Dato for udgivelse
09 Jan 2015 15:08
Dato for afsagt dom/kendelse
16 Dec 2014 12:55
SKM-nummer
SKM2015.30.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-3415957
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Momsgrundlag, tilskud, rabat, energibesparelser
Resumé

Skatterådet bekræfter, at betalinger fra spørger til aktører (virksomheder, der udfører energibesparende installationer) og til net-/distributionsselskaber skal betragtes som tilskud, der nedbringer prisen på en momspligtig leverance, og som dermed er momspligtige.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at når betalingen, som er ydet af spørger, anføres som et tilskud på aktørens og net-/distributions­selskabernes faktura til slutbrugeren, skal beløbet fratrækkes den samlede pris før beregning af moms.

Spørgsmål 3 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1, og spørgsmål 6 - 8 afvises, da spørgsmål om fakturering ikke er omfattet af ordningen med bindende svar.

Hjemmel

Momsloven

Reference(r)

Momsloven §§ 4 og 27
Momssystemdirektivet artikel 73 og 79
Skatteforvaltningsloven § 21

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.8.1.1.7.5.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.8.1.1.7.5.3.


Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at betalinger fra spørger til aktører skal betragtes som tilskud, der nedbringer prisen på en momspligtig leverance, og som dermed er momspligtigt?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med ja, kan Skatterådet bekræfte, at når betalingen, som er ydet af spørger, anføres som et tilskud på aktørens faktura til slutbrugeren, skal beløbet fratrækkes den samlede pris før beregning af moms?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares med nej, kan Skatterådet bekræfte, at aftalen om prisnedslaget, som indgår i afregningen mellem aktøren og slutbrugeren, ikke er udtryk for en leverance fra slutbrugeren til aktøren, men en aftale om rabat?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at betalinger fra spørger til net-/distributionsselskaberne skal betragtes som tilskud, der nedbringer prisen på en momspligtig leverance, og som dermed er momspligtigt?
  5. Såfremt spørgsmål 4 besvares med ja, kan Skatterådet bekræfte, at når betalingen, som er ydet af spørger, anføres som et tilskud på net-/distributions­selskabernes faktura til slutbrugeren, skal beløbet fratrækkes den samlede pris før beregning af moms?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at når der ikke er tale om en afgiftspligtig leverance, så er der heller ingen faktureringspligt fra slutbrugerens side, og aktøren vil kunne modregne rabatten på sin faktura for leveringen af sit arbejde.
  7. Kan Skatterådet bekræfte, at når slutbruger er en afgiftspligtig person og dermed skal udstede en faktura, vil det være muligt for aktøren at udstede en byttehandelsfaktura i stedet for, at slutbruger udsteder særskilt faktura?
  8. Kan Skatterådet bekræfte, at det vil være muligt for spørger at udstede en byttehandelsfaktura til aktøren i forbindelse med deres afgiftspligtige leverancer til hinanden?

Svar:

  1. Ja
  2. Nej
  3. Bortfalder
  4. Ja
  5. Nej
  6. Afvises
  7. Afvises
  8. Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er stiftet med det formål at opfylde medlemsvirksomhedernes energispareforpligtelser, senest i henhold til aftale af 13. november 2012 mellem net- og distributionsselskaberne og klima-, energi- og miljøministeren om energiselskabernes energispareindsats (herefter energiaftalen). Spørger er således anerkendt af Energistyrelsen som et forpligtiget selskab på linje med de øvrige net- og distributionsselskaber bag energiaftalen.

Opfyldelse af aftalens mål monitoreres ved, at brancheforeningerne indberetter de samlede realiserede energibesparelser hos slutbrugere af energi til Energistyrelsen på vegne af medlemmerne. Gennemførelsen af de indberettede energibesparelser skal kunne dokumenteres, eksempelvis ved kopier af fakturaer for det udførte arbejde.

Efter energiaftalen kan aftaleparterne vælge forskellige metoder til at motivere forbrugere (herefter slutbrugere) til at gennemføre energibesparelser, herunder markedsføringsmæssige tiltag, kampagner og lignende. Som en del af dette yder spørger tilskud, der nedbringer prisen på at gennemføre energibesparelser, mod til gengæld at opnå retten til at indberette energibesparelsen til Energistyrelsen og derved opfylde målene i energiaftalen.

Tilskuddet til privat energiforbruger udgør generelt en mindre andel af den samlede pris på de gennemførte energibesparelser. Beløbet udgør mellem 100 (tilskud til serviceeftersyn af oliefyr) og 10.000 kroner (udskiftning af ældre oliefyr med en varmepumpe).

Tilskuddene uddeles i første instans gennem spørgers samarbejdspartnere (herefter aktører), som normalt er de virksomheder, der udfører de energibesparende installationer. Aktøren sikrer, at tilskuddet efter eventuelt fradrag af administrationsomkostninger med mere aflejres hos den slutbruger, der afholder udgiften til den energibesparende installation.

Aktøren kan eksempelvis være en VVS-installatør, en håndværker, men et net- eller distributionsselskab kan også være samarbejdspartner.

I praksis håndteres tilskuddet ved, at prisen på den udførte installation nedsættes med et beløb, der er identisk med tilskuddet efter fradrag af aktørens eventuelle administrationsomkostninger. Derved udsteder aktøren en faktura til slutbrugeren, hvor tilskuddet er fratrukket den samlede pris. For slutbrugeren har tilskuddet samme effekt som en rabat, da det i sin egenskab nedsætter prisen på den energibesparende leverance, som købes fra aktøren.

Hvis retten til indberetning af energibesparelsen overdrages til et net- eller distributionsselskab, vil tilskuddet blive fratrukket i den løbende afregning af energiforbrug.

Til gengæld for tilskuddet/rabatten overdrages retten til selve energibesparelsen fra slutbrugeren til spørger, der endeligt indberetter energibesparelsen til Energistyrelsen. Aktøren og net-/distributionsselskabet er ansvarlig for at videreformidle dokumentation om energibesparelsens størrelse (herunder dokumentation af før situationen), realisering af energibesparelsen mv. til spørger, således at energibesparelsen er gyldig til indberetning til Energistyrelsen i henhold til regler for dokumentation i energiaftalen.

I henhold til energiaftalen kan slutbrugeren ikke overdrage retten til at indberette energibesparelsen til aktøren (når aktøren er en VVS installatør eller håndværker), og aktøren kommer således på intet tidspunkt til at eje retten til indberetning af energibesparelsen. Kun slutbruger og et net- eller distributionsselskab kan ifølge energiaftalen eje indberetningsretten.

Det er en forudsætning for opnåelse af tilskud, at slutbrugeren, inden der indgås bindende aftale om levering af en energibesparende leverance, har indgået en aftale med et net- eller distributionsselskab, eller med en VVS installatør/håndværker, der har indgået aftale med et net- eller distributionsselskab om formidling af tilskud til slutbrugere. Retten til tilskuddet opnås først på det tidspunkt, hvor leverancen faktisk finder sted.

Tilskuddets størrelse afhænger dels af de tekniske egenskaber ved den energibesparende leverance, som købes af slutbrugeren fra aktøren dels af før situationen hos slutbrugen, dvs. de tekniske egenskaber af den eksisterende installation. Til eksempel er besparelsen ved et serviceeftersyn af et oliefyr opgjort til cirka 300 kWh, svarende til et tilskud på cirka 100 kroner. Derimod kan besparelsen ved at udskifte et gammelt oliefyr med en varmepumpe opgøres til omkring 30.000 kWh, hvilket udløser et tilskud på omkring 10.000 kroner - før moms. Tilskuddets størrelse knytter sig således ikke alene til leverancen, men også til den eksisterende tekniske installation hos slutbrugeren.

Det er oplyst, at efter aktøren/net- eller distributionsselskabet har ydet tilskuddet til slutbrugeren, udsteder denne en faktura med moms til spørger på et beløb svarende til tilskuddet. Denne faktura er en del af dokumentationen for retten til at indberette energibesparelsen.

Som beskrevet under baggrundsoplysninger, modtager slutbrugeren et tilskud eller en rabat fra aktøren/net-/distributionsselskabet ved gennemførelse af energibesparende tiltag, når tiltaget opfylder betingelserne for indberetning i energiaftalen. Tilskuddet gives reelt som en rabat på fakturaen fra aktøren til slutbrugeren.

Da en stor del af slutbrugerne er privatpersoner uden mulighed for fradrag for moms, har det betydning for den samlede pris på tiltaget, om tilskuddet/rabatten skal fratrækkes før eller efter beregning af moms.

Det er derfor afgørende at fastslå, om tilskuddet skal anses som en egentlig rabat til slutbrugeren, eller om det i stedet skal anses som en overdragelse fra slutbrugeren til spørger af en ret til at indberette energibesparelsen.

I praksis vil en slutbruger, der er privatperson, betragte tilskuddet som en rabat, da aftalen om tilskud/overdragelse af energibesparelsen, ud fra slutbrugerens synspunkt, nedsætter prisen på den samlede leverance og dermed i højere grad har karakter af en rabataftale.

Slutbrugeren er ikke forpligtiget til at indgå rabataftalen, og kan frit vælge at energibesparelsen realiseres under en lignende rabataftale indgået med et andet net-/distributionsselskab end spørger. Det er dog en forudsætning, at slutbrugeren har indgået rabataftalen, før det energibesparende tiltag iværksættes. Slutbrugeren kan dog ikke opnå rabat til reduktion af prisen på et energibesparende tiltag fra mere end et net-/distributionsselskab.

Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas, fjernvarme og olie (offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk) indeholder bl.a. følgende:

"x".

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1. Ønsket besvarelse: Ja

De omhandlede beløb, der udbetales fra spørger og i sidste ende helt eller delvist godskrives slutbrugeren, er et tilskud, hvis formål er at motivere slutbrugere til at gennemføre energibesparende tiltag og dermed opnå de mål for energibesparelser, der er omfattet af energiaftalen.

Processen, hvor udbetalingen af tilskuddet sker via de aktører, der har den direkte kontakt med slutbrugeren, er primært opsat for at sikre, at slutbrugeren opnår relevant rådgivning om mulige energibesparende tiltag så billigt som muligt, samt minimere arbejdet med at sikre dokumentation til brug for indberetning af energibesparelsen til Energistyrelsen.

Der findes også net-/distributionsselskaber, som har etableret netportaler, hvor slutbrugeren kan indberette energibesparende tiltag og derigennem opnå tilskud til det gennemførte tiltag.

Når beløbet udbetales, er resultatet reelt, at prisen på leverancen fra aktøren til slutbrugeren nedsættes med værdien af tilskuddet.

Da beløbet udbetales via aktøren, vil det efter momslovens § 27, stk. 1, skulle medregnes til momsgrundlaget, hvis tilskuddet er direkte forbundet med prisen på leverancen.

Dette understøttes blandt andet af EU-domstolens dom i sagen C-533/00, Keeping Newcastle Warm, hvorefter tilskuddet fra en offentlig myndighed til en virksomhed, til gengæld for at denne yder gratis energirådgivning til grupper af beboere, er momspligtigt.

Begrundelsen for dette er, at tilskuddet anses for at være en del af vederlaget for den momspligtige leverance, der foretages fra virksomheden til gruppen af beboere.

Samme resultat kommer EU-domstolen frem til i sagen C-184/00, Office des produits Wallons ASBL, hvor det endvidere fastslås at for at kunne anses for at være direkte forbundet med transaktionens pris, skal tilskuddet være betalt til modtageren mod, at der leveres en bestemt vare eller tjenesteydelse.

Et afgørende element for denne vurdering er at afklare, om den endelige køber af varen eller ydelsen drager fordel af det tilskud, der er ydet.

I dette konkrete tilfælde ydes tilskuddet netop til aktøren på baggrund af en konkret leverance med energibesparende effekt. Tilskuddet overføres direkte til slutbrugerens afregning over for aktøren.

Efter ovenstående praksis vil der derfor efter spørgers opfattelse være tale om et tilskud, der er momspligtigt, fordi det er direkte forbundet med fastsættelse af den pris, slutbrugeren skal betale for leverancen.

Det faktum, at slutbrugeren i samme forbindelse formelt formidler retten til at indberette energibesparelsen til aktøren, som efterfølgende overdrager den til spørger til brug for indberetning til Energistyrelsen, bør i denne sammenhæng ikke tillægges betydning, da der er tale om en proces til brug for dokumentation for indberetningen.

Dette sammenholdt med, at indberetningen ikke udløser betaling fra Energistyrelsen til spørger, og at indberetning til Energistyrelsen ikke kan foretages af aktør eller slutbruger, understøtter, at der er tale om et reelt tilskud fra spørger, fremfor en egentlig betaling for en leverance.

Ad spørgsmål 2. Ønsket besvarelse: Ja

Når der er tale om et tilskud, der ydes fra spørger til aktøren, og som er direkte forbundet med prisen på leverancen fra aktøren til slutbrugeren, må tilskuddet nødvendigvis definitorisk anses som et priselement ved opgørelse af den samlede pris på leverancen af de energibesparende tiltag.

Tilskuddet, som er modtaget af aktøren udmøntes i et prisnedslag over for slutbrugeren, og kvalificeringen af udbetalingen som et tilskud vil netop betyde, at det ikke skal kvalificeres på ny, når det tager effekt over for slutbrugeren.

Efter momslovens § 27, stk. 3, nr. 2, skal kasserabatter og andre rabatter ikke medregnes i momsgrundlaget, når de opnås på det tidspunkt, leverancen finder sted. I momssystemdirektivets artikel 79, stk. 1, litra b) er bestemmelsen formuleret, så den omfatter "rabatter og nedslag, der ydes kunden...".

Dermed skal det ydede tilskud fratrækkes prisen på leverancen før beregning af moms, så momsen således kommer til at udgøre 25 % af leverancens pris fratrukket værdien af tilskuddet.

Ad spørgsmål 3. Ønsket besvarelse: Ja

I det omfang udbetalingen fra spørger til aktøren ikke kan kvalificeres som et tilskud, der er direkte helt eller delvist forbundet med prisen på leverancen til slutbrugeren, må udbetalingen umiddelbart anses som et vederlag for formidling af retten til at indberette energibesparelsen til Energistyrelsen. Denne overdragelse må nødvendigvis kvalificeres som en momspligtig leverance, hvorfor aktøren skal udstede en faktura med moms til spørger.

Uanset at slutbrugeren i forbindelse med aftale om det udførte arbejde indgår aftale om tilskud fra spørger til det energibesparende tiltag, vil det fortsat fra brugeren blive betragtet som en aftale om rabat, da det beløb, der opnås i tilskud, bliver fratrukket på fakturaen fra leverandøren af det energibesparende tiltag.

Der er dermed fra slutbrugerens synspunkt ikke tale om en leverance til spørger via aktøren, men i stedet i langt højere grad en aftale om at opnå en rabat.

Som nævnt under uddybningen af spørgsmål 2 skal rabatter og prisnedslag ikke medregnes til momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 3, nr. 2.

Med udgangspunkt i dette skal prisnedslaget på fakturaen fra aktøren betragtes som en rabat, og dermed fratrækkes den samlede pris på leverancen inden beregning af moms.

Ad spørgsmål 4. Ønsket besvarelse: Ja

De omhandlede beløb, der udbetales fra spørger og i sidste ende helt eller delvist godskrives slutbrugeren, er et tilskud, hvis formål er at motivere slutbrugere til at gennemføre energibesparende tiltag og dermed opnå de mål for energibesparelser, der er omfattet af energiaftalen.

Processen, hvor udbetalingen af tilskuddet sker via net-/distributionsselskaber, der har den direkte kontakt med slutbrugeren, er primært opsat for at sikre, at slutbrugeren opnår relevant rådgivning om mulige energibesparende tiltag så billigt som muligt, samt minimere arbejdet med at sikre dokumentation til brug for indberetning af energibesparelsen til Energistyrelsen.

Når beløbet udbetales, er resultatet reelt, at prisen på leverancen fra net-/distributionsselskaberne til slutbrugeren nedsættes med værdien af tilskuddet.

Da beløbet udbetales via net-/distributionsselskaberne, vil det efter momslovens § 27, stk. 1 skulle medregnes til momsgrundlaget, hvis tilskuddet er direkte forbundet med prisen på leverancen.

Dette understøttes blandt andet af EU-domstolens dom i sagen C-533/00, Keeping Newcastle Warm, hvorefter tilskuddet fra en offentlig myndighed til en virksomhed, til gengæld for at denne yder gratis energirådgivning til grupper af beboere, er momspligtigt.

Begrundelsen for dette er, at tilskuddet anses for at være en del af vederlaget for den momspligtige leverance, der foretages fra virksomheden til gruppen af beboere.

Samme resultat kommer EU-domstolen frem til i sagen C-184/00, Office des produits Wallons ASBL, hvor det endvidere fastslås, at for at kunne anses for at være direkte forbundet med transaktionens pris, skal tilskuddet være betalt til modtageren mod, at der leveres en bestemt vare eller tjenesteydelse.

Et afgørende element for denne vurdering er at afklare, om den endelige køber af varen eller ydelsen drager fordel af det tilskud, der er ydet.

I det konkrete tilfælde ydes tilskuddet netop til net-/distributionsselskabet på baggrund af en konkret leverance med energibesparende effekt. Tilskuddet overføres direkte til slutbrugerens afregning over for aktøren.

Efter ovenstående praksis vil der derfor efter spørgers opfattelse være tale om et tilskud, der er momspligtigt, fordi det er direkte forbundet med fastsættelse af prisen på leverancen til slutbrugeren.

Det faktum, at slutbrugeren i samme forbindelse formelt formidler eller overdrager retten til at indberette energibesparelsen til net-/distributionsselskaberne, som efterfølgende overdrager den til spørger til brug for indberetning til Energistyrelsen, bør i denne sammenhæng ikke tillægges betydning, da der er tale om en proces til brug for dokumentation for indberetningen.

Dette sammenholdt med, at indberetningen ikke udløser betaling fra Energistyrelsen til spørger, og at indberetning ikke kan foretages af net-/distributions­selskabet eller slutbruger, understøtter, at der er tale om et reelt tilskud fra spørger, fremfor en egentlig betaling for en leverance.

Ad spørgsmål 5. Ønsket besvarelse: Ja

Når der er tale om et tilskud, der ydes fra spørger til net-/distributionsselskabet, og som er direkte forbundet med prisen på leverancen fra net-/distributionsselskabet til slutbrugeren, må tilskuddet nødvendigvis definitorisk anses som et priselement ved opgørelse af den samlede pris på leverancen af de energibesparende tiltag.

Tilskuddet, som er modtaget af net-/distributionsselskabet, udmøntes i et prisnedslag over for slutbrugeren, og kvalificeringen af udbetalingen som et tilskud vil netop betyde, at det ikke skal kvalificeres på ny, når det tager effekt over for slutbrugeren.

Efter momslovens § 27, stk. 3, nr. 2, skal kasserabatter og andre rabatter ikke medregnes i momsgrundlaget, når de opnås på det tidspunkt, leverancen finder sted. I momssystemdirektivets artikel 79, stk. 1, litra b) er bestemmelsen formuleret, så den omfatter "rabatter og nedslag, der ydes kunden...".

Dermed skal det ydede tilskud fratrækkes prisen på leverancen før beregning af moms, så momsen således kommer til at udgøre 25 % af leverancens pris fratrukket værdien af tilskuddet.

Ad spørgsmål 6 - 8. Ønsket besvarelse: Ja

Der henvises til spørgers høringssvar af 12. september 2014, hvor spørgsmålene stilles i afsnittet om fakturering.

Spørgers høringssvar af 12. september 2014

Det er vigtigt at præcisere, hvad de enkelte transaktioner er et udtryk for, og hvad hensigten med ordningen er, hvilket efter spørgers opfattelse bør have indflydelse på Skatterådets umiddelbare vurdering af spørgsmålene 2 og 4.

Hensigten overordnet set er at motivere forbrugerne (slutbrugerne) til at gennemføre energibesparende tiltag, som i sidste ende er økonomisk og miljømæssigt bedst for alle parter. Og her skal det naturligvis tilstræbes, at den enkelte forbruger får mest mulig glæde af besparelsen, uanset om der er tale om en privat slutbruger eller erhvervs slutbruger.

Energispareindsatsen finansieres ved, at alle energiselskaber indregner deres omkostninger til energibesparelserne i den pris, som slutbrugeren betaler for at få leveret energi. Det er præciseret i Energispareaftalens afsnit 14. I de fleste tilfælde fremgår det som "energisparebidrag" eller lignende på forbrugernes regning for leverancer af energi.

Bidraget betales med andre ord af slutbrugerne selv og kanaliseres over i en form for pulje hos det enkelte energiselskab, som forbrugerne senere kan få glæde af ved at investere i energibesparende tiltag. Energiselskaberne afregner moms af disse betalinger, da det er en del af deres almindelige momspligtige leverancer.

Denne moms vil i sagens natur være en omkostning for private forbrugere og virksomheder med intet eller delvist momsfradrag.

Når slutforbrugeren får foretaget et energibesparende tiltag og overdrager retten til at indberette besparelsen, så bør dette i virkeligheden ses således, at forbrugeren opnår en rabat i forbindelse med købet af det energibesparende tiltag. Dette vil betyde, at rabatten bliver fratrukket før beregningen af moms, og dette vil give det korrekte momsmæssige resultat.

At det giver det korrekte momsmæssige resultat kan illustreres på følgende simplificerede måde.

En kunde køber 5.000 liter fyringsolie. Energisparebidraget udgør 10 øre/liter, og prisen for kunden vil udgøre 500 kr. plus moms, svarende til 625 kr. i energisparebidrag.

Kunden indgår efterfølgende aftale med et isoleringsfirma om isolering af loftet. Firmaet har aftale med spørger, der giver 40 øre i tilskud pr. kWh opnået energibesparelse. Effekten af isoleringen kan opgøres til 1.250 kWh i forhold til Energispareaftalens regnemetoder.

Dette medfører et tilskud, der svarer til 1.250 kWh * 0,4 kr./kWh = 500 kr.

Prisen for selve isoleringsarbejdet beløber sig til 10.500 kr.

Hvis Skatterådets foreløbige vurdering følges, vil kundens regning lyde på følgende:

Isolering inkl. diverse arbejde  10.500 kr.
Moms 25 % 2.625 kr.
I alt     13.125 kr.
Tilskud  - 500 kr.
Til betaling    12.625 kr.

Her har kunden isoleret set betalt 625 kr. i energisparebidrag over fyringsolie-regningen, mens der kun kommer 500 kr. tilbage til kunden i energisparetilskud. Der opstår således et momstab, da momsen belaster kunden af 2 omgange.

Anser man i stedet tilskuddet for at være en rabat, som skal fratrækkes før opgørelsen af moms, så vil regnskabet isoleret set stemme rent momsmæssigt, og kunden vil opnå en rabat svarende til det energisparebidrag, der tidligere er betalt:

Isolering inkl. diverse arbejde   10.500 kr.
Tilskud    - 500 kr.
Moms 25 %  2.500 kr.
I alt   12.500 kr.

Denne anskuelse understøttes af SKM2011.39.SR, hvor det under beskrivelsen af scenarie 1 til spørgsmål 5 anføres følgende:

"En medlemsvirksomhed udfører et energisparetiltag hos en kunde, f.eks. installation af nyt fyr. I den forbindelse giver medlemsvirksomheden en rabat på installationen mod at kunne "videresælge" energibesparelsen. Efterfølgende sælges energibesparelsen fra medlemsvirksomheden til Energisparepuljen, således at besparelsen kan indberettes. Salgsprisen for energibesparelsen vil afspejle størrelsen på rabatten."

Det er således spørgers opfattelse, at Skatterådet bør kigge nærmere på selve hensigten med ordningen ud fra et økonomisk og miljømæssigt hensyn, og på denne baggrund ændre den foreløbige vurdering af spørgsmålene 2 og 4 til et ja.

Det bliver i øvrigt fastslået i SKM2011.39.SR under spørgsmålene 3 - 9, at betaling for retten til at indberette besparelsen bliver betragtet som værende en afgiftspligtig transaktion. Dette harmonerer ikke med Skatterådets foreløbige vurdering af spørgsmål 1, hvor retten til at indberette besparelsen bliver betragtet som værende et tilskud i en trepartssituation.

Fakturering

I forlængelse heraf beder spørger Skatterådet om ligeledes at bekræfte, at faktureringen af retten til at indberette besparelsen bør foregå på følgende måde.

Som det er fastslået i SKM2011.39.SR, så er leveringen af retten til at indberette besparelsen en afgiftspligtig leverance. Dette gælder for tilfælde, hvor retten leveres fra aktør til spørger eller fra slutbruger til aktør.

I de tilfælde, hvor slutbruger er en privat person, vil der ikke være tale om en afgiftspligtig leverance, da slutbrugeren ikke agerer som en afgiftspligtig person, og dermed skal der ikke beregnes moms, jf. svaret på spørgsmål 6 i SKM2011.39.SR.

Skatterådet bedes bekræfte, at når der ikke er tale om en afgiftspligtig leverance, så er der heller ingen faktureringspligt fra slutbrugerens side, og aktøren vil kunne modregne rabatten på hans faktura for leveringen af hans arbejde.

I de tilfælde, hvor slutbruger er en afgiftspligtig person, skal slutbrugeren derimod udstede en faktura, da slutbruger leverer en afgiftspligtig leverance til aktøren. Kan Skatterådet bekræfte, at det vil være muligt for aktøren at udstede en byttehandels-faktura i stedet for, at slutbruger udsteder særskilt faktura? Byttehandelsfakturaen vil indeholde de almindelige fakturakrav samt slutbrugerens CVR nr. og specifikation (pris, art og omfang) af den leverance, som er modtaget i bytte.

Kan Skatterådet ligeledes bekræfte, at det vil være muligt for spørger at udstede en byttehandels-faktura til aktøren i forbindelse med deres afgiftspligtige leverancer til hinanden? Byttehandelsfakturaen vil indeholde de almindelige fakturakrav samt slutbrugerens CVR nr. og specifikation (pris, art og omfang) af den leverance, som er modtaget i bytte.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar

Ad spørgsmål 1

Spørger har oplyst: "Det bliver i øvrigt fastslået i SKM2011.39.SR under spørgs­målene 3 - 9, at betaling for retten til at indberette besparelsen bliver betragtet som værende en afgiftspligtig transaktion. Dette harmonerer ikke med Skatterådets foreløbige vurdering af spørgsmål 1, hvor retten til at indberette besparelsen bliver betragtet som værende et tilskud i en trepartssituation."

SKAT bemærker, at der i denne anmodning om bindende svar stilles spørgsmål 1, om Skatterådet kan bekræfte, at betalinger fra spørger til aktører skal betragtes som tilskud, der nedbringer prisen på en momspligtig leverance, og som dermed er momspligtigt. SKAT indstiller, at dette spørgsmål besvares med ja i overensstemmelse med spørgers ønske i anmodningen om bindende svar. Der stilles således ikke spørgsmål, om betaling for retten til at indberette besparelsen bliver betragtet som værende en afgiftspligtig transaktion. Spørgerens bemærkninger giver derfor ikke anledning til at ændre på indstillingen til svar på spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2 og 4

Spørger har beskrevet et tilfælde, hvor en slutbruger køber fyringsolie og betaler energisparebidrag og efterfølgende modtager bidrag til et tilskudsberettiget isoleringsarbejde.

Der er imidlertid momsmæssigt set tale om to forskellige situationer, som skal vurderes uafhængigt af hinanden. Slutbrugeren køber to forskellige varer, først fyringsolien og dernæst isoleringsarbejdet, som begge hver for sig er momspligtige leverancer efter momslovens § 4. Spørgerens bemærkninger giver derfor ikke anledning til at ændre på indstillingen til svar på spørgsmål 2 og 4.

Spørger har derudover henvist til besvarelsen af spørgsmål 6 i SKM2011.39.SR, hvor det lægges til grund, at et tilskud, der ydes fra spørger direkte til privatpersoner, mod at spørger må indberette energibesparelsen, er momsfri.

SKAT bemærker, at svaret udelukkende er begrundet ud fra, at tilskudsmodtager ikke kan anses som en afgiftspligtig person, da pågældende ikke kan siges at drive selvstændig økonomisk virksomhed. Da den private modtager af tilskuddet ikke er en afgiftspligtig person, skal han ikke afregne moms af tilskuddet.

Det fremgår ikke af svaret, hvornår privatpersonen erhverver ret til tilskuddet. Tilskuddet ydes imidlertid direkte til privatpersonen, og der kan således ikke være tale om en situation, hvor tilskuddet indgår i en afregning fra mellemkommende aktør/net-/distributionsselskaber for et konkret stykke arbejde. Der er dermed tale om en anden situation end i denne anmodning om bindende svar.

Spørgsmål 6 i SKM2011.39.SR kan således ikke direkte sammenlignes med spørgsmål 2 og 4 i denne anmodning om bindende svar, hvor der spørges om den momsmæssige behandling af tilskud på aktørs/net-/distributionsselskabers fakturaer, herunder om der er tale om tilskud eller rabat. Spørgerens bemærkninger giver derfor ikke anledning til at ændre på indstillingen til svar på spørgsmål 2 og 4.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

  • Momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift med senere ændringer
  • Momssystemdirektivet, jf. Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem med senere ændringer.
  • Skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 om skatteforvaltning med senere ændringer.

Momsloven

"§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde og lign. anses som varer. (...).

§ 27. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

Stk. 2. I afgiftsgrundlaget medregnes: (...).

Stk. 3. I afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

1) Prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling.

2) Kasserabat eller andre rabatter, der opnås på det tidspunkt, hvor leveringen finder sted. (...)."

Momssystemdirektivet

"Artikel 73

Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Artikel 79

Følgende elementer medregnes ikke i afgiftsgrundlaget:

a) prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling

b) rabatter og nedslag, der ydes kunden, og som opnås på det tidspunkt, hvor transaktionen finder sted

c) beløb, som en afgiftspligtig person modtager fra kunden som tilbagebetaling af omkostninger afholdt i dennes navn og for dennes regning, og som i hans regnskab godskrives en interimskonto.

Den afgiftspligtige person skal gøre rede for det faktiske beløb for de i stk. 1, litra c), omhandlede omkostninger og kan ikke fradrage den moms, der eventuelt er blevet opkrævet."

Skatteforvaltningsloven

"§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

1) svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2) svaret vedrører større økonomiske værdier,

3) svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen,

4) der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5) sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Stk. 5. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse."

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om skatteforvaltning, L 110, 2004-05 82. samling):

"Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser."

Praksis

C-184/00, Office des produits Wallons ASBL

Sjette direktivs artikel 11, punkt A, nu momssystemdirektivets artikel 73, tager sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den myndighed, der yder tilskuddet, den organisation, der modtager det, og køberen af den vare eller aftageren af den tjenesteydelse, der er leveret eller udført af den tilskudsmodtagende organisation.

For at tilskuddet kan anses for at være direkte forbundet med transaktionernes pris i sjette direktivs artikel 11, punkt A's forstand, skal tilskuddet endvidere særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende organisation mod, at den leverede en bestemt vare eller udførte en bestemt tjenesteydelse. Det påhviler således den forelæggende ret at tage stilling til, om der består en direkte forbindelse mellem tilskuddet og den pågældende vare eller tjenesteydelse. Dette indebærer i første omgang en undersøgelse af, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, der forlanges af sælgeren eller tjenesteyderen. Retten må undersøge, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende får udbetalt et tilskud, objektivt set kan sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud.

C-353/00, Keeping Newcastle Warm Limited

En offentlig organisation EAGAs tilskud til en virksomhed Keeping Newcastle Warm Limited (KNW), som til gengæld yder gratis energirådgivning til grupper af beboere, var momspligtigt.

Det beløb, der betales af den offentlige organisation EAGA til en virksomhed såsom KNW i forbindelse med energirådgivning, som KNW leverer til visse grupper af beboere, blev anset til at udgøre et momspligtigt tilskud.

SKM2003.2.HR

Statstilskud var udbetalt til den virksomhed, der havde udført husholdningsarbejdet, jf. § 4 i lov om statstilskud til hjemmeservice. Tilskuddet var beregnet efter det antal timers arbejde, der var udført. Tilskuddet blev betalt på grundlag af forbrugerens kvittering for, at arbejdet var udført. Tilskuddet skulle fradrages på virksomhedens regning til forbrugeren for det udførte arbejde.

Da tilskuddet herefter var direkte forbundet med den pris, som forbrugeren selv skulle betale for ydelsen, var tilskuddet en del af vederlaget for ydelsen. Tilskuddet skulle derfor medregnes i momsgrundlaget.

SKM2011.39.SR

Skatterådet bekræfter, at spørger er et selvstændigt skattesubjekt, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Spørger har til formål at opfylde medlemsvirksomhedernes energispareforpligtigelser blandt andet ved at købe energibesparelser på det frie marked. Skatterådet bekræfter endvidere, at spørger skal momsregistreres for sine aktiviteter vedrørende køb af energisparetiltag samt opkrævning af medlemskontingent. Køb og salg af energisparetiltag er ikke omfattet af værnreglen vedrørende køb og salg af C02-kvoter. Faktureringen af energibesparelsen fra medlemsfirmaer til spørger skal ske med moms. Privatpersoner er ikke momspligtige af tilskud til energibesparende foranstaltninger, da de ikke kan sige at udøve økonomisk virksomhed. Virksomheder vil derimod være momspligtige af tilskud. Ved køb af energibesparelsen fra ikke-medlemmer skal spørger betale moms på samme måde som ved køb af energibesparelser.

I sagen stilles bl.a. spørgsmålene 5 - 8 om moms i forbindelse med energibesparelser:

"Spørgsmål

5. Skal faktureringen af energibesparelsen fra medlemsfirmaer til Energisparepulje fmba i scenarie 1 ske med moms?

6. Kan det bekræftes, at tilskuddet i scenarie 2 er momsfrit, såfremt det ydes til privatpersoner?

7. Er tilskuddet i scenarie 2 momspligtigt, såfremt det ydes til virksomheder?

8. Skal der ved købet af energibesparelsen fra et ikke-medlemsfirma betales moms, jf. scenarie 3?

Svar

5.                   Ja

6.                   Ja

7.                   Ja

8.                   Ja"

I sagen fremgår følgende om scenarie 1 - 3:

"Spørgsmålene 3 - 9 vedrører bl.a. følgende scenarier:

1. En medlemsvirksomhed udfører et energisparetiltag hos en kunde, f.eks. installation af nyt fyr. I den forbindelse giver medlemsvirksomheden en rabat på installationen mod at kunne "videresælge" energibesparelsen. Efterfølgende sælges energibesparelsen fra medlemsvirksomheden til Energisparepuljen, således at besparelsen kan indberettes. Salgsprisen for energibesparelsen vil afspejle størrelsen på rabatten til kunden.

2. I stedet for at medlemsvirksomheden giver en rabat som i scenarie 1 - yder Energisparepuljen derimod et tilskud direkte til kunden, mod at Energisparepuljen må indberette energibesparelsen.

3.  Energisparepulje køber en energibesparelse med henblik på indberetning heraf fra ikke-medlemsvirksomhed. Tilsvarende situation som under scenarie 1, dog foretages købet fra et ikke-medlem."

I sagen fremgår følgende om spørgsmål 6:

"Særlige bemærkninger vedrørende spørgsmål 6

Det er spørgers opfattelse, at der ikke skal opkræves moms af tilskuddene til slutkunderne, såfremt disse er privatpersoner. Dette begrundes med, at tilskudsmodtageren ikke kan anses som en momspligtig person."

"Ad spørgsmål 6:

Det ønskes bekræftet, at tilskuddet i scenarie 2 er momsfrit, såfremt det ydes til privatpersoner.

Scenarie 2 går ud på, at spørger yder et tilskud til gennemførelse af en energibesparende foranstaltning direkte til kunden, mod at spørger kan indberette besparelsen.

Lovgrundlag:

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Begrundelse:

Skatteministeriet finder ikke, at en privat person kan siges at drive selvstændig økonomisk virksomhed, uanset om den private person modtager et tilskud fra spørger til delvis dækning af udgifterne i forbindelse med en energibesparende foranstaltning - fx installation af et nyt energibesparende oliefyr - og uanset om spørger herefter her erhvervet retten til at indberette energibesparelsen. Skatteministeriet har herved lagt vægt på, at tilskuddet ydes i et enkeltstående tilfælde, og at der dermed ikke er tale om 'indtægter af en vis varig karakter'.

Da den private modtager af tilskuddet ikke er en afgiftspligtig person, skal han ikke afregne moms af tilskuddet.

Skatteministeriet indstiller på den baggrund, at spørgsmål 6 besvares med - ja."

Den juridiske vejledning 2014-2

D.A.8.1.1.3.2.3 Definition: Rabat

"(...) Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne. (...)."

D.A.8.1.1.7.4.1 Hvornår er tilskud momspligtig i to partssituationen?

"(...) Momspligten af en betaling mellem to parter, der er betinget af en modydelse, følger af første led i ML § 27, stk. 1 og momssystemdirektivet artikel 73.

Når tilskudsgiver giver et tilskud på betingelse af en modydelse fra tilskudsmodtager, er tilskuddet at anse for vederlag og skal indgå i momsgrundlaget for ydelsen.

Tilskud indgår altså i momsgrundlaget, når tilskuddet er vederlag for en ydelse til tilskudsgiver. Der lægges vægt på, om tilskuddet er ydet til tilskudsmodtageren i dennes interesse, eller om tilskuddet er ydet i tilskudsgiverens interesse. (...)."

D.A.8.1.1.7.5.1 Hvornår er tilskud momspligtig i tre partssituationen?

"(...) Ved tilskud i tre partssituationen yder tilskudsgiver et tilskud til en tilskudsmodtager, der leverer en ydelse til en tredje part. Dette tilskud kan anses for vederlag. (...).

Et tilskud mellem tre parter skal betragtes som et momspligtigt tilskud, der skal medregnes i momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, når to betingelser er opfyldt:

1. Tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart eksempelvis tilskudsmodtagerens kunde. (...).

2. Tredjeparten, dvs. aftageren af ydelsen eller varen, drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren. (...)."

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at betalinger fra spørger til aktører skal betragtes som tilskud, der nedbringer prisen på en momspligtig leverance, og som dermed er momspligtigt?

Begrundelse

Det fremgår af sagens oplysninger, at spørger som tilskudsgiver udbetaler tilskud til aktøren, som leverer en ydelse til slutbrugeren. Der er dermed tale om tilskud i en trepartssituation, hvor tilskuddet skal medregnes i momsgrundlaget som en del af vederlaget efter momslovens § 27, stk. 1, når to betingelser er opfyldt:

1. Tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart, eksempelvis tilskudsmodtagerens kunde, og

2. Tredjeparten, dvs. aftageren af ydelsen eller varen, drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren.

Ad 1. Det fremgår af sagens oplysninger, at aktøren skal foretage en leverance til slutbrugeren af en energibesparende installation, og at retten til tilskuddet først opnås på det tidspunkt, hvor leverancen faktisk finder sted. Det lægges derfor til grund, at den første betingelse er opfyldt.

Ad 2. Det fremgår af sagens oplysninger, at spørger yder tilskud, der nedbringer prisen på at gennemføre energibesparelser. Endvidere at i praksis håndteres tilskuddet ved, at prisen på den udførte installation nedsættes med et beløb, der er identisk med tilskuddet, efter fradrag af aktørens eventuelle administrationsomkostninger. Derved udsteder aktøren en faktura til slutbrugeren, hvor tilskuddet er fratrukket den samlede pris. Det lægges derfor til grund, at den anden betingelse også er opfyldt.

Tilskuddet skal således medregnes i momsgrundlaget som en del af vederlaget for en leverance efter momslovens § 27, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 1 besvares med ja, at når betalingen, som er ydet af spørger, anføres som et tilskud på aktørens faktura til slutbrugeren, skal beløbet fratrækkes den samlede pris før beregning af moms?

Begrundelse

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, skal tilskuddet medregnes i momsgrundlaget som en del af vederlaget for en leverance efter momslovens § 27, stk. 1.

Den momspligtige leverance finder sted mellem aktøren og slutbrugeren, hvor aktøren yder en leverance og modtager betaling herfor i form af tilskud og slutbrugerens egenbetaling.

Den juridiske vejledning indeholder i afsnit D.A.8.1.1.3.2.3 bl.a. følgende definition af rabat:

"Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne."

Det ydede tilskud kan dermed ikke karakteriseres som en rabat, da aktøren modtager sin normale salgspris for leverancen til slutbrugeren i form af tilskud og slutbrugerens egenbetaling. Tilskuddet skal således medregnes i momsgrundlaget og kan ikke fratrækkes efter momslovens § 27, stk. 3, nr. 2.

SKAT skal i øvrigt henvise til SKM2003.2HR om tilskud til hjemmeservice, hvor tilskuddet skulle fradrages på virksomhedens regning til forbrugeren for det udførte arbejde. Da tilskuddet herefter var direkte forbundet med den pris, som forbrugeren selv skulle betale for ydelsen, var tilskuddet en del af vederlaget for ydelsen. Tilskuddet skulle derfor medregnes i momsgrundlaget.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 1 besvares med nej, at aftalen om prisnedslaget, som indgår i afregningen mellem aktøren og slutbrugeren, ikke er udtryk for en leverance fra slutbrugeren til aktøren, men en aftale om rabat?

Begrundelse

Da det indstilles, at spørgsmål 1 besvares med ja, bortfalder spørgsmålet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "bortfalder".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at betalinger fra spørger til net-/distributions­selskaberne skal betragtes som tilskud, der nedbringer prisen på en momspligtig leverance, og som dermed er momspligtigt?

Begrundelse

Spørgsmål 4 med tilhørende begrundelse svarer til spørgsmål 1 med tilhørende begrundelse, dog handler spørgsmål 4 om betalinger til "net-/distributions­selskaber" og spørgsmål 1 om betalinger til "aktører".

Da der er tale om tilsvarende forhold, og da det ikke ses at udgøre en forskel, at der er tale om betalinger til net-/distributions­selskaber, henvises til svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 4 besvares med ja, at når betalingen, som er ydet af spørger, anføres som et tilskud på net-/distributions­selskabernes faktura til slutbrugeren, skal beløbet fratrækkes den samlede pris før beregning af moms?

Begrundelse

Spørgsmål 5 med tilhørende begrundelse svarer til spørgsmål 2 med tilhørende begrundelse, dog handler spørgsmål 5 om betalinger til "net-/distributions­selskaber" og spørgsmål 2 om betalinger til "aktører".

Da der er tale om tilsvarende forhold, og da det ikke ses at udgøre en forskel, at der er tale om betalinger til net-/distributions­selskaber, henvises til svaret på spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at når der ikke er tale om en afgiftspligtig leverance, så er der heller ingen faktureringspligt fra slutbrugerens side, og aktøren vil kunne modregne rabatten på sin faktura for leveringen af sit arbejde.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at når slutbruger er en afgiftspligtig person og dermed skal udstede en faktura, vil det være muligt for aktøren at udstede en byttehandelsfaktura i stedet for, at slutbruger udsteder særskilt faktura?

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at det vil være muligt for spørger at udstede en byttehandelsfaktura til aktøren i forbindelse med deres afgiftspligtige leverancer til hinanden?

Begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21 og bemærkningerne til lovforslaget herom, at der kun kan gives bindende svar om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at på moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige vare samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

Det er SKATs opfattelse, at spørgsmål om anvendelse af fakturaregler ikke kan karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition. Spørgsmålene er således ikke omfattet af ordningen med bindende svar, hvorfor SKAT indstiller, at det afvises at besvare spørgsmålene.

For så vidt angår anden del af spørgsmål 6 "og aktøren vil kunne modregne rabatten på sin faktura for leveringen af sit arbejde" henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 2 og 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 - 8 besvares med "afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter