Dato for udgivelse
12 Jan 2015 14:29
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Oct 2014 14:03
SKM-nummer
SKM2015.35.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, S-2472-12
Dokument type
Dom
Emneord
Skatteuddragelse, fri, bil, bolig, Finders Fee, ubetinget, fængsel
Resumé

T var tiltalt for i årene 2005, 2006 og 2007, ikke inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, at have reageret på en for lav skatteansættelse idet værdi af fri bil, fri bolig og honorarindkomst (Finders Fee) ikke var medtaget, hvorved der i alt var unddraget 1.570.512 kr. i skat.

T var endvidere tiltalt for skyldnersvig, idet han lod honorar (Finders Fee), der tilkom ham, indsætte på en bankkonto der tilhørte et selskab, men som han var den eneste, der kunne disponere over, hvorved han ved forstikkelse unddrog pengene fra at kunne tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Byretten fandt T skyldig i den rejste tiltale. T havde erkendt, at have haft fri bil til rådighed og T havde ikke sandsynliggjort at der var betalt for benyttelsen. Vedrørende fri bolig fandt retten, at T, der efter skilsmisse blev boende i boligen ikke havde betalt for benyttelsen og med forsæt til skatteunddragelse undlod at meddele skattemyndighederne oplysning herom.

Vedrørende honoraret fandt 2 dommere at indkomsten tilkom T alene.

Byretten fandt, at straffelovens § 289 efter praksis, forudsætter afgiftsunddragelser på 500.000 kr. eller mere. Det afgørende måtte være, om der for de enkelte indkomstår forelå afgiftsunddragelser over denne grænse.

Byretten fastsatte tillægsstraffen til fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 1.500.000 kr.

Ved Landsretten påstod anklagemyndigheden frifindelse for den del af forholdene, der vedrørte fri bolig. Herefter var skatteunddragelsen på 1.210.512 kr.

Landsretten tiltrådte, at T forsætligt undlod at give underretning om, at hans indkomst var højere end SKATs ansættelser.

Landsretten fandt, at efter forholdenes karakter og unddragelsernes omfang, at forholdene samlet henførtes under straffelovens § 289.

Byretten dom blev stadfæstet med en ændring, at tillægsbøden blev nedsat til 1.200.000 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 189
Skattekontrolloven § 16
Straffeloven § 283

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af 8. oktober 2014, 8. afdeling nr. S-2472-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Anders Németh)

Afsagt af landsdommerne 

Lis Frost, Michael Ellehauge og Jette F. Skole (kst.) med domsmænd

...............................................

Byrettens dom af 17. oktober 2012, nr. 9-1745/2011 

Ved anklageskrift af 22. marts 2011 blev der rejst tiltale mod T til straf for skattesvig, til dels grov skattesvig efter straffelovens § 289 og for grov skyldnersvig efter straffelovens § 283. Under hovedforhandlingen, der har strakt sig over 3 retsdage, er tiltalen blevet begrænset. Størrelsen af den samlede unddragne skat i følge anklageskriftet for alle 3 indkomstår udgør 1.570.512 kr. Den endelige tiltale lyder således:

1.              

skattekontrollovens § 16 stk. 3, jfr. stk. 1 skattesvig,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2005, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidig at have meddelt skattemyndighederne, at hans skatteansættelse i henhold til årsopgørelse udskrevet den 29. maj 2006 var for lav med mindst 290.000 kr., idet han ikke oplyste om

-

værdi af fri bolig på 240.000 kr.

-

værdi af 1 fri bil med en skattepligtig værdi på i alt 50.000 kr.

hvorved det offentlig blev unddraget mindst 144.970 kr. i skat.

2.              

straffelovens § 289 jfr. skattekontrollovens § 16 stk. 3 jfr. stk. 1 skattesvig af særlig grov karakter,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2006, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne at hans skatteansættelse i henhold til årsopgørelse udskrevet den 29. maj 2007 var for lav med 2.690.000 kr., idet han ikke oplyste om

-

værdi af fri bolig på 240.000 kr.

-

værdi af 1 fri bil med en skattepligtig værdi på i alt 50.000 kr.

-

et honorar (Finders Fee) fra G1 Ejendomsselskab ApS på 2.400.000 kr., der reelt tilkom tiltalte.

hvorved det offentlige blev unddraget 1.297.211 kr. i skat.

3.

straffelovens § 289 jfr. skattekontrollovens § 16 stk. 3, jfr. stk. 1 skattesvig af særlig grov karakter,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2007, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidig at have meddelt skattemyndighederne, at hans skatteansættelse i henhold til årsopgørelse udskrevet den 10. marts 2008 var for lav med 269.167 kr., idet han ikke oplyste om

-

værdi af fri bolig på 240.000 kr.

-

værdi af 1 fri bil med en skattepligtig værdi på i alt 29.167 kr.

hvorved det offentlig blev unddraget 128.331 kr. i skat.

4.

straffelovens § 283 stk. 1, nr. 3 jfr. § 286 stk. 2 skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed,

ved den 1. november 2006 at have ladet et honorar (Finders Fee) på 2.400.000 kr. fra G1 Ejendomsselskab ApS, der tilkom ham, udbetale til en bankkonto i F1-bank, som formelt tilhørte H1 Ltd., men som han var den eneste, der kunne disponere over, hvorved han ved forstikkelse unddrog pengene fra at kunne tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og tillægsbøde, udmålt som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger 

Domsmænd har medvirket ved behandlingen af sagen. Hovedforhandling var oprindelig berammet til den 5. og 12. december 2011, men blev omberammet til den 9. og 10. august 2012. Hovedforhandlingen blev imidlertid først påbegyndt den 10. august 2012. Forsvareren ønskede hovedforhandlingen udsat med henvisning til, at skatteansættelserne for de indkomstår, der er omfattet af tiltalen, 2005, 2006 og 2007, var indbragt for Landsskatteretten, hvis afgørelse burde afventes, inden der blev taget stilling til de strafferetlige spørgsmål. Endvidere henviste forsvareren til, at anklageren var inhabil.

I en kendelse, afsagt i retsmødet, blev ønsket om, at sagen blev udsat, ikke taget til følge, og der henvistes til, at der allerede inden hovedforhandlingen var taget stilling til, om sagen burde udsættes. Der blev dog taget forbehold for, at spørgsmålet om udsættelse kunne tages op igen under hovedforhandlingen.

Efter at tiltalte havde afgivet forklaring, blev hovedforhandlingen i øvrigt udsat med henblik på tilvejebringelse af yderligere oplysninger, vidneførelse m.v. Under den fortsatte hovedforhandling den 8. oktober 2012 fremsatte tiltalte på ny anmodning om sagens udsættelse, men ved en i retsmødet afsagt kendelse blev heller ikke denne anmodning taget til følge. Som det fremgår nedenfor, er det i øvrigt kun skatteansættelserne for 2006 og 2007, der er indbragt for Landsskatteretten.

Sagsfremstilling

Tiltalte påklagede skatteansættelserne for 2000 - 2002 til Landsskatteretten, hvis afgørelse af 21. november 2005 blev indbragt for Vestre Landsret. Den 16. september 2008 hævede tiltalte denne sag.

Skatteansættelsen for 2003 blev forligsmæssigt afgjort i et møde den 11. maj 2007.

For 2004 selvangav tiltalte en lønindkomst på 1.040.000 kr. og en anden personlig indkomst på 125.000 kr., men SKAT er uden kendskab til, hvorfra disse indtægter stammer.

De forhold, der er rejst tiltale for, vedrører indkomstårene 2005, 2006 og 2007, hvor tiltalte har været direktør for eller på anden måde været tilknyttet til en række selskaber, der omtales i det følgende. Tiltalte har ikke for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 selvangivet løn eller skattepligtige indkomster i øvrigt. Den skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår blev derfor oprindeligt ansat til 0 kr., uden at tiltalte reagerede herpå. De senere skatteansættelser for de pågældende indkomstår blev udtaget til kontrol, der medførte nye skatteansættelser. Skatteansættelsen for 2005 ses ikke indbragt for Landsskatteretten. Tiltaltes advokat indbragte den 27. april 2010 ansættelserne for 2006 og 2007 for Landsskatteretten og anmodede samtidig om, at klagen blev stillet i bero, indtil der var truffet afgørelse i skattestraffesagen, hvor der var sket forsvarerbeskikkelse den 15. marts 2010. SKAT tiltrådte i brev af 15. juni 2010 anmodningen om udsættelse.

I det følgende gives en kort kronologisk fremstilling af sagen. Derefter følger en nærmere omtale af de dokumenter, der i særlig grad er tillagt betydning i sagen.

Tiltalte blev i 1986 erklæret personlig konkurs. Det er ikke oplyst, hvornår konkursbehandlingen blev afsluttet. Den 1. februar 2003 blev tiltalte tilmeldt folkeregistret på adressen ...1, hvor han har haft bopæl sammen med ægtefællen, BA og et barn.

Den 19. januar 2004 blev selskabet H1x Ltd. stiftet med tiltalte som direktør. Den 2. februar 2004 blev der underskrevet skøde på ejendommen ...2. Sælgeren var et selskab i betalingsstandsning, der senere blev taget under konkursbehandling, og køberen et selskab under navneændring til G1 Ejendomsselskab ApS. Samme dag blev aftalen om den i forhold 2 nævnte "Finders Fee" bekræftet, og det fremgår, at beløbet skulle betales af køberen af ejendommen til H1x Ltd. eller ordre, når - og hvis - ejendomsselskabet opnåede byggetilladelse til ombygning af ejendommen.

Den 5. februar 2004 kvitterede tiltalte på vegne af H2 Consult Limited for modtagelsen af 400.000 kr., som var en "finders fee" for ejendomsselskabets adkomst til ejendommen. Selskabet var i følge oplysninger fra de engelske skattemyndigheder stiftet 12. juli 2002 og blev varslet opløst den 24. november 2003. Selskabet blev opløst 20. april 2004. Den 9. februar 2004 oprettede H1x Ltd. en konto, ...932, i F1-bank med tiltalte som fuldmagtshaver til at disponere over kontoen. Den 20. april 2004 blev H2 Consult Limited opløst.

Den 20. marts 2004 blev tiltalte skilt, men forblev boende på adressen ...1.

Den 21. november 2005 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende indkomstårene 2000 - 2002.

Den 26. september 2006 blev H1x Ltd. navneændret til H1 Ltd. Tiltalte har forklaret, at bogstavkombinationen står for "Finans V.1". Den 4. oktober 2006 fremkom en faktura fra H1 Ltd. på den aftalte "finders fee" med angivelse af betalingssted i F1-bank, konto ...932. Tiltalte anmeldte til "Companies House" den 10. november 2006 at være fratrådt som direktør for H1 Ltd., men der skete ikke ændringer med hensyn til fuldmagtsforholdet til at råde over konto ...932 med F1-bank. I brev af 13. november 2006 til køberselskabets advokat redegjorde tiltalte for selskabets navneændring og tilføjede, at han var eneste tegningsberettigede i selskabet. Med brevet fremsendtes en erklæring, hvoraf fremgår, at H1 Ltd., V.1 og tiltalte til sammen og hver for sig vil være fyldestgjort for krav mod køberselskabet ved betaling af 2.400.000 kr. Den 17. november 2006 blev der fra køberselskabet overført 2.400.000 kr. til konto ...932 med F1-bank. På kontoen var en debetsaldo på 33,66 kr., således at saldoen efter overførslen var 2.399.966,34 kr. Med teksten "mr T management uk" blev beløbet overført samme dag til en anden konto med F1-bank, ...150, med H3 Management UK Limited som kontohaver. Den 30. november 2005 var tiltalte og H4 A/S blevet anmeldt som fuldmagtshavere til kontoen. Der blev i de følgende dage disponeret over kontoen, som det fremgår nedenfor, herunder med en bankcheck, udstedt til V.1.

På et møde den 11. maj 2007 med SKAT anerkendte tiltalte, at indkomstansættelsen for 2003 skønsmæssigt blev ansat til 675.000 kr. For indkomståret 2004 har tiltalte selvangivet en lønindkomst på 1.040.000 kr. og en anden personlig indkomst på 125.000 kr., men SKAT har ikke kendskab til, hvorfra disse indtægter stammer.

G3 ApS, der tidligere var navneændret fra G3x, CVR ...34, og hvori tiltalte var direktør fra 9. maj 2005 til 28. september 2007, ejede ejendommen ...1. Ejendommen blev solgt den 1. juli 2007 til H5 Ejendomsinvest ApS, CVR ...75. Tiltalte var blevet skilt i 2004 og frameldte sig den 3. juli 2007 adressen og blev registreret som fraflyttet landet.

Den 2. november 2007 ansatte SKAT skønsmæssigt tiltaltes skatteansættelser for 2005 og 2006 til 700.000 kr. for hvert af de to indkomstår. Den 20. november 2007 blev H1 Ltd. opløst.

Den 20. januar 2008 blev tiltalte ved Vestre Landsret idømt 8 måneders ubetinget fængsel. Sagen vedrørte regnskabsuorden og bedrageri i forbindelse med indgåelse af aftaler på vegne af et selskab, selv om hverken tiltalte eller selskabet havde evne og vilje til at betale vederlaget.

Kammeradvokaten indleverede den 26. marts 2008 konkursbegæring mod tiltalte. Skylden til det offentlige blev opgjort til 6.512.596 kr., herunder restskat for 2005 og 2006. Det fremgår af begæringen, at der er givet henstand med betaling af 5.079.998 kr. på grund af klager over skatteansættelserne for 2000 - 2002.

I brev af 29. maj 2008 opsagde tiltalte lejemålet ...1 til fraflytning den 31. august s.å. Tiltalte har gjort gældende, at opsigelsen, der ikke hidrører fra ham, er falsk. Den 1. september 2008 fraflyttede tiltaltes tidligere ægtefælle ejendommen.

Den 20. november 2008 forhøjede SKAT tiltaltes skatteansættelser for 2006 og 2007 med henholdsvis 2.202.500 kr. og 700.000 kr. Forhøjelsen vedrørende 2006 skyldtes den før omtalte "finders fee".

Den 25. august 2009 blev der afsagt konkursdekret på grundlag af konkursbegæringen af 26. marts 2008. Ved Vestre Landsrets kendelse af 10. september 2009 stadfæstede landsretten, at tiltalte havde værneting i Danmark.

Tiltalte havde indbragt Landsskatterettens afgørelser af 21. november 2005 vedrørende indkomstansættelserne for indkomstårene 2000 - 2002, hvor tiltalte var blevet anset skattepligtig af hævninger fra forskellige selskaber, for Vestre Landsret, men hævede sagen den 10. september 2009.

Den 27. april 2010 indbragte tiltaltes advokat en klage til Landsskatteretten over indkomstansættelserne for 2006 og 2007. Behandlingen af klagen er - som anført tidligere - stillet i bero. 

Lejekontrakten

Der er fremlagt en lejekontrakt, indgået på den ene side med tiltalte og på den anden side G3x ApS den 1. februar 2003. Den månedlige leje er aftalt til 20.000 kr. Det er aftalt, at lejeren skal betale alle forbrugsafgifter så vidt muligt direkte til ejendommens forsyningsselskaber. Der er ikke fremkommet oplysninger, der viser, at tiltalte - eller nogen anden - har betalt husleje for benyttelsen af ejendommen.

Der er dog på hovedforhandlingens sidste dag fremlagt en "posterings-rapport" for G3x ApS og en saldobalance pr. 31. december 2005, hvoraf det fremgår, at der er indtægtsført lejeindtægter med 330.000 kr. Der er på samme måde fremlagt en saldobalance for 2006, hvor der er indtægtsført lejeindtægter for 354.000 kr. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke(n) ejendom(me) disse lejeindtægter vedrører, ligesom det heller ikke under hovedforhandlingen blev klargjort, hvor disse regnskabsmæssige oplysninger stammer fra, eller hvilken betydning der i det hele kan tillægges disse regnskabsoplysninger.

Tiltalte har indhentet en grafologisk erklæring af 22. maj 2009 om ægtheden af underskriften på opsigelsen. I brev af 24. juni 2010 meddelte Politiet, at der var truffet beslutning om at indstille efterforskningen i sagen om mulig overtrædelse af straffelovens § 171 ved brug af opsigelsen i forbindelse med behandlingen af konkursbegæringen. Afgørelsen blev tiltrådt af Statsadvokaten i skrivelse af 13. september 2010.

I landsrettens kendelse af 10. september 2010 hedder det:

"...

T boede også efter skilsmissen i 2004 sammen med sin tidligere hustru og deres fælles barn på ...1. Den 3. juli 2007 meddelte T folkeregisteret, at han var udrejst til Storbritannien, og som udenlandsadresse angav han ...3 (England). Denne adresse er efter det oplyste et kontorlejemål. Der er fremlagt en lejekontrakt for ...1 dateret 1. november 2007, hvor T har underskrevet på vegne af lejer, H6 InvestorPartner Limited,...3. Det fremgår af kontrakten, at T - i tilfælde af lejeaftalens ophør - havde ret til at leje ejendommen på samme vilkår. Det påhviler på den baggrund T at bevise, at han den 27. marts 2008 reelt havde opgivet sin bopæl på ...1.

Der er fremlagt en lejekontrakt vedrørende ...4 (England), løbende fra februar 2008, og der er afgivet forklaringer af T, hans samlever SR og en række venner og forretningsforbindelser, hvorefter det må lægges til grund, at han (tiltalte) i et vist omfang har opholdt sig i Storbritannien også før den 27. marts 2008.

Efter det, der er anført overfor og sammenholdt med, at der ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger for perioden før den 27. marts 2008, der dokumenterer, at T da havde bopæl i Storbritannien, tiltræder landsretten, at det ikke er bevist, at han havde opgivet sin bopæl på ...1, da konkursbegæringen blev indgivet.

..."

Bevægelser på konto ...150 med F1-bank (bilag 2.5)

Dato (2011)

Tekst

Indsat/hævet

Saldo

17.11

mr H1 uk

2.399.966,34

2.399.966,34

20.11

mnr H4 A/S

- 50.000,00

2.349.966,34

20.11

mr H2 Consult Limited

- 875.000,00

1.474.966,34

23.11

mr H1

783.728,00

2.258.694,34

24.11

CHKS...0002

- 634.599,50

1.624.094,84

24.11

CHKS...0003

- 261.364,50

1.362.730,34

24.11

6452674

- 250.000,00

1.112.730,34

24.11

Udstedelse af kronecheck    

- 25,00

     1.112.705,34

27.11

mr H4 A/S

- 12.705,34

1.100.000,00

27.11

mr H4 A/S

- 20.000,00

1.080.000,00

29.11

mr H1

- 1.600,00

1.078.400,00

29.11

MR H1 uk

- 971.531,41

106.868,59

Posten 250.000 kr. er en check, udstedt af banken til "V.1".

Aftalerne om "finders fee"

I brevet af 2. februar 2004, der er stilet til RM, som efter det foreliggende har repræsenteret køberselskabet, hedder det:

"...

Jeg skal hermed bekræfte den indgåede aftale omkring finders fee, såfremt G1 Ejendomsselskab ApS måtte opnå adkomst og byggetilladelse til Ejendommen ...2.

Finders fee er forfaldent til betaling, såfremt G1 Ejendomsselskab ApS opnår byggetilladelse til ombygning af ejendommen. Finders fee forfalder ikke til betaling såfremt G1 Ejendomsselskab ApS ikke opnår byggetilladelse til ombygning af ejendommen.

Finders fee er aftalt til DKK 2.400.000. Finders fee skal udbetales til H1x LTD eller dennes ordre, til fuld og endelig afregning i enhver henseende.

Nærværende aftale fremsendes i 2 eksemplarer, hvoraf du bedes kvittere og returnere det ene eksemplar i underskrevet stand til:

V.1

Kvittering på accept af ovenstående aftale. Den 02-02-2004.

G1 Ejendomsselskab ApS

RM, direktør

JN

Med venlig hilsen

H1x LTD

..."

Den fremlagte kopi af brevet bærer underskrifter af RM, JN og tiltalte. Det kan ikke af den ret dårlige kopi ses, om også V.1 har underskrevet sammen med tiltalte.

I fakturaen af 4. oktober 2006 (bilag 1.3) hedder det:

"...

Faktura 119

Vedr.: Finders Fee for anvisning af ejendommen ...2.

Idet jeg er blevet bekendt med, at Ejendomsselskabet G1 har opnået byggetilladelse til ombygning af ejendommen ...2, skal jeg hermed under henvisning til vedlagte kopi af aftale af d 2. Februar 2004 anmode om udbetaling af finders fee dkk 2.400.000.

Beløbet bedes udbetalt til

H1 Ltd

Reg. nr. ...

Kontonummer ...932

På overførslen bedes anført faktura nr. 119. Med venlig hilsen

H1 Ltd

...

V.1

..."

Den fremlagte kopi af bilaget fremtræder som underskrevet af 2 personer, hvoraf tiltaltes underskrift er genkendelig.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af tiltalte og V.1.

Tiltalte har i retsmødet den 10. august 2012 bl.a. forklaret, at han har lavet en forretning omkring ejendommen på ...2 sammen med V.1. I ejendommen er der erhvervslejemål og et enkelt boliglejemål. Et selskab, som tiltalte havde interesse i, havde erhvervet ret til at købe ejendommen. Tiltalte valgte at sende slutsedlen videre til et skuffeselskab, der blev navneændret svarende til ejendommens adresse. Tiltalte var ikke involveret i dette selskab. Der blev indgået aftale om, at tiltaltes selskab skulle have halvdelen af den aftalte "finders fee", mens V.1 skulle have den anden halvdel. Tiltalte kan bekræfte, at V.1 var medejer på sælgersiden. Køberselskabet ville sikre sig, at der ikke efter betalingen af de 2,4 mio. kr. til tiltaltes selskab fremkom krav fra V.1. Der blev derfor underskrevet en erklæring herom (bilag 1.7.1). De personer, der stod bag køberselskabet, var JB og LM. JB var repræsenteret af sin mor.

Tiltalte forklarede videre, at V.1 ejede halvdelen af sælgerselskabet. Tiltalte kan ikke udtale sig om, hvem der ejede den anden halvdel. V.1 har ikke været direktør for selskabet eller formelt ansat i selskabet. Tiltalte har i en periode ledet H3 Management UK Ltd. Der er sket en reel overdragelse af aktierne i H1 Ltd. til V.1. Da selskabet er registreret i England, er overdragelsen sket ved benyttelse af påbudte engelske formularer. Overdragelsen blev registreret i aktiebogen.

Tiltalte forklarede endvidere, at han fraflyttede ejendommen ...1 allerede i forbindelse med sin skilsmisse, hvor hans tidligere hustru overtog lejemålet. Han vil fremskaffe amtets resolution herom.

Tiltalte har i retsmødet den 8. oktober 2012 bl.a. forklaret, at selskabet H1 Ltd. er et af hans selskaber. Det er rigtigt, at selskabet blev stiftet under navnet H1x Ltd. og senere navneændret til H1 Ltd. Baggrunden for selskabets navneændring var at overdrage aktierne i selskabet til V.1 (Finans V.1), der ville benytte selskabet som holdingselskab. Der blev til selskabet udstedt 3 checks den 24. november 2006, jf. bilag 2.5. 2 af checkene skulle benyttes til betaling af nogle af V.1´s spanske kreditorer. Tiltalte har talt med advokat V.4 og bedt om udbetaling af Finders Fee på vegne af selskabet. Det er tiltalte, der har udarbejdet bilag 1.3 om udbetaling af Finders Fee, men det er V.1, der har skrevet under. Underskrivelsen har fundet sted på tiltaltes kontor i ... . På dette tidspunkt ejede V.1 selskabskapitalen i H1 Ltd. Tiltalte mødte JN i forbindelse med handlen om ejendommen på ...2 i 2004. Tiltalte var klar over, at JN afgik ved døden i 2006. Tiltalte har mødt LM, men aldrig RM. Tiltalte blev bekendt med, at JN havde nogle selskaber i England. Honoraret på 400.000 kr. vedrørende ejendomshandlen skulle betales for selve adkomsten.

Sammenhængen var, at det oprindeligt var meningen, at det var tiltalte eller et selskab, han kontrollerede, der skulle købe ejendommen. Den finansiering, tiltalte havde planlagt, kunne ikke realiseres, men ejendomshandlen blev løst på anden måde, nemlig ved at en ny køber indtrådte. Der var oprettet en slutseddel og købsaftale med et selskab, som tiltalte havde kontrollen over. Det var tiltalte, der anviste en ny køber, som kunne opfylde handlen. Tiltaltes selskab gled ud mod betaling af de 400.000 kr., hvortil kom en option på 2.400.000 kr., hvis der blev givet byggetilladelse til ombygning af ejendommen. Det var tanken, at ejendommen, der hovedsageligt var en industri- og erhvervsejendom, skulle ombygges til boligformål med indretning af et antal lejligheder og stiftelse af en andelsboligforening. Det var tiltalte, der lavede aftalen, i hvert fald mundtligt. V.1 var gode venner med JN, der havde interesser i køberselskabet. Det blev aftalt, at hvis V.1 kunne få aftalen igennem, skulle han have halvdelen af de 2.400.000 kr. Betalingen til V.1 skete ved udstedelse af en check på 250.000 kr. og 2 yderligere bankchecks til betaling af udenlandske kreditorer. De tre beløb dækker omtrent de 1.200.000 kr., og differencen blev betalt kontant.

Tiltalte har stiftet nogle selskaber sammen med JN, men disse selskaber havde ikke noget med ejendomshandlen at gøre. Tiltalte har talt løbende med LM, der senere overtog JN´s selskab. Det er rigtigt, at de 2.400.000 kr. blev indbetalt til H1x, der var navneændret til H1 Ltd., men uden at navneændringen dog var gået igennem på kontoudtogene med F1-bank. Tiltalte, der kunne tegne selskabet, overførte hele beløbet til sit eget selskab, H3 Management UK Ltd. Ganske vidst skulle han kun have halvdelen af beløbet, men omvendt ville han være sikker på at få det halve. Tiltalte ved ikke, hvorfor der i slutningen af november blev overført 971.531 kr. til H1 Ltd., som det fremgår af kontoudtoget (bilag 2.5). Tiltalte erindrer dog nu, overførslen havde sammenhæng med, at tiltalte havde lånt en lille million kr. af V.1, som på den måde blev tilbagebetalt. Lånet var sket til køb af en ejendom på tvangsauktion. Personligt har tiltalte ikke fået så meget som en krone af de 2.400.000 kr.

Om selskabet H1 Ltd. har tiltalte forklaret videre, at det blev stiftet 19. januar 2004 med tiltalte som direktør. Selskabskapitalen på 10.000 pund er ikke indbetalt til selskabet, idet der i overensstemmelse med sædvanlig praksis i England kun er indbetalt 1 pund, mens resten optræder som en form for tilkendegivelse om at betale. Selskabet har modtaget flere forskellige honorarer og har derfor haft drift. Selskabet har dog ingen ansatte haft, men der var et søsterselskab. Tiltalte ønsker ikke at besvare spørgsmål om, hvem der leverede de ydelser, som selskabet har fået honorar for.

Om sine bopælsforhold har tiltalte bl.a. forklaret, at han udrejste til England 3. juli 2007. Lejekontrakten om ejendommen på ...1 blev indgået pr. 1. februar 2003 med H7 Ejendomsadministration. Tiltalte bestrider, at det er ham, der har underskrevet opsigelsen med virkning fra den 31. august 2008. Advokat NT har betalt 3.000-4.000 kr. for den grafologiske erklæring, der foreligger. Der har ikke været talt med andre grafologer. Tiltalte har anmeldt forholdet til politiet, men forventede ikke en uvildig behandling. Tiltalte påbegyndte virksomhed i England i 1999. Da han flyttede til England 3. juli 2007, havde han taget møbler med. Efter fraflytningen var han på en længere rejse til USA. Ved eftersyn i sit pas har tiltalte konstateret, at rejsen kun varede 14 dage i august 2007. Tiltalte flyttede til London sammen med SR, som han havde kendt et års tid. Tiltalte mener, at det er SKAT eller Kammeradvokaten, der først har brugt opsigelsen. Udlejer af ejendommen kender intet til erklæringen. Der er tale om en villa, som er delt op i en boligdel og en erhvervsmæssig del. Efter fraflytningen er han kommet på ejendommen i forbindelse med samvær med sin datter, idet ekskonen havde overtaget lejemålet pr. 20. marts 2004. Hun skulle betale 20.000 kr. i leje. Efter skilsmissen i 2004 forsøgte tiltalte og hans fraskilte ægtefælle at genoptage samlivet, men forgæves. Tiltalte fik sin engelske kæreste i 2007. Han var bortrejst et halvt år efter 30. juli 2007, hvor han havde indfundet sig hos hans ekshustru, der tilkaldte politiet på grund af ... . Tiltalte har betalt den aftalte leje for ejendommen og har selvangivet en indkomst på 700.000 kr. pr. år, hvilket har været tilstrækkeligt til at dække også denne udgift.

Anklageren har foreholdt tiltalte, at der for indkomstårene 2006 og 2007 ikke er selvangivet nogen indkomst overhovedet. Det forstår tiltalte ikke. Tiltaltes opfattelse er, at han ikke har haft fri bolig. Tiltalte mener, at 1/4 af den aftalte leje på 20.000 kr. vedrører erhvervsdelen.

Tiltalte benyttede ikke en flyttemand i forbindelse med sin fraflytning fra Danmark til England. De ting, han flyttede, blev transporteret i en kassevogn. Det er rigtigt, at tiltalte boede sammen med SR indtil 28. februar 2008, men SR flyttede i december 2009 ind til ham. G3x Ejendomsinvest ApS ejede ejendommen på ...1 indtil 2007. På dette tidspunkt blev selskabsnavnet ændret. Et nyt selskab, H5 Ejendomsinvest, fik skøde på ejendommen i 2007. G4 Danmark ApS blev stiftet i 2007 og fik skøde på ejendommen samme år. Tiltalte har betalt leje indtil den 20. marts 2004, hvor hans ekshustru overtog lejemålet. Hustruen har fået penge af tiltalte i forbindelse med skilsmissen. Det drejer sig om ca. 1.000.000 kr. Pengene blev betalt af beløb, som tiltalte havde tjent. Tiltalte har ikke betalt hustrubidrag, men har løbende betalt til ekshustruen. Da ejendommen blev solgt, indgik hustruen en aftale med køberselskabet, hvorefter hun uden husleje kunne blive boende mod at fraflytte ejendommen. Ved en omprioritering i 2005 fremkom 3.000.000 kr. Tiltalte har stedse været fuldt skattepligtig i Danmark, men har ment, at det var tvivlsomt. Tiltalte har over for de engelske skattemyndigheder oplyst, at han var fuld skattepligtig i Danmark, hvorfor han ikke har betalt skat i England.

Tiltalte har vedrørende bilerne bl.a. forklaret, at bil nr. 2, jf. bilag 11, Merce-des-Benz, reg. nr. xx...826, har været den gennemgående bil, som han har anvendt til kombineret privat og erhvervsmæssig kørsel. Bil nr. 4, Mercedes-Benz, xx...710, har været anvendt af hustruen, BA.

Tiltalte er fortsat under konkursbehandling.

V.1 har som vidne om den såkaldte Finders Fee på 2.400.000 kr. forklaret, at JN var en af hans kammerater. Han er afgået ved døden nu. JN var ikke involveret i nogen ejendomshandel, så vidt vidnet erindrer. Vidnet erindrer dog, at JN var ved at købe en ejendom. Navnet LM siger ikke vidnet noget. Vidnet mener, at tiltalte og JN har talt sammen, men ved ikke, hvad de har talt om. Vidnet har fra 2004/2005 været bosiddende i Spanien i 6-8 år. Han har været skattepligtig i Spanien. Vidnet kender udmærket tiltalte og har talt med ham om hans forretninger. Vidnet erindrer ikke, hvordan de mødtes. Vidnet kan ikke huske at have lavet konkrete forretninger sammen med tiltalte. Vidnet er heller ikke bekendt med pengeoverførsler mellem dem, men vidnet kan ikke afvise, at det har fundet sted.

Om sit kendskab til selskabet H1 Ltd. har vidnet forklaret, at selskabet ikke umiddelbart siger ham noget. Vidnet erkender, at underskriften på bilag 1.7.1 kan være hans, men han kan ikke huske, hvad det drejer sig om. Han ved ikke, hvad der er blevet af de penge, som er omtalt. Han mener heller ikke, at han har haft noget tilgodehavende, eller at han har fået noget. Han kan sagtens have modtaget checks fra tiltalte, men han kan ikke huske det. Han ved ikke, om tiltalte har haft selskaber i udlandet, men det kan sagtens have været tilfældet. Han kan ikke huske, om han har underskrevet bilag på advokatkontoret eller et andet sted.

Han har været i forbindelse med JN i en masse forretningssammenhænge, herunder ejendommen på ...2, men han kan ikke huske, om der kom noget konkret ud af det. Han ejer ikke selskaber i England og kender intet til selskabet H1x. Han ved intet om, hvorvidt selskabet har ansatte. Han selv har ikke været ansat i selskabet. Det er ikke vidnet, der har underskrevet på bilag 1.2, selv om hans navn figurerer på bilaget. Det er heller ikke vidnet, der forfattede bilaget, og vidnet mindes ikke at have skrevet under. Han kan ikke genkende sin underskrift. Han har ingen erindring om en sådan disposition. Den underskrift, der er på bilag 1.3, faktura af 4. oktober 2006, kan godt ligne vidnets underskrift. Vidnet kender dog intet til selskabet H1 Ltd. og kan ikke huske, at han skulle have skrevet under. Det er heller ikke vidnet, der har fundet ud af, at H1 Ltd. har 2.400.000 kr. til gode. Der er ingen, der har bedt ham om at være stråmand, heller ikke tiltalte.

På spørgsmål fra forsvareren har vidnet forklaret, at JN døde 11. september 2006. Vidnet kender ikke advokat V.4 og har ikke set e-mailen, bilag 1.6. Vidnet er ikke klar over, hvilken rolle JN´s mor, RM, spillede. Vidnet mener, at LM overtog ejendommen efter JN´s død. Vidnet har aldrig talt med advokat V.4 eller husker det i hvert fald ikke. Vidnet har haft konti i flere pengeinstitutter, herunder F1-bank.

Vidnet er blevet foreholdt tiltaltes forklaring, således som den er gengivet i retsbogen og har forklaret, at denne forklaring ikke siger ham noget. Vidnet har fastholdt, at han ikke har handlet med ejendomme i Danmark. Vidnets hovedbeskæftigelse er at handle med tøj. Vidnet har ikke på noget tidspunkt skiftet navn.

Personlige forhold

Tiltalte er tidligere straffet for berigelseskriminalitet ved domme af 28. november 1985, 18. november 1987, 7. januar 1992, 29. november 1994, 21. december 2000 og senest - som det fremgår ovenfor - ved ankedom af 30. januar 2008 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 279, § 302, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1 og 3 og § 9, jf. straffelovens § 89. Tiltalte blev løsladt 27. august 2009 med en reststraf på 82 dage og prøvetid indtil den 27. august 2011.

Rettens begrundelse og afgørelse

Fri bolig og fri bil

Tiltalte har erkendt, at han har haft rådighed over den pågældende bil, som tiltalte ikke har ejet. Det fremgår intet steds i det omfattende materiale, som er tilvejebragt under behandlingen af tiltaltes skatteansættelser, at tiltalte har betalt for benyttelsen af bilen. Tiltaltes forretningsførelse bærer i høj grad præg af, at tiltalte ikke selv ejer noget, men at de aktiver, som han råder over, placeres i skiftende selskaber, uden at der foretages nogen regnskabsmæssig pålidelig registrering af aktiverne. Under disse omstændigheder må det være op til tiltalte i hvert fald at sandsynliggøre, at der er betalt for benyttelsen. Tiltalte har ikke på nogen måde sandsynliggjort dette. Det er derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte ikke har betalt for den benyttelse, han har gjort af den pågældende bil, og at tiltalte med forsæt til at unddrage det offentlige skat, har undladt at oplyse om dette forhold til skattemyndighederne for indkomstårene 2005, 2006 og delvist for 2007.

Tilsvarende er det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte, der efter skilsmissen blev boende på ...1, intet har betalt for denne benyttelse, og at tiltalte med forsæt til at unddrage sig beskatning af denne fordel har undladt at meddele skattemyndighederne oplysning herom.

Tiltalte har frameldt sig adressen den 3. juli 2007. Der er under sagen ikke fremkommet nærmere oplysninger om, hvorledes opsigelsen af 29. maj 2008, som tiltalte bestrider gyldigheden af, er fremkommet. Vestre Landsret har i sin kendelse af 10. september 2010 uden hensyntagen til denne opsigelse lagt til grund, at det ikke er bevist, at tiltalte havde opgivet sin bopæl på ...1 i 2007. Det samme må lægges til grund i denne sag og med samme begrundelse.

Tiltalte har derfor også i hele 2007 reelt haft fri bolig på ...1, hvorfor tiltalens rigtighed også på dette punkt er godtgjort.

Finders fee

2 voterende udtaler:

Det må efter tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at det var tiltalte, der forhandlede sig frem til dette honorar, der skulle betales, såfremt køberselskabet opnåede tilladelse til ombygning af ejendommen, ligesom det også var tiltalte, der opnåede ret til formidlingshonoraret for selve adkomsten på 400.000 kr. Der er herved lagt særlig vægt på, at honoraret blev anvist til betaling til en dansk konto, som kun tiltalte disponerede over, og at beløbet fra denne konto straks blev overført til en anden konto, som tiltalte også reelt var den eneste, der kunne disponere over. Tiltalte har ikke haft nogen troværdig forklaring på, hvorfor beløbet skulle hæves fra indbetalingskontoen og overføres til en anden konto, og det er derfor ubetænkeligt at anse det for bevist, at honoraret tilkom tiltalte alene og blev betalt til tiltalte alene, inden tiltalte disponerede videre over beløbet. Det er for så vidt uden betydning, til fordel for hvem beløbet blev disponeret. Det ligger imidlertid fast, at der blev udstedt en bankcheck til V.1, som denne efter sin forklaring i retten intet kender til. Dette forhold og forklaringens karakter i øvrigt bevirker, at der ikke kan tillægges denne forklaring nogen betydning.

Det er derfor bevist, at beløbet tilkom tiltalte og er blevet betalt til tiltalte, og at tiltalte som modtager af beløbet er skattepligtig af det. Tiltalte har intet oplyst om beløbets modtagelse til skattemyndighederne, og det er under de foreliggende omstændigheder også bevist, at den konstruktion, som tiltalte har valgt for betalingen af beløbet, alene har haft til formål at skjule dispositionen for skattemyndighederne og også for tiltaltes øvrige kreditorer. Tiltalte har derfor handlet med forsæt til at unddrage det offentlige skat og med forsæt til at unddrage honoraret fra at kunne tjene til fyldestgørelse for hans fordringshavere eller nogen enkelt af disse. Rigtigheden af forhold 1 - 3 på dette punkt og af forhold 4 er derfor godtgjort.

Efter praksis forudsætter straffelovens § 289 normalt, at der foreligger afgiftsunddragelser på 500.000 kr. eller mere. Det afgørende må være, om der for de enkelte indkomstår, som omfattes af tiltalen, foreligger afgiftsunddragelser over denne grænse. Forhold 3 henføres derfor - som forhold 1 - alene til skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

En voterede er for så vidt enig med flertallet, men finder ikke at det kan afvises, at det har været aftalt, at halvdelen af honoraret skulle tilfælde V.1, således at denne voterende kun finder tiltalte skyldig for så vidt angår halvdelen af beløbet.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1, nr. 3, til fængsel i 2 år. Straffen er fastsat som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89 til den ved dommen af 30. januar 2008 idømte straf.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.500.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fastsat nedenfor.

Den tid, der er gået siden de strafbare forhold blev begået, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at straffen gøres betinget, helt eller delvist. Der er heller ikke andre forhold, der med tilstrækkelig vægt kan tale herfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, straffes som en tillægsstraf med fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 1.500.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..............................................

Vestre Landsrets dom af 8. oktober 2014, 8. afdeling nr. S-2472-12 

Byretten har den 17. oktober 2012 afsagt dom (rettens nr. 9-1745/2011).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært delvis frifindelse og mere subsidiært formildelse, herunder således at frihedsstraffen gøres betinget.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse for den del af forhold 1, 2 og 3, der vedrører værdi af fri bolig. Anklagemyndigheden har endvidere påstået skærpelse, herunder således at forhold 1 - 3 samlet henføres under straffelovens § 289.

Anklagemyndighedens påstand om frifindelse for så vidt angår værdien af fri bolig medfører, at det samlede unddragne skattebeløb i tiltalen herefter udgør 1.210.512 kr., der er sammensat af 24.970 kr. (forhold 1), 1.177.211 kr. (forhold 2) og 8.331 kr. (forhold 3).

Personlige oplysninger 

Tiltalte er tillige tidligere straffet den 30. marts og den 20. november 2012 med bøder for overtrædelse af færdselsloven.

Forklaringer 

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af V.2, V.3 og advokat V.4.

Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende den Mercedes, som han brugte til privat kørsel, at H8 ApS var hans selskab. H4 A/S og H1x ApS, der også har ejet bilen, havde han ligeledes relationer til. Vedrørende boligen på ...1 har han forklaret, at han har været aktiv i England i flere perioder fra 1994, hvor han opholdt sig meget og gjorde mange forretninger. Når han ikke frameldte sin adresse i Danmark før den 3. juli 2007, skyldes det, at han i en periode boede dels hos sin daværende kæreste, dels i et nybygget hus, der var vandskadet. Fra 2006 opholdt han sig således meget i England. Ejendommen på ...1 blev købt på tvangsauktion for omkring 2,7 mio. kr. Ejendommen blev sat i stand og blev belånt. Efter skilsmissen fortsatte hans ekshustru lejemålet. Under hans konkurssag var der flere, der forklarede, at han var flyttet, og at hans eks-hustru var blevet boende. Det første G3x Ejendomsinvest ApS, der senere fik navneændring til G3 Ejendomme ApS, købte oprindelig ...1. Han var direktør i selskabet. Han har betalt husleje indtil en gang i 2004, og han har foranlediget, at hans ekshustru har betalt husleje. Hun boede dog vist nok vederlagsfrit i ca. 9 måneder i 2008.

Foreholdt en lejekontrakt vedrørende ...1, hvor udlejeren er G4 Danmark ApS, har han forklaret, at dette lejeforhold ikke blev til noget. Lejeforholdet skulle ifølge kontrakten begynde den 1. november 2007. Han underskrev kontrakten på vegne af H6 InvestorPartner Limited, sådan som det fremgår af kontrakten. Når det af kontrakten fremgår, at tiltalte fik ret til at leje ejendomme på samme vilkår som lejeren, har han forklaret, at der er tale om genbrug af et paradigma fra en tidligere lejekontrakt.

Foreholdt en engelsk lejekontrakt har tiltalte forklaret, at kontrakten vedrører den lejlighed, hvor der var vandskade. Han flyttede ind i lejligheden, men VT flyttede aldrig ind. Lejekontrakten skulle begynde den 29. februar 2008.

Foreholdt en engelsk lejekontrakt af 25. juni 2008 vedrørende ...5 (England) har han forklaret, at det godt kan passe, at han flyttede ind i lejemålet omkring dette tidspunkt. Opsigelsen vedrørende ...1, der er dateret 29. maj 2008, er falsk, og også på grund af indholdet savner den mening. Det var et vilkår for skilsmissen, at hans ekshustru BA skulle overtage lejemålet, og han hjalp hende med at betale huslejen fra 2004, og indtil hun flyttede. Lejen blev med undtagelse af den nævnte periode i 2008 betalt frem til hendes fraflytning. Nogle gange fik han penge fra et engelsk selskab, som han brugte til at betale husleje med. Der var tale om udbetaling via mellemregning eller acontoudbetalinger. Vedrørende den del af sagen, som angår Finders Fee, har tiltalte supplerende forklaret, at han overførte beløbet på ca. 2,4 mio. kr. for at samle likviditeten i et holdingselskab, H3 Management UK Ltd. Han ved ikke, hvem der var aktionær i selskabet, men han var direktør. Tanken var, at V.1 skulle overtage H1 Ltd., men senere var V.1 ligeglad med selskabet og ville bare have pengene ud. Oprindelig var de enige om, at beløbet skulle deles mellem tiltalte og V.1. H3 Management UK Ltd. indskød penge i G2 Trading ApS mod at få anparter for 875.000 kr. Pengene blev brugt i selskabets interesse til et fejlslagent projekt vedrørende salg af fladskærme. En række af de involverede selskaber gik konkurs, fordi SKAT ændrede selskabernes momsansættelser og undersøgte, om der var begået noget kriminelt i selskaberne. Pengene blev ikke overført fra H3 Management UK Ltd.´s konto, for at han kunne få rådighed over dem; det var ikke hans penge. Han mødte første gang V.1 i 2002-2003. V.1 kendte JN godt. Tiltalte talte med de to om engelske selskaber. Han kan godt komme i tvivl om, hvem bagmanden bag købet af ...2 var, idet V.1 godt kunne have haft noget med handlen at gøre. V.1 ville gerne have en check på 250.000 kr. til sig selv og en check på 600.000 kr. til sin kæreste, ligesom han gerne ville have en check på 35.000 euro til en mand i Spanien. Tiltalte hentede selv checkene i banken og gav dem til V.1. 1,2 mio. kr. blev som nævnt anvendt til et fejlslagent projekt vedrørende salg af fladskærme, primært i selskabet G2 Trading.

Tiltalte bor i England og beskæftiger sig med ejendomshandel og virksomhedsrådgivning, og det kan han godt leve af. Han har en datter på 17 år i Danmark.

V.1 har supplerende forklaret vedrørende erklæringen i sagens bilag 1.7.1., at han ikke mindes at have underskrevet denne. Han mindes heller ikke at have set dokumentet af 2. februar 2004, sagens bilag 1.2, og han har ikke arbejdet i H1x Ltd. Tiltalte har over for vidnet udgivet sig for at være statsautoriseret revisor, og tiltalte skulle også have lavet noget revisionsarbejde for vidnet, som ikke blev gjort. Da vidnet fandt ud af, at tiltalte sagde et og gjorde noget andet, trak han sig fra tiltalte. Han husker ikke, om der har været tale om, at han og tiltalte skulle dele 2,4 mio. kr., og han har intet kendskab til et Finders Fee. Han har heller ikke set dokumentet, der indgår i sagen som bilag 1.3, og som også vedrører Finders Fee. Man kan måske godt sige, at han i 2004-2008 var "temmelig likvid". Navnet VJ siger ham intet. V.2 er hans tidligere kæreste, men checkbeløbet på 85.000 euro til hende siger ham ikke noget. Han og V.2 var kærester i november 2006. Det siger ham heller ikke noget, at der af F1-bank skulle være udstedt en check på 85.000 euro til "V.1" den 24. november 2006. Han og JN var nære venner. Han vil ikke udelukke, at han har lånt penge til JN, men han ved ikke, om pengene blev brugt til erhvervelse af fast ejendom.

Foreholdt e-mail af 9. november 2006 fra V.4 til LM og RM har vidnet forklaret, at han ikke mindes V.4´s navn. RM er JN´s mor. Han forbinder hende ikke med forretninger. Han har haft nogle samtaler med RM efter JN´s død, men taler ikke længere med hende.

V.2 har forklaret, at det er rigtigt, at V.1 har boet i Spanien i nogle år fra 2004. Hun har hørt omtale af en ejendom på ...2. Hun husker ikke, i hvilken forbindelse det var, men det var vist en stor ejendom. Der var vist også en forbindelse til JN. Hun har ikke haft noget med en check udstedt den 24. november 2006 på 85.000 euro at gøre og husker ikke at have set så stort et beløb på en check. Hun har heller ikke noget kendskab til en check på 250.000 kr. udstedt til "V.1". Navnet VJ siger hende intet, men hun kan ikke udelukke, at han indgik i V.1´s omgangskreds.

V.3 har forklaret, at han lærte tiltalte at kende i 2003-2004. Han har i perioder udført bogføring for tiltalte. Han har udført bogføring for G3x Ejendomsinvest ApS og har udarbejdet saldobalancen pr. 31. december 2005. Lejeindtægt fra ...1 var stort set den eneste indtægt i virksomheden. ...1 var i balancen sat til 6 mio. kr. Der var i 2005 ikke andre lejeindtægter i selskabet, og der var i selskabet alene gæld af betydning i ...1. Vedrørende saldobalancen for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2006 for H9 Ejendomme ApS har han forklaret, at balancen er udarbejdet i et system, som han ikke plejer at bruge, og han har således ikke udført bogføringen for 2006 og 2007. I balancen for 2006 er værdien af ...1 sat op til 7 mio. kr., formentlig som følge af en almindelig vurdering af ejendommens handelsværdi. Han har ikke set lejekontrakten for ...1 og er ikke klar over, hvem der boede i ejendommen. Han benyttede bilag som f.eks. lejekvitteringer ved udførelsen af bogføringen.

V.4 har forklaret, at han ikke kender tiltalte og ikke har mødt ham før. I 2006 var han advokat i København hos advokatfirmaet R1. Han repræsenterede køberen af ejendommen ...2 og ejerne af det selskab, der købte ejendommen, JN og LM. Efter at JN døde, blev der fundet et dokument af 2. februar 2004, sagens bilag 1.2, som vedrørte et Finders Fee. Han mener, at han talte med V.1, da dokumentet dukkede op. Han kan huske, at han talte med en, der boede på ...1. Det må nok have været tiltalte. Han blev nok bekendt med aftalen om Finders Fee, da fakturaen af 4. oktober 2006, sagens bilag 1.3, dukkede op.

Forevist sin e-mail af 9. november 2016 til LM og RM har vidnet forklaret, at det må have været under telefonsamtalen med tiltalte, at han fik at vide, at tiltalte og JN i et eller andet omfang havde været kompagnoner. Han er ret sikker på, at både LM og vidnet spurgte RM om aftalen. RM sagde, at hun ikke kendte aftalen, og LM sagde det samme. Ejendommen ...2 lå i ... kvarteret, og det var usædvanligt med et sådant Finders Fee. Ejendommen ejes nu af et andet selskab, der indgår i en koncern. Ejendommen blev i 2008 totalrenoveret, og ejendommens værdi er nu skønsmæssigt 60 mio. kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter parternes samstemmende påstande frifindes tiltalte for den del af tiltalen, der angår værdi af fri bolig.

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten med samme begrundelse, som byretten har anført, at tiltalte ikke før den 27. marts 2008 havde opgivet sin bopæl på ...1, og at han derfor var skattepligtig til Danmark i 2005 - 2007, som forhold 1 - 3 angår.

Den bil, som tiltalte benyttede, tilhørte i 2005, 2006 og 2007 3 selskaber, der alle havde adresse på ...1. Det lægges efter tiltaltes forklaring til grund, at han havde relationer til alle selskaberne, idet han var ejer af H8 ApS og direktør i H4 A/S og H1x ApS. Herefter og i øvrigt med samme begrundelse, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er skattepligtig af værdien af at have bilen til rådighed, og at denne værdi derfor skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at beløbet på 2.400.000 kr., der udgjorde betaling af Finders Fee, blev overført til H1x Ltd.´s konto i F1-bank den 17. november 2006. Tiltalte var direktør i selskabet indtil den 10. november 2006, og han havde også herefter fuldmagt til den konto, som beløbet var overført til. Tiltalte overførte samme dag 2.399.966,34 kr. til en anden konto i F1-bank, der tilhørte H3 Management UK Limited. Tiltalte var også direktør i dette selskab og havde også fuldmagt til denne konto. Tiltalte foretog herefter flere betalinger fra kontoen, herunder for checks, der blev udstedt på store beløb, både i danske kroner og i euro, til forskellige personer. Efter det foreliggende kan det ikke lægges til grund, at det oprindeligt var blevet aftalt, at V.1 skulle modtage en del af beløbet på 2,4 mio. kr. enten kontant eller som aktier i H1x Ltd. Tiltalte har forklaret, at en del af Finders Fee beløbet blev indskudt i et selskab, der drev virksomhed med salg af fladskærme, og at pengene herefter gik tabt, fordi virksomhedens drift var tabsgivende. Forklaringen, der ikke understøttes af andre oplysninger i sagen, forekommer imidlertid ikke troværdig, og landsretten tilsidesætter derfor denne forklaring. Det tiltrædes herefter, at tiltalte, som også anført af byretten, personligt og således ikke på vegne af et selskab fik rådighed over Finders Fee beløbet, hvorefter han ligeledes personligt disponerede over beløbet. Endvidere tiltrædes det, at tiltalte herefter er skattepligtig af beløbet.

Tiltalte indgav hverken for 2005, 2006 eller 2007 selvangivelse, og told- og skatteforvaltningen ansatte herefter for hvert af disse år hans indkomst. Tiltalte indgav ikke underretning om, at ansættelserne af hans indkomst for de pågældende år var for lav, uanset at indkomsten var ansat til 0 kr. for alle 3 år.

Det tiltrædes på denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført vedrørende forhold 1-3, at tiltalte forsætligt undlod at indgive underretning om, at hans indkomst var højere end told- og skatteforvaltningens ansættelser. Efter det anførte lægges det til grund, at tiltalte herved unddrog i alt 1.210.512 kr. i skat (forhold 1 24.970 kr., forhold 2 1.177.211 kr. og forhold 3 8.331 kr.). I dette omfang tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 - 3.

Efter forholdenes karakter og unddragelsernes omfang henføres forholdene samlet under straffelovens § 289.

På denne baggrund, efter det oplyste om tiltaltes gæld til det offentlige og i øvrigt de grunde, som byretten har anført, er landsretten også enig i, at tiltalte er fundet skyldig i skyldnersvig i forhold 4.

Det tiltrædes under hensyn til kriminalitetens karakter og omfang samt forholdenes alder, at straffen, der er en tillægsstraf til dommen af 30. januar 2008 og bødestraffene af 30. marts 2012 og 20. november 2012, er fastsat som sket til fængsel i 2 år, som der ikke er grundlag for at gøre betinget.

Tillægsbøden nedsættes under hensyn til det omfang, hvori tiltalte for landsretten er fundet skyldig i forhold 1-3, til 1.200.000 kr.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden nedsættes til 1.200.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter