Dato for udgivelse
08 May 2015 10:53
Dato for afsagt dom/kendelse
31 Oct 2014 10:38
SKM-nummer
SKM2015.307.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, S-0214-14
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, far, søn, familie, erstatning, konfiskation, stråmænd, medvirken
Resumé

T1, der var tidligere straffet for skatte- og momssvig i f.b.m. skrothandel, var tiltalt for moms- og skattesvig af særlig grov karakter. For 2009-11 havde han undladt at selvangive lønindkomst på i alt 1.763.703 kr. og for perioden 01.03.09 - 31.12.11 havde han afgivet urigtige momsangivelser til dels i forening med T2 og T3. T1 havde derved unddraget for 537.359 kr. i moms og 800.663 kr. i skat. T2 og T3 var tiltalt for medvirken til momssvigen.

T1 forklarede at han ikke havde haft noget med selskabet at gøre. Det var hans underskrift på stiftelsesdokumentet, men han har ikke vidst hvad han skrev under på. Han har ikke modtaget regnskaber fra selskabet eller foretaget nogen former for indberetninger. Han havde ikke handlet med skrot i 2009-11.

T2 forklarede at han ikke havde noget med stiftelsen af selskabet at gøre. Han havde arvet en pose med nogle papirer fra selskabet fra en afdød, og da han var på bistandshjælp, ville han gerne have et arbejde og starte virksomhed op med skrothandel.

T3 forklarede at han ikke vidste, hvorfor hans konto skulle benyttes, og at han ikke tænkte nærmere over, at der kunne være noget forkert herved.

Byretten fandt bevist, at T1 var den reelle indehaver af selskabet, og at han drev virksomhed med køb og salg af skrot i selskabet. T1 fandtes skyldig i forsætlig skatte- og momssvig. T1 idømtes en tillægsstraf på 9 måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 1.325.000 kr.

T2 blev dømt for forsætlig medvirken til momssvig ved at lade sig indsætte som direktør og formelt agere som sådan ved blandt andet at udarbejde momsangivelser, stå for oprettelse af en konto til selskabet og foretage hævninger på selskabets konto m.m. T2 idømtes 6 måneders fængsel, heraf 4 måneder betinget samt en tillægsbøde på 525.000 kr.

T3 blev dømt for grov uagtsom medvirken til momssvig for perioden maj 2010 - 31. december 2011 ved at stille sin konto til rådighed og ved straks at foretage kontanthævninger af de beløb, der indgik til selskabet. T3 idømtes en bøde på 175.000 kr.

Endvidere idømtes erstatningspligt.

Landsretten frifandt T3, idet det ikke fandtes bevist, at han ved grov uagtsomhed havde medvirket til momsunddragelsen. Der blev herved blandt andet henset til familierelationen til T1 og T2, karakteren af den ydede bistand samt hans lave alder (17 år). Straffene til T1 og T2 blev nedsat. Der var alene bevis for en momsunddragelse på 172.698 kr. og en skatteunddragelse på 190.000 kr. T1 idømtes tillægsstraf på 60 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 350.000 kr. samt erstatningspligt. T2 idømtes en bøde på 275.000 kr.  De 550.094 kr. ansås for momsangivet. Det var betænkeligt at lægge til grund, at købsbilagene var fiktive og ikke udtryk for reelle handler.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Momsloven § 81
Skattekontrolloven § 16
Straffeloven § 23

Henvisning

-


Vestre Landsret af 31. oktober 2014, 11. afdeling nr. S-0214-14

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Bjarne Damm Johansen)

og

T2
(advokat Jens Christian Christensen)

og

T3
(advokat Gert Gandrup)

Afsagt af landsdommerne 

Henrik Bjørnager Nielsen og Trine Riise (kst.), jf. retsplejeloven § 214, stk. 4, med domsmænd

...............................................................

Byrettens dom af 22. januar 2014, nr. KTN-3248/2013 

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. oktober 2013.

T1, T3 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

T1

momssvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. marts 2009 til den 31. december 2011 til dels i forening med T2 og T3 med forsæt til afgiftsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han som reel indehaver, direktør og daglig leder af selskabet H1 ApS, cvr.nr. ..., undlod at indtægtsføre og bogføre indtægter ved salg af metalskrot til G1 A/S på i alt 3.613.963,65 kr. inkl. moms, hvorved selskabets momstilsvar efter et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 25 % blev angivet for lavt eller skønsmæssigt fastsat for lavt med 537.359,- kr., og statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb i moms. 

T2 

medvirken til momssvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 jf. straffelovens § 23,

ved i perioden fra den 1. marts 2009 til den 31. december 2011 med forsæt til afgiftsunddragelse at have medvirket til afgivelse af urigtige eller vildledende oplys­ninger eller fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte lod sig indsætte som direktør i selskabet H1 ApS, cvr.nr. ..., der reelt ejedes af og blev drevet af T1, og derved medvirkede til, at der ikke blev indtægtsført og bogført indtægter ved H1 ApS´s salg af metalskrot til G1 A/S på i alt 3.613.963,65 kr. inkl. moms, hvorved selskabets momstilsvar efter et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 25 % blev angivet for lavt eller skønsmæssigt fastsat for lavt med 537.359,- kr., og statskassen blev und­draget et tilsvarende beløb i moms.

T3 

medvirken til momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 jf. straffelovens § 23,

ved i perioden fra den 1.marts 2009 til den 31. december 2011 med forsæt til afgiftsunddragelse at have medvirket til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte lod T1, der var reel indehaver, direktør og daglig leder af H1 ApS, cvr.nr. ..., at anvende tiltaltes bankkonti med nr. ...82 og nr. ...35 i F1-bank i forbindelse med H1 ApS´s salg af skrot, hvorved han medvirkede til, at der ikke blev indtægtsført og bogført indtægter ved H1 ApS´s salg af metalskrot til G1 A/S på i alt 3.613.963,65 kr. inkl. moms, hvorved selskabets momstilsvar efter et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 25 % blev angivet for lavt eller skønsmæssigt fastsat for lavt med 537.359,- kr., og statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb i moms.

2.

T1

skattesvig af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse for ind­komstårene 2009, 2010 og 2011 at have undladt til skattemyndighederne at oplyse om lønindkomst fra H1 ApS, cvr.nr. ... som han var reel indehaver, direktør og daglig leder af, idet tiltalte efter at have modtaget meddelelse om skatteansættelserne, undlod inden 4 uger at underrette skattemyndighederne om, at han havde haft indtægter i form af over­skud ved salg af skrot, hvorved skatteansættelserne var for lave i 2009 med 329.114,- kr. i 2010 med 784.109,- kr. og i 2011 med 621.480,- kr. eller i alt 1.734.703,- kr., og hvorved staten er blevet unddraget et samlet beløb på 800.663,- kr. i skat.

Påstande 

Anklagemyndigheden har overfor alle 3 tiltalte nedlagt påstand om fængselsstraf, samt tillægsbøder i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T3 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig. 

Anklageren har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltale T3 sker konfiskation af 103.138,75 kr. i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte T3 har protesteret mod konfiskationspåstanden.

Anklagemyndigheden har på vegne SKAT nedlagt påstand om, at tiltalte

T1 skal betale erstatning med 1.338.022 kr.

Tiltalte T1 har påstået frifindelse over for erstatningskravet.

Anklagemyndigheden har på vegne SKAT nedlagt påstand om, at tiltalte T2 skal betale erstatning med 537.359 kr.

Tiltalte T2 har påstået frifindelse overfor erstat­ningskravet.

Anklagemyndigheden har på vegne SKAT nedlagt påstand om, at tiltalte T3 skal betale erstatning med 537.359 kr.

Tiltalte T3 har påstået frifindelse over for erstatningskravet.

Forklaringer

Tiltalte T1har forklaret vedrørende bilag H-1-2, anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende stiftelse af H1 ApS, at det er ham, der har skrevet under på stiftelsesdokumentet den 6. juni 2008. Tiltalte kan genkende sin underskrift, men han ved ikke, hvad det er, han har skrevet under på. Det er rigtigt nok, at H1 ApS blev stiftet, men tiltalte brugte det ikke til noget, og det var tiltaltes opfattelse, at han var ude af det. Tiltalte har ikke modtaget regnskaber fra selskabet eller foretaget nogen former for indberetninger. Tiltalte kan slet ikke bruge en computer. Han kan huske, at han på et tidspunkt skrev under, fordi T2 skulle overtage selskabet. Tiltalte har aldrig været blandet ind i selskabet. Det var tiltaltes revisor, V.1, der lavede papirerne. Tiltalte kender intet til indskudskapitalen.

Foreholdt bilag H-1-3, referat fra ekstraordinær generalforsamling i H1 ApS den 23. marts 2009, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at det er ham, der har skrevet under. Han kan huske, at han var ude ved en revisor sammen med T2. Det var ikke revisor V.1, men en revisor V.2. T2 er hans eks-svoger. Tiltalte har boet sammen med GT, og T2 er GT´s halvbror. Tiltalte var kun med hos revisor V.2, fordi T2 ingen bil havde. Tiltalte skulle derfor køre T2. Tiltalte fik stukket et papir i hånden og skrev under på det. Tiltalte forstod ikke lige, hvad det var. Tiltalte kørte T2 ud til revisor V.2 to gange. Første gang var de oppe hos revisoren, og tiltalte skrev under på noget. Anden gang var de slet ikke oppe hos revisoren, men blev nede på gaden, hvor de mødte revisoren. Tiltalte skrev ikke under på noget på det tidspunkt.

Vedrørende bilag E-3-4, momsregistrering af 22. april 2009, forklarede til­talte, at han intet har haft med den momsregistrering at gøre. Han havde in­tet med H1 at gøre, heller ikke med driften af selskabet eller med regnskaberne.

Tiltalte havde nogle kontakter ved G1. Han snakkede ofte med dem fra G1, for han havde kendt dem i 30 år. Tiltalte kender chauffør V.7, som kørte med skrot for tiltalte, da tiltalte handlede med skrot. Det er 10 år siden, V.7 har kørt med skrot for tiltalte. Tiltalte har ikke handlet med skrot i 2009, 2010 og 2011.

Vedrørende bilag F-3-1, side 80, telefonseddel fundet hos revisor V.2, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at det er tiltaltes telefonnummer, der står på den seddel. Det er rigtigt, at han i 2011 snakkede i mobiltelefon med chauffør V.7.

Foreholdt mappe 2, bilag E-29-1 og E-29-2 + 3, oversigt over telefonopkald mellem tiltaltes telefonnummer og V.7´s telefon forklarede tiltalte, at der er så mange andre, der også har brugt tiltaltes telefon. Det er rigtigt, at han også selv har talt med V.7, men han husker ikke lige, hvad han talte med V.7 om. Tiltalte har nogen gange ringet til V.7 og spurgt til priser på skrot, men det blev aldrig til noget. Det var bare af nysgerrighed og for at følge med. Det var T2, der drev H1 ApS, men T2 kunne da godt spørge tiltalte til råds, men tiltalte ved dog ikke, hvad det skulle være om.

Foreholdt bilag F-4, side 33, mappe 5, kopi af check på 125.000 kr., fra F1-bank, udstedt til H1 v/T2. Hertil forklarede tiltalte, at den check og det beløb har tiltalte ikke haft noget som helst med at gøre. T2 fik lov til at bruge tiltaltes konto i F1-bank. Det er nok bedst at spørge T2, hvorfor T2 skulle bruge tiltaltes konto.

Foreholdt samme bilag side 14, kontoudskrift vedrørende konto ...90 i F1-bank adresseret til tiltalte og hvoraf fremgår, at der den 26. november 2010 skete en indbetaling på 50.000 kr., og en samtidig hævning på 15.000 kr. Hertil forklarede tiltalte, at det kender han ikke noget til. Det var T2, der havde hævekortet til tiltaltes konto. Det var efter aftale med banken, at T2 fik hævekort til tiltaltes konto. T2 havde en konto i F3-bank, men på den kunne T2 kun få 1.000 kr. ud ad gangen. På tiltaltes konto i F1-bank kunne der hæves 15.000 kr. ad gangen. T2 kunne ikke selv få en konto i F1-bank. Derfor lånte T2 tiltaltes konto i F1-bank. Det skete som sagt efter aftale med banken. Tiltalte brugte selv en konto i F2-bank til sine egne pengesager. Der var kun et kort til kontoen i F1-bank, og det kort havde T2. Tiltalte kunne derfor ikke hæve på kontoen.

Foreholdt bilag D-1-1, mappe 1, rapport vedrørende ransagning hos tiltalte, side 2, hvoraf fremgår, at der under ransagningen hos tiltalte den 15. december 2011 blev fundet det ovenfor omtalte kontokort. Hertil forklarede tiltal­te, at det er rigtigt, at politiet under ransagningen hos ham den 15. december 2011 fandt hævekortet til tiltaltes konto i F1-bank. Det var tiltalte selv, der fandt kortet og gav det til politiet.

Kortet var hos tiltalte, fordi T2 netop lige havde afleveret det hos tiltalte, fordi T2 havde lukket selskabet.

Tiltalte kender WJ, som han har talt i telefon med 5-6 gange over en periode på ca. 10 år. Tiltalte har kun talt i telefon med revisor V.2 en gang, og det var i forbindelse med, at revisoren ringede til tiltalte for at spørge efter T2. Det var en ganske kort samtale.

V.3 er NJ´s søn. Tiltalte kender V.3, som han har kendt siden, V.3 var en lille dreng.

Tiltalte T2 har forklaret, at han er halvbror til GT, som har boet sammen med T1. Tiltalte har kendt T1 i mange år, måske i mere end 20 år. 

Tiltalte havde ikke noget med stiftelsen af H1 at gøre. Tiltalte kom i kontakt med H1 i forbindelse med en begravelse. Tiltalte var oppe for at aflevere en blomst til begravelsen af NJ. Tiltalte skulle videre til Norge og kunne derfor ikke deltage i selve begravelsen. Tiltalte blev i den forbindelse kontaktet af en person, der præsenterede sig som V.3. Tiltalte kendte ikke V.3 i forvejen. Personen, der præsenterede sig som V.3, afleverede en pose til tiltalte, og sagde, at det var fra afdøde NJ. Tiltalte fik ikke set i po­sen før lang tid senere, måske 2-3 år senere. Tiltalte kiggede efter 2-3 år i posen og så, at der lå nogle papirer vedrørende selskabet H1 i posen. Tiltalte var på det tidspunkt på bistandshjælp og tænkte, at han gerne ville tjene egne penge i stedet for at nasse på samfundet. Tiltalte tænkte der­for, at det kunne være en god ide at starte en virksomhed op i selskabet. Tiltalte ringede derfor til virksomhedskonsulent WJ for at høre, hvad der var i posen og for at få WJ til at hjælpe tiltalte med at starte en virksomhed op. Tiltalte ønskede at handle med skrot. Tiltalte havde ingen forstand på skrot, men noget skulle han jo lave, og tiltalte spurgte sin halv­bror MJ til råds. Tiltalte fik nu kontakt til revisor V.2, og tiltalte sendte nogle papirer ud til revisoren, som herefter indkaldte tiltalte til et møde. T1 kørte tiltalte ud til mødet, og tiltalte skrev under, og så var han direktør. T1 kørte, fordi tiltalte ikke selv har hverken kørekort eller bil.

Tiltalte gik nu i gang med at købe og sælge skrot. Han ringede typisk til en chauffør, som ringede til G1, og bad om at få det skrot hentet, som tiltalte havde købt. Tiltalte fik fat i kunderne ved at ringe rundt og spørge efter jern og metal. Med kunden aftalte han så en pris, og han sendte pengene til sælger i en konvolut. Det var kontanter, han sendte. Tiltalte lavede et købsbilag og sendte også købsbilaget til kunden. På baggrund af købsbilagene lavede tiltalte momsafregning efter reglerne.

Foreholdt bilag F-3-1, side 180, mappe 4, årsrapport for 2008-2009 for H1 ApS forklarede tiltalte, at tiltalte beholdt V.2 som revisor. Det er rigtigt, at tiltalte var direktør, og at der var ham, der fik revisor V.2 til at lave årsrapporten.

Foreholdt side 166 og side 169 i samme bilag, årsrapport for 2009-2010, "Supplerende oplysning", hvoraf fremgår, at der efter revisors opfattelse var et ulovligt anpartshaverlån på 64.000 kr. Hertil forklarede tiltalte, at det kender han ikke noget til, og det siger ham ikke noget.

Foreholdt samme bilag side 120, 122 og 123, årsrapport for H1 for 2010-2011, hvoraf fremgår, at der er en underskrevet ledelsespåtegning af 10. november 2011, som skulle være underskrevet af ham. Hertil forklarede han, at han ikke husker, at han har skrevet under, men det kan han nu se, at han har. Han har ikke talt med revisor om noget med et ulovligt anpartshaverlån. Det er ikke noget der siger ham noget. Han kender heller ikke noget til, at revisor tog forbehold for bilagsmaterialets beskaffenhed. Revisor har ikke bedt tiltalte om at fremskaffe yderligere bilag.

Foreholdt bilag H-1-5, mappe 1, udskrift af retsbog af 24. november 2010 fra Skifteretten, hvoraf fremgår, at tiltalte i forbindelse med en begæring om opløsning af H1 var mødt sammen med WJ. Hertil forklarede tiltalte, at han intet husker om, at han skulle have været i Skifteretten sammen med WJ. Tiltalte har haft nogle blodpropper. Han husker intet om, at der på et tidspunkt skulle have manglet nogle papirer.

Når tiltalte havde indgået aftaler om køb af metal, ringede han enten til G1 eller til andre for at få det hentet. Nogen gange var det hans bror, der hentede det. Nogen gange kom sælgerne selv med det. Hverken T1 eller T3 havde noget med det at gøre.

Foreholdt bilag F-3-1, mappe 3, diverse købsbilag fundet hos revisor V.2. Hertil forklarede tiltalte, at det er købsbilag, som han har lavet. Han har som sagt sendt købsbilagene til køberne og også til V.2.

Foreholdt bilag S-2-4, mappe 1, afhøringsrapport af 10. maj 2012, side 6, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at han da skulle have forklaret, at alle virksomheder ville have det på den måde, at der var tiltalte, der udstedte et bilag. De ville dog ikke have det tilsendt, hverken i original eller kopi. Så når tiltalte betalte, puttede han bare pengene i en konvolut, og sendte dem til dem. Han skrev afsender bag på kuverten, så de kunne se, hvorfra pengene kom. Der var ingen følgeseddel eller andet med. Tiltalte oplyste, at han enkelte gange havde spurgte de pågældende, om de eventuelt ville have en vejeseddel med fra G1, men det ville de ikke. De havde åbenbart tillid til ham. Hertil forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at han ikke sendte købsbilag sammen med pengene til køberne. Det har han ikke forklaret. Han sendte altid købsbilag sammen med pengene, men det undrer ham ikke, at køberne benægter at have modtaget fra ham.

Han ved ikke hvor meget, der er betalt fra G1 til H1 i alt. Han har lavet momsregnskabet, som også indeholder afregningerne fra G1. Tiltalte havde to konti i F3-bank. En privat konto og en til selskabet. De penge, der er hævet på selskabets konto i F3-bank, er brugt til at betale køberne med. Da tiltalte kom hjem fra Norge, han husker ikke hvornår, heller ikke om det var i 2009 eller senere, havde tiltalte ikke selv en konto, han kunne sætte penge fra selskabet ind på, for kontoen i F3-bank var en privat konto, hvorpå der kun kunne hæves 1000 kr. ad gangen. Derfor lånte han kontoen af T1. Kontoudtogene blev sendt til T1, som herefter afleverede dem til tiltalte. Tiltalte går ud fra, at revisor lavede selvangivelse for H1 ApS, men tiltalte husker ikke, om tiltalte har skrevet under på nogen selvangivelser. Det er rigtigt, at tiltalte også på et tidspunkt lånte T3´s konto. Det var fordi, kortet til T1´s konto var blevet væk. Tiltalte spurgte derfor T3, om han kunne låne T3´s konto, fordi han havde gjort kortet til T1´s konto væk. Det sagde T3 ja til. Det skete nogle gange, at T3 hævede penge på kontoen for tiltalte. Da tiltalte fandt kortet til T1´s konto igen, gik han tilbage til at bruge T1´s konto.

Tiltalte T3 har forklaret, at T1 er hans far og T2 er hans onkel. I2009 var tiltalte 16 år og i lære som landmand. Tiltalte boede da hos sin far. Senere flyttede tiltalte, men han flyttede senere tilbage til sin far. Tiltalte har haft lidt med skrot at gøre. Han husker ikke, præcist hvornår det var, men det var i forbindelse med, at politiet konfiskerede beløbet på 103.000 kr. på hans konto. Tiltalte havde to konti i F1-bank. Den ene konto er den, som slutter med 35. Man kan se den på bilag E-37-2, side 14, mappe 2. Den indbetaling, der skete den 6. maj 2010, var en indbetaling, som T2 stod bag. T2 havde ikke noget kort til kontoen, så det var tiltalte, der foretog de efterfølgende hævninger. Tiltalte ønskede ikke at udlevere et kort til kontoen til T2, for tiltalte brugte den også selv til lønkonto.

Tiltalte fik oprettet en ny konto i forbindelse med, at tiltalte stiftede selska­bet H3 ApS. Tiltalte fandt en annonce i en avis. Tiltalte kan ikke huske, hvilken avis det var, men det var en annonce, hvor en person averterede med oprettelse af selskaber. Det kostede 10.000 kr., plus moms. Det havde tiltalte som kontant opsparing. Tiltalte bestilte et selskab. Der var ikke noget med nogen selskabskapital. Tiltalte skulle bare betale 10.000 kr., med tillæg af moms. Det var tiltaltes ønske at handle med skrot.

Foreholdt bilag H-2-1, mappe 1, udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, "Fuldstændig rapport for H3 ApS", hvoraf fremgår, at der under selskabets formål er anført "Selskabets formål er handel, investering og service og dermed beslægtet virksomhed" og at der under branche er anført "476420 Cykel- og knal­lertforretninger". Hertil forklarede tiltalte, at det har vedkommende fuldstændig misforstået. Tiltalte satte 12.500 kr. ind på en konto, og pengene blev herefter overført til ham, der ordnede det med selskabet. Tiltalte havde intet med valg af revisor eller momsregistrering at gøre. Tiltalte fik tilsendt nogle papirer og gik i gang med at købe skrot. Tiltalte købte et læs skrot, som han solgte videre til G1. Tiltalte ønsker ikke at oplyse af hvem, han købte skrottet, og han ønsker heller ikke at oplyse, hvad han gav for det. Han solgte det som sagt videre til G1 og fik 103.000 kr., som gik ind på den nyoprettede konto. De penge beslaglagde politiet, og så måtte tiltalte stoppe med virksomheden.

Vedrørende bilag E-37-2, side 16, mappe 2, indbetaling af 20.000 kr. den 18. juni 2010. Hertil forklarede tiltalte, at det må være en check, han har fået af T2. Indbetalingerne den 23. november og 25. november 2010 på henholdsvis 147.837 kr. og 84.385 kr. er penge, som T2 har sat ind på tiltaltes konto. Det havde tiltalte givet T2 lov til, men tiltalte havde ingen anelse om, hvad det drejede sig om. Tiltalte var kun 16 år. Tiltalte har aldrig fået noget som helst af T2 for at stille sin konto til rådighed. Det var også en indbetaling, der vedrørte T2, som skete den 27. januar 2011 med 155.750,52 kr.

Bilag E-37-2, side 2, kontoen, der ender på 82, er den konto, som tiltalte oprettede til sit firma H3 ApS i forbindelse med opstarten pr. 1. december 2011. Den konto er kun brugt som firmakonto for H3 ApS.

Kontoen på bilag E-37-2, side 5, som ender på 35, er tiltaltes privat konto, som han har brugt i mange år. Tiltalte hæver altid et større beløb, når han får løn, for så har han mere styr på sine penge, end hvis han hæver via kort. De penge, som T2 satte ind på denne konto, hævede tiltalte umiddelbart efter, for tiltalte ville ikke have T2´s penge til at stå for længe på kontoen. Det er rigtigt, at tiltalte den 24. november 2010 fik lavet en check på 125.000 kr. til T2. Det skete efter ønske fra T2.Da tiltalte havde afleveret de sidste penge til T2 i forbindelse med indbetalingen den 27. januar 2011 på 155.750,52 kr. fik tiltalte at vide, at nu kom der ikke flere penge ind på kontoen fra T2.

De 103.000 kr., har således ikke noget som helst med T2 at gøre. Det var tiltaltes egen penge tjent i forbindelse med handel med skrot.

Når der på den konto, som T2 fik lov til at låne, blev hævet beløb på 15.000 kr. og 6.000 kr., så skyldtes det, at 15.000 kr. var maks. hævning i bankens åbningstid og 6.000 kr. var maks. hævning uden for bankens åbningstid.

Tiltaltes far har handlet med skrot hele sit liv, så tiltalte kendte derfra lidt til det med skrothandel. Da tiltalte selv startede op som skrothandler, ringede tiltalte til G1 og fik et telefonnummer til V.7, som tiltalte herefter kontaktede. V.7 sagde, at han ville komme og hente skrottet, men at der godt kunne gå et stykke tid. Derfor vidste tiltalte heller ikke, at pengene var gået ind på hans konto, da tiltalte var i retten i anledning af beslaglæggelsen.

V.1 har som vidne forklaret, at han for mange år siden var revisor for T1. Han mener, at han stoppede som revisor for T1 i 2006, 2007 eller 2008. Vidnet har haft et bogholderifirma, der hed G2 Bogholderi.

Foreholdt bilag H-1-2,mappe 1, anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende H1 forklarede vidnet, at det er ham, der har skrevet under på anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at anmelder er anført som G2 Bogholderi ApS. Anmeldelsen vedrører H1 ApS. Han kan huske, at han var med til at lave papirerne, og at det var for T1, som han vil tro skulle bruge selskabet til at drive virksomhed i. Ellers husker han ikke så meget om det. Han mener, at han fik 5.000 kr. for det.

Foreholdt bilag H-1-2, mappe 1, ko­pi af stiftelsesdokument, forklarede vidnet, at det er ham, der har lavet det. Han kan huske, at papirerne blev lavet, men han husker ikke, om papirerne blev sendt ind, og han ved ikke, om T1 brugte selskabet.

Foreholdt bilag V-31-1, mappe 1, afhøringsrapport af 13. september 2012, side 2, hvoraf fremgår, at han da til politiet skulle have forklaret, at "Så vidt han ved blev selskabet dog aldrig til noget". Hertil forklarede vidnet, at det også er hans opfattelse i dag, at han ikke ved, om selskabet blev til noget, men så vidt han ved, blev selskabet ikke til noget.

Vidnet kendte NJ, som også blev kaldt ... . Vidnet ved ikke, om NJ havde noget med H1 ApS at gøre.

V.2 har som vidne forklaret, at han hørte om H1 ApS første gang, da T2 skulle indsættes som direktør. T2 havde ikke været kunde før, men vidnet fik besøg af ham, og T2 anmodede om, at vidnet skulle være revisor iselskabet. T2 var sammen med WJ og T1. Vidnet kendte WJ i forvejen, men ikke T1. De tre bad vidnet om at være revisor i selskabet, og som vidnet forstod det dengang, var det meningen, at T2 skulle drive skrotvirksomhed i selskabet. Men T2 har efterfølgende fortalt vidnet, at det ikke var T2, der havde kontakterne til kunderne, og at det var T1, der drev firmaet.

Foreholdt bilag H-1-3, mappe 1, referat af generalforsamling af 23. marts 2009, forklarede vidnet, at han ikke husker, om det var den dag, de kom hen til ham.

Foreholdt bilag E-3-4, mappe 2, momsregistrering af 24. april 2009 vedrørende H1 ApS, forklarede vidnet, at det er ham, der har lavet den, og det var i forbindelse med den registrering, at hans arbejde som revisor for H1 startede.

Foreholdt bilag F-3-1, side 180, mappe 4, årsrapport for 2008-2009 vedrørende H1, forklarede vidnet, at det er ham, der har lavet den årsrapport. Vidnet lavede selvangivelse for virksomheden. Han tror ikke, at han har lavet momsregnskaber.

Foreholdt samme bilag, side 166, årsrapport for 2009-2010, forklarede vidnet, at det er ham, der har lavet den årsrapport.

Foreholdt side 169 om supplerende oplysninger forklarede vidnet, at han kan huske den bemærkning om ulovlig anpartshaverlån. Han tror, at det var til den tidligere ledelse, der var et udestående. Pengene var allerede fjernet fra selskabet, da T2 overtog det.

Han fik bilagene til regnskaberne fra T2. På et tidspunkt sagde vidnets assistent, at hun ikke kunne forstå købsbilagene så ud på den måde. Vidnet ønskede derfor at få kontoudtog fra køberne for at få købsbilagene verificerede. Vidnet kunne ikke selv indhente dem efter reglerne, og han spurgte derfor T2, om han kunne få kontoudtog fra køberne, men det kunne T2 ikke hjælpe med, og det endte med, at vidnet lavede et forbehold i regnskabet for 2011 i den anledning. Det er det forbehold, der er på bilag F-3-1, side 123, hvori han har anført, at bilagsmaterialet er af en sådan beskaffenhed, at det ikke havde været muligt at danne sig en begrundet overbevisning om resultatets rigtighed, og under konklusionen har han derfor skrevet, at det var deres opfattelse, at de ikke kunne udtale sig, om årsrapporten gav et retvisende billede for selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling. Det var den beskaffenhed, som købskvitteringerne havde, der gjorde, at han satte spørgsmålstegn ved, om de var rigtige. Det er f.eks. købsbilag, som man kan se i mappe 3, side 3 og side 7.

T2 var efter det, som vidnet havde fået at vide af T2 og efter vid­nets opfattelse ikke alene om at drive firmaet. Når vidnet bad T2 om bilag, så sagde T2, at han skulle hente dem hos T1. Det endte med, at selskabet blev sendt til tvangsopløsning, da vidnet ikke kunne lave regnskaber mv. på grund af manglende bilag. Det er rigtigt, at det var vidnets opfattelse, at T2 slet ikke var i stand til at drive selskabet, og at det reelt var T1, der drev det. I forbindelse med genoptagelsen skulle egenkapitalen være intakt. I den forbindelse blev vidnet præsenteret for en check udstedt til selskabet. Vidnet husker ikke, hvad checken var på.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. august 2012, bilag V-2-2, side 3, mappe 1, hvoraf fremgår, at han da til politiet skulle have forklaret, at han i forbindelse med genoptagelse af selskabet var behjælpelig med indsendelse af selskabets papirer mv. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at vidnet i forbindelse med, at selskabet skulle genoptages, konstaterede, at der tilsyneladende var et ulovligt anpartshaverlån, idet der ikke var penge til stede i selskabet, og at vidnet bad T2 dokumentere, at der var penge i selskabet, og at vidnet herefter fik forevist en check på 125.000 kr. udstedt til selskabet, og at vidnet herefter bad om genoptagelse af selskabet. Hertil forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådant til politiet, og det er rigtigt det, han har forklaret.

Foreholdt samme rapport, samme side, hvoraf fremgår, at vidnet da skulle have forklaret, at han også havde kontakt med T2 i forbindelse med regnskabet, der skulle laves i 2011, men at vidnet ikke fik bilagsmaterialet tidsnok til, at han kunne lave regnskabet rettidigt, og herefter blev selskabet   på ny sendt til tvangsopløsning i Skifteretten, og selskabet blev opløst. Hertil forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan, og den forklaring vedstår han.

Det er T2, der har betalt ham for det arbejde, der er lavet for H1 ApS. Vidnet har ikke lavet momsregnskaberne. Han ved ikke, hvem der har lavet dem.

Vidnet drev da en enkeltmandsvirksomhed med to ansatte. Det var en af de ansatte, NH, der lavede benarbejdet. Det var vidnets opgave at rykke efter bilag og lave årsrapporter. Vidnet så T2 mellem tre og seks gange i alt i løbet af perioden. T2 var inde på vidnets kontor og underskrive årsrapporterne. Vidnet talte kun med T1 i forbindelse med det første møde. T2 har nok to til tre gange sagt, at han skulle tilbage til T1 for at hente bilagene.

Det er rigtigt, at politiet foretog ransagning hos vidnet og hentede to mapper med bilag. Han husker ikke, om der var flere bilag.

Han husker ikke om NH har lavet noget om momseftergivelse vedrørende H1 ApS, men det er muligt.

Foreholdt mappe 3, side 35, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at den momseftergivelsesblanket er lavet af NH. Hans firma lavede finansjournal for H1 ApS, som det fremgår af f.eks. side 41 i mappe 3.

Han har ikke spurgt T2, om det var T1, som drev selskabet, for T2 sagde det jo selv. Vidnet har ikke undersøgt det nærmere.

Han har talt med politiet om selskabet H3 ApS. Foreholdt bilag H-2-2, mappe 1, registreringsblanket vedrørende H3 ApS, forklarede vidnet, at han af FK blev bedt om at stifte selskabet. Han er aldrig stødt på T3, og han har aldrig talt med ham. Det var FK, der sagde til vidnet, at der under branche skulle stå "Cykel- og knallertforretninger". Han fik alle oplysninger om selskabet fra FK. Vidnet har ikke lavet regnskaber i selskabet H3 ApS, for der kom aldrig noget fra selskabet. Vidnet er senere afmeldt som revisor.

V.3 har som vidne forklaret, at vidnets far var NJ, som døde den 4. marts 2009. Vidnet kender T1, som færdedes meget i samme skrotkredse, som vidnets far. Vidnet kender intet til selskabet H1 ApS. Vidnet mindes ikke nogensinde at have set T2. Vidnet mødte ikke T2 til vidnets fars begravelse, og vidnet har aldrig givet T2 en pose med papirer i. 

V.4 har som vidne forklaret, at hun er ansat i F3-bank, og det var hun også i perioden fra 2009 til 2011. Hun kender T2 fra F3-bank. T2 havde en privat konto og en driftskonto. Hun har også hørt om H1 ApS, som hun forbinder med T2 og driftskontoen. 

Vedrørende bilag E-34-1, mappe 2, posteringsoversigt vedrørende konto­nummer ...85 (F3-bank), H1 ApS, forklarede vidnet, at det er driftskontoen. Når der sættes en check ind på en konto, står der bare indbeta­ling. Hvis der foran en hævning står VD, er det fordi, der er hævet i penge­automaten. 01 er ... afdelingen og 05 er ... afdelingen. T2 kom mange gange for enten at sætte penge ind eller for at hæve penge på driftskontoen. Der kan hæves maks. 5000 kr., om da­gen i pengeautomaten, så hvis han skulle hæve mere, skulle han ind i ban­ken. Hun husker ikke, om der var mange checks vedrørende kontoen. De har ikke i banken talt om, hvorfor der var så mange kontanthævninger i steder for pengeoverførsler. Hun har ikke haft noget møde med T2. Hun husker ikke noget om anledningen til, at engagementet gik i nul den 24. juni 2010.

V.5 har som vidne forklaret, at hun var ansat i F1-bank, fra 2009 til 2011 og også før. Hun kender T1, men hun kender bedst T3, som er den, hun har serviceret mest ved kassen. Hun har ikke set T1 inde i banken, men hun vidste, hvordan han så ud, og hun så ham udenfor banken i den bil, som T3 satte sig ind i, når han havde været inde i banken.

Foreholdt afhøringsrapport af 14. marts 2012, mappe 1, bilag V-27-1, side 2, hvoraf fremgår, at hun da skulle have forklaret, at T1 var kunde i banken, men at hun ikke kendte ham personligt og heller ikke vidste, hvordan han så ud, og at det var der heller ingen af de øvrige ansatte, der gjorde. Hertil forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun har forklaret sådant. Hun så bare, at T3 satte sig ind i en bil, og i den bil, sad der en mand, som hun gik ud fra var T1. Vidnet kender ikke så meget til T1´s engagement, og hun husker ikke, om T1 havde flere konti i F1-bank. Hun kan huske, at T1 fik et hævekort, fordi han ville hæve så store beløb, at de ikke havde nok kontanter i kassen, og T3 var også inde for at hæve på T1´s konto, men det kunne han ikke, og derfor anbefalede de, at T1 skulle have et hævekort, så han kunne hæve fra hæveautomaten udenfor. Hun husker ikke, om hævekortet var med eller uden kredit.

Foreholdt bilag F-4, side 32, mappe 5, notat af 5. maj 2010, forklarede vidnet, at det ikke er hende, der har lavet det notat. Hun ved ikke lige, hvem der har lavet notatet, men det er måske telefonservice. Hun kan ikke huske, hvornår hun første gang så notatet, men hun kender til notatet. Hun ved ikke lige, hvornår det er udarbejdet. Vidnet mener, at F1-bank hav­de et engagement med T1 på det tidspunkt. Vidnet kender ikke noget til T2.

Foreholdt mappe 5, bilag F-4, side 33, check på 125.000 kr., udstedt den 24. november 2010, til H1 v/T2, forklarede vidnet, at det er en check, der er lavet i F1-bank. Den er afleveret til politiet.

Foreholdt mappe 2, bilag E-37-2, side 21. Hertil forklarede vidnet, at det er T3´s konto, som ender på 35, og det er korrekt, at den check, som fremgik af bilag F4, side 33 er hævet på T3´s konto den 24. november 2010. Hun mener, at checken blev sat ind med 50.000 kr., på T1´s konto, som det fremgår af bilag F4, side 14, mappe 5, indbetaling den 26. november 2010, og med 75.000 kr., på T3´s konto den 26. november 2010, som det fremgår af mappe 2, bilag E-37-2, side 21. T3 havde egen konto. Hun ved ikke, om T3 hævede på T1´s konto.

V.6 har som vidne forklaret, at han har været filialleder hos G1 A/S. Han var filialleder i ca. halvandet år fra marts/ april 2011 til januar 2013. Han var det mest af navn, idet han arbejdede som formand på pladsen. Den egentlige filialleder var regionschefen, som sad oppe på kontoret. Vidnet stod for driften af pladsen og havde masser af telefonsamtaler med kunderne. Det typiske forløb var, at kunden ringede og tilbød skrot. Hvis de kunne blive enige om prisen, fandt der en handel sted. Det var PN, der stod for det med afregningerne. Det havde vidnet ikke noget med at gøre. Industrikunder vil altid få en højere pris end privat­kunder og får momsen oveni. Han ved ikke, om de kontrollerede, om der var momsregistrering. Man kunne godt få udbetalt i kontanter. Vidnet er usikker på, hvor store et beløb, man kan få udbetalt i kontanter. Han ved ikke, om det var 5.000 kr., ellers skete udbetalingerne pr. check eller ved bankoverførsel.

Vidnet kender T1, som vidnet for 20-25 år siden hentede skrot ved. T1 har også handlet skrot ved G1 sammen med NJ. Vidnet mener, at det var i perioden 2004 til 2007.

Vidnet kender også T3, som på et tidspunkt ringede og sagde, at han var blevet momsregistreret og havde startet eget selskab og gerne ville handle skrot. T3 har handlet skrot med G1 flere gange, men maks. 10 gange. Det stoppede for længe siden.

Vidnet fik først kendskab til selskabet H1 ApS i forbindelse med, at politiet kontaktede ham vedrørende sagen og bad om nogle papirer. Vidnet forbinder ikke H1 med nogen personer.

Foreholdt bilag F-5-1, side 4, mappe 6, faktura af 5. maj 2009 fra G1 forklarede vidnet, at den faktura kender vidnet ikke noget til. DJ stod som indkøber vedrørende alle indkøb i ..., selvom DJ ikke havde haft nogen kontakt med kunden.

Foreholdt samme mappe, samme bilag, side 6, hvoraf fremgår, at der er købt "10-jern - til klip". Hertil forklarede vidnet, at 10-jern til klip er svært jern over 6 mm. Det er rigtigt, at der er afregnet med en kilopris på 0,775. 20 jern til klip er typisk landbrugsmaskiner eller lignende, og man kan af kreditnotaen se, at det er afregnet til 0,63 kr. pr. kilo.

Foreholdt samme bilag, side 11, forklarede vidnet, at nyt stålskrot til klip er ubrugt stål, og at der er en kilopris på 0,70 kr. Rustfri stål 18/8-wst 4301 er stål af rigtig god kvalitet og købsprisen er derfor også 7,50 kr. pr. kilo. "shredder formateriale", bilaget side 16, er f.eks. isolerede rør. Det er materiale, som de bare tager med, men som ikke udløser nogen beta­ling. Prisen på rustfri stål har været helt oppe på 28 kr. pr. kilo.

Foreholdt samme bilag side 45, forklarede vidnet, at producentnummeret ... er et nummer, som G1 tildeler kunden. Af side 51 kan man se, at G1 har købt i alt 477.013 kilo over 69 vejninger. Det må man betegne som en mindre kunde, da det er sket over 3 år.

Vidnet ved som sagt, at T3 havde et selskab, og det skal nok passe, at det hed H3 ApS. Vidnet talte med T3, da T3 ringede ind første gang. Ellers har vidnet ikke talt med T3. Det skal nok passe, at det var i 2011, at han blev kontaktet af T3. T3 ringede og spurgte, om han måtte levere jern til G1, for det synes T3 var så sjovt. Vidnet svarede ja. T3 kom nogle gange med en trailer med småting på, f.eks. radiatorer.

Foreholdt bilag E-7-1, side 2, mappe 2, kreditnota til H3 ApS, fakturadato 14. december 2011, hvoraf fremgår, at der er afregnet for 9.220 kg 20 jern til klip og 7.740 kg. rustfri stål. Hertil forklarede vidnet, at det ikke er leveret på en trailer. Det er leveret på en lastbil. De leverancer, som T3 kom med på trailer, var efter leverancerne i henhold til fakturaen 14. december 2011. Det var væsentlig senere.

V.7 har som vidne forklaret, at han siden februar 2005 har været chauffør hos G1. Hans arbejde består i at hente skrot hos kunderne. Han kører sådant set sit eget løb og har den telefoniske kontakt med kunderne med hensyn til aftale vedrørende afhentning. Vidnet har ikke noget med prisfastsættelsen at gøre. Vidnet har også kørt for H1. Han ved ikke hvem, der repræsenterede H1, men han mener, at han talte med en, som kaldte sig T2. Vidnet hæftede sig bare ved, at der blev sagt H1. Han har aldrig set den pågældende T2. Vidnet forbinder ikke H1 med T1. Vidnet ved, hvem T1 er. Vidnet har kendt T1 fra førhen i forbindelse med skrothandel for 15-20 år siden. Vidnet har intet kendskab til, om T1 skulle have noget med H1 at gøre.

Foreholdt bilag V-26-1, mappe 1, afhøringsrapport af 10. februar 2012, side 4, hvoraf fremgår, at han da skulle have forklaret, at han kendte T1 fra førhen, og at han en gang imellem snakkede med T1, men at det var sjældent, og at det var hans opfattelse, at T1 er lidt menneskesky, og at han ikke troede, at T1 handlede med skrot længere. Samt at han videre skulle have forklaret, at han ikke på nogen måde satte T1 i forbindelse med H1 ApS, og at han, efter at være blevet foreholdt, at politiet havde mistanke om, at T1 handlede igennem H1 ApS, og at det var konstateret, at betaling for skrottet blev overført til T1´s konto, skulle have forklaret, at det vidste han ikke noget om, og at det kom bag på ham. Hertil forklarede vidnet, at det nok skal passe, at han har forklaret sådan til politiet. Han hus­ker ikke, om han har skrevet forklaringen under, men det skal nok passe, at han har.

T3 er T1´s søn, og vidnet har en enkelt gang haft kontakt med T3 vedrørende en skrothandel.

Vidnets mobiltelefonnummer er ...48.

Foreholdt bilag F-5-1, side 57, mappe 6. Hertil forklarede vidnet, at det er en kørselsordre. Kunden er H1 ApS. Det er dem på kontoret, typisk PN, der laver kørselsordrene. Vidnet får typisk bare telefonisk besked fra kunden vedrørende kørslen.

Foreholdt samme mappe, samme bilag, side 85. Hertil forklarede vidnet, at det er en dagsrapport, som han har lavet vedrørende den 16. juli 2011. TM...30 er den lastbil, som han kører. Ordrenummer 132514 vedrører H1 og af dagsrapporten kan man se, at han har brugt 4 timer på ordren. Dagsrapporten bruges vist til statistik. Vidnet er timelønnet.

Vidnet tror, at han også i perioden 2009-2011 har snakket i telefon med T1. Vidnet har ikke noget med T1 at gøre sådant rent privat, så vidnet kunne ikke finde på at ringe til T1. Hvis T1 har ringet til vidnet, så har det været vedrørende forretninger.

Foreholdt bilag E-29-2 og E-29-3, samtalelister vedrørende opkald fra telefon nr. ...90 til nr. ...48 for perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2011 og pe­rioden 1. april til 15. december 2011 forklarede vidnet, at han ikke husker, hvad den telefoniske kontakt den 21. januar 2011 mellem vidnets telefon og telefonnummeret ...90 vedrørte. Han ved ikke, hvem nummeret ...90 tilhører. Hvis det er T1´s nummer, har han stadig ingen erindring om, hvad den telefoniske kontakt vedrørte. Han ved ikke, om den telefoniske kontakt har noget med kreditnota af 27. januar 2011, i bilag F-5­1, side 32, mappe 6, at gøre. Han husker heller ikke nogen telefonisk kontakt den 18. februar, 4. marts, 7. marts 2011. Og han ved ikke, om den telefonis­ke kontakt har noget med kørselsordre 110657 fra 9. marts 2011, bilag F-5­1, side 79, mappe 6, at gøre. Han ved heller ikke, om det er ham, der har kørt den ordre. Han husker intet om telefonsamtalerne i bilag E-29-3. Det kan godt være, at der har været telefonisk kontakt mellem ham og T1 som det fremgår af bilaget, men han husker ikke, hvad den telefoniske kontakt vedrørte.

Personlige forhold 

Tiltalte T1 er tidligere straffet

-

ved dom af 10. februar 2005 med fængsel i 4 måneder, betinget, tillægs­bøde på 750.000 kr., for overtrædelse af momslovens § 84, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 302 jf. bogføringslovens § 7.

  

-

ved dom af 30. april 2012, stadfæstet af Vestre Landsret den 21. novem­ber 2012 (SKM2013.356.VLR), med fængsel i 1 år og 3 måneder, for overtrædelse af straffelo­vens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. tildels straffelovens § 89, tillægsbøde på 2.700.000 kr.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltalte T2´s personlige forhold.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltalte T3´s personlige forhold.

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold henvist til det, der fremgår af resume i personundersøgelse af 6. februar 2012, som blev udarbejdet i forbindelse med dom af 30. april 2012. Han har supplerende forklaret, at han nu får lidt mere i pension. Han fik en hård bøde i landsretten. Hans sygdom er forværret. Han er opereret med bypass, og han har fået ny hofteskål. Der er gået betændelse i hans storetå. Han er fortsat under behandling. Han får ikke hjælp udefra. Hans børn hjælper ham.

Tiltalte T3 har om sine personlige forhold henvist til det, der fremgår af personundersøgelse af 18. december 2013.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold henvist til personundersøgelse af 29. oktober 2013, dog at han aldrig har sagt, at han ikke ønskede at samarbejde vedrørende samfundstjeneste, for han vil gerne samarbejde vedrørende samfundstjeneste. Han har ikke et alkoholproblem. Han har kunnet styre sit forbrug af alkohol, siden han var 15 år, og det kan han stadig. På grund af KOL kan han kun gå ganske korte strækninger. Han bor ikke længere til leje i huset på landet. Han bor nu på hjemmet G3. Tiltalte vil også meget gerne samarbejde med Kriminalforsorgen vedrørende tilsyn.

Rettens begrundelse og afgørelse  

Tiltalte T1 

Selskabet H1 ApS er stiftet af tiltalte T1, som har mange års erfaring med køb og salg af skrot. Indbetalingerne fra G1 er for ca. 2.100.000 kr. indgået på tiltalte T1´s konto.

Af de dokumenterede samtalelister for perioden 21. januar 2011 til 8. december 2011 fremgår, at der jævnligt var opkald fra tiltaltes T1´s te­lefon til vidnet V.7´s telefon. V.7 er chauffør hos G1 og har forklaret, at han ikke husker samtalerne, men hvis tiltalte T1 har ringet til ham, så har det været vedrørende forretninger. Af de fremlagte kreditnotaer fra G1 fremgår, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem telefonopkaldene fra tiltaltes T1´s telefon til vidnets V.7´s telefon og nogle af kreditno­taerne.

Vidnet revisor V.2 har forklaret, at tiltalte T2 fortalte vidnet, at det ikke var T2, der havde kontakterne til kunderne, og at det var T1, der drev firmaet. Vidnet har endvidere forklaret, at det var vidnets opfattelse, at T2 slet ikke var i stand til at drive selskabet, og at det reelt var T1, der drev det.

Tiltalte T2 har forklaret, at han til NJ´s begravelse fik en pose med papirer i af en person, som præsenterede sig som V.3, og at tiltalte først 2-3 år senere kiggede i posen og opdagede, at det var papirerne på H1 ApS. Allerede henset til NP´s forklaring, herunder hans forklaring om, at hans far, NJ, afgik ved døden den 4. marts 2009, sammenholdt med at tiltalte T2 indtrådte som direktør i H1 ApS i marts 2009, tilsidesættes tiltalte T2´s forklaring, om hvorledes han startede virksomhed i selskabet H1 ApS, som utroværdig.

Det lægges på denne baggrund til grund, at det var tiltalte T1, der var den reelle indehaver af H1 ApS, og at han drev virksomhed med køb og salg af skrot i selskabet. Tiltalte T1 havde derfor oplysningspligten i forhold til skattemyndighederne vedrørende selskabets indtægter og udgifter, og herunder pligten til at sørge for at momstilsvaret blev angivet og afregnet korrekt.

Det lægges som ubestridt til grund, at H1 ApS i perioden hav­de indtægter fra salg af skrot til G1 på 3.613.963,65 kr. inklusiv moms, som anført i skattemyndighedernes opgørelse.

Indbetalingerne fra G1 er gået ind på/indsat på henholdsvis T1´s konto, T3´s konto og H1 ApS´s konto. Alle hævninger på disse konti er sket som kontanthævninger. Tiltalte T2 har forklaret, at afregningen til dem, som H1 ApS havde købt skrot af, skete ved, at købesummen blev fremsendt i kontanter i en kuvert sammen med et købsbilag udarbejdet af ham.

På denne baggrund og sammenholdt med det dokumenterede om karakteren af de nævnte købsbilag samt det af vidnet revisor V.2 forklarede om, at han uden held forsøgte at få købsbilagene verificerede, finder retten ikke grundlag for at foretage fradrag ved opgørelsen af unddragelserne udover de skønsmæssige fradrag, som skattemyndighederne har foretaget.

Retten finder det derfor bevist, at tiltalte T1 har unddraget statskassen 537.359 kr., i moms og 800.663 kr., i skat.

Tiltalte T1 er tidligere straffet for skatte- og momsunddragelse i forbindelse med skrothandel. På denne baggrund og henset til størrelsen af omsætning i perioden sammenholdt med de skete momsangivelser, finder retten det bevist, at de urigtige og vildledende oplysninger samt undladelsen af at reagere overfor skattemyndighedernes foreløbige ansættelser skete med fortsæt til afgiftsunddragelse og med fortsæt til at unddrage statskassen skat.

Tiltalte T1 findes derfor skyldig i anklageskriftets forhold 1 og 2.

Tiltalte T2 

Som anført ovenfor lægger retten til grund, at det var tiltalte T1, der var den reelle indehaver af H1 ApS, og at der i forbindelse med skrotvirksomheden skete momsunddragelse med 537.359 kr.

Ved at lade sig indsætte som direktør og formelt agere som sådan ved blandt andet udarbejdelse af urigtige og vildledende momsangivelser i selskabet, samt ved at stå for oprettelse af en konto til selskabet og foretage hævninger på såvel selskabets konto som på T1´s og T3´s konti af beløb indgået fra G1, har tiltalte T2 forsætligt medvirket til, at der blev afgivet urigtige og vildledende oplysninger samt medvirket til, at der skete fortielser af oplysninger til brug for afgiftskontrollen med fortsæt til, at der skete afgiftsunddragelse.

Tiltalte T2 findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1. 

Tiltalte T3 

Som anført ovenfor lægger retten til grund, at det var tiltalte T1, der var den reelle indehaver af H1 ApS, og at der i forbindelse med skrotvirksomheden skete momsunddragelse med 537.359 kr.

Fra maj 2010 stillede tiltalte T3 sin konto ...35 til rådighed for indbetalinger fra G1 til H1 ApS. Tiltalte T3 har således fra dette tidspunkt medvirket til momsunddragelsen ved dels at stille sin konto til rådighed, dels ved straks at foretage kontanthævninger af de beløb, der indgik til H1 ApS. Tiltalte T3´s medvirken vedrører således momsangivelser fra og med maj 2010 til 31. december 2011, svarende til en afgiftsunddragelse på ikke under 350.000 kr. Retten finder det ikke bevist, at tiltalte T3 havde fortsæt til medvirken til momsunddragelse, men tiltalte T3 har ved sin adfærd ved grov uagtsomhed medvirket til, at der skete momsunddragelse med ikke under 350.000 kr. Idette omfang, og idet det som ubestridt lægges til grund, at indbetalingen på kontoen ...82 ikke vedrører det i anklageskriftet nævnte indtægtsbeløb, findes tiltalte T3 skyldig i groft uagtsomt at have medvirket til momsunddragelse, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

Straffen for tiltalte T1 fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1. Straffen er i medfør af straffelovens § 89 en tillægsstraf til dommen af 30. april 2012.

Tiltalte T1 skal i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på 1.325.000 kr., med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Straffen for tiltalte T2 fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

4 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte T2 overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte T2 skal i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på 525.000 kr., med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Straffen for tiltalte T3 fastsættes til en bøde på 175.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Ad konfiskationspåstanden 

Det beløb, som anklagemyndigheden har påstået konfiskeret, er ikke omfattet af det indtægtsbeløb, som tiltalen vedrører. Der er således ikke under denne sag taget stilling til, om beløbet hidrører fra et strafbart forhold, og der er ikke under sagen fremkommet oplysninger til brug for vurderingen af størrelsen af det udbytte, som tiltalte T3 måtte havde opnået ved den overtrædelse, som han er dømt for i forhold 1.

Anklagemyndighedens påstand om konfiskation af beløbet under denne sag i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, tages derfor ikke til følge.

Ad erstatningskrav

De overfor de tiltalte T1 og T2 fremsatte erstatningskrav tages til følge med de påståede beløb.

Det overfor tiltalte T3 fremsatte erstatningskrav tages til følge med 350.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Tiltalte T1skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 9 måne­der. 

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 1.325.000. kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 6 måneder. 

2 måneder af straffen skal fuldbyrdes nu. Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

  

2.

Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde på 525.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 straffes med en bøde på 175.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Inden 14 dage skal de tiltalte in solidum betale erstatning til SKAT med 350.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. februar 2014.

Inden 14 dage skal de tiltalte T1 og T2 in solidum betale erstatning til SKAT med yderligere 187.359 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. februar 2014.

Inden 14 dage skal tiltalte T1 betale erstatning til SKAT med yder­ligere 800.480 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. februar 2014.

Anklagemyndighedens begæring om konfiskation af 103.138,75 kr. hos til­talte T3 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, tages ikke til følge.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder hver især det forsvarersalær, som vedrører dem.

Vestre Landsret af 31. oktober 2014, 11. afdeling nr. S-0214-14

Byretten har den 22. januar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. KTN-3248/2013).

Påstande 

De tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har over for tiltalte T1 påstået stadfæstelse og har over for de tiltalte T2 og T3 påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har påstået dommens afgørelser om erstatning til SKAT stadfæstet, dog således at tiltalte T1 i forhold 2 tilpligtes at betale erstatning med 800.663 kr. og ikke 800.480 kr. som anført i byrettens dom.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte T1 

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at det var tiltalte T1, der var den reelle indehaver af H1 ApS og drev virksomhed i selskabet med handel med køb og salg af skrot. Tiltalte T1 havde således pligten til i forhold til skattemyndighederne at give oplysninger om de indkomstmæssige forhold i selskabet og herunder sørge for, at momstilsvaret blev angivet og afregnet korrekt.

Det er ubestridt, at H1 ApS i perioden fra marts 2009 til december 2011 havde indtægter fra salg af skrot til G1 A/S på i alt 3.613.963 kr., hvoraf momsen udgjorde 722.792 kr.

H1 ApS indsendte i perioden løbende momsindberetninger med angivelse af selskabets udgående og indgående moms, og det er for landsretten ubestridt, at den samlede angivne udgående moms for april kvartal 2009 til og med oktober kvartal 2011 på i alt 550.094 kr. vedrører moms af salget til G1 A/S.

Efter det, der er oplyst for landsretten, herunder revisor V.2´s forklaring, lægges det til grund, at de købsbilag, som H1 ApS har udstedt, og som i momsangivelserne danner grundlag for opgørelsen af den indgående moms, er blevet bogført, og at beløbene indgår i selskabets regnskaber, som revisor V.2 har udarbejdet. Revisor V.2 har forklaret, at det først var i 2011, at man fra hans kontors side stillede spørgsmål til nogle af de omhandlede købsbilag, og at man ikke tidligere havde fundet anledning til at stille spørgsmål til selskabets købsbilag. Bortset fra et enkelt af købsbilagene, som ikke indeholder oplysninger om sælger, indeholder de købsbilag, som er forelagt for landsretten, alle oplysninger om bl.a. sælgers navn, adresse og CVR-nummer, ligesom bilagene indeholder oplysninger om det købte og prisen herfor, og det lægges efter bevisførelsen, herunder kriminalassistent V.8´s forklaring, til grund, at det for politiet har været muligt at komme i kontakt med de omhandlede virksomheder. Under de omstændigheder, og da der ikke i øvrigt efter bevisførelsen er tilvejebragt nærmere oplysninger om de angivne køb, findes det herefter betænkeligt at lægge til grund, at købsbilagene er fiktive og således ikke er udtryk for reelle handler.

Der er herefter for så vidt angår den angivne moms på 550.094 kr. af salget til G1 A/S ikke fornødent grundlag for at tilsidesætte H1 ApS´s momsangivelser, og det lægges herefter til grund, at 550.094 kr. ud af den samlede moms på 722.792 kr. af salget til G1 A/S har været angivet korrekt.

Det er ubestridt, at det resterende momsbeløb, der kan opgøres til 172.698 kr., og hvoraf 63.848 kr. vedrører 2010, og 108.850 kr. vedrører 2011, ikke har været angivet, og det lægges til grund, tiltalte T1 derved har uddraget statskassen 172.698 kr. i moms. Det bemærkes, at momsen i de købsbilag, som foreligger i sagen, er medtaget i momsangivelserne, og der efter bevisførelsen ikke er grundlag for i beløbet på 172.698 kr. at foretage skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Ved ikke at oplyse om denne yderligere omsætning er det endvidere bevist, at T1 for indkomstårene 2010 og 2011 har unddraget statskassen et samlet beløb i skat på ikke under 190.000 kr., idet landsretten herved har lagt en skattetrækprocent på 46, som parterne er enige om, til grund.

Under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb sammenholdt med oplysningerne om den måde, selskabet blev drevet på, herunder formelt med tiltalte T2 som direktør, men med T1 som reel indehaver, og når endvidere henses til oplysningerne om T1´s øvrige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen findes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at afgivelsen af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielsen af oplysninger om afgiftstilsvaret samt undladelsen af at reagere over for skattemyndighedernes skønsmæssige indkomstansættelser skete med forsæt til afgiftsunddragelse og med forsæt til at unddrage statskassen skat.

Tiltalte T1 findes herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Tiltalte T2

Det kan som anført lægges til grund, at momsunddragelsen udgjorde 172.698 kr.

Ved at have ladet sig indsætte og formelt agere som direktør i selskabet og ved herunder at have foretaget oprettelse af konti til selskabet og foretaget hævninger af beløb indgået fra G1 A/S samt at have udarbejdet momsangivelser for selskabet, og når endvidere henses til størrelsen af den unddragne moms, findes det bevist, at tiltalte T2 med forsæt til afgiftsunddragelse har medvirket til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, og tiltalte T2 findes herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

Tiltalte T3

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte T3 som beskrevet stillede sin bankkonto til rådighed, og at der i perioden fra maj 2010 til slutningen af januar 2011 var i alt 6 indbetalinger på mellem 20.000 kr. og 187.500 kr. i forbindelse med H1 ApS´s salg af skrot til G1 A/S. Det lægges videre til grund, at tiltalte T3 efterfølgende og senest i februar 2011 hævede de indbetalte beløb kontant eller fik udstedt check til H1 ApS. Det var tiltalte T1, der er far til T3, og tiltalte T2, som familien har betragtet som T3´s onkel, der ønskede at benytte kontoen, og tiltalte T3 har forklaret, at han ikke vidste, hvorfor hans konto skulle benyttes, og at han ikke tænkte nærmere over, at der kunne være noget forkert herved. Under de anførte omstændigheder, og da tiltalte T3 alene var 17 år gammel, og når endvidere henses til karakteren af den bistand, der blev ydet ved at stille kontoen til rådighed, er det ikke bevist, at tiltalte T3 ved grov uagtsomhed har medvirket til den skete momsunddragelse.

Landsretten frifinder derfor tiltalte T3.

Straffen for tiltalte T1 fastsættes efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, som en tillægsstraf til dommen af 30. april 2012 stadfæstet ved Vestre Landsrets dom af 21. november 2012 (SKM2013.356.VLR), jf. straffelovens § 89, til fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 350.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Der er efter forholdets karakter og tiltaltes forstraffe ikke grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget.

Straffen for tiltalte T2 fastsættes til en bøde på 275.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 frifindes.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse skal tiltalte T1 betale erstatning til SKAT med i alt 362.698 kr., hvoraf 172.698 kr. skal betales in solidum med tiltalte T2, og tiltalte T2 skal in solidum med tiltalte T1 betale erstatning til SKAT med 172.698 kr. Beløbene forrentes som nedenfor bestemt.

I øvrigt tages erstatningskravene fra SKAT ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Landsretten afsiger dom i overensstemmelse hermed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 straffes med en tillægsstraf på fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 350.000 kr.

Tiltalte T2 straffes med en bøde på 275.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 frifindes.

Tiltalte T2 skal in solidum med tiltalte T1 betale erstatning til SKAT med 172.698 kr.

Erstatningsbeløbene forrentes med procesrente fra den 22. februar 2014.

Statskassen skal i forhold til tiltalte T1 og tiltalte T2 betale sagens omkostninger for landsretten.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger vedrørende tiltalte T1 og tiltalte T2 stadfæstes.

Statskassen skal i forhold til tiltalte T3 betale sagens omkostninger for begge retter.

Erstatningsbeløbene skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter