Dato for udgivelse
19 Jun 2015 13:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Apr 2015 11:17
SKM-nummer
SKM2015.429.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 39B-3260/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning + Personlig indkomst
Emneord
Privatforbrug, regnskab
Resumé

Sagen angik, om et provenu på kr. 3.500.000,-, som stammede fra et selskabs ejendomssalg, skulle anses for maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver.

Hovedanpartshaverens ægtefælle var under betalingsstandsning. Hovedanpartshaveren havde overfor ægtefællens kreditorer erklæret, at provenuet havde muliggjort hendes privatforbrug i den pågældende periode.

Retten udtalte herefter, at det således var hovedanpartshaveren, der bestemte, hvad provenuet skulle anvendes til. Der forelå ikke regnskab for selskabet, der kunne vise hvordan provenuet var forbrugt. Provenuet var blevet deponeret på nogle klientkonti hos et advokatfirma, men disse klientkonti var efter få måneder tømt. Det fremgik heraf, at nogle af midlerne fra selskabet var blevet anvendt til at tilgodese ægtefællens kreditorer. De resterende midler var blevet udbetalt til at tilgodese hovedanpartshaveren personligt, hendes ægtefælle eller i øvrigt til varetagelse af hendes og ægtefællens interesser, herunder til etablering af en række nye selskaber.

På denne baggrund fandt retten, at provenuet på kr. 3.500.000,- reelt havde været til disposition for hovedanpartshaveren, hvorfor beløbet skulle beskattes hos hende.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.B.3.5.4.3


Parter

A
(advokat Phillipp Quedens)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Steffen Juhl Carlsen)

Afsagt af byretsdommer

Merete Engholm

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 11. juli 2014, har sagsøger, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes for indkomståret 2010 at anerkende, at der ikke som aktieindkomst er sket maskeret udlodning med 3.500.000 kr. for sagsøgeren.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen drejer sig om, hvorvidt et provenu 3.500.000 kr. i et ejendomsselskab, H1 GmbH, hvor A var hovedanpartshaver, skal anses for udloddet fra selskabet til A i indkomståret 2010, hvormed det udgør skattepligtig aktieindkomst for hende, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, jf. ligningslovens § 16 A.

I forbindelse med A's ægtefælle, BA's økonomiske vanskeligheder blev der af R1 udarbejdet en erklæring af 27. november 2010 (bilag 1), hvor det blev redegjort for dispositioner, som har muliggjort A's privatforbrug i perioden 1. januar 2009 til 27. november 2010. Formålet hermed var angiveligt at sandsynliggøre overfor A's tidligere ægtefælles kreditorer, at A ikke havde modtaget likviditet fra ægtefællen.

Af erklæringen fremgår, at A forud for 1. januar 2009 købte, for EUR 1, majoriteten af anparterne (94 %) i det tyske ejendomsselskab, H1 GmbH.

Selskabet var af en kreditor blevet truet med en konkursbegæring, efter, at denne havde opsagt 2. prioriteten på en af Selskabet ejet ejendom. I 2010 lykkedes det imidlertid selskabet at sælge først en køberet til ejendommen og derefter selve ejendommen. Provenuet udgjorde 2.000.000 kr. for køberetten og 1.500.000 kr. for selve ejendommen eller samlet et provenu på 3.500.000 kr.

SKAT - senere stadfæstet af Skatteankenævnet og Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 25. juni 2012, at beløbet havde været stillet til A's rådighed, hvorfor det udgjorde maskeret udlodning til hende. Beløbet var derfor skattepligtigt, jf. ligningslovens § 16 A.

Under sagens behandling i retten har A som noget nyt i forhold til den administrative behandling fremlagt udskrifter fra tre klientkonti hos R2 ApS (bilag 7). Advokatfirmaet bistod efter det oplyste A/BA i perioden 2009 til ultimo 2010.

Af den omtalte redegørelse og erklæring fremgår følgende:

"...

A har i en årrække været hjemmegående med mindre børn og ikke fået løn.

Sideløbende har A uddannet sig til psykoterapeut, og har en række ulønnede bestyrelsesposter i nogle af de af BA kontrollerede selskaber.

A har forud for 1. januar 2009 solgt en andelslejlighed på ...1, og har som delvis betaling modtaget et sælgerpantebrev på 200.000 kr., der indtil 2010 ikke har været indlagt i depot.

Pantebrevet blev først indlagt i depot i 2010, og har derfor ikke fremgået af SKATs R75-oversigter. Pantebrevet blev solgt i perioden.

A har forud for den 1. januar 2009 købt 94 % af aktierne i et tysk ejendomsselskab, H1 GmbH for 1 Euro.

En kreditor i selskabet havde opsagt 2. prioriteten på den af selskabet ejede ejendom, og truede selskabet med en konkursbegæring.

Efter lange forhandlinger med F1-Bank, investering i ny administration og oprydning i flere års regnskaber, der ikke var aflagt, kunne først en køberet til ejendommen og derefter ejendommen sælges i 2010.

Provenuet fra salget har via selskabet været til rådighed for A.

Erklæring

Undertegnede A har opstillet redegørelse for de dispositioner, der har medført mulighed for privatforbrug i perioden fra 1. januar 2009 til 27. november 2010. Jeg har ikke haft andre væsentlige indtægtskilder eller andre indtægter.

Jeg erklærer på tro og love, at jeg i omstående redegørelse redeligt har opgivet alle de i perioden relevante transaktioner.

...2, den 27. november 2010

sign. A.

..."

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende:

"...

Indkomståret 2010

Aktieindkomst

SKAT har ansat maskeret udlodning med 3.500.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H1 GmbH.

SKAT har via Kammeradvokaten fået oplyst, at klageren forud for den 1. januar 2009 har erhvervet 94 % af anparterne i det tyske ejendomsselskab H1 GmbH (herefter "Selskabet") for 1 Euro. Selskabet solgte i 2010 en køberet til Selskabets ejendom og derefter ejendommen. Provenuet ved salget udgjorde i alt 3.500.000 kr. Dette fremgår også af ledelsens redegørelse og erklæring, der er underskrevet af klageren den 27. november 2010 i ...2 (bilag 1).

SKAT har modtaget oplysninger fra Kammeradvokaten om dispositioner, der har umuliggjort et privatforbrug, herunder at de 3.500.000 kr. har været til klagerens privatforbrug.

SKAT har anmodet klageren om udskrifter fra hende og hendes tidligere ægtefælles bankkonti for indkomstårene 2008 - 2010.

Bankkontoudskrifterne er blevet gennemgået af SKAT. Den 14. oktober 2011 har SKAT anmodet klageren om at kommentere en del af indsætningerne på de omhandlede konti vedrørende checkindbetalinger, valutahandler fra selskaber samt fra advokater mv. Klageren blev desuden den 14. oktober 2011 af SKAT anmodet om at kommentere det af SKAT beregnede privatforbrug for både klageren og hendes tidligere ægtefælle vedrørende indkomstårene 2008 - 2010 på henholdsvis 7.550.736 kr., 5.182.891 kr. og -9.103.161 kr.

Klagerens revisor fremsendte udkast til indkomst- og formueopgørelser for klageren og hendes tidligere ægtefælle for indkomstårene 2006 - 2010 til Kammeradvokaten, og det blev oplyst, at endelige indkomst- og formueopgørelser kunne forventes fremsendt efter påske 2012. De omhandlede udkast udviste for indkomstårene 2008 - 2010 et privatforbrug på henholdsvis 4.642.967 kr., -355.754 kr. og 1.535.336 kr. for klageren og hendes ægtefælle.

SKAT har på afgørelsestidspunktet den 22. februar 2013 ikke modtaget endelige indkomst- og formueopgørelser eller kommentarer til de forhold, der er nævnt i SKATs brev af 14. oktober 2011.

Landsskatteretten har forgæves forsøgt via klageren at modtage oplysninger og dokumentation for bl.a. rådighed og anvendelse af det omhandlede beløb.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren har rådighed over provenuet på 3.500.000 kr. ved salg af en ejendom i Selskabet, hvorfor det omhandlede beløb er anset for udlodning fra Selskabet til klageren og er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 1.

Skatteankenævnets udtalelse

Afgørelsen er indstillet fastholdt.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes til den selvangivne eller med 3.500.000 kr.

Til støtte for påstanden er gjort gældende, at likviditeten i Selskabet ikke har været benyttet til privatforbrug, men bl.a. til at finansiere rekonstruktion for klagerens tidligere ægtefælle, herunder for projekter i Tyskland, i perioden fra 2010 - 2012.

Den omtalte rapport fra Kammeradvokaten havde til formål at synliggøre over for klagerens tidligere ægtefælles kreditorer, at klageren havde adgang til likviditet og ikke modtog likviditet fra ægtefællen. Formålet var ikke at sætte lighedstegn mellem et tysk selskabs likviditet og klagerens privatforbrug. Via H2 A/S og H3 A/S blev klagerens tidligere ægtefælles kreditorer serviceret, og advokater og revisorer blev betalt.

Begge selskaber er konkurs, og Kammeradvokaten er involveret som kurator. I disse konkursboer fremgår, at Selskabet har finansieret de nævnte danske selskabers omfattende udbetalinger til tidligere ægtefælles klagerens kreditorer og rådgivere.

På den baggrund har det været umuligt for klageren at anvende de samme penge til privatforbrug. Samtidigt har SKAT ingen indikation på, at klageren skulle have trukket private midler ud af de tyske selskaber og anvendt dem på privatforbrug.

Rapporten har tillige oplyst, at klageren via arv og udbetaling af forsikringssum havde likviditet til at finansiere klagerens privatforbrug uden at benytte udbytte fra det tyske selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Aktionærer og anpartshavere beskattes af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne eller anpartshaverne, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009).

Klageren har som hovedanpartshaver haft rådighed over provenuet på 3.500.000 kr. og har ikke godtgjort, at beløbet ikke er tilgået hende som maskeret udlodning.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at klageren i hvert fald i indkomståret 2010 ud fra SKATs privatforbrugsopgørelse havde et betydeligt negativt privatforbrug, og at klageren uanset Landsskatterettens anmodning herom ikke har godtgjort, hvad der er blevet af de omhandlede 3.500.000 kr.

Derfor stadfæstes SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og BA.

A har forklaret bl.a., at hun er 39 år. Hun blev uddannet som psykoterapeut for 5-6 år siden. Hun har som psykoterapeut kun arbejdet med frivilligt arbejde. Hun blev gift med BA i 2001. Hun kender slet ikke noget til driften af de selskaber, sagen omhandler. Hun har aldrig været hos advokat R2. Hun har ikke været direktør i selskaberne, og hun har ikke haft noget med køb og salg af ejendomme at gøre. Det har hendes ægtefælle BA gjort.

Beløbet på ca. 430.000, der er omtalt i bilag 1, som er en redegørelse for dispositioner, der har muliggjort hendes privatforbrug i perioden fra den 1. januar 2009 til den 27. november 2010, er et beløb, der er udbetalt af Almindelig Brand til hende og er erstatning for smykker, som hun havde arvet efter sin mor. Smykkerne blev stjålet ved et indbrud. Beløbet på ca. 187.000 stammer fra salg af et pantebrev i forbindelse med salg af en andelslejlighed. Beløbet blev udbetalt til hende og er brugt til almindeligt underhold herunder til betaling af terminer på den ejendom, som de boede i. Det er hende, der har underskrevet redegørelsen i bilag 1.

BA har forklaret bl.a., at han formelt er gift med A. De bor dog hver for sig. De er ikke separeret eller skilt.

Det er A, som har stiftet de 4 selskaber, der er omtalt i sagen, og hun har købt det femte selskab, nemlig H1 GmbH for 1 euro. Alle selskaber er erhvervet af A med det formål at indgå en ordning med hans kreditorer. A har ikke haft noget med driften af selskaberne at gøre. Det er kun ham.

Han var i 2010 i en presset økonomisk situation pga. finanskrisen. Han var personligt i betalingsstandsning. Han fik bistand af advokat ZM til at komme med forslag til en reetablering af hans økonomi, så han kunne "lande på benene". Han anvendte advokat NS til at bistå sig med forskellige handler med de nævnte selskaber. Foreholdt bilag 7, side 1, hvoraf fremgår, at der er indbetalt et beløb 125.000 den 16. september 2009, forklarede BA, at beløbet var indbetalt af A og udgjorde anpartskapitalen i selskabet H2 A/S. I samme bilag er der under den 6. november 2009 anført "deponering 2 mio." og den 11. november 2009 er der overført et beløb på 1 mio. kr. til F2-Bank. Han husker ikke, hvorfra beløbet på 1 mio. kr. kom.

Han havde fået det råd af advokat ZM at stifte nogle selskaber i ægtefællens navn med henblik på at fremskaffe midler, så der kunne laves en økonomisk ordning for ham. Selskabet indgik med ham som direktør en række aftaler med hans kreditorer, herunder F2-Bank. Beløbet på 1 mio. kr. var for køb af et eller flere pantebreve for at etablere en ordning, således at han kunne få lavet en aftale med sine kreditorer. Aftalen med F2-Bank blev imidlertid ikke til noget, idet F2-Bank gik konkurs.

Med hensyn til beløbet, der er anført under den 3. marts 2010, hvoraf det på kontoudtoget fremgår, at det er overført efter aftale med BA et beløb på 35.000, husker han ikke konkret, hvad beløbet vedrører, men det er ikke et beløb, der er overført til A. Med hensyn til beløbet 10.000, der er "udbetalt Dem" husker han heller ikke, hvad beløbet vedrører, men beløbet er ikke overført til A. Han er den eneste, der kunne bestemme i selskaberne, så pengene er enten udbetalt til ham eller en anden, som han har bestemt, at der skulle ske udbetaling til. A har ikke noget med dette at gøre.

Han havde på det tidspunkt en gæld på ca.100 mio. kr. og diverse dispositioner i selskaberne, blev foretaget for at forsøge at finde en løsning på hans økonomiske problemer. Den erstatning, der er udbetalt på ca. 430.000 kr. samt beløbet fra salget af pantebrevet på ca. 187.000, er penge, der tilhørte A og pengene er anvendt til, at hun kunne købe dagligdags fornødenheder. En del af pengene er dog også anvendt til betaling af terminer på hans ejendom.

Bilag 1, redegørelse for dispositioner, der har muliggjort privat forbrug for A i perioden fra 1. januar 2009 til 27. november 2010, har han foranlediget udarbejdet. Det gjorde han, fordi kreditorerne ikke skulle tro, at hans penge gik til hendes underhold. Hans kreditorer interesserede sig meget for A's levevis. Og det var baggrunden for, at man udarbejdede bilag 1. Med hensyn til et beløb på 500.000 kr. anført under den 5. oktober 2010 jf. bilag 7 som "diverse juridisk rådgivning" forklarede BA, at han ikke ved konkret ved, hvad beløbet dækker.

Med hensyn til et beløb på 420.000 anført under den 7. oktober 2010, hvoraf det af kontoudtoget fremgår "Udbetalt Dem H4" forklarede BA, at H4 var et selskab, som A havde stiftet, men det var ham, der var direktør i selskabet og selskabet var beskæftiget med handel med pantebreve.

Vedrørende et beløb på 1 mio. kr. indbetalt den 12. maj 2010, så er det lån som han modtog fra NR. Dette skete for at afværge en tvangsauktion på hans ejendom.

Med hensyn til beløbet på 2 mio. kr., der er deponeret den 6. november 2009, vedrører dette salg af køberetten for ejendommen i ...3.

Når der under den 5. februar 2010 er anført et beløb på 500.000 "udlån til A" så er det et beløb A lånte til stiftelse af H3 A/S og H2. Når der på kontoudtoget, står "Udbetalt Dem" er det penge, der er tilgået ham. Det er ikke penge, A har modtaget. Der er visse udbetalinger, hvor A's navn er anført. Disse penge er beløb A har modtaget. Foreholdt sagsøgtes advokats oplysning om, at der på A's bankkonti er indgået et beløb, der kommer fra advokatens konto f.eks. et beløb på 100.000 kr. anført under den 15. oktober 2010 og ligeledes et beløb på 50.000 kr. udbetalt den 4. november 2010, samt et beløb på 35.000 udbetalt den 15. november 2010, forklarede BA, at det er beløb, der er overført til A, men at han ikke umiddelbart huskede dette.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

Sagsøgeren er skatteyder og har formelt været ejer af et i Tyskland hjemmehørende ejendomsselskab, H1 GmbH.

Forhistorien - skattenotatet:

Forud for den 1. januar 2009 erhvervede sagsøgeren marioteten af anparterne, 94 %, i et tysk ejendomsselskab benævnt H1 GmbH for 1 Euro.

Efter betydeligt arbejde vedrørende selskabet lykkedes dette reelt at foretage en rekonstruktion af selskabet, herunder etablere bogføringen, ny administration mv. og det lykkedes herefter at foretage salg af en køberet og dermed selskabets ejendom, hvilket gav selskabet et provenu på kr. 3.500.000,00.

Sagsøgeren var gift med BA, der i den daværende periode var i betydelige økonomiske vanskeligheder.

I forbindelse med BA's økonomiske forhold udarbejdede R1 til brug for dennes behandling af sagen ved Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling en redegørelse af 27. november 2010, hvoraf fremgik, at der var dispositioner, der har muliggjort et privatforbrug i form af udbetalte erstatninger og salg af et privat pantebrev for i alt ca. kr. 620.000,00 og herudover likvide transaktioner i selskaber kontrolleret af A på kr. 3.500.000,00, hvilket sidstnævnte beløb udgør det i sagen omtvistede beløb.

Indledningsvis bemærkes, at det forhold, at sagsøgeren, jf. erklæringen, fremlagt som bilag 1, underskrevet den 27. november 2010, har erklæret, at "provenuet fra salget har via selskabet været til rådighed for A" alene indebærer, at A som eneanpartshaver i selskabet havde mulighed for at træffe dispositioner i selskabet, der gav hende rådighed over provenuet.

Dette er imidlertid ikke det samme som at hæve pengene og anvende disse privat.

En mulighed for at trække pengene ud af selskabet er således ikke det samme som, at denne mulighed er udnyttet og det bestrides derfor, at der foreligger nogen form for maskeret udlodning, der er skattepligtig, jf. Ligningslovens § 16a.

Sagsnotatet blev udleveret til Kammeradvokaten og tilgik herefter SKAT, der udarbejdede sagsnotat, hvor SKAT gennemgik diverse forhold blandt andet vedrørende skatteåret 2010.

SKAT satte herefter A i skat af beløbet kr. 3.500.000,00, hvilket blev indbragt for Skatteankestyrelsen, der udarbejdede sagsfremstilling med underbilag og hvorefter Skatteankestyrelsen kom frem til, at A ikke havde godtgjort, trods Landsskatterettens anmodning, hvad der var sket med de ovenfor nævnte kr. 3.500.000,00.

Skatteankestyrelsen stadfæstede derefter SKATs afgørelse, hvorefter det omtvistede beløb blev anset som en maskeret udlodning.

Sagen blev herefter indbragt for Landsskatteretten, der traf afgørelse om, at beløbet kr. 3.500.000,00 skulle anses som en maskeret udlodning.

Kontoudtogene - de nye bilag:

Som bilag 7 er fremlagt kontoudtog fra R2 ApS, hvilket advokatfirma i perioden 2009 - ultimo 2010 bistod sagsøgeren. Det bemærkes, at dette dokument er nyt i sagen i forhold til skattemyndighedernes behandling af sagen.

Det fremgår, efter sagsøgerens opfattelse, af kontoudtoget med al tydelighed viser, hvorledes H1 GmbH har brugt sine midler.

Det fremhæves, at alle poster på kontoudtoget er gennemgået og kontrolleret af Kammeradvokaten i forbindelse med behandlingen af konkursboerne over selskaberne H3 A/S og H2 A/S.

Det fremgår således af kontoudtoget dateret 24. november 2010 side 1, at der er indbetalt fra selskabet mere end kr. 2.500.000,00 og det fremgår af det efterfølgende kontoudtog, side 4, at der her er sket deponering af yderligere kr. 1.000.000,00 og på side 5 deponering af kr. 2.000.000,00, hvoraf en del af beløbet kr. 500.000,00, jf. kontoudtoget side 4/5 dog er overført til A til stiftelse af 2 selskaber. Dette er dog alene bogføringsteksten.

Det fastholdes således på vegne sagsøgeren, at denne ved fremlæggelse af kontoudtogene har dokumenteret, hvorledes betalingen fra ejendomsselskabet H1 GmbH er blevet anvendt og det fremgår, efter sagsøgerens opfattelse, med al tydelighed, at dette ikke er beløb, der er tilgået sagsøgeren som maskeret udlodning, men derimod anvendt af selskabet i forbindelse med selskabets aktiviteter i Danmark.

Det fremgår direkte af klientkontoudtogene fra R2 fremlagt som bilag 7, at alene det, jf. kontoudtog af 24. november 2010, nævnte beløb kr. 500.000,00 har været indbetalt på en konto tilhørende H3 ApS med klientbetegnelse "A" og til brug for stiftelse af et selskab.

Det er muligt, at A har en mellemregning med det herefter stiftede selskab, men dette kan beløbsmæssigt ikke overstige det beløb, der er udbetalt til hende eller kr. 250.000,00, idet bemærkes, at de resterende beløb er overført til 3. mand (fra H3 ApS).

Alle øvrige beløb er indgået fra det tyske selskab enten til dettes konto hos selskabets advokat og til udbetaling fra dette selskab hovedsagelig til 3. mand.

Det gøres på denne baggrund gældende, at den af SKAT, Skatteankenævnet og senest Landsskatteretten trufne afgørelse, hvorefter beløbet kr. 3.500.000,00 er at betragte som maskeret udlodning, skal tilsidesættes og således, at SKAT skal anerkende, at sagsøgeren herefter ikke er skattepligtig af det pågældende beløb.

Det bestrides således også af denne grund, at A konkret, til eget formål, har disponeret over disse midler som et led i hendes privatforbrug og det bestrides, at der skal udbyttebeskattes, jf. Ligningslovens § 16a, stk. 1.

Kammeradvokaten angiver herefter, at A har bevisbyrden for, at provenuet ikke er tilgået hende og dermed "at hendes erklæring overfor ægtefælles kreditorer er urigtig".

Sagsøger er enig i, at hun naturligt har bevisbyrden for, hvorledes midlerne er anvendt, men denne bevisbyrden ses i det hele løftet ved fremlæggelse af de sammen med stævningen fremlagte klientkontoudtog for selskabets advokatforbindelse.

Kammeradvokaten anfører, jf. ovenfor, at "erklæringen skulle være urigtig".

Dette bestrides i sin helhed, jf. det ovenfor angivne, idet erklæringen alene angiver, at "provenuet fra salget har via selskabet været til rådighed for A" og dette fremgår som et direkte faktum af klientkontoudtogene udskrevet den 24. november 2010 og udvisende dispositionerne fra deponeringen i november 2009 og fremadrettet.

Det er, efter sagsøgers opfattelse, objektivt forkert, når sagsøgte i svarskriftet side 4/6, 4. afsnit angiver, at der ikke foreligger regnskabsmateriale eller objektiv dokumentation for selskabet for hvordan selskabet har anvendt provenuet.

Der henvises til de sammen med stævningen fremlagte, og i svarskriftet kommenterede, klientkontoudtog fra selskabets advokat.

Herefter anfører sagsøgte bemærkninger/betragtninger om sagsøgers privatforbrug og gør gældende, at dette i 2010 var negativt med kr. 1.103.161,00 og med henvisning til kendelse side 2, afsnit 1.

Det bemærkes her, at disse beløb alene beror på SKATs beregnede privatforbrug.

Det er her nødvendigt at læse også det følgende afsnit og hvorefter revisors udkast til indkomst- og formueopgørelse for indkomståret 2010 viser en positiv indkomst kr. 1.535.336,00.

Sagsøger må formode, at disse beløb omfatter de beløb, der er udbetalt til A og til BA fra de som bilag 7 fremlagte klientkonti.

I svarskriftet fremkommer sagsøgte herefter med bemærkninger vedrørende R2's klientkonti.

Det fremgår af klientkontoen H1 GmbH, at der af beløbet kr. 2.000.000,00 er ca. kr. 1.300.000,00 fremsendt til deponering hos R3, R4, G1, G2 mv.

Sagsøger er, jf. ovenfor, enig i at en række beløb, jf. svarskriftet side 5 øverst, er indsat på sagsøgers egen konto (svarende til de mange kontoudtog, der er fremlagt, jf. bilag B), dette med ca. kr. 200.000,00.

Dette er ikke en sammenblanding mellem klientkontiene og A's privatøkonomi, dette tværtimod. Der er tale om helt almindelig og legitim overførsel fra et selskabs klientkonto til eneaktionærens konto, hvilket kan dække eksempelvis eneaktionærens mellemregning med selskabet, hævning af løn fra selskabet, dækning af udlæg eller andet.

Disse beløb er forudsætningsvis indgået i revisors opgørelse, jf. bemærkningen ovenfor om privatforbruget i 2010.

Sagsøger er enig i, at der ikke er fremlagt egentligt regnskabsmateriale vedrørende selskabet og beløbet kr. 3.500.000,00. Der er derimod fremlagt klientkontoudtogene, der helt tydeligt viser, hvorledes beløbene er anvendt.

Det ses således,

at

der den 6. november 2009 er deponeret kr. 2.000.000,00 vedrørende H1 GmbH,

at

der den 6. november 2009 er deponeret kr. 1.000.000,00 vedrørende H2 A/S

og således, at det i hvert tilfælde alene vedrørende disse 2 posteringer er dokumenteret, hvorledes kr. 3.000.000,00 er anvendt (anvendelsen i øvrigt fremgår af kontoudtogene).

Sagsøger har således i det hele reelt løftet bevisbyrden for, at provenuet ikke er blevet anvendt af hende personligt eller til hendes interesser og herunder ikke har passeret hendes private formuefærre for 2010, hvorimod det i det hele er dokumenteret, at pengene i al væsentlighed er anvendt i regi selskaberne, jf. klientkontoudskrifterne.

Der har således været tale om en konkret anvendelse af midlerne i tilknytning til selskabernes indkomsterhvervelse og en anvendelse, der ikke har haft nogen hverken direkte eller indirekte økonomisk betydning for sagsøgeren.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Det gøres gældende, at A med rette er blevet udlodningsbeskattet af kr. 3.500.000,- i indkomståret 2010 som konsekvens af, at Selskabet, hvori hun ejede 94 % af anparterne, stillede beløbet til rådighed for hendes privatforbrug.

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 har følgende ordlyd:

"...

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes:

1)Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

..."

I sin erklæring af 27. november 2010 har A overfor sin tidligere ægtefælles kreditorer oplyst, at provenuet på kr. 3.500.000,- fra selskabets salg af fast ejendom har været til rådighed for hendes privatforbrug. I overensstemmelse hermed skal hun beskattes af beløbet som udbytte i medfør af LL § 16 A, stk. 1.

A har bevisbyrden for, at provenuet alligevel ikke er tilgået hende og dermed, at hendes erklæring overfor ægtefællens kreditorer er urigtig, jf. f.eks. U 1988.906/2H, FED2005.131V, U 2010.3089V, SKM2011.454.HR og SKM2012.601.ØLR.

Bevisbyrden er skærpet, idet hun er hovedaktioner i Selskabet, jf. f.eks. SKM2005.228.ØLR, SKM2009.625.BR og SKM2014.69.ØLR.

A har ikke godtgjort, at provenuet - i strid med sin erklæring i bilag 1 - ikke er tilgået hende. Der foreligger ikke regnskabsmateriale eller anden objektiv dokumentation for, hvordan selskabet har anvendt provenuet.

I 2010 var hendes og ægtefællens privatforbrug negativt med 9.103.161 kr. Det understøtter rigtigheden af, at de 3.500.000 kr. delvist har finansieret det negative privatforbrug. Det negative privatforbrug taler for, at A faktisk må have haft yderligere udeholdt indkomst, og at forhøjelsen på 3.500.000 kr. derfor i virkeligheden er for lav.

A anfører, at hun ved fremlæggelse af kontokort fra R2 ApS (bilag 7) har dokumenteret, hvorledes provenuet på 3.500.000 kr. er blevet anvendt, og at der derfor ikke er tale om maskeret udlodning, men forbrug anvendt af selskabet i forbindelse med dets aktiviteter i Danmark.

Dette bestrides.

At provenuet angiveligt har passeret nogle klientkonti hos R2 ApS dokumenterer ikke i sig selv, at beløbet ikke har været stillet til A's private rådighed.

Tværtimod skal især i forhold til klientkontoen for H1 GmbH bemærkes, at der er gået 2.000.000 kr. ind på klientkontoen den 6. november 2009, og at kontoen er tømt allerede den 26. marts 2010. I perioden på under fem måneder er samtlige udbetalinger fra kontoen tilgået enten A personligt, hendes nærtstående eller hendes interesser.

I forhold til beløbet på 1.000.000 kr. der er gået ind på klientkontoen for H2 A/S den 6. november 2009, bemærkes, at det fremgår, at beløbet er overført til F2-Bank allerede den 11. november 2009. Det er uvist, hvem der modtog beløbet i "F2-Bank".

Videre fremgår det af bilag 7, at der den 12. maj 2010 (igen) er gået 1.000.000 kr. ind på klientkontoen. Dette beløb er imidlertid udbetalt til A (jf. ordlyden "Udbetalt Dem") allerede den 17. maj 2010.

Derudover kan nævnes, at det af klientkontoen for H2 A/S (bilag 7) også kan ses, at der den 7. oktober 2010 er sket udbetaling af 20.000 kr., den 15. oktober 2010 udbetaling af 100.000 kr., den 4. november 2010 udbetaling af 50.000 kr., og den 15. november 2010 udbetaling af 35.000 kr. Disse beløb er sat ind på A's private konto, hvilket også stemmer overens med kontoudtog fra A's konto i F3-Bank.

Det er således tydeligt, at der har været en klar sammenblanding mellem klientkonti og A's privatøkonomi.

Som nævnt har A heller ikke fremlagt regnskabsmateriale eller andet vedrørende Selskabet, der objektivt viser, hvordan selskabet har anvendt de 3.500.000 kr.

I dette tilfælde hvor der ikke er fremlagt regnskab for selskabet, og hvor klientkonti er sammenblandet med A's privatøkonomi er bevisbyrden for, at beløbet ikke er tilgået hende, skærpet, jf. f.eks. SKM2002.487.HR og SKM2007.445.HR.

A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde for, at provenuet ikke har stået til hendes private rådighed eller passeret hendes private formuesfære i 2010.

Det følger derfor også af sagens natur, herunder ovenstående udbetalinger i A's interesse, at hun heller ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om udgifter af konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse.

A skal derfor beskattes af beløbet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af sagsøgers redegørelse af 27. november 2010 fremgår bl.a, at hun forud for den 1. januar 2009 for 1 euro havde købt 94 % af anparterne i et tysk ejendomsselskab H1 GmbH, og at selskabet i 2010 havde solgt en ejendom, som havde indbragt et provenu på i alt 3.500.000 kr. Det fremgår af erklæringen, at dette provenu via selskabet har været til rådighed for sagsøger. Det var således sagsøger, der bestemte, hvad pengene skulle anvendes til. Der foreligger ikke et regnskab, der viser, hvorledes selskabets midler er anvendt - og således er anvendt i selskabets interesse. Sagsøgers ægtefælle, BA, havde på det tidspunkt store økonomiske vanskeligheder og var under betalingsstandsning, og der blev arbejdet på at finde en økonomisk løsning for ham.

Af BA's forklaring fremgår, at erklæringen af 27. november 2010 blev udarbejdet på hans foranledning, så hans kreditorer ikke skulle tro, at hans penge gik til sagsøgers underhold. Af BA's forklaring fremgår endvidere, at sagsøger stiftede bl.a. H2 A/S, H3 A/S og H2 alle med det formål at etablere en ordning for hans kreditorer. Af kontokort fra R2 ApS (bilag 7) vedrørende H1 GmbH fremgår bl.a., at der den 6. november 2019 er deponeret 2.000.000 kr. og at kontoen er tømt den 26. marts 2010. Det fremgår, at beløbet er udbetalt til sagsøger personligt, hendes ægtefælle eller i øvrigt til varetagelse af hendes og ægtefællens interesser.

Det fremgår endvidere af kontokort vedr. H2 A/S, at der er deponeret et beløb på 1.000.000 kr. den 12. maj 2010, og at der den 17. maj 2010 er "udbetalt Dem"1.000.000 kr. Det fremgår endvidere, at der af kontokort vedrørende H2 A/S den 7. oktober 2010 er "udbetalt Dem A" 20.000 kr., den 15. oktober 2010 "udbetalt Dem" 100.000 kr., den 4. november 2010 "udbetalt Dem" 50.000 kr. og den 15. november 2010 "udbetalt Dem" 35.000 kr. Det fremgår, at beløbene er indsat på sagsøgers konto i F3-Bank.

Herefter finder retten, at provenuet fra salget af ejendommen på 3.500.000 kr. reelt har været til disposition for sagsøger, hvorfor beløbet skal beskattes hos hende. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages således til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet der tillægges 75.000 kr. til dækning af advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 75.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.