Dato for udgivelse
20 May 2015 11:45
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Jan 2015 11:38
SKM-nummer
SKM2015.339.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Aarhus, BS 12-436/2014
Dokument type
Dom
Emneord
Rådighed, kørselsregnskab, bevisbyrde, kontrolaktion
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt en firmabil, der var ejet af den skattepligtiges udenlandske arbejdsgiver, havde været til rådighed for privat benyttelse i 2009, 2010 og 2011. Det var ubestridt, at den skattepligtige i et enkelt tilfælde i 2011 havde anvendt firmabilen til privat kørsel. Retten fandt, at det under disse omstændigheder påhvilede den skattepligtige at afkræfte en formodning for, at bilen ikke havde været til rådighed for privat benyttelse siden ansættelsesforholdets påbegyndelse i 2009. Den skattepligtige havde ikke fremlagt et konkret bevis, herunder f.eks. et korrekt og løbende ført kørselsregnskab, der kunne afkræfte formodningen, og der var ikke grundlag for at antage, at rådigheden havde været anderledes i 2009 og 2010 end i 2011. Den skattepligtiges oplysninger om, at bilen i en periode kun havde været til rådighed for kørsel i udlandet og om, at den skattepligtiges kørsel var omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, var udokumenterede og udelukkede derudover ikke, at den skattepligtige havde haft bilen til rådighed for anden privat kørsel i eller til og fra udlandet.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4
Ligningsloven § 9 B

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.14.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.14.1.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.4.3.3.3.1


Parter

A
(advokat Trine Svenstrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Matthias Albertsen Brorsen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Segato

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, er skattepligtig af værdien af fri bil for perioden fra 1. maj 2009 til 31. juni 2011, eller om SKATs forhøjelse af A's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 begrundet i værdien af fri bil er uberettiget.

A har principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 nedsættes med følgende beløb:

2009    

48.333 kr.

2010

72.500 kr.

2011

42.228 kr.

Subsidiært har A påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 10. december 2013 kendelse vedrørende spørgsmålet om beskatning af værdien af fri bil i indkomstårene 2009 og 2010. I kendelsen anførtes følgende:

"...

Klagen vedrører beskatning af værdien af fri bil.

Landsskatterettens afgørelse

2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det skattepligtige beløb er opgjort til 48.333 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

2010

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det skattepligtige beløb er opgjort til 72.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Repræsentanten har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere haft lejlighed til at udtale sig for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Den 29. april 2011 blev klageren stoppet i ...1 i forbindelse med en kontrolaktion. Klageren kørte i en Skoda Octavia Combi, reg.nr. ..., der er indregistreret i Polen.

Klageren har siden 1. maj 2008 været ansat ved G1 A/S. Ved et møde med SKAT den 22. juni 2011 oplyste klageren, at han det første år ved G1 A/S var ansat som føl og derfor ikke havde haft fri bil. Ved ansættelsen den 1. maj 2008 blev der lavet en ansættelseskontrakt, som klageren og G1 A/S dog ikke længere var i besiddelse af. Den 1. maj 2009 blev der lavet en ny ansættelseskontrakt. Kontrakten er ikke underskrevet af parterne eller dateret.

Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a.:

"...

...

Pkt. 4.1.

Medarbejderen er ansat på fuld tid p.t. 40 timer pr. uge i Polen

...

Pkt. 6.2

Der stilles bil og mobiltelefon til rådighed. Bil og mobiltelefon må kun anvendes i f.m. udførelse af arbejde for G1.

...

..."

Klageren oplyste endvidere på mødet med SKAT, at han er i Polen 24-27 dage ad gangen, hvorefter han er hjemme i 3-5 dage. Der er ca. 1.300 km til Polen.

Klageren har overfor SKAT erkendt, at han havde kørt privat i den omhandlede bil, men der var nogle unøjagtigheder i rapporten fra 29. april 2011, som han gerne ville have rettet. Klageren forklarede til SKAT, at da han blev stoppet af politiet, havde han ægtefællen og sine børn med i bilen. Ægtefællens bil havde været til eftersyn, og de var på vej for at hente bilen. Han var tidligere blevet stoppet to gange, uden at det havde givet anledning til bemærkninger.

Klageren forklarede videre, at han i 2008 havde haft enkelte udedage og at han havde kørt i egen bil til ...2. Fra den 22. januar 2009, hvor en Suzuki blev afmeldt og til indregistrering af en Fiat 500 den 8. oktober 2009, lånte klageren en bil af en kammerat.

Klageren forklarede, at det var en hård beskatning, når han kun havde haft bilen til rådighed i nogle få dage hver måned.

SKAT oplyste klageren om, at skattereglerne var således, at det enten var fuld beskatning eller ingen beskatning. Klageren blev endvidere oplyst om, at når han var blevet stoppet i bilen under privat kørsel, var det ham, der havde bevisbyrden for, at han eventuelt ikke havde fri bil i en periode.

Direktøren for G1 A/S har i forbindelse med klagebehandlingen fremlagt følgende erklæring til Skatteankenævnet:

"...

Som direktør i G1 A/S erklærer jeg hermed, at selskabets bil, en polsk indregistreret Skoda Octavia Combi reg.nr. ... kun har været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel for selskabets medarbejdere.

I perioden 1. maj 2008 til 1. maj 2009 har bilen fysisk været placeret i Polen og klageren har i denne periode kun haft rådighed over bilen til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med udførelse af arbejde i Polen.

..."

Klageren har den 27. september 2011 underskrevet følgende erklæring:

"...

Jeg erklærer hermed, at selskabets bil i perioden 1. maj 2008 til 1. maj 2009 fysisk har været placeret i Polen på selskabets adresse. Jeg har i denne periode haft fast arbejdssted i Danmark og har derfor kun haft bilen til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med udførelse af arbejde i Polen.

Jeg erklærer endvidere, at bilen efter 1. maj 2009 har været anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med skiftende arbejdspladser i henholdsvis Polen og Danmark, herunder erhvervsmæssig kørsel mellem arbejdspladserne. Dette er i overensstemmelse med de gældende vilkår for selskabets medarbejdere.

..."

Der foreligger ikke en kørselsdagbog i sagen eller en kontrolrapport fra selskabets side.

Der var med klagen til skatteankenævnet, vedrørende indkomståret 2011, medsendt 6 flybilletter. Disse flybilletter vedrører alle perioden fra august 2011 til og med december 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, for indkomstårene 2009 og 2010.

Efter de foreliggende oplysninger kan bilens anvendelse ved kontrolaktion den 29. april 2011 ikke anses for erhvervsmæssig. Det må herefter anses for godtgjort, at bilen har været anvendt privat på det pågældende tidspunkt.

Klageren har siden den 1. maj 2009 fået stillet bil til rådighed i forbindelse med kørsel mellem Polen og Danmark, der i skatteretlig henseende må anses for befordring hjem/arbejde og dermed privat kørsel. Der er ved denne vurdering henset til den foreliggende ansættelseskontrakt, hvoraf fremgår, at klageren er ansat på fuld tid p.t. 40 timer pr. uge i Polen, samt at arbejdet udføres i Polen med reference til direktøren i G1.1 (Polen).

Som følge af ovenstående anses klageren ikke at have løftet bevisbyrden for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af den omhandlede bil fra den 1. maj 2009.

Som sagen i øvrigt foreligger oplyst er det godtgjort, at klageren ikke har haft bil til rådighed i perioden 1. maj 2008 til 1. maj 2009.

Som følge af ovenstående ansættes rådigheden af fri bil til:

Indkomståret 2009 (8 måneder)

48.333 kr.

Indkomståret 2010 (12 måneder)

72.500 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 48.333 kr. og for indkomståret 2010 nedsættes med 72.500 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at klageren har været ansat i selskabet G1 A/S siden 1. maj 2008, hvor han arbejder som projektleder.

Da klageren er ansat i selskabet, og ikke medejer, er han ikke berettiget til at bruge selskabets bil til privat kørsel og han har ikke indflydelse på egen aflønning. I praksis har arbejdsgiveren og medarbejderen mulighed for at indgå en ordning om, at medarbejderen har fri bil til rådighed. Denne ordning er oftest indeholdt som et vilkår i ansættelseskontrakten. Har medarbejderen ifølge ansættelseskontraktens vilkår ikke fri bil til rådighed, har medarbejderen ikke ret til at anvende selskabets biler til privat kørsel. Det fremgår ikke at ansættelseskontrakten, at klageren har rådighed over selskabets firmabil til privat kørsel. Derimod fremgår det af ansættelseskontraktens afsnit 6.2, at der stilles bil og mobiltelefon til rådighed. Bil og mobiltelefon må kun anvendes i forbindelse med udførelse af arbejde for G1 A/S.

Det skal hertil yderligere bemærkes, at ansættelseskontrakten er dateret den 1. maj 2009, hvilket skyldes, at der den 1. maj 2009 blev indgået en ny ansættelseskontrakt i forbindelse med, at klageren skulle udføre arbejdet i Polen i stedet for i Danmark.

Klageren har siden 1. maj 2009 udført størstedelen af arbejdet for G1 A/S i Polen. Selskabets polsk indregistrerede bil har, sammen med selskabets øvrige biler, været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel for selskabets ansatte. Det er således ikke udelukkende klageren, der har haft rådighed over bilen til erhvervsmæssig kørsel. Bilen har været anvendt af selskabets medarbejdere, når medarbejderne har skullet køre ud til kundemøder, til kørsel mellem selskabets afdelinger og lignende erhvervsmæssig kørsel.

Klageren har kun haft rådighed over bilen i de perioder, hvor han har anvendt bilen erhvervsmæssigt i forbindelse med projektmøder mv. i Polen samt lejlighedsvis kørsel til Danmark i forbindelse med afrapportering samt fragt af reservedele. A har anvendt en af selskabets biler til erhvervsmæssig kørsel til projektmøder mv. samt lejlighedsvis kørsel mellem selskabets afdelinger i Polen samt til selskabets afdeling i Danmark. Klageren har således kun lejlighedsvis hver 3. eller 4. weekend anvendt bilen til kørsel mellem selskabets adresse i Polen og selskabets adresse i Danmark i forbindelse med fragt af reservedele samt afrapportering til selskabets ledelse i Danmark. Det er derfor meget begrænset, hvor meget klageren har opholdt sig i Danmark.

Det skal supplerende bemærkes, at klageren i både 2009 og 2010 har været ejer af en Lada 1200, reg.nr. ... og en Mazda 323, reg.nr. ..., som har været anvendt til privat kørsel. Han købte endvidere den 8. oktober 2009 en Fiat 500, reg. nr. ..., som ligeledes har været anvendt til privat kørsel, se hertil R75, hvoraf det fremgår, at klageren er ejer af en Fiat 500. På denne baggrund understreges det, at klageren har været ejer af flere biler til privat brug i både 2009 og 2010 og han har således ikke haft behov for at låne selskabets bil til privat kørsel. Det er derfor ikke sandsynligt, at klageren i 2009 og 2010 havde fuld rådighed over selskabets bil til privat kørsel, når han har været ejer af henholdsvis 2 og 3 biler.

Skatteankenævnets stadfæstelse af en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med beskatning af fri bil, beror på en kontrolaktion foretaget af SKAT den 29. april 2011. SKAT har således foretaget forhøjelsen på baggrund af en formodning om, at selskabets bil blev anvendt til privat kørsel i 2009 og 2010 på baggrund af kontrolaktionen i april 2011. Observation er foretaget i april 2011, hvorefter der ikke er noget grundlag for at konkludere, at bilen har været anvendt til privat kørsel i indkomstårene 2009 og 2010. Skatteankenævnet har således ikke fremlagt et konkret bevis for, at klageren har haft fri bil til rådighed i indkomstårene 2009 og 2010.

Det skal endvidere bemærkes at SKAT fejlagtig skriver i sagsfremstillingen, at der blev foretaget kontrol på ...3. Klageren blev stoppet på ...4 af en motorcykelbetjent, da han kørte og talte i mobiltelefon. I forbindelse hermed bad betjenten ham om at følge med til en plads, hvor de ville tjekke yderligere ting. På denne baggrund fulgte klageren med til ...3. Ifølge klageren var der ikke tale om en indkøbstur, som SKAT anfører i sagsfremstillingen.

Afslutningsvis skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af 10. maj 2011, jour. nr. 10-03184, hvor Landsskatteretten fastslog, at skattemyndigheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at firmabilen var anvendt til privat kørsel. Der var i sagen blandt andet blevet fremlagt en erklæring vedr. anvendelse af selskabets bil.

Endvidere skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af 10. december 2009, SKM2009.806.LSR, hvor Landsskatteretten nedsætter beskatning af fri bil til 0 kr., idet der var tale om lejlighedsvis kørsel mellem privatadresse, selskabets adresse samt skiftende arbejdspladser.

Landsskatteretten har ligeledes ved kendelse af den 25. juni 2012, jour. nr. 11-03766 nedsat beskatning af fri bil til 0 kr. for det omhandlende selskabets hovedaktionær og direktør, idet selskabets bil ikke var observeret på den private adresse i de omhandlende år. Landskatteretten nedsatte forhøjelserne til trods for, at der ikke var fremlagt et kørselsregnskab. Der blev ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at bilen ikke var observeret ved den private adresse samt oplysninger om klagerens private biler. Det skal hertil bemærkes, at der er et skærpet krav til anpartshaver/direktør, idet de har indflydelse på egen aflønning.

I nærværende sag har klageren kun lejlighedsvis anvendt bilen til kørsel mellem selskabets adresse i Polen og selskabets adresse i ...2, Danmark, samt til diverse projektmøder.

Endvidere er der vedlagt en ansættelseskontrakt samt erklæring, som afkræfter formodningen om, at klageren havde rådighed over selskabets bil til privat anvendelse. Der er endvidere fremlagt oplysning om klagerens private biler.

Hverken SKAT eller skatteankenævnet har godtgjort, at A har anvendt selskabets bil til privat kørsel i årene 2009 og 2010. På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at klageren ikke skal beskattes af fri bil i indkomstårene 2009 og 2010.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, sættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.

SKAT har ved kontrolaktion den 29. april 2011 konstateret, at bilen har været anvendt til privat kørsel, hvilket ligeledes er erkendt af klageren. Firmabilen omfattes således af ligningslovens § 16, stk. 4.

Bevisbyrden for at en firmabil, som er stillet til rådighed for den ansatte, ikke anvendes privat påhviler den ansatte (omvendt bevisbyrde). Der er således en formodning for privat anvendelse tilbage til det tidspunkt, hvor firmabilen er stillet til rådighed, det vil sige 1. maj 2009, hvor klageren blev ansat i selskabet, jf. ansættelseskontrakten.

For årene 2009 og 2010 stadfæster Landsskatteretten Skatteankenævnets afgørelse, herunder den talmæssige opgørelse, idet klageren ikke har løftet bevisbyrden for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse for disse år.

..."

Samme dato traf Landsskatteretten med samme begrundelse afgørelse om at anse A for skattepligtig af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i 2011. Det skattepligtige beløb blev opgjort til 42.288 kr.

Det fremgår af sagen, at A's arbejdsgiver den 15. juli 2011 meddelte SKAT, at SKATs afgørelse blev taget til efterretning. Arbejdsgiveren oplyste yderligere, at A ikke ville blive beskattet af fri bil fra den 1. august 2011, idet bilen ikke længere blev brugt til kørsel mellem Polen og Danmark.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han i 2009 blev ansat til at udvikle G1's aktiviteter i Polen. Han skulle sørge for, at produktionsanlæggene var up-to-date og udviklet. Anlæggene skulle køre optimalt, og han skulle holde opsyn med virksomhedens fabrikker i Polen. G1 har i dag 3 store og 2 små fabrikker i Polen, men da han påbegyndte arbejdet i 2009, var der 2 store og 4 små fabrikker. Han førte tilsyn med alle fabrikkerne og udviklede de fabrikker, der kom til. De 3 store fabrikker lå i et trekantsområde med cirka 400 km mellem hver fabrik. På den ene fabrik ligger der nogle mindre satellitfabrikker med en indbyrdes afstand på virka 50 km. Han har under sin ansættelse kørt meget rundt i området. Den ene af de store fabrikker ligger i ...5, ca. 200 km syd for ...6. Den anden store fabrik ligger midt i landet, og den tredje ligger i det sydlige Polen. Han har ført kontrol med alle fabrikkerne.

Ansættelseskontrakten, dokumentsamlingens side 53-56, er den kontrakt, han har haft for sit ansættelsesforhold. Kontrakten blev i sin tid sendt til ham med e-mail. Han har skrevet under på arbejdsgiverens eksemplar på kontoret. Der er således et underskrevet eksemplar af kontrakten. Den omhandlede bil brugte han, når han kørte til Polen. I Polen blev bilen brugt til at køre rundt mellem fabrikkerne og til at køre rundt og hente reservedele. G1 producerer .... Virksomhedens fabrikker ligger ikke inde i byerne, men på steder, hvor de generer mindst muligt. For ham var jobbet et "24/7-job". Han havde ikke tid til fritidsinteresserer. Hans interesse er at udvikle. Når han var i Polen, kørte han ikke privat. Han har måske været inde på en tankstation på vej hjem for at købe en pakke brød, men han har ikke kørt privat. Aftalen med hans arbejdsgiver var, at også andre ansatte kunne køre i bilen, når han var i Polen.

Forevist kørselsregnskabet, dokumentsamlingens side 94, har A forklaret, at han kørte fra Polen til sin bopæl. Han kørte også fra bopælen i ...7 til en given fabrik i Polen. Han indrapporterede kørsel hver måned til sin chef, LP hos G1. Kørslen den 26.-27. februar 2011 var en kørsel hjem til Danmark og tilbage til Polen igen. Produktionen på en af fabrikkerne lå stille, fordi de manglede noget, der skulle hentes i ...2, Danmark. Hans kørsel var at betragte som kurérkørsel. Han kom typisk hjem torsdag nat, hvorefter han skulle afrapportere i ...2 fredag formiddag. Herefter kørte han tilbage til ...7 og kørte søndag formiddag eller eftermiddag retur til Polen. Når han var i Polen, arbejdede han fra kl. 6 til 22, idet der var 2- eller 3-holdsskift på fabrikkerne. Hans hustru har i den omhandlede periode haft bil. Den brugte de, også når han var hjemme i Danmark. Det er korrekt, som anført i Skatteankenævnets sagsfremstilling, at han lånte en bil af en ven i en periode. Den pågældende ven er eksportchauffør og arbejder tæt på hans bopæl i ...7. Vennen var væk 2-4 uger af gangen. De aftalte derfor, at han og hans hustru havde brugsret til bilen, og at de skulle betale for det antal km, de kørte i bilen.

Han husker den dag i 2011, da han blev stoppet. Det var en fredag. Han havde været i ...2 for at aflægge rapport. Da han kom hjem, bad hans hustru ham om at køre hende til et bilværksted, hvor hendes Fiat havde været til serviceeftersyn og var klar til afhentning. På vej derhen blev han stoppet af en politibetjent, fordi han talte i mobiltelefon under kørslen. Betjenten var egentlilg færdig med politiforretningen, men kom så tilbage og bad ham køre med til ...3, hvor der var en anden aktion i gang. Han synes selv, at han var meget samarbejdsvillig. Skattemedarbejderen bad ham om at køre hjem efter ansættelseskontrakt og papirer, hvilket han gjorde. Da han kom tilbage, var skattemedarbejderne blevet enige om, at han havde gjort noget forkert. De tog bilens nummerplader, efter at han havde kørt den tilbage til bopælen. Han har aldrig hverken før eller siden kørt privat i bilen i Danmark. Dette må han ikke, og det ville være fyringsgrund. G1 har efterfølgende måttet betale dansk afgift af bilen, og han var som følge heraf ikke særligt populær.

På ny forevist kørselsregnskabet, dokumentsamlingens side 94-5, har A forklaret, at regnskabet er udarbejdet på baggrund af hans indberetninger. Regnskabet viser den erhvervsmæssige kørsel, som han har haft i bilen. Han sendte kørselsregnskab til G1 hver måned. Han skrev deri dato, klokkeslet for start på turen og for ankomst til fabrikken, afgangssted og ankomststed. Imellem de perioder, der fremgår af regnskabet, havde han kørsel mellem fabrikkerne, men denne kørselindberettede han ikke nogen steder. Han skrev heller ikke kilometerantal ved kørsel mellem fabrikkerne. Den 23. januar 2009 kørte han fra Polen til ...7, og den 26. januar 2009 kørte han retur fra ...7 til Polen. I den mellemliggende periode var han hjemme i ...7. Firmaet havde givet ham lov til at tage bilen med hjem fra ...2 efter afrapportering, så han slap for en ekstra tur, når han skulle retur til Polen. Når bilen var i ...7, holdt den parkeret hos hans forældre, som bor lige ved siden af ham på ...8.

Han har underskrevet erklæringen på dokumentsamlingens side 62. De ture, der fremgår af kørselsregnskabet for 2008, er ikke ture, han har kørt i bilen til og fra Danmark. Oplysningerne om turene viser alene hans udedage. Når han har anført kilometertal, er det for at vise afstanden mellem Polen og Danmark. Disse oplysninger viser derfor ikke noget om kørsel. Han har til sin arbejdsgiver afleveret regnskab over udstationeringsdage. Han blev bedt om at oplyse antal dage i Polen samt afstandene. Den 14. august 2008 kørte han ikke selv, men kørte med en anden. Fra maj 2009 har han selv siddet bag rattet.

Foreholdt dokumentsamlingens side 72, tredjesidste afsnit, linje 5-7, "Ved ophold i Danmark har selskabets bil været placeret på selskabets adresse i ...2, hvilket er i overensstemmelse med de gældende regler for brug af firmabil til erhvervsmæssig anvendelse", har A forklaret, at han havde fået lov til at tage bilen med hjem til sin bopæl, således at han kunne køre ud fra sin adresse i stedet for at skulle hente bilen i ...2. Han ved ikke, hvordan oplysningen om bilens placering er kommet ind i Skatteankenævnets sagsfremstilling. Bilen var i starten placeret i ...2, men senere fik han lov til at have den stående hjemme hos sig, når han var hjemme. Turen den 26.-27. februar 2011 var ikke en planlagt tur. Han kørte til ...2 for at hente noget, kørte hjem for at overnatte og kørte næste dag tilbage til Polen.

LP har forklaret blandt andet, at han er direktør i G1 og har det overordnede ansvar for blandt andet aktiviteterne i Polen. Han var i 2009 til 2011 A's nærmeste leder. A blev ansat i maj 2009 og stoppede i 2012 Virksomheden er i besiddelse af en underskrevet ansættelseskontrakt, som han har medbragt til retsmødet. Han husker ikke, hvad han har sagt til A ud over det, der stod i kontrakten om brug af bilen. Bilen var indregistreret i Polen. A skulle nogle gange rapportere til hovedkontoret i ...2 om jobbet og om status på projekterne. A's arbejdsopgave var at være projektleder i Polen. A skulle opbygge nye produktionssteder forskellige steder i Polen. G1 har i dag 7 produktionsenheder i Polen. I 2009-2012 ekspanderede G1 i Polen. Nogle steder opbyggede de et produktionssted, og nogle steder udvidede de allerede eksisterende produktionsenheder. Det sidste, A byggede op, var det 7. produktionssted. Produktionsstederne ligger spredt ud over landet med 300-400 km imellem. A var fast ansat i Polen, men havde selvfølgelig lov til at tage hjem til familien ind imellem. Der var ikke aftalt faste terminer herfor. A's rapporteringer til hovedkontoret i ...2 skete lidt efter behov. Der var ingen helt fast rutine, men typisk fulgte de op på tingene en gang om måneden. Han fik ingen opgørelser over A's kørsel i bilen eller antallet af dage i Polen. De vidste dog selvfølgelig, om A var i Polen eller i Danmark. Der var ikke nogen decideret afrapportering vedrørende brugen af bilen. Nogle gange var A nødt til at køre til Danmark for at hente reservedele til produktionen i Polen, og han kørte så retur til Polen den følgende dag. Vidnet modtog ikke månedlige opgørelser over, hvor mange kilometer A kørte i bilen. Han skal dog ikke kunne sige, om der ligger nogle indberetninger herom på virksomhedens lønningskontor. Det ville typisk være lønningskontoret, der tog sig af den slags.

Forud for den 29. april 2011 havde vidnet ikke haft nogen indikationer af, at A brugte bilen privat. Brevet i dokumentsamlingen, side 61, er underskrevet af lønningsbogholderiet. Han vil tro, at A var i Danmark mindre end 1 gang om måneden. A havde lov til at køre hjem til G1 i ...2, når han var i Danmark. Hvis A var hjemme i forbindelse med en weekend, kørte han til sin bopæl. Vidnet ved ikke, om denne kørsel skete i bilen, men det ville være naturligt. Når A hentede reservedele i Danmark, kunne det både være i ...2 og andre steder. Der var så tale om en hurtig tur frem og tilbage.

Forevist kørselsregnskab, dokumentsamlingens side 94, hvoraf fremgår, at A den 28. april 2010 kørte fra Polen til ...7 og den 3. maj 2010 fra ...7 til Polen, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om A i denne forbindelse afholdt nogle feriedage. Kørslen har højst sandsynligt været forbundet med en rapportering i ...2. Han tror ikke, at G1 kørte en egentlig kontrol med, om A brugte bilen privat. Firmaet havde ikke noget krav om egentlig kontrol heraf.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, A, har vedrørende indkomstårene 2009 og 2010 gjort gældende, at det ifølge SKATs juridiske vejledning, C.A.5.14.1.5, alene er rådighed over firmabil til privat kørsel, der udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Den erhvervsmæssige kørsel for firmaet i firmaets bil beskattes derimod ikke.

Ifølge ligningslovens § 9b er kørsel mellem hjem og arbejde skattemæssig privat kørsel, hvis ikke der køres til et midlertidigt arbejdssted, og kørslen dermed er erhvervsmæssig.

Ligningslovens § 9b, litra a, bestemmer, at udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der er tale om befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 9b, stk. 3, at har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, da anses befordringen for erhvervsmæssig.

Henset til, at sagsøger har ført tilsyn med 7 forskellige arbejdssteder i Polen samt endvidere har foretaget rapportering på selskabets danske adresse, er det ikke sandsynligt, at der er sket kørsel mellem sagsøgers bopæl og hver enkelt af sagsøgers arbejdssteder i mere end 60 dage, hvorfor befordringen mellem Polen og Danmark, jf. Ligningslovens § 9b, stk. 3, må anses for erhvervsmæssig. Kørslen til og fra Polen har derfor ikke i skatteretlig forstand været privat kørsel.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning C.A.5.14.1.11, at der ved vurderingen af, om en ansat har en firmabil til rådighed for privat brug, bl.a. skal inddrages følgende momenter:

1.  

Den ansattes bopæl i forhold til f.eks. dagligvareforretninger

2.

Hvordan den pågældende klarer sin transport til og fra arbejde

3.

Familiens størrelse

4.

Om familien har egen bil

Der kan normalt ikke stilles krav om, at den ansatte fører en egentlig kørebog, der viser, at der kun køres erhvervsmæssigt i bilen. Sagsøger har under sit ansættelsesforhold i 2009 og 2010 været ejer af flere biler. Sagsøgers familie udgør sagsøger, dennes hustru og deres to børn. Familien er bosat i ...9 uden for ...1. Der er intet, der tyder på, at sagsøger skulle have haft et særligt behov for at anvende firmabilen til privat kørsel.

Af bemærkningerne til L22 af 9. oktober 2008 (lov nr. 1337 af 19. december 2008) om smidiggørelse af 60-dagesreglen fremgår, at:

"...

Hvis den ansatte er fritaget for at føre kørebog, fordi vedkommende har et arbejdsmønster, der gør, at vedkommende må formodes ikke at komme i strid med 60-dagesreglen, vil formodningen (for privat kørsel), være sat ud af kraft, indtil SKAT eventuelt giver pålæg om at føre kørebog.

..."

SKAT har ikke i nærværende sag givet pålæg om, at sagsøger skulle føre kørebog for indkomstårene 2009 eller 2010, og det kan således heller ikke komme sagsøger til skade, at der ikke foreligger et fuldstændigt kørselsregnskab.

Uagtet formodningsreglen har sagsøger imidlertid foretaget en løbende indrapportering af kørsel til selskabet, hvoraf det fremgår, at sagsøger ikke har kørt til samme arbejdssted mere end 60 gange om året.

Vedrørende indkomståret 2011 har sagsøgeren gjort gældende, at han blev stoppet den 29. april 2011 som følge af privat kørsel/afhentning af privat bil på værksted. Han har erkendt forholdet, idet bilen dog ikke i øvrigt er blevet anvendt til privat kørsel. Han har alene kørt privat i bilen den ene gang den 29. april 2011.

Uanset at SKAT finder, at sagsøger har kørt privat i den pågældende firmabil den 29. april 2011, så medfører dette ikke en beskatning ud over det pågældende indkomstår, jf. ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 9.

For indkomståret 2011 har sagsøgers arbejdsgiver givet tilsagn om, at der stilles fri bil til rådighed, jf. bilag F. Erklæringen er indsendt i skatteåret 2011, hvorfor ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 8, og ikke § 16, stk. 4, pkt. 9, finder anvendelse på forholdet, hvorved den skattepligtige værdi af fri bil skal nedsættes med det hele antal måneder, hvor bilen ikke har været til rådighed for sagsøger.

Sagsøger har i den forbindelse oplyst, at han var i Polen i hele februar måned, hvorfor beskatningsgrundlaget som minimum skal nedsættes med denne måned.

Til støtte for den nedlagte påstand har sagsøgeren herefter gjort gældende, at hans kørsel er sket mellem fabrikker i Polen og hans arbejdsplads eller direkte mellem fabrikkerne i Polen og hans hjem i Danmark. Kørsel er sket i forbindelse med fragt af reservedele imellem afdelinger i Polen og afrapportering til selskabets ledelse i Danmark. Han har ikke haft fri bil til rådighed i 2009 og 2010. Han har ikke kørt privat i bilen i 2009 og 2010. Han har ikke arbejdet på nogle af de 8 arbejdssteder i mere end 60 dage om året. Hans i alt 8 arbejdspladser udgør alle midlertidige arbejdssteder. Kørslen mellem hans hjem i Danmark og hans arbejdssteder i Polen er i skatteretlig forstand erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9b, stk. 3. Hans skatteansættelse for 2009 og 2010 skal nedsættes med henholdsvis 48.333 kr. og 72.500 kr. Kørslen mellem arbejde og hjem i 2011 skal behandles efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 8, og ikke ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 9, jf. pkt.1-7. Hans arbejdsgiver har - på SKATs opfodring - indberettet fri bil for 2011, indtil han ændrede transportform fra bil til fly den 31. juli samme år. Han var i Polen igennem hele februar i 2011, og hans beskatningsgrundlag for 2011 skal nedsættes helt eller delvist, herunder med minimum en måned, hvor han på intet tidspunkt havde rådighed over bilen i Danmark.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at A er skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, da firmabilen har stået til rådighed for A's private benyttelse i hele beskatningsperioden. Den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil er ikke påklaget af A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis benyttelse af andres formuegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 skal der ske beskatning af fri bil, hvis en bil stilles til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, eller hvis den skattepligtige benytter en bil, som udelukkende er stillet til rådighed for erhvervsmæssig benyttelse.

Det er selve rådigheden over bilen til privat brug, som beskattes, og ikke værdien af den faktiske private benyttelse. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

A, der ved en kontrolaktion den 29. april 2011 blev standset nær sin bopæl, hvor han kørte i firmabilen sammen med sin ægtefælle og børn, har anerkendt at have anvendt firmabilen til privat kørsel. Betingelserne for beskatning af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 er derfor opfyldt.

Der er herefter formodning for, at firmabilen, der var velegnet til privat benyttelse, har været til rådighed for A's private benyttelse i perioden fra 1. maj 2009, hvor A tiltrådte stillingen ved det polske datterselskab, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg B, sp. 2392 og 2393 og bl.a. SKM2011.514.BR.

Allerede fordi A ikke har fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab for firmabilens benyttelse, er denne formodning ikke afkræftet, jf. bl.a. SKM2009.239.HR, TfS 1999.418 SKM og TfS 1994, 154 SKM. Den som bilag 4 fremlagte efterfølgende udarbejdede opgørelse over A's angivelige erhvervsmæssige kørsel, der ifølge det oplyste er baseret på A's indberetninger til arbejdgiveren, kan ikke afkræfte formodningen for, at firmabilen har været til rådighed for A's private benyttelse. Det gøres derudover gældende, at det i bilag 4 anførte heller ikke i øvrigt understøtter A's standpunkt.

Det bestrides, at formodningen for A's rådighed over bilen til privat benyttelse skal begrænses til det år, hvori kontrolaktionen fandt sted, jf. SKM2013.526.ØLR, SKM2012.150.VLR samt endvidere SKATs juridiske vejledning, C.A.5.14.1.11, "Rådigheden afskåret", 3. afsnit. Der er ikke forhold som indikerer, at A's rådighed over bilen skulle have været indskrænket i 2009 og 2010, eller at rådigheden i disse indkomstår på anden måde skulle have været anderledes end i 2011. Det bemærkes i øvrigt, at der i de nævnte domme endog var tale om biler, som var indregistreret på gule nummerplader, hvorfor det som udgangspunkt var SKAT, der havde bevisbyrden.

Allerede på denne baggrund skal Skatteministeriet frifindes.

Skatteministeriet har derudover gjort gældende, at der heller ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger i sagen, som indikerer, at A ikke skulle have haft rådighed over firmabilen til privat benyttelse.

Det er en absolut, men ikke i sig selv tilstrækkelig betingelse for, at bilen ikke kan anses for at have stået til rådighed for privat benyttelse, at der er indgået en aftale om rådighedsbegrænsning, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.11, "Rådigheden afskåret", 2. og 5. afsnit.

Det udaterede og ikke underskrevne dokument, som angiveligt skulle være en indgået ansættelsesaftale, dokumenterer ikke, at der skulle gælde en sådan rådighedsbegrænsning. A har heller ikke dokumenteret, at arbejdsgiveren har ført kontrol med firmabilens benyttelse, ligesom han ikke har opfyldt Skatteministeriets opfordring til at oplyse, om arbejdsgiveren har ført en sådan kontrol og i givet fald hvordan. Det må lægges til grund, at A's arbejdsgiver ikke har ført kontrol med, at firmabilen alene blev anvendt erhvervsmæssigt, eller at arbejdsgiveren ikke afholdt omkostninger i forbindelse med privat benyttelse.

Dette underbygges af, at arbejdsgiveren tog SKATs afgørelse om at indberette værdi af fri bil fra 1. januar 2011 til efterretning, jf. bilag G og bilag 2, side 3, 4. afsnit, og endvidere af at den i bilag C fremlagte erklæring fra arbejdsgiveren vedrørende bilens fysiske placering i Polen alene omfatter perioden 1. maj 2008 til 1. maj 2009.

Det gøres under alle omstændigheder gældende, at A ved sin private brug af bilen har tilsidesat en eventuel rådighedsbegrænsning.

De af A efterfølgende fremlagte oplysninger og erklæringer mv. om firmabilens kørselsmønster samt påståede erhvervsmæssige benyttelse, herunder oplysningerne i processkrifterne om overholdelse af 60 dages reglen, bestrides som udokumenterede.

A kan ikke afkræfte formodningen for at han har haft firmabilen til rådighed for privat benyttelse ved blot at henvise til, at bilen udelukkende er blevet anvendt erhvervsmæssigt udover på tidspunktet for SKATs kontrolaktion den 29. april 2011 eller ved at henvise til, at der er øvrige private biler i husstanden, jf. bl.a. SKM2009.239.HR og SKM2013.526.ØLR.

Det gøres endvidere gældende, at A's eventuelle overholdelse af 60-dages reglen i tilknytning til ligningslovens § 9 B ikke udelukker, at A har haft bilen til rådighed for anden privat benyttelse end kørsel til og fra arbejde, jf. bl.a. SKM2003.336.HR og bemærkningerne til lov nr. 1337 af 19. december 2008 om smidiggørelse af 60-dages reglen, afsnit 2.1.

A er ikke fremkommet med anbringender til støtte for sin subsidiære påstand om rettens skønsmæssige nedsættelse af den skattepligtige indkomst. Det gøres i øvrigt gældende, at det følger af fast retspraksis, at retten ikke selvstændigt foretager udøvelse af skatteansættelsen, men derimod overlader dette til skattemyndighederne, jf. eksempelvis UfR 1978.660 H og SKM2007.32.HR.

A's udokumenterede anbringende, hvorefter han angiveligt var i Polen hele februar måned 2011, udelukker ikke, at han på dette tidspunkt har haft bilen til rådighed for privat benyttelse til kørsel i eller fra Polen, hvorfor der heller ikke er grundlag for at nedsætte beskatningen i 2011 med værdien af fri bil i en måned.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund som ubestridt, at A den 29. april 2011 anvendte den omhandlede bil til privat kørsel. Bilen omfattes således af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af værdien af fri bil.

Under de foreliggende omstændigheder påhviler det herefter A at afkræfte formodningen for, at bilen har stået til rådighed for ham til privat brug siden ansættelsesforholdets begyndelse den 1. maj 2009.

Formodningen kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig brug. Det er heller ikke tilstrækkeligt at dokumentere, at der er en eller flere private biler i husstanden. Der må derimod fremlægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes eller har været anvendt til privat kørsel, for eksempel et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab. Bilaget i dokumentsamlingens side 94-95, som er udarbejdet efterfølgende og er uden underliggende bilag, og som alene vedrører en begrænset del af kørslen i bilen, kan ikke anses at opfylde kravene til et sådant kørselsregnskab. Heller ikke bestemmelsen i ansættelseskontraktens pkt. 6.2 om, at bilen alene må benyttes erhvervsmæssigt, kan betragtes som dokumentation for, at bilen alene er anvendt til erhvervsmæssig benyttelse. A's arbejdsgiver har således ikke ført kontrol med bilens nærmere anvendelse.

Det kan efter A's forklaring lægges til grund, at bilen, der var en almindelig personbil, stod parkeret i umiddelbar nærhed af hans bopæl i ...7 - og ikke på selskabets adresse i ...2 - når han var i Danmark, og at bilen også blev anvendt til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads.

Sagsøgeren har herefter ikke afkræftet formodningen for, at bilen har været til rådighed for ham til privat anvendelse siden 1. maj 2009. Der er ikke grund til at antage, at A's rådighed over bilen har været anderledes i 2009 og 2010 end i 2011.

A's oplysninger om overholdelse af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 b eller om, at han var i Polen i hele februar 2011, er ikke dokumenteret og udelukker derudover ikke, at han har haft bilen til rådighed til anden privat kørsel i eller til og fra Polen i de omhandlede perioder.

Den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil er ikke påklaget af A.

Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, heller ikke i relation til den subsidiære påstand, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Efter sagens omfang og karakter samt efter sagens værdi, som er oplyst at være 81.532 kr., fastsættes sagsomkostningerne til 20.000 kr., som udgør et passende beløb inklusive moms til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand under sagen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter