Dato for udgivelse
27 Jan 2015 14:50
SKM-nummer
SKM2015.63.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
14-0264745
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skattepligtig indkomst, ubeskattet løn, forældelse
Resumé

En forhøjelse af den skattepligtige indkomst, der var en udløber af en straffesag, kunne uanset forældelse gøres gældende inden udløbet af et år efter afgørelsen i straffesagen, jf. skatteforvaltningsloven § 34 b, 2. pkt.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven §§ 26, 27 og 34 b
Skattekontrolloven § 19 A 

Henvisning

-

Redaktionelle noter

Senere instans: Byrets dom - SKM2016.295.BR

Senere instans: Østre Landsrets dom- SKM2017.277.ØLR


Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2008

Ikke-selvangivet løn fra H1 A/S

219.200 kr.

0 kr.

219.200 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren har i perioden 2004 - 2008 arbejdet for virksomheden H1 A/S ved siden af sit arbejde som fængselsfunktionær. Selskabet gik konkurs den 18. august 2009.

På baggrund af materiale udleveret fra selskabets konkursbo til SKAT henholdsvis den 17. december 2009 og den 5. februar 2010 genoptog SKAT klagerens skattepligtige indkomst for årene 2004 - 2008.

Ved afgørelse af 24. juni 2010 blev den skattepligtige indkomst for 2004 - 2008 forhøjet med salgsprovision fra H1 A/S, mens 2006 - 2007 tillige blev forhøjet med ubeskattet løn fra H1 A/S.

Forhøjelsen med salgsprovision udgjorde 44.800 kr. i 2008.
Ved endelig anklageskrift af 17. september 2012 er klageren tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1 ved med forsæt til skatteunddragelse at have selvangivet sin løn fra H1 A/S for lavt med i alt 754.950 kr. fordelt med henholdsvis 191.175 kr., 299.775 kr. og 264.000 kr. i 2006, 2007 og 2008.

Anklagemyndigheden fandt det imidlertid godtgjort, at klageren ikke havde modtaget den oplyste salgsprovision, hvorfor denne ikke er omfattet af det endelige anklageskrift.

Klageren er ved Retten i Y1 efter sin erkendelse kendt skyldig i skattesvig ved straffedom af 19. oktober 2012. Klageren ankede strafudmålingen til Østre Landsret, som afsagde dom den 3. januar 2013.

Ved kendelse af 19. september 2013, j. nr. 12-0191101, ændrede Landsskatteretten - med henvisning til straffedommen - SKATs afgørelse af 24. juni 2010, hvorefter forhøjelsen vedrørende provision bortfaldt, mens forhøjelsen med ubeskattet løn for 2006 - 2007 blev stadfæstet.

Landsskatteretten afviste at forhøje indkomsten i 2008 med ubeskattet løn fra H1 A/S på 264.000 kr., da punktet ikke var omfattet af SKATs afgørelse.

SKAT har udsendt varsel den 10. oktober 2013 om ændring i ansættelsen af skattepligtig indkomst med ubeskattet løn fra H1 A/S i 2008 og afgørelse er truffet den 12. november 2013.

SKATs afgørelse
Den personlige indkomst er forhøjet med 219.200 kr. (264.000 kr. - 44.800 kr.).

Den modtagne løn fra H1 A/S anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Forhøjelsen er hjemlet i skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt.

Bestemmelsen er efter sin ordlyd en særregel, hvorefter skattekrav, der udspringer af en straffesag, kan gøres gældende i alle tilfælde, hvis der inden 1 år efter afgørelsen i straffesagen varsles en ansættelsesændring.

Reglen i skatteforvaltningslovens § 34 b giver i forhold til skatteforvaltningslovens almindelige fristregler skattemyndighederne en alternativ mulighed for at gøre skattekrav gældende i straffesager.

Klagerens opfattelse
Den personlige indkomst skal nedsættes med 219.200 kr. (264.000 kr. - 44.800 kr.)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at skattekravet er forældet.

For det andet, at SKAT ikke har hjemmel til at genoptage skattekravet i medfør af skatteforvaltningslovens § 34 b, idet der er tale om en omgåelse af de almindelige reaktionsfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26 - 27.

Den skatteforvaltningsretlige forældelse fremgår af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Disse bestemmelser suppleres af de almindelige obligationsretlige regler, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a. Er forældelse indtrådt efter enten reglerne i skatteforvaltningsloven eller forældelsesloven, kan en ansættelse eller en ændring heri ikke foretages.

Der gælder imidlertid en særregel for så vidt angår skattekrav, der er afledt som følge af en straffesag, jf. skatteforvaltningslovens § 34 b.

Det kan af bestemmelsens ordlyd udledes, at der skal være tale om et skattekrav, der er en afledt følge af straffesagen. Denne betingelse er ikke opfyldt i nærværende sag, hvor skattekravet ikke er en afledt følge af en straffesag, idet forholdene, der begrunder ændringen af skatteansættelsen for 2008 allerede var SKAT bekendt forinden straffesagen. Allerede på denne baggrund, finder bestemmelsen ikke anvendelse.

Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse og anvendelsesområdet er som følge heraf meget snævret.

Det er endvidere en betingelse for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen, at de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26 - 27 er udløbet, idet bestemmelsen i § 34 b alene finder anvendelse på forældede krav.

Eftersom SKAT undlod at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2008, selvom der var hjemmel hertil, må en genoptagelse af skatteansættelsen på nuværende tidspunkt anses for udelukket, idet SKAT var i besiddelse af de nødvendige oplysninger allerede tilbage i 2010, hvor SKAT traf en afgørelse for 2004 - 2008 på baggrund af disse oplysninger.

En ny genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2008 vil således være en omgåelse af de almindelige genoptagelsesbestemmelser i skatteforvaltningslovens §§ 26 -27, som ikke blev iagttaget af SKAT for så vidt angår det i sagen omhandlede krav.

Skatteforvaltningslovens § 34 b er en særregel om en tillægsfrist, der alene skal anvendes i undtagelsestilfælde. Reglen har selvsagt ingen virkning i de tilfælde, hvor en genoptagelse kan ske inden for de ordinære og ekstraordinære frister i skatteforvaltningslovens §§ 26 - 27.

Tillægsfristens længde blev i forbindelse med forældelseslovens regler fastsat under hensyn til fordringshaverens muligheder for at varetage sine interesser, og det kan i den forbindelse ikke antages, at der herved skulle være nogen længere frist for skattemyndighederne. Det bemærkes i forlængelse heraf, at den skatteforvaltningsretlige reaktionsfrist i skatteforvaltningslovens § 27 ikke blev ændret ved lovændringen i 2007.

Skatteforvaltningslovens § 34 b finder således ikke anvendelse, medmindre skattekravet er forældet. Da skattekravet for så vidt angår indkomståret 2008 ikke var forældet på det tidspunkt, hvor SKAT blev bekendt med de forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan den særlige regel i skatteforvaltningslovens § 34 b ikke finde anvendelse.

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34 b, at udløb af forældelse ikke er til hinder for, at det under en straffesag, i hvilken tiltalte findes skyldig, kan pålægges tiltalte at betale unddragne skatter i anledning af det strafbare forhold, der er indtalt under straffesagen, jf. skattekontrollovens § 19 A. Det fremgår videre, at en sådan fordring også kan gøres gældende efter udløb af forældelsesfristen, hvis varsel om ansættelse af indkomstskat afsendes inden 1 år efter endelig afgørelse i en straffesag, i hvilken tiltalte er fundet skyldig.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 34 b er indsat ved lov nr. 523 af 6. juni 2007, ( § 37, nr. 4) som følgelov til den samtidig vedtagne forældelseslov, lov nr. 522.

Under bemærkninger til de enkelte bestemmelser, § 36, stk. 4 fremgår følgende:

"Til § 34 b
Det foreslås i § 34 b, at unddragne skatter, der er indtalt under en straffesag, i hvilken tiltalte findes skyldig, jf. skattekontrollovens § 19 A, kan gøres gældende under sagen også efter udløb af de almindelige forældelsesfrister, jf. 1. pkt. En tilsvarende regel findes i § 13 i det samtidig fremsatte forslag til ny forældelseslov (forældelsesloven) vedrørende erstatning og godtgørelse i anledning af strafbare forhold.
Som efter den foreslåede § 13 er det en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen, at der er gennemført en straffesag, og at tiltalte findes skyldig.
Efter 2. pkt. kan skattekravet ligeledes gøres gældende, hvis varsel om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat eller fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift afsendes inden et år efter endelig afgørelse i en straffesag, i hvilken tiltalte er fundet skyldig, eller inden et år efter skyldnerens vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig sanktion. Det er ikke en betingelse for tillægsfristen, at skattekravet er gjort gældende under straffesagen."

Det følger således af såvel ordlyd som forarbejder, at skatteforvaltningslovens § 34 b supplerer ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og giver SKAT en alternativ mulighed for at gøre skattekrav gældende i forbindelse med skattestraffesager.

Ifølge bestemmelsen er det en betingelse, at varsel om ændring i ansættelse af den skattepligtige indkomst sker senest 1 år efter endelig afgørelse i en straffesag. 

Den påklagede forhøjelse af 12. november 2013, ved hvilken klagerens skatteansættelse for 2008 er forhøjet med ikke-selvangivet løn fra H1 A/S på 264.000 kr., er varslet den 10. oktober 2013 og dermed mindre end 1 år efter endelig afgørelse vedrørende skyldsspørgsmålet i straffesagen, jf. byrettens dom af 19. oktober 2012. Forhøjelsen er derfor hjemlet i skatteforvaltningslovens § 34 b.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse, hvorefter den skattepligtige indkomst forhøjes med ikke-beskattet løn fra H1 A/S på 264.000 kr.