Dato for udgivelse
12 Feb 2015 15:04
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Sep 2014 14:38
SKM-nummer
SKM2015.117.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Aarhus, BS 7-550/2014
Dokument type
Dom
Emneord
Grundforbedring, kloakledning, spildevandsledning
Resumé

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren ved vurderingerne for årene 2004-2006 var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til kloakforsyningsledninger internt på grunden.

Retten fandt, at der ikke efter den foretagne bevisførelse var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, hvorefter der ikke kunne anerkendes yderligere fradrag for udgifterne til etablering af kloakforsyningsledningerne. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Vurderingsloven § 18 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 H.A.3.3.2

Redaktionelle noter

 

 


Parter

A/B H1
(advokatfuldmægtig Lars Johannesen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer

Carsten Busk

Sagens baggrund og parternes påstande

Den sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til yderligere fradrag i forbindelse med fastsættelse af grundværdi for 2004-2006.

Sagsøgerens påstand er:

Skatteministeriet skal anerkende, at A/B H1 er berettiget til et større fradrag end 150.000 kr. for den interne kloakforsyning på ejendommen, og at sagen hjemvises til SKAT med henblik på fornyet beløbsmæssig opgørelse af fradragsansættelsen ved vurderingerne 2004-2006 af ejendommen beliggende ...1.

Sagsøgtes påstand er:

Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A/B H1 indbragte Vurderingsankenævnets afgørelse af 8. juni 2012 vedrørende blandt andet fradrag for kloakforsyning for landsskatteretten, der den 19. december 2013 afsagde kendelse. Det fremgår af landskatterettens begrundelse for så vidt angår kloakforsyningsanlæg:

"...

Kloakforsyningsanlæg

Som hovedregel gives fradrag for udgifter til forsyningsanlæg kun for udgifter, som vedrører anlæg uden for ejendommen. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af det på ejendommen værende anlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for dette anlæg.

Denne praksis er tiltrådt af Højesteret i dom af 8. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.369.HR.

Det er opfattelsen, at hovedanlægsbetragtningen, der er en undtagelse til hovedreglen om, at der kan gives fradrag for forbedringer for udgifter til anlæg udenfor grunden, bør fortolkes snævert.

Hovedanlægsbetragtningen er en konkret vurdering af den påklagede grunds og bebyggelses karakter og omfang, jf. Byrettens dom af 28. oktober 2013, offentliggjort i SKM213.806.BR [SKM2013.806.BR.red.SKAT].

I nærværende sag lægges det til grund, at der er anlagt et internt kloakforsyningsanlæg på klagerens ejendom, og at en del af dette kloakanlæg kan anses som et hovedanlæg, der har bevirket en værdistigning af grunden i ubebygget stand, og således vil kunne være fradragsgivende, jf. dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18.

Af det fremlagte ledningskort fremgår det, at der er anlagt spilde- og regnvandsledninger, som tilkobles det offentlige forsyningsnet i vejen. Spilde- og regnvandsledningerne løber herfra parallelt ind på udstykningen. Ledningsnettet anses at være anlagt i den interne vej, som gennemskærer matriklen. Ledningerne er placeret uafhængigt af den aktuelle bebyggelse på grunden.

Højesteret har i SKM2013.369.HR fastslået, at stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg. Efter Landsskatterettens opfattelse kan man derfor ikke, ved vurderingen af om der er tale om et fradragsberettiget hovedanlæg, se isoleret på, om anlægget betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen.

For klagerens ejendom gør det sig gældende, at de øvrige ledninger, som er tilkoblet de to hovedledninger, løber langs med bygningerne. Disse ledninger anses derfor at være ikke fradragsberettigede stikledninger på grund af tilknytningen til byggeriet.

Forudsætningen for at opnå et fradrag er, at udgiften er afholdt af klageren.

Efter de nu fremlagte oplysninger om indholdet af den samlede entreprisesum, lægges det til grund, at klageren har bekostet udgiften til etablering af det interne kloakforsyningsanlæg.

Klageren har imidlertid ikke dokumenteret den faktiske afholdte udgift, hvorfor ansættelsen af et fradrag må bero på et skøn.

På baggrund af en vurdering af de fremlagte oplysninger, er det opfattelsen, at der passende kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for anlægsudgiften på 150.000 kr. Ved skønnet over fradragets størrelse er der henset til, at kun en del af ledningsnettet anses at udgøre et hovedanlæg, som medfører en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.

Det af vurderingsankenævnet godkendte fradrag på 270.000 kr. for udgifterne til anlæg af kloakforsyning nedsættes derfor til 150.000 kr.

..."

Der har tillige været fremlagt diverse oversigtskort og fotos over kloakledningernes placering.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sin påstand gjort følgende gældende, der er fastholdt under hovedforhandlingen:

Forhold vedrørende fradrag for forbedringer reguleres i hovedreglen af LBK nr. 740 af 3. september 2002 Lov om vurdering af landets faste ejendomme (Vurderingsloven) §§ 17 og 18 med senere ændringer.

Reglerne om fradrag for grundforbedringer blev ophævet ved lov nr. 925 af 18. september 2012 med ikrafttræden pr. 1. januar 2013, således at det efter denne dato ikke længere var muligt at opnå fradrag for grundforbedringer. Regelændringen har ingen betydning for vurderingen af nærværende sag, idet sagen udelukkende vedrører grundforbedringer, der var foretaget inden lovens ikrafttræden, og idet anmodning om ansættelse af fradrag blev fremsat inden den 1. maj 2013.

I konsekvens af ovenstående vil alle henvisninger være til LBK nr. 740 af 3. september 2002 med ændringer frem til og med ændringen, som skete ved lov nr. 433 af 16. maj 2012, i det omfang disse er relevante for nærværende sag.

...

Vurderingslovens §§ 17 og 18 havde ved de af sagen omfattede vurderinger følgende ordlyd:

"...

§ 17 Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18 Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

..."

Det overordnede formål med bestemmelserne var, at der skulle ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette havde været formålet med loven siden indførelsen i 1922. Formålet var således at fremme, at der gennemførtes sådanne grundforbedringer.

Af § 18 fremgår det, at fradraget er underlagt to begrænsninger. For det første gælder det, at fradraget skal have virket værdiforøgende ved grundværdiansættelsen, og derudover gælder det, at fradraget ikke kan overstige de af ejeren afholdte bekostninger.

Nærværende sag vedrører alene spørgsmålet, om det omhandlede kloakanlæg har medført en stigning i grundens værdi i ubebygget stand.

Der er enighed om, at kloakanlægget vil have medført en stigning i grundens værdi i ubebygget stand, såfremt anlægget har karakter af et hovedanlæg.

I Den Juridiske Vejledning 2014-1 (afsnit H.A.3.3.2) er hovedanlægsbetragtningen beskrevet således:

Hvornår gives der fradrag

Efter SKATs praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg mv. i fx et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for grunden. Udgifter til anlæg samt til pladsbelægning mv. på selve grunden anses derimod for at være en del af byggeomkostningerne. Der gives fx fradragsret for kloak frem til skel, men ikke fra skel til hus.

Efter praksis gælder der en undtagelse fra denne hovedregel for større ejendomme, der er udlagt til fx tæt, lav bebyggelse med andelsboliger. For sådanne ejendomme kan der gives fradrag for udgifter til hovedanlæg, der betjener en større del af ejendommen. Baggrunden for dette er, at der alternativt ved en udstykning til fx traditionel rækkehusbebyggelse ville være fradragsret for udgifter til fællesanlæg, som befinder sig uden for de enkelte udstykkede ejendommes skel. Der kan efter praksis gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer.

Det betyder, at der kan gives fradrag for et hovedanlæg bestående af fx en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg. Udgifter vedrørende fx veje eller hovedstier, der tjener adgangen til grunden, kan også være fradragsberettigede, mens stikveje eller stier, der betjener de enkelte bygninger eller boliger, ikke kan føre til fradrag.

Denne udlægning af hovedanlægsbetragtningen er tillige anerkendt i retspraksis, hvilket bl.a. fremgår af afgørelserne SKM2011.790.ØLR, SKM2013.369.HR samt SKM2013.879.HR.

For traditionelle parcel- og rækkehuskvarterer gælder det således, at der gives fradrag for anlæg uden for de enkelte ejendommes respektive skel, idet anlæg inden for skel anses for nært knyttet til den på enkeltparcellen opførte bebyggelse og følgelig betragtes som en del af byggeomkostningerne. Anlæg inden for skelgrænsen medregnes således ikke i den del af ejendomsvurderingen, der udgøres grundværdien, men derimod til den del, der udgøres af forskelsværdien, jf. vurderingslovens § 5, stk. 2.

På storparceller, hvor der er opført flere rækkehuse eller boliger, vil der typisk være anlagt sådanne anlæg inde på grunden, som ville være fradragsberettigende efter vurderingslovens regler, såfremt der havde været tale om et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter, hvor hver enkelt bolig var udstykket som en selvstændig ejendom. I dette tilfælde ville anlæggene netop have karakter af fællesanlæg uden for skel.

Formålet med hovedanlægsbetragtningen er at sikre parallelitet mellem traditionelle parcel- og rækkehusudstykninger og storparceller, således at disse ligestilles i en skattemæssig henseende.

Indholdet af hovedanlægsbetragtningen er således, at der for storparceller skal foretages en vurdering af, om et anlæg ville være fradragsberettigende, såfremt der var tale om en traditionel parcel- eller rækkehusudstykning, dvs. om der i dette tilfælde ville være tale om et fællesanlæg uden for de enkelte ejendommes skel.

Såfremt der er tale om et anlæg inden for skel (en stikledning), vil anlægget udgøre en del af forskelsværdien (bygningsværdien), jf. vurderingslovens § 5, stk. 2, hvorfor anlægget ikke kan berettige til fradrag i grundværdien efter vurderingslovens §§ 17-18.

I forhold til anlæg uden for skel er tilknytningen til bygningerne ikke længere relevant, idet sådanne anlæg ikke kan udgøre en del af forskelsværdien, men alene kan relatere sig til grundværdien, jf. vurderingslovens §§ 5, stk. 2, 9 og 13.

Ved vurderingen af hvornår der er tale om en storparcel må der henses til, at formålet med hovedanlægsbetragtningen er at sikre skattemæssig lighed mellem beboere af traditionelle parcel- og rækkehuse og beboere af lejligheder, rækkehuse eller lignende opført på en storparcel, hvorfor en storparcel i relation til hovedanlægsbetragtningen nødvendigvis må defineres som en ejendom, som kan udstykkes til to eller flere selvstændige ejendomme. Følgelig vil hovedanlægsbetragtningen kunne finde anvendelse på ejendomme, som kan udstykkes til to eller flere selvstændige ejendomme.

Med henblik på at foretage en vurdering af, om et anlæg i tilfælde af storparcellens udstykning i mindre, selvstændige ejendomme, ville udgøre et hovedanlæg (dvs. et fællesanlæg uden for skel), skal der indledningsvist foretages en vurdering af, hvordan storparcellen kunne tænkes udstykket.

Dernæst skal der foretages en vurdering af, om det konkrete anlæg udgør et fradragsberettigende fællesanlæg uden for skel (dvs. en vurdering af om anlægget betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, jf. SKM2013.369.HR samt SKM2013.879.HR).

Ved en større del af ejendommen må forstås to eller flere boliger, idet et anlæg, der betjener mere end én bolig i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter netop vil være et fradragsberettigende anlæg uden for skel, jf. vurderingslovens § 17, jf. SKM2013.819.BR samt SKM2013.845.BR.

Når der ses på de kloakledninger, der er omtvistet under denne sag (bilag 4 og 5), så forekommer det på baggrund af ovenstående gennemgang af hovedanlægsbetragtningen åbenbart, at flere end de ledninger, der er markeret med gul farve på bilag 4, udgør hovedanlæg.

Forestiller man sig, at de enkelte rækkehuse udstykkes til selvstændige matrikler, så kan der næppe være tvivl om, at de indtegnede ledninger vil være beliggende uden for skel og betjene flere dele af ejendommen. Følgelig er der tale om fradragsberettigende hovedanlæg. Sagens bilag 5 er illustrativt i forhold hertil.

Sagsøgte har anført, at de omtvistede ledninger ikke er fradragsberettigende, idet de er anlagt således, at de nøje følger de på ejendommen opførte bygninger, og de har således ikke nogen selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand.

Hertil bemærkes det, at ledningernes placering i forhold til den opførte bebyggelse efter sagsøgers opfattelse er irrelevant for Rettens vurdering, idet det er ejendommen i ubebygget stand, der skal vurderes, jf. vurderingslovens § 13, og idet der er tale om anlæg, som i tilfælde af udstykning ville være beliggende uden for de nyudstykkede ejendommes skel, hvorfor anlæggene ikke kan udgøre en del af forskelsværdien, jf. vurderingslovens §§ 5, stk. 2, 9 og 13 samt SKM2013.819.BR.

Forsyningsledninger, veje, stier og øvrige foranstaltninger, som efter omstændighederne kan være fradragsberettigende, vil altid i et større eller mindre omfang - også i traditionelle parcel- og rækkehuskvarterer - være anlagt i forhold til den opførte bebyggelse, uden at dette dog er diskvalificerende i forhold til fradragsretten. På denne baggrund er dette heller ikke tilfældet i nærværende sag, idet det bærende hensyn bag hovedanlægsbetragtningen er, at traditionelle parcel- og rækkehusudstykninger og storparceller skal stilles lige i skattemæssig henseende.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at Landsskatteretten fejlagtigt har undladt at subsumere de faktiske forhold i form af de af påstanden omfattede kloakledninger under den type anlæg, der efter vurderingslovens bestemmelser kan berettige til fradrag i grundværdien for forbedringer, hvorfor der er grundlag for at tage sagsøgers påstand til følge.

Da der ikke tidligere i det administrative klagesystem er udøvet et skøn, over hvor stor udgiften har været til anlæg af de pågældende kloakledninger eller hvor stor en værdiforøgelse af grundværdien, de har medført, skal sagen hjemvises til SKAT med henblik på den beløbsmæssige opgørelse af fradragsansættelsen.

Sagsøgte har i sin påstand gjort følgende gældende, der er fastholdt under hovedforhandlingen:

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 19. december 2013 (bilag 1), og sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag for udgifter til etablering af kloakledninger internt på den i sagen omhandlede grund i henhold til vurderingslovens dagældende § 17.

Fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 er betinget af, at der foreligger en forbedring, der bevirker en stigning i grundværdien. Det er alene foranstaltninger, der påvirker værdien af den ubebyggede grund, som indgår i værdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1, og det er derfor også kun sådanne foranstaltninger, der er omfattet af vurderingslovens dagældende § 17. Udgifter til forbedringer, der har en sådan integreret sammenhæng med byggeriet på grunden, at det kun har reel værdi i forbindelse med dette, er ikke omfattet af vurderingslovens dagældende § 17, jf. bl.a. SKM2013.879.HR, SKM2013.369.HR og SKM2013.388.VLR.

Udgangspunktet er, at udgifter til anlæg på selve grunden ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17. Arbejder på selve ejendommen henregnes således som udgangspunkt til byggeomkostningerne.

Hovedanlægsbetragtningen er en undtagelse til dette udgangspunkt. Højesteret har ved SKM2013.369.HR anerkendt skattemyndighedernes praksis på området, som Landsskatterettens kendelse af 19. december 2013 (bilag 1) også er udtryk for. Der er ikke med SKM2013.369.HR indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg. Dette bekræftes også derved, at Højesteret efterfølgende i SKM2013.879.HR vedrørende interne stier har fastslået, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, der var baseret på den af Højesteret i SKM2013.369.HR anerkendte praksis og de principper, den hviler på. Praksis vedrørende vej- og forsyningsanlæg er senest sammenfattet i Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.3.3.2.

Sagsøgerens udlægning af retspraksis bestrides.

Højesterets dom, offentliggjort i SKM2013.879.HR, viser, at et anlæg ikke kan karakteriseres som et hovedanlæg, blot fordi det ville betjene mere end en bolig, hvis grunden blev udstykket i mindre parceller.

Det ligger endvidere fast efter retspraksis, at der ved bedømmelsen af, om et anlæg har selvstændig værdi for den ubebyggede grund, lægges vægt på anlæggets placering i forhold til den opførte bebyggelse, jf. bl.a. SKM2013.879.HR og SKM2013.388.VLR.

Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at en given foranstaltning har karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. bl.a. SKM2013.879.HR og SKM2013.388.VLR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landskatterettens vurdering, der er baseret på den ovenfor beskrevne praksis og de principper, den hviler på. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 19. december 2013, at reglerne om fradrag for forbedringer i grundværdien gennemgås (bilag 1 side 6-7) og vedrørende kloakledningerne (bilag 1, side 7-8) anføres det, at:

"...

Kloakforsyningsanlæg

Som hovedregel gives fradrag for udgifter til forsyningsanlæg kun for udgifter, som vedrører anlæg uden for ejendommen. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af det på ejendommen værende anlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for dette anlæg.

Denne praksis er tiltrådt af Højesteret i dom af 8. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.369.HR.

Det er opfattelsen, at hovedanlægsbetragtningen, der er en undtagelse til hovedreglen om, at der kan gives fradrag for forbedringer for udgifter afholdt til anlæg udenfor grunden, bør fortolkes snævert.

Hovedanlægsbetragtningen er en konkret vurdering af den påklagede grunds og bebyggelses karakter og omfang, jf. Byrettens dom af 28. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.806.BR.

I nærværende sag lægges det til grund, at der er anlagt et internt kloakforsyningsanlæg på klagerens ejendom, og at en del af dette kloakanlæg kan anses som et hovedanlæg, der har bevirket en værdistigning af grunden i ubebygget stand, og således vil kunne være fradragsgivende, jf. dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18.

Af det fremlagte ledningskort fremgår det, at der er anlagt spilde- og regnvandsledninger, som tilkobles det offentlige forsyningsnet i vejen. Spilde- og regnvandsledningerne løber herfra parallelt ind på udstykningen. Ledningsnettet anses at være anlagt i den interne vej, som gennemskærer matriklen. Ledningerne er placeret uafhængigt af den aktuelle bebyggelse på grunden.

Højesteret har i SKM2013.369.HR fastslået, at stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg. Efter Landsskatterettens opfattelse kan man derfor ikke, ved vurderingen af om der er tale om et fradragsberettiget hovedanlæg, se isoleret på, om anlægget betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen.

For klagerens ejendom gør det sig gældende, at de øvrige ledninger, som er tilkoblet de to hovedledninger, løber langs med bygningerne. Disse ledninger anses derfor at være ikke fradragsberettigede stikledninger på grund af tilknytningen til byggeriet.

...

På baggrund af en vurdering af de fremlagte oplysninger, er det opfattelsen, at der passende kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for anlægsudgiften på 150.000 kr. Ved skønnet over fradragets størrelse er der henset til, at kun en del af ledningsnettet anses at udgøre et hovedanlæg, som medfører en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.

Det af vurderingsankenævnet godkendte fradrag på 270.000 kr. for udgifterne til anlæg af kloakforsyning nedsættes derfor til 150.000 kr. (min understregning)

..."

Landsskatteretten har foretaget en vurdering i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne praksis, og retten har herefter fundet, at kloakledningerne, der er markeret med gul på bilag 5, udgør et fradragsberettiget hovedanlæg. Det er derfor alene udgifterne hertil, der er fradragsberettiget efter vurderingslovens dagældende § 17. Sagsøgte bemærker i den forbindelse, at Landsskatterettens skønsmæssige fastsættelse af fradraget ikke er en del af nærværende sag.

Landsskatteretten har endvidere fundet, at kloakledningerne markeret med blå og rød på bilag 5 ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg, da ledningerne må anses som stikledninger, der ikke bevirker en værdistigning af grunden i ubebygget stand.

Landsskatteretten har således på grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger foretaget en konkret vurdering af, hvilke dele af ledningsnettet der udgør et hovedanlæg. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering, jf. bl.a. SKM2013.879.HR, SKM2014.79.BR, SKM2014.305.BR, SKM2014.366.BR, SKM2014.375.BR og Byrettens dom af 20. marts 2014 (SKM2014.540.BR).

Sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag for udgifter til anlæg af kloakledninger internt på den i sagen omhandlede grund.

Det er således ikke godtgjort, at de kloakledninger, der er markeret med blå og rød på bilag 5, udgør fradragsberettigede hovedanlæg. De pågældende ledninger er anlagt således, at de nøje følger de på ejendommen opførte bygninger, og de har således ikke nogen selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand. De pågældende ledninger har kun reel værdi i forbindelse med byggeriet. Ledningerne har derfor karakter af stikledninger, og berettiger derfor ikke til fradrag, jf. SKM2013.369.HR, SKM2013.879.HR, SKM2013.388.VLR, SKM2013.536.ØLR, SKM2013.760.BR, SKM2013.806.BR, SKM2014.305.BR og SKM2014.359.BR.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter den dagældende vurderingslovs § 17 blev der givet fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirkede en stigning i grundværdien. Efter samme lovs § 13, stk. 1, udgjorde grundværdien værdien af grunden med grundforbedringer i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Der kunne således kun gives fradrag efter § 17, hvis forbedringerne medførte en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.

Udgangspunktet var, at udgifter til anlæg på selve grunden ikke berettigede til fradrag.

Højesteret har ved dom af 8. maj 2013, trykt i SKM2013.369.HR, fastslået, at der i overensstemmelse med landskatterettens praksis kan gives fradrag for et hovedanlæg bestående af fx en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover betjener en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledninger til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg.

Landsskatteretten har efter en konkret vurdering ikke fundet, at kloakanlægget opfylder de betingelser, der er opstillet i den juridiske vejledning for at indrømme fradrag for udgiften til anlægget som et hovedanlæg, og har alene fundet, at dele af det på grunden anlagte vandforsyningsanlæg har karakter af et hovedanlæg. Vedrørende de omtvistede kloakledninger har Landskatteretten blandt andet henvist til, at disse, der er tilkoblet de to hovedledninger, løber langs med bygningerne, og at disse ledninger derfor anses for at være ikke-fradragsberettigede stikledninger på grund af tilknytningen til byggeriet.

Der er efter bevisførelsen i form af fotos og kort ikke grundlag for at tilsidesætte Landskatterettens vurdering, der er baseret på den ovenfor beskrevne administrative praksis og de principper, den hviler på. Ingen af de etablerede kloakledninger, udover de allerede for Landskatteretten anerkendte, kan således anses for en del af et hovedanlæg, der øger grundens værdi i ubebygget stand, jf. vurderingslovens § 17, jf. § 13.

Sagsøgtes påstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte med 10.000 kr. Beløbet dækker sagsøgtes udgift til advokatbistand (incl. moms). Retten har ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens omfang og værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A/B H1 skal betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter