Dato for udgivelse
23 Nov 2015 11:21
Dato for afsagt dom/kendelse
18 Sep 2015 11:06
SKM-nummer
SKM2015.725.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-3445-14
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, bogen, timeseddel, overarbejde
Resumé

T1 og T2 var tiltalte for skattesvig for 2007 og 2008. De havde hver især undladt at selvangive løn fra en virksomhed, hvor der ikke var indeholdt A-skat. De havde mulighed for at overføre en del af lønnen til "Bogen" og at anvende beløbene derfra til indkøb af materialer o.lign. T1 og T2 havde derved unddraget for henholdsvis 29.791 kr. og 40.367 kr. i skat.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i skattesvig. T1 idømtes en bøde på 25.000 kr. og T2 idømtes en bøde på 40.000 kr. Retten fandt det bevist, at der for alle var mulighed for at overføre en del af lønnen ubeskattet til "Bogen" og at anvende beløbene derfra til indkøb af materialer o.lign., og at alle var klar over, at virksomheden derved havde den fordel, at momsen af det indkøbte kunne fratrækkes i virksomhedens momsregnskab og at medarbejderen havde den fordel, at slippe for at betale skat af beløbet. Ved de tiltaltes køb, hvor fakturaen var udstedt til og betalt af virksomheden var de tiltaltes "betaling" herfor sket med ubeskattede midler i form af nedskrivning af deres tilgodehavender i "Bogen".

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøderne til henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. på grund af lang sagsbehandlingstid fra SKAT traf sin afgørelse til der blev rejst tiltale.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af 18. september 2015, 4. afdeling nr. S-3445-14

Parter 

Anklagemyndigheden

mod

1) T1
(advokat Andro Vrlic, besk.)

2) T2
(advokat Andro Vrlic, besk.)

Afsagt af landsdommerne 

Kåre Mønsted, Gerd Sinding (kst.) og Thomas Verner Jørgensen (kst.) 

............................................................

Byrettens dom af 20. november 2014, nr. 6413/2013

Anklageskrift er modtaget den 11. december 2013 og erstattet af anklageskrift dateret 27. juni 2014 modtaget den 27. juni 2014

T1 og T2 er tiltalt for

1.

udgået

2.

T1

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 - skattesvig,

ved for indkomståret 2007 med forsæt til at unddrage det offentlige skat uden at have selvangivet, at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af skatteansættelsen (årsopgørelsen) eller senest 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb, der var 1. maj 2008 at meddele SKAT, at skatteansættelsen (årsopgørelse nr. 1 udskrevet 10. marts 2008) var for lav, idet den ikke indeholdt løn eller lignende fra G1 A/S (nu under konkurs), med i alt 60.032 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 29.791,07 kr. i skat.

3.            

T2

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 - skattesvig,

ved for indkomstårene 2007 og 2008 med forsæt til at unddrage det offentlige skat uden at have selvangivet, at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af skatteansættelserne (årsopgørelserne) eller senest 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb, der var henholdsvis 1. maj 2008 og 3. maj 2009 at meddele SKAT, at skatteansættelserne var for lave, idet de ikke indeholdt løn eller lignende fra G1 A/S (nu under konkurs), med i alt 86.150 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 40.367,23 kr. i skat - således:

a.  

For indkomståret 2007 indeholdt skatteansættelsen (årsopgørelse nr. 1 udskrevet 10. marts 2008) ikke løn eller lignende svarende til 42.870 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 20.450,23 kr. i skat.

  

b.

For indkomståret 2008 indeholdt skatteansættelsen (årsopgørelse nr. 1 udskrevet 12. marts 2009) ikke løn eller lignende svarende til 43.280 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 19.917,00 kr. i skat.

4. - 6. udgået

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 25.000 til T1 og om bøde på 40.000 til T2

De tiltalte har nægtet sig skyldige, men har ikke bestridt, at bødernes størrelse, såfremt de findes skyldige, er i overensstemmelse med praksis.

Forklaringer 

Der er under sagen afgivet forklaringer af de tiltalte og vidneforklaringer af Specialkonsulent i SKAT V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8 og V.9.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Rettens gengivelse af forklaringerne er tilført retsbogen, der anses som bilag til dommen.

JK´s forklaring til politirapport er med forsvarerens tiltræden og rettens tilladelse dokumenteret.

V.10 har ikke ønsket at afgive vidneforklaring, da hun selv er sigtet, men hendes forklaringer til politirapport og under hendes egen sag, er tilladt dokumenteret, i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4.

Oplysninger i øvrigt  

Der har været fremlagt mapper med elektroniske bilag.

Personlige forhold  

Ingen af de tiltalte er straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende begge

Efter vidnerne V.2, V.3, V.4, V.5, V.6´s forklaringer er det bevist, at der for alle i virksomheden var mulighed for at overføre en del af lønnen ubeskattet til "Bogen" og at anvende beløbene derfra til indkøb af materialer og lignende, og at alle var klar over, at G1 A/S derved havde den fordel, at momsen af det indkøbte kunne fratrækkes i virksomhedens momsregnskab og at medarbejderen havde den fordel, at slippe for at betale skat af beløbet.

Forklaringen fra V.8 om at ordningen alene betød at medarbejderne kunne opnå selskabets rabatter, og at der blev udstedt fakturaer til dem, tilsidesættes som utroværdig og udokumenteret, idet der i følge specielkonsulent i SKAT V.1 ikke i de officielle regnskaber for G1 er fundet fakturaer udstedt til medarbejdere, bortset fra een uden moms beregning på 200.000 til T1, og at der er konstateret en fortløbende ubrudt række nummererede fakturaer.

I følge de under sagen fremlagte og dokumenterede bilag, har begge de tiltalte foretaget køb, hvor fakturaen er udstedt til og betalt af G1, og det findes uden for rimelig tvivl bevist, at de tiltaltes "betaling" herfor er sket med ubeskattede midler i form af nedskrivning af deres tilgodehavender i bogen.

Retten har herved vedrørende T1 tilsidesat hans forklaring om, at han har afspadseret det opgjorte overarbejde, dels da det er opgjort til et pengebeløb, og dels da den af ham fremlagte dokumentation er fremkommet efter at SKAT den 15. juni 2010 havde ændret tiltaltes skatteansættelse, og på en formular, hvor en ganske tilsvarende er oprettet på V.8´s computer den 17. juni 2010.

Retten har vedrørende T2 lagt til grund, at en fast del af hans timeløn blev opsparet på bogen og anvendt til de af ham erkendte indkøb. Efter det ovenfor anførte findes anklagens rigtighed vedrørende begge godtgjort og den foretagne beregning af den ikke selvangivne løn lægges til grund.

Straffen fastsættes for tiltalte T1 til en bøde på 25.000 kr., jf. skattekontrollovens § 16 stk. 3, jf. stk. 1.

Straffen fastsættes for tiltalte T2 til en bøde på 40.000 kr., jf. skattekontrollovens § 16 stk. 3, jf. stk. 1.

Forvandlingsstraffen for bøderne fastsættes som nedenfor bestemt.

Henset til behandlingstiden, og at de tiltalte ikke bør belastes fuldt ud af det omfangsrige sagsmateriale og bevisførelse findes de tiltalte kun delvist at burde betale sagsomkostninger med hver 40.000 kr. med tillæg af moms af det forsvareren tillagte salær.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Tiltalte T1 skal betale en bøde på 25.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.

Tiltalte T2 skal betale en bøde på 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

De tiltalte skal hver betale 40.000 kr. med tillæg af moms af forsvarerens salær.

............................................................

Østre Landsrets dom af 18. september 2015, 4. afdeling nr. S-3445-14

Byrettens dom af 20. november 2014 (6413/2013) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og af vidnerne V.1, V.3 og V.6, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er desuden afgivet forklaring af vidnet V.10.

De i byretten af vidnerne V.9, V.11, V.12, V.13, V.2, V.4, V.5, V.7 og V.8 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T2, har supplerende forklaret blandt andet, at han købte ting via "Bogen" over en længere periode.

Foreholdt den oversigt over indkøb, SKAT har udarbejdet til dokumentation for private køb via "Bogen", har tiltalte forklaret, at han har skiftet alle døre og vinduer i sit hus. Det er en opgave, han selv har kunnet udføre. Han har ikke hyret fremmed arbejdskraft til at udføre opgaven. I 2007 renoverede han sit badeværelse. Også dette arbejde udførte han selv uden brug af fremmed arbejdskraft, og det passer godt nok, at han har indkøbt noget inventar og en marmorvask til brug for arbejdet. Han har ikke renoveret sin trappe eller sin indkørsel, og han har ikke indkøbt belægningssten eller andet til brug for den slags arbejde.

Foreholdt en række fakturaer fra perioden juli 2006 til marts 2007 fra G5 Byggecenter, G3 og G4 stilet til G1 A/S, har tiltalte forklaret, at årsagen til, at der ikke er sagsnumre på alle fakturaerne, formentlig er, at ikke alle de varer, fakturaerne vedrører, er bestilt via firmaets kontor. Når man "var i marken" og stod og manglede noget, smuttede man bare over i det nærmeste byggemarked, og i de tilfælde blev fakturaen ikke påført sagsnummer. Ved køb foretaget på denne måde blev fakturaen sendt til firmaet. Medarbejderen lagde ikke ud. Han havde selv fuldmagt til at foretage indkøb på firmaets vegne. Det er han sikker på.

Han lagde ikke nyt tag på sit hus i 2006. Han har lagt nyt tag, men han husker ikke hvilket år, det var. Han udførte arbejdet selv uden brug af fremmed hjælp.

Han vil fortsat ikke oplyse, hvem der hjalp ham med at formulere brevene af 22. august og 18. oktober 2011 til SKAT

Han har altid betalt sine vareindkøb kontant. Formålet med "Bogen" var ikke at undgå at betale skat. Han og V.8 havde et godt og tillidsfuldt forhold. Han kan godt have hentet varer til andre. Hvis det var ham, der afhentede en vare, var det de fire sidste cifre i hans mobilnummer, der blev anført som reference. Selv om de fire sidste cifre i hans mobilnummer var anført, var det således ikke nødvendigvis ham, der havde bestilt varen.

Foreholdt timeseddel for uge 6 og 7 i 2007 forklarede tiltalte, at det er ham, der har udfyldt alt det, der står over underskriftstregen i den "grå Boks". Han ved ikke, hvem der har udfyldt de øvrige felter. Han afleverede bare sin timeseddel i en postkasse, når han mødte om morgenen, og han er ikke bekendt med, hvem der tog sig af det videre. Han har ikke modtaget anden løn fra G1 A/S end den løn, der fremgår af hans lønsedler.

Han har ikke tidligere set oversigten med stamdata for medarbejdere, og han har ikke været med til at udarbejde den. Han har aldrig indgået aftale med G1 A/S om, at han skulle have en ekstrabetaling på 20 kr./time.

Han kan bedst lide at lave tingene i sit hus selv. Han arbejdede som chauffør i G1 A/S, men tidligere har han været asfaltarbejder i 15 år. Han har desuden arbejdet 10 år i byggebranchen og har i den forbindelse lært sig selv meget om, hvordan man udfører forskellige opgaver.

Det passer meget godt, at han har brugt omkring 200.000 kr. i alt på byggematerialer. Han omlagde sit lån for at spare nogle udgifter.

Foreholdt, at han i brev af 18. oktober 2011 til SKAT har skrevet, at han skulle betale et tillæg på 20 kr. for hver af sine egne arbejdstimer, når selskabet administrerede hans betaling af fakturaer, har tiltalte forklaret, at det var sådan, ordningen var. Han kan ikke se, at der er noget mærkeligt i, at administrationshonoraret blev beregnet i forhold til hans timetal. Som tidligere anført, er det ikke ham selv, der har skrevet brevet. Inden det blev sendt, skimmede han det bare igennem. Han er ikke god til at læse og forstå den slags lange, indviklede breve.

Han kender ikke til, hvordan andre medarbejdere i firmaet blev aflønnet, herunder til om der er medarbejdere, der har modtaget løn, som de ikke har betalt skat af. Han har heller ikke talt med V.8 om dette, og han kender ikke nærmere til den straffesag, der har været mod V.8. Han har ikke kendskab til, i hvilket omfang andre medarbejdere har foretaget indkøb på samme måde, som han har gjort.

Tiltalte, T1, har supplerende forklaret blandt andet, at årsagen til, at der var to sæt timesedler var, at det fulgte af hans ansættelseskontrakt, at det skulle der være. Der skulle således være dels en timeseddel, der angav den normale arbejdstid, dels en timeseddel, der angav hans overarbejde. Timesedlen for maj 2007, som han har underskrevet, er den originale timeseddel, hvorimod han ikke umiddelbart kender til lønsedlen for maj 2007 vedrørende overarbejde, der ikke er underskrevet. Det kan godt være ham, der har lavet den, men det kan også godt være V.8, der har udarbejdet den på grundlag af en kladde, tiltalte har lavet. Der skulle udarbejdes både en timeseddel og en lønseddel. Det kunne godt forekomme, at V.8 udarbejdede hans timesedler. De timesedler, der ikke er underskrevet, er bare kladder og kan ikke bruges til noget som helst.

Den Landrover Discovery, der blev indkøbt af G1 A/S, stod til rådighed for både ham og V.8. Han brugte selv bilen både på arbejde og privat. Han betalte ikke for den private brug af bilen, og han er heller ikke blevet beskattet af brugen af den.

En akkordaftale går ud på, at man aftaler en fast pris på et stykke arbejde. Jo hurtigere, man er om at udføre opgaven, jo højere er timelønnen. Den mail af 1. oktober 2007, han sendte til PK skulle forstås sådan, at PK ville få udbetalt et overskud, men han ved ikke hvordan. "Bogen" var et ringbind, der stod på V.8´s kontor. Han ved ikke, hvad der er blevet af ringbindet. "Bogen" gav adgang til at indkøbe varer med rabat via G1 A/S. Da han var ansat, var han ikke bekendt med, at der skete skatteunddragelse via "Bogen". Det er han først blevet bekendt med via de efterfølgende straffesager. Han modtog ikke selv løn via "Bogen", som han ikke har betalt skat af. Han har selv betalt for det, han købte via "Bogen", og han har afspadseret overarbejde.

Han skrev ikke ud på mail om sin fridag den 16. november 2007, fordi han skulle, men fordi han gerne ville vise de øvrige medarbejdere, at det var sådan, man skulle gøre, når man tog en fridag.

Da sagen startede hos SKAT, gav han sig til at lede efter alle sine gamle bilag. Det var vanskeligt for ham at få at vide, hvad sagen egentlig drejede sig om, og om han var sigtet. Derfor følte han sig først i stand til at finde de relevante bilag efter mødet hos SKAT den 23. maj 2013. Han sagde op hos G1 A/S dagen efter, han havde udstedt fakturaen af 28. januar 2008.

Den eneste faktura, han har fået fra G1 A/S, er fakturaen af 28. januar 2008. Han er flyttet, mens sagen har verseret. Det er et rent held, han har fundet de bilag frem, han har.

Foreholdt aftaleseddel fra 2008 vedrørende afspadsering har tiltalte forklaret, at det er ham og V.8, der har underskrevet afspadseringssedlen. Han var selv ansvarlig for sin arbejdstidstilrettelæggelse og behøvede egentlig ikke redegøre præcist for, hvornår han holdt fri eller afspadserede, hvis blot han passede sit arbejde. Andre højtstående medarbejdere havde samme vilkår, mens vilkårene ikke gjaldt for mere underordnede medarbejdere.

Foreholdt faktura af 20. februar 2006 fra G2, har tiltalte forklaret, at det trecifrede nummer, der er nævnt i fakturaen, godt kunne være et byggesagsnummer. Det samme gælder det nummer, der fremgår af fakturaen af 2. november 2007. Det kan dog også være et nummer hos G2. Der var i alt 4 medarbejdere hos G1 A/S med navnet "...". Derfor var det vigtigt også at få påført nummer.

De fælge, der blev indkøbt ved faktura af 29. november 2006, var til V.8´s bil. De var ikke til en Landrover.

Foreholdt mailkorrespondance vedrørende G6 har tiltalte forklaret, at også denne korrespondance vedrører nogle indkøb til V.8´s bil. Det var en medarbejder på tegnestuen, NM, der var blevet sat til at undersøge nogle priser, og som stod for korrespondancen med G6. Medarbejderen hos G6 hed også "NM", og det kunne godt skabe lidt forvirring.

Han og V.8 var meget uenige om, hvordan man drev en forretning. Blandt andet kunne V.8 finde på at fravige en indgået prisaftale, når først et stykke arbejde var udført. Det kunne han ikke stå inde for. Derfor var han nødt til at sige op. Inden han forlod G1 A/S, ville han have helt rent bord. Derfor opgjorde han deres mellemværende, og han og V.8 blev enige om afregning af de beløb, der fremgår af fakturaen af 28. januar 2008, ligesom de blev enige om, at han i forbindelse med sin fratræden skulle købe den Landrover, han havde benyttet, mens han var ansat.

Efter de havde indgået aftale om, at han fratrådte, krævede V.8, at han skulle betale et beløb vedrørende en gammel værkstedsregning. Han syntes, det var urimeligt. Derfor betalte han kun de 1.000 kr., der er omtalt i mailen af 7. februar 2008. Henvisningen til hans løn i mailen går på, at tiltalte på et tidspunkt havde solgt en bil til G1 A/S for en overpris på omkring 10.000 kr. Han opfattede mailen sådan, at V.8 nu var sur over dette.

Foreholdt tidslinje vedrørende Land Rover Discovery har tiltalte forklaret, at han i den periode, tidslinjen vedrører, havde to private biler, en VW Passat og en Peugeot.

Han mener ikke, at listen på side 2 i kreditormappen er fuldstændig.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at sagen har været meget omfattende. Der har været både en sag med G1 A/S og sager mod i alt 34 medarbejdere. Af de 34 medarbejdere har omkring halvdelen vedtaget en administrativ bøde. I forbindelse med konkursen blev nogle computere stjålet fra G1 A/S. SKAT foretog en spejling af de resterende computere og gennemgik på grundlag heraf sagen. Der var over 200.000 filer, der skulle tages stilling til, og der skulle udarbejdes opgørelser for hver enkelt af de involverede medarbejdere. SKAT arbejdede løbende på sagen, men arbejdet var omfattende og krævende. Derfor tog det tid.

For så vidt angår T2, er opgørelsen over det unddragne beløb udarbejdet på grundlag af oplysninger om, at T2 for hver arbejdstime fik indsat 20 kr. på "Bogen". SKAT har på grundlag af de foreliggende oplysninger om T2´s økonomi udarbejdet en privatforbrugsberegning. For hvert år er der taget udgangspunkt i oplysninger om T2 og hans ægtefælles samlede formue ved årets begyndelse sammenholdt med formuen ved årets udgang. På grundlag heraf og oplysninger om den selvangivne indtægt har SKAT opgjort, hvilket beløb T2 og hans husstand har haft til rådighed til privatforbrug i løbet af året og foretaget en vurdering af, om dette beløb forekommer realistisk, eller om det må antages, at der er indtægter, der ikke er opgivet til SKAT.

SKAT fik regnskabsmaterialet fra G1 A/S i elektronisk form, og undersøgelserne er foretaget ved søgninger i det elektroniske materiale.

Vedrørende T1´s sag har vidnet supplerende forklaret, at han ikke på stående fod kan redegøre for de præcise regler om beskatning af værdien af fri bil.

Han vil dog umiddelbart vurdere, at skatten af den bil, T1 har haft til rådighed, ville have været over 100.000 kr. om året.

Forevist to timesedler for T1 vedrørende januar 2007 har vidnet forklaret, at han anser den første timeseddel som den officielle lønseddel, mens han anser den anden timeseddel som en uofficiel lønseddel til brug for "Bogen". SKATs undersøgelser har vist, at alle månedslønnede i virksomheden anvendte et regneark til at registrere deres timer. I den øverste kolonne anførte medarbejderne deres timer, der blev sat i forhold til den normtid, virksomheden havde fastsat, hvorefter beregningen af henholdsvis over- og undertid blev foretaget. Overarbejde blev opgjort i en særskilt kolonne. SKAT har fundet forskellige måder at opgøre tiden på i virksomheden. For så vidt angår T1, har SKAT opgjort hans overarbejdstimer og herefter ganget antallet af timer med 200 kr., som er det beløb, SKAT mener, T1 modtog via "Bogen" pr. overarbejdstime. Det er SKATs opfattelse, at man i virksomheden blev trukket i løn i forhold til den sædvanlige timeløn, hvis man havde undertimer.

T1 har ført ferieregnskab, hvorimod der ikke er ført et egentlig regnskab vedrørende afspadsering. Det har undret SKAT. De to første bilag vedrørende afspadsering kom først til SKATs kendskab, da T1 fremsendte dem som bilag til sin klage til Skatteankenævnet. Det tredje bilag vedrørende afspadsering kom frem endnu senere.

Han har deltaget i sagsbehandlingen helt tilbage fra 2008 og har i den forbindelse aflagt besøg i G1 A/S i løbet af 2008. Det er ham og hans kollega, NS, der har truffet SKATs afgørelser vedrørende T2 og T1´s skatteansættelser.

De var flere kolleger, der arbejdede med sagerne. De behandlede sagerne, efterhånden som de fik indsamlet de relevante oplysninger. Han husker ikke, hvilke konkrete sagsbehandlingsskridt han har foretaget i forhold til T2 eller T1. Han har overhovedet ikke haft noget at gøre med den del af sagsbehandlingen, der har vedrørt tiltalebegæringen over for T2 eller T1.

Hvis man får stillet en bil til rådighed af sin arbejdsgiver, skal man beskattes af værdien af dette gode. Det er sædvanligt, at man ved vurderingen af, om man har en bil til rådighed, undersøger skatteyderens adfærd i forhold til tankning m.v.

I hovedparten af de sager, der vedrørte funktionærer i G1 A/S, var grundlaget for SKATs opgørelse af kravet de "dobbelte" løn- og timesedler. For øvrige medarbejdere var det akkordsedlerne, der blev undersøgt. T2´s sag var den eneste af sin art.

Han husker ikke umiddelbart en sag vedrørende V.11 og den mailkorrespondance, der var i forbindelse med denne sag, men det er vist rigtigt, at der var en sag, som lignede T2´s, på den måde, at medarbejderens timeløn bestod af dels et beløb, der blev udbetalt til medarbejderen, dels et beløb der blev indsat på "Bogen". Så vidt han husker, valgte skatteyderen i denne sag at acceptere SKATs administrative afgørelse.

Når en sag bliver påklaget til Skatteankenævnet, skal der udarbejdes en redegørelse til nævnet. Han ved ikke, om den strafferetlige ansvarsvurdering bliver sat i bero, når en sag bliver påklaget til Skatteankenævnet. Han er imidlertid bekendt med, at den administrative behandling af en anden sag i komplekset blev stillet i bero med henblik på at afvente sagens afgørelse i retten.

Der er ikke fundet mailkorrespondance i sagen vedrørende T2´s timeløn.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at det er rigtigt, at hun blev præsenteret for "Bogen", allerede da hun blev ansat. Hun ville ikke indgå i ordningen med "Bogen". Derfor blev det aftalt, at hun skulle arbejde på nedsat tid. Ligesom V.4 ville hun ikke have noget med "Bogen" at gøre, mens hun var ansat. Når V.10 havde ferie eller var syg, blev bilag, der skulle i bogen, derfor ikke ekspederet. Det var svært at undgå at have noget med "Bogen" at gøre. V.8 brød sig ikke om det, hvis man ikke ville benytte sig af eller arbejde med "Bogen".

Afspadsering fandtes ikke i virksomheden. Man kunne enten få sit overarbejde udbetalt eller få det sat i "Bogen". Hun havde kun lidt at gøre med lønudbetalingerne bortset fra i en periode, hvor V.10 var fraværende. Hun husker ikke at have set afspadseringsbilag i den forbindelse. Hun har ikke kendskab til, at der eksisterede aftaler om timeløn, der indebar at man fik en del af timelønnen udbetalt og en anden del sat i "Bogen".

Hun kender kun T2 vagt, men det er vist rigtigt, han var i familie med V.8. Hun har haft lidt med T1 at gøre, men hun har ikke talt med ham om "Bogen". Generelt talte man ikke om "Bogen" i virksomheden. Bilerne i virksomheden blev omtalt som "den og dens bil". Hun havde ikke selv adgang til bil i virksomheden.

Hun husker ikke specifikt, at hun har haft noget med T2´s løn at gøre. Hun har formentlig i perioder haft noget med udbetalingen af T1´s løn at gøre, men hun husker ikke noget specifikt om det. Medarbejderne afleverede selv deres timesedler til hende.

"Bogen" var et ringbind. Den stod på V.8´s kontor. V.8 insisterede på, at hun og V.4 skulle vide, hvor "Bogen" var, da V.10 på et tidspunkt var væk i en længere periode. Det nægtede de imidlertid, idet de ikke ville have noget med "Bogen" at gøre. V.10 brugte en del tid på "Bogen" og tog den nogle gange med hjem.

Vidnet V.10 har forklaret blandt andet, at hun var ansat i G1 A/S fra november 2004 til november 2009. Hun blev i første omgang ansat som sekretær, men da bogholderen på et tidspunkt blev syg, overtog hun en række bogføringsopgaver. Hun har tidligere arbejdet som sekretær i et revisionsfirma og med sekretæropgaver andre steder.

Hun var ansvarlig for administrationen af "Bogen". "Bogen" var en bog, hvor man kunne opspare løn eller timer, som man så kunne anvende til køb af varer. Hun er ikke bekendt med, hvordan den opsparede løn og timerne blev afregnet eller med, hvordan der blev forholdt i forhold til SKAT.

Det var hende, der indberettede løn til virksomhedens lønbureau. Det skete på den måde, at medarbejderne i første omgang afleverede deres timesedler til tegnestuechefen, HT. Derfra fik hun dem, hvorefter hun foretog indberetning og arkiverede bilagene.

Hun hørte første gang om "Bogen" i foråret 2005, hvor V.8 bad hende arkivere nogle bilag i "Bogen". "Bogen" var et rødt ringbind, det var inddelt i forskellige afsnit; et for tømrere, et for medarbejdere på tegnestuen, osv. På et tidspunkt var der en kollega, der sagde til hende, at det ikke var helt i orden, det der foregik via "Bogen". Hun spurgte V.8 om det, hvorefter han gav hende en skriftlig redegørelse. Det fik hende til at falde til ro. Hun havde ikke noget at gøre med udfærdigelsen af de bilag, der blev sat i bogen, hun arkiverede dem bare. Af og til kunne hun dog godt skrive til en medarbejder, om medarbejderen ønskede for eksempel et ferietillæg i bogen. Det skete altid på foranledning af V.8.

På et tidspunkt var hun 3 måneder i Australien med sin familie. Hun betalte rejsen via sin opsparing i "Bogen". Hun fik løn, mens hun var væk. Hun betalte skat af denne løn. Hun mener således ikke, hun har gjort noget forkert. Hun har fået 6 måneders betinget fængsel i anledning af sagen.

Foreholdt et ark med stamdata vedrørende medarbejderne i G1 A/S har vidnet forklaret, at hun aldrig har set arket før, og at hun ikke er bekendt med, om T2 fik et tillæg til sin timeløn på 20 kr., som blev noteret i bogen.

Hun hverken opkrævede eller fik særskilt betaling for sit arbejde med at administrere "Bogen". Hun har aldrig brugt særlig meget tid på at administrere "Bogen". Hver måned, og når en medarbejder ophørte i virksomheden, udarbejdede hun en opgørelse, som hun gav til V.8, der herefter foretog sig det videre fornødne. Hun har aldrig skrevet ud til medarbejdere vedrørende "Bogen" bortset fra på foranledning af V.8, således som hun tidligere har forklaret.

Hun kan ikke genkende T2´s forklaring om, at medarbejderne skulle betale for administrationen af "Bogen". Hun husker ikke, om T2 brugte bogen meget. Hun kendte ikke T2 særlig godt, men hun vidste, at han var i familie med V.8.

Foreholdt en mailkorrespondance af 14. juni 2006 mellem V.8 og V.11 om aflønningen af en medarbejder har vidnet forklaret, at hun aldrig har hørt om den lønaftale, der er beskrevet i korrespondancen. Både håndværkerne og de timelønnede skulle aflevere deres timesedler til HT, der var tegnestueleder. Hun havde intet at gøre med godkendelsen af timesedlerne. Det var HT, der stod for det.

Forevist to timesedler for T1 og vedrørende januar 2007 har vidnet forklaret, at det var sådan timesedlerne så ud. Den ene skulle indberettes til lønbureauet, mens den anden skulle arkiveres i "Bogen". På den timeseddel, hun fik til brug for "Bogen", var det altid tydeligt markeret ved enten indstregning eller med highlighter, hvilket beløb hun skulle registrere i "Bogen". Hun fik timesedlerne fra HT, både de officielle timesedler og de uofficielle timesedler.

Foreholdt en mail af 26. april 2007 fra T1 til hende, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvorfor ferietillægget skulle i bogen. Hun udsendte mailen på foranledning af V.8. Det var sædvanligt, at medarbejderne ønskede deres ferietillæg i "Bogen", men det var ikke noget, de blev tvunget til.

Foreholdt faktura af 29. november 2006 fra G6 til T1 har vidnet forklaret, at det, ligesom på denne faktura, altid var markeret, hvilket beløb, hun skulle registrere i "Bogen".

Alle formænd i virksomheden havde en stor bil. Hun husker ikke specifikt hvilke biler, der var tale om. Når der blev købt en bil, blev det registreret i "Bogen". Det var V.8, der havde bestemt, at det skulle være sådan. Det er hendes opfattelse, at det ikke var muligt for formændene at få en anden ordning. Konkret har hun kun kendskab til, at V.11 blev presset til at være med i bilordningen.

Fordelen for medarbejderne ved at anvende "Bogen" var, at medarbejderne på den måde kunne foretage indkøb med rabat. Hun går ud fra, at det var billigere for medarbejderne at købe ind på den måde.

Hun husker ikke noget specifikt vedrørende hverken T2´s eller T1´s indkøb via "Bogen". Hun husker heller ikke noget specifikt vedrørende T1´s timesedler. Det var sjældent, hun så T2 på kontoret. Hun tror faktisk kun, hun har set ham 5 gange i alt i den tid, hun var ansat.

Foreholdt aftalesedler for afspadsering har vidnet forklaret, at hun ikke husker tidligere at have set sådanne afspadseringssedler.

Vidnet V.6 har supplerende forklaret blandt andet, at han første gang hørte om "Bogen" et par måneder efter, han blev ansat hos G1 A/S. Det skete i forbindelse med et fællesmøde i virksomheden. I mødet deltog en række medarbejdere og nogle formænd. Der blev jævnligt holdt den slags møder, V.8 deltog af og til, men ikke altid. Han husker ikke, om V.10 af og til deltog. Han var selv akkordlønnet. Når han havde udført et stykke arbejde, afleverede han en arbejdsseddel til sin formand, V.11, der derefter sørgede for det videre. Han kunne få oplyst sin saldo på "Bogen" ved henvendelse til V.10. Når han skulle købe større ting, henvendte han sig til materielforvalteren, NG.

Han ved godt, hvem T2 er, men han husker ikke, om han har talt med ham om "Bogen". Han kender T1 lidt bedre, men han ved ikke, om T1 benyttede bogen. Han husker ikke noget særligt vedrørende T1´s bil. Han ved ikke, hvordan det fungerede, hvis man skulle afspadsere. Han har aldrig selv afspadseret.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Vidnet V.10 har for landsretten forklaret, at det var hende, der var ansvarlig for administrationen af "Bogen", ligesom hun var ansvarlig for at indberette oplysningerne fra medarbejdernes timesedler til virksomhedens lønbureau. I den forbindelse fik hun altid to timesedler, hvoraf den ene dannede grundlag for indberetningen til lønbureauet, mens den anden skulle indsættes i "Bogen". Både på timesedlerne og på de fakturaer, som hun modtog med henblik på arkivering i "Bogen", var det tydeligt markeret, hvilket beløb hun skulle registrere i "Bogen".

Vidnet V.6 har supplerende for landsretten forklaret, at man som medarbejder i G1 A/S altid kunne få oplyst sin aktuelle saldo i "Bogen" ved henvendelse til V.10.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, findes det også for landsretten bevist, at der i virksomheden G1 eksisterede en ordning, hvorefter en del af medarbejdernes løn, herunder også overarbejdsbetaling, akkordtillæg og lignende løndele, ikke blev udbetalt og beskattet, men i stedet blev registreret i "Bogen", hvorefter det ubeskattede beløb navnlig kunne anvendes til indkøb af byggematerialer og lignende. G1 A/S opnåede herved den uberettigede fordel, at indkøbene kunne indgå i virksomhedens momsregnskab, mens medarbejderen opnåede den uberettigede fordel, at løndele ikke blev beskattet.

Tiltalte T1 har også for landsretten forklaret, at han har afspadseret de overarbejdstimer, han fik indsat i "Bogen". Han har videre forklaret, at han selv har betalt for de byggematerialer mv., han købte via "Bogen". T1´s forklaring stemmer ikke overens med den forklaring om, hvordan medarbejdernes løn blev henholdsvis indberettet til lønbureauet og registreret i "Bogen", som er afgivet af vidnet V.10, der desuden har forklaret, at hun ikke husker tidligere at have set aftalesedler vedrørende afspadsering som dem, T1 fremkom med i forbindelse med, at han påklagede SKATs afgørelse af 15. juni 2010 til Skatteankenævnet. Ligeledes stemmer T1´s forklaring ikke overens med vidnet V.3´s forklaring om, at det ikke var muligt at afspadsere overarbejdstimer i virksomheden. På denne baggrund tilsidesætter landsretten T1´s forklaring.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, findes det også for landsretten bevist, at tiltalte T1 er skyldig efter anklageskriftet.

Tiltalte T2 har i et brev til SKAT af 11. oktober 2011 anført og for landsretten yderligere forklaret, at det beløb på 20 kr., der fremgår af det stamdataark, der er fremlagt under sagen, ikke er et tillæg til hans timeløn, men angiver et beløb han betalte G1 A/S for administration af ordningen med "Bogen". Henset til vidnet V.10´s forklaring om, at hun ikke kan genkende T2´s forklaring om, at medarbejderne skulle betale for administration af "Bogen", og henset til, at der i forhold til andre medarbejdere har været mailkorrespondance med omtale af, at et tillæg til lønnen skulle i "Bogen", tilsidesætter landsretten T2´s forklaring om, at de betydelige indkøb af byggematerialer mv., han foretog via "Bogen", af ham blev betalt kontant og ikke med tillægget på 20 kr. pr. arbejdstime.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, findes det også for landsretten bevist, at tiltalte T2 er skyldig efter anklageskriftet.

Henset til sagens tidsmæssige udstrækning, herunder navnlig tiden fra SKAT traf afgørelse om skatteansættelserne og til der blev rejst tiltale, finder landsretten, at bøden for T1´s vedkommende passende kan nedsættes til 15.000 kr. og for T2´s vedkommende passende kan nedsættes til 30.000 kr.

Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at T1 straffes med en bøde på 15.000 kr. og T2 straffes med en bøde på 30.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden til T1 er fængsel i 10 dage.

Forvandlingsstraffen for bøden til T2 er fængsel i 14 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter