Dato for udgivelse
24 Mar 2015 09:56
Dato for afsagt dom/kendelse
28 Nov 2014 10:27
SKM-nummer
SKM2015.210.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten på Frederiksberg, BS A-274/2014
Dokument type
Dom
Emneord
Rentabel, intensitet
Resumé

Det omtvistede spørgsmål i sagen var, om skatteyderens virksomhed i 2009 og 2010 kunne betegnes som erhvervsmæssig i skatteretlig forstand. Skatteyderen havde i perioden fra 1999-2001 registreret ca. 8.000 internetdomæner med henblik på at starte en virksomhed med internetdomæner.

I 2003 registrerede skatteyderen virksomheden som en enkeltmandsvirksomhed og blev samtidig momsregistreret. I perioden fra 1999 til 2010 betalte skatteyderen ca. kr. 3,8 mio. til gen-registreringer af de ca. 8.000 internetdomæner. I perioden fra 1999 til 2009 havde virksomheden ingen omsætning, mens der i 2010 var en nettoomsætning på ca. kr. 102.000,- og et resultat på ca. kr. -290.000,-. Nettoomsætningen for 2010 var fordelt med ca. kr. 27.000,- på "klikindtægter" (indtægter fra klik på annoncer på virksomhedens internetdomæner) og med ca. kr. 75.000,- på salg af de allerede registrerede internetdomæner. Klikindtægterne i 2010 var skabt gennem en aftale med et tysk firma om administration af domæneporteføljen.

Ifølge de foreliggende regnskabsoplysninger om nettoomsætningen for de efterfølgende indkomstår havde virksomheden i 2011 klikindtægter på ca. kr. 62.000,- og domænesalgsindtægter på ca. kr. 638.000,-. De tilsvarende tal for 2012 var ca. kr. 69.000,- kr. samt ca. kr. 282.000,- og for 2013 ca. kr. 68.000,- samt ca. kr. 546.000,-. Virksomhedens resultat var på ca. kr. 295.000,- i 2011, ca. kr. -21.000,- i 2012 og ca. kr. 163.000,- i 2013.

Ifølge skatteyderen havde han anvendt 5-20 timer om ugen på virksomheden.

Retten fandt, at virksomheden allerede som følge af manglende omfang og intensitet ikke kunne betegnes som erhvervsmæssig i indkomståret 2009.

For så vidt angår indkomståret 2010 fandt retten, at virksomheden var af erhvervsmæssig karakter. Retten fandt således, at der var en realistisk udsigt til en rentabel drift og indkomst ved den nye aftale om administration af domæneporteføljen og lagde i den forbindelse også vægt på regnskabstallene for de efterfølgende indkomstår.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.C.1.3.1


Parter

A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Matthias Chor)

Afsagt af byretsdommer

Marie Louise Klenow

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, om A er berettiget til at fratrække underskuddene i sin virksomhed, H1, for indkomstårene 2009 og 2010 i sin skattepligtige indkomst for de pågældende år, og i den forbindelse om virksomheden er erhvervsmæssig, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at han kan anses for at have udøvet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009 og 2010, subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at han kan anses for at have udøvet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2010, mere subsidiært at sagen hjemvises til SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse over for A's principale, subsidiære og mere subsidiære påstand.

Sagen er anlagt den 10. februar 2014 ved Byretten.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 13. november 2013 sålydende kendelse:

"...

Indkomstår:

2009 og 2010

Klager over:

SKATs afgørelse af 12. juli 2012

Klagen vedrører, hvorvidt klagerens virksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til at foretage fradrag for virksomhedsunderskud, da virksomheden ikke er anset for at være erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til at foretage fradrag for virksomhedsunderskud, da virksomheden ikke er anset for at være erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klageren og dennes repræsentant har været til møde med sagsbehandleren i Landsskatteretten. Desuden har de udtalt sig overfor rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Sagen er taget op da der ikke har været indsendt selvangivelse rettidigt for indkomstårene årene 2003-2007. Indkomsten for disse år blev derfor skønsmæssigt ansat af SKAT. For indkomståret 2007 er der ved årsopgørelsen ansat et skønsmæssigt overskud af virksomhed på 25.000 kr. Øvrige beløb er svarende til det, der er indberettet fra arbejdsgiver, banker mv.

Klageren har efterfølgende anmodet om genoptagelse vedrørende det ansatte virksomhedsoverskud for 2007, da der ifølge klageren har været tale om et underskud på 328.896 kr.

De registrerede indkomstoplysninger for indkomstårene 2003-2010 specificeres således:

Lønindkomst

takseret overskud

virk, resultat iflg. klager

2003

Taksation

771.127 kr.

-

-

2004

Selvangivet

953.997 kr.

20.000 kr.

-

2005

Selvangivet

963.074 kr.

-

-

2006

Selvangivet

1.103.551 kr.

-

-

2007

Taksation

1.264.222 kr.

25.000 kr.

-328.896 kr.

2008

Selvangivet

998.003 kr.

-

-322.137 kr.

2009

Selvangivet

902.026 kr.

-

5.000 kr.

2010

Selvangivet

1.125.050 kr.

-

-295.911 kr.

Lønindtægten for indkomstårene 2006-2010 vedrører ansættelse i henholdsvis G1 A/S og G2 A/S.

Grundlaget for aktiviteten i H1 er internetdomænenavne, dvs. registrering og opkøb af rettigheder til et internetnavn. Den 12. april 2011 havde klageren 8.378 domæner registreret.

Virksomheden H1 har været registreret hos SKAT i CVR-register siden opstart den 10. november 2003 med CVR nr. ... .

Et domænenavn er retten til at bruge et bestemt navn som internetadresse og det er også domænenavnet, der afgør hvad den pågældende e-mail kommer til at hedde efter @'et, altså f.eks. firma-navn@firmanavn.dk. Når man vil være til stede på nettet med for eksempel en hjemmeside, en butik eller en personlig e-mail, kræver det derfor at man opretter et domæne. Alle domæner er registreret i en WHOIS-database, som varetages og vedligeholdes af hostmasteren. WHOIS-databasen indeholder oplysninger om domænets registrant (ejer), domænets registrator (den domænet er registreret hos) samt oplysning om, hvilke navneservere, der er tilknyttet domænet. Alle domænetyper på internettet bliver administreret af hver deres hostmaster. De danske domæner (dk) bliver således administreret af DK Hostmaster A/S. De europæiske (.eu) af EUR.id osv. For de store domænetyper som f.eks. .com, .ent og .org er hostmasterfunktionen uddelegeret til enkelte større registratorer, som er blevet godkendt til at administrere en afgrænset del af WHOIS-databasen for disse domænetyper. En hostmasters opgave er at sørge for, at de domæner, der ligger under hostmasterens administration, er registreret korrekt og fungerer efter de internationale standarder. Når man køber et domænenavn, så er det, som man får for pengene, en registrering af navnet i WHOIS-databasen hos den respektive hostmaster, samt en periode, hvor denne registrering bliver opretholdt, som typisk er på et år. Når domænenavnet er registreret er der således ikke andre der kan registrere det samme navn, medmindre man vælger ikke at opretholde domænenavnet eller ikke betaler den årlige registreringsafgift. Såfremt man ønsker at benytte domænenavnet til noget særligt som f.eks. at vise en hjemmeside, skal der knyttes et antal ekstra produkter til domænenavnet.

Det er oplyst af klageren, at hovedparten af hans internetdomæner er registeret hos en tysk hostmaster ved navn G3, der ligeledes sørger for at designe de enkelte hjemmesider, hvis indhold typisk består af annoncer fra forskellige annoncører.

G3 står for salget af annonceplads på hjemmesiderne, herunder kontakten til annoncørerne, hvor indtægterne fra disse afhænger af, om der bliver klikket ind på de enkelte hjemmesider og annoncerne på den pågældende internetside - såkaldte klikindtægter. Dette kan f.eks. ske ved at en internetbruger søger på et bestemt ord, navn eller lignende og en af klagerens internetdomæner kommer ud i søgeresultatet, og der klikkes på det pågældende link. Når der blev klikket på et af internetdomænerne og annoncerne på den pågældende side, udløser dette en klikindtægt fra den pågældende annoncør, hvoraf halvdelen tilfaldt G3. Afregning af klikindtægterne med de enkelte annoncører sker via G3. På grund af begrænsningen i registreringen af danske internetdomæner, der kun er tilladt, hvis domænenavnet anvendes erhvervsmæssigt for at undgå spekulation i opkøb, har klageren ikke registreret internetdomæner i Danmark, jf. § 12 i domæneloven.

Klageren har selv oplyst, at han startede med at registrere internetdomæner tilbage i 1999/2000, hvor han tog et år uden lønarbejde, så han kunne skære sin forretningsmodel til, sætte sig ind i de juridiske regler, analysere markedet og udvælge domæner med potentiale. Hovedparten af domænerne i H1 var blevet registreret i tilknytning til denne proces.

Afkast af investeringen i domænenavnet kommer i to former:

-

Klikindtjening, som ovenfor beskrevet og

-

Salg af domænenavne

I 2010 solgte klageren sine første domæner fra og havde i den forbindelse en indtægt på 85.549 kr. I 2011 frasolgte klageren 10 domænenavne for i alt 595.739 kr. Eksempelvis er Domæne-1 for 17.000 USD.

Hvert år skal domæneregistreringerne for hvert enkelt domæne i porteføljen fornys. Ud over engangsbetaling for hvert enkelt domæne, der giver ret til at bruge domænet, skal der betales en årlig registreringsafgift på ca. 9 $. Den årlige registrering giver fortsat ret til at kontrollere domænet. Betales de årlige registreringsafgifter ikke, er alle tidligere års registreringsbetalinger spildt. De årlige registreringsafgifter er derfor meget nøje knyttet til den fremtidige indkomsterhvervelse ved klikindtjening og/eller salg af rettigheden over domænenavnet.

Der foreligger ikke egentlige regnskaber med resultatopgørelse og balance for indkomstårene 2007-2009, men alene opgørelser af årets resultat, opgjort som indtægter med fradrag af udgifter, der kan specificeres således:

Indkomståret 2007

Jf. klagerens skrivelse af 22. marts 2010

Skatteregnskab for 2007

USD

DKK

Indtægter

0 kr.

0 kr.

Udgifter til internetdomæner

59.616 kr.

328.896 kr.

Årets resultat

-328.896 kr.

Indkomståret 2008

Jf. klagerens mail af 15. september 2009

Skatteregnskab for 2008

USD

DKK

Indtægter

0 kr.

0 kr.

Udgifter til internetdomæner

64.540 kr.

322.137 kr.

Årets resultat

-322.137 kr.

Indkomståret 2009

Jf. klagerens mail af 18. februar 2010

Skatteregnskab for 2009

USD

DKK

Indtægter

0 kr.

0 kr.

Udgifter til internetdomæner

66.319 kr.

363.517 kr.

Årets resultat

-363.517 kr.

Indkomståret 2010

For indkomståret 2010 har R1 udarbejdet følgende regnskab:

Omsætning:

Klikindtjening

27.084 kr.

Domænesalg

85.549 kr.

*) 112.633 kr.

Omkostninger:

Domænekøb

5.635 kr.

G3 salgskommission

9.729 kr.

Domæneregistreringsomkostninger

393.180 kr.

Rente og gebyrudgifter

2.588 kr.

-411.132 kr.

Årets resultat af virksomhed

-298.499 kr.

Balance 31. december 2010

Aktiver

0 kr.

Passiver

Resultat virksomhed (1999-2010)

-3.516.612 kr.

Resultat virksomhed 2010

-298.499 kr.

-3.815.111 kr.

Passiver alt

0 kr.

 

*) I dommen anført som 12.633 kr.  red.SKAT

 

Ifølge repræsentantens skrivelse af 12. april 2011 kan salget af domænenavne i 2010 specificeres således:

Bruttoindtjening

Domæne-2

52.200 kr.

Domæne-3

18.600 kr.

Domæne-4

24.500 kr.

95.300 kr.

Ovennævnte beløb svarer til en nettoomsætning på 75.820 kr. efter fradrag af salgskommission til G3.

Indkomståret 2011

For indkomståret 2011 foreligger der ikke noget egentligt regnskab, men der er fremsendt en oversigt over årets resultat i hovedposter, der kan specificeres således:

Omsætning:

Klikindtjening

50.010 kr.

Domænesalg

595.739 kr.

645.749 kr.

Omkostninger vedr. domæner:

-411.132 kr.

Årets resultat af virksomhed

240.629 kr.

Det er oplyst, at der i omkostningerne vedr. domæner indgår køb at 9 domæner til en samlet værdi af 38.063 kr. efter fradrag af kommission mv.

Det er endvidere oplyst, at der i 2011 er solgt følgende domænenavne:

Domæne-5

70.793 kr.

Domæne-6

27.616 kr.

Domæne-7

89.465 kr.

Domæne-8

42.101 kr.

Domæne-9

34.903 kr.

Domæne-10

55.238 kr.

Domæne-11

52.627 kr.

Domæne-12

70.793 kr.

Domæne-13

335.335 kr.

Domæne-14

36.838 kr.

I alt

795.733 kr.

Der foreligger kopi af betalingsmeddelelser fra G3 vedrørende ovennævnte salg.

Endvidere er der fremsendt en oversigt over købstilbud på domains pr. 31. december 2011, der ifølge repræsentanten kan specificeres således:

Domæne-15

13.040 kr.

Domæne-16

21.050 kr.

Domæne-17

27.572 kr.

Domæne-18

14.903 kr.

Domæne-19

39.470 kr.

Domæne-20

149.038 kr.

Domæne-21

31.576 kr.

Domæne-22

10.525 kr.

Domæne-23

11.923 kr.

Domæne-24

42.101 kr.

Domæne-25

22.355 kr.

Domæne-26

10.525 kr.

Domæne-27

38.945 kr.

Domæne-28

13.156 kr.

Domæne-29

78.940 kr.

Domæne-30

13.156 kr.

Domæne-31

34.207 kr.

Domæne-32

44.732 kr.

Domæne-33

69.302 kr.

Domæne-34

10.525 kr.

Domæne-35

31.576 kr.

Domæne-36

21.050 kr.

Sum af købstilbud

656.710 kr.

(Sum efter fradrag af kommission mv. 545.702 kr.)

Som dokumentation for de oplistede købstilbud er der vedlagt udskrifter fra G3's hjemmeside vedrørende, modtagne købstilbud. Det fremgår ikke umiddelbart af disse udskrifter, hvem der har afgivet de anførte købstilbud. Derudover foreligger der enkelte kopier af mailkorrespondance med potentielle købere vedrørende køb af domæner.

Samlet oversigt over regnskabstal for perioden 2004-2011: 

2004-06 2007 2008 2009 2010 2011
Klikindtjening 0 0 0 0 27.084 50.010
Domænesalg 0 0 0 0 85.549 595.739
Omsætning 0 0 0 0 112.633 645.749
Domænekøb - - - - -5.635 38.063
G3 salgskommission - - - - -9.729 -
Renter og
gebyrudgifter
- - - - -2.588 -
Domæne-
registreringsudgifter
- 328.896 322.137 363.517 411.132 367.058
Resultat -   -328.896   -322.137   -363.517   -298.499    240.629

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nægtet klageren fradrag for driftsudgifter i de påklagede indkomstår, da klagerens virksomhed er anset for ikke at være erhvervsmæssigt drevet.

Som begrundelse for afgørelsen har skatteankenævnet anført, at en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter, med det formål, at indvinde økonomisk udbytte, hvor der er en realistisk udsigt til at opnå en indtjening som står i et rimeligt forhold til størrelsen af den investerede kapital.

Ved vurderingen af om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet og underskud kan anses for fradragsberettiget, henses der iflg. praksis på området til, om virksomheden kan anses for etableret, om virksomheden drives med den fornødne intensitet og seriøsitet, og om der er udsigt til, at virksomheden vil opnå et positivt resultat eller et resultat omkring 0 fremover.

Nævnet har ved vurderingen af om virksomheden kan anses for at være rentabel, herunder om der er udsigt til at opnå en indtjening som står i et rimeligt forhold til den investerede kapital, foretaget en samlet vurdering fra det tidspunkt, hvor grundlaget for virksomhedens aktivitet er tilvejebragt og frem til nu. Virksomhedsgrundlaget er i dette tilfælde de registrerede internetdomæner, hvor hovedparten af domænerne efter det oplyste er registreret i årene 1999 - 2000 og hvor opretholdelsen af domæneporteføljen har krævet en løbende årlig fornyelse af disse. Efter nævnets opfattelse må der derfor også henses til, at der har været afholdt udgifter til registrering i hele perioden fra 1999 og frem til nu.

Der foreligger kun oplysning om registreringsudgifter for perioden 2007 - 2010, hvor udgiften har været stigende fra 328.896 kr. til 393.180 kr. Af regnskabet for 2010, der er udarbejdet af R1, er det under passiverne oplyst, at det opsummerede underskud for perioden 1999 - 2009 udgør 3.516.612 kr., hvilket umiddelbart må anses at svare til de afholdte registreringsudgifter i samme periode, da der efter det oplyste ikke har været nogen indtægter forud for 2010. Det samlede opsummerede underskud for perioden 1999-2010 udgør således - 3.815.111 kr. inklusiv underskuddet for 2010.

Ifølge klageren er den primære hensigt med virksomheden ikke at sælge domænenavne, men at generere indtægt ved klikindtjening og andre web-services. Ud fra de foreliggende regnskabsoplysninger for 2007 - 2010, kan det konstateres, at der alene har været klikindtjening i 2010, hvor indtægten har udgjort 27.084 kr. og indtægten ved klikindtjening må derfor umiddelbart anses for at være minimale set i forhold til de løbende årlige registreringsudgifter. Med en årlig registreringsudgift i en størrelsesorden på omkring 390.000 kr. kræves der således som minimum, at der kan opnås en klikindtjening over dette beløb, for at der kan opnås et årligt overskud, hvis virksomhedens omsætning primært baseres på klikindtjening.

Ifølge det oplyste er 2011 første år, hvor virksomheden giver overskud, da der for dette år er opgjort et overskud på 240.629 kr., hvor det positive resultat umiddelbart må tilskrives salg af domæner til en værdi af 595.739 kr. efter fradrag for kommission til G3 mv. På baggrund af ovenstående kan det derfor konkluderes, at der ved udgangen af 2011 vil være et akkumuleret underskud på ca. 3,6 mio. kr. For at virksomheden kan anses for at være rentabel og give en indtjening, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital, vil det derfor kræve, at der fremover opnås overskud, der dels kan dække det opsummerede underskud og dels dække de løbende årlige registreringsudgifter til fornyelse af domæneporteføljen.

Med hensyn til den måde virksomheden drives på, kan det konstateres, at klageren i alle årene har haft fuldtidsarbejde ved siden af hos henholdsvis G1 A/S og G2 A/S. Vedrørende klagerens arbejdsindsats i forbindelse med virksomheden, fremgår det endvidere, at domæneporteføljen administreres af G3, der ligeledes sørger for vedligeholdelse af domænerne, design af de enkelte hjemmesider, salg af annonceplads samt kontakt til annoncører, herunder varetagelse af afregningen af klikindtjening vedrørende de enkelte domæner. Der kan derfor ikke umiddelbart ses at være nogen arbejdsindsats forbundet med vedligeholdelse og design af hjemmesiderne, da dette arbejde varetages af G3.

I relation til salget af domænenavne har klageren endvidere oplyst, at kunderne selv finder H1 gennem de hjemmesider, der er tilknyttet domænerne og, at der derfor ikke er omkostningerne til markedsføring, hvor der på nuværende tidspunkt kun kræves en marginal arbejdsindsats for at acceptere uopfordrede købstilbud på domæner.

På baggrund af ovenstående er det derfor nævnets opfattelse, at arbejdsindsatsen i forbindelse med virksomheden H1 umiddelbart må anses for at være af begrænset omfang, hvilket også underbygges af, at virksomheden drives ved siden af et fuldtids lønmodtagerjob.

Da de enkelte hjemmesider ikke har et egentligt erhvervsmæssigt indhold, idet der er tale om annoncer/links til andre hjemmesider, er det nævnets opfattelse, at det umiddelbart må anses for at bero på et vist omfang af tilfældighed, om der opnås klikindtjening og hvor meget, da klikindtjeningen på de enkelte hjemmesider afhænger af, om den enkelte internetbruger havner på hjemmesiden på baggrund af en søgning på Google eller lignende ud af fra et søgeord. Tilsvarende må salget af domæner anses at afhænge af, om der er nogen, der ønsker at købe det pågældende domænenavn og til hvilken pris, hvor det umiddelbart må anses for at være meget vanskeligt at forudse, hvilke domænenavne der vil være købere til og hvilken pris evt. købere er villige til at give for retten til domænet. Nævnet har i denne forbindelse bemærket, at de indtægtsstørrelser der nævnes i klagen vedrørende klikindtjening og domænesalg ikke ses at afspejle sig i de faktisk konstaterede indtægter i virksomheden ud fra de foreliggende regnskabsoplysninger.

Set ud fra de foreliggende oplysninger om faktisk opnået indtægt og afholdte udgifter i perioden frem til og med 2011, må virksomheden derfor anses for underskudsgivende og, at arbejdsindsatsen i forbindelse med driften af virksomheden må anses for at have været af begrænset omfang, idet administration og drift af domæneporteføljen varetages af en hostmaster og klagerens arbejdsindsats derfor umiddelbart må anses for at være begrænset til at vurdere/acceptere modtagne købstilbud. Henset til, at størstedelen af domæneporteføljen er registreret tilbage i 1999/2000 og at virksomheden indtil nu ikke har givet overskud, finder nævnet ikke at der umiddelbart er noget, der underbygger, at indtjeningen skulle ændre sig væsentligt fremover, når der henses til den måde domænerne administreres på og, at det i øvrigt er oplyst, at registreringen af nye domæner er meget begrænset.

Vedrørende henvisningen til Domæne-37 må det i øvrigt bemærkes, at det fremgår af Domæne-37's hjemmeside, at Domæne-37 startede med en domæneportefølje på 900.000 domæner og, at denne virksomhed udover klikindtjening og salg af egne domæner også administrerer andres domæner, svarende til de ydelser der tilbydes af G3. Domæne-37 må derfor anses at adskille sig væsentligt fra klagerens virksomhed, dels fordi der er tale om en domæneportefølje af en helt anden størrelsesorden, og dels fordi H1 ikke selv tilbyder ydelser vedrørende, administration/salg af domæner, men selv anvender G3 som hostmaster og dermed administrator af domæneporteføljen.

Det er hermed konkluderet, at virksomheden H1 ikke har kunnet anses for at være rentabel set i forhold til den investerede kapital og den arbejdsindsats, der er lagt i virksomheden, sammenholdt med de faktisk opnåede virksomhedsresultater, ligesom det ikke findes at være sandsynliggjort, at der umiddelbart er udsigt til at der fremover opnås overskud, der kan dække det opsummerede underskud og de årlige registreringsudgifter vedr. fornyelse af domæneporteføljen.

Der er dermed ikke godkendt fradrag for udgifterne i forbindelse med fornyelse af registreringen af H1's domæneportefølje for 2007 og 2008 på henholdsvis 328.896 kr. og 322.137 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og nævnet har derfor ikke ment, at der har været grundlag for at genoptage skatteansættelserne for 2007 og 2008 jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Da SKAT oprindeligt har ansat et overskud af virksomhed på 25.000 kr. i forbindelse med, at klageren ikke har indgivet selvangivelse for 2007, har nævnet fundet, at der er grundlag for at genoptage skatteansættelsen for 2007 således, at det ansatte overskud af virksomhed ændres til 0 kr., da det må anses for godtgjort, at virksomheden H1 ikke har givet overskud i 2007.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påstået, at virksomheden skal anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, og at afgørelserne for de påklagede indkomstår skal ændres som følge heraf. Sekundært har repræsentanten påstået SKATs afgørelse annulleres.

Som anbringender for den primære påstand har repræsentanten anført, at klagerens virksomhed er rentabel.

Endvidere er det anført, at virksomhedens løbende omkostninger er helt afgørende for at fastholde domæneporteføljens værdi. Domæneporteføljens afkast i form af den løbende indtjening ved klikindtjening og salg af domænenavne viser den langsigtede investerings holdbarhed, idet der for 2011 er realiseret et overskud.

En anden måde at vurdere, hvorvidt virksomheden har været rentabel over tid, er at foretage en værdiansættelse af hele virksomheden og sammenligne det med den investerede kapital. Klageren har fået vurderet domæneporteføljen hos estibot.com. På denne side kan alle domæner værdiansættes efter helt statiske oplysninger - antal gange der er søgt på hjemmesiden via søgemaskiner, antal kliks osv. Vi har vedlagt værdiansættelse af R1 for at vise de komponenter estibot.com inddrager i værdiansættelsen af et domæne. Estibot.com ansætter samlet domæneporteføljen til ca. 31,5 mio. kr. Hvis alle domæner tvangsmæssigt skulle sælges nu og her (tvangsrealisation), ville værdien dog andrage ca. 3,15 mio. kr. Afgørende ved salg af domænenavne er dog, at sælger får tid til at sælge til rette pris, hvilket den fremlagte case vedrørende Domæne-1 meget tydeligt viser. Hvis klageren havde været i en tvangssalgssituation, ville prisen have været 1.000 euro. Ved at vente til den rette køber dukkede op, kunne domænet imidlertid sælges til 17.000 USD.

Klageren har ved udgangen af 2011 investeret ca. 3,6 mio. kr. i virksomheden inklusiv de årlige genregistreringer. Hvis der ses bort fra en tvangssalgssituation (som altid uanset virksomhedstype vil give en dårligere pris end den reelle værdi), kan det konstateres, at der har været et afkast i størrelsesordenen 8-9 kroner. pr. investeret krone. Uanset at det må anerkendes, at værdiansættelsen er meget usikker og afhænger af rette køber mv. - så viser eneste autoritative værdiansættelse et rigtig flot afkast af den investerede kapital. De 10 salg af domænerettigheder i 2011 viser også klart, at rettighedernes værdi stiger i takt med, at markedet modnes og den rette køber til domænenavnet viser sig. En ensidig fokusering på investeret kapital og løbende indtægter og udgifter, som Skatteankenævnet netop gør, mangler derfor at inddrage værdien af virksomhedens domæneportefølje. Når der henses hertil kan der ikke være tvivl om, at virksomheden er rentabel. Det kræver lang tids omhyggelig udvælgelse at skabe en værdifuld domæneportefølje. Dette har de største og mest succesfulde gjort ligesom klageren.

Klagerens repræsentant har påberåbt sig afgørelsen TfS 2000.875 VLD, der vedrørte en skatteyder, der var ansat som forsker i datalogi ved universitetet. Han påbegyndte i oktober 1995 en selvstændig virksomhed med udvikling og salg af software til undervisningsbrug. Skatteyderen ansatte en medarbejder og opnåede støtte fra Erhvervsfremmestyrelsen. SKAT havde ikke godkendt fradrag for virksomhedens underskud for indkomstårene 1995 og 1996. Under hensyn til, at skatteyderen havde et godt kendskab til udvikling af software, og at de oprindelige budgetter ikke var urealistiske, fandt landsretten, at skatteyderen havde en rimelig baseret forventning om en økonomisk rentabel drift af virksomheden ved etableringen. Da udgifterne måtte anses at have karakter af driftsudgifter og ikke etableringsomkostninger, fandt landsretten derfor, at der var tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Desuden har repræsentanten påberåbt sig SKM2008.641.BR vedrørende opfindelse af en lampe, og SKM2008.854.DEP, der kommentere afgørelsen.

Det er herunder anført, at de to afgørelser samt Skatteministeriets kommentar viser, at de enkelte fortolkningsmomenter ikke skal analyseres ud fra, hvad der ville være forventeligt i en "normal" virksomhed. Det er derimod vigtigt, at holde virksomhedens aktivitet op imod hvad der er normalt for branchen, og hvad der kan anses sagligt i det konkrete tilfælde. Som det er påvist svarer vores klients virksomhedsmodel til den model verdens største aktør og mange andre domænebaserede virksomheder på markedet anvender - og den anlagte horisont for tidsmæssig bedst udnyttelse (rentabilitet) er et vilkår i branchen.

Klageren har en portefølje på 8.000 domains (dvs. hjemmesider) - og der sker en kontinuerlig udbygning, opdatering og vedligeholdelse. Uanset, at der i 2007 og 2008 har været mindre omsætning og nettounderskud, så skal hvert indkomstår ikke vurderes for sig, jf. også afgørelserne ovenfor.

Klagerens virksomhed har drift og omsætning, som er baseret på tidligere års intensive arbejde. Den oprindelige initialinvestering er foretaget, nemlig erhvervelsen af domænerne til brug for videresalg og omsætning mv. Markedsføring i traditionel forstand er fra SKATs side et helt misforstået krav. Vores klients virksomhed har ikke brug for markedsføring - men derimod er det eneste afgørende en rigtig god portefølje af domænenavne.

Firmanavnet har derfor ikke behov for at være kendt, fordi høj kendskabsgrad ikke bidrager til H1's indtjening og værdi. Værdi af og indtjening i H1 er i stedet baseret på kvaliteten (værdien) af de domæner, som erhvervsvirksomheden har registreret. Derudover er der ikke tale om, at driften skyldes en egeninteresse (privat) i selve faget, der er ikke tale om nogen typisk hobby eller fritidsinteresse - da det er klart at målsætningen er at optimere og maksimere et forretningsmæssigt overskud. Driften er erhvervsmæssigt skruet sammen, således at det er en blanding af engangsindtægter uden salg (click indtægter) og salg af domains. Der er klart ikke nogen formodning for privat anvendelse på sådan aktivitet - snarere tværtimod formodning for erhvervsmæssigt sigte og drift.

I de tilfælde i skattepraksis, hvor der er sket underkendelse med henvisning til hobby-aktiviteter har SKAT i ligningsvejledningen bl.a. skrevet som følger i afsnit E.A.1.

"...

Visse former for virksomhed synes ofte at have private formål som de primære formål for skatteyderen. Disse private formål kan f.eks. være boligformål eller sportsinteresser, såsom ridning, hestevæddeløb, sejlads, m.v., eller det kan være dyrehold som f.eks. ponyer, kaniner, fjerkræ eller lign.

..."

Sådanne forhold foreligger slet ikke i nærværende sag for klageren. Omsætning er betydelig. I SKM2009.183.BR var der tale om licensindtægter ved udvikling af softwareprogrammer, men indtjeningen var ganske beskeden og langt mindre end hvad vores klient oplyser (ca. 52.560 kr. pr. år).

Klagerens omsætning er en klar indikation af, at der er tale om reel erhvervsmæssig drift, og at der er sket etablering. Virksomhedens drift giver klart udsigt til overskud, som det også fremgår af klagerens redegørelse.

R1 kan fremhæve, at det typiske element i vurderinger af om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed er "udsigten til afkast af investeret kapital".

Den erhvervsdrivendes kvalifikationer er et vigtigt element i vurderingen af virksomheden. Klageren har særdeles gode kvalifikationer til dette erhverv, og henviser til sagens faktiske oplysninger:

"...

Mine faglige forudsætninger for at drive H1 er gode, idet jeg er cand.merc. i Finansiering og Strategisk Planlægning fra G4. Jeg har omtrent 20 års erfaring i vurdering af virksomheders værdi som aktieanalytiker, erhvervsobligationsanalytiker og kapitalforvalter. Desuden har jeg virket som Head of Online Services i G6s børsmæglerselskab, G5, som projektansvarlig for udviklingen og driften af G5's hjemmeside.

..."

Der er ingen formodning for privat anvendelse af de primære erhvervsmæssige aktiver. Man kan ikke anvende de 8.000 domæner privat. Det giver ingen mening. Den skatteretlige konsekvens ville med SKATs holdning så også være at formueaktiverne var skattefrie, jf. statsskattelovens § 5. Der er tale om aktiver, der udelukkende kan anvendes erhvervsmæssigt.

Klagerens virksomhed har en langstrakt varighed over adskillelige år, og den er voksende i intensitet og omsætning. Virksomheden har været registreret i virksomhedsregister og med CVR nr. siden 2003. Virksomheden lever som nævnt klart op til branchestandarder, og driftsformen er sædvanlig. Virksomheden vil kunne sælges til tredjemand og overdragelsessummen vil udgøre en kapitaliseret værdi af de registrerede domæner, der pt. er ca. 8.000 stk.

Som anbringender for den subsidiære påstand har repræsentanten anført, at SKATs afgørelse ikke er behørigt begrundet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I relation til ikke erhvervsmæssig virksomhed kan der i medfør af nettoindkomstprincippet alene foretages fradrag for udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Der kan således ikke foretages fradrag for underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, ses der på de økonomiske vilkår for virksomhedens fortsatte drift.

Landsskatteretten finder, at den af klageren drevne virksomhed med salg af internet domæner og klikindtægter ikke i skattemæssig henseende kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de omhandlede indkomstår. Der er herved lagt vægt på, at der har været underskud siden virksomhedens start i 1999 og frem til og med de påklagede indkomstår 2009 og 2010. Klageren har haft brug for en anden indtægtskilde til at leve af og til at dække virksomhedens underskud, der samlet set beløber sig til 3.516.612 kr. i 2009. Virksomheden kan herefter ikke anses for at være rentabel i erhvervsmæssig forstand i disse indkomstår.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

I brev af 19. november 2008 til SKAT anførte A blandt andet:

"...

Baggrunden for H1

Da jeg var bosiddende i England fik jeg en ide til et internetprojekt, hvorfor jeg oprettede et selskab. Projektet blev aldrig til noget, hvilket delvist skyldtes markedssituationen. Men den primære årsag var, at jeg fik almindeligt lønarbejde. Selskabet havde på intet tidspunkt nogen omsætning, og er i dag lukket. I 2004 flyttede jeg til Danmark. Jeg ernærede mig fortsat gennem almindeligt lønarbejde, men ambitionen om på et tidspunkt at realisere internetambitionen levede forsat. Derfor registrerede jeg i 2004 H1 som en enkeltmandsvirksomhed i Danmark. Heller ikke H1 er kommet i gang frem til dags dato, af samme grunde som for mit tidligere engelske selskab.

....

Set i bakspejlet burde jeg selvfølgelig have sat mig bedre ind i reglerne for enkeltmandsvirksomheder i Danmark, da jeg oprettede H1. Men så længe at virksomhedens aktiviteter ikke var startet (hvilket var min erfaring fra England), havde jeg ikke fantasi til at forestille mig den danske mekanisme med skabelon-moms og skabelon-B-indkomst.

Anmodning

Med baggrund i ovenstående anmoder jeg om genoptagelse af min skat for 2004-2007, fritagelse for renter og gebyrer, og at jeg kommer ud af Ribers igen. Ellers ryger huset sandsynligvis samtidig med skilsmissen - på grund af en virksomhed som aldrig har solgt noget.

..."

Ved mail af 18. februar 2010 til SKAT sendte A skatteregnskab for 2009 vedrørende H1. Regnskabet var vedlagt en specifikation af domainomkostninger for 2009 og omkostningsbudget for 2010, hvori det blandt andet anførtes:

"...

Med baggrund i en uændret registreringspris pr. domainår forventes en stabil udgift til registreringer i 2010 målt i USD. Samtidig er USD faldet en smule over for DKK, hvorfor registreringsudgifterne målt i DKK forventes at blive en smule lavere i 2010 end i 2009. Budget DKK 355.000.

..."

I en mail af 28. maj 2010 fra A til SKAT om H1's erhvervsmæssige karakter skrev han blandt andet:

"...

7. Dispositioner. Markedsundersøgelsernes resultater har løbende dannet grundlag for virksomhedens dispositioner, herunder beslutningen forud for 2008 om at det ud fra en samlet vurdering var forretningsmæssigt mest hensigtsmæssigt og ansvarligt at vente med at påtage sig yderligere omkostninger forbundet med at udbyde konkrete services knyttet til de enkelte domain navne. Denne vurdering ændrede sig for flere kategorier i 2008, hvorfor jeg siden slutningen af året samt gennem 2009 har arbejdet på udbud af konkrete services knyttet til de enkelte domain navne. Konkrete websites er således etableret.

..."

Af årsopgørelse for 2013 for A fremgår det, at A udover sin lønindkomst er skattepligtig af 264.383 kr., der angives at stamme fra anden personindkomst. A har oplyst, at denne anden indkomst er overskud fra H1.

A har den 10. januar 2014 til brug for sagen udarbejdet en opgørelse over hovedtal for virksomheden H1, heraf fremgår blandt andet:

DKK

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Klick indtjening, netto

0

0

0

27.084

61.805

69.366

67.616

Domain salg efter G3 kommission

0

0

0

87.557

700.674

275.569

533.613

Moms, netto

0

0

0

-11.737

-62.769

7.240

12.435

Domain salg, netto

0

0

0

75.320

637.905

282.805

546.047

Nettoomsætning

0

0

0

102.904

699.710

352.175

613.663

Markedsføringsomkostninger

0

0

0

0

0

0

0

Domainomkostninger

-328.896

-334.208

-363.517

-393.181

-405.121

-373.453

-450.473

Øvrige omkostninger

0

0

0

0

0

0

0

Resultat

-328.896

 -334.208

 -363.517

 -290.276

294.590

-21.278

163.191

Domain køb

39.247

89.715

Modtagne tilbud på køb af domains

771.637

1.039.991

1.284.159

Værdi af domainportefølje (Estibot), USD

 5.711.700

 5.704.830

 5.697.960

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, han er uddannet cand. merc. i finansiering og strategisk planlægning og har en amerikansk CFA-uddannelse i portefølje management. Han bosatte sig i England i 1997, hvor han arbejdede som aktieanalytiker for forskellige børsmæglerselskaber.

I 1999 fik han ideen til H1. Formålet med H1 var at tjene penge ved at udbyde en emailservice. Ved at købe eller registrere en række domæner ville han kunne give kommende kunder en personificeret email-adresse. Han arbejdede fuld tid i 1999 og en del af 2000 med at finde ud af, hvilke domæner han ville registrere. Han havde til den brug udarbejdet en matrix, som sammensatte forskellige nøgleord og efternavne med henblik på at skabe forslag til nye domæner. Han registrerede navnlig domæner indeholdende efternavne eller fremtidige firmanavne, dato-domæner fx. 17. maj, Domæne-38, efternavne sammensat med pro mv. Han oversatte også forskellige nøgleord til andre sprog fx "village" til kinesisk, hvilket har givet gode købstilbud.

Klikindtjening og salg af domæner lå på daværende tidspunkt ikke i konceptet. Domænerne blev således alene købt eller registreret med henblik på emailservicen. Han blev ansat i G6 og opgav sine planer om at oprette en emailservice. Den primære årsag til, at emailservicen ikke blev sat i gang i 2001, var hans fuldstidsarbejde, men da dotcomboblen bristede, stod det ham også klart, at han ikke ville kunne tjene penge på emailservicen. Virksomheden i England opnåede aldrig en omsætning, hvorfor han lukkede den. Han registrerede virksomheden H1 i Danmark i 2003 for at videreføre aktiviteterne fra England. Det var fortsat hans intention at tjene penge ved at udbyde en emailservice, men han var samtidig blevet opmærksom på muligheden for klikindtjening og domænesalg. I Danmark har han haft fuldtidsstillinger som analytiker og porteføljemanager.

I 2003 til 2007 fik han ikke selvangivet virksomheden. Da han blev opmærksom på, at SKAT skønsmæssigt havde fastsat en indtjening for virksomheden, anmodede han om at få genoptaget skatteansættelsen.

96% af domænerne blev registreret eller købt i 1999 og 2000. Kun 4% af domænerne er registreret eller købt i 2003 og senere. I perioden 1999 - 2000 herskede der en gratiskultur på nettet, så han betalte sjældent andet for domænerne end registreringsafgiften og så den efterfølgende vedligeholdelsesafgift. Virksomheden fik de første indtægter i 2010, idet han drog nytte af den udvikling, han havde set gennem årene, hvor man kunne tjene penge ved at have annoncer på netsiderne. Han har nogle gode domæner, som mange besøger. I dag har hans hjemmesider mere end en million besøgende. Der er ikke andet end annoncer på siderne. Ved at registrere, hvem der besøger hjemmesiderne, kan man målrette annoncerne og dermed opnå højere indtægter.

For at kunne registrere et domæne som sit, skal man skal være den første til at finde på det. Et domæne har kommerciel værdi, hvis man kan forudse, hvilke domæner der vil blive populære. Man skal også være en god forhandler for at få den rigtige pris ved et senere salg. Køberne kommer, hvis de har en virksomhed, som de gerne vil have knyttet et særligt domæne til, eller hvis de besøger websiden og i øvrigt finder den interessant. Man kan ved et klik på den relevante hjemmeside sende et købstilbud.

Domæne-2 var et af hans første salg. Domænet er et eksempel på, at han så rigtigt i 1999, da han dengang mente, at det kunne blive et fremtidigt firmanavn. I 2010 købte et firma domænet for 52.163,30 kr.

Før 2010 modtog han også flere købstilbud, men de var alt for lave. Først i 2009 og 2010 blev købstilbuddene så høje, at det var interessant. Først på året i 2010 fik han en aftale med G3 om, at de stillede deres platform for klikindtjening til rådighed. Han havde købt og fået administreret domænerne hos et andet firma indtil da.

Han begyndte først rigtigt at arbejde i H1 i foråret 2009, hvor han forhandlede med G3 om klikserviceaftalen. G3 har standardvilkår, hvilket han også fik for H1, men han undersøgte markedet i forhold til alternativer til G3. I 2009 og 2010 arbejdede han mellem 5 og 20 timer om ugen i H1. Det svingede noget fra uge til uge. Efter at han indgik aftalen med G3, har det været G3, der administrerer annoncerne, men han kan også selv gå ind og se, hvem der klikker ind på domænerne, og hvortil annoncerne kan mål. Han arbejder endvidere med domænesalg.

I 2011 øgedes klikindtjeningen væsentligt i forhold til 2010, ligesom salget af domæner blev mere end 8 gange så stort som i 2010. I 2011 solgte han i slutningen af december domænet Domæne-13 for 45.000 euro. Hvis salget havde været var gennemført en uge senere, ville det have figureret i 2012-regnskabet. Dermed ville der have været et positivt resultat både i 2011 og 2012. Han regner med, at H1 vil give et mindre overskud i 2014. I 2014 er han begyndt at udleje domæner. Udleje af et domæne giver en indtægt til H1 på 1200 USdollars om året.

Han købte ikke domæner i 2009 og 2010. I 2011 købte han domæner for 39.247 kr. Hans revisor i R1 har meddelt ham, at han ikke kan udgiftsføre køb af domæner, før han sælger domænet igen, derfor figurerer købene ikke som en udgift i regnskabet for 2011 for H1.

Han har alle år udarbejdet et udgiftsbudget og ført regnskab over de omkostninger, han har haft i H1, men han udarbejdede ikke et indtægtsbudget før i 2011. I regnskaberne for 2007 til 2010 er alle udgifter og indtægter bogført af ham selv. Det drejer sig om ca. 20 bilag om året. Siden 2010 har R1, nu R2, udarbejdet skatteregnskaberne.

Værdien af domæneporteføljen er vurderet af Estibots vurderingsprogram ved hjælp af nogle objektive kategorier. Han kørte hele domæneporteføljen igennem Estibots vurderingsprogram i 2010. Det var en meget tidskrævende øvelse, hvorfor han ikke har gennemført den samme vurdering for de senere år. Hvis man foretog vurderingen i dag, ville vurderingen formentlig være meget højere. Hans gode forhandlingsevner har ved salg af domæner givet højere priser end Estibots vurdering.

Opgørelsen over modtagne bud på minimum USD 2.000, pr. juni 2014 viser, at han har opnået købstilbud, der er i alt 1.418.503 kr. højere end Estibot-vurderingen. Det beror ikke på en tilfældighed, hvad han tjener fra år til år i H1, men det beror på hans dygtighed, idet han fandt de rigtige domæner tilbage i 1999 og 2000 og samtidig er en rigtig god forhandler.

I 2000 oprettede han den første særskilte konto til H1 i F1-Bank (England). Siden oprettede han en konto i Danske Bank, hvortil der var knyttet til American Express-kort. Kontoen anvendtes alene til virksomheden. Da Danske Bank skiftede forbindelsen til American Express med Master Card, skiftede han ligeledes konto for H1. Han har derudover en valutakonto i euro og i dollars for at undgå veksleomkostninger. Han må som medarbejder i G7 ikke spekulere i valuta. Han har derfor opnået en særlig tilladelse fra sin arbejdsgiver til at have valutakontoen. Han bruger kun disse konti til virksomheden.

I Danmark er der ikke virksomheder, der minder om hans, men uden for Danmark findes der en hel domæneindustri.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 3. november 2014, hvor det blandt andet anføres:

"...

For at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed taler, at alle de kriterier, der normalt indgår i bedømmelsen af om, en virksomhed er drevet erhvervsmæssigt, taler for, at dette er tilfældet, jf. Den juridiske vejledning 2014-2 C.C.1.3, nemlig

at

virksomheden faktisk har givet et betydeligt overskud i årene umiddelbart efter de omhandlede år nemlig 2011 og 2013,

at

virksomheden for perioden 2010-2013 set under eet har givet overskud,

at

der således ingen tvivl er om, at virksomheden i 2009 og 2010 kunne udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, idet den gjorde det allerede året efter, jf. Højesterets dom U.2000.313.H. Forholdene adskiller sig således væsentlig fra tidligere domme, herunder SKM2013.745.ØLR,

at

der er sket markedsundersøgelser og foretaget nøje undersøgelser af, hvilke domæner der skulle investeres i, og der er løbende lagt budgetter,

at

virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet,

at

sagsøger har de fornødne kvalifikationer til at drive virksomheden, jf. bilag 1 side 17,

at

sagsøger ikke har nogen mulighed for at bruge selskabets aktiver til privat brug,

at

der er fortaget en beløbsmæssig stor investering på kr. 3.8 mio., og at der er tale om en betydelig mængde domæner,

at

der er realiseret pæne overskud, der ville kunne bidrage til sagsøgers privatforbrug, og at der forventes betydelige overskud fremover,

at

driftsformen er sædvanlig for en virksomhed af denne art,

at

virksomheden lever op til den standard, der gælder for det pågældende erhverv, og

at

virksomheden utvivlsomt vil kunne sælges til tredjemand for et betydeligt beløb, jf. det anførte i bilag 1 side 14 om værdiansættelsen af Estibot.com.

Herudover bemærkes, at man i retspraksis lægger speciel meget vægt på virksomhedens evne til at give overskud. Dette element er helt utvivlsomt til stede på grund af overskudene i 2011 og 2013, hvilket i sig selv burde være afgørende.

Endvidere lægger man vægt på i retspraksis, om aktiviteten skyldes en personlig interesse - som f.eks. interesse i dyrehold eller kunst - hvilket klart ikke er tilfældet i nærværende sag.

Endelig gøres det gældende, at man i dansk skatteret accepterer bi-næring, således at det ikke taler imod erhvervsvirksomhed, at sagsøger også er lønmodtager. I nærværende sag havde sagsøger i øvrigt denne aktivitet som sin eneste ved køb af domænerne. Det er utvivlsomt, at man kan drive erhvervsvirksomhed over en længere periode, hvor man har store indledende udgifter til en investering, og frugterne først høstet efter en række år. Et eksempel herpå kunne være anlæg af en juletræsplantage og biotekvirksomheder.

Virksomhedens udgifter er endvidere sædvanlige for en virksomhed af denne art.

Herudover henvises til afgørelserne TfS 2000.875.VLD, SKM2004.392.LSR og SKM2008.641.BR med kommentarer fra Skatteministeriet og til ministerbesvarelsen TfS 1996, 496. I Kasper Vindelevs bog: Den skattemæssige afgrænsning af erhvervsvirksomhed over for hobbyvirksomhed nævnes på side 85, at der i praksis stilles krav om en omsætning for landbrug på kr. 70.000 og lidt mindre for almindelige virksomheder.

Kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven for, om der er tale om erhvervsvirksomhed frem for lønmodtagerforhold, taler også for erhverv.

Det gøres samlet gældende, at aktiviteten opfylder alle krav i dansk skatteret til at være en virksomhed.

Sagsøgtes anbringender

I anledning af de af sagsøgte anførte anbringender gøres det gældende,

at

virksomheden har været rentabel i erhvervsmæssig forstand, hvilket er illustreret ved, at virksomheden gav overskud i 2011 og 2013 og samlet set har givet overskud i perioden 2010-2013,

at

virksomheden har været drevet som en almindelig erhvervsmæssig virksomhed, og at der er tale om et normalt udgiftsniveau for en virksomhed, der drives elektronisk.

at

indtægterne på ingen måde kan anses for at være skabt ved tilfældigheder, men er resultatet af forretningsmæssige overvejelser og planlægning, der langt overstiger, hvad der er sædvanligt for mange virksomheder,

at

der i øvrigt ingen støtte er i lovgivning, praksis eller teori for standpunktet om, at tilstedeværelsen af eventuel tilfældighed ved indtægtserhvervelsen skulle skærpe en bevisvurdering med hensyn til den erhvervsmæssige tilknytning og karakter,

at

der heller ikke er nogen reale grunde, der skulle tale herfor,

at

virksomheden som udøvet i indkomstårene 2009 og 2010 ikke kan være i strid med domæneloven af lov nr. 164 af 26. februar 2014 som anført i svarskriftet, henset til, at denne lov trådte i kraft 1. marts 2014,

at

virksomheden heller ikke var i strid med denne lovs forgænger, allerede fordi sagsøger ikke har registreret danske internetdomæner (dot-dk),

at

der i udlandet eksisterer en hel industri for handel med, udlejning af og salg af annonceplads på internet domæner (primært dot-com) fuldkommen således som i dette tilfælde, at det må lægges til grund, at den udøvede virksomhed er fuldt ud lovlig i de omhandlede indkomstår,

at

der i øvrigt intet belastende og usympatisk er ved virksomhedsformen, og at det i øvrigt ikke har nogen betydning for den skatteretlige vurdering,

at

der ikke er noget grundlag for at anfægte rigtigheden af Estibot.com vurderingen, der er et professionelt værktøj, der anvendes af mange virksomheder verden over, og som bygger på kvantitative og dermed objektive kriterier (desuden anvendes Estibot.com af andre værdiansættelses firmaer som underliggende "beregningsmotor", eksempelvis Domæne-39, jf. bilag 15),

at

der ikke er principiel forskel på denne type vurdering og on-line vurdering af brugte biler og faste ejendomme, og

at

usikkerheden ved en værdivurdering af et stort antal forskellige domæner (over 8.000) samlet set er væsentlig lavere end ved en værdivurdering af et enkelt eller få domæner.

Særligt om tilfældigheder

Det bestrides som nævnt, at indtægtserhvervelsen skulle være udtryk for tilfældighed. Til illustration heraf kan nævnes, at der i 2010 var 939.278 sidevisninger stigende til 1.577.286 i 2013. Alene i 2013 solgte H1 ni (9) domæner til en gennemsnitspris pr. styk på DKK 67.944,00 (brutto) og DKK 60.672,00 (netto). Hertil kommer, at H1 ved udgangen af 2013 havde modtaget tilbud på 50 andre domæner med en samlet bud sum på DKK 1.886.278,00 (brutto) og DKK 1.402.919,00 (anslået netto), hvilket heller ikke beror på tilfældigheder, men er udtryk for resultatet af et stort arbejde og de anlagte vurderinger og undersøgelser af markedet. Som bilag 16 er fremlagt oversigt om købstilbud ultimo 2013. Som bilag 20 er fremlagt oversigten opdateret pr. juni 2014 dokumenteret med skærmbilleder.

Yderligere anbringender fra sagsøgte

Der er ikke uoverensstemmelse mellem brev af 19. november 2008 og e-mail af den 17. maj 2010 (bilag B og A). Sagsøger vil afgive forklaring om forholdene i de to bilag under hovedforhandlingen. Forholdet har ingen betydning for, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteministeriet anfører, at alle regnskaber og budgetter er udarbejdet efter skattesagens påbegyndelse, og at de alene er udarbejdet med det formål at påvise, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Hertil bemærkes, at regnskaber frem til 2010 består af sammenlægning af udgifter, der har været bogført løbende. Sammenlægning er blevet printet ud i forbindelse med korrespondance med SKAT.

Det gøres gældende, at det ikke er tidspunktet for regnskabernes udarbejdelse, der er afgørende, men om de er retvisende. SKAT og Skatteministeriet har på intet tidspunkt sat spørgsmålstegn ved rigtigheden af regnskaberne for H1.

Det er A, der har lavet regnskaberne, og R1, nu R2, har hjulpet med assistance til at udarbejde selvangivelserne i de senere år.

Værdiansættelse af Virksomheden

I forbindelse med fremlæggelse af dokumentation for modtagne købstilbud på domæner, bilag 16, henvises til bilag 20, hvor der er tilføjet oplysninger om Estibot.com vurderinger af de enkelte domæner, som der er modtaget købstilbud på. Heraf fremgår, at summen af købstilbud (efter fradrag af kommission til G3) overstiger med 3,6 gange vurderingssummen fra Estibot.com. Også dette forhold er en stærk indikation af en betydelig værdi af H1's domæneportefølje.

Sagsøger vil under hovedforhandlingen supplerende redegøre for forholdet mellem vurderinger fra Estibot og sagsøgers realiserede salgspriser.

Den subsidiære påstand

Fra og med indkomståret 2010 modtager sagsøger indtægter fra domæneporteføljen, hvorfor det i anden række gøres gældende, at der i hvert fald fra dette tidspunkt er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Den mere subsidiære påstand

Den mere subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøgers standpunkt ikke fuldt ud kan følges, men på den anden side heller ikke finder, at der skal ske beskatning som anført i Landsskatterettens kendelse. I så fald må sagen hjemvises til SKAT til foretagelse af den beløbsmæssige opgørelse.

Hvis retten ikke kan give sagsøger medhold i, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, gøres det som et subsidiært anbringende gældende, at, at der er fradragsret for udgifterne til vedligeholdelse af rettighederne, jf. statsskattelovens § 6 e. Mere subsidiært gøres det gældende, at aktiviteten må betragtes som spekulation, jf. statsskattelovens § 5.

...

Der skal under alle omstændigheder ved en ændret retligt subsumtion foretages en beløbsmæssig opgørelse, gennemføres en ny ansættelse af den skattemæssige indkomst og udskrives nye årsopgørelser, hvilket skal foretages af SKAT. Dette gælder også, hvis retten finder, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

En domskonklusion på grundlag af de subsidiære anbringender kan lyde således:

"...

Da den af sagsøger udøvede aktivitet i indkomstårene 2009 og 2010 anses for at være spekulation i skattemæssig henseende hjemvises sagen til SKAT i overensstemmelse med den mere subsidiære påstand

..."

Alternativt kan en domskonklusion bygget over det andet anbringende lyde således:

"...

Da den af sagsøger udøvede aktivitet ikke anses for næring eller spekulation, men da han anses for berettiget til at foretage et skattemæssigt fradrag for udgifterne til at vedligeholde rettighederne, hjemvises sagen osv.

..."

Der er således ikke noget om, at der ikke kan formuleres en entydigt domskonklusion i relation til den mere subsidiære påstand.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlig procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 4. november 2014, hvor det blandt andet anføres:

"...

1. Virksomhedens erhvervsmæssige karakter

Over for A's principale og subsidiære anerkendelsespåstand om, at hans virksomhed er erhvervsmæssig, gøres det overordnet gældende, at virksomheden ikke er af erhvervsmæssig karakter.

Det gøres i den forbindelse nærmere gældende,

at

A's virksomhed ikke kan anses for at være rentabel i erhvervsmæssig forstand, jf. afsnit 1.1 nedenfor,

at

A's virksomhed ikke har været drevet med den fornødne intensitet til at være af erhvervsmæssig karakter, jf. afsnit 1.2 nedenfor,

at

A's virksomhed ikke har været tilrettelagt og drevet som en erhvervsmæssig virksomhed, jf. afsnit 1.3 nedenfor, og

at

A's virksomhed er baseret på muligheden for at opnå en tilfældig gevinstchance, hvilket står i kontrast til udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, jf. afsnit 1.4 nedenfor.

1.1 A's virksomhed er ikke rentabel

A's virksomhed, H1, gav ikke noget overskud i perioden fra virksomhedens start i 1999 til og med 2010.

Virksomheden var derimod underskudsgivende i hvert af årene i perioden og havde i 2010 givet et samlet underskud på ca. kr. 3,8 mio.

Det bemærkes, at underskuddet havde været betydelig større, hvis virksomheden havde været tilrettelagt og drevet som en almindelig erhvervsvirksomhed, idet de eneste omkostninger medtaget i opgørelsen i bilag 2, s. 1, er kommission til G3, omkostninger til opretholdelse af de registrerede domæner og moms forbundet med domænesalg.

Der er derimod ikke medtaget renteudgifter, omkostninger til køb af it-udstyr, udgifter til rådgivere eller øvrige almindelige kapacitetsomkostninger såsom husleje, varme, el og vand.

Desuden har A heller ikke modtaget nogen form for vederlag for sit arbejde i virksomhedens levetid, hvilket i øvrigt underbygger, at virksomheden var båret af private frem for økonomiske interesser.

A har bl.a. henvist til, at virksomheden i 2011 gav overskud, jf. f.eks. stævningen s. 2, 2. og 3. afsnit.

Det forhold, at virksomheden ifølge det fremlagte regnskab (bilag 2, s. 1) gav overskud, kan ikke føre til, at virksomheden anses for rentabel i 2009 og 2010. Der henvises i den forbindelse særligt til, at virksomheden indtil da havde genereret et samlet underskud på ca. kr. 3,8 mio.

A har endvidere henvist til, at en værdiansættelse fra hjemmesiden estibot.com skulle dokumentere, at hans portefølje af domænenavne (og dermed hans virksomhed) kan sælges for et betydeligt beløb, jf. f.eks. stævningen s. 2, 5. afsnit.

Skatteministeriet bestrider, at værdiansættelsen fra estibot.com (jf. bilag 1, s. 14, 1. afsnit) dokumenterer den reelle værdi af A's internetdomæner, og at det er godtgjort, at virksomheden kan sælges for et betydeligt beløb.

I FAQ'en (ofte stillede spørgsmål) på sin hjemmeside anfører estibot.com selv, at "automated appraisal", som A har anvendt, ikke afspejler domænernes sande værdi ("the true value"), jf. bilag C, s. 1, sidste afsnit.

1.2 A's virksomhed er ikke drevet med den fornødne intensitet

Som svar på Skatteministeriets opfordring B og C har A oplyst, at han i de af sagen omhandlede år - årene 2009 og 2010 - har haft et fuldtidsarbejde ved siden af aktiviteterne i H1, og at han skønner at have anvendt mellem 5 og 20 timer pr. uge på H1, jf. replikken, s. 1, 2. og 3. afsnit.

Det er imidlertid udokumenteret, hvor lang tid A har brugt på at drive H1, og det oplyste skøn er særdeles rummeligt.

Når henses til, at A i såvel 2009 som 2010 havde et fuldtidsarbejde, at tidsforbruget er helt udokumenteret, og at virksomhedens karakter ikke nødvendiggjorde nogen arbejdsindsats, jf. herved bilag 1, s. 4, 1. og 2. afsnit, samt s. 11, 2. afsnit, kan det ikke anses for bevist, at intensiteten har været tilstrækkelig til, at der foreligger en virksomhed af erhvervsmæssig karakter.

Desuden har A ved brev af 19. november 2008 anført, at virksomheden på dette tidspunkt slet ikke var kommet i gang, jf. bilag B.

På baggrund af dette brev bestrides forklaringen om, at A arbejdede fuld tid for H1 i perioden fra december 1999 til marts 2001, jf. processkrift 1, s. 2, 5. afsnit. Ifølge A's brev af 19. november 2008 angik dette arbejde en virksomhed, som efterfølgende lukkede, og H1 blev først registreret så sent som 2004.

Skatteministeriet gør endvidere gældende, at det af A anførte i brevet af 19. november 2008 (bilag B) og e-mailen af 17. maj 2010 (bilag A) er indbyrdes modstridende. De modstridende forklaringer fører til en skærpelse af A's bevisbyrde, og det forhold, at A vil søge at (bort)forklare uoverensstemmelsen mellem brevet og e-mailen under hovedforhandlingen er ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden for omfanget af det udførte arbejde.

1.3 A's virksomhed ikke har været tilrettelagt og drevet som en erhvervsmæssig virksomhed

Skatteministeriet gør gældende, at A's virksomhed ikke er tilrettelagt og drevet som en almindelig erhvervsmæssig virksomhed, idet der ikke er nogen adskillelse mellem virksomhedens og A's forhold samt økonomi.

Det gøres i den forbindelse gældende, at dette krav må tillægges særlig betydning, når henses til virksomhedens karakter, jf. nærmere herom i afsnit 1.4 nedenfor.

1.3.1 Der er ikke udarbejdet regnskaber eller budgetter

Skatteministeriet har opfordret A til at oplyse i hvilket omfang, der har været udarbejdet budgetter samt regnskaber for H1 i perioden fra virksomhedens opstart til og med 2010 samt til at fremlægge de pågældende dokumenter, jf. opfordring E, svarskriftet s. 4, næstsidste afsnit.

A har som svar herpå henvist til Landsskatterettens kendelse af 13. november 2013 (bilag 1) og fremlagt skatteregnskaber for 2007 - 2009 (bilag 5-7), årsberetning for 2010 og budget for 2011 (bilag 8), kommentarer til H1's hovedtal for 2007 - 2011 (bilag 9) og H1's hovedtal for 2007 - 2012 (bilag 10), jf. replikken, s. 2, 2. afsnit.

Fælles for samtlige de ovenstående dokumenter er, at de udarbejdet efter opstarten af A's skattesag, hvorved bemærkes at skatteregnskaberne er fremsendt ved e-mails til SKAT af 22. marts 2010 (skatteregnskabet for 2007), 15. september 2009 (skatteregnskabet for 2008) og 18. februar 2010 (skatteregnskabet for 2009). Det bemærkes endvidere, at det som bilag 8 fremlagte og udaterede dokument synes at være udarbejdet den 21. juli 2011, jf. herved bilagets s. 9 - 10, og at de som bilag 9 og 10 fremlagte dokumenter er dateret henholdsvis den 12. juli 2012 (bilag 9, s. 1) og 24. juni 2013 (bilag 10, s. 2).

Det kan dermed konstateres, at A ikke har været i stand til at fremlægge budgetter og regnskaber for perioden forud skattesagens opstart, hvilket understøtter, at virksomheden H1 ikke har været tilrettelagt eller drevet som en erhvervsmæssig virksomhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er uden betydning, hvornår regnskaberne er udarbejdet som hævdet af A, jf. processkrift 1, s. 4, 2. afsnit.

At regnskaberne først er udarbejdet efter skattesagens påbegyndelse illustrerer således, at virksomheden ikke har været tilrettelagt som en erhvervsmæssig virksomhed, hvor der er nøje fokus på de realiserede resultater - og hvor reglerne i mindstekravsbekendtgørelsen og bogføringsloven om løbende udarbejdelse af regnskaber i øvrigt overholdes.

Når henses til udformningen af bilag 8-10 gøres det i øvrigt gældende, at disse ikke i sig selv kan tillægges nogen bevisværdi for spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Ud fra deres indhold forekommer dokumenterne således at være udarbejdet til det specifikke formål at bevise, at H1 er en erhvervsmæssig virksomhed.

1.3.2 Det er udokumenteret, at der er foretaget markedsundersøgelser

Som svar på Skatteministeriets opfordring D har A oplyst, at der ikke foreligger skriftlige markedsundersøgelser, jf. replikken, s. 1, sidste afsnit. Det er således udokumenteret, at A har foretaget "regelmæssige markedsundersøgelser" af systematisk karakter som hævdet i hans e-mail af 17. maj 2010 til SKAT, jf. bilag A, s. 2, sidste afsnit - s. 3, 5. afsnit.

Også dette understøtter, at H1 ikke har været tilrettelagt eller drevet som en erhvervsmæssig virksomhed.

1.3.3 Der er ingen adskillelse mellem virksomhedens og A's økonomi

A blev i Skatteministeriets svarskrift, s. 5, 2. afsnit, opfordret til at oplyse, om der er oprettet særlige bankkonti for aktiviteterne i H1 og i givet fald fremlægge kontoudtog fra disse konti (opfordring H).

A har som svar på opfordringen fremlagt to netbank-udskrifter for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013 (bilag 14). Disse udskrifter er uden relevans for denne sag, som angår indkomstårene 2009 og 2010.

A blev derfor opfordret til at fremlægge kontoudtog for 2009 og 2010 for de tre konti nævnt i replikken, s. 2, midt på siden, jf. duplikken, s. 4, 5. afsnit (opfordring J).

A har som svar herpå fremlagt et kontoudtog vedrørende Konto-1 med registreringsnummer ... (bilag 18), der er en American Express Card-konto, der føres i danske kroner.

I replikken, s. 2, 4-7. afsnit, er det i modstrid hermed anført, at de af H1 anvendte konti er:

"...

Konto-2

med tilknyttet Master Card som benyttes til re-registreringer

Konto-3

valutakonto (EUR)

Konto-4

valutakonto (USD)

..."

De givne forklaringer er således uklare, hvilket skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt. Det må derfor lægges til grund, at der ikke har været oprettet separate bankkonti for H1. Dette bestyrker ligeledes, at virksomheden ikke har været tilrettelagt som en erhvervsmæssig virksomhed.

A har i øvrigt anført, at han har omlagt hovedparten af sit private boliglån til et lån udstedt i euro med henblik på at reducere valutarisikoen ved H1's indtægter. Hertil bemærkes for det første, at det er udokumenteret, at låneoptagelsen skete for at reducere valutarisikoen i H1. For det andet bemærkes, at synspunktet alene understøtter, at der ikke er nogen skarp adskillelse mellem virksomheden H1's økonomi og A's privatøkonomi.

1.4 A's virksomhed er baseret på muligheden for at opnå en tilfældig gevinstchance

Ved vurderingen af virksomhedens karakter må det tages i betragtning, at langt hovedparten af virksomhedens omsætning stammer fra domænesalg, og at den såkaldte "klick indtjening" er yderst begrænset.

I 2010 udgjorde indtægterne fra domænesalg hele 73,7 % af nettoomsætningen, mens domænesalget i perioden fra 2010 til 2013 - som er de eneste år, der foreligger omsætningstal for - udgjorde over 87 % af nettoomsætningen.

I den sammenhæng bemærkes, at det på baggrund af A's besvarelse af Skatteministeriets opfordring F og G kan konstateres, at virksomheden i H1 alene sælger annonceplads på sine domæner samt sælger og udlejer domæner (via G3), jf. replikken, s. 2, 3. afsnit. Der er altså hverken "udbudt konkrete services" eller "etableret websites" som anført i A's e-mail af 17. maj 2010, jf. bilag A, s. 3, 6. afsnit. Det forhold, at langt størstedelen af virksomhedens indtægter stammer fra domænenavnssalg er efter Skatteministeriets opfattelse ensbetydende med, at virksomhedens indtægtserhvervelse i stort omfang beror på tilfældigheder, idet indtægternes størrelse afhænger af, om der opstår interesse for et givent domæne.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at § 25, stk. 2 (tidligere § 12, stk. 2), i domæneloven, jf. lov nr. 164 af 26. februar 2014, indeholder et forbud mod at "registrere og opretholde registreringer af domænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje", jf. også bilag 1, s. 4, 2. afsnit, hvoraf fremgår, at A ikke har registreret internetdomæner i Danmark som følge af denne bestemmelse.

Thomas Riis anfører i Trzaskowski (red.) m.fl.: Internetretten, 2. udgave, 2012, s. 385, følgende om formålet med bestemmelsen:

"...

Det er hensynet til en tilfældig gevinstchance, der søges reguleret med § 12, stk. 2 [nu § 25, stk. 2]. "Forbuddet reducerer kredsen af personer, der kan drage fordel af denne gevinstchance, men det tilfældige i gevinstchancen er der stadig."

..."

(mine understregninger)

Jens Schovsbo anfører endvidere i Schovsbo & Rosenmeier: Immaterialret, 3. udgave, 2013, s. 603, at

"...

Registrering af et domænenavn med henblik på salg - såkaldt "warehousing" - er nu udtrykkeligt forbudt, se DNL § 12, stk. 2 [nu § 25, stk. 2], og herom straks i det følgende. Hermed er der gjort op med en stærkt belastende og usympatisk "forretningsmodel", som har plaget retsområdet.

..."

(min tilføjelse)

Selvom identifikationen og udviklingen af domænerne kan siges at kræve visse faglige forudsætninger, indeholder forretningsmodellen for H1 et sådant element af tilfældighed, at der må stilles strenge krav til virksomhedens erhvervsmæssige tilrettelæggelse og karakter. Det gøres gældende, at disse krav ikke er opfyldt, jf. det anførte i afsnit 1.3 ovenfor.

2. A's hjemvisningspåstand

...

2.2 Ad frifindelsespåstanden

Ifølge A er baggrunden for hjemvisningspåstanden, at der ved statuering af spekulation eller "vedligeholdelse af ejendele/rettidigheder skal foretages en beløbsmæssig opgørelse", jf. stævningen, s. 2. 6. afsnit, replikken, s. 4, 4. afsnit, og processkrift 2, s. 2, næstsidste afsnit.

Skatteministeriet bestrider, at der skal foretages nogen "beløbsmæssig opgørelse" og følgelig, at der er grundlag for at hjemvise sagen.

Skatteministeriet har ved opfordring (K) anmodet A om at redegøre for, hvilken forudsat beløbsmæssig opgørelse der er baggrunden for den nedlagte hjemvisningspåstand, jf. duplikken, s. 6, sidste afsnit in fine.

A har imidlertid ikke besvaret opfordringen, og han har dermed heller ikke kunnet/villet redegøre for, hvad han vil opnå ved at få sagen hjemvist.

"...

A har således heller ikke godtgjort, at han har ret til et fradrag, selvom retten måtte finde, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Uanset, om udgifterne til genregistrering af domænenavne for anses for en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller en vedligeholdelselsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, ændrer det ikke ved, at As ret til at fradrage virksomhedsudgifterne i den øvrige skattepligtige indkomst, alene afhænger af, om hans virksomhed må betragtes som erhvervsmæssig, jf. også det anførte i afsnit 2.1. ovenfor.

I forhold til synspunktet om spekulation bemærkes i den forbindelse, at A ikke har bevist, at han har lidt noget fradragsberettiget tab ved salg af domænenavne, hvilket er forudsætning for, at der skal foretages en "beløbsmæssig opgørelse".

Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling.

..."

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter A's forklaring lægges det som ubestridt til grund, at han erhvervede rettighederne til langt hovedparten af de ca. 8.300 domæner, som han i dag har rettighederne til, i 1999 og 2000. Domænerne var skabt af ham selv i perioden 1999 til 2000 ved, at han forsøgte at forudse, hvilke sammensætninger af navne, dato og begreber der kunne blive interessante domænenavne for kunder fremover. Hovedformålet med erhvervelsen var den gang mod betaling at udbyde emailadresser med domænenavnet som en del af adressen.

På baggrund af A's forklaring og hans brev af 19. november 2008 til SKAT lægger retten endvidere til grund, at virksomheden i England ophørte uden indtægter i 2001, og at der, trods registreringen hos SKAT i 2003, ikke var erhvervsmæssige aktiviteter i H1 til og med 2008.

Af de foreliggende regnskabsoplysninger fremgår, at der fra erhvervelsen af rettighederne til og med 2009 ikke blev oppebåret indtægter som følge af domænerettighederne, men at A løbende betalte en årlig registreringsafgift pr. domæne for at for at beholde rettighederne hertil. Udgifterne til disse registreringsafgifter udgjorde til og med året 2009 samlet 3.516.612 kr.

A har om sin arbejdsindsats i 2009 i forhold til H1 forklaret, at han i 2009 indledte forhandlinger med domæneadministrationsvirksomheden G3 med henblik på via deres administration at opnå klikindtægter fra sine domæner. Han undersøgte i den forbindelse, om vilkårene i G3's standardaftale var favorable i forhold til de øvrige udbydere på markedet. Han mener, at han anvendte 5-20 arbejdstimer om ugen på H1.

Uanset en eventuel arbejdsindsats i 2009 gav denne sig ikke udslag i indtægter det pågældende år på grundlag af domænerettighederne. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for anden aktivitet i virksomheden end betaling af de årlige registreringsgebyrer. Retten lægger herefter til grund, at der i 2009 ikke var nogen nævneværdig aktivitet vedrørende H1, hvorfor virksomhedens omfang og intensitet ikke kan betegnes som erhvervsmæssig.

Allerede af denne grund kan A's principale anerkendelsespåstand vedrørende skatteåret 2009 ikke tages til følge.

I 2010 indgik A en administrationsaftale med G3, og han forestod og forhandlede salg af flere domæner. Han opnåede således en indtægt på 27.084 kr. for klikafgifter og 87.557 kr. ved salg fra den domæneportefølje, som han havde skabt tidligere. Efter fradrag af moms, registreringsgebyrer og kommission til G3 var virksomhedens underskud for 2010 på 290.276 kr. A har forklaret, at det med indgåelsen af aftalen med G3 var hensigten fremover at opnå en betydelig indtjening ved klikindtægter og endvidere ved salg af domæner.

I 2011 havde A en indtægt på 61.805 kr. for klikafgifter og 637.905 kr. netto for domænesalg. De tilsvarende tal for 2012 var 69.336 kr. og 352.175 kr. og for 2013 67.616 kr. og 613.663 kr. Resultatet for H1 var 294.590 kr. i 2011, -21.278 kr. i 2012 og 163.191 kr. i 2013.

Retten lægger herefter til grund, at A's aktiviteter vedrørende domæneporteføljen i 2010 herunder indgåelsen af administrationsaftalen med G3 var seriøse og havde til formål at skabe et indtægtsgrundlag for A i 2010 og navnlig i årene fremover. Indtægterne var afhængige af, om A havde skabt og registreret domæner af kommerciel interesse, hvilket såvel klik- som salgsindtægter i 2010 og årene frem understøtter. Driftsudgifterne, herunder betalingen af de årlige registreringsafgifter, var en nødvendig forudsætning for, at A kunne skabe en rentabel drift af domæneporteføljen. Underskuddet i 2010 var alene forbigående, idet der allerede i 2011 og 2013 opnåedes betydelige overskud af virksomheden. Den omstændighed, at der i 2012 var et mindre underskud, ændrer ikke ved, at der i 2010 var en realistisk udsigt til en rentabel drift og indkomst ved den nye administration af domæneporteføljen.

Herefter finder retten, at driften af H1 i 2010 var af erhvervsmæssig karakter, og at de driftsomkostninger, som A havde i forbindelse hermed, blev anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde hans indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Retten tager således A's subsidiære påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til A med i alt 34.000 kr. 4.000 kr. udgør retsafgiften og 30.000 kr. udgør omkostningerne til advokatbistand eksklusiv moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over skatteværdien af fradraget for 2010 taget hensyn til sagens varighed og kompleksitet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at A kan anses for at have udøvet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2010.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet betale 34.000 kr. til A. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter