Dato for udgivelse
11 Jun 2015 10:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Apr 2015 11:40
SKM-nummer
SKM2015.395.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, B-2296-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Honorar, mellemregningskonto
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten skulle have nedsat sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 med kr. 55.000,- vedrørende yderligere løn.

Appellanten var direktør og eneste ansatte i et selskab, som SKAT havde anset for at have udbetalt løn til appellanten.

Appellanten gjorde gældende, at han havde en mellemregning med selskabet, og at de udbetalte beløb skulle anses for afdrag på mellemregningen/selskabets gæld til ham.

Skatteministeriet gjorde gældende, at det forhold, at betalingerne oprindeligt var bogført som honorar, og at det fremgik af de underliggende bilag, at betalingerne var udbetalt som løn til appellanten, viste, at der også faktisk var tale om løn. Skatteministeriet gjorde endvidere gældende, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at appellanten havde en mellemregning/et tilgodehavende i selskabet.

Landsretten fandt, at allerede fordi betalingerne oprindeligt var blevet bogført som honorar, og idet appellanten ikke i øvrigt havde anført noget, der kunne føre til et andet resultat, var der tale om en skattepligtig indkomst.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom af 25. juni 2013 (SKM2013.617.BR).

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.3.1.1.1


Parter

A
(advokat Anders Lindqvist)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Paw Fruerlund Jensen v/advokatfuldmægtig Bo Ruby Nilsson)

Afsagt af landsdommerne

Karsten Bo Knudsen, Ole Græsbøll Olesen og Claus Forum Petersen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 25. juni 2013 (BS 155-819/2012) er anket af A med påstand om, at hans skatteansættelser vedrørende indkomståret 2007 nedsættes for så vidt angår yderligere løn med 55.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

As påstand fremkommer som en konsekvens af, at Skatteministeriet har påstået stadfæstelse af byrettens dom. 

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er fremlagt et brev af 11. september 2013 med bilag fra statsautoriseret revisor LE til As advokat. Af dette brev fremgår blandt andet:

"...

Som aftalt har jeg gennemgået det bilags materiale som SKAT fremsendte i forbindelse med sin forhøjelse af den skattepligtige indkomst for årene 2006 og 2007.

I dette materiale var der kontoudtog fra Nordea.

Herudover var der også kopi af kontokort "mellemregning A".

Jeg vedlægger kopi af konto for mellemregning A 01.07.06 - 30.06.07.

Kopi af gældsbrev med F1 Finans har jeg også fået fremskaffet. I dette gældsbrev er vedhæftet en oversigt over overførte beløb.

Jeg har sammenholdt de på oversigten i gældsbrevet anførte beløb med indsætninger i Nordea og vedlægger kopi af de kontoudtog, hvoraf indsætningerne fremgår.

Jeg har også sammenholdt de indsatte beløb med Mellemregning A og kan se at ud over kr. 5.000 der er anført som CASH modtaget, er der også overensstemmelse her.

Som det fremgår af kontokortet mellemregning A havde A 01.07.07 en mellemregning med H1 ApS på kr. 253.110 hvilket hovedsageligt stammer fra lånet med F1 Finans.

..."

Det gældsbrev, der er omtalt i brevet, er mellem A og F1 Finans A/S. A erkender herved at skylde

"...

maksimalt kr. 1.000.000,00 - skriver femhundredetusinde 00/100. hvilket beløb udbetales frem til 31. januar 2007.

..."

Gældsbrevet er den 9. januar 2007 underskrevet af A og to vitterlighedsvidner, men er ikke underskrevet af F1 Finans A/S. Gældsbrevet erstatter efter sit indhold et tidligere udstedt gældsbrev af 1. november 2005.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og LE.

A har supplerende forklaret blandt andet, at bogholderen lagde en bunke sedler foran ham, som han skrev under efter at have bladet dem igennem. Det var hende, der bestemte, at de tre omtvistede beløb skulle posteres på honorarkontoen, og revisoren, LE, der bestemte, at de skulle omposteres. Bogholderen fik ikke løn i selskabet. Selskabet har aldrig været registreret som indeholdelsespligtig vedrørende A-skat. Da han i 2005 fik udbetalt løn på 90.000 kr., betalte han via revisor skat med det samme. Han fik lønnen, da han havde arbejdet meget og havde travlt.

F1 Finans A/S stillede i 2005 en kassekredit på 500.000 kr. til rådighed for ham, og han fik senere kreditten forhøjet til 1 mio. kr. Gældsbrevet blev lavet af repræsentanter for F1 Finans A/S. Det kan godt passe, at der har været trukket ca. 740.000 kr. på kreditten. Han fik de enkelte beløb udbetalt på check. Kreditten blev ret hurtigt afviklet, og han husker ikke, om han betalte renter. Han kendte selskabets ejer, men arbejdede ikke for selskabet. Han har i kort tid siddet i selskabets ledelse. Han lavede et lånebevis på beløbet på 201.358,42 kr., hvilket SKAT fik udleveret.

LE har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke var indeholdt A-skat af de omtvistede beløb. Omposteringerne skete, da selskabet skulle lukkes ned. A hæftede selv for selskabets gæld ved lukningen. As mellemregning med selskabet er opstået ved indsættelser på selskabets konto af midler fra kreditten hos F1 Finans A/S. Det fremgår af selskabets kontokort forud for 1. juli 2007 og kontoudtog fra banken. Bilagene er gennemgået stikprøvevis. A fik udbetalt løn i et regnskabsår, da der det pågældende år var overskud i selskabet. Selskabet var ikke registreret som indeholdelsespligtig vedrørende A-skat.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har uddybende for landsretten gjort gældende, at realiteten ved mellemregningskontoen er yderligere godtgjort ved revisorens brev af 11. september 2013 med bilag. Skattemyndighederne er derfor såvel efter forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger som processuelt uberettiget til under retssagen at bestride det bogførte mellemværende samt at gøre gældende, at en identisk udbetaling skal behandles skattemæssigt anderledes, jf. også skatteforvaltningslovens §§ 48 og 49.

Skatteministeriet har i den forbindelse bestridt, at det nu fremlagte dokumenterer, at der foreligger et reelt gældsforhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af udbetalingsbilagene vedrørende beløbene på 20.000 kr. og 10.000 kr., der blev udbetalt henholdsvis den 6. september og 3. oktober 2007, fremgår, at det var løn til A. Udgiftsbilagene er begge underskrevet af A. Der foreligger ikke noget udbetalingsbilag vedrørende beløbet på 25.000 kr., der blev udbetalt den 30. oktober 2007.

Alle tre beløb blev oprindelig bogført på selskabets konto vedrørende honorar til A med teksten "honorar".

Allerede derfor har A ikke godtgjort, at de pågældende posteringer er fejlagtige, hvilket gælder, uanset at der på kontoudskriften fra banken vedrørende udbetalingen af beløbet på 25.000 kr. er anført "A mellemregn".

Da det, A i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 15.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.