Dato for udgivelse
20 Apr 2015 15:09
Dato for afsagt dom/kendelse
27 Jan 2015 13:33
SKM-nummer
SKM2015.268.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-0361434
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Retmæssig ejer/beneficial owner, gennemstrømning
Resumé

Skatterådet bekræftede, at A Ltd. ikke bliver begrænset skattepligtig til Danmark af udlodninger af både historiske udbytter og fremtidige udbytter, uanset om udlodningen skete fra B og C A/S til A Ltd., eller om udlodningen skete fra B A/S til D B.V. og videre fra D B.V. til A Ltd.

Hertil lagde Skatterådet vægt på efter en konkret vurdering, at B A/S faktisk fungerede som gennemstrømningsenhed for udlodningerne (P 1 og P 2 fordringerne) og uden rådighed over udbytterne, men at der ikke forelå misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet koncernstrukturen havde eksisteret længe, og C A/S siden etableringen i x-år havde betydelig realøkonomisk aktivitet i Danmark, hvormed A Ltd.'s køb af koncernen ikke blot var en såkaldt gennemstrømningsinvestering.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, C.D.8.10.5. Udbytteindtægter


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at A Ltd. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen af Historiske udbytter fra B A/S til A Ltd.? 
  2. Kan det bekræftes, D B.V. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen af Historiske udbytter fra B A/S til D B.V.? 
  3. Kan det bekræftes, at A Ltd. Ikke er begrænset skattepligtig til Denmark af udlodningen af Fremtidige udbytter fra B A/S til A Ltd.? 
  4. Kan det bekræftes, at D B.V. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen af Fremtidige udbytter fra B A/S til D B.V.?

Svar

  1. Ja 
  2. Ja
  3. Ja 
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

B A/S (tidligere: M A/S) er et selskab med hjemsted i x-by, der tidligere fungerede som holdingselskab i M-koncernen. I dag er B A/S en del af A-koncernen, som ledes fra x-land af A Ltd.

A Ltd. er den største x-virksomhed i x-land. Selskabet er skattemæssigt hjemmehørende i x-land med hovedsæde i x-by og noteret på børsen i x-land. A Ltd. erhvervede M-koncernen ved købet af aktierne i B A/S pr. x-dato.

A Ltd. er eneaktionær i D B.V., som er skattemæssigt hjemmehørende i x-land, og omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96/EU). Før købet af M-koncernen fungerede D B.V. som holding- og finansselskab for A-koncernen, og ejede aktierne i koncernens operative selskaber i Europa.

Efter købet af M-koncernen foretog D B.V. som led i en juridisk integration af de to koncerner et apportindskud i B A/S af dets aktier i de europæiske A-selskaber mod udstedelse af nye aktier i B A/S svarende til mere end 10 % af aktiekapitalen. Efterfølgende blev der, hvor det var juridisk muligt, gennemført en sammenlægning af datterselskaber i lande, hvor begge koncerner var repræsentereret, hvorved det lokale M-selskab så vidt muligt blev fortsættende selskab. D B.V. har i dag egne ansatte og kontor i x-by. Selskabet udfører servicefunktioner for koncernen og er 100 % egenkapitalfinansieret. Det forventes, at selskabets funktioner vil blive flyttet til B A/S i 2014. Herefter vil selskabets primære funktion være at eje aktier i tilbageværende datterselskaber.

Den 100 %'s aktiepost, som A Ltd. i x-år erhvervede i B A/S, er udvandet til mindre end 90 % som følge af apportindskuddet, der efterfølgende blev foretaget af D B.V. A Ltd.'s direkte og indirekte ejerskab af B A/S er dog fortsat 100 %. Vi henviser til den simplificerede oversigt over den nuværende juridiske struktur i A-koncernen. Denne del af koncernstrukturen er ikke ændret væsentligt siden A's opkøb.

Koncerndiagrammet er udeladt.

B A/S blev etableret den x-dato og fungerede indtil salget til A-koncernen som øverste danske holdingselskab for M-koncernen. Selskabet leverer i dag serviceydelser inden for blandt andet IT og finans til koncernens datterselskaber. Endvidere fungerer B A/S som intern bank for mange af koncernselskaberne. B A/S havde i FY 2012/2013 en omsætning på DKK xx mio. og et resultat på DKK xx mio. Formelt set har B A/S ikke selv nogen medarbejdere. B A/S' aktiviteter udføres således af medarbejdere ansat af C A/S, der fakturerer B A/S for omkostningerne herved. Årsagen til denne konstruktion er et ønske om at undgå at skulle operere endnu et IT-system på B A/S' niveau. Pr. x-dato var der x-medarbejdere, der arbejdede med B A/S' aktiviteter. B A/S er eneaktionær i C A/S.

C A/S blev etableret den x-dato og fungerede tidligere som moderselskab i M-koncernen, herunder med ansvar for xx. M-koncernen var dengang repræsenteret i mere end xx lande verden over. I dag fungerer C A/S stadig som driftsselskab, ligesom selskabet direkte og indirekte er moderselskab for danske og udenlandske datterselskaber. C A/S' aktiviteter i Danmark omfatter koncernfunktioner, produktion og lokale markedsaktiviteter. Produktionen i Danmark omfatter xx, til både det danske marked og til eksport til andre selskaber i A-koncernen. Markedsaktiviteterne i Danmark omfatter salg, marketing og xx. Produkterne relaterer primært til xx. Derudover sælger C A/S handelsvarer som fx xx og xx. C A/S' omsætning på det danske marked i FY 2012/2013 var på DKK xx mio. Den samlede omsætning for C A/S i FY 2012/2013 var på DKK xx mio. og resultatet på DKK xx mio. C A/S havde x-medarbejdere pr. x-dato, inklusive de medarbejdere, der arbejdede for B A/S.

Et af de selskaber, der er 100 % ejet af C A/S, er E GmbH. E GmbH ejer 100 % af aktierne i F GmbH, som er en x-virksomhed. Dette selskab udfører xx. F GmbH havde x-medarbejdere pr. x-dato.

A-koncernens regnskabsår løber fra x-dato til x-dato.

Transaktionerne

Den x-dato blev B A/S købt af A Ltd. fra O Holding. På tidspunktet for købet var F GmbH part i en verserende retssag i y-land. Denne retssag blev finansielt set holdt uden for købet.

Da værdien af retssagen var vanskelig at fastsætte på tidspunktet for købet af M, blev parterne enige om, at et beløb svarende til et eventuelt kontant beløb udbetalt til A Ltd., eller et hvilken som helst andet koncernselskab, i forbindelse med retssagen (med forbehold for visse justeringer) ville føre til en tilsvarende justering af købsprisen, som blev betalt af A Ltd. til O. I en Litigation Conduct Agreement mellem O og A Ltd. blev det aftalt, at F GmbH fortsat skulle varetage retssagen i y-land, men at et beløb svarende til nettoprovenuet herfra skulle betales til O efter fradrag for visse på forhånd aftalte omkostninger og skatter. Beløbet skulle betales til O af A Ltd. som et tillæg til købsprisen (købsprisjustering).

Retssagen begyndte for byretten i x-by den x-dato med henblik på at fastsætte en skadeserstatning som følge af xx. Den x-dato blev der indgået et forlig, hvorefter F GmbH modtog en kompensation på ca. xx mio., som betales i følgende rater:

1. rate: x-dato                                           x-beløb

2. rate: x-dato                                           x-beløb

3. rate: x-dato                                           x-beløb

4. rate: x-dato                                           x-beløb

5. rate: x-dato                                           x-beløb

6. rate: x-dato                                           x-beløb

7. rate: x-dato                                           x-beløb

F GmbH's totale bruttokompensation     x-beløb

I overensstemmelse med Litigation Conduct Agreement skal der betales et beløb svarende til nettoforligsprovenuet fra den verserende retssag til O efter fradrag af visse på forhånd aftalte omkostninger og skatter. O skal tilskrives renter af provenuet. Nettoforligsprovenuet er mindre end det ovenfor anførte bruttoforligsprovenu, idet visse tyske skatter og andre aftalte omkostninger som omtalt skal fratrækkes. Nettobeløbet, som parterne enes om, benævnes nettoforligsprovenu.

Hver gang F GmbH modtager en af ovenstående ratebetalinger, betaler selskabet en aftalt andel af nettoforligsprovenuet til O på vegne af A Ltd. Dette sker for at opfylde A Ltd.'s forpligtigelse efter købsaftalen til at betale O et tillæg til købsprisen. F GmbH's betaling til O resulterer herved i et koncernmellemværende mellem F GmbH og A Ltd. A Ltd. formaliserer dette koncernmellemværende ved at udstede to gældsbreve til F GmbH, der reflekterer det delte ejerskab til B A/S (i det følgende benævnt: P 1 fordring og P 2 fordring) i forbindelse med betalingen af hver enkelt rate af nettoforligsprovenuet til O. P 1 fordringerne har en værdi, som svarer til ca. xx af nettoforligsprovenuet, hvorimod P 2 fordringerne har en værdi, der afspejler de resterende xx.

Ved betalingen af hver rate af nettoforligsprovenuet til O, overdrager F GmbH den respektive P 1 fordring og P 2 fordring til E GmbH, som efterfølgende udlodder fordringerne til C A/S, som herefter: (i) allerede har genudloddet disse (1. og 2. rate), (ii) allerede har anvendt fordringerne til at betale selskabets gæld til B A/S (3. og 4. rate) eller (iii) vil anvende fordringerne til betaling af den resterende del af selskabets gæld til B A/S (5.-7. rate).

Gælden mellem C A/S og B A/S blev etableret for at undgå de administrative og tidskrævende byrder forbundet med at udarbejde mellembalancer for C A/S. Dette skete ved, at der den x-dato blev foretaget en udbytteudlodning fra C A/S til B A/S på ca. xx mio. svarende til 3.-7. rate. På baggrund heraf fik C A/S en gæld til B A/S, idet raterne endnu ikke var betalt til F GmbH og derfor endnu ikke betalt af F GmbH til O. Udlodningen resulterede således i en gæld mellem de to sambeskattede danske selskaber.

Denne gæld er delvist udlignet ved en overdragelse af P 1 og P 2 fordringerne, der relaterer sig til 3. og 4. rate, efter at C A/S modtog disse fra E GmbH, og gælden forventes at blive fuldt udlignet ved overdragelser af P 1 og P 2 fordringerne, der relaterer sig til 5.-7. rate, når C A/S modtager disse fodringer fra E GmbH.

Udlodninger i form af overdragelser af koncerninterne mellemværender (P 1 og P 2 fordringerne) gennem de enkelte ejerled er en særlig fremgangsmåde, som A-koncernen har anvendt i nærværende situation. Herved kan A Ltd. afvikle den gæld, der opstod som følge af selskabets forpligtelse til at betale et tillæg til købsprisen efter Litigation Conduct Agreement. De koncerninterne mellemværender ophører ved konfusion, når P 1 og P 2 fordringerne udloddes til A Ltd. Fremgangsmåden med udbytteudlodninger fra C A/S anvendes således alene for at afslutte transaktionen med O. 

Udlodning af udbytte fra B A/S

Udlodningerne fra B A/S til A Ltd. og D B.V. er og vil blive foretaget på forskellig vis.

F GmbH har allerede betalt 1., 2., 3. og 4. rate til O, og P 1 og P 2 fordringerne - svarende til disse beløb - er udloddet af B A/S til henholdsvis A Ltd. (P 1 fordringerne) og D B.V. (P 2 fordringerne) (i det følgende benævnt: Historiske Udbytter). Ved modtagelsen af P 1 og P 2 fordringerne, foretog B A/S således en udlodning af udbytte i form af P 1 fordringen til A Ltd. (hvorved denne fordring ophørte ved konfusion) og en udlodning af P 2 fordringen til D B.V. D B.V. udloddede efterfølgende P 2 fordringen til A Ltd. (hvorved denne fordring ophørte ved konfusion).

For så vidt angår 3. rate skal det bemærkes, at udlodningen fra B A/S fandt sted den x-dato, mens raten først blev modtaget den x-dato. Herved opstod der et koncernmellemværende mellem B A/S, A Ltd, og D B.V., der eksisterede et par dage. Årsagen var, at udlodningen herved kunne foretages på grundlag af årsregnskabet, således at det ikke var nødvendigt at udarbejde en mellembalance for B A/S.

De resterende rater (5.-7. rate) bliver udloddet af B A/S samme dag, hvor betalingerne til O finder sted, hvilket vil ske i form af P 1 fordringer til A Ltd. og P 2 fordringer til D B.V. (i det følgende benævnt: Fremtidige udbytter).

De Historiske udbytter er således allerede udloddet af B A/S (1.-4. rate), mens de Fremtidige udbytter forventes at blive udloddet i løbet af det kommende år (5.-7. rate).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 3

Kan det bekræftes, at A Ltd. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningerne af Historiske udbytter og Fremtidige udbytter fra B A/S til A Ltd.?

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, 1. pkt., er et udenlandsk selskab skattepligtig af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Udbytte bliver som udgangspunkt beskattet med 27 %, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt.

Et udenlandsk selskab er imidlertid ikke skattepligtigt her i landet af udbytter af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra det danske datterselskab skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvori moderselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet, hvis datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og 2.

Da A Ltd. Ejer mindre end 90 % af aktierne i B A/S, og da B A/S er et dansk indregistreret selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal A Ltd.'s aktier i B A/S behandles som datterselskabsaktier. 

I henhold til artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land, må den skat, der i kildelandet pålægges et udbytte, ikke overstige 10 %, hvis modtageren: 1) er et selskab, 2) som har ejet mindst 25 % af den stemmeberettigede kapital i det selskab, som udbetaler udbyttet, 3) i de sidste 12 måneder umiddelbart før udløbet af den regnskabsperiode, for hvilken udlodningen finder sted. Det skal bemærkes, at overenskomsten ikke indeholder et krav om, at modtageren skal være den retmæssige ejer af udbyttet.

Det kan lægges til grund for det bindende svar, at A Ltd. opfylder alle disse tre betingelser, og at A Ltd. efter dansk skatteret vil være rette indkomstmodtager af udbyttet fra B A/S.

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., vil der således som udgangspunkt ikke være kildeskat på udbyttet fra B A/S til A Ltd., da der er tale om datterselskabsaktier, og da beskatningen skal nedsættes i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt.

Med virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2013 eller senere, blev selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, tilføjet følgende passus ("gennemstrømningsreglen"):

"3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU".

Når et dansk moderselskab videreudlodder udbytte, som det har modtaget fra et udenlandsk datterselskab, finder selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., således kun anvendelse, hvis moderselskabet var retmæssig ejer af udbyttet, eller hvis den danske beskatning af udbyttet skal frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivet.

Ved de nævnte udlodninger vil en del af udbyttet fra B A/S bestå af udbytte, som B A/S indirekte har modtaget fra E GmbH. Afgørende for, om gennemstrømningsreglen finder anvendelse, er derfor, om B A/S er retmæssig ejer af P 1 fordringerne, der modtages fra E GmbH, da A Ltd. ikke er omfattet af moder-/datterselskabs-direktivet.

Begrebet retmæssig ejer

Af ordlyden af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., fremgår det ikke, hvornår et dansk selskab skal anses som retmæssig ejer. I bemærkningerne til lovforslaget (L 10 af 3. oktober 2012) fremgår der følgende herom: 

"Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD-modellen. Betingelsen medfører, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande ikke forpligter det ene land til at nedsætte dets beskatning af udbytter, som et selskab i dette land udlodder til et selskab i det andet land, hvis selskabet i det andet land blot fungerer som en gennemstrømningsenhed (conduit) for en anden person eller et andet selskab, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Et gennemstrømningsselskab kan ikke anses som retmæssig ejer, hvis det - skønt det er den formelle ejer - reelt har meget snævre beføjelser, som - i relation til den pågældende indkomst - gør det til en administrator, der handler på vegne af andre parter.  I tilfælde, hvor det danske selskab stort set ikke har anden virksomhed end at modtage udbytte direkte eller indirekte fra ét fremmed land og videreudlodde udbyttet til et andet fremmed land, kan det danske selskab ikke anses som retmæssig ejer".

Endvidere fremgår der følgende af lovbemærkningerne (L 10 af 3. oktober 2012):

"Det er SKAT, som skal afgøre, om det danske selskab er retmæssig ejer eller ej af det udbytte, som det har modtaget fra et selskab i et fremmed land, og som det videreudlodder til et selskab i et andet fremmed land. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på de faktiske forhold i den enkelte sag, hvor der ses på, om det danske selskab er etableret af selskabet i det andet fremmede land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmede land ikke ville kunne opnå selv, og om selskabet i det andet fremmede land udøver en kontrol over det danske selskab, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner. Der ses således på, om selskabet i det andet fremmede land på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at det danske selskab reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra selskabet i det førstnævnte fremmede land".

Ifølge forarbejderne skal retmæssig ejer-begrebet i videreudlodningsreglen således fortolkes konformt med det tilsvarende overenskomstmæssige begreb, sådan som dette fortolkes i kommentarerne til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst. I dansk retspraksis er overenskomstbegrebet fortolket af Østre Landsret i SKM2012.121 ØLR. Landsretten udtaler følgende herom:

"Det følger således af såvel den definition på misbrug, som gives i kommentarerne og rapporten, som de eksempler på misbrug, der nævnes i henholdsvis punkt 12 og punkt 12.1 i 1977 og 2003 kommentarerne, at personen eller selskabet i den stat, hvormed dobbeltbeskatningsoverenskomsten er indgået, skal være skudt ind mellem udbetaleren og den egentligt berettigede som et mellemled, der viderefører den skattefri udbetaling til den kontrollerende person i et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det må på den baggrund antages, at tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsætter, at udbetalingen er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst".

Skatteministeriet fremkom med følgende proceserklæring i SKM2012.121.ØLR:

"Skatteministeriet har for Landsretten erklæret, at uanset om Skatteministeriet måtte få medhold i den nedlagte påstand - som parterne er enige om foreløbig er det korrekt opgjorte skattekrav - vil det endelige kildeskattekrav skulle nedsættes, i det omfang H1 S.á.r.l. dokumentere, at de bagvedliggende investorer er bosiddende i EU-lande og/eller lande med hvilke Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster".

Ifølge Skatteministeriet foreligger der således ikke overenskomstmisbrug, hvorved retmæssig ejer-reglen ikke finder anvendelse, når bagvedliggende investorer er hjemmehørende i EU-lande eller overenskomstlande. Dette understøttes af SKM2014.13.SR, hvor SKAT fremfører følgende i deres indstilling, hvilket tiltrædes af Skatterådet:

" ... hensigten med kravet om, at den formelle modtager af udbytterne er udbytternes retmæssige ejer, er at forhindre skatteunddragelse og misbrug. Et misbrug foreligger som udgangspunkt ikke, hvis udbytterne umiddelbart strømmer videre til et selskab i et DBO-land eller et EU-land, såfremt den retmæssige ejer har modtaget et beløb, der er 

  • beløbsmæssigt identisk med det beløb, der i første led er strømmet videre,

  • har samme karakter som det fra Danmark udbetalte beløb, dvs., at beløbet må ikke have ændret karakter, således at det i domicillandet ikke undergives en beskatning efter samme regelsæt, som det ville være blevet, hvis beløbet var udbetalt direkte fra Danmark til den pågældende retmæssige ejer,

  • beløbet skal være modtaget og beskattet i samme indkomstperiode, og på samme måde, som hvis det var blevet udbetalt direkte fra Danmark til den bagvedliggende retmæssige ejer."

Formålet med gennemstrømningsreglen er i bemærkningerne anført at være, at reglen skal hindre brugen af danske gennemstrømningsselskaber. Ifølge bemærkningerne er gennemstrømningsinvesteringer karakteriseret ved, at det danske holdingselskab ikke har realøkonomisk aktivitet her i landet og normalt ikke ejer andre danske selskaber med sådan aktivitet her i landet.

På baggrund af ovenstående må der ved vurderingen af retmæssig ejer-begrebet i gennemstrømningsreglen foretages en samlet vurdering, hvor der navnlig lægges vægt på følgende kriterier: 1) om de danske selskaber (B A/S og C A/S) har anden virksomhed i Danmark, 2) om selskaberne er etableret i Danmark for at opnå overenskomstmæssige fordele (misbrug) og 3) om selskaberne har adgang til at råde over modtagne udbytter. I det følgende undersøges det, om de danske selskaber på baggrund af disse kriterier skal behandles som retmæssig ejer af P 1 fordringer fra E GmbH.

Anden virksomhed i Danmark

B A/S og C A/S er begge driftsselskaber, der har væsentlige forretningsmæssige aktiviteter i Danmark, hvorved der oppebæres betydelige skattepligtige indtægter.

Misbrug af overenskomster

Retmæssig ejer-begrebet skal forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Ifølge Østre Landsret finder reglen kun anvendelse, når en aktionær i et tredjeland, der ikke har en overenskomst med kildelandet, har oprettet et selskab i et land, hvormed kildelandet har en overenskomst, med henblik på at opnå en nedsættelse af kildelandets udbyttebeskatning, jf. SKM2012.121.ØLR. Skatteministeriet og Skatterådet har anlagt samme fortolkning, jf. ovennævnte proceserklæring samt SKM2014.13.SR.

I nærværende sag foreligger der ikke misbrug af overenskomster.

Dette følger for det første af, at B A/S og C A/S blev stiftet af M-koncernen i x-år henholdsvis x-år. Selskaberne blev således ikke etableret af A Ltd. med henblik på at opnå fordele af danske overenskomster. Tværtimod ligger der forretningsmæssige motiver til grund for deres oprindelige etablering og senere opretholdelse.

For det andet var F GmbH allerede indirekte ejet af C A/S (gennem E GmbH), før A Ltd. erhvervede aktierne i B A/S, dvs. at A Ltd. ikke overdrog ejerskabet af E GmbH (og således det indirekte ejerskabet af F GmbH) til C A/S for at opnå en overenskomstmæssig fordel.

Udbytte udloddet fra Danmark til x-land beskattes normalt med en lavere kildeskattesats end udbytte udloddet fra x-land til x-land Dette har imidlertid ikke betydning i nærværende sag, da de danske selskaber allerede ejede de tyske selskaber før A Ltd. købte M-koncernen, hvilket vil sige at strukturen ikke er etableret for at A Ltd. kunne opnå en bedre position rent kildeskattemæssigt.

C A/S ejer E GmbH og indirekte F GmbH på grund af historiske forhold. I den sammenhæng skal det bemærkes, at de tyske skattemyndigheder betragter C A/S som retmæssig ejer af udbyttet fra E GmbH, jf. § 50D i den tyske selskabsskattelov, hvis formål er at forhindre gennemstrømningsselskaber. Dette er bekræftet af de tyske skattemyndigheder ved:

  • Attest af den 2. september 2010 (for perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2013) og

  • Attest af den 30. august 2013 (for perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2016)

For det tredje er de krav, der er oplistet i SKM2014.13.SR alle opfyldt i relation til både de Historiske og de Fremtidige Udbytte udlodninger fra B A/S til A Ltd.

Som nævnt ovenfor så foreligger der i henhold til SKM2014.13.SR som udgangspunkt ikke misbrug, hvis udbytterne umiddelbart strømmer videre til et selskab i et DBO-land eller et EU-land, såfremt den retmæssige ejer har modtaget et beløb, der

  • beløbsmæssigt identisk med det beløb, der i første led er strømmet videre,

  • har samme karakter som det fra Danmark udbetalte beløb, dvs., at beløbet ikke må have ændret karakter, således at det i domicillandet ikke undergives en beskatning efter samme regelsæt, som det ville være blevet, hvis beløbet var udbetalt direkte fra Danmark til den pågældende retmæssige ejer,

  • der skal være modtaget og beskattet i samme indkomstperiode, og på samme måde, som hvis det var blevet udbetalt direkte fra Danmark til den bagvedliggende retmæssige ejer.

For så vidt angår de Historiske og Fremtidige Udbytte udlodninger fra B A/S til A Ltd., så er og vil de ovenfornævnte betingelser alle være opfyldt. De Historiske og Fremtidige Udbytte udlodninger er alle beløbsmæssige identiske med de beløb der i første led er udloddet og udlodningerne ændrer ikke karakter og de er alle og vil alle blive beskattet i samme indkomstperiode og på samme måde, som hvis de var blevet udloddet direkte fra Danmark, da der både i relation til de Historiske og Fremtidige Udbytte udlodninger er tale om direkte udlodninger fra Danmark til x-land.

Endelig er udlodningerne resultatet af den retssag, der verserede på det tidspunkt for A Ltd.'s køb af M-koncernen. Udlodningerne er således alene en konsekvens af, at det på købstidspunktet ikke var muligt at estimere værdien af retssagen.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der ikke foreligger overenskomstmisbrug, da de danske selskaber ikke er etableret eller opretholdt med henblik på at opnå overenskomstfordele. Koncernstrukturen er således udelukkende forretningsmæssigt motiveret.

Rådighed over fordringerne

For så vidt angår udlodningen af P 1 fordringerne har B A/S og C A/S juridisk set fuld råderet over disse fordringer. Imidlertid er fordringerne blevet og vil blive videreudloddet til A Ltd. som led i justeringen af A Ltd.'s købspris for aktierne i B A/S. Herudover passer fordringerne ikke ind i B A/S' interne bankforretning. En videreudlodning betyder ikke i sig selv, at B A/S og C A/S ikke har fuld råderet over fordringerne.

Sammenfatning

Sammenfattende kan det konstateres, at de to danske selskaber (B A/S og C A/S) har væsentlige forretningsmæssige aktiviteter i Danmark, hvorfra der oppebæres betydelige skattepligtige indtægter, at selskaberne ikke er etableret med henblik på at opnå overenskomstfordele, at der ligger reelle forretningsmæssige motiver til grund for deres fortsatte eksistens, og at selskaberne har fuld råderet over P 1 fordringerne. På den baggrund kan det konkluderes, at de danske selskaber har status som retmæssige ejere af P 1 fordringerne, som modtages fra E GmbH, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, 7. pkt. Betingelserne for at anvende gennemstrømningsreglen er derfor ikke opfyldt.

Udlodningen af Historiske Udbytter og Fremtidige Udbytter fra B A/S til A Ltd. udløser ikke begrænset skattepligt for A Ltd. i Danmark.

Spørgers høringssvar:

"SKAT bortser fra C A/S

I sagsfremstillingen omtales alene B A/S. Der foretages ikke en selvstændig prøvelse af, hvorvidt C A/S er retmæssig ejer.

Det må først vurderes, om C A/S er retmæssig ejer af udbytterne fra E Holding GmbH. Hvis C A/S er retmæssig ejer, er der ikke grundlag for at anvende selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., på B A/S, da der er en retmæssig ejer i Danmark. Et dansk selskab, som er retmæssig ejer af udbytte fra udenlandsk datterselskab, kan således videreudlodde samme udbytte til sit danske moderselskab. Udlodder moderselskabet samme udbytte til sit udenlandske moderselskab, kan der ikke bortses fra driftsselskabet som retmæssig ejer. I modsat fald ville udfaldet af § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., afhænge af, om en udlodning fra det danske driftsselskab skete direkte eller indirekte (via det danske moderselskab) til det udenlandske moderselskab.

Sagsfremstillingen vil være mangelfuld, hvis der ikke foretages en konkret, selvstændig retmæssig ejer-prøvelse af C A/S.

I denne forbindelse henviser vi til vores anmodning og bemærkningerne nedenfor. Vi skal endvidere fremhæve, at det skal indgå i prøvelsen, om der er en sammenhæng mellem C A/S' erhvervsaktiviteter og erhvervsaktiviteterne i x-land.

Nærværende sag adskiller sig fra mange andre sager, ved at der er væsentlige erhvervsaktiviteter i C A/S, der relaterer sig til erhvervsaktiviteterne i x-land. Dette skyldes, at C A/S er det hidtidige koncernmoderselskab for de udenlandske datterselskaber.  C A/S blev oprindeligt stiftet i x-år og virksomheden blev i x-år omdannet til aktieselskab. På tidspunktet for A's køb var C A/S moderselskab for selskaber i mere end xx lande verden over, der var etableret i takt med koncernens internationale ekspansion. Selskabet er fortsat moderselskab for en lang række udenlandske datterselskaber, og dets aktiviteter omfatter bl.a. xx. C A/S og datterselskaberne er forretningsmæssigt integreret, idet datterselskaberne sælger og markedsfører produkter, der udvikles og produceres af C A/S. Herudover udfører C A/S som omtalt koncernfunktioner for datterselskaberne. I 2013/14 var selskabets omsætning ca. xx mia. kr., EBIT var ca. xx mio. kr., egenkapitalen ca. xx mia. kr. og antallet af medarbejdere var xx. Medlemmerne af selskabets direktion og flertallet i bestyrelsen er danskere.

Formålet med selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. punktum, har ikke været, at et aktivt moderselskab som C A/S skulle behandles som et gennemstrømningsselskab. Dette fremgår bl.a. af forarbejderne, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.2, og bemærkningerne til § 2, nr. 3, i L 10 2012/13:

"Gennemstrømningsinvesteringer er karakteriseret ved, at det danske holdingselskab ikke har realøkonomisk aktivitet her i landet og normalt ikke ejer andre danske selskaber med sådan aktivitet her i landet".

"I tilfælde, hvor det danske selskab stort set ikke har anden virksomhed end at modtage udbytte direkte eller indirekte fra ét fremmed land og videreudlodde udbyttet til et andet fremmed land, kan det danske selskab ikke anses som retmæssig ejer".

På baggrund af ovenstående skal C A/S anerkendes som retmæssig ejer af udbytter fraE GmbH.

Dispositionsret

Ifølge sagsfremstillingen er B A/S ikke retmæssig ejer af udbyttet fra E GmbH, hvilket bl.a. begrundes med, at selskabet ikke anses for at have dispositionsret over udbyttet.

Det følger af Østre Landsrets dom i SKM2012.121, at et mellemholdingselskab skal anerkendes som retmæssig ejer af et udbyttet, medmindre:

"(...) ejeren udøver en kontrol med selskabet, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner."

Nærværende sag omhandler operationelle selskaber, idet B A/S og C A/S begge udøver en væsentlig erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, hvilket sker under dansk ledelse. På baggrund heraf kan A ikke siges at udøve en kontrol og styring med selskaberne, der afviger fra den, der gælder i en hvilken som helst anden international koncern. De danske selskaber skal derfor anerkendes som retmæssige ejere af udbytterne fra E Holding GmbH.

Denne retsopfattelse er netop kommet til udtryk i lovforarbejderne, hvorefter ét ud af tre kriterier ved prøvelsen efter videreudlodningsreglen er, om det danske selskab har anden virksomhed og realøkonomisk aktivitet her i landet end at modtage og videreudlodde udbytte.

Omgåelse af andre landes lovgivning

Ifølge sagsfremstillingen skal videreudlodningsreglen imødegå anvendelsen af danske selskaber til at omgå andre landes beskatning. Vi skal hertil bemærke, at der i nærværende sag ikke sker omgåelse af andre landes beskatning. Som bekendt har de tyske skattemyndigheder konkret anerkendt, at C A/S konkret er retmæssig ejer af udbytterne fra E Holding GmbH. Når videreudlodningsreglen har til formål at værne en fremmed stats skattebase, og når denne skattebase ifølge det pågældende lands egen skattemyndigheder ikke eroderes, må dette forhold naturligvis tillægges betydning for sagens afgørelse.

SKM2012.121 og SKM2014.13

Ifølge sagsfremstillingen har 3. og 4. punkt i SEL § 2, stk. 1, litra c, et andet formål og anvendelsesområde end 7. og 8. punktum. Vi er enige i, at reglerne har et andet formål, idet 3. og 4. punktum skal værne den danske skattebase, mens 7. og 8. punktum skal værne en fremmed stats skattebase. Anvendelsesområdet for reglerne er imidlertid præcist det samme, idet genstanden for begge regelsæt er udlodning af udbytte fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber. Det operationelle kriterium for de to regelsæt er endvidere identisk i form af retmæssig ejer-begrebet. Lovforarbejderne levner ingen tvivl om, at indholdet af retmæssig ejer-begrebet i 7. punktum nøje svarer til det tilsvarende begreb i artikel 10 i OECD's modeloverenskomst, der anvendes ved vurderingen efter 3. og 4. punktum, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 3, i L 10 2012/13 ("Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD-modellen").

Hvorvidt Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor den ultimative ejer er hjemmehørende, har ikke nødvendigvis nogen betydning, idet det afgørende også efter 3. og 4. punktum er, om der konkret opnås en utilsigtet overenskomstfordel.

På baggrund af ovenstående er SKM2014.13 og proceserklæringen i SKM2012.121 relevante for nærværende sag.

Misbrug

Ifølge sagsfremstillingen skal der bl.a. foreligge "skatteunddragelse" - f.eks. i form af undgåelse af kildeskat på udbytter - for at en skatteyder kan afskæres fra en overenskomstfordel under henvisning til retmæssig ejer-begrebet, jf. side 30-31. På baggrund af OECD's kommentarer og SKM2012.121 skal vi bemærke, at det kræves et egentlig "misbrug" af en overenskomst, for at retmæssig ejer-begrebet finder anvendelse. Et hovedformål med overenskomster er således netop at give skatteyderne skattefordele f.eks. i form af en fritagelse for kildeskatter. På baggrund heraf må der sondres skarpt mellem tilsigtede skattefordele ved et almindeligt brug af en overenskomst og utilsigtede skattefordele ved et misbrug af en overenskomst.

Ifølge sagsfremstillingen skal det ved vurderingen efter SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum, lægges vægt på:

"(...) om det danske selskab er etableret af selskabet i det andet fremmed land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmed land ikke ville kunne opnå selv".

Vi er enige i denne beskrivelse af gældende ret. In casu opnår A ikke overoverenskomstfordele, idet kildeskatten efter x-lands overenskomster med både Danmark og Tyskland er xx %. Hertil kommer, at de danske selskaber ifølge de tyske skattemyndigheder skal anerkendes som retmæssige ejere.   Endvidere er de danske selskaber ikke etableret med henblik på at opnå overenskomstfordele. På baggrund heraf foreligger der ikke misbrug af overenskomster i nærværende sag, hvorfor videreudlodningsreglen ikke finder anvendelse.

Ifølge sagsfremstillingen er B A/S og C A/S ikke til formålet etablerede selskaber. Dette tillægges imidlertid ingen betydning i sagsfremstillingen. Vi er enige i, at et allerede eksisterende selskab på samme måde som et nyetableret selskab efter omstændighederne kan anvendes til opnåelse af utilsigtede overenskomstfordele. Dette vil imidlertid betinge, at ejerandele i det udbyttebetalende selskab overdrages til det allerede eksisterende danske selskab med henblik på at opnå overenskomstfordele, eller at det udbytteudloddende selskab stiftes som et datterselskab af det allerede eksisterende danske selskab. I overensstemmelse hermed defineres en gennemstrømningsinvestering i lovforarbejderne som følger, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.2, i L 10 2012/13:

"Det er altså investeringer fra et selskab i et fremmed land i et dansk holdingselskab, der videreinvestere midlerne i et andet fremmed land".

Det springende punkt i nærværende sag er imidlertid: 1) at ejerandelene i det tyske selskab har været ejet af de danske selskaber før A købte B A/S, 2) at der ved placeringen af ejerskabet til det tyske selskab under de danske selskaber ikke var tilsigtet, eller blev opnået, overenskomstfordele, og 3) at A ikke blev tilbudt andre muligheder af de tidligere ejere end at købe B A/S. I nærværende sag har A således ikke foretaget en investering og videreinvestering gennem et dansk selskab. På baggrund heraf foreligger der intet misbrug af overenskomster, hvorfor videreudlodningsreglen ikke finder anvendelse.

Ifølge sagsfremstillingen foreligger der overenskomstmisbrug i nærværende sag, hvilket nærmere begrundes som følger:

"(...) det danske selskab blot anvendes til at videreføre den skattefri udbetaling til den kontrollerende person".

Ifølge sagsfremstillingen ses der desuden ikke at være en forretningsmæssig begrundelse for opretholdelsen af B A/S. Denne påstand er udokumenteret og har formodningen imod sig. Faktum er, at selskabet udøver en betydelig erhvervsmæssig aktivitet. Herudover opnår koncernen ikke en skattefordel ved at opretholde B A/S, idet de udenlandske datterselskaber er direkte ejet af C A/S. For koncernen findes der ingen forretningsmæssig begrundelse for at ændre strukturen.

Hvis retsopfattelsen i sagsfremstillingen lægges til grund, består overenskomstmisbruget i, at A overhovedet har købt B A/S, og at koncernen undlader at foretager en transaktion, der ændrer den eksisterende koncernstruktur, der udelukkende er forretningsmæssigt begrundet. Hverken købet eller denne undladelse kan på nogen måde betegnes som et overenskomstmisbrug eller skatteunddragelse i øvrigt, idet den nuværende struktur utvivlsomt er forretningsmæssigt begrundet, og der ikke findes en forretningsmæssig begrundelse for at ændre strukturen. I overensstemmelse hermed findes der ingen eksempler i OECD's kommentarer til artikel 10, eller i OECD's rapport om gennemstrømningsselskaber fra 1996, hvorefter et salg af et koncernmoderselskab bevirker, at selskabet pludselig ikke længere er retmæssig ejer af udbytter fra dets hidtidige datterselskaber".

Spørgsmål 2 og 4

Kan det bekræftes, at D B.V. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningerne af Historiske udbytter og Fremtidige udbytter fra B A/S til D B.V.?

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.

Som nævnt ovenfor skal et udbytte til et udenlandsk selskab som udgangspunkt beskattes med 27 %. Et udenlandsk selskab er imidlertid ikke skattepligtigt her i landet af udbytter af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land hvori aktionærerne er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.

Da D B.V. ejer mere end 10 % af aktierne i B A/S, og da B A/S er et dansk indregistreret selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal D B.V.'s aktier i B A/S behandles som datterselskabsaktier. 

Da D B.V. er skattemæssigt hjemmehørende i x-land, og selskabet er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, skal beskatningen af udbyttet frafaldes i henhold til direktivet.

Det skal bemærkes, at der i direktivet ikke findes en bestemmelse om retmæssig ejer. Den danske beskatning af udbyttet skal derfor frafaldes, uanset om D B.V. måtte anses for at være retmæssig ejer eller ej. Dette følger af Landsskatterettens praksis, jf. SKM2012.26 LSR samt SKM2010.268 LSR.

Herudover skal det bemærkes, at D B.V. under alle omstændigheder skulle behandles som retmæssig ejer af udbyttet, hvis der fandtes et sådant krav i direktivet. Dette følger for det første af, at der ikke foreligger overenskomstmisbrug, idet A Ltd. kan modtage udbytter fra B A/S uden dansk beskatning.

Når der ikke foreligger overenskomstmisbrug, kan retmæssig ejer-begrebet ikke bringes i anvendelse, jf. SKM2012.121.Ø. og Skatteministeriets proceserklæring i samme sag samt SKM2014.13.SR. Alle betingelserne oplistet i SKM2014.13.SR har alle været og vil alle være opfyldt når D B.V. videreudlodder de Historiske og Fremtidige Udbytter til A Ltd. Udlodningerne vil beløbsmæssigt være identiske med de beløb der i første led er udloddet og udlodningerne ændrer ikke karakter og de er alle og vil alle blive beskattet i samme indkomstperiode og på samme måde, som hvis de var blevet udloddet direkte fra Danmark til A Ltd.

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., vil der således som udgangspunkt ikke være kildeskat på udbytte fra B A/S til D B.V.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt.

Gennemstrømningsreglen vil som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2 og 2.3 ikke finde anvendelse. Dette gælder særligt i relation til D B.V., idet den danske beskatning skal nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet.

Konklusion

Udlodningen af Historiske Udbytter og Fremtidige Udbytter fra B A/S til D B.V. udløser ikke begrænset skattepligt for D B.V. i Danmark.

Spørgers høringssvar:

"Vores bemærkninger til spørgsmål 1 og 3 gør sig generelt også gældende i relation til spørgsmål 2 og 4.

Misbrug

I sagsfremstillingen henvises der til SKM2014.422.HR. I den pågældende sag blev et skattearrangement tilsidesat af Højesteret, fordi det udelukkende var etableret for at opnå skattefordele i form af kunstige aktietab, der ikke afstedkom nogen økonomisk risiko for koncernen. I nærværende sag er alle transaktioner udelukkende foretaget af forretningsmæssige årsager. Dommen har derfor ingen præjudikatværdi for nærværende sag.

EU's moder-/datterselskabsdirektiv

Ifølge sagsfremstillingen kan Danmark afskære en skatteyder fra fordelene efter direktivet, når den retmæssige ejer er hjemmehørende uden for EU. Som vi har redegjort for i anmodningen, følger det af Landsskatterettens praksis, at der ikke kan indfortolkes et krav om retmæssig ejer i direktivet. Vi bestrider derfor den retsopfattelse, der gives udtryk for i sagsfremstillingen.

Ifølge sagsfremstillingen kan D ikke anses som retmæssig ejer efter direktivet. Så vidt vi kan se, foretages der i sagsfremstillingen ikke en selvstændig prøvelse heraf efter SEL § 2, stk. 1, litra c, 3. punktum. Loven opstiller imidlertid krav om en sådan selvstændig prøvelse, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 8. punktum. Ved denne prøvelse har SKM2014.13 og proceserklæringen i SKM2012.121 utvivlsomt betydning. Som omtalt i vores anmodning er de tre kriterier i SKM2014.13 opfyldt. Hertil kommer, at kildeskattesatsen i x-lands overenskomst med x-land er 0 %. Der opnås derfor ingen direktiv-/overenskomstfordel ved at betale udbytter fra Danmark gennem x-land frem for direkte til x-land. Videreudlodningsreglen finder derfor ikke anvendelse, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c), 8. punktum. Der er følgelig ikke begrænset skattepligt for D, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c), 3. punktum.

Afsluttende bemærkninger

Vi skal afslutningsvis bemærke, at A og D efter vores opfattelse ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af udbytteudlodningerne. Dette skyldes bl.a., at der i nærværende sag ikke foreligger nogen form for misbrug af overenskomster eller direktiver eller skatteunddragelse i øvrigt, at C A/S' og de udenlandske datterselskabers virksomheder er forretningsmæssigt integreret med hinanden, at den i-land skattebase ifølge de i-land skattemyndigheder ikke eroderes og - for særligt så vidt angår D - at der ikke er begrænset skattepligt som følge af moder-/datterselskabsdirektivet. Den i sagsfremstillingen anførte retsopfattelser ligger klart uden for lovens formål og ordlyd.

Efter vores opfattelse er det uden videre muligt efter en konkret vurdering at adskille sager, som nærværende, hvor der ikke foreligger overenskomstmisbrug eller skatteunddragelse, fra sager, hvor dette er tilfældet, idet et udenlandsk selskab er overdraget til, eller etableret af, et dansk selskab med det formål at opnå utilsigtede overenskomstfordele. En afgørelse i overensstemmelse med det ansøgte vil derfor ikke have nogen præjudikatværdi for sager, hvor der foreligger misbrug.

Hvis sagen afgøres i overensstemmelse med sagsfremstillingen, kan det have betydelig økonomisk skadevirkning for Danmark, da det må forudses, at en række store danske virksomheder bliver nødt til at ændre koncernstrukturer, der er forretningsmæssigt begrundede, og i den forbindelse afstå udenlandske datterselskaber og evt. udflytte interne koncernfunktioner som servicerer datterselskaberne, uanset at der ikke sker nogen erodering af den danske skattebase, eller som i nærværende sag, fremmede staters skattebaser."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 og 3

Det ønskes bekræftet, at A Ltd. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningerne af Historiske udbytter og Fremtidige udbytter fra B A/S til A Ltd.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU."

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

"Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk.2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

(...)"

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og x-land

Teksten er udeladt.

Forarbejder

L 10 af 3. oktober 2012 om omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber og ledelsens sæde

Almindelige bemærkninger, afsnit 2.2. Gennemstrømningsselskaber:

"En del af udlandets investeringer i Danmark er såkaldte gennemstrømningsinvesteringer. Det er altså investeringer fra et selskab i et fremmed land i et dansk holdingselskab, der videreinvesterer midlerne i et andet fremmed land. Gennemstrømningsinvesteringer er karakteriseret ved, at det danske holdingselskab ikke har realøkonomisk aktivitet her i landet og normalt ikke ejer andre danske selskaber med sådan aktivitet her i landet. I så fald kan investeringen gennem Danmark være begrundet med det formål at spare i skat i det land, hvor der investeres i, fordi Danmark har en gunstig dobbeltbeskatningsoverenskomst med dette land, og gunstige danske skatteregler tillader benyttelsen af Danmark som gennemstrømningsland.

Skatteplanlægningen forudsætter, at det land, hvor det investerende selskab er hjemmehørende, er medlem af EU eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det er altså ikke selskaber i skattely-lande, der udnytter Danmark som gennemstrømningsland i disse tilfælde.

Det danske gennemstrømningsselskab modtager altså udbytte, som er optjent af et selskab i ét fremmed land (investeringslandet), og videreudlodder udbyttet til et andet selskab i et andet fremmed land (investorlandet).

Det kan f.eks. være fordelagtigt, hvis investorlandet har den politik, at dets dobbeltbeskatningsoverenskomster skal give landet ret til at opkræve 15 pct. kildeskat af udbyttebetalinger fra selskaber i dette land til udenlandske selskaber. Hvis investorlandet har fået gennemført denne politik i dets dobbeltbeskatningsoverenskomst med investeringslandet, betyder det, at hvis et selskab fra investorlandet investerer direkte i et selskab i investeringslandet, har investeringslandet også ret til at beskatte udbytte, som et selskab i dette land udlodder til et selskab i investorlandet, dog så skatten højst må udgøre 15 pct. af udbyttet.

Investorselskabet kan i stedet foretage investeringen gennem et dansk gennemstrømningsselskab med det formål, at udbyttet fra investeringslandet i stedet bliver omfattet af dette lands dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Hvis denne overenskomsts artikel om udbytte er udformet efter OECD-modellen, må investeringslandet højst opkræve en kildeskat på 5 pct. af udbyttebetalinger fra selskaber i dette land til danske selskaber.

(...)

Lovforslaget har til formål at imødegå denne anvendelse af danske selskaber til at omgå andre landes beskatning. Det sker ved at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, så Danmark opkræver den skat af videreudlodningen af udbyttet, som Danmark har ret til at opkræve efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

(...)"

Almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2. Lovforslaget:

"Den foreslåede ændring medfører, at fritagelsen fra begrænset skattepligt af udbytter fra et dansk selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ikke gælder i tilfælde, hvor beskatningen skal nedsættes efter en dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, såfremt det udloddede udbytte hidrører fra udbytte, som det danske udbytteudloddende selskab selv har modtaget fra et udenlandsk selskab under omstændigheder, hvor det danske selskab ikke er retmæssig ejer af udbyttet.

I så fald skal udbyttet beskattes som udgangspunkt med 27 pct., som dog nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor det selskab, der modtager udbyttet, er hjemmehørende, under forudsætning af at dette selskab er retmæssig ejer af udbyttet.

Det er SKAT, som skal afgøre, om det danske selskab er retmæssig ejer eller ej af det udbytte, som det har modtaget fra et selskab i et fremmed land, og som det videreudlodder til et selskab i et andet fremmed land. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på de faktiske forhold i den enkelte sag, hvor der ses på, om det danske selskab er etableret af selskabet i det andet fremmede land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmede land ikke ville kunne opnå selv, og om selskabet i det andet fremmede land udøver en kontrol over det danske selskab, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner. Der ses således på, om selskabet i det andet fremmede land på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at det danske selskab reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra selskabet i det førstnævnte fremmede land."

Bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 3:

"Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, medfører en begrænsning i visse tilfælde af den nuværende skattefrihed for et udenlandsk moderselskab, som modtager udbytte fra et dansk datterselskab.

Skattefriheden skal ikke gælde, hvis det danske datterselskab udlodder udbytte til et selskab i ét fremmed land, og der er tale om videreudlodning af udbytte, som det danske selskab selv har modtaget fra et selskab i et andet fremmed land, og det danske selskab ikke kan anses som retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Tilsvarende skal gælde, hvor det udloddende danske selskab har modtaget udbyttet fra udlandet gennem et eller flere andre danske selskaber.

Betingelsen om retmæssig ejer fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udbytteartikel, hvis denne er udformet i overensstemmelse med artikel 10 i OECD's model til sådanne aftaler. Betingelsen er dog ikke udtrykkeligt nævnt i ældre dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet betingelsen først blev indsat i OECD-modellen i 1977. Ældre dobbeltbeskatningsoverenskomster fortolkes dog i overensstemmelse med den nyeste OECD-model.

Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD-modellen. Betingelsen medfører, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande ikke forpligter det ene land til at nedsætte dets beskatning af udbytter, som et selskab i dette land udlodder til et selskab i det andet land, hvis selskabet i det andet land blot fungerer som en gennemstrømningsenhed (conduit) for en anden person eller et andet selskab, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Et gennemstrømningsselskab kan ikke anses som retmæssig ejer, hvis det - skønt det er den formelle ejer - reelt har meget snævre beføjelser, som - i relation til den pågældende indkomst - gør det til en administrator, der handler på vegne af andre parter.

I tilfælde, hvor det danske selskab stort set ikke har anden virksomhed end at modtage udbytte direkte eller indirekte fra ét fremmed land og videreudlodde udbyttet til et andet fremmed land, kan det danske selskab ikke anses som retmæssig ejer.

Lovændringen medfører, at det udenlandske selskab, som modtager udbytter fra det danske selskab, i så fald skal være begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, og det danske selskab skal opkræve udbytteskat af udbyttet.

Udbytteskatten er som udgangspunkt 27 pct., men skatten nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor det selskab, der modtager udbytte fra det danske selskab, er hjemmehørende, under forudsætning af at det modtagende selskab er retmæssig ejer af udbyttet.

Den foreslåede begrænsning gælder ikke i tilfælde, hvor videreudlodningen af udbytte er omfattet af EU's moder/datterselskabsdirektiv."

Bilag 4 til L 10 2012/13, side 13 og 41

"(...) Det er ikke meningen, at et dansk selskab, som har indkomst ved andre aktiviteter, kan fungere som gennemstrømningsselskab for udbytte, som ikke vedrører disse aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der skal opkræves dansk kildeskat af udbytte, som et dansk selskab udlodder til dets moderselskab i et fremmed land, hvis udbyttet er videreudlodning af udbytte fra det danske selskabs datterselskab i et andet fremmed land, og det danske selskab ikke kan anses som retmæssig ejer af udbyttet fra datterselskabet.

(...)

Hvis der er tale om, at udbytte passerer Danmark uden reel tilknytning til eller styring her fra landet, skal den foreslåede bestemmelse anvendes. Det gælder også i tilfælde, hvor et dansk selskab har modtaget udbytte direkte fra f.eks. et

land, som ikke selv opkræver kildeskat på udgående udbytte. (...)"

Kommentarer til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst 2010

"Stk. 2

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at tydeliggøre betydningen af ordene “betalt.....til en person, der er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten umiddelbart blev betalt til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst. Udtrykket retmæssig ejer er ikke anvendt i en snæver teknisk betydning, men skal ses i sammenhængen og i lyset af overenskomstens hensigt og formål, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.

12.1 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som handler i sin egenskab af agent eller mellemmand, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten indrømmer lempelse eller skattefritagelse alene på grundlag af den umiddelbare indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den umiddelbare indkomstmodtager er i denne situation en person, der er hjemmehørende i den anden stat, men ingen dobbeltbeskatning opstår som følge heraf, da indkomstmodtageren ikke anses for ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvori han er hjemmehørende. Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller mellemmand, blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies", at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som, i relation til den pågældende indkomst, gør det til en “nullitet" eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.2 Med forbehold af artiklens andre betingelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en agent eller en mellemmand, hjemmehørende i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. (Modelteksten blev ændret i 1995 for at tydeliggøre dette punkt, som er i overensstemmelse med alle medlemsstaternes opfattelse). Stater, der ønsker at udtrykke dette tydeligere, kan frit gøre det under bilaterale forhandlinger."

Praksis

SKM2012.121.ØLR

Ved en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev det mellemliggende Luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste Luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital.

Landsretten fandt, at en tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsatte, at udbetalingen var ført videre eller i hvert fald med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne forudsætning var ikke opfyldt i denne sag.

Landsretten lagde vægt på, at det udbetalte udbytte fra det danske selskab til det Luxembourgske selskab ikke var ført videre, men det var tværtimod tilbageført som et lån til det danske selskab. Efter de foreliggende oplysninger var der heller ikke truffet bestemmelse om senere videreførelse af det tilbageførte udbytte til de bagvedliggende investorer.

Derfor fandt Landsretten, at det Luxembourgske selskab var retmæssig ejer af det modtagne udbytte.

SKM2012.100.SKAT

Skatteministeriet kommenterede Østre Landsrets dom SKM2012.121.ØLR, der omhandlede den første sag om retmæssig ejer (beneficial owner), der blev behandlet ved de danske domstole.

Skatteministeriet ankede ikke dommen, idet der var tale om en klar dom, der i væsentligt grad var baseret på et særligt konkret faktisk forhold. Ifølge Landsretten var det en forudsætning for at nægte overenskomstfordele, "at udbyttet er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre" til de bagvedliggende ejere. I denne sag returnerede det udbetalte udbytte til det udloddende danske selskab som et lån.

SKM2012.409.LSR

En udenlandsk kapitalfond hjemmehørende på Jersey opkøbte et dansk aktieselskab via et til formålet etableret dansk holdingselskab. Holdingselskabets opkøb blev finansieret gennem lån fra kapitalfonden til en rente på 9 % p.a. til selskabet. 10 måneder efter opkøbet overdrog kapitalfonden fordringen mod holdingselskabet til et nystiftet selskab i Luxembourg. Ved aftale 2 måneder senere overtog det Luxembourgske selskab kapitalfondens ejerandel i selskabet. Det Luxembourgske selskabs erhvervelse af ejerandelen i selskabet blev berigtiget ved etablering af et gældsforhold til kapitalfonden. Lånets hovedstol svarede til hovedstolen på gældsforholdet mellem holdingselskabet og det Luxembourgske selskab, men med en rente på 9,875 % p.a.

Landsskatteretten fandt, at der ville være begrænset skattepligt af overførte renter fra det danske selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Herved havde Landsskatteretten henset til den faktisk tilrettelagte konstruktion mellem de interesseforbundne parter, hvorefter det Luxembourgske selskab overførte de fra selskabet modtagne renteindtægter til kapitalfonden, hvorfra de videreoverdrages til investorerne i fonden.

Med det Luxembourgske selskabs overtagelse af kapitalfondens fordring på selskabet, og selskabets samtidige erhvervelse af aktierne i selskabet via lån fra kapitalfonden af næsten samme størrelse og vilkår som fordringen på selskabet, ville det Luxembourgske selskabs beskatning af rentebetalinger fra det danske selskab blive neutraliseret af selskabets rentebetalinger til kapitalfonden, hvorfor der ikke ville være skattepligtig nettoindkomst af de samlede transaktioner til beskatning i selskabet. Selskabet anses derfor som gennemstrømningsselskab uden reelle beføjelser til/muligheder for at træffe afgørelse om dispositioner af de modtagne overførsler. Det Luxembourgske selskab kunne ikke anvende overenskomstens og/eller direktivets fordele om bortfald af den danske kildeskat.

SKM2012.26.LSR

Landsskatteretten fandt, at det påhvilede det danske selskab at godtgøre, at der efter overenskomsten skulle ske bortfald af dansk kildeskat, idet der inden for en kortere periode var foretaget flere af hinanden afhængige transaktioner mellem interesseforbundne parter, herunder parter hjemmehørende i lande, som var beliggende udenfor EU, og hvormed der ikke var indgået dobbeltbeskatningsaftale.

I sagen var det ubestridt, at selskabets udlodninger til moderselskabet på Cypern efter overførsler hertil blev videreoverført til selskabet på Bermuda.

Herefter var det ikke godtgjort, at det cypriotiske selskab kunne anses for "den retmæssige ejer" af det modtagne udbytte, og dermed var det cypriotiske selskab ikke berettiget til at modtage skattefrie udbytter, jf. overenskomstens artikel 10.

Landsskatteretten bemærkede, at det cypriotiske selskab, som det danske selskab havde udbetalt udbytte til, var lovligt stiftet og indregistreret på Cypern, hvortil det også var skattepligtigt mv. Derfor var selskabet, uanset at selskabet ikke anses for "retmæssig ejer" af udbyttet, efter dansk ret "rette indkomstmodtager" af udbytterne. Hertil fastslog Landsskatteretten, at uanset den eventuelle videreoverførsel af udbyttet, at det var den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsbeskatningsoverenskomst, der skulle anvendes ved vurderingen af eventuel kildeskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Derfor lagde Landsskatteretten vægt på, at det cypriotiske selskab, som ejede alle anparterne i det danske selskab, således var rette indkomstmodtager af udbyttet, som var udloddet fra det danske selskab.

Som følge heraf var udbyttet i medfør af moder- og datterselskabsdirektivets artikel 5 fritaget for kildeskat.

Udbyttet var ikke omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet beskatningen af udbyttet skulle frafaldes efter moder- og datterselskabsdirektivet.

SKM2011.485.LSR

Det danske selskab H1 ApS havde siden januar 2005 været øverste moderselskab i den danske del af den amerikanske H-koncern, hvis ultimative moderselskab var H5 Inc., USA. Indtil ultimo 2004 var H6 ApS det øverste danske moderselskab. Dette selskab var direkte ejet af H4 Ltd., Cayman Islands, som i forbindelse med stiftelsen af H6 ApS og koncerninterne køb af den danske koncern i 1999 havde ydet dette selskab et lån. Ultimo 2004 gennemførtes en omstrukturering i koncernen, hvorved der blev indskudt 2 svenske selskaber H3 AB og H2 AB og et dansk Selskab mellem H4 Ltd. Og H6 ApS.

H4 Ltd. overførte ultimo 2004 anparterne i H6 ApS samt eksisterende lån fra H4 Ltd. til H2 AB og tilskrevne renter blev ligeledes overført. H4 Ltd. afstod ultimo 2004 aktierne i H3 AB og H2 AB mod at få 2 nye gældsbreve på x mio. euro og z mio. euro. H2 AB konverterede gældsbrevet mod H6 ApS inkl. renter til anparter ved udstedelse af anparter. Primo 2005 solgte H2 AB aktierne i H6 ApS til Selskabet for 2 nye gældsbreve på x mio. euro og z mio. euro.

Det fremgik af gældsbrevene på henholdsvis x mio. euro og z mio. euro var identiske for så vidt angik beløb og vilkår (kun parterne var forskellige, tillige med targetselskab).

Via den gennemførte omstrukturering og de i den forbindelse etablerede gældsforhold, der var udtryk for transaktioner mellem interesseforbundne parter, overførte H2 AB ved brug af de svenske regler om koncernbidrag de fra Selskabet modtagne renteindtægter til H3 AB, mens H3 AB førte beløbene videre til H4 Ltd. som renteudgifter. Da der i medfør af de svenske skatteregler ikke kom nogen skattepligtig nettoindkomst til beskatning i Sverige, overførtes de Selskabet påhvilende rentebetalinger således ubeskåret til H4 Ltd. via de svenske selskaber.

H2 AB anses herefter for et gennemstrømningsselskab med så få beføjelser over de modtagne beløb, at dette selskab hverken i medfør af den nordiske DBO eller i relation til rente- og royaltydirektivet kan anses som retmæssig ejer af de fra selskabet modtagne renter.

SKM2011.57.LSR

I forbindelse med at selskabet G1 Ltd., Jersey, erhvervede en dansk koncern, tilkøbte 2 svenske skuffeselskaber og foretog efterfølgende en omstrukturering m.v., blev således etableret 2 gældsbreve på nom x mio. euro. Det ene gældsbrev var udstedt af det øverste danske holdingselskab, H1 ApS til det nederste svenske selskab, G4 AB. Det andet gældsbrev var udstedt af det øverste svenske holdingselskab, G5 AB til G1 Ltd. Gældsbrevene var enslydende for så vidt angår beløb og vilkår.

G4 AB kunne i nærværende sag ikke anses for beneficial owner hverken i relation til DBO'en mellem Danmark og Sverige eller i relation til rente- og royaltydirektivet.

Herved var der lagt vægt på den mellem de interesseforbundne parter faktisk tilrettelagte konstruktion, hvorefter G4 AB overførte de fra H1 ApS modtagne renteindtægter til G5 AB via de svenske regler om koncernbidrag, og fra G5 AB videre som renteudgifter med fradrag til G1 Ltd., med den virkning, at de af H1 ApS påhvilende rentebetalinger tilgik G1 Ltd. via de svenske selskaber.

SKM2014.13.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det cypriotiske selskab ikke vil være begrænset skattepligtigt af fremtidige udbytteudlodninger fra det danske selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra C.

Hertil lagde Skatterådet vægt på, at der var tale om en disposition vedrørende udbytteudlodning, der ikke var transaktionsbestemt, men derimod kendetegnet ved at fremtidige forhold, hvor det ikke for nuværende var muligt at fastlægge, hvem der kunne disponere, og hvem slutmodtageren var.

SKM2011.738.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en udlodning fra A A/S til B AS ikke skulle pålægges dansk kildeskat efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lagde vægt på, at den konkrete udlodning ikke havde karakter af at være gennemstrømningsudlodning, hvor investeringsafkast fra en investering videreudloddes til bagvedliggende investorer, samt at selskabet kunne anses for at have fuld juridisk og økonomisk rådighed og dispositionsret over dets investeringer og afkastet.

SKM2011.441.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbytte udloddet fra D A/S til C var skattefrit i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og dermed fritaget for dansk kildeskat, idet C ikke anses for at være retmæssig ejer af udbyttet.

Skatterådet tillagde det vægt, at udbyttet anses for at ville strømme igennem de to holdingselskaber, C og B, og at holdingselskaberne hverken kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land eller moder- og datterselskabsdirektivet., idet der på forhånd reelt ville være disponeret over udbytteudlodningen, som holdingselskaberne ikke ville have nogen selvstændig økonomisk interesse i at oppebære.

Den Juridiske Vejledning 2014-1, C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

"Delvis fritagelse for udbytteskat 2

Ved Lov nr. 1254 af 18/12-2012 (L 10) er der foretaget en ændring i SEL § 2, stk. 1, litra c og indsat et 7. og 8. pkt. Ændringen har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2013 eller senere.

Ændringen medfører i visse tilfælde en begrænsning af den eksisterende skattefrihed for et udenlandsk (moder)selskab, der modtager udbytte fra et dansk (datter) selskab. Skattefriheden gælder ikke, hvis det danske datterselskab udlodder udbytte til sit moderselskab, der er hjemmehørende i et fremmed land, og der er tale om en videreudlodning af udbytte, som det danske selskab selv har modtaget fra sit (datter)selskab, der er hjemmehørende i et andet fremmed land, og det danske selskab ikke kan anses for den retmæssige ejer af det modtagne udbytte.

Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD´s modeloverenskomst.

Ændringen medfører altså, at det udenlandske moderselskab, som modtager udbytte fra det danske (gennemstrømnings)selskab, er begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, og det danske selskab skal derfor indholde udbytteskat. Udbytteskatten er som nævnt 27 pct., men skatten nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsaftalen med det land, hvor det selskab, der modtager udbytte fra det danske selskab, er hjemmehørende, forudsat at det udbyttemodtagne udenlandske selskab er den retmæssige ejer af udbyttet.

Begrænsningen gælder dog ikke i tilfælde, hvor videreudlodningen af udbytte er omfattet af direktiv 2011/96/EU."

Werlauff, Selskabsskatteretten 2013/14, 15. udgave, side 220-222

"(...)

En LSK, der giver vigtige bidrag til forståelse af begrebet beneficial owner i relation til indeholdelse af dansk kildeskat af renter til et udenlandsk selskab, men dog med fuld præjudikatværdi også for udbytte mv., er TfS 2012.502 LSK, (...), om et dansk selskab, der betalte koncerninterne renter til et selskab i Luxembourg, som var ejet af nogle kapitalfonde. Selskabet ansås "som gennemstrømningsselskab uden reelle beføjelser til/muligheder for at træffe afgørelse om dispositionen af de modtagne overførsler". Kendelsen bemærker - utvivlsom korrekt - efter citat af bemærkningerne til MDBO'en, at "retmæssig ejer"-begrebet ikke uden videre kan antages at være sammenfaldende med dansk skatterets begreb "rette indkomstmodtager". Det må antages, at beneficial owner-begrebet er et betydeligt bredere begreb end rette indkomstmodtager-begrebet, som finder anvendelse, når en anden rent proforma er indsat som modtager af indkomsten.

(...)"

OECD udsendte i 2011 et diskussionsoplæg fra en arbejdsgruppe om forståelse af beneficial owner. Herved forstås, at selskabet har "the full right to use and enjoy the dividend". I erkendelse af, at et selskab kun meget sjældent kan siges at råde fuldstændig suverænt over sine indtægter, blev det lille ord “full" sløjfet i 2012-versionen, der således blot lyder: “the right to use and enjoy the dividend."

Begrundelse

A Ltd. opkøber B A/S den x-dato fra O Holding. På tidspunktet for købet var F GmbH part i en verserende retssag i y-land, og denne retssag blev finansielt set holdt uden for købet. F GmbH skal varetage retssagen i y-land, og et beløb svarende til nettoprovenuet herfra skal betales til O. Beløbet skal betales til O fra A Ltd. som et tillæg til købsprisen.

Den x-dato indgik parterne et forlig, hvorefter F GmbH modtog en kompensation på ca. xx mio., som betales af 7 rater. Når F GmbH modtager en ratebetaling, betaler F GmbH en andel af nettoforligsprovenuet til O på vegne af A Ltd.

Herved opstår der et koncernmellemværende mellem F GmbH og A Ltd., hvorfor A Ltd. udsteder to gældsbreve til F GmbH. De to gældsbreve er i samme forhold som det delte ejerskab til B A/S, hvorefter P 1 fordringens værdi er xx af nettoforligsprovenuet og P 2 fordringens værdi er xx af nettoforligsprovenuet.

Repræsentanten oplyser, at udlodninger i form af overdragelser af koncerninterne mellemværender (P 1 og P 2 fordringerne) gennem de enkelte ejerled er en særlig fremgangsmåde, som A-koncernen anvender i nærværende situation. Herved kan A Ltd. afvikle gælden til O i forbindelse med købet og den efterfølgende betaling af tillæg til købsprisen. De koncerninterne mellemværender ophører ved konfusion, når P 1 og P 2 fordringerne udloddes til A Ltd.

Ved besvarelsen sondres der ikke mellem udlodninger af historiske udbytter og fremtidige udbytter fra B A/S til A Ltd.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber, der har hjemsted i udlandet, som udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Skattepligten omfatter ikke udbytter af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, hvis beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvori moderselskabet er hjemmehørende.

A Ltd. Ejer mindre end 90 pct. af aktierne i B A/S, som er et dansk indregistreret selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvorfor A Ltd.'s aktier i B A/S er datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land, artikel 10, stk. 2, må den skat, der i kildelandet pålægges udbyttet, ikke overstige xx pct., hvis modtageren er et selskab, som har ejet mindst 25 pct. af den stemmeberettigede kapital i det selskab, som udbetaler udbyttet i de sidste 12 måneder umiddelbart før udløbet af den regnskabsperiode, for hvilken udlodningen finder sted.

Idet dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land er indgået i x-år, fremgår betingelsen om retmæssig ejer ikke af artikel 10, da betingelsen først blev indsat i OECD-modellen i 1977. Betingelsen gælder utvivlsomt også i nærværende sag, jf. fortolkningsprincipperne angivet af Østre Landsret i SKM2012.121 og bemærkningerne til L 10 af 3. oktober 2012, hvoraf fremgår, at såfremt udbytteartiklen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er udformet i overensstemmelse med artikel 10 i OECD's modeloverenskomst gælder betingelsen om retmæssig ejer, idet ældre dobbeltbeskatningsoverenskomster fortolkes i overensstemmelse med den nyeste OECD-model.

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt. (gennemstrømningsreglen) fremgår, at når et dansk moderselskab videreudlodder udbytte, som det har modtaget fra et udenlandsk datterselskab, finder 3. pkt. kun anvendelse, hvis moderselskabet var retmæssig ejer af udbyttet, eller hvis den danske beskatning af udbyttet skal frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivet.

A Ltd. er ikke omfattet af moder- og datterselskabsdirektivet, hvorfor det i relation til gennemstrømningsreglen skal undersøges, om B A/S er retmæssig ejer af P 1 fordringerne, der modtages fra dets tyske datterselskab (E GmbH).

Begrebet retmæssig ejer (beneficial owner) er indskrevet i OECD's Modelkonvention og kommentarerne hertil siden revisionen af modelkonventionen i 1977. I kommentarerne til Modelkonventionen er spørgsmålet om forståelsen af retmæssig ejer navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2 til artikel 10, hvori det (med SKATs fremhævninger) er anført:

"12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at tydeliggøre betydningen af ordene “betalt (...) til en person, der er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten umiddelbart blev betalt til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst. Udtrykket retmæssig ejer er ikke anvendt i en snæver teknisk betydning, men skal ses i sammenhængen og i lyset af overenskomstens hensigt og formål, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.

12.1 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som handler i sin egenskab af agent eller mellemmand, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten indrømmer lempelse eller skattefritagelse alene på grundlag af den umiddelbare indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den umiddelbare indkomstmodtager er i denne situation en person, der er hjemmehørende i den anden stat, men ingen dobbeltbeskatning opstår som følge heraf, da indkomstmodtageren ikke anses for ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvori han er hjemmehørende. Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller mellemmand, blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies", at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som, i relation til den pågældende indkomst, gør det til en “nullitet" eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.2 Med forbehold af artiklens andre betingelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en agent eller en mellemmand, hjemmehørende i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. (Modelteksten blev ændret i 1995 for at tydeliggøre dette punkt, som er i overensstemmelse med alle medlemsstaternes opfattelse). Stater, der ønsker at udtrykke dette tydeligere, kan frit gøre det under bilaterale forhandlinger."

Af kommentarerne fremgår det, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke i sig selv afskærer/begrænser kildestatsbeskatning, medmindre "den retmæssige ejer" er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst. Afgørende for fastlæggelsen af "den retmæssige ejer" er efter kommentarerne bl.a., om den formelle udbyttemodtager blot "fungerer som "gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst".

Hvem der er retmæssig ejer er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udlodning. Dette sker med særlig henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Efter SKATs opfattelse afskærer en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kildestatsbeskatning, når de bagvedliggende ejere på forhånd har disponeret over beløbene, eller det i øvrigt må lægges til grund, at selskabet ikke har nogen praktisk mulighed for at disponere på anden måde end fastlagt af ejerne, og når det fremgår, at holdingselskabet i relation til de konkrete transaktioner anvendes for at muliggøre skatteunddragelse - her for at undgå kildeskat på udbytter.

Udbytte udloddet fra Danmark til x-land beskattes med en lavere kildeskattesats end udbytte udloddet fra x-land til x-land.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem x-land og x-land, artikel 10, stk. 3, kan der indeholdes kildeskat på xx pct. på udlodninger fra et selskab i x-land til et selskab i x-land, når selskabet i x-land har ejet, direkte eller indirekte, 25 pct. eller mere af de stemmeberettigede aktier i selskabet i x-land i en periode på 12 måneder eller mere.

A Ltd. kan anvende dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land, hvormed Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land vil frafalde beskatningsretten på udlodninger, således at A Ltd. sparer en skattebetaling på xx pct., såfremt udlodninger sker direkte fra selskabet i x-land til A Ltd.

Af bemærkningerne til L 10 af 3. oktober 2012 og kommentarerne til artikel 10 i OECD's Modelkonvention fremgår, at et gennemstrømningsselskab ikke kan anses for retmæssig ejer, hvis det - skønt det er den formelle ejer - reelt har meget snævre beføjelser, som - i relation til den pågældende indkomst - gør det til en administrator, der handler på vegne af andre parter og dermed ikke har rådighed over det modtagne udbytte.

Af praksis fremgår endvidere, at der statueres gennemstrømning, hvis det modtagne selskab ikke er retmæssig ejer (beneficial owner) og ikke har rådighed over henholdsvis udbytterne eller renterne, jf. SKM2012.409.LSR, SKM2011.485.LSR, SKM2011.57.LSR, SKM2011.738.SR og SKM2011.441.SR.

I nærværende sag kan B A/S i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke anses for retmæssig ejer (beneficial owner) af P 1 fordringerne, idet B A/S ikke har rådighed over udbyttet.  Koncernmellemværendet er mellem A Ltd. og E GmbH og er opstået i forbindelse med A Ltd.'s overtagelse af koncernen fra O.

Af repræsentantens oplysninger fremgår, at udlodninger i form af overdragelser af de koncerninterne mellemværender (P 1 og P 2 fordringerne) gennem de enkelte ejerled anvendes for at afslutte transaktionen med O, og fordringerne ophører ved konfusion, når P 1 og P 2 fordringerne udloddes til A Ltd. Derfor er det af A Ltd. bestemt fra starten, hvorledes udbytterne udloddes op igennem koncernen.

Det fremgår videre af bemærkningerne til L 10 af 3. oktober 2012, at reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt. netop finder anvendelse, når det investerende selskab A Ltd. er hjemmehørende i et land, der er medlem af EU eller med hvem Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Reglerne i 7. og 8. pkt. skal imødegå denne anvendelse af danske selskaber til at omgå andre landes beskatning, hvorfor Danmark skal opkræve den skat af videreudlodningen af udbyttet, som Danmark har ret til at opkræve efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Repræsentantens henvisninger, henholdsvis til Skatteministeriets proceserklæring i SKM2012.121.ØLR og SKM2014.13. SR om retmæssig ejer, er i forhold til reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt., hvor udlodningen sker fra et dansk selskab. Denne sag omhandler situationen, hvor det danske selskab modtager udbytte fra et selskab i et EU eller DBO-land, og hvor det danske selskab er et gennemstrømningsselskab, således at udbyttet strømmer videre til et selskab i et land med hvem Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt.

Reglerne i 3. og 4. pkt. har et andet formål og anvendelsesområde end reglerne i 7. og 8. pkt., hvorfor proceserklæringen i SKM.2012.121.ØLR og SKM2014.13.SR ikke er anvendelige i denne sag.

Reglerne i 3. og 4. pkt. imødegår den situation, hvor et dansk selskab udlodder udbytte til et selskab i et andet land (fx EU-land), inden det strømmer videre til et selskab i et skattelyland. I denne situationer er selskabet i det andet land (fx EU-land) ikke den retmæssige ejer af udbytterne.

Reglerne i 7. og 8. pkt. imødegår den situation, hvor det danske selskab er et gennemstrømningsselskab således, at udbytte fra et land (x-land) strømmer gennem et selskab i et andet land (Danmark) til moderselskabet beliggende i et land (x-land), med hvem Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale. I denne situation er selskabet i Danmark ikke den retmæssige ejer af udbytterne.

Herved opnår A-koncernen, at betalingerne fra F GmbH til O bliver udloddet som udbytte op gennem koncernen og dermed omfattet af den dansk-x-land dobbeltbeskatningsaftale og dermed en skattebesparelse på xx pct. af udbytterne.

Hertil bemærker SKAT, at reglerne i 3. og 4. pkt. og 7. og 8. pkt. er ens for så vidt angår vurderingen af, om et selskab er retmæssig ejer af udbyttet, idet der lægges vægt på, om selskabet (skattelyland/x-land) på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at selskabet (fx EU-land/Danmark) reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra det første udloddende selskab (Danmark/x-land).

Af SKM2012.121.ØLR fremgår, at det er en forudsætning for, at Danmark kan indeholde kildeskat på udbytter, der betales til EU- eller DBO-lande, at der foreligger en misbrugssituation. Som nævnt ovenfor omhandler SKM2012.121.ØLR reglerne i 3. og 4. pkt. Her foreligger misbruget, hvis et selskab mellem udbetaleren og den egentligt berettigede som et mellemled, benyttes til at videreføre den skattefri udbetaling til den kontrollerende person i et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I denne sag foreligger misbruget derved, at udbytter udbetalt fra E GmbH strømmer igennem B A/S til den egentligt berettigede og kontrollerende A Ltd. i x-land med dobbeltbeskatningsoverenskomst. 7. og 8. pkt. skal netop regulere denne situation, hvor den kontrollerende person er beliggende i et land, med hvem Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvor det danske selskab blot anvendes til at videreføre den skattefri udbetaling til den kontrollerende person.

Repræsentanten anfører i anmodningen, at der ved vurderingen af retmæssig ejer-begrebet i gennemstrømningsreglen skal foretages en samlet vurdering indeholdende tre kriterier. Repræsentantens kriterier ses ikke fuldstændigt at stemme overens med de kriterier, som lovbemærkningerne lægger vægt på, jf. nedenfor. Dispositionsretten og dermed retmæssig ejer-vurderingen er efter lovbemærkningerne en konkret vurdering.

Af de almindelige bemærkninger til L 10 af 3. oktober 2012, afsnit 3.2.2, fremgår således, at der ved afgørelsen skal lægges vægt på de faktiske forhold i den enkelte sag, idet der skal lægges vægt på, om det danske selskab er etableret af selskabet i det andet fremmed land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmed land ikke ville kunne opnå selv, og om selskabet i det andet fremmede land på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at det danske selskab reelt ikke har nogen adgang til råde over det udbytte, som det modtager fra selskabet i det førstnævnte fremmede land.

B A/S er ikke et til formålet etableret selskab. SKAT mener dog ikke, at en køber af en allerede etableret koncern skal stilles bedre end selskaber, der til lejligheden opretter nye selskaber, idet vurderingen af om gennemstrømning er mulig, skal foretages for hver enkelt transaktion. Fordelen for A Ltd. ved at føre udbyttet igennem et dansk selskab er en skattebesparelse af udlodningerne på xx pct., jf. ovenfor.

Derved anvender A Ltd. de danske selskaber til at omgå andre landes lovgivning (x-land) og sparer derfor at betale en skat på xx pct. af udlodningerne. SKAT bemærker også, at det gælder i tilfælde, hvor et dansk selskab har modtaget udbytte direkte fra x-land, som ikke selv opkræver kildeskat på udgående udbytte, jf. Skatteministerens udtalelse i forbindelse med lovbehandlingen i bilag 4 til L 10 2012/13, side 41.

Endvidere har A Ltd. på forhånd tilrettelagt dispositionerne således, at B A/S reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra E GmbH. Det samme ses at gælde for så vidt angår C A/S, hvorfor dette selskab heller ikke har rådighed og kan anses for at være retmæssig ejer af udbytterne, uanset om det er et driftsselskab. Dvs., at C A/S, som har indkomst ved andre aktiviteter, skal fungere som gennemstrømningsselskab for udbytte, som ikke vedrører disse aktiviteter, jf. Skatteministerens udtalelse i forbindelse med lovbehandlingen i bilag 4 til L 10 2012/13, side 13.

Formålet med de danske regler er at hindre anvendelsen af danske gennemstrømningsselskaber, og dette gælder tilsvarende, hvor det udloddende danske selskab har modtaget udbyttet fra udlandet gennem et eller flere danske selskaber.

SKAT bemærker, at der ikke ses at være en forretningsmæssig begrundelse for opretholdelsen af B A/S, andet end i denne situation og lignende situationer, hvormed udbytte strømmer igennem selskabet til A Ltd.

Derfor anses B A/S skattemæssigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., for et gennemstrømningsselskab.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på den mellem de interesseforbundne parter faktisk tilrettelagte konstruktion, hvormed B A/S fungerer som en ren gennemstrømningsenhed for udlodningerne (P 1 og P 2 fordringerne), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., det vil sige uden rådighed over fordringerne, der på forhånd er bestemt af ejeren ved købet af koncernen, skal viderekanaliseres til ejeren A Ltd. i x-land.

På baggrund af ovenstående er A Ltd. begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og det danske selskab skal indeholde udbytteskat af udbyttet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar:

SKAT bortser fra C A/S

Det fremgår af sagsfremstillingen og begrundelsen, at C A/S hverken er retmæssig ejer af udlodningerne (P 1 og P 2 fordringerne) eller har rådighed herover.

Af bilag 4 til L 10 2012/13, side 13, fremgår, at et driftsselskab ikke skal fungere som et gennemstrømningsselskab for udbytte, som ikke vedrører driftsselskabets aktivitet.

Formålet med reglerne i 7. og 8. pkt. er derfor at hindre, at danske (drifts)selskaber ikke anvendes som gennemstrømningsselskaber, når de hverken er retmæssig ejer af udbyttet eller har rådighed herover.

Dispositionsret

Ligeledes fremgår det af sagsfremstillingen og begrundelsen, at hverken B A/S eller C A/S har rådighed over udlodningerne (P 1 og P 2 fordringerne). Det er på forhånd fastlagt af A Ltd., at reguleringen af købesummen mellem O og A Ltd. og det derved opstået koncernmellemværende mellem F GmbH og A Ltd. skal berigtiges ved udlodninger af P 1 og P 2 fordringerne.

Dette anses ikke for at være en del af den sædvanlige aktivitet hverken i F GmbH, C A/S eller B A/S.

Repræsentantens henvisning til SKM2012.121, hvor et mellemholdingselskab skal anerkendes som retmæssig ejer af et udbytte, medmindre ejerens planlægning og styring på koncernplan ligger ud over det, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, gælder derfor ikke i denne situation.

SKAT bemærker, at retmæssig ejer-vurderingen, herunder dispositionsretten, er en konkret vurdering.

Omgåelse af andre landes lovgivning

Ved at lade udlodningerne strømme gennem de danske selskaber opnår A Ltd. en skattebesparelse på xx pct. af udbyttet.

Udlodningerne er ikke forretningsmæssigt begrundet i de x-lande og danske selskabers driftsmæssige aktivitet, men er alene begrundet af undgåelse af kildeskat på udbytter.

Misbrug

Som nævnt ovenfor, skal en køber af en etableret koncern ikke stilles bedre end selskaber, der opretter nye selskaber, idet vurderingen, af om danske selskaber anvendes som gennemstrømningsselskaber, er en transaktionsbestemt vurdering.

I denne sag kan hverken C A/S eller B A/S anses for retmæssig ejere af udbytterne, som blot strømmer gennem de to danske selskaber, som en berigtigelse af koncerninterne fordringer mellem F GmbH og A Ltd. på foranledning af A Ltd.'s køb af koncernen fra O.

De danske selskaber har faktisk fungeret som gennemstrømningsenheder.

Det er ikke godtgjort, at konstruktionen med udlodningerne (P 1 og P 2 fordringerne) på baggrund af et koncernmellemværende mellem F GmbH og A Ltd., som strømmer gennem de danske selskaber, er forretningsmæssigt begrundet i selskabernes driftsmæssige aktivitet.

Det må derfor lægges til grund, at konstruktionen alene har til formål at undgå kildeskat på udbytter.

Endvidere lægges der afgørende vægt på, at dispositionerne på forhånd har været tilrettelagt således, at de danske selskaber hverken har eller skal have selvstændig rådighed over udbytterne.

Derfor må både C A/S og B A/S anses for gennemstrømningsselskaber, der ikke modtager udbytterne til eget brug, og dermed er selskaberne ikke berettiget til overenskomstmæssige fordele i den dansk-xx dobbeltbeskatningsaftale.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 og 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2 og 4

Det ønskes bekræftet, at D B.V. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningerne af Historiske udbytter og Fremtidige udbytter fra B A/S til D B.V.

Lovgrundlag

Jf. lovgrundlagt til spørgsmål 1 og 3.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og x-land

Teksten er udeladt.

Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet)

Artikel 1, stk. 2

"Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig eller misbrug".

Forarbejder

Jf. Forarbejder til spørgsmål 1 og 3.

Praksis

Jf. Praksis til spørgsmål 1 og 3.

SKM2014.422.HR

Højesteret tilsidesatte et skattearrangement, hvor formålet med arrangementet var at skabe konstruerede tab, der kunne fratrækkes skattemæssigt.

De pågældende to moderselskaber ønskede at få tabsfradrag på aktier efter den dagældende 3 års regel, hvorefter fortjeneste på aktier, der var ejet i mindre end 3 år, var skattepligtige og tab fradragsberettigede. De to moderselskaber lod derfor hver to datterselskaber indgå modsatrettede valutaterminskontrakter med det ene formål at konstruere et tab i det ene af de to selskaber. I det selskab, som led et tab på valutaterminskontrakten, betalte det ene af moderselskaberne banken for tabet og lod senere aktiekapitalen i datterselskabet forhøje ved et kapitalindskud. Herved skabtes et større tab ved, at de to moderselskaber solgte aktierne i de to tabslidende selskaber.

Højesteret tilsidesatte arrangementet. Hertil henviste Højesteret til, at dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab. Ud fra en helhedsvurdering kunne tabet ikke anses for et reelt tab.

Begrundelse

Ved besvarelsen sondres der ikke mellem udlodninger af historiske udbytter og fremtidige udbytter fra B A/S til D B.V.

D B.V. ejer mere end 10 pct. af aktierne i B A/S, som er et dansk indregistreret selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvorfor D B.V.'s aktier i B A/S er datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

D B.V. er hjemmehørende i x-land. A Ltd. er eneaktionær i D B.V. B A/S skal videreudlodde P 2 fordringerne til D B.V., som igen skal videreudlodde P 2 fordringerne til A Ltd.

Når der anvendes et holdingselskab i et andet EU-land, opnår koncernen som udgangspunkt, at der ikke kan indeholdes kildeskat på udbytter fra Danmark på grund af bestemmelser i moder-/datterselskabsdirektivet. Endvidere indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomster bestemmelser herom.

Når SKAT i visse tilfælde mener, at et udbyttemodtagende EU-selskab ikke kan påberåbe sig hverken EU-medlemskab eller en DBO, således at der indtræder begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skyldes det følgende:

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at udbytter fra danske selskaber, der udbetales til udenlandske selskaber, er begrænset skattepligtige her til landet, medmindre en sådan beskatning skal frafaldes efter EUs moder-/datterselskabsdirektiv, direktiv 90/435 EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det er SKATs opfattelse, at hverken direktivet eller den dansk/x-land dobbeltbeskatningsoverenskomst, afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, såfremt selskabet i x-land ikke kan anses for "beneficial owner" af udbyttebeløbet, jf. uddybende redegørelser nedenfor.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor i sig selv en klar udnyttelse af adgangen til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og x-land, jf. den dansk/x-land dobbeltbeskatningsoverenskomst, må fortolkes i lyset af kommentarerne til OECDs modeloverenskomst.

I kommentarerne til Modelkonventionen er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket "beneficial owner" oversat til: "retmæssig ejer" nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2, til artikel 10, hvori det (med SKATs fremhævninger) er anført:

"12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at tydeliggøre betydningen af ordene “betalt (...) til en person, der er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten umiddelbart blev betalt til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst. Udtrykket retmæssig ejer er ikke anvendt i en snæver teknisk betydning, men skal ses i sammenhængen og i lyset af overenskomstens hensigt og formål, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.

12.1 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som handler i sin egenskab af agent eller mellemmand, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten indrømmer lempelse eller skattefritagelse alene på grundlag af den umiddelbare indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den umiddelbare indkomstmodtager er i denne situation en person, der er hjemmehørende i den anden stat, men ingen dobbeltbeskatning opstår som følge heraf, da indkomstmodtageren ikke anses for ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvori han er hjemmehørende. Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller mellemmand, blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies", at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som, i relation til den pågældende indkomst, gør det til en “nullitet" eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.2 Med forbehold af artiklens andre betingelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en agent eller en mellemmand, hjemmehørende i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. (Modelteksten blev ændret i 1995 for at tydeliggøre dette punkt, som er i overensstemmelse med alle medlemsstaternes opfattelse). Stater, der ønsker at udtrykke dette tydeligere, kan frit gøre det under bilaterale forhandlinger."

SKAT finder ikke, at holdingselskabskonstruktioner aldrig skal respekteres, således at et udbyttemodtagende holdingselskab ikke kan påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med kildelandet med henblik på fritagelse for eller begrænsning af kildelandsbeskatning.

Efter SKATs opfattelse afskærer en dobbeltbeskatningsoverenskomst dog ikke kildestatsbeskatning, når de bagvedliggende ejere, på forhånd eller "automatisk" har disponeret over beløbene, eller det i øvrigt må lægges til grund, at holdingselskabet ikke har nogen praktisk mulighed for at disponere på anden måde end fastlagt af ejerne, og når det fremgår, at holdingselskabet i relation til de konkrete transaktioner anvendes for at muliggøre skatteunddragelse - her for at undgå kildeskat på udbytter.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er noget til hinder for at afskære selskaber, som er etableret i en anden medlemsstat fra at påberåbe sig EU-retten - herunder de harmoniserede regler, der følger af bl.a. moder-/datterselskabsdirektivet - når det må lægges til grund, at etableringen af et holdingselskab i en anden medlemsstat "tager sigte på at undgå kildeskat på betalinger til ikke-europæiske foretagender, hvis en sådan konstruktion ikke tjener noget kommercielt formål", jf. Europa-Kommissionens fortolkning af "Rent kunstige arrangementer" offentliggjort i EUT 2008, C 116/13.

Denne fortolkning har efter SKATs opfattelse støtte i retspraksis fra Domstolen, jf. bl.a. Cadbury Schweppes-dommen (sag C-196/04, Cadbury Schweppes, Saml. 2006, s. I-7995) og Halifax-dommen (sag C-255/02, Halifax, Saml. 2006, s. I-1609).

SKAT er derfor af den opfattelse, at EU-retten ikke i videre omfang end de på Modelkonventionen baserede dobbeltbeskatningsoverenskomster kan anses for at afskære Danmark fra at gennemføre en kildestatsbeskatning af renter og udbytter, når de pågældende beløbs beneficial owners er personer hjemmehørende uden for EU.

Ovenfor er gennemgået de faktuelle forhold, der typisk vil skulle undersøges, og den tilhørende juridiske argumentation for, hvordan det i hvert enkelt tilfælde vil skulle bedømmes, om det udbyttemodtagende EU-selskab kan anses for beneficial owner, og dermed om der er pligt til for det danske udbytteudloddende selskab at indeholde kildeskat ved udlodning af udbytte.

Beneficial ownership er således en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Ud fra praksis, jf. SKM2012.121.ØLR, SKM2013.446.SR, SKM2012.592.SR, SKM2012.320.SR og SKM2012.246SR, kan det udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være beneficial owner.

Dog fremgår det af SKM2012.26.LSR, som er afgjort inden den forannævnte dom fra Østre Landsret og de bindende svar fra Skatterådet, at landsskatteretten er af den opfattelse, at det lovligt stiftede og indregistrerede cypriotiske selskab, uanset at selskabet ikke anses for "retmæssig ejer" af udbyttet fra det danske datterselskab, efter dansk ret anses for "rette indkomstmodtager" af udbytterne.

Uanset at udbyttet er videreoverført, mener landsskatteretten, at det er den dansk-hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, der skal anvendes ved vurderingen af evt. kildeskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. I medfør af moder- og datterselskabsdirektivet, direktiv 90/435/EØF, artikel 5, fritages udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, for kildeskat.

Landsskatteretten finder ikke, at der af moder- og datterselskabsdirektivets almindelige bestemmelser kan indlæses et misbrugsforhold, men derimod gives medlemsstaterne efter artikel 1, stk. 2, mulighed for at fravige direktivet i tilfælde af skattemisbrug mv.

Danmark har ikke vedtaget lovbestemmelser med dette sigte, så i tilfælde af misbrug følger dette af almindelige retsgrundsætninger, herunder retspraksis. Hertil henviser landsskatteretten til to Højesteretsdomme, SKM2003.482.HR (Overhold-sagen) og SKM2006.749. HR (Finwill-sagen), hvor Højesteret ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte et i øvrigt lovligt stiftet selskab alene med henvisning til, at stiftelsen er foretaget af skattebesparelseshensyn.

SKAT er ikke enig med landsskatteretten i dette synspunkt, idet det efter dansk ret er den faktiske realitet, der er afgørende, og derfor må det fastslås, hvem der er beneficial owner af udbyttet fra det danske datterselskab. Hertil henvises til SKM2014.422.HR, hvor Højesteret ud fra en realitetsbetragtning tilsidesætter et skattearrangement.

SKAT bemærker for god ordens skyld, at SKM2012.26.LSR er indbragt af Skatteministeriet for domstolene.

Udlodningerne vil beløbsmæssigt være identiske med de beløb, der i første led er udloddet, udlodningerne ændrer ikke karakter, og de er alle, og vil alle blive beskattet i samme indkomstperiode og på samme måde, som hvis de var blevet udloddet direkte fra Danmark til A Ltd.

I nærværende sag er der tale om dispositioner vedrørende udbytteudlodninger (P 2 fordringerne), hvor det er fastlagt på forhånd, at P 2 fordringerne skal viderekanaliseres til ejeren A Ltd. i x-land.

Det er fastslået ovenfor, at koncernmellemværendet er mellem A Ltd. og E GmbH, hvorfor både P 1 og P 2 fordringerne strømmer igennem B A/S og D B.V.

Af bemærkningerne til L 10 af 3. oktober 2012 fremgår, at reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., netop finder anvendelse, når det investerende selskab A Ltd. er hjemmehørende i et land, der er medlem af EU eller med hvem Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Reglerne i 7. og 8. pkt. skal imødegå denne anvendelse af danske selskaber til at omgå andre landes beskatning, hvormed Danmark skal opkræve den skat af videreudlodningen af udbyttet, som Danmark har ret til at opkræve efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Denne sag omhandler situationen, hvor det danske selskab modtager udbytte fra et selskab i et EU eller DBO-land, og hvor det danske selskab er et gennemstrømningsselskab, således at udbyttet strømmer videre til et selskab i et land med hvem Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt.

Hverken B A/S eller D B.V. kan i relation til direktivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten anses for retmæssige ejere af P 2 fordringerne, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt.

Der er ligeledes her lagt vægt på den mellem de interesseforbundne parter faktisk tilrettelagte konstruktion, hvorefter B A/S og D B.V. fungerer som rene gennemstrømningsenheder for udlodningerne (P 1 og P 2 fordringerne), det vil sige uden rådighed over fordringerne, der på forhånd er bestemt af ejerne ved købet af koncernen, skal viderekanaliseres til ejeren A Ltd. i x-land.

Endvidere bemærker SKAT også her, at køber A Ltd. af en allerede etableret koncern ikke skal stilles bedre end selskaber, der til lejligheden opretter nye selskaber, idet vurderingen af om gennemstrømning er mulig, skal foretages for hver enkelt transaktion.

På baggrund af ovenstående er A Ltd. begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og det danske selskab skal indeholde udbytteskat af udbyttet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og x-land.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar:

Misbrug

Der findes ikke i dansk skattelovgivning en lovfæstet generel værnsregel til bekæmpelse af svig og misbrug.

Derimod er der i domstolspraksis udviklet den såkaldte realitetsgrundsætning, hvorefter beskatning skal ske på grundlag af en konkret bedømmelse af, hvad der faktisk er sket. Det betyder bl.a., at tomme og kunstige, skattebetingede dispositioner efter omstændighederne kan tilsidesættes, således at beskatningen i stedet foretages i forhold til den modstående realitet ("substance-over-form").

SKAT bemærker, at SKM2014.422.HR viser, at Højesteret tilsidesætter dispositioner, som har skatteomgåelse til formål.

EU's moder-/datterselskabsdirektiv

Som nævnt ovenfor, er SKAT ikke enig i Landsskatterettens praksis om, at der ikke kan indfortolkes et krav om retmæssig ejer i direktivet, og SKM2012.26.LSR er derfor indbragt for domstolene.

Idet hverken de danske selskaber eller D B.V. er retmæssige ejere af udlodningerne og heller ikke har rådighed herover, er de danske selskaber ikke forpligtet til efter direktivet at frafalde kildeskatten på udbytterne.

Med begrundelsen ovenfor, kan moder-/datterselskabsdirektivets fordele nægtes både på grundlag af misbrugsbestemmelsen i direktivets artikel 1, stk. 2, og på grundlag af den domstolsskabte praksis om det generelle EU-retlige misbrugsbegreb.

Det følger således af moder-/datterselskabsdirektivet artikel 1, stk. 2, at direktivet ikke er til hinder for anvendelsen af "interne bestemmelser og overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug".

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indebærer efter sin klare ordlyd, at Danmark ikke skal frafalde kildeskat, medmindre der efter moder-/datterselskabsdirektivet (og/eller den dansk-x-land dobbeltbeskatningsoverenskomst) består en pligt hertil. I det omfang EU-retten ikke er til hinder for indeholdelse af kildeskat, skal der således ske indeholdelse af udbytteskat.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor i sig selv en klar udnyttelse af adgangen til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug.

Når der i direktivets artikel 1, stk. 2, står "overenskomster", må det nødvendigvis være en henvisning til de af medlemsstaterne indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Anvendelsen af begrebet "retmæssig ejer" i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, herunder den imellem Danmark og x-land indgåede, tjener netop til bekæmpelse af svig og misbrug, som omhandlet i moder-/datterselskabsdirektivet artikel 1, stk. 2.

Moder-/datterselskabsdirektivet artikel 1, stk. 2, indebærer derfor, at direktivet kan fraviges i et tilfælde som det foreliggende, hvor den dansk-x-land dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 10, netop udgør en overenskomstmæssig fastsat bestemmelse, der med forbeholdet om retmæssig ejer er et værn mod koncerners placering af udbytte for at undgå eller omgå kildebeskatning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 og 4 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder ikke SKATs indstilling og begrundelse.

Skatterådet ændrer SKATs indstillinger således, at spørgsmålene 1-4 besvares med "Ja".

Skatterådet finder ikke, at de omhandlede transaktioner medfører, at A Ltd. er begrænset skattepligtig til Danmark og dermed omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt.

Det afgørende for om der er begrænset skattepligt er efter en konkret vurdering, om udbytterne fra udlandet strømmer gennem de danske selskaber, og hvis dette er tilfældet, om der i den forbindelse foreligger misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

For så vidt angår gennemstrømning, finder Skatterådet, at der er tale om, at udbytterne strømmer gennem de danske selskaber, uden at de danske selskaber har reel rådighed/beføjelser herover.

Skatterådet finder derimod ikke, at der i den konkrete sag er tale om misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster i relation til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., selvom kildeskatten på udbytte bortfalder, når udbytterne ikke udloddes direkte fra x-land til x-land, men via Danmark.

Skatterådet lægger her vægt på, at koncernstrukturen har eksisteret længe og at det ved A Ltd.'s køb af koncernen fra O (M-koncernen) i x-år alene er moderselskabet, der blev skiftet ud med den nye køber. Dermed er de danske selskaber ikke etableret med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skatterådet lægger også vægt på, at C A/S siden etableringen i x-år har haft betydelig realøkonomisk aktivitet i Danmark, hvormed A Ltd.'s køb af koncernen ikke blot er en såkaldt gennemstrømningsinvestering.

Skatterådet bemærker også, at udlodningerne er resultatet af en retssag, der verserede på tidspunktet for A Ltd.'s køb af den tidligere M-koncern, da det ikke var muligt på købstidspunktet at estimere værdien af retssagen. Herved kan A Ltd. afvikle den gæld, der opstod som følge af selskabets forpligtelse til at betale et tillæg til købsprisen. Det er oplyst, at de koncerninterne mellemværender ophører ved konfusion, når P 1 og P 2 fordringerne udloddes til A Ltd. Dermed anvendes denne fremgangsmåde alene for at afslutte transaktionen med O.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter