Dato for udgivelse
09 Feb 2015 10:23
Dato for afsagt dom/kendelse
19 Nov 2014 14:55
SKM-nummer
SKM2015.108.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Odense, BS 5-2/2014
Dokument type
Dom
Emneord
Klagefrist, postbesørgelse, fristmeddelelse, genoptagelse, bevisvurdering
Resumé

Landsskatterettens afgivelse til postbesørgelse af et brev, der indeholdt en fristmeddelelse, kunne ikke i sig selv udgøre fornødent bevis for, at brevet var kommet frem. Da klageren, der ikke havde overholdt fristen, nægtede at have modtaget brevet, var Landsskatterettens afvisning af klagesagen uberettiget. Landsskatteretten burde derfor også have imødekommet klagerens genoptagelsesanmodning.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 42, stk. 3 (dagældende)
Skatteforvaltningsloven § 46 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.10.2.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.10.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.10.2.6

Redaktionelle noter

Senere instans: Se Østre Landsret dom - SKM2017.141.ØLR


Parter

H1 Advokatanpartsselskab
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Matthias Albertsen Brorsen

Afsagt af byretsdommer  

Jens Lind

Sagens baggrund og parternes påstande 

Sagen vedrører berettigelsen af Landsskatterettens afslag på at genoptage behandlingen af en klage fra H1 Advokatanpartsselskab over SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar og skattepligtige indkomst.

H1 Advokatanpartsselskab har nedlagt påstand om, at Landsskatteretten tilpligtes at realitetsbehandle selskabets klage af den 14. juni 2013.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen 

Advokat HG driver advokatvirksomhed i selskabet H1 Advokatanpartsselskab. Den 15. marts 2013 modtog selskabet en afgørelse af 11. marts 2013 fra SKAT med en forhøjelse af den skattepligtige indkomst og momstilsvaret for årene 2009 - 2011. Fristen for at klage over afgørelsen til Landsskatteretten udløb den 15. juni 2013.

Den 14. juni 2013 indgav advokat HG på selskabets vegne en klage til Landsskatteretten, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Da det fremgår ovenfor, at klagen skal uddybes betydeligt og med bistand fra min revisor og advokat, vil jeg afvente og overlade argumentationen til mine rådgivere.

..."

Den 28. juni 2013 skrev advokat HG i en e-mail til Landsskatteretten blandt andet:

"...

Jeg har fået frist til at fremsende en uddybende klage. Jeg skal hermed anmode om en længere frist, idet min revisor desværre er blevet syg - og p.t. kan revisionskontoret ikke oplyse hvornår han forventes raskmeldt.

Jeg har som nævnt i min klage bedt revisor og advokat bistå mig i sagen - og revisor er i besiddelse af mine bilag, hvorfor jeg skal anmode om rimelig frist til at få afklaring.

..."

Henvendelsen blev samme dag besvaret således af en medarbejder hos Landsskatteretten:

"...

Naturligvis, det er helt i orden.

..."

Skatteministeriet har fremlagt kopi af brev af 28. august 2013 til H1 Advokatanpartsselskab med en frist på 14 dage til at sende en endelig, begrundet klage og med tilkendegivelse om, at sagen vil blive afvist ved manglende overholdelse af fristen.

Landsskatteretten afviste H1 Advokatanpartsselskabs klage ved afgørelse af 1. oktober 2013 med den begrundelse, at selskabet ikke havde indsendt en klage, der opfylder betingelserne.

H1 Advokatanpartsselskab anmodede den 2. oktober 2013 Landsskatteretten om at genoptage sagen med henvisning til, at han ikke havde modtaget Landsskatterettens brev af 28. august 2013.

Den 15. november 2013 traf Landsskatteretten afgørelse om ikke at genoptage klagesagen. Det fremgår af begrundelsen, at Landsskatteretten ikke kunne lægge til grund, at brevet af 28. august 2013 ikke var kommet frem til klageren, da retten ikke havde modtaget brevet retur.

Skatteministeriet har til brug for sagen fremlagt en erklæring af 4. september 2014 fra fuldmægtig SP, Landsskatteretten, med følgende indhold:

"...

Vedrørende sag - H1 mod Skatteministeriet - Om postrutinerne i Landsskatteretten (nu Skatteankestyrelsen)

Til brug for ovennævnte sag kan jeg bekræfte følgende om postrutinerne i Landsskatteretten:

"...

Den sagsbehandler, der udarbejder et brev, udskriver og kuverterer også dette. Herefter lægges brevet i en postafsendelsesbakke.

Udgående post indsamles to gange dagligt af kontorets betjente, som også frankerer brevene. Breve sendes som A-post.

Udgående post afhentes på Landsskatterettens kontor af en medarbejder fra Post Danmark. Dette sker hver dag mellem kl. 15.00 og 15.30.

I forbindelse med sagshåndteringen føres der et elektronisk journaliseringsskema. Når brevet lægges i postbakken, akterer sagsbehandleren i journaliseringsskemaet, at brevet afsendes. Der anføres et U, som betyder, at der er tale om udgående post. Sagsbehandleren gemmer endvidere en elektronisk kopi af brevet på det elektroniske journaliseringsskema.

Når et brev er akteret, kan der ikke efterfølgende foretages rettelser i hverken brevet eller i akteringen. Såfremt det f.eks. konstateres, at et brev er fejlbehæftet, eller at det af andre årsager skal ændres, er det derfor nødvendigt at udarbejde et nyt dokument, som herefter akteres særskilt.

Breve, som modtages retur, håndteres af kontorets betjente. Betjentene afleverer returpost til den sagsbehandler, som varetager sagen.

..."

Jeg har ingen viden om eller oplysninger der indikerer, at den sædvanlige postrutine skulle være fraveget i det pågældende tilfælde.

..."

Forklaringer

HG har forklaret, at han er indehaver af advokatvirksomheden, der fortrinsvis beskæftiger sig med rådgivning af erhvervsklienter. Der ydes i et vist omfang også rådgivning af private samt retssagsførelse og herunder førelse af straffesager. Han har møderet for såvel Landsret som Højesteret og har ført flere civile skattesager i Landsskatteretten samt skattestraffesager i landsretterne. Da han den 15. marts 2013 modtog SKATs afgørelse om ændring af selskabets moms og skattepligtige indkomst, besluttede han sig for at indgive klage til Landsskatteretten. Han "havde sin revisor på" til at føre klagesagen. Da udløbet af fristen for at indgive klage nærmede sig, kunne han imidlertid ikke få fat på revisoren. Hos revisionsfirmaet gav man bare den oplysning, at revisoren ikke var på kontoret. Til sidst fik han dog telefonisk kontakt med revisoren, som oplyste, at han var sygemeldt med stress. Derfor måtte han selv umiddelbart før fristudløb indgive en foreløbig klage til Landsskatteretten. Han fik i første omgang en frist på 14 dage til at uddybe klagen. Ved udløbet af denne frist søgte han den 28. juni 2013 ved en e-mail til Landsskatteretten om udsættelse. Han har fra andre sager erfaring for, at sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten er lang, og at det som klager er nemt at få udsættelse. Han blev derfor ikke overrasket over at få en udsættelse uden angivelse af en frist.

Han modtog ikke yderligere henvendelser fra Landsskatteretten før afgørelsen om afvisning, som han modtog med posten den 2. oktober 2013. Han er sikker på, at han ikke har modtaget Landsskatterettens brev af 28. august 2013. Han ville sikre sig, at han ikke havde overset en e-mail fra Landsskatteretten og gennemgik derfor sin indbakke med negativt resultat. Derefter ringede han straks til fuldmægtig SP fra Landsskatteretten, som han talte med to gange den 2. oktober. Han fik at vide, at han kunne søge om genoptagelse, og fornemmede en vis velvillighed fra SP´s side. Han modtog imidlertid afslag på ansøgningen om genoptagelse.

Efterfølgende søgte han aktindsigt hos Landsskatteretten. Det materiale, han modtog i den forbindelse, indeholdt ikke e-mailkorrespondancen af 28. juni 2013 med hans anmodning om udsættelse og Landsskatterettens accept heraf. Denne e-mailkorrespondance indgår kun i sagen, fordi han selv havde gemt den.

Advokatkontoret har oplevet mange uregelmæssigheder i postgangen i de senere år blandt andet som følge af gentagne omlægninger af postruterne. Uregelmæssighedernes opståen havde tidsmæssig sammenhæng med et krav om opsætning af postkasser ved vejen. Det postbud, som sædvanligvis betjener ruten, afleverer dog som regel posten ved skranken på selve kontoret. Han håndterer selv den post, som advokatkontoret modtager. Det gjorde han også i perioden omkring den 28. august 2013, selv om han da led af rygproblemer og efterfølgende blev opereret for en diskusprolaps. Også på sin privatadresse, som ligger ca. 3 km fra advokatkontoret, har han i de senere år oplevet gentagne uregelmæssigheder i postgangen. Som adressat har man ikke mulighed for at eftersøge en bortkommet postforsendelse. Den mulighed har kun afsenderen.

Parternes synspunkter 

H1 Advokatanpartsselskabs advokat har i sit påstandsdokument af 14. oktober 2014 anført følgende anbringender:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke var grundlag for den ved Landsskatterettens afgørelse af den 1. oktober 2013 foretagne afvisning af klagen, idet det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at H1 Advokatanpartsselskab har modtaget Landsskatterettens brev af den 28. august 2013 om frist for endelig klage.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende, at der ikke var grundlag for Landsskatterettens afslag på genoptagelse ved afgørelse af den 15. november 2013, idet Landsskatteretten ikke var berettiget til at afvise sagen ved afgørelse af den 1. oktober 2013.

Det følger af dagældende skatteforvaltningslovs § 42, stk. 3, 1. pkt. at hvis en klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre manglen.

Det fremgår af samme bestemmelse, at klagen afvises, såfremt klageren ikke udbedrer manglen inden udløbet af denne frist.

Bestemmelsen i dagældende skatteforvaltningslovs § 42, stk. 3 har i første omgang til formål at sikre, at Landsskatteretten er i stand til at foretage en visitering og registrering m.v. af klagen.

Idet Landsskatteretten er underlagt officialprincippet, stilles der ganske beskedne krav til klagens uddybning, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 17. juni 2009 (Landsskatterettens j.nr. 09-00165).

Landsskatteretten bærer forsendelsesrisikoen for det afsendte brev, og afvisning efter dagældende skatteforvaltningslovs § 42, stk. 3 forudsætter, at meddelelse om fristen for udbedring af manglen er kommet frem til klager, jf. eksempelvis FOB 1982.43, SKM2004.364.HR, U 2009.363H.

Det er væsentligt at have for øje, at sagsøger i nærværende sag aldrig positivt ville kunne dokumentere, at sagsøger ikke har modtaget en skrivelse fra Landskatteretten.

Ved vurderingen af den bevissikkerhed, der skal foreligge for, at et brev er afsendt og kommet frem, må tages hensyn til, at Landsskatteretten er et domstolslignende nævn, at afskæringen af adgangen til realitetsprøvelse under en verserende klage- eller retssag er et usædvanligt og særdeles indgribende skridt, og at retssikkerhedsmæssige hensyn derfor tilsiger sikkerhed for, at det omhandlede brev blev afsendt og kom frem, jf. SKM2004.364.HR og U 2009.363 H.

Det gøres gældende, at det allerede derfor må påhvile Landsskatteretten at dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at den omhandlede fristmeddelelse blev afsendt og kom frem til sagsøger.

Landsskatteretten har ikke ved standarderklæringen om almindelige postrutiner i Landsskatteretten, jf. bilag D, samt den fremlagte udskrift af Landsskatterettens elektroniske journaliseringssystem, jf. bilag B, dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det omhandlede brev af den 28. august 2013 blev afsendt og kom frem, jf. U 2013.165 H og U 2009.363 H.

Landsskatteretten er - tilsvarende alle andre - ikke ufejlbarlig. Til illustration kan henvises til, at den af sagsøger modtagne aktindsigt fra Landsskatteretten ikke indeholder Landsskatterettens mail af den 28. juni 2013 om fristudsættelse.

Det er endvidere værd at bemærke, at der ikke foreligger en erklæring fra NJ om, at det omhandlede brev af den 28. august 2013 rent faktisk blev afsendt.

Såfremt det på det foreliggende grundlag ansås for tilstrækkelig godtgjort, at den omhandlede fristmeddelelse blev afsendt og kom frem, ville det i realiteten indebære, at borgeren bærer risikoen for eksistensen af en fejlkilde i forbindelse med brevets forsendelse, herunder fejl i forbindelse med Landsskatterettens afsendelse af brevet.

Dette har formodningen helt afgørende imod sig. Der henvises til, at Landsskatteretten er sat i verden for netop at sikre retssikkerheden i skattesager.

Det gøres gældende, at der i nærværende sag består en klar formodning imod, at sagsøger modtog det omhandlede brev fra Landsskatteretten med frist for endelig klage.

Sagsøger har påklaget SKATs afgørelse af den 11. marts 2013 samt betalt klagegebyr på kr. 800.

Det har herefter formodningen afgørende imod sig, at sagsøger - såfremt Landsskatterettens brev af den 28. august 2013 var modtaget - blot har siddet den i brevet indeholdte frist overhørig.

Som anført i sagsfremstillingen har området omkring selskabets adresse på ...1 været præget af uregelmæssigheder i postgangen, jf. de som bilag 6 og bilag 7 fremlagte breve og kuverter.

At den omhandlede fristmeddelelse ikke kom frem til sagsøger, understøttes endvidere af, at sagsøger - såfremt den omhandlede fristmeddelelse var kommet frem - problemfrit kunne have undgået Landsskatterettens afvisning af klagen.

Således ville sagsøger sædvanligvis kunne have opnået en udsættelse af den meddelte frist, og Landsskatteretten har da heller ikke ved brev af den 28. august 2013 udelukket bevilligelse af yderligere fristudsættelse.

Såfremt den omhandlede fristmeddelelse var kommet frem, og såfremt Landsskatteretten - helt ekstraordinært - ikke ville bevilge en fristudsættelse, må det i øvrigt antages, at advokat HG i en sådan situation ganske problemfrit kunne have foretaget en tilstrækkelig uddybning af klagen. Der henvises til, at advokat HG har mangeårig erfaring med førelse af rets- og klagesager, herunder skattesager, samt at der som anført stilledes ganske begrænsede krav til klagens uddybning efter dagældende skatteforvaltningslovs § 42, stk. 3, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 17. juni 2009 (Landsskatterettens j.nr. 09-00165).

Det gøres i forlængelse af ovennævnte gældende, at der også efter retspraksis lægges afgørende vægt på sagsøgers forklaring om ikke at have modtaget en fristmeddelelse under en verserende klage- eller retssag, jf. SKM2004.364.HR smh. U 1986.138 H.

At den omhandlede fristmeddelelse ikke kom frem til sagsøger, understøttes endvidere af, at indehaver HG øjeblikkeligt efter modtagelsen den 2. oktober 2013 af Landsskatterettens afgørelse om afvisning rettede henvendelse til Landsskatteretten og forklarede, at sagsøger ikke havde modtaget det omhandlede brev.

Det bemærkes for god ordens skyld, at sagsøger på intet tidspunkt havde haft grund til at tro, at Landsskatteretten havde fastsat en frist for endelig klage.

Endvidere bemærkes, at det under hele sagens forløb klart og utvetydigt er tilkendegivet af sagsøger, at klagesagen skulle føres, og at Landsskatteretten på intet tidspunkt har haft grund til at antage anderledes.

Idet sagsøger ikke har modtaget Landskatterettens brev af den 28. august 2013, er Landsskatterettens afvisning af sagsøgers klage sket med urette.

Sagsøger havde derfor ret til genoptagelse efter den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1.

Under alle omstændigheder er sagsøgers manglende modtagelse af frist for endelig klage en sådan særlig omstændighed, at Landsskatteretten skulle have imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse efter den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 46, stk. 2.

..."

Skatteministeriets advokat har i sit påstandsdokument af 14. oktober 2014 anført følgende anbringender:

"...

Det gøres overordnet gældende, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 46 ikke er opfyldt.

Det er en betingelse for genoptagelse, at Landsskatteretten forelægges nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og at disse nye oplysninger må forventes at have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere, jf. skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1.

Landsskatteretten kan herudover imødekomme en anmodning om genoptagelse, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler for, jf. skatteforvaltningslovens § 46, stk. 2.

Sagsøgeren har ikke fremlagt sådanne oplysninger for Landsskatteretten, som kan danne grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2.

Ved oplysningerne og erklæringen om de almindelige postrutiner i Landsskatteretten, det fremlagte skærmprint fra det elektroniske journaliseringsskema og den fremlagte kopi af rykkerskrivelsen dateret den 28. august 2013 har Skatteministeriet dokumenteret, at rykkerskrivelsen denne dag blev afsendt fra Landsskatterettens kontor, jf. herved bl.a. SKM2005.77.HR, Østre Landsrets kendelse af 9. september 2013 optrykt i UfR 2014, nr. 1, side 3, MAD 2010.1075 samt FOB 2010-14-2.

Det gøres gældende, at rykkerskrivelsen, som var afsendt med almindelig A-post og som ikke blev modtaget retur, derfor må anses som fremkommet til sagsøgerens adresse, medmindre sagsøgeren kan bevise, at skrivelsen som følge af helt særlige omstændigheder ved postgangen ikke er kommet frem, jf. bl.a. U.2000.1771H og Højesterets kendelse af 2. oktober 1998 (sag 116/ 1998), UfR 2007.2791 H, Østre Landsrets kendelse af 9. september 2013, SKM2002.442.ØLR og SKM2011.596.BR.

Landsskatteretten er en del af den offentlige forvaltning, og sagen vedrører derfor forsendelsesrisikoen uden for retsplejen. Domme vedrørende forsendelsesrisikoen på andre retsområder, herunder bl.a. de domme vedrørende forsendelsesrisikoen inden for retsplejen, som sagsøgeren har henvist til, har derfor ikke præjudikatværdi for nærværende sag, jf. herved også Højesterets formulering i U2013.165.H, som gengivet i ekstrakten, side 22, 7. afsnit, samt FOB 2010-14-2.

Det er endvidere uden betydning for sagsøgerens bevisbyrde, om Landsskatteretten, som det anføres i replikken, er et domstolslignende nævn, jf. eksempelvis SKM2011.596.BR og MAD 2010.1075, eller om sagen vedrører en verserende klage eller en appelsag, jf. bl.a. Østre Landsrets kendelse af 9. september 2013. Dokumentationskravet er endvidere det samme, uanset om sagsøgeren alene kan opnå, at Landsskatteretten tilpligtes at realitetsbehandle sagen, jf. eksempelvis U2000.1771 H og SKM2011.596.BR.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at brevet ikke er kommet frem.

Det må derimod formodes, at sagsøgeren har modtaget brevet senest to dage efter, at dette blev afsendt, jf. herved bl.a. Cirkulæreskrivelse 2011-05-10 nr. 9189 Klagefrister ved afgørelser sendt som A-brev og B-brev (cirkulæreskrivelse til samtlige ministerier), punkt 2.

Sagsøgeren kan ikke løfte sin bevisbyrde alene ved at hævde, at der har været uregelmæssigheder i postgangen, eller at han modtager mange forkerte forsendelser, jf. MAD1999.49 og SKM2011.596.BR.

De i bilag 6 og 7 (ekstrakten, side 67 til 73) fremlagte kopier af nogle kuverter, der i det væsentligste er udaterede, og som angiveligt skulle vedrøre post, der fejlagtigt er modtaget af sagsøgeren, herunder post som var afsendt til en forkert adresse, dokumenterer ikke, at der har været problemer med postbesørgelsen på det relevante tidspunkt, jf. bl.a. UfR2000.1771.H.

Dette underbygges yderligere af, at Landsskatteretten ikke har modtaget det pågældende brev retur, jf. kendelse af 15. november 2013 (bilag B, ekstrakten, side 3), og at sagsøgeren har modtaget den øvrige post fra Landsskatteretten, som var fremsendt til samme adresse, jf. bl.a. U.2007.2791H og SKM2002.442.ØLR.

Heller ikke sagsøgerens udokumenterede anbringende om, at brevkorrespondancen af 28. juni 2013 ikke blev medtaget i aktindsigten fra Landsskatteretten udgør på nogen måde dokumentation for, at rykkerskrivelsen af 28. august 2013 ikke kom frem til sagsøgeren.

Sagsøgerens betragtninger om, at han er advokat, og at han angiveligt relativt let ville have kunnet uddybe den foreløbige klage dokumenterer heller ikke, at rykkerskrivelsen af 28. august 2013 ikke kom frem til sagsøgeren. Det bemærkes i øvrigt, at sagsøgeren har haft mere end seks måneder til at indlevere en endelig og fyldestgørende klage til Landsskatteretten.

Sagsøgeren, der ubestridt ikke har fremsendt en endelig klage, har derfor overskredet klagefristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 3, hvorfor Landsskatteretten skulle afvise sagen.

Derfor var det også med rette, at Landsskatteretten ved afgørelse af 15. november 2013 besluttede ikke at imødekomme sagsøgerens genoptagelsesanmodning, jf. skatteforvaltningslovens § 46.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Landsskatteretten er et domstolslignende organ, hvis sagsbehandling på mange måder kan sammenlignes med sagsbehandlingen ved domstolene. Eksempelvis er der parallelitet mellem den tidligere gældende § 42, stk. 3, i skatteforvaltningsloven om Landsskatterettens afvisning af en klage, der ikke er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den kan tjene som grundlag for sagens videre behandling, og retsplejelovens § 349 om rettens afvisning af en sag i tilfælde, hvor stævningen er ufuldstændig.

H1 Advokatanpartsselskab indgav en ufuldstændig klage over SKATs afgørelse til Landsskatteretten, som fastsatte en frist på 14 dage til at uddybe klagen. Ved fristens udløb anmodede HG på selskabets vegne om en længere frist, hvilket Landsskatteretten imødekom uden samtidig at fastsætte en udløbsdato for forlængelsen.

H1 Advokatanpartsselskabs manglende overholdelse af en frist på 14 dage fra den 28. august 2013 til at uddybe klagen kan kun føre til afvisning, hvis brevet med meddelelse om fristen er kommet frem til selskabet. Afgivelse til postbesørgelse af et brev kan ikke i sig selv udgøre fornødent bevis herfor. Da selskabet har benægtet at have modtaget Landsskatterettens brev af 28. august 2013, var Landsskatterettens afgørelse af 1. oktober 2013 om afvisning af klagen som følge af manglende indsendelse af en klage, der opfyldte betingelserne, uberettiget. Landsskatteretten burde derfor have imødekommet anmodningen om genoptagelse af klagens behandling.

Efter det anførte tager retten H1 Advokatanpartsselskabs påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til H1 Advokatanpartsselskab med 29.150 kr., således at 2.690 kr. dækker retsafgiften, og 26.460 kr. udgør et passende beløb til dækning af udgiften til advokatbistand, herunder til udarbejdelse af ekstrakt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsskatteretten tilpligtes at realitetsbehandle H1 Advokatanpartsselskab´s klage af den 14. juni 2013.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til H1 Advokatanpartsselskab med 29.150 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter