Dato for udgivelse
09 Jan 2015 11:14
Dato for afsagt dom/kendelse
16 Dec 2014 13:08
SKM-nummer
SKM2015.28.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-4265433
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat, udland, dobbeltdomicil
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger ikke bliver omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Spørger har rådighed over helårsbolig i Danmark og anses derfor at have bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da spørger påtænker at arbejde 80-90 dage inden for en 12 måneders periode fordelt over flere perioder er det SKATs vurdering, at spørgers ophold i Danmark ikke har det fornødne præg af "ferie og lignende" som anført i kildeskattelovens § 7, stk. 1. SKAT henser til, at spørgers arbejde i Danmark ikke kan anses for enkeltstående og sporadiske aktiviteter, som er forenelige med opholdsreglen i kildeskattelovens § 7, stk. 1. SKAT lægger vægt på, at arbejdets omfang væsentligt overstiger det antal dage, der efter praksis kan accepteres, og at arbejdet udføres som en del af spørgers løbende ansættelse i og ejerskab af X virksomhed.

Skatterådet kan bekræfte, at spørger efter en samlet vurdering af spørgers tilknytning til Danmark og det andet land ikke anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er indgået mellem Danmark og spørgers bopælsland i udlandet.

 

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7/12 2010 (kildeskatteloven)

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Kildeskatteloven § 7, stk. 1

Den nordiske DBO artikel 4 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.F.1.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.F.1.2.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.F.9.2.14.5.2


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at spørger ikke bliver omfattet af fuld skattepligt til Danmark, uanset at spørger erhverver rådighed over en helårsbolig i Danmark?

  2. Såfremt SKAT besvarer spørgsmål 1 med nej, kan SKAT så bekræfte, at spørger vil være hjemmehørende i Sverige i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, og at Danmark derfor kun kan beskatte indkomst, som Danmark som kildeland efter overenskomsten er tildelt beskatningsretten til, uanset at spørger erhverver rådighed over en helårsbolig i Danmark?

Svar

  1. Nej

  2. Ja, se dog begrundelsen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er født i Sverige i 19xx og er svensk statsborger. Spørger har siden 19xx været gift med A, som også er svensk statsborger. Ægteparret har børn sammen, hvor nogen af dem stadig er hjemmeboende.

Familiens primære bopæl og samlingssted er et hus, som ligger i Sverige.

Derudover har spørger et hus i Sydsverige. Huset benyttes af spørger når han foretager forretninger i Sydsverige, og af familien på ferier mv.

Udover familiens 2 svenske boliger har ægteparret samt deres hjemmeboende børn haft bopæl i England i form af en lejet bolig i London. Dette er valgt med henblik på børnenes skolegang og uddannelse, som familien har ønsket skulle ske i England.

Familien har også et hus i Spanien. Familien tilbringer ca. 35 dage i huset om året.

Spørger har siden 2011 tilbragt ca. 200 dage om året i Sverige og ca. 120 dage i England. De resterende dage i løbet af året har spørger tilbragt i andre lande end Sverige og England.

Ægtefællen og de hjemmeboende børn har i samme periode tilbragt ca. 220 dage om året i England og ca. 100 dage i Sverige. De resterende dage i løbet af året opholder ægtefællen og de hjemmeboende børn sig i andre lande end Sverige og England, typisk i forbindelse med ferier.

Spørger har over en længere årrække fået opbygget en anseelig formue. Formuen er primært opnået ved investeringer i virksomheder, som er beliggende i de nordiske lande.

Spørger har ingen investeringer i England og påtænker heller ikke på nuværende tidspunkt at foretage investeringer i England.

Spørger har primært investeret sin formue i X AB, der er et svensk aktieselskab. Spørger ejer personligt alle aktierne i X AB. Selskabet ejer aktiemajoriteten i to svenske datterselskaber.

Spørger er endvidere medejer af det svenske aktieselskab Y AB. Y AB er et svensk investeringsselskab, der primært har til hensigt at investere i virksomheder beliggende i de nordiske lande. Y AB har bl.a. et 100 % ejet dansk datterselskab, Z ApS, som har kontorer i København. Spørger vil fra 1. september 2014 være ansat 50%/50% i henholdsvis Y AB og Z ApS, og han vil arbejde ca. lige meget for de to selskaber. Endvidere vil spørger være medlem af bestyrelsen af Y AB.

Når spørger arbejder i Danmark, hvilket indtil nu alene har været i meget begrænset omfang, kører han normalt hjem til familiens hus i Sverige og overnatter. Som alternativ hertil overnatter han enkelte gange på hotel i København.

Spørger forventes fra efteråret 2014 og fremefter at opholde sig ca. 80-90 dage i Danmark i løbet af et år i forbindelse med sit arbejde. Tilsvarende forventer Spørger at opholde sig ca. 150 - 160 dage i Sverige pr. år, mens spørger også forventer opholde sig i England i ca. 80 - 90 dage pr. år.

Spørger forventer at hans ophold mellem landene Sverige, Danmark, England og Spanien indenfor en 365 dages periode, kommer til at fordele sig som følger:

  • 150-160 dage i Sverige

  • 80-90 dage i Danmark

  • 80-90 dage i England

  • 30-40 dage i Spanien

Af praktiske hensyn påtænker spørger at anskaffe sig en ejerlejlighed (alternativt en lejelejlighed) i Danmark til overnatning, når han er i Danmark på arbejde. Lejligheden vil formentligt være placeret i København.

Spørger forventes ikke at opholde sig i Danmark udover de ca. 80-90 dage i løbet af et kalenderår, som således i al overvejende grad vil være arbejdsrelaterede. Det kan som en forudsætning for besvarelsen lægges til grund, at spørgers hustru ikke på noget tidspunkt vil opholde sig i den danske lejlighed i mere end 7 dage pr. kalenderår.

De resterende dage i løbet af et kalenderår vil spørger primært tilbringe i England, mens skoleåret i England løber. Ferier og lignende holdes enten i Sverige eller i andre lande. Ferier og lignende vil som udgangspunkt ikke blive afholdt i Danmark.

Skattemæssigt betragtes spørger som fuldt skattepligtig i både Sverige og England i henhold til intern skatteret i henholdsvis Sverige og England. 

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Sverige og England anser spørger sig som værende skattemæssigt hjemmehørende i Sverige. Spørger har i overensstemmelse hermed selvangivet sin skattepligtige indkomst til Sverige under den forudsætning, at han er skattemæssigt hjemmehørende i Sverige, både efter intern svensk ret og efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem England og Sverige. Spørger er derfor skattepligtig til Sverige af sin globale indkomst (globalindkomstprincippet). Endvidere er spørger undergivet social sikring i Sverige.

Ægtefællen arbejder ikke og er social sikret i England.

Spørger har svensk kørekort og vil modtage post i Sverige. Endvidere benytter spørger som udgangspunkt svenske banker, og løn fra Y AB og løn fra Z ApS bliver indsat på en svensk bank.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger erhverver ikke "bopæl" her i landet, uanset han erhverver rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Det følger af forarbejderne til kildeskatteloven og fast praksis, jf. Den Juridiske Vejledning C.F.1.2.1, at ved

"afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Så det er både

  1. de faktiske boligforhold og

den/de subjektive hensigter,

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1."

Som det fremgår af beskrivelsen af de faktiske forhold om spørgers tilknytning til Danmark, vil den danske bolig i al overvejende grad blive benyttet til overnatning i forbindelse med arbejde i Danmark.

Spørger har ikke til hensigt at erhverve hjemsted i Danmark. Dette underbygges af hans langt stærkere økonomiske og familiemæssige tilknytning til Sverige. Den grundlæggende betingelse om "bopæl" her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er derfor ikke opfyldt.

Endvidere vil spørgers opholdsmønster ikke føre til, at der indtræder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmål 2:

Spørgsmål 2 bortfalder, såfremt spørgsmål 1 besvares med Ja.

Såfremt SKAT ikke måtte være enig heri, vil der være opstået en situation, hvor spørger er fuldt skattepligt til såvel Danmark som Sverige (dobbelt domicil) og derved skattemæssigt hjemmehørende i begge stater i medfør af artikel 4, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I denne situation afgøres det efter overenskomstens artikel 4, stk. 2, hvor spørger skal anses for hjemmehørende efter overenskomsten:

2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale."

Art. 4, stk. 2, i den nordiske overenskomst svarer til OECD-modeloverenskomstens art. 4, stk. 2, og fastlægger, hvornår en person ved anvendelsen af overenskomsten skal anses for at være hjemmehørende i en af de to stater.

Da spørger har faste helårsboliger til rådighed i både Danmark og Sverige, skal det i medfør af den nordiske overenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led, afgøres, om det er i Danmark eller Sverige han "har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser)".

Som det fremgår af beskrivelsen af de faktiske omstændigheder, er familiens primære bopæl og samlingssted huset i nær Stockholm. Endvidere har familien et stort hus nær Helsingborg. Det er i Sverige, familien samles.

Begge ægtefæller er opvokset i Sverige og er svenske statsborgere. Endvidere er parrets børn alle svenske statsborgere og betragter Sverige som deres hjemland. Familien samles i Sverige.

Heroverfor står, at den påtænkte helårsbolig i Danmark fortrinsvis er tænkt som en bolig, der skal benyttes af spørger til overnatning i forbindelse med arbejde i Danmark. Spørgers ægtefælle vil kun i ubetydeligt omfang overnatte i den danske bolig.

Spørger har ingen familiær tilknytning til Danmark, og hans personlige interesser er naturligt i langt højere grad knyttet til Sverige end til Danmark. Spørgers sociale liv vil uændret primært være i Sverige.

Hertil kommer, at også spørgers økonomiske tilknytning til Sverige vil være betydeligt stærkere end til Danmark. Ud over, at hans arbejde i Sverige for Y AB vil have ca. samme omfang som hans arbejde i Danmark for Z ApS, har spørger således investeret den betydeligste del af sin formue i det svenske selskab X AB, der er hovedaktionær i to svenske selskaber. Spørger tager aktivt del i ledelsen af disse selskaber som formand for bestyrelsen i begge selskaber.

Spørger har dermed de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser) i Sverige, hvorfor han skal anses som hjemmehørende i Sverige.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at selv om man måtte nå frem til, at hans personlige og økonomiske forbindelser var lige store til Danmark og Sverige, ville han alligevel skulle anses som hjemmehørende i Sverige, da han er svensk statsborger, jf. artikel 4, stk. 2, litra d).

Som en konsekvens af, at spørger skal anses som hjemmehørende i Sverige, kan Danmark kun beskatte indkomst, som Danmark som kildeland efter overenskomsten er tildelt beskatningsretten til. Der henvises til Den Juridiske Vejledning C.F.8.2.2.4.1.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke bliver omfattet af fuld skattepligt til Danmark, uanset at spørger erhverver rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

personer, der har bopæl her i landet.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.F.1.2.1

(...)

Regel

Personer er fuldt skattepligtige, når de har bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopæl

Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Så det er både

de faktiske boligforhold og

den/de subjektive hensigter,

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Helårsbolig

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

(...)

Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.F.1.2.2

(...)

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.

Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv.

(...)

Absolutte grænser for opholdets længde

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Se nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende".

(...)

Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

  • 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR.

  • Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.

  • Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.

  • Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.

  • 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR.

 

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

  • En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar SKM2013.316.DEP.
  • En operasangers afholdelse af et enkeltstående arrangement. Se TfS 1997, 590 LSR.
  • 14 dages forberedelse af undervisning af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Se SKM2002.252.LR
  • Medhjælp (ulønnet) på søns minkfarm i nogle uger om året. Se TfS 1990, 163 LSR.

Enkeltstående arbejde

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Bemærk

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Eksempel

I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz . Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Se også SKM2009.813.LSR og SKM2006.41.SR.

I SKM2009.813.LSR, ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Bemærk

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Eksempel

En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Eksempel

Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Se også

Se også TfS 1990, 163 LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året.

Besvarelse af e-mails og lignende

Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Se også

Se også SKM2014.158.LSR, hvor skattepligten ikke ville genindtræde for en person, der var flyttet til Kina, hvis den pågældende som direktionsmedlem og chief operating manager og general manager for et udenlandsk selskab deltog i bestyrelsesmøde i et dansk selskab af en dags varighed under sit ophold i Danmark.

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige.

Eksempel

Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR.

SKM2014.497.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger alene ville være begrænset skattepligtig her til landet i tre forskellige situationer. Begrundelsen herfor var, at spørgeren, som havde bolig til rådighed her i landet, hvor hans hustru og børn boede, siden 5. juli 2012 i sin egenskab af bestyrelsesformand havde deltaget i bestyrelsesmøder her i landet i et omfang svarende til 6 bestyrelsesmøder årligt, i alt 12 møder. Den fulde skattepligt var således indtrådt for spørger den 5. juli 2012 som følge af bestyrelsesarbejdet

SKM2014.339.SR

Skatterådet kan bekræfte, at spørgers deltagelse i bestyrelsesarbejde ca. 7 - 10 gange årligt i et dansk selskab, ikke vil medføre fuld skattepligt til Danmark, uagtet at han har rådighed over et sommerhus i Danmark. Spørger har ikke rådighed over en helårsbolig i Danmark

SKM2014.158.LSR

Skattepligt for en person, der var fraflyttet til Kina, ville ikke genindtræde, hvis han som COO/ansvarlig deltog i møde i Danmark af en dags varighed

SKM2002.252.LR

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked bl.a. truffet afgørelse om, at en forespørgerbosiddende i Schweiz under nærmere beskrevne omstændigheder ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt vedkommende erhvervede en helårsbolig i Danmark og samtidig en måned om sommeren tog arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Vedkommende ville dog fortsat være at betragte som hjemmehørende i Schweiz i henhold til artikel 4 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst, også selv om den skattepligtige tilmeldte sig folkeregisteret i Danmark.

SKM2006.41.SR

A, som har bopæl til rådighed i Danmark, blev anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark. Skatterådet fandt endvidere, at han er skattemæssigt hjemmehørende i X-land i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen, indtil han flytter til Danmark.

SKM2009.813.LSR

Klager opgav sin fulde skattepligt til Danmark ved fraflytning i 2006. Den fulde skattepligt blev anset for indtrådt såfremt klager lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab er medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

SKM2006.212.SR

En kunstner spurgte, om hun ville få fast driftssted, såfremt hun drev galleri fra sin sommerbolig i Danmark. Skatterådet svarede, at spørgerens fulde skattepligt ville genindtræde ved ophold i forbindelse med varetagelse af indtægtserhvervelse fra galleriet. Galleriet ville udgøre et fast driftssted for spørgeren under forudsætning af, at hun kunne anses for hjemmehørende i Schweiz samt at galleriet blev drevet erhvervsmæssigt.

TfS 1992, 198 LR

En dansk statsborger, der med sin familie boede og havde ansættelse i England påtænkte at erhverve en ejerlejlighed i Danmark. Denne skulle anvendes under forretningsrejser til Danmark og til ophold som til møder mv. Desuden skulle den anvendes til feriebolig for ham og familien og til bolig for børnene under en eventuel videreuddannelse i Danmark. Ligningsrådet fandt, at anvendelse af boligen i forbindelse med arbejdsmæssige aktiviteter, der var af løbende og regelmæssig karakter, bevirkede, at opholdene her i landet ikke kunne anses for at have feriemæssig karakter. Den pågældende ville derfor blive fuldt skattepligtig her, selvom opholdene her ville være kortvarige.

SKM2012.732.ØLR

Landsretten fandt ikke, at T1s erhvervsopgaver i sig selv kunne begrunde fuld skattepligt til Danmark. Landsretten fandt det ikke bevist, at T1 havde opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året i årene 2001-2003 og T1 fandtes derfor ikke at have taget ophold i Danmark i kildeskattelovens § 7´s forstand før 2004.

TfS 1997, 590 LSR

En operasanger, bosat i udlandet blev ikke fuldt skattepligtig som følge af et enkeltstående arrangement, uanset at den pågældende var ejer af en helårsbolig her i landet.

SKM2002.252.LR

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked bl.a. truffet afgørelse om, at en forespørgerbosiddende i Schweiz under nærmere beskrevne omstændigheder ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt vedkommende erhvervede en helårsbolig i Danmark og samtidig en måned om sommeren tog arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Vedkommende ville dog fortsat være at betragte som hjemmehørende i Schweiz i henhold til artikel 4 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst, også selv om den skattepligtige tilmeldte sig folkeregisteret i Danmark.

TfS 1990, 163 LSR

En skatteyder og hans hustru flyttede i 1980 til England, hvor de erhvervede en bolig og blev fuldt skattepligtige til England. Skatteyderen købte også et sommerhus i Spanien. Før udrejsen havde skatteyderen købt et sommerhus i nærheden af sin minkfarm, som han uopsigeligt bortforpagtede til sin søn. Under senere ophold i Danmark har ægtefællerne boet i sommerhuset, og skatteyderen har under ophold her deltaget aktivt i virksomhedens drift i travle perioder. Efter en samlet bedømmelse af omstændighederne, herunder at sommerhuset i Danmark ikke var godkendt til helårsbeboelse og ikke var usædvanligt med hensyn til pris og størrelse, var der ikke grundlag for at anse bopælen her i landet for bevaret.

Begrundelse

Der foreligger fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Det er oplyst, at spørger påtænker at erhverve en lejlighed i København. Spørger får således rådighed over en helårsbolig. Spørger anses derfor for at have bopæl her i landet jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, når denne erhverver lejligheden i København.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Om spørgers ophold er det oplyst, at spørger påtænker at arbejde i Danmark 80-90 dage om året.

SKAT lægger derfor til grund, at spørger i alt vil opholde sig i Danmark mellem 80-90 dage i forbindelse med arbejde inden for en 12-måneders-periode, fordelt på flere perioder. Spørger vil således efter det oplyste ikke overstige den tidsmæssige grænse for, hvad der efter praksis anses for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Det er herefter alene spørgsmålet, om spørgers ophold her i landet har den fornødne karakter af ferie eller lignende.

Som sagen er oplyst, finder SKAT ikke, at der er tale om arbejde af enkeltstående karakter, men derimod egentligt arbejde som har karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

Det er derfor SKATs vurdering, at spørgers ophold i Danmark ikke har det fornødne præg af "ferie og lignende" som anført i kildeskattelovens § 7, stk. 1.

SKAT henser til, at spørgers arbejde i Danmark ikke kan anses for enkeltstående og sporadiske aktiviteter, som er forenelige med opholdsreglen i kildeskattelovens § 7, stk. 1. SKAT lægger vægt på, at arbejdets omfang væsentligt overstiger det antal dage, der efter ovenstående anførte praksis kan accepteres, og at arbejdet udføres som en del af spørgers løbende ansættelse i og ejerskab af Y AB.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt SKAT besvarer spørgsmål 1 benægtende, at spørger vil være hjemmehørende i Sverige i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, og at Danmark derfor kun kan beskatte indkomst, som Danmark som kildeland efter overenskomsten er tildelt beskatningsretten til, uanset at spørger erhverver rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Lovgrundlag

Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst BKI nr. 92 af 25. juni 1997, artikel 4, stk. 2 (skattemæssigt hjemsted)

2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Praksis

Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4, stk. 2, punkt 15

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører en fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder SKATs og dermed alene Danmarks vurdering af spørgers skattemæssige hjemsted. Såfremt Sverige ikke er enig i vurderingen, er det efter DBO'ens artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og Sverige, der skal forhandle om dette.

Vurdering af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4 i den nordiske DBO forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og Sverige efter begge landes interne regler. Spørger forudsættes ved besvarelsen af spørgsmål 2, at være omfattet af fuld skattepligt til Sverige efter de der gældende interne regler, samt at han bliver omfattet af fuld skattepligt efter de her gældende interne regler.

Efter den nordiske DBO artikel 4, stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

  • har fast bolig til sin rådighed
  • har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
  • sædvanligvis opholder sig
  • er statsborger.

Der er tale om en prioriteret orden.

Da det er oplyst, at spørger har en fast bolig til rådighed i begge lande, skal han anses for hjemmehørende i det land, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Af kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 4, punkt 15, fremgår det, at der skal foretages en samlet vurdering af personens personlige og økonomiske forhold for at fastlægge midtpunkt for livsinteresser.

I Danmark påtænker spørger at anskaffe sig en ejerlejlighed

I Sverige har spørger efter det oplyste sin primære bolig, som spørger har ejet i en årrække. Spørger har yderligere et helårshus i Sverige, som benyttes i forbindelse med forretninger og familieferier osv.

Spørger opholder sig ca. 150-160 dage i Sverige om året. Spørgers ægtefælle og parrets hjemmeboende børn opholder sig ca. 100 dage om året i Sverige.

Spørger har primært investeret sin formue i et svensk aktieselskab.

Da spørger har økonomiske/arbejdsmæssige interesser i Danmark, men både personlige og økonomiske/arbejdsmæssige interesser i Sverige og at spørgers engagement samlet set er større i Sverige end Danmark, er det SKATs samlede vurdering, at spørger har midtpunkt for sine livsinteresser i Sverige. SKAT finder derfor, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige, og at Danmark dermed alene bliver kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter den nordiske DBO.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog begrundelsen". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter