Dato for udgivelse
20 May 2015 12:00
Dato for afsagt dom/kendelse
31 Mar 2015 11:10
SKM-nummer
SKM2015.340.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Lyngby, BS 159-47/2014
Dokument type
Dom
Emneord
Overkurs, interesseforbundne
Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderens aktieindkomst for indkomståret 2008 med rette var blevet forhøjet med kr. 205.125,-. Skatteministeriet gjorde gældende, at et lån på i alt kr. 410.250,- oprindeligt var ydet fra et interessentskab, hvori skatteyderen var den ene af to interessenter, og at lånetilgodehavendet i december 2008 var blevet overdraget til et anpartsselskab, hvis ejerforhold var identiske med interessentskabets. Skatteministeriet gjorde endvidere gældende, at da debitorselskabet var gået konkurs i 2006, og da lånetilgodehavendet blev overdraget til kurs 100, var der tale om en overkurs på kr. 410.250,-, som måtte anses for maskeret udlodning til anpartshaverne med 50 % til hver.

Byretten gav Skatteministeriet fuldt ud medhold. Landsskatteretten var nået til samme resultat.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A
Ligningsloven § 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.B.3.5.4.6


Parter

A
(advokat Henrik Juel Halberg)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Rune Bo Schønsted)

Afsagt af byretsdommer

Seerup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der oprindelig er anlagt den 7. juni 2013, vedrører en anfægtelse af Landsskatterettens kendelse af 8. marts 2013, hvorved Landsskatteretten har stadfæstet Skatteankenævnets afgørelse af 16. april 2012, der stadfæstede en forhøjelse af As aktieindkomst i indkomståret 2008 med 205.125 kr. Parternes uenighed i den foreliggende prøvelsessag angår alene spørgsmålet om, hvorvidt nogle fordringer på i alt 410.250 kr. har tilhørt det interessentskab, som A var medejer af, eller om fordringerne stedse har tilhørt et anpartsselskab, som A var medejer af.

As påstand er As aktieindkomst i indkomståret 2008 nedsættes med 205.125 kr. til kr. 0 kr.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 8. marts 2013 afsagt følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører maskeret udlodning fra selskab til hovedanpartshaveren.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har ansat klagerens andel af maskeret udlodning (50 %) fra H1 ApS til 205.125 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren er interessent i H2 I/S, hvilket interessentskab købte og solgte brugte biler. Der var 2 interessenter i interessentskabet, men ingen ansatte. Bogføringen i interessentskabet indeholdt en mellemregningskonto med H1 ApS. H1 ApS var ejet ligeligt af klageren og den anden interessent i H2 I/S. Klagerens revisor har oplyst, at mellemregningen er opstået som følge af, at interessentskabet betalte H1 ApS' regninger. Mellemregningen blev efter det oplyste forrentet med 8 %.

Nordea Bank A/S har oplyst, at der den 21. januar 2004 og den 18. januar 2005 på H1 ApS' konto nr. [...92] er hævet henholdsvis 150.000 kr. og 90.000 kr. Nordea Bank A/S har oplyst, at der den 30. december 2004 er overført 170.250 kr. fra H1 ApS' konto nr. [...92] til G1 ApS.

G1 ApS var ejet af H2 I/S, G2 ApS og en anden anpartshaver. H2 I/S og G2 ApS ejede hver 25 % af anparterne i G1 ApS.

Det fremgår af H1 ApS' kontospecifikationer, at der den 22. januar 2004 blev ydet et lån til G1 ApS på 150.000 kr., at der den 30. december 2004 blev overført 170.250 kr. til G1 ApS, og at der den 18. januar 2005 blev ydet et lån til G1 ApS på 90.000 kr.

Klageren har over for Landsskatteretten fremlagt specifikationer til mellemregninger for indkomstårene 2004 - 2010. Det fremgår af konto 5655 og 6410, som er H1 ApS' og H2 I/S' mellemregningskonti, at der henholdsvis den 22. januar 2004, den 30. december 2004 og den 18. januar 2005 blev udlånt henholdsvis 150.000 kr., 170.250 kr. og 90.000 kr. til G1 ApS. Udlånene har nedbragt H1 ApS' gæld til H2 I/S på mellemregningskontoen. Tabet på fordringen hos G1 ApS blev den 31. december 2007 bogført til 410.250 kr. H1 ApS' tilgodehavende på mellemregningskontoen er nedbragt hermed, hvorefter der er opstået en gæld på 88.928 kr.

G1 ApS blev opløst som følge af konkurs den 6. september 2006.

Den 27. december 2006 blev der mellem H2 I/S og G2 ApS indgået en aftale om udligning af likviditetstab og eventuel retssag i anledning af afviklingen af G1 ApS. Det fremgår af aftalens pkt. 1, at parterne er enige om, at det følger af anpartshaveroverenskomsten for selskabet, at parterne og tredjemand var forpligtede til at bidrage til likviditeten for selskabet i forhold til ejerandele, hvilket er 25 % til H2 I/S, 25 % til G2 ApS og 50 % til tredjemand. Parterne er i henhold til aftalens pkt. 2 endvidere enige om, at H2 I/S har tilført likviditet til G1 ApS ud over, hvad H2 I/S var forpligtet til, og at de øvrige parter derfor er forpligtede til at betale et beløb til H2 I/S, således at den aftalte fordeling af likviditetstilførslen er overholdt.

Den 28. september 2007 blev der indgået et frivilligt forlig mellem G2 ApS og H2 I/S vedrørende saldoen på mellemregningen med G1 ApS på 200.432 kr. Det fremgik af forliget, at G2 ApS erkendte at skylde H2 I/S 200.432 kr., og at det omhandlede beløb blev forrentet med 11,25 %. SKAT har oplyst, at den foretagne betaling ikke er foretaget.

Det fremgår af årsrapporten 2008 for H2 I/S, at interessentskabet havde en mellemregning med H1 ApS på 88.928 kr. og med G1 ApS (G2 ApS) på 200.000 kr.

Det fremgår af kontospecifikationer hos H2 I/S fra indkomståret 2008 under mellemregning med G2 ApS, at der den 31. december 2008 fra H2 I/S er overført et udlån til G1 ApS på 410.250 kr. til H1 ApS, således at H1 ApS herefter er debitor over for H2 I/S.

H1 ApS blev tvangsopløst den 11. november 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs afgørelse er stadfæstet, hvorefter klagerens aktieindkomst er forhøjet med 205.125 kr., hvilket beløb er anset som maskeret udlodning fra H1 ApS.

Der er ingen lånedokumenter mellem G1 ApS og H1 ApS, allerede af hvilken grund fordringen ikke kan tilhøre H1 ApS.

Ud fra kontospecifikationerne, aftalen om udligning af likviditetstab og det frivillige forlig mellem G2 ApS som debitor og H2 I/S som kreditor, at H1 ApS i indkomstårene 2004 og 2005 ikke havde G1 ApS som debitor, men derimod en mellemregning med interessenterne i H2 I/S. Lånene til G1 ApS er på det grundlag anset for ydet personligt af interessenterne ved bogføring af de udlånte beløb på interessenternes mellemregningskonto i indkomstårene 2004 og 2005.

Overdragelsen af fordringen på G1 ApS fra interessenterne til H1 ApS er på det grundlag anset for at være sket til overkurs, som er svarende til forskellen mellem kurs 100 og kurs 0.

Klageren skal beskattes af maskeret udbytte svarende til overkursen ved overdragelsen, da der var tale om en usædvanlig disposition. Klagerens andel har udgjort 50 % af 410.250 kr. eller 205.125 kr., jf. ligningslovens § 2, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, og Ligningsvejledningen 2008, afsnit S.F.2.

SKATs udtalelse

Det er indstillet, at udlodningsbeskatning i form af aktieindkomst på 205.125 kr. skal fastholdes. Klageren har anført, at mellemværenderne med H2 I/S og G1 ApS ikke er vist som 2 mellemregninger i regnskaberne. Dette er alene korrekt for så vidt angår H1 ApS' årsrapport, hvorimod skatteregnskabet for H2 I/S korrekt indeholdt 2 mellemregningskonti - en til H1 ApS og en til G1 ApS. Det er en andel af sidstnævnte mellemregning på i alt 410.250 kr., som anpartshaverne ved en efterpostering den 31. december 2008 konverterede fra en personlig og nødlidende fordring hos G1 ApS til en fordring hos H1 ApS, som blev modregnet anpartshavernes gæld til H1 ApS.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst i indkomståret 2008 skal nedsættes med 205.125 kr. til 0.

Til støtte for påstanden er gjort gældende, at det ikke var unormalt for H1 ApS at foretage udlån til tredjemand både med og uden skriftlige låneaftaler, herunder hvor eneste dokumentation var en checkkopi, og at dette var en del af selskabets normale drift. Lån blev indfriet til kurs pari, og kursgevinster blev medtaget som renteindtægter i selskabet.

Det er teksten på kontospecifikationerne, der skal lægges til grund for vurderingen. Det fremgår heraf tydeligt, at H1 ApS løbende har ydet diverse lån til G1 ApS. Der er fuldstændig overensstemmelse mellem bogføringsdatoerne og de datoer, hvor beløbene er hævet i banken. Det skal ikke komme klageren til skade, at selskabet ikke har anmeldt kravet i konkursboet efter G1 ApS, idet selskabet havde indsigt i G1 ApS' økonomi og derfor formentlig har fundet det nyttesløst at anmelde kravet over for konkursboet. H1 ApS havde også i forvejen store skattemæssige underskud, hvorfor selskabet ikke havde en skattemæssig motivation for at overføre udlånet fra interessentskabet til anpartsselskabet.

Aftalen om udligning af likviditetstab af 27. december 2006 er alene en aftale mellem anpartshaverne i G1 ApS og er udarbejdet i forlængelse af tidligere anpartshaveroverenskomst. H1 ApS' tilgodehavende hos G1 ApS er således ikke omfattet af aftalen.

Det frivillige forlig mellem G2 ApS og H2 I/S af 28. september 2007 blev indgået med udgangspunkt i tidligere aftale om udligning af likviditetstab og omfattede således alene mellemregning mellem G1 ApS og H2 I/S. Opgørelsen er foretaget af parterne selv.

Årsagen til, at der i H1 ApS' regnskab ikke fremgår en særskilt post benævnt mellemregning med G1 ApS, er, at mellemregningerne er medtaget som en samlekonto. En manglende opsplitning skyldes alene en teknikalitet, som kan sammenlignes med en samlekonto i et debitor- og kreditorbogholderi.

For så vidt angår regnskabet i H1 ApS er opgørelse af mellemregningskonto 5855 med H2 I/S vedlagt. Heraf fremgår samlekonto for mellemregning samt underopdeling på G1 ApS og H2 I/S. Der er tillige vedlagt en kopi af den relevante regnskabsside i årsrapporten for indkomståret 2007.

Vedrørende regnskabet i H2 I/S er opgørelse af mellemregningskonto 6410 mellem H2 I/S og H1 ApS vedlagt. Heraf fremgår samlekonto for mellemregning samt underopdeling fordelt på G1 ApS og H1 ApS. Endvidere er vedlagt kopi af den relevante regnskabsside i årsrapporten for indkomståret 2007.

På grundlag af ovennævnte må det klart være godtgjort, at der var tale om fysiske overførsler af penge/lån mellem H1 ApS og G1 ApS, hvilke er foretaget i indkomstårene 2004 - 2005, og ikke salg af en fordring fra H2 I/S til H1 ApS.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

H1 ApS og G1 ApS skal i fravær af en skriftlig låneaftale godtgøre ved objektive kendsgerninger eller sandsynliggøre ved beviser af tilstrækkelig vægt, jf. Højesterets dom af 11. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.611.HR, at der var indgået en låneaftale mellem selskaberne.

Der var ubestridt ikke indgået en skriftlig låneaftale mellem G1 ApS og H1 ApS.

De over for Landsskatteretten fremlagte kontospecifikationer vedrørende H1 ApS og H2 I/S for bl.a. indkomstårene 2004 og 2005, tidligere fremlagte kontospecifikationer vedrørende H1 ApS samt de omhandlede overførsler og hævninger fra Nordea Bank A/S kan sammenholdt med bl.a. kontospecifikationerne fra H2 I/S for indkomståret 2008 ikke godtgøre eller tilstrækkeligt sandsynliggøre, at der var indgået en låneaftale mellem H1 ApS og G1 ApS på 410.250 kr.

Den skriftlige erklæring, der er fremlagt over for Landsskatteretten, kan ikke føre til et andet resultat.

Derimod anses de omhandlede 410.250 kr. som et lån, der var ydet af H2 I/S til G1 ApS.

Der er herved lagt særlig vægt på kontospecifikationerne hos H2 I/S fra indkomståret 2008 og på nedbringelsen af H1 ApS' gæld til H2 I/S over mellemregningskontoen, jf. de over for Landsskatteretten fremlagte kontospecifikationer, samt pkt. 2 i aftalen mellem H2 I/S og G2 ApS om udligning af likviditetstab og eventuel retssag i anledning af afviklingen af G1 ApS.

Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med hinanden i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Henset til H2 I/S' kontospecifikationer fra indkomståret 2008 anses H2 I/S' fordring på 410.250 kr. på G1 ApS den 31. december 2008 for overført til H1 ApS, hvilket selskab var ligeligt ejet af klageren og hans medinteressent i H2 I/S, til kurs 100.

Da G1 ApS allerede den 6. september 2006 var gået konkurs, og da klageren har oplyst, at der efter alt at dømme ikke var dividende i selskabet, må kursværdien af den omhandlede fordring på overdragelsestidspunktet være 0, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udlodning fra anparter mv., jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, 1. pkt. Til udlodning henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne mv., med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, 2. pkt.

Udlodning fra anparter i henhold til ligningslovens § 16A skal henregnes til aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1 og 5 (lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006).

Forskellen mellem markedsværdien af det omhandlede lån og den betalte kurs er 410.250 kr., hvilket beløb er maskeret udlodning til interessenterne i H2 I/S, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Klageren, der ejede 50 % af anparterne i H1 ApS, skal herefter have sin aktieindkomst forhøjet med 205.125 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at H1 ApS beskæftigede sig med køb af fast ejendom og udlån til køb af biler. Det var en pendant til H2 I/S. Sidstnævnte købte og solgte biler. H1 ApS gav udlån til finansiering af biler til private og til autohandlere. Det var kollegaen RM, der stod for udlånsforretningen. Der var mange småhandlende, der manglede penge. H1 ApS lånte penge i banken, som de så videreudlånte. Han husker ikke, hvornår denne virksomhed blev indledt. G1 blev startet i 2004. Det blev stiftet af H2 ApS og G2 ApS samt en 3. mand, ved navn TN. H2 I/S solgte primært biler en gros. De fik mulighed for at sælge biler i detailsalg fra en ejendom i ...1. Det kunne de så lave en supplerende forretning på. Der er større avance på detailsalg af biler. Det var H1 ApS, der havde flest penge. Han husker ikke, hvorfor G1 ApS kom til at skylde H1 ApS 1,35 mio. kr. Der var så mange transaktioner frem og tilbage. Det var revisor, der styrede regnskabet og stod for bogføringen. RM drev forretningen. Han selv var "sleeping partner", der afstemte bilag mod bankudtog. Han gav det så videre til revisor, der tog sig af bogføring, konteringer m.v. Han har ikke hørt, at det kunne være et problem at sammenblande mellemregninger. Det var RM, der vidste, hvad pengene på de tre lån skulle bruges til. Det kan have været køb af biler. Det er H1 ApS, der har udlånt pengene. Det var ikke I/S'et. Det var formentlig et udtryk for, hvor der var penge på kontoen. RM har nok lavet et eller andet, men han har ikke set papirerne. Det blev bare lavet på et stykke papir. Gældsbrevet på 1,35 mio. kr. er sikkert oprettet for at samle en del af sådanne mindre poster. Der var ikke renter på almindelige udlån. Det blev vederlagt mod andel i overskud eller et fast beløb. Det fremgik af de små sedler, som RM havde i sin inderlomme. Han har ikke set, om der blev oprettet lånedokumenter vedrørende de tre lån, som sagen angår.

Han ved ikke, hvad de 410.250 kr. skulle bruges til. Det kan have været til at købe biler for at fylde bilpladsen op med. Han selv havde to job ved siden af, og ved derfor ikke så meget inde over det konkrete. Foreholdt specifikation for mellemregningskontoen mellem H2 I/S og G2 ApS har han forklaret, at bemærkningen om "ovf til H1" ikke er noget, som han kan forholde sig til. Det er noget, som revisor har styr på.

IP har forklaret blandt andet, at hans tilknytning til G1 ApS bestod i en ejerandel på 25 % via et selskab ved navn G2 ApS. Han havde et mangeårigt samarbejde med RM og derudover et samarbejde med TN, som han leverede en del biler til. De fik mulighed for at erhverve G1 ApS i en fordelingsnøgle. TN havde halvdelen, og han og RM havde den anden halvdel. Vidnet er bekendt med H2 I/S og H1 ApS. Finansieringsmodellen for G1 ApS var, at de hver især leverede en del af varelageret. Driften skulle hvile i sig selv. De blev afregnet i takt med salget. G1 ApS fik en lille avance. Foreholdt sin erklæring af 9. januar 2013 til Landsskatteretten har vidnet forklaret, at han kan vedstå denne erklæring. Det er korrekt, at H1 ApS indskød lån i G1 ApS i opstartsfasen. Der blev ikke oprettet gældsbreve, og lånene blev aldrig tilbagebetalt. På daværende tidspunkt kom pengene fra RM. Man gik ikke i detaljer om, hvorvidt pengene kom fra H2 I/S eller H1 ApS. Han og RM havde nogle meget lange arbejdsdage sammen. De kendte derfor alt til hinandens forretninger, uden dog at gå i detaljer. Der kom penge fra de konti, hvor der var likviditet. Når måneden eller kvartalet var omme, gjorde de forretningerne op. Der blev lavet en mellemregning, og når året var omme, havde de tjent det samme. I hverdagen vidste vidnet godt, hvor pengene kom fra. Der blev jo udvekslet brevcheks. Pengene kom fra H1 ApS. De kunne lige så godt være kommet fra hans selskab, hvis der havde været penge. Gældsbrevet på 1,35 mio. kr. er oprettet i forbindelse med købet af den faste ejendom til G1 ApS. Lånet dækkede den del af købesummen, der ikke kunne lånes som realkredit. Ejendommen blev købt i 2004. De tre lån til G1 ApS er sikkert blevet dokumenteret ved notat i bunden på en brevcheck. Det var sådan de arbejdede. Er der sket en betaling den 31. december, skyldes det givetvis en inddækning af et overtræk. Det er nok sket på bankens egen foranledning, for hverken han eller Martin havde adgang til at gennemføre bankoverførsler på edb. Vidnet og TN er helt sikkert blevet orienteret af RM om, at det er sket. Der var en god kommunikation. H1 ApS havde faste ejendomme, der blev udlejet hhv. solgt. Selskabet købte og solgte faste ejendomme og lejede dem ud. Da der var store driftskreditter i de to forskellige firmaer, blev det efterhånden sådan, at RM behandlede dem som én kredit. Det kunne derfor sagtens forekomme, at H1 ApS lånte penge ud til bilfinansiering. Der var en løbende låneaktivitet, da RM havde et meget stort netværk, og gerne bistod sine gode bekendte finansielt mod en passende sikkerhed og et passende vederlag. Foreholdt aftale om udligning af 27. december 2006 og frivilligt forlig af 28. september 2007 har vidnet forklaret, at disse aftaler ikke har noget at gøre med de tre lån, der var ydet til G1 ApS.

G1 ApS kuldsejlede, da de tre selskabsdeltagere ikke kunne komme til at samarbejde fornuftigt. De kunne dog godt komme til enighed om, at de skulle afdække tabet i forhold til ejerandel. Da pengene skulle skifte hænder, blev der dog problemer igen. Det frivillige forlig kom i stand, da vidnet og RM var blevet rygende uenige. De skulle dog fortsat dele overskuddet. Dette forlig har således intet med de oprindelige lån til G1 ApS at gøre.

På ny foreholdt sin erklæring af 9. januar 2013 til Landsskatteretten har vidnet forklaret, at lånene skulle tilbagebetales. Der var ikke aftalt rentenota eller noget; men det var normal kutyme, at kortvarige lån blev tilbagebetalt med en lille overkurs. De lånte ikke penge til hinanden gratis. Der kunne være en overkurs på 2.000 - 5.000 kr. De havde været af den overbevisning, at G1 ApS ville kunne opnå egne driftskreditter. Det lykkedes ikke, hvorfor de var nødt til at finansiere selv. Der var ikke tale om renter, men snarere gebyrer.

JN har forklaret blandt andet, at han var revisor for A i omkring 31 år. De kender hinanden godt. Vidnet havde ikke med stiftelsen af G1 ApS at gøre. Da de tre lån blev oprettet, blev der ikke lavet lånedokumenter. Af bogholderiet fremgår, at der skete tre overførsler fra H1 ApS til G1 ApS. Vidnet har været revisor for H2 I/S og H1 ApS. Han var også valgt som revisor i G1 ApS, men han fik aldrig bilag derfra trods rykkere. Han fik løbende bilag fra H2 I/S, hvilke han løbende bogførte. Der blev bogført på samme måde, som man bogfører en kreditorkonto. Når man har mange selskaber, er der ofte mellemregninger. Ofte kører man med særskilt finansbogholderi og særskilt kreditorbogholderi. Langt de fleste små firmaer kører ikke kreditorbogholderi, da det er for dyrt. Specifikation for mellemregningskontoen mellem H2 I/S og G2 ApS har han forklaret, at bemærkningen om "ovf til H1" dækker over en ompostering mellem to mellemregningskonti. Det er fra konto 6410 til konto 5599. Det er en intern postering i H2 I/S. I 2008 har man konstateret, at der var et aktiv på 410.000 kr. i H2 I/S, der aldrig skulle have været der. Derfor bliver det udlignet ved de to posteringer. Selv om der er et konkursbo, er det ikke ensbetydende med, at der er et tab. De har først fået oplysningen om tabet i forbindelse med revisionsforespørgslen til årsregnskabet for 2008. Man foretog først rettelsen i 2008, fordi man først i 2008 eller 2009 blev opmærksom på afslutningen af konkursens i G1 ApS. Foreholdt kontospecifikation vedrørende mellemregning mellem H1 ApS og G1 ApS har vidnet forklaret, at hele posteringen på 90.000 kr. er flyttet fra mellemregningskontoen mellem H1 ApS og G1 ApS til mellemregningskontoen mellem H2 I/S og H1 ApS. Foreholdt kontospecifikation af mellemregning mellem H2 I/S og G1 ApS har vidnet forklaret, at mellemregningskontoen er anvendt som en fælles konto, som man styrede kreditorerne over. De fik aldrig materiale fra G1 ApS. Derfor valgte man denne fremgangsmåde. Man kunne skille de enkelte kreditorer ud, hvis man ville. Til note 12 i H2 I/S' årsregnskab for 2005 har vidnet forklaret, at bemærkningen om usikkerheder omkring mellemværender og tab hentyder til de manglende oplysninger fra G1 ApS. Det angår ikke de tre lån. H1 ApS' aktiviteter bestod blandt andet i pengeudlån. Der var en stribe gældsbreve på normale vilkår, herunder afviklingsprofil. De tre fordringer, denne sag angår, er der aldrig lavet en afviklingsaftale om. Gældsbrevet på de 1,35 mio. kr. indeholder ikke nogen del af de tre lån fra denne sag. Der er også andre lån end de 410.250 kr., der er udbetalt uden oprettelse af gældsbreve. Vi har at gøre med gamle bilhandlere, der kender hinanden, hvor påtegninger på brevchecks var lige så godt som et gældsbrev. Selskaber som H1 ApS skal have revideret deres regnskab. Et I/S kunne man på daværende tidspunkt revidere ved en såkaldt gennemgang, og det var det altovervejende udgangspunkt for I/S'er. Der er intet i sagens bilag, der indikerer, at fordringen på G1 ApS er overført fra H1 til H2. Der er tale om en fælles mellemregning, ligesom der er tale om en bogholderifejl, der blev korrigeret i 2008.

H2 I/S' årsregnskabet for 2004 indeholder aktiv i form af fordringer på G1 ApS på i alt 869.150 kr. Dette beløb indeholder tillige fordringen på 320.250 kr. på G1 ApS. Dette er en del af det omtvistede beløb på i alt 410.250 kr. Til gengæld er er mellemregningen med H1 ApS reduceret med 320.250 kr., hvilket ikke fremgår af årsregnskabet, men som man vil kunne se af et beregningsbilag, der er udarbejdet til brug for retssagen.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand i det væsentlige procederet i overensstemmelse med følgende anbringender, der fremgår af påstandsdokument af 14. oktober 2014:

"...

Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at der er grundlag for at beskatte A med 205.125 kr. i maskeret udlodning fra H1 ApS i indkomståret 2008, jf. ligningslovens § 16A.

Det gøres til støtte herfor gældende, at det alene er H1 ApS i 2004/2005 der ydede G1 ApS et samlet lån på 410.250 kr. Denne fordring er ikke efterfølgende overdraget til andre og der har som følge heraf heller ikke været nogen tilbageoverførsel til H1 ApS i 2008, hvor fordringen måtte anses som tabt.

Det er ikke korrekt som anført af skat at H2 I/S har stillet likviditet til rådighed for H1 APS i relation til lånene.

Det er ej heller korrekt at H1 APS overdrog fordringen på 410.250 til H2 I/S til kurs 100 ligesom det ikke er korrekt at der er sket kreditorskifte.

Bevisbyrden for at fordringen i 2004/2005 blev overført fra H1 ApS til H2 I/S som hævdet af SKAT og Landskatteretten og dermed at der skulle foreligge maskeret udlodning påhviler Skatteministeriet.

..."

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i det væsentlige procederet i overensstemmelse med følgende anbringender, der bl.a. fremgår af påstandsdokument af 14. oktober 2014:

"...

A har gjort gældende, at det er H1 ApS, der har udlånt i alt kr. 410.250,-. Som anført ovenfor, fremgår det imidlertid ikke af selskabets bogføring, at H1 ApS var kreditor i låneforholdet.

Det følger af fast retspraksis, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR, at lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, og at det påhviler skatteyderen at dokumentere dette. A har opfyldt dette skærpede dokumentationskrav.

Der foreligger ubestridt ingen skriftlig låneaftale mellem H1 ApS og G1 ApS, og der er ikke betalt renter af lånene.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor virksomhedernes bogføring, som A som anpartshaver og interessent var ansvarlig for, efter det oplyste ikke er foretaget korrekt, må A føre et sikkert bevis for, at H1 ApS var långiver i forholdet til det ydede lån til G1 ApS, og at der således ikke er tilgået A kr. 205.125,- som maskeret udlodning, jf. UfR 2002.2633 H. Det gøres gældende, at A ikke har ført et sådant sikkert bevis herfor.

I den forbindelse bemærkes det, at der er tale om en overdragelse af en fordring mellem nærtstående parter, idet ejerkredsen for H2 I/S og H1 ApS er sammenfaldende. En sådan overdragelse skærper yderligere kravet til bevis.

A har til støtte for sin påstand om, at H1 ApS var långiver i relation til det ydede lån fremlagt H2 I/S regnskaber for årene for årene 2004 - 2008 ... Oplysningerne i bogføringen og regnskabernes udvisende må som udgangspunkt lægges til grund, jf. SKM2007.445.HR. Af de fremlagte regnskaber for H2 I/S, fremgår det, at H2 I/S havde et tilgodehavende hos G1 ApS på henholdsvis kr. 559.402,-, kr., 1.383.892,-, kr. 950.017,-, kr. 900.017,- og kr. 200.000,-. Af de fremlagte regnskaber for årene 2004 og 2005 ... fremgår det endvidere, at det alene er H2 I/S' aktiver, der er medtaget.

De fremlagte regnskaber for H2 I/S angiver således, at det er H2 l/ S, der har et tilgodehavende hos G1 ApS og ikke H1 ApS. Dette understøttes endvidere af, at det af de fremlagte bilag til selvangivelsen for H1 ApS for årene 2004 - 2008 ... ikke fremgår, at H1 ApS skulle have Humlebæk ApS som debitor. Derimod fremgår det, at selskabet havde en mellemregning med H2 I/S. Oplysningerne i de fremlagte regnskaber dokumenterer således heller ikke, at H1 ApS skulle være långiver i forhold til de ydede lån.

Af noterne vedrørende mellemregninger til H2 I/S' regnskaber for årene 2005 - 2007 ... samt af revisionsprotokollaterne ..., fremgår det ydermere netop, at revisor har udtrykt usikkerhed omkring fordelingen af mellemværende og tab mellem anpartshaverne. Dette forhold indikerer også, at det var H2 I/S, der var kreditor i låneforholdet.

Det fremgår endelig af regnskabet for H2 I/S for 2005 - 2008, ... at ikke har foretaget en fyldestgørende gennemgang af regnskabsmaterialet, som kan medføre, at disse kan udgøre et sikkert bevis i nærværende sag.

A har til støtte for sin påstand om, at lånet blev ydet af H1 ApS til G1 ApS desuden fremlagt en erklæring fra en tidligere anpartshaver i G1 ApS, udarbejdet den 9. januar 2013 ... Skatteministeriet gør heroverfor gældende, at erklæringen er indhentet til brug for denne skattesag, og den har derfor ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H. Erklæringen ... giver således ikke grundlag for at anse H1 ApS som långiver i relation til det ydede lån.

A har således ikke dokumenteret, at der var indgået en låneaftale mellem H1 ApS og G1 ApS på kr. 410.250,-.

På denne baggrund gøres det gældende, at A ikke har ført et sikkert bevis for, at H1 ApS var långiver i forholdet til det ydede lån til G1 ApS. Den af SKAT foretagne udbyttebeskatning er således sket med rette.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Tvisten i sagen er begrænset til alene at angå den bevisvurdering, som Landsskatteretten har foretaget i den indbragte forvaltningsafgørelse.

Der er ikke fremlagt dokumenter, som sandsynliggør eller godtgør, at oplysningerne i H2 I/S bogholderi ikke er udtryk for de reelle økonomiske forhold i interessentskabet. Tværtimod er det ved revisor JNs forklaring bevist, at de i sagen omhandlede fordringer fra 2004 var medtaget som et aktiv på balancen i årsregnskabet for H2 I/S. Det er herefter rettens vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens bevisvurdering, hvorefter de tre fordringer på i alt 410.250 kr. oprindeligt tilhørte H2 I/S. Overførslen af de i 2008 værdiløse fordringer til H1 ApS til kurs 100, er derfor med rette ansat for en skattepligtig transaktion.

Ved fastsættelsen af sagsomkostninger, er det tillagt vægt, at A i forbindelse med sagens afvisning den 12. december 2013 er pålagt at betaler sagsomkostninger med 15.000 kr. Retten finder, at A efter sagens økonomiske værdi og udfald bør betale yderligere sagsomkostninger som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte skatteministeriet med 10.000 kr.

Sagsomkostninger forrentes i medfør af rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter