaget for moms.

EU-domstolens har senest i sagen C-273/11, Mecsek Gabona, foretaget en samlet gennemgang af retstilstanden ved EU-handel mellem momspligtige personer. I afgørelsen bemærkede domstolen blandt andet, at det som følge af fraværet af konkrete bestemmelser i direktivet i relation til de beviser, som den momspligtige skal fremlægge, tilkommer medlemslandene at fastsætte sådanne, idet blandt andet retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal iagttages, jf. præmis 36.

Der var i sagen ikke henvist til konkrete forpligtelser for sælger fastsat i ungarsk ret, som f.eks. krav om en liste over dokumenter, der skulle fremlægges for de kompetente myndigheder, idet ungarsk ret alene bestemte, at leveringen skulle være attesteret, og at de beviser, der krævedes, afhang af de konkrete omstændigheder, jf. præmis 37. 

Domstolen udtalte, at de forpligtelser, der i bevismæssig henseende påhviler en momspligtig person, skal fastlægges på grundlag af de betingelser, der udtrykkeligt er fastsat i national ret og i den sædvanlige praksis for lignende transaktioner. I henhold til domstoles praksis kræver retssikkerhedsprincippet, at de momspligtige personer får kendskab til deres momsmæssige forpligtelser, inden de indgår en transaktion, jf. præmisserne 38 og 39.

En pligt for den momspligtige til at fremlægge bevis for, at varen har forladt den pågældende medlemsstat, garanterer ifølge afgørelsens præmis 40-41 ikke en korrekt og enkel anvendelse af fritagelsesreglerne. Tværtimod stiller en sådan forpligtelse den momspligtige person i en usikker situation. I det tilfælde, hvor køberen får beføjelse til som ejer at råde over den pågældende vare i leveringsmedlemsstaten og påtager sig at transportere denne vare til bestemmelses­medlemstaten, skal der ifølge domstolen tages hensyn til den omstændighed, at det bevis, som køberen kan fremlægge, i det væsentlige afhænger af de beviselementer, han modtager til dette formål fra erhververen. 

Domstolen fastslog herefter i præmisserne 42 og 43, at er den momspligtiges forpligtelse til at fremlægge bevis for leveringen én gang opfyldt, er det køber, der bør betragtes som forpligtet til at betale momsen i leveringsmedlemsstaten, hvis han ikke har opfyldt sin kontraktmæssige forpligtelse til at forsende eller transportere den pågældende vare til et sted uden for den pågældende medlemsstat.

Da virksomhedens oplysninger om købernes afhentning af varerne her i landet ikke ses bestridt og som følge af manglende udtrykkelige krav til bevis for udførslen af landet, finder Landsskatteretten herefter, at SKAT ikke kan pålægge virksomheden at betale den moms, som køber skulle have betalt af de omhandlede 32 biler, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

I præmisserne 46-50 i den nævnte sag C-273/11 har EU-domstolen imidlertid videre udtalt, at det ikke vil være i strid med fællesskabsretten at kræve af sælger, at denne handler i god tro og træffer enhver foranstaltning, som rimelighed kan kræves i de tilfælde, hvor den pågældende levering er led i svig fra købers side, og hvor afgiftsmyndigheden ikke har sikkerhed for, at varerne faktisk har forladt leveringsmedlemsstatens område.

Landsskatteretten lægger her til grund, at køberne må anses for at have handlet svigagtigt, idet bilerne blev købt ved angivelse af momsnumre, der var afmeldt på købstidspunktet, ligesom det er taget i betragtning, at køberne efterfølgende ikke har ønsket at bekræfte købene over for virksomheden. Da de fakturaer, som virksomheden udstedte til køberne, ikke indeholdt angivelse af årsagen til, at salgene skete til 0-sats, jf. momsbekendtgørelsens § 41, stk. 2, og da det ikke kan udelukkes, at de mangelfulde fakturaer har været medvirkende til at muliggøre denne svig, kan virksomheden ikke anses for at have truffet rimelige foranstaltninger til imødegåelse af købers svig. Med henvisning til EU-domstolens afgørelse finder Landsskatteretten herefter, at virksomheden skal svare moms af de 10 biler, hvor det ikke har kunnet konstateres, at bilerne nu befinder sig uden for Danmark.

Til begrundelsen for SKATs afgørelse og til henvisningen i udtalelsen fra SKAT, til Momsvejledningen, herunder TfS 1999, 355, og Værd-at-vide pjecen, skal Landsskatteretten henvise til Skatteministerens svar af 713 af 23. oktober 2013, hvorefter adressaterne for SKATs styresignaler er ansatte i SKAT, for hvem de alene er bindende. Styresignaler m.v. kan således ikke i selv forpligte virksomhederne, der på sin side kan støtte ret på heri indeholdte tilkendegivelser.

Idet den beløbsmæssige opgørelse overlades til SKAT, ændres SKATs afgørelse delvist i overensstemmelse med ovenstående, således at virksomheden alene skal svare moms af de nævnte 10 biler, der ikke har kunnet konstateres udført.