Dato for udgivelse
17 Feb 2015 12:29
SKM-nummer
SKM2015.135.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0231061
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
afgiftspligt, motorkøretøj, identitetstab
Resumé

Sagen angik fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af en bil, der havde været totalskadet, men derefter var genopbygget med identitetstab.

 

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 3, § 4, § 7, § 10, stk. 1 og 5

Henvisning

-


 

Klagepunkt Motorankenævnets afgørelse Selskabets opfattelse Landsskatterettens afgørelse
Nypris 124.753 kr.   124.753 kr.
Handelspris 30.000 kr. 30.000 kr. 30.000 kr.
Afgiftspligtig værdi 19.000 kr. 12.952 kr.
Registreringsafgift 9.798 kr.   9.798 kr.

Faktiske oplysninger
Selskabet anmeldte den 10. marts 2011 en VW Lupo 1,0 3d, stelnummer A, til afgiftsberigtigelse. Køretøjet blev registreret 1. gang den 9. juni 1999. Køretøjet var således 11 år og 8 måneder gammelt på anmeldelsestidspunktet. 

Ifølge anmeldelsesblanketten var køretøjets kilometerstand på 234.000 km og havde en benzinmotor på 999 ccm, 37 HK, med 6 ventiler, 3 cylindre og 3 gear. Køretøjet var udstyret med ABS bremser, ESP system og 2 airbags og 1 selealarm.

Køretøjet har været totalskadet og er blevet genopbygget.

SKAT har ved afgørelse af 11. marts 2011 fastsat køretøjets afgiftspligtige værdi til 23.031 kr., svarende til en handelspris på 35.800 kr. Den oprindelige nypris blev fastsat til 124.753 kr. Køretøjet blev ikke besigtiget af SKAT. SKAT har ved afgørelsen lagt til grund, at køretøjet i normal vedligeholdt stand blev handlet til priser, der i gennemsnit svarer til en handelspris på 38.000 kr. SKAT har fratrukket 1.000 kr. for køretøjets kilometerstand og 1.200 kr. for klargøring. 

Motorankenævnets afgørelse
Motorankenævnet har fastsat den afgiftspligtige værdi af klagerens køretøj til 20.202 kr. ud fra en handelspris på 30.000 kr.

Ved beregningen af registreringsafgiften ud fra en handelspris på 30.000 kr. er den afgiftspligtige værdi opgjort til 12.952 kr., svarende til 30.000 kr. (handelspris) - 9.798 kr. (registreringsafgift) - 7.250 kr. (fradrag i værdi i alt).

Motorankenævnet skal fastsætte handelsprisen for køretøjet på tidspunktet for anmeldelsen. Nævnet har henset til følgende oplysninger om sammenlignelige køretøjer fra Bilinfo:

Bilinfo/detail pr. 10. marts 2011 (anmeldelsestidspunktet):

 

1.indregistrering

kilometerstand handelspris modelvariant/udstyr mv.
1. 7/1999 229.000 35.000 kr. VW Lupo 1,0 3dBlå, servo, træktøj, airbags, esp, el-ruder, service overholdt, cd/radio, stofindtræk, indfarvede kofangere, c.lås, lev. nysynet.
2. 5/1999 209.000 39.900 kr. VW Lupo 1,0 3dAlu, vinterdæk, radio, cd, synet maj 2010
3. 1/1999 176.000 34.800 kr. VW Lupo 1,0 3dLysblå, nysynet, tonede ruder bag, airbags, meget velholdt.

Bilinfo/solgte: 

  1.indregistrering kilometerstand handelspris modelvariant/udstyr m.v.
4. 5/1999 168.000 35.000 VW Lupo 1,0 3dSalgsdato 18.03.2011Sort, c.lås, vinterhjul, startspærre, db. airbags, abs, lev. nysynet, service ok.
5. 7/1999 139.000 35.000 VW Lupo 1,0 3dSalgsdato 24.05.2011Service samt syn udført feb. 2011

Ved fastsættelsen af handelsprisen har nævnet taget udgangspunkt i de nævnte priser, men der er ved skønsudøvelsen taget højde for, at kilometertal og udstyr varierer fra nærværende køretøj. Endvidere er der taget højde for, at faktiske handelspriser normalt ligger lavere end annoncerede priser.

Motorankenævnet har på den baggrund skønnet, at en handelspris på ca. 30.000 kr. stemmer overens med de priser, som tilsvarende køretøjer blev solgt for på det danske marked på anmeldelsestidspunktet, under hensyntagen til nærværende køretøjs årgang (6/1999), kilometertal (234.000 kr.) og udstyr niveauet.

Nævnet har lagt til grund, at køretøjet er i normal (middel) vedligeholdt stand på anmeldelsestidspunktet.

Motorankenævnet har bemærket, at nævnet skal fastsætte den afgiftspligtige værdi med udgangspunkt i handelsprisen, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, hvor det fastslås, at beløbene skal nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift (=handelsprisen) er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt. Dvs. at nævnet skal finde køretøjets nypris og handelspris.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at prisen er den pris, som en bruger generelt, ved køb fra en forhandler, må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj. Prisen hos en forhandler er inkl. afgift, moms og forhandleravance. Motorankenævnet har derfor fastholdt, at der skal tages udgangspunkt i handelsprisen.

Motorankenævnet har desuden bemærket, at det fremgår af bekendtgørelsen § 7, stk. 1, at afgiften for reparerede og ombyggede køretøjer skal beregnes som for nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for manglende airbags.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at et køretøj, der efter reparation eller ombygning ikke længere er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, anses som brugt. Køretøjet skal dog afgiftsberigtiges efter satserne for nye køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1. Motorankenævnet har derfor fastholdt, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter satserne for nye køretøjer, hvor der ikke beregnes et værdifald.

Motorankenævnet har herefter fastsat handelsprisen til 30.000 kr. Dette svarer til en afgiftspligtig værdi på 20.202 kr.

Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at den afgiftspligtige værdi udgør 15.973 kr. Handelsprisen udgør 30.000 kr.

Afgift for genopbygningsbiler blev beregnet, indtil SKAT indførte den nye regnemaskine i april 2008, ved at SKAT fandt frem til en afgiftspligtig værdi, f.eks. på basis af SKATs værdilister. Denne afgiftspligtige værdi dannede grundlaget for beregning af registreringsafgiften. Den afgiftspligtige værdi for biler, der havde lidt identitetstab, var på samme niveau som den for andre tilsvarende afgiftsfrie biler.

Den afgiftspligtige værdi for en genopbygget bil blev ansat til salgsprisen til bruger uden afgift i henhold til registreringsafgiftsloven.

Lovens bestemmelser medfører, at en genopbygget bil betaler afgiften som en ny bil og ikke forholdsafgiften som en brugt bil. Mens knæksatsen på en brugt bil bliver nedskrevet med samme sats som værdifaldet, bibeholdes knæksatsen på en genopbygget bil på samme niveau som for en ny bil. Resultatet er en lavere afgift for den genopbyggede bil end for den tilsvarende importbil, hvis man går ud fra den samme afgiftspligtige værdi.

Efter indførelsen af regnemaskinen i 2008 har SKAT indført en ny praksis, der den dag i dag anvendes. Der regnes baglæns fra bilens handelsværdi, og den afgiftspligtige værdi fremkommer som resultat af denne beregning. Den afgiftspligtige værdi har ikke længere praktisk betydning, men er udelukkende den andel af bilens handelspris, der ikke er afgift. SKAT anmærker ligeledes på beregninger “Afgiftspligtig værdi — teknisk beregnet" .

Den nye praksis medfører, at den afgiftspligtige værdi for et køretøj, der har lidt identitetstab, kan være 50 % højere end værdien for et identisk køretøj, der f.eks. blev importeret, var tidligere leasingbil eller på anden måde fremstår uden afgift.

SKAT er dermed af den opfattelse, at en bil, der tidligere har været alvorlig skadet og efterfølgende er blevet repareret, har op til halvanden gang værdien af et fejlfrit køretøj, der ikke har været udsat for destruktive hændelser. Dette strider imod enhver sund fornuft, og SKAT har heller ikke givet denne begrundelse, men forklaret paradokset som resultat af beregningen.

Hele registreringsafgiftsloven er værdibaseret og bygger på bilens værdi inden afgift som grundlag for beregningen af afgiften.

Forskellige reduktioner og tillæg, såvel i satser som i nominelle beløb, skal motivere køberne til at vælge biler med bestemte egenskaber. Basis for alle beregninger forbliver dog, i henhold til lovteksten, bilens værdi inden afgift.

Det er lovhjemlet at anvende handelspriser til at komme frem til værdifaldet i forhold til nyprisen for et køretøj. Handelsprisen har dog ikke i lovteksten erstattet den afgiftspligtige værdi. Da afgiften for en bil med identitetstab ikke betales som forholdsmæssig afgift, er fremgangsmåden her irrelevant. Selskabet har derfor ikke forholdt sig til den af motorankenævnet oplyste nypris, da den ikke har betydning for sagen.

Ved afgiftsbetaling efter genopbygning forskriver loven, at afgiften betales på samme måde som for en ny bil, dog ser man bort fra luftpuder (i daglig tale airbags). Dette giver en lovbestemt rabat for disse biler sammenholdt med en bil, der ikke tidligere havde betalt dansk registreringsafgift.

Dette fremgår af tabel 1, jf. nedenfor. Afgiftsberegningen efter konkret værdifald fremgår af kolonnerne “Ny bil, værdifald, brugt bil". Særtilfældet ID tab fremgår af højre kolonne. For denne kolonne er nyvognsprisen og værdifaldet uden betydning. Det eneste afgørende er den afgiftspligtige værdi.

Normalt gælder følgende: afgiftspligtig værdi + afgift = handelspris

Ved ID tab gælder følgende: afgiftspligtig værdi + afgift +“afgiftsrabat" iht. § 7 beregning= handelspris.

Ved en baglæns beregning, som den SKAT foretager i dag, forsvinder en del af den specielle lovbestemte “afgiftsrabat". Ligningen: handelspris - afgift = afgiftspligtig værdi kan ikke anvendes for genopbyggede biler.

Da loven blev udformet, stod det klart, at den afgiftspligtige værdi plus afgift ikke var handelsprisen, men et lavere beløb. Havde man ikke ønsket dette, kunne man ganske simpelt have afgiftsbehandlet genopbygningsbiler på samme måde som alle almindelige biler. Man valgte dog bevidst at give disse biler en særlig mere lempelig status afgiftsmæssigt med vedtagelsen af § 7.

Tabel 1

VW Lupo benzin   Ny bil Værdifald Brugt bil ID tab
Afgiftsberigtigelse efter konkret værdifald   Kr.   Kr. Kr.
Afgiftspligtig værdi   66.422 75,95 % 15.973 15.973
Fradrag i beskattet værdi - Kr.          
Radio 1 -1.000 75,95 % -240 -1.000
Antal Airbags 2 0 75,95 % 0 0
ABS Bremser 1 -3.750 75,95 % -902 -3.750
ESP 1 -2.500 75,95 % -601 -2.500
Beskattet værdi   59.172 75,95 % 14.230 8.723
Progressionsknæk   79.000 75,95 % 18.998 79.000
Høj afgiftsprocent af værdi over knæk 180 % 0 75,95 % 22.011 0
Lav afgiftsprocent af værdi under knæk 105 % 62.131 75,95 % 14.941 9.159
Fradrag/tillæg forbrug (km/I) 16,9 -3.600 75,95 % -866 -3.600
Kronefradrag selealarmer 1 -200 75,95 % -48 -200
Samlet registreringsafgift   58.331 75,95 % 14.027 5.359
Afgift der skal betales   58.331   14.027 5.359
“Afgiftsrabat" pga. beregning efter § 7         8.668
Pris på gaden excl. leveringsomkostninger   124.753 75,95 % 30.000 30.000

SKAT har i sin beregning taget udgangspunkt i handelsprisen og regnet baglæns, uden at tage højde for den specielle “rabat" i afgiften, som beregningen efter bestemmelserne i § 7 i alt giver. Resultatet er, at den afgiftspligtige værdi bliver meget højere end for en tilsvarende bil. Den afgiftspligtige værdi for et tilsvarende køretøj er normalt 15.973 kr. Registreringsafgiften bør beregnes som for en ny bil, dog uden hensyntagen til luftpuderne, af denne afgiftspligtige værdi.

Selskabet har bemærket, at SKAT i den oprindelige beregning oplyste en afgiftspligtig værdi på 15.800 kr. Den blev dog ikke anvendt i beregningen.

Tabel 2 viser, hvordan denne paradoksale situation er opstået. Tabellen tager udgangspunkt i SKATs beregningsmodel, idet man regner baglæns fra handelsprisen.

Tabel 2

    SKATs Beregning Selskabets beregning
Lupo Benzin    Ny bil Værdifald  Brugt bil ID tab ID tab
Vi kender udsalgsprisen   124.753 75,95 % 30.000 30.000  
Hertil lægges kronefradragforbrug 16,9 3.600 75,95 % 866  3.600  3.600 
Hertil lægges kronefradrag selealarm 200  75,95 % 48 200  200 
Der fratrækkes den ikke afgiftsbelagte del af prisen            
ABS fradrag 1 -3.750 75,95 % -902 -3.750 -3.750
Radio fradrag 1 -1.000 75,95 % -240 -1.000 -1.000
Airbags fradrag 2 0 75,95 % 0 0 0
ESP fradrag 1 -2.500 75,95 % -601 -2.500 -2.500
Der fratrækkes knæksatsen   -59.172 75,95 % -14.230 -12.951 -12.951 
Der fratrækkes 105 % afgiften under knæksatsen   -62.131  75,95 % -14.941  -13.599  -13.599 
Restbeløb, der indeholder 180 % afgift   75,95 % 0 0
Afgiftspligtig værdi i 180 % segmentet   75,95 % 0 0
180 % afgift af delprisen over knæksats er   75,95 % 0 0
             
Sammentælling af afgifter            
105 % afgiften   62.131 75,95 % 14.941 13.599 13.599
180 % afgiften   0 75,95 % 0 0 0
Kronefradraget   -3.800 75,95 % -914 -3.800 -3.800
Afgift i alt   58.331 75,95 % 14.027 9.799 9.799
             
Udsalgspris   124.753 75,95 % 30.000 30.000 30.000
Afgiften fratrækkes   -58.331 75,95 % -14.027 -9.799 -5.359
“Afgiftsrabat" pga. beregning efter § 7           -8.668 
Afgiftspligtig værdi   66.422 75,95 % 15.973 20.201 15.973

Bilen er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7, da den har været skadet for mere end 75 % af handelsværdien. Afgiften skal derfor beregnes som for et nyt køretøj, dog uden tillæg eller fradrag for sikkerhedspude. Beregningen for et nyt køretøj er bestemt i registreringsafgiftslovens § 4. Endvidere er kronefradraget for nye køretøjer beskrevet i registreringsafgiftslovens § 3. Sikkerhedsfradragene fremgår af registreringsafgiftslovens § 8. Beregningsmetoden er dermed fastlagt i loven. Registreringsafgiftslovens § 4 definerer klart og tydeligt grundlaget for beregningen:
“Afgiften beregnes for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi..."

Bestemmelsen nævner ikke handelspriser eller andre størrelser, men der gives en konkret og entydig anvisning. Grundlaget for beregningen er den afgiftspligtige værdi.

Antager man omvendt, at SKAT beregnede afgiften for en ny bil på samme måde som i denne sag, ville SKAT fastlægge en handelspris for den fabriksnye bil og foretage en baglæns beregning. Derefter vil man meddele fabrikken, at de kan få det udregnede beløb for bilmodellen.

I praksis er dette dog ikke fremgangsmåden. For nye biler tager SKAT som udgangspunkt fabrikkens pris og forhandleravancen og beregner på basis af dette tal afgiften. Man tager dermed udgangspunkt i den afgiftspligtige værdi, præcis som beskrevet i loven.

Det er den i loven beskrevne fremgangsmåde, som SKAT også baserer afgiftsberegningen på, når bilen er ny. Loven foreskriver, at afgiften på en bil, der har lidt identitetstab, skal beregnes som en ny bil. Dette har SKAT dog ikke gjort i denne sag.

Loven definerer præcist, hvad udgangspunktet for den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er, jf. registreringsafgiftslovens § 8. For brugte køretøjer findes der ligeledes et regelsæt til opgørelse af den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 10.

Selvom en bil, der har lidt identitetstab, skal have beregnet afgiften på samme måde som en ny bil, er der tale om en brugt bil. Derfor skal definitionen i § 10, stk. 1, for fastlæggelsen af den afgiftspligtige værdi også anvendes. Bilens salgspris til en bruger skal fastlægges, dog uden registreringsafgift.

Selskabet har desuden henvist til registreringsafgiftslovens § 1, hvoraf det bl.a. fremgår, at den afgiftspligtige værdi er køretøjets almindelige pris, inklusive moms, men uden registreringsafgift.

Af registreringsafgiftslovens § 2 fremgår det, at den afgiftspligtige værdi ansættes, hvis køretøjet har mistet den afgiftsmæssige identitet i forbindelse med en genopbygning, og ifølge registreringsafgiftslovens § 8 ansættes den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj med udgangspunktet i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.

Det er selskabets opfattelse, at der skal tages udgangspunkt i den afgiftspligtige værdi, ligesom man gør ved en fabriksny bil, og som loven beskriver dette.

Ved identitetstab skal der ikke findes en nypris og et værdifald. Dette er ikke relevant, idet bilen beregnes med udgangspunktet i den afgiftspligtige værdi, præcis som en ny bil, dog ser man bort fra luftpuderne. Derudover finder registreringsafgiftslovens 4, stk. 7, ikke anvendelse ved identitetstab, der udtrykkelig er undtaget herfra med § 7, stk. 1, “.. Afgiften beregnes som for nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for eventuelt manglende sikkerhedspuder."

Bekendtgørelsens § 1, stk. 3, definerer den pris, der er omtalt i § 1, stk. 1. Det kan dog ikke udledes af bekendtgørelsens tekst, at de i registreringsafgiftsloven indrømmede fordele for biler efter genopbygning delvis skal fjernes med en ny beregningsmetode indført i midten af 2008.

Går man ud fra handelsprisen, kan man f.eks. bruge de almindelige bestemmelser i loven, forskrevet i § 4, stk. 7, til at komme frem til den afgiftspligtige værdi, men formlen kan også opbygges på anden vis. Det er dog vigtigt, at man kommer frem til den afgiftspligtige værdi for en tilsvarende brugt bil på markedet Det er ikke op til selskabet at foreslå, hvordan SKAT skal komme frem til den afgiftspligtige værdi. Når man er kommet frem til den afgiftspligtige værdi, kan afgiften beregnes som forskrevet i loven, på samme måde som for en ny bil.

Højesteret har ved dom af den 6. februar 2009 bekræftet, at SKAT må se på handelspriser for at regne baglæns til den afgiftspligtige værdi. Der skulle således ikke tages udgangspunkt i bilens købspris og reparationsudgifter. Dommen dækker over normalsituationen, og vedrører således ikke den særlige situation, hvor der har været et identitetstab og ikke er anvist en beregningsmetode hertil. Dommen har dog anvist en generel beregningsmulighed for den afgiftspligtige værdi, hvor der tages udgangspunkt i handelsprisen, hvorfra der fratrækkes afgiften ved import. Resultatet er den afgiftspligtige værdi. Den beskrevne metode kunne også anvendes i denne konkrete situation. Var metoden anvendt, ville man komme frem til samme resultat som selskabet.

Dommen har i øvrigt ikke tilsidesat den lovbestemte anvendelse af den afgiftspligtige værdi eller dennes betydning, men udelukkende tilladt, at der henses til handelsprisen, når den afgiftspligtige værdi bliver fastlagt, helt i overensstemmelse med LBK 230 af 26. marts 2006.

Resultatet bliver først forkert, når de to forskellige situationer blandes sammen. Den særlige beregningsmetode for afgiftsbetaling af en bil efter identitetstab og den normale beregningsmetode for en brugt bil skal anvendes for at komme frem til den afgiftspligtige værdi.

Folketinget har i øvrigt ved samtlige markante ændringer af registreringsafgiftsloven ikke ændret i behandlingen af biler med identitetstab. Området har hverken ved L217 eller ved L42 været debatteret eller bemærket. Dette tyder på, at Folketinget ikke mente, at der skulle ændres i afgiften for disse biler.

Ved senere ændringer af registreringsafgiftsloven havde man fokus på skadede biler og flyttede totalskadegrænsen, mens genopbygningslovgivningen igen forblev uændret.  Praksisændringen for disse biler skyldes dermed udelukkende SKATs ibrugtagning af ny regnemaskine. Den har ikke hjemmel i en lovændring.

Selskabet har afvist at have givet udtryk for, at køretøjet skulle behandles på samme måde som et brugt importkøretøj. Det er selskabets opfattelse, at den afgiftspligtige værdi for en genopbygget vogn ikke bør være højere end den, der bliver fastlagt for en tilsvarende importeret vogn.

Selskabet er enig i, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter satserne for nye køretøjer, hvor der ikke beregnes værdifald, samt i den fastsatte handelspris på 30.000 kr. for det omhandlede køretøj. Ifølge selskabet er nyprisen ikke relevant for beregning.

Det er selskabets opfattelse, at den afgiftspligtige værdi for en tidligere totalskadet bil ikke bør overstige den afgiftspligtige værdi af en bil, der ikke tidligere har været udsat for destruktion. Det er den afgiftspligtige værdi som beskrevet i loven, der skal danne udgangspunktet for beregningen af registreringsafgiften, uanset hvorledes SKAT kommer frem til den rigtige afgiftspligtige værdi.

Med indførelsen af regnemaskinen i 2008 ændrede man praksis, således at den afgiftspligtige værdi også ved genopbyggede biler blev beregnet ud fra handelsprisen. Dette resulterer i, at den genopbyggede bil før afgiften har en betydelig højere afgiftspligtig værdi end tilsvarende importbil, der ikke tidligere var udsat for skader. Afgiften bliver således markant højere end før praksisændringen, hvor man anvendte niveaulisterne som grundlag.

Ændrer man beregningsmetoden, bør denne ændres på en måde, således at resultatet er uændret og ikke kommer til skade for borgeren. En afgiftsforhøjelse kan ikke gennemføres administrativt, men bør være lovhjemlet, jf. grundlovens § 48.

Den afgiftspligtige værdi for det omhandlede køretøj bør være den samme som for en tilsvarende bil, der afgiftsberigtiges af andre grunde end identitetstab, 15.973 kr., jf. tabel 2. På basis af denne afgiftspligtige værdi bør registreringsafgiften beregnes som for en ny bil, dog uden hensyntagen til luftpuderne.

Landsskatterettens afgørelse
Ifølge registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, svares der afgift af køretøjer, som efter reparation ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, jf. dog § 7.

Registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, vedrører nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet. Registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, fastslår, at der beregnes afgift med 105 % af de første 79.000 kr. og 180 % af resten. Afgiften beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi. For benzindrevne personbiler nedsættes afgiften efter stk. 1, nr. 2, med 4.000 kr. for hver kilometer, bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, fastslår betingelserne for, at der skal svares afgift efter en genopbygning. Køretøjet skal være omfattet af en skadesforsikring, og såfremt køretøjet er afgiftsberigtiget i henhold til § 4, skal udgiften inkl. merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de skete skader overstige 75 % af handelsværdien før uheldet.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv. (værdiansættelsesbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5.

Den afgiftspligtige værdi af et køretøj er værdien af køretøjet i den stand, hvori det efter færdselsloven skal registreres eller eventuelt er registreret. Værdien er køretøjets almindelige pris, inklusive moms, men uden registreringsafgift. Prisen fastsættes efter den stand, som køretøjet er i på tidspunktet for registrering. Prisen er den pris, som en bruger generelt, ved køb fra en forhandler, må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 1.

Den afgiftspligtige værdi ansættes, hvis køretøjet har mistet den afgiftsmæssige identitet i forbindelse med reparation, ombygning eller genopbygning, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3.

Ifølge værdiansættelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 2, anses et køretøj, der efter reparation eller ombygning ikke længere er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, som brugt. Køretøjet skal dog afgiftsberigtiges efter satserne for nye køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.  I den afgiftspligtige værdi medregnes alt udstyr, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1 og stk. 2.

Der er enighed om, at bilen skal anses for at være en brugt bil, hvorfor registreringsafgiftslovens § 10 og værdiansættelsesbekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi.

Der er enighed om, at handelsprisen for det omhandlede køretøj, der er blevet genopbygget, udgør 30.000 kr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi skal tages udgangspunkt i handelsprisen, jf. registreringsafgiftslovens § 10 og værdiansættelsesbekendtgørelsen.

Registreringsafgiften beregnes af den afgiftspligtige værdi i henhold til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, fastslår betingelserne for, at der skal svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer, der er genopbygget, samt at afgiften beregnes som for nye køretøjer med fradrag/tillæg for eventuelt manglende sikkerhedspuder.

Det anses herefter ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beregningen af afgiften for det omhandlede motorkøretøj ved anvendelsen af regnemaskinen ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftsloven og værdiansættelsesbekendtgørelsen.

Det følger af registreringsafgiftsloven og værdiansættelsesbekendtgørelsen, at udgangspunktet for beregning af registreringsafgiften er handelsværdien for så vidt angår brugte og genopbyggede køretøjer. Et genopbygget køretøj anses også for brugt ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi, mens selve beregningen af afgiften foretages som ved nye køretøjer. Afgiftssatsen for nye køretøjer anvendes således, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, og de anvendte beløb i beregningen reguleres ikke med en værditabsprocent som ved beregningen af afgiften for brugte køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

Landsskatteretten stadfæster herefter motorankenævnets afgørelse, således at handelsprisen fastsættes til 30.000 kr., og registreringsafgiften udgør 9.798 kr. Det bemærkes, at den afgiftspligtige værdi fastsættes til 12.952 kr.