Dato for udgivelse
27 Jan 2015 10:25
Dato for afsagt dom/kendelse
30 Oct 2014 14:39
SKM-nummer
SKM2015.62.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Byretten, BS 2-1432/2013
Dokument type
Dom
Emneord
Groft, uagtsomt, dokumentation, EU-handel
Resumé

Sagsøgeren, der gennem det personligt ejede selskab, H1, driver momspligtig virksomhed ved køb og salg af biler, havde i 2008 solgt en række brugte biler uden at angive moms heraf, og uden der var udarbejdet et momsregnskab fra 2008. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for at der var tale om private salg af biler, og at salgene måtte anses for foretaget som led i den økonomiske virksomhed, hvorfor der skulle have været angivet moms af salgene.

Retten fandt på denne baggrund, at SKAT med rette havde ændret sagsøgerens afgiftstilsvar efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31, da det måtte anses for groft uagtsomt i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at sagsøgeren ikke havde gjort SKAT opmærksomme på salgene. Fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, var ligeledes overholdt, da SKAT trods gentagne henvendelser først ved e-mailkorrespondance i medio marts 2012 kom til kundskab om, at indsætninger på sagsøgerens konto angik salg af brugte biler.

Da der ikke var udarbejdet et momsregnskab for 2008, fandt retten, at SKAT havde været berettiget til at fastsætte sagsøgerens afgiftstilsvar skønsmæssigt, og sagsøgeren havde ikke løftet bevisbyrden for, at skønnet var åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag. I den forbindelse fandt retten det hverken godtgjort, at sagsøgeren opfyldte betingelserne i momslovens §§ 69-71, om anvendelse af ordningen om brugtmoms, eller at sagsøgeren kunne opnå momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 eller nr. 5, om salg til udlandet.

Reference(r)

Momsloven § 70, stk. 4
Momsbekendtgørelsen § 92 og 93 (dagældende)
Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 D.A.10.1.1.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 A.B.2.2.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 A.A.8.3.2.1.2.3


Parter

A
(selvmøder)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Mette Søndergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 28. april 2013, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, har kunnet ændre sagsøgeren, A's, afgiftstilsvar for 2008, og såfremt dette er tilfældet, om der er grundlag for at tilsidesætte den forhøjelse af afgiftstilsvaret, der er fastsat af myndighederne.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A's momstilsvar for 2008 nedsættes med 105.590 kr., subsidiært at A's momstilsvar for 2008 nedsættes med et mindre beløb end 105.590 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 21. august 2013 afsagt kendelse, der er sålydende:

"...

Klagen skyldes, at SKAT har anset indehaveren for at skulle angive moms af nogle fakturaer samt moms ved salg af en række biler, idet betingelserne for at anvende brugtmomsordningen ikke har været opfyldt.

Landskatterettens afgørelse

SKAT har forhøjet momstilsvaret for 2008 og 2009 med i alt 133.093 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Klageren og dennes repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Disse har tillige haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Indehaveren driver den personligt ejede virksomhed H1 med CVR-nr. ... . Virksomheden beskæftiger sig med engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser og har adresse på ...1.

Indehaveren er endvidere ejer af en stor bilpark, der er placeret forskellige steder rundt omkring i verden. SKAT er i besiddelse af en oversigt over de biler, der er indregistrerede i Danmark og som indehaveren har købt og solgt i årene 2006-2009. SKAT er endvidere i besiddelse af en opgørelse over de biler, der står i Kuwait, men ikke i de øvrige lande.

Indehaveren har på et møde med SKAT oplyst, at han i mange år har arbejdet i udlandet og bl.a. har bistået det amerikanske forsvar. Indehaveren har mange kontakter i Mellemøsten og optræder således som en slags mellemled i forbindelse med diverse handler.

Indehaveren har også bistået et dansk firma G1 A/S med at afslutte handler i Mellemøsten.

Indehaveren har for 2008 angivet moms med i alt 263.535 kr., hvoraf de 206.535 kr. vedrører EU-salg og de 57.000 kr. vedrører anden eksport. Indehaveren har vedrørende EU-salget oplyst, at der er tale om salg af biler til Polen.

SKAT har modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), om at indehaveren har overført penge til Kuwait, Tyskland, Frankrig og Dubai. SKAT har på denne baggrund indhentet indehaverens kontooplysninger i danske banker. Af disse fremgår bl.a., at der har været en række indbetalinger i løbet af 2008, uden at det fremgår hvad beløbene drejer sig om. Der har om disse beløb været en længere mailkorrespondance mellem SKAT og indehaveren/indehaverens repræsentant.

Af SKATs mail dateret 14. marts 2012 til indehaveren fremgår følgende:

"...

Hej A

Jeg er ved at være færdig med din sag for 2008 og 2009.

Da du ikke har indsendt en opgørelse over køb og salg af dine biler er det meget svært at lave en retvisende opgørelse over dine handler.

Jeg vil gerne hvis du vil oplyse hvem du har solgt din Dodge regn. nr. ... til og hvor meget du har fået for den.

..."

Af indehaverens svarmail dateret 15. marts 2012 fremgår følgende:

"...

Herunder prisen for den ene af de 2 Dodges, (samt en gammel Jeep, også importeret fra USA)

Begge bilerne har indbragt 4.000,- euros hver især.

De er også solgt til Tjekkiet, men ikke til samme gut som den heldige indehaver af Dodge'en

Køber her er KJ og dennes far.

Jeg mener den anden Dodge blev solgt for 3.000,- euros - jeg prøver at finde yderligere info...

A.

..."

SKAT har i den påklagede afgørelse også truffet afgørelse om en række andre forhold end moms. Disse forhold er påklaget til Skatteankenævnet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet indehaverens momstilsvar for 2008 med 105.590 kr. og for 2009 med 27.503 kr., i alt 133.093 kr.

Indehaveren har i to tilfælde udstedt fakturaer til G1 A/S, hvoraf der er påført moms for i alt 5.825 Euro, der ikke har været afregnet. Momsen omregnet til danske kroner udgør 43.503 kr. Samtidig er der anerkendt 16.000 kr. i skønsmæssig fastsat købsmoms, hvorfor momstilsvaret for 2009 forhøjes med 27.503 kr.

Endvidere har indehaveren modtaget en række beløb på sin konto i 2008, der er anset for at vedrøre salg af biler solgt fra Danmark. Der er tale om salg for i alt 527.949,90 kr., hvoraf momsen andrager 105.590 kr., jf. følgende oversigt:

Dato

Posteringstekst

Beløb (kr.)

Indehavers kommentarer

Bankoplysninger

24.01.08

Indbetaling

48.249,90

Samlerbil

Kontant indsat

01.04.08

Indbetaling

50.000,00

Samlerbil

Kontant indsat

02.05.08

VL

50.000,00

Gammel Jeep

VL

30.06.08

Indbetaling

20.000,00

Samlerbil

Kontant indsat

18.07.08

Indbetaling

50.000,00

Samlerbil

Kontant indsat

21.07.08

Indbetaling

25.000,00

Samlerbil

Kontant indsat

04.08.08

Indbetaling

60.000,00

Samlerbil

Kontant indsat

20.08.08

Indbetaling

25.000,00

Samlerbil

Kontant indsat

29.08.08

Indbetaling

25.000,00

Samlerbil

Kontant indsat

17.10.08

Indbetaling

105.000,00

Jeeps/Polen

Check

28.10.08

MN

40.000,00

.../Jeep

MN

19.12.08

Indbetaling

14.700,00

Samlerbil

Kontant indsat

30.12.08

Indbetaling

15.000,00

Samlerbil

Kontant indsat

I alt

527.949,90

Moms heraf

105.590,00

Det er ikke dokumenteret, at der foreligger veteranbiler, som omhandlet i momslovens § 69, stk. 5, hvorefter biler, der er mere end 30 år gamle, kan afgiftsberigtiges efter de særlige regler om brugte varer.

Endvidere kan reglerne om brugtmomsordningen i momslovens §§ 69 - 71 under alle omstændigheder ikke finde anvendelse, idet disse regler stiller særlige krav til indhold og udformning af fakturaer og regnskaber, jf. momsbekendtgørelsens §§ 92 og 93. Såfremt disse regler ikke overholdes, skal der beregnes moms af hele salgsprisen og ikke kun af avancen. Der er henvist til Højesterets dom offentliggjort i SKM2008.717.HR samt til momsvejledningen afsnit N.2.3.1 samt R.4.

For så vidt angår formalitetsindsigelsen fra indehaverens repræsentant er indehaveren først den 15. marts 2012 fremkommet med dokumenter i sagen, hvilket SKAT tidligere har anmodet om, uanset at indehaveren har været i besiddelse af alle de dokumenter, der er påkrævet for at lave et korrekt regnskab. Forældelsesreglerne er således suspenderet.

Indehaverens påstand og argumenter

Indehaverens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse af klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 2008.

Forhøjelsen af momstilsvaret for 2008 er sket for sent, idet der er varslet efter 3-års fristen, og denne frist kan ikke anses for suspenderet, da indehaveren hverken har afgivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger eller i øvrigt har forsøgt at forhindre SKAT i at få oplysninger tilvejebragt. Klageren har allerede tilbage i 2009 fremlagt dokumentation og forklaring på de omhandlede salg. Samtidig er SKATs brev med varslingen stemplet den 30. april 2012.

For så vidt angår afgiftsperioden 2008 er der fremlagt dokumentation for, at de omhandlede salg af biler ikke har haft noget med indehaverens virksomhed at gøre, men har været rent privat, hvorfor der ikke skal moms på salgene. Der er i øvrigt ikke foretaget fradrag for moms, som måtte være betalt i forbindelse med købet af bilerne, ligesom indehaveren ikke har haft nogen avancer ved salgene. Der er henvist til de af indehaveren fremlagte bilag. Herudover er bilerne sendt ud af Danmark, ligesom brugtmomsordningen har kunnet anvendes.

Det er dog korrekt, at der ikke har været afregnet moms af de to omhandlede fakturaer til G1 A/S vedrørende afgiftsperioden 2009, hvilket udelukkende skyldes en fejl fra indehaverens side.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer), fremgår følgende:

"...

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.(...).

Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt.(...).

..."

Af skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, fremgår følgende:

"...

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.(...).

..."

Af momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med senere ændringer), fremgår følgende:

"...

§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

(...)

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. (...)

..."

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

"...

Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

..."

Af momslovens § 55, fremgår følgende:

"...

Virksomheder registreret efter §§ 47, 59, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse.(...)

..."

Af momslovens § 56, stk. 1, fremgår følgende:

"...

Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

..."

Af momslovens § 57, stk. 3, fremgår følgende:

"...

Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højest 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

..."

Det fremgår af momslovens § 69, at virksomheder, der med henblik på salg af brugte varer mv., kan afgiftsberigtige de pågældende brugte varer mv. efter reglerne i kapitel 17 (brugtmomsordningen). Det fremgår videre af momslovens § 70, stk. 1, at afgiftsgrundlaget ved virksomhedens levering af brugte varer m.v. udgør 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. dog § 71. Efter momslovens § 70, stk. 4, skal virksomheden føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om regnskabsføring.

Det fremgår endelig af momslovens § 71, 1. pkt., at virksomheden ved levering af brugte personmotorkøretøjer kan foretage fradrag i det beregnede afgiftsbeløb som fastsat efter kapitel 6 og 7.

De nærmere regler om anvendelse af brugtmomsordningen fremgår blandt andet af momsbekendtgørelsens § 92, hvoraf fremgår følgende:

"...

Stk. 1. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i lovens §§ 70-71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 11, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.

Stk. 3. Fakturaen skal være forsynet med oplysninger om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at afgiften der er indeholdt i prisen ikke kan fradrages i køberens afgiftsregnskab, for eksempel ved anførsel af: "inklusiv brugtmoms - ingen adgang til momsfradrag for køber".

..."

Det følger endvidere af momsbekendtgørelsens § 93, stk. 5, at der i regnskabet ved levering af brugte personmotorkøretøjer for hvert enkelt køretøj skal angives lagernummer, beregnet afgiftsbeløb, fradrag og afgiftsbeløb efter fradrag efter reglerne i lovens § 71.

...

Indehaveren har anerkendt, at det er en fejl, at der ikke er angivet moms på i alt 43.305 kr. vedrørende de to fakturaer nr. 1259 og 1250 af henholdsvis den 12. august og af den 18. december 2009, begge udstedt til G1 A/S. Allerede af denne grund er det med rette, at SKAT har forhøjet indehaverens momstilsvar for 2009 med den manglende angivne moms. Landsskatterettens stillingtagen er herefter begrænset til SKATs momsregulering for 2008.

Det lægges til grund, at indehaveren fra Danmark har drevet selvstændig økonomisk virksomhed med levering af varer i form af biler, jf. momslovens §§ 3 og 4. Dette understreges også af, at indehaveren har været momsregistreret i 2008.

Efter det oplyste har indehaveren i 2008 haft halvårsafgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 4. Angivelsesfristen udløb for 1. halvår af 2008 den 1. september 2008 og for 2. halvår af 2008 den 1. marts 2009, jf. momslovens § 57, stk. 4.

For afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2008 udløb fristen for ordinære varsling af ændringer herefter henholdsvis den 1. september 2011 og den 1. marts 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

SKAT har varslet ændringerne i momsen den 26. april 2012 og herefter truffet afgørelse den 31. maj 2012.

Ansættelsen af momsen på bilerne er dermed ikke varslet indenfor de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

SKAT kan herefter alene foretage ændringer, hvis betingelserne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, er opfyldt. Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, fremgår, at der kan ske ændring af afgiftstilsvaret udenfor de ordinære frister, hvis klageren groft uagtsomt eller forsætligt har unddraget betaling af afgift.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, skal selve varslingen samtidig ske seneste inden 6 måneder efter told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 31. Ansættelsen skal herefter ske senest inden 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er sendt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Henset til nedennævnte konklusion om de omhandlede indbetalinger ikke findes at dække over private salg af biler, findes indehaveren at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have angivet de omhandlede handler i momsangivelserne for perioden 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det kan ikke anses som klart dokumenteret, at indehaveren allerede den 27. september 2011 overgav SKAT materiale, der viste, hvad de omhandlede indbetalinger på indehaverens konto nærmere dækkede over. SKAT har derfor først omkring den 14. marts 2012, hvor SKAT oplyser overfor indehaveren, at man endnu ikke har modtaget oplysninger over køb og salg af bilerne til at kunne lave en retvisende opgørelse, hvilket bliver besvaret af indehaveren den 15. marts 2012, fået egentlig kundskab over, at de omhandlede indsætninger dækkede over salg af biler.

Fristen for SKATs varsel efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, udløb herefter medio september 2012. SKAT har imidlertid varslet afgiftsændringen den 26. april 2012 og har truffet afgørelse herom den 31. maj 2012. Begge frister i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er dermed overholdt. Det har således ingen betydning herfor, såfremt SKATs brev med varsling først er poststemplet den 30. april 2012. SKATs afgørelse ses heller ikke af andre grunde ugyldig.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Opfylder momsregnskabet ikke kravene i kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006), kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Regnskabet skal ifølge kravene være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Det anses ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, at de omhandlede indsætninger, som opgjort i SKATs sagsfremstilling af 31. maj 2012 side 21, er betalinger for indehaverens private salg af biler. Det bemærkes i denne forbindelse, at der for købene alene er fremlagt mailkorrespondance og i visse tilfælde importpapirer, uden det dog fremgår klart, at der er tale om de samme biler. For salgene er der flere tilfælde slet ikke fremlagt dokumenter og i andre tilfælde dokumenter, hvor det ikke er indehaveren, men en i Tyskland bosiddende person, der sælger bilen. På flere bilag kan personerne ikke identificeres nærmere.

Der er således ikke fremlagt klar dokumentation for, at de pågældende biler ikke er købt og solgt i indehaverens virksomhed, men derimod rent privat. Idet de fremlagte dokumenter samtidig ikke opfylder kravene i momslovens § 55 og momsbekendtgørelsens kapital 12, er det med rette, at SKAT skønsmæssigt har ansat momsen af de omhandlede salg.

For så vidt angår muligheden for at anvende brugtmomsreglerne i momslovens §§ 69 - 71, bemærkes, at henset til det sparsomme dokumentationsmateriale foreligger der ikke den fornødne sikkerhed for at kunne fastslå, at der i alle tilfælde har været tale om biler, der har opfyldt kriterierne i momslovens § 69.

Endvidere indeholder momsbekendtgørelsens § 92, stk. 1, bestemmelser om, hvad en faktura eller et afregningsbilag skal indeholde af oplysninger. Blandt andet skal der oplyses om udstedelsesdato (fakturadato), den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, køberens navn og adresse, mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser, samt indeholde fortløbende numre, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer bilagene.

Da de fremlagte bilag ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, er det med rette, at SKAT ikke har godkendt, at indehaverens virksomhed kan benytte brugtmomsordningen. Der foreligger heller ikke klare oplysninger om, at bilerne skulle være solgt til udlandet, og hvor i udlandet disse befinder sig, jf. principperne i Landsskatterettens kendelse af 13. januar 2011 (rettens journalnummer 09-00202). Reglen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, om udførelse til andre EU-lande kan derfor heller ikke anvendes.

Endelig foreligger der ingen dokumentation for evt. betalt moms i forbindelse med indehaverens køb af bilerne, hvorfor det er med rette, at SKAT ikke på dette grundlag har indrømmet momsfradrag herfor.

Den påklagede afgørelse vedrørende momsen stadfæstes derfor.

..."

A forespurgte i mail af den 11. september 2014, hvorfor staten har ændret sin salgsfremgangsmåde i relation til ændret momspoliti vedrørende salg af statens køretøjer over offentlig auktion afholdt af staten. Der blev ligeledes i samme mail forespurgt, hvordan momsen skulle håndteres ved videresalg af et køretøj, der har været solgt af staten uden at momsen har været opkrævet, herunder om der så skal beregnes salgsmoms.

SKAT ved KN svarede herpå ved mail af 16. september 2014. Af mailen fremgår det bl.a. følgende

"...

Vedr. spørgsmål 2: Jeg tillader mig at forudsætte, at køber er en momsregistreret virksomhed, som vil sælge køretøjet videre. Hvis det er tilfældet og der ikke er opkrævet moms ved købet (fra Staten/forsvaret), så kan brugtmomsreglerne benyttes.

Brugtmomsreglerne giver mulighed for at få et momsfradrag på købssiden, selvom der ikke har været opkrævet moms ved købet. Brugtmomsreglerne betyder, at der beregnes moms af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen. Hvis salgsprisen er lavere end eller lig med købsprisen, så er moms 0 kr. I dit eksempel vil salgsmomsen være 0 kr.

..."

Forklaring

A har forklaret, at han i 2003-2006 har arbejdet i Kuwait. I den forbindelse talte han med SKAT med henblik på at ændre sit skattekort. SKAT kendte til hans aktiviteter herunder formidling af køretøjer til den Amerikanske Stat. I 2007 blev han kontaktet af SKAT med henblik på indkomsten for 2005-2006. De blev enige om et rundt tal, som alle kunne leve med.

Han har altid været interesseret i samlerbiler, og da han arbejdede i Mellemøsten, købte han flere biler typisk via G2. Flere af bilerne blev importeret til Danmark, og han har som følge heraf betalt told, men har ikke fratrukket noget i sit momsregnskab, da bilerne efter hans opfattelse blev købt privat på lige fod med køb af malerier ol. På tolddokumenterne stod hans navn og ikke hans cvr-nummer, så der var ikke grund til at tro, at myndighederne opfattede det anderledes end ham.

I 2010 eller 2011 fik han af SKAT oplyst, de betragtede hans aktiviteter som værende erhvervsmæssige. På det tidspunkt var det for sent at ændre på momsen, hvorfor han ikke kunne få et fradrag i momsen i relation til indkøbene.

Da han opfattede handlerne med biler som private, førte han ikke noget regnskab. Han mener ikke, at han har handlet groft uagtsomt ved at betragte handlerne med bilerne som private handler, da SKAT flere gange har accepteret dette ved bl.a. at påføre importdokumenterne "til samling", hvilket indikerer, at købene er sket i privat regi. Af bilag 8/57 fremgår det, at SKAT har givet ham grundlag for at tro, at også de opfattede handlerne, som indgået i privat regi, da SKAT har skrevet fiktive identifikationsnumre. Det viser også, at SKAT ikke har behandlet importerne erhvervsmæssigt.

På forespørgsel har det Danske Forsvar oplyst, at der ikke er opkrævet moms ved salg af Jeeps mv. købt af forsvaret. Det har tillige en medarbejder fra SKAT bekræftet. Af medarbejderens svar på hans spørgsmål fremgår det, at der kun skal betales moms af differencen mellem købs- og salgsprisen, hvis det er erhvervskøb. Han har købt køretøjer af forsvaret, og de nævnte køretøjer fremgår af bilag E side 1 linje 8 og 11. Der er tale om en Landrover med stelnummer ... og en Merc med stelnummer ... . Han har ikke betalt moms af disse biler. Selv hvis de var købt erhvervsmæssigt, ville han alene skulle svare moms af differencen mellem købs- og salgsprisen, hvilket stemmer med SKATs egen opfattelse. Der var ikke avance på salget af bilen mærket Merc (linje 11 i bilag E side 1)

Bilerne i bilag E, side 1 linje 3, 4 og 10 er alle importbiler. Alene bilerne i bilag E side 1 linje 3, 4, 8, 10 og 11 er solgt i Danmark. Alle øvrige salg af biler er sket til udlandet, og efter udtalelsen fra IN fra SKAT, skal der ikke betales dansk moms af disse salg. Han mener, at der er tilstrækkelig dokumentation for, hvem bilerne er solgt til. PH har solgt biler for ham i henhold til fuldmagt, da han var i udlandet.

PH er en god ven, som er bosiddende i ...2. Han husker ikke, om bilen bilag E side 1 linje 2 er solgt i Danmark.

Han ringede til SKATs hovednummer og talte med en medarbejder i forbindelse med et momsspørgsmål. Han blev stillet om til en medarbejder, KN, som sagde, at hun ville kigge på sagen og sende ham en mail, hvilket hun efterfølgende gjorde. Han flyttede sin adresse tilbage til Danmark i 2008.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokumentet til støtte for sin påstand gjort gældende:

...

"...

at sagsøgte ikke med rette har forhøjet momstilsvaret for sagsøger for året 2008, da fristen for ordinær genoptagelse var overskredet, og der ikke har været tale om forsæt eller grov uagtsomhed.

1:

Som det fremgår af sagens akter har sagsøger ikke hævet købsmomsen for de omhandlende køretøjer, og sagsøgte har tillige ved indkøbet af de omhandlende veteran- og samlerbiler gentagne gange påført importbilagene "privat", hvorfor sagsøger har handlet i god tro, da disse blev solgt privat uden opkrævning af moms - yderligere har de omhandlende køretøjer ikke karakter af køretøjer som handles "engros" har ikke haft karakter af aktivitet som værende en del af sagsøgers virksomhed, men en hobby aktivitet.

Sagsøgte har i e-mail korrespondance oplyst, at sagsøger ikke havde foretaget import af veteranbiler "eller for den sags skyld noget som helst andet" - dette var direkte urigtigt og er dokumenteret som sådan af sagsøger - at sagsøgtes registreringsform for privat import ikke eksisterer, kan ikke bringes sagsøger til last.

2:

Indkøbet af bilerne har aldrig været hemmeligholdt for sagsøgte, men har været gjort fuldt lovligt og med betaling af de af sagsøgte krævede told og momsbeløb, som ikke har været fratrukket i sagsøgers momsregnskab, da køretøjerne blev betragtet af sagsøger på linie med malerier eller andre samle/hobbyartikler - hvilket også har været fuldt accepteret af sagsøgte og sagsøgte har med sine bemærkninger påskrevet import told og moms betalingskvitteringerne bestyrket sagsøger i formodningen om, at der var tale om rent private aktiviteter.

Yderliger har den danske stat selv i perioden bortsolgt køretøjer af samme kategori uden at opkræve salgsmoms - hvorfor det ikke ville have været korrekt eller lovligt, hvis sagsøger havde beregnet almindelig salgsmoms af selv samme køretøjer. (dokumenter fra Forsvaret og SKAT).

..."

Skatteministeriet har til støtte for påstanden i påstandsdokumentet gjort gældende:

...

"...

Det gøres overordnet gældende, at SKAT med rette har forhøjet sagsøgerens momstilsvar for 2008 med kr. 105.590, og at SKATs afgørelse af 31. maj 2012, som stadfæstet af Landsskatteretten ved kendelse af 21. august 2013, således er korrekt.

Forhøjelsen af momstilsvaret for 2008 udgør momsen (20 pct.) af en række kontante indsætninger samt to bankoverførsler og en checkindsætning, som er konstateret på sagsøgerens konto på i alt kr. 527.949,90, jf. oversigten i Landsskatterettens kendelse (bilag 1, side 4), og kontobevægelserne i bilag F. Indsætningerne er sket i danske kroner. SKAT har anset indsætningerne for at vedrøre momspligtige salg af biler solgt fra Danmark.

Sagen rejser to problemstillinger. For det første om SKAT har kunnet ændre afgiftstilsvaret for 2008 (afsnit 1), og for det andet om der er grundlag for at tilsidesætte forhøjelsen (afsnit 2).

I forbindelse med sagens forberedelse har sagsøgeren efter opfordring fra sagsøgte fremlagt en række dokumenter angående køb og salg af en række biler. Materialet blev i første omgang ikke sendt til sagsøgte, som først modtog materialet fra Byretten den 4. juli 2014, efter at sagsøgte havde indgivet duplik, hvor sagsøgte fremlagde materiale fra sagens behandling i Landsskatteretten (bilag E). Der er enkelte sammenfald i indholdet af materialet i bilag E og materialet som modtaget fra Byretten den 4. juli. Hvor dette er tilfældet, tillader sagsøgte sig at henvise til materialet som fremlagt med duplikken.

1. Fristen for ændring af momstilsvaret for 2008

Det gøres gældende, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, er opfyldt, hvorfor SKAT med rette har kunnet ændre sagsøgerens momstilsvar efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb (ordinær genoptagelse).

Sagsøgeren var momsregistreret og halvårsafregnede for moms og skulle dermed angive momstilsvaret senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, hvilket var henholdsvis den 1. september 2008 for første halvår 2008 og den 1. marts 2009 for andet halvår 2008, jf. momslovens § 57, stk. 4.

SKATs varsel om forhøjelse af momsen blev udstedt den 26. og 27. april 2012 (bilag C og D) og dermed efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter Told-og skatteforvaltningens bestemmelse, bl.a. hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (ekstraordinær genoptagelse), jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det gøres gældende, at sagsøgeren groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag ved ikke at oplyse om, at indsætningerne på hans konto vedrørte momspligtige bilsalg. Sagsøgeren har ikke udarbejdet et momsregnskab for 2008 og har tilbageholdt oplysninger om, at indsætningerne på sagsøgerens konto rent faktisk angik momspligtige salg af biler, hvilket først kom frem ved e-mailkorrespondance af 14.-15. marts 2012. Dette må tilregnes sagsøgeren som mindst groft uagtsomt, jf. eksempelvis UfR 2006.1492 H og SKM2011.209.HR. SKAT har derfor haft hjemmel til at fastsætte momsstilsvaret efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

En ændring af afgiftstilsvaret kan kun foretages efter § 32, stk. 1, hvis den varsles af Told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at Told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, begynder ikke at løbe, før skattemyndigheden - på baggrund af de oplysninger og den dokumentation, der er mulighed for at tilvejebringe - har erhvervet det fornødne grundlag for at varsle en korrekt skatteansættelse, herunder også det fornødne grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, jf. f.eks. SKM2006.153.HR, SKM2006.190.HR, SKM2011.209.HR, SKM2010.552.BR, SKM2011.438.BR, SKM2011.459.ØLR, SKM2012.138.ØLR, SKM2012.168.ØLR, SKM2014.214.ØLR og SKM2014.335.VLR. At SKAT har grundlag for mistanke om forhold, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, er således ikke tilstrækkeligt til, at reaktionsfristen i henhold til § 32, stk. 2, begynder at løbe.

Dette fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse blev først tilvejebragt, da SKAT ved e-mailkorrespondancen af 14.-15. marts 2012 fik oplysninger om, at indsætningerne på sagsøgerens konto rent faktisk angik momspligtig virksomhed med salg af biler i 2008, og at sagsøgeren rent faktisk var i besiddelse af materiale angående disse salg uden at ville fremlægge dette.

Det af SKAT foretagne varsel den 26. og 27. april 2012 er dermed sket rettidigt i henhold til 6-månedersfristen i § 32, stk. 2, ligesom SKATs ændring af momstilsvaret ved afgørelse af 31. maj 2012 ligeledes er foretaget rettidigt i medfør af § 32, stk. 2, 2. pkt.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at han tidligere skulle have oplyst eller overgivet materiale til SKAT om, at indsætningerne i 2008 vedrørte salg af biler. I svarskriftet opfordrede sagsøgte sagsøgeren til at dokumentere, at han før den 14. marts 2012 til SKAT skulle have overgivet materiale, der viste, hvad indsætningerne vedrørte (opfordring 3). Hertil svarede sagsøgeren i replikken, at sådant materiale kom i SKATs besiddelse før den 14. marts 2012, uden dog at fremlægge dokumentation herfor. Dette skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det skal lægges til grund, at SKAT ikke før e-mailkorrespondancen af 14.-15. marts 2012 havde kendskab til, at der var tale om indtægter fra sagsøgerens salg af biler.

Herudover bemærkes, at sagsøgerens mail af 24. august 2009 (bilag 2, side 5) vedrører et eksempel på en bil solgt i 2009 og altså ikke har sammenhæng med de indsætninger i 2008, som har dannet grundlag for forhøjelsen af momstilsvaret. Det fremgår af mailen, at sagsøgeren i 2004, 2005 og 2006 har købt biler på "samme måde". Der er i mailen ikke redegjort for salg i 2008, endsige at der overhovedet havde været salg af biler i 2008.

Af mailkorrespondancen af 27. september 2011 (bilag 3) fremgår, at sagsøgeren har indleveret en mappe med noget materiale, dog uden relation til 2008 eller 2009.

I en mail til sagsøgerens revisor af 17. januar 2013 med emnefeltet "Vedr. moms 2008..." (bilag 2, side 8) omtales nogle biler, som skulle være solgt i Tyskland. Mailen er stilet til sagsøgerens revisor, og er ikke sendt til SKAT.

2. Forhøjelse af momstilsvaret for 2008

Det gøres gældende, at de indsætninger på i alt kr. 527.949,90, som forhøjelsen af momstilsvaret er sket på baggrund af, vedrører og er vederlag for momspligtige aktiviteter som led i sagsøgerens økonomiske virksomhed, hvorfor sagsøgerens momstilsvar for 2008 med rette er forhøjet med kr. 105.590.

Sagsøgeren er momsregistreret og har efter momslovens § 55 pligt til at føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse.

Efter momsbekendtgørelsen § 50, stk. 1 skal momsregistrerede føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, og regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for SKATs kontrol med afgiftens rigtige beregning, jf. § 51, stk. 1. Efter bogføringslovens § 7-9 skal en virksomhed bl.a. registrere og ved bilag kunne dokumentere alle transaktioner.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Sagsøgeren har ikke udarbejdet regnskab eller momsregnskab for 2008, og handlerne i 2008 er ikke registreret og dokumenteret. Momstilsvaret kan derfor ikke opgøres, og SKAT har været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

SKATs skøn er sket på baggrund af konkrete, konstaterede indsætninger og er dermed velunderbygget. Skønnet kan kun tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at skønnet er åbenbart urimeligt, eller skønnet er udøvet på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2011.209.HR.

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden herfor.

Sagsøgeren hævder, at de indsætninger, som forhøjelsen af momstilsvaret er sket på baggrund af, hidrører fra private salg af egne biler, som er erhvervsvirksomheden uvedkommende. Sagsøgeren har siden 1999 været momsregistreret under CVR-nr. ... med sin personligt drevne virksomhed, H1. Virksomheden er registreret for engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser. Det må således lægges til grund, at sagsøgeren jf. momslovens §§ 3 og 4, driver selvstændig økonomisk virksomhed med levering af biler. Sagsøgeren har i 2008 også - udover forhøjelsen af momstilsvaret - angivet moms fra salg af andre biler for i alt kr. 263.535,- og har anerkendt at have udeholdt salgsmoms for 2009 med kr. 43.305,- vedrørende to fakturaer.

Under disse omstændigheder påhviler der sagsøgeren en særlig skærpet bevisbyrde og pligt til nøje at kunne dokumentere samt at registrere og føre regnskab over eventuelle private salg af biler, der eventuelt ikke måtte påhvile momspligt. Det har desuden formodningen imod sig, at salget skulle være privat, når sagsøgeren netop er momsregistreret for denne slags virksomhed.

Sagsøgeren har ikke ført regnskab over bilsalget og har ikke dokumenteret, hvilke biler der er solgt, ligesom de enkelte indsætninger ikke kan følges til de konkrete bilsalg.

Det materiale, der er fremlagt i sagen (særligt bilag E), indeholder blandt andet billeder i farveprint af biler, hvor modellen er påført i hånden. Derudover foreligger der importpapirer for diverse biler. Der mangler dokumentation for de fleste salg af biler, og på de salgsfakturaer, der foreligger, er sælgeren ikke sagsøgeren, men PH bosat i Tyskland, jf. også bilag 1, side 10, tredje afsnit.

Der foreligger således ingen form for salgsdokumentation, der kan dokumentere, at salgene af bilerne ikke er sket i virksomhedens navn, og sagsøgeren har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke vedrører momspligtige aktiviteter som led i sagsøgerens økonomiske virksomhed. Mængden af salg af biler må i den forbindelse også skabe en formodning for, at salgene ikke er private, men indgår som en del af sagsøgerens momsregistrerede virksomhed for engroshandel med personbiler.

Sagsøgeren har derfor ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er tale om private salg af biler, der ikke udgør momspligtige salg som led i sagsøgerens økonomiske virksomhed.

Sagsøgeren gør herudover gældende, at der er tale om salg af veteranbiler.

Skatteministeriet forstår sagsøgerens anbringende i overensstemmelse med SKATs og Landsskatterettens afgørelser således, at sagsøgeren mener, at reglerne om brugtmoms (momslovens kapitel 17) kan finde anvendelse på handlen med bilerne. De særlige regler om brugtmoms indebærer, at der alene beregnes moms på baggrund af 80 pct. af avancen af videresalget af en brugt vare, modsat momslovens udgangspunkt om, at der beregnes moms af hele vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1.

Det gøres heroverfor gældende, at sagsøgeren ikke kan anvende de særlige regler om brugtmoms allerede fordi, der ikke er ført særligt regnskab med salget, og der ikke er udstedt fakturaer, jf. momslovens § 70, stk. 4. Momsbekendtgørelsens §§ 92 og 93 indeholder særlige faktura- og regnskabskrav, herunder krav om lagernummer for brugte køretøjer. Kravene skal overholdes, såfremt brugtmomsordningen skal anvendes. Når regnskabskravene ikke er opfyldt, kan ordningen ikke anvendes, jf. hertil SKM2008.717.HR.

Sagsøgeren har af samme årsag ikke dokumenteret, at betingelserne for, at bilsalgene eventuelt skulle være momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, om salg til andre EU-lande, er opfyldt, herunder at køberne af bilerne var momsregistrerede i et andet EU-land.

For at en virksomhed kan opnå momsfritagelse ved salg til EU-lande efter § 34, stk. 1, nr. 1, skal en række krav opfyldes. Det skal bl.a. godtgøres, at varen er afsendt, og at køberen er registreret for merværdiafgift, idet det er køberen, der skal afregne momsen. Af kontrolhensyn er det således nødvendigt at have informationer om køberen. Dette sikres ved indberetninger til VIES (VAT Information Exchange System) i medfør af momslovens § 54, stk. 1 samt momsbekendtgørelsens § 72 (listeindberetninger).

Herudover skal en række fakturakrav opfyldes for at opnå en sådan momsfritagelse, jf. den dagældende momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, § 41, stk. 2, hvoraf fremgår:

"...

Ved leveringer, der er momsfritaget i henhold til lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der på fakturaen, udover de i § 40, stk.1, nævnte oplysninger, påføres at leverancen er momsfritaget. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel "momsfritaget", "0-sats", "zero-rated", "free of VAT". Herudover skal købers momsregistreringsnummer påføres. (min understregning)

..."

Sagsøgeren har hverken fremlagt fakturaer eller dokumentation for udførsel af varer til EU-lande. I den forbindelse henvises til SKM2008.717.HR, hvor en virksomhed (G3) havde solgt biler til andre EU-lande uden at pålægge moms af salgene. Her udtalte landsretten følgende:

"...

For så vidt angår de biler, der er angivet solgt til andre EU-lande, og som ikke er konstateret indregistreret i Danmark, er der hverken fremlagt dokumentation for, at bilerne er forsendt eller transporteret til EU-landet, eller for at erhververen er registreret for merværdiafgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det er desuden ubestridt, at der ikke er foretaget listeindberetninger efter momslovens § 54, stk. 1. G3 har på dette grundlag ikke løftet bevisbyrden for, at disse leverancer er momsfrie. (mine understregninger)

..."

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til grundene.

I forlængelse heraf gøres det endvidere gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at indsætningerne på kontoen angår momsfri leverancer til tredjelande i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 5.

Der er ikke fremlagt fakturaer eller udførselsdokumenter, der understøtter sagsøgerens anbringende om, at der er tale om momsfrie salg af biler til lande uden for EU. I den forbindelse henvises igen til SKM2008.717.HR, der ligeledes angik udførsel af biler til tredjelande. Herom udtalte landsretten, hvilket Højesteret stadfæstede:

"...

G3 har ikke godtgjort, at de biler, der er angivet solgt til tredjelande, og som ikke er konstateret indregistreret i Danmark, er udført til tredjelandet, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 5. Disse leverancer er derfor ikke momsfrie.

..."

Det bemærkes hertil, at indsætningerne på sagsøgerens konto enten er sket kontant i dansk valuta eller fra personer i Danmark, og at ingen af indsætningerne er sket i f.eks. Euro eller anden udenlandsk valuta, jf. kontoudskriften i bilag F og SKATs sagsfremstilling, side 9f, i bilag A. Af denne grund har det også formodningen imod sig, at bilerne er solgt til andre EU-lande eller tredjelande.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er enighed om, at den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorefter Told og Skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, er overskredet. Der er ligeledes enighed om, at en varsling af en ændring derfor alene kan finde sted, såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 (ekstraordinær genoptagelse).

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, skal en varsling ske senest 6 måneder efter told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 32, stk. 1, ligesom en ansættelse herefter skal ske senest inden 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er sendt jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2 pkt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A driver den personligt ejede virksomhed H1, og at denne virksomhed beskæftiger sig med engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Det fremgår ligeledes af sagens oplysninger, at A ikke har udfærdiget et momsregnskab for 2008, idet han mener, at handlerne med biler er foretaget privat og ikke som et led i erhvervsvirksomheden. Efter forklaringen fra A sammenholdt med oplysningerne i sagen, blev der købt og solgt biler fra erhvervsvirksomheden i årene 2006-2009, og i år 2008 har A tillige angivet moms med i alt 263.535 kr. vedrørende salg af andre biler. Som følge heraf finder retten, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde med hensyn til at dokumentere, hvilke biler der måtte være købt/solgt rent privat og udenom erhvervsvirksomheden, da det har formodningen imod sig, at handlerne er foregået rent privat.

A har ikke alene med sin egen forklaring løftet denne bevisbyrde, og da han ikke har ført regnskab over salgene af biler eller fremlagt dokumenter over konkrete bilsalg, finder retten ikke, at A har dokumentet, at handlerne med biler i 2008 hidrører fra private salg af egne biler, og retten lægger derfor til grund, at handlerne er foretaget som led i erhvervsvirksomheden. Det forhold, at toldkvitteringsbilagene er udstedt til A uden angivelse af cvr-nummer, eller at SKAT har oplyst, at der ikke af deres systemer fremgår, at A har fået noget indfortoldet i Danmark, kan ikke ændre herpå.

Herefter, og da der ikke er udarbejdet et momsregnskab for 2008, ligesom A ikke har gjort SKAT opmærksomme på indsættelserne, eller hvad de vedrørte, finder retten, at A har handlet groft uagtsomt, hvorfor SKAT berettiget har kunnet benytte muligheden for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af sagens oplysninger herunder den fremlagte mail-korrespondance mellem A/revisor SL og SKAT, at SKAT flere gange bad A om at fremkomme med oplysninger vedrørende indbetalingerne på A's konto, og det lægges til grund, at A ikke før i hvert fald medio marts 2012 har givet SKAT oplysninger om, at indbetalingerne vedrørte salg af biler. Det forhold, at A i september 2011 afleverede et ringbind til SKAT, finder retten ikke, kan ændre herpå, da A ikke har dokumenteret, at ringbindet indeholdt materiale, der viste, hvad indbetalingerne vedrørte.

Da SKAT varslede afgiftsændringen den 26. april 2012 og efterfølgende traf afgørelse herom den 31. maj 2012, finder retten, at begge frister i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 er overholdt.

Det fremgår af momslovens § 55, at A som momsregisteret har pligt til at føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for kontrol med afgiftens berigtigelse, og såfremt størrelsen af momstilsvaret ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber kan SKAT ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt. Da A ikke har udarbejdet regnskab eller momsregnskab for 2008, og da handlerne i 2008 ikke er registeret og behørigt dokumenteret, har SKAT været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

Herefter, og da retten som ovenfor anført anser bilerne for handlet i A's erhvervsvirksomhed sammenholdt med, at skønnet over momstilsvaret er fastsat på baggrund af konkrete indbetalinger, finder retten ikke - efter det i sagen fremkomne - at A har godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller er udøvet på et forkert grundlag.

Det bemærkes i den forbindelse, at A ikke har dokumenteret at have overholdt momslovens § 70, stk. 4 om at føre et særligt regnskab vedrørende salgene, eller momsbekendtgørelsens § 92 og § 93, der indeholder særlige faktura- og regnskabskrav herunder krav om varenummer mv. På den baggrund kan A ikke kan anvende ordningen om brugtmoms i momslovens § 69-71.

Ligeledes finder retten ikke at A kan opnå momsfritagelse ved salg til EU-land efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, da der ikke er fremlagt fornøden dokumentation for, at der er sket salg til andre EU-lande eller tredjelande, og da bilagene i sagen ikke i øvrigt opfylder bl.a. kravene i momsbekendtgørelsen.

På den baggrund, og da det, A i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Da A har tabt sagen, skal han betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr.

Beløbet udgør Skatteministeriets udgifter til advokatbistand med tillæg af moms.

Retten har lagt vægt på sagens karakter, omfang og forløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t :

 Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 25.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter