Dato for udgivelse
01 Dec 2015 14:18
Dato for afsagt dom/kendelse
24 Nov 2015 10:33
SKM-nummer
SKM2015.743.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-4318411
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Formueforvaltningsomkostninger
Resumé

Et investeringsrådgivningsselskab ønskede at udøve porteføljerådgivning og service for en række pensionskunder, hvis formue var placeret på pensionsdepot i et pengeinstitut. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger som en pensionskunde havde i forbindelse med aftaler med selskabet var fradragsberettiget som en formueforvaltningsomkostning i PAL-beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, stk. 2.

Hjemmel

Pensionsafkastbeskatningsloven § 9, stk. 2

Reference(r)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 9, stk. 2

Henvisning

C.G.2.6.3. 

C.A.10.2.2.4.4.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at omkostninger pensionsopsparer har i forbindelse med aftaler med et kerneindhold som vedlagte eksempel, er fradragsberettiget i PAL-beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, stk. 2.?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgsmålene i denne anmodning om bindende svar vedrører fradrag for omkostninger til forhandling og formidling af værdipapirer, som en pensionsopsparer har i forbindelse med en porteføljerådgivningsaftale.

Selskabet har tilladelse til investeringsrådgivning iht. § 343 a-n i lov om finansiel virksomhed (FIL). Selskabet ønsker at udøve porteføljerådgivning og service for en række pensionskunder, hvis formue er placeret på pensionsdepot i en bank. Selskabet har en kigge adgang til dette depot.

Kundens formål med at indgå aftalen er at opnå det bedst mulige afkast - under hensyntagen til den afdækkede investeringsprofil - af den investerede formue på en måde, hvor kunden selv træffer den endelige konkrete beslutning om at handle.

Selskabets kunder bliver på baggrund af en indledende drøftelse inddelt i en af 3 investeringsprofiler (lav, moderat, høj) og der fastlægges en investeringsstrategi. Investeringsprofilen fastlægges ud fra kundens formueforhold og investeringserfaring. Ud fra profilen anbefaler selskabet handler for det opgældende depot (eller depoter), som kunden herefter skal afgøre, om han vil følge anbefalingen.

Når strategien er fastlagt, er selskabets rolle løbende at overvåge markedet og give kunden besked, når der er mulighed/behov for at indgå en konkret handel inden for rammerne af strategien.

Selskabet beregner styk størrelser, mængde, valuta og anbefalet ordretype m.v. på den mulige handel. Den mulige handel sendes til kundens depotførende bank. Kunden bekræfter den depotførende bank, om handlen skal gennemføres.

I disse aftaler beregnes honoraret typisk som en procentdel af den investerede porteføljes størrelse samt et performance fee, men kan også beregnes på anden vis. Honoraret er altid knyttet til det enkelte depot og størrelse og performance af dette depot.

Som en del af aftalen udarbejder selskabet en periodevis afrapportering, der blandt andet omfatter en beregning af det afkast, kunden har opnået på baggrund af selskabets identifikation af de investeringsmuligheder, som kunden har valgt at benytte.

Det konkrete eksempel på porteføljerådgivningsaftale:

Porteføljerådgivningsaftale

Mellem:

("Rådgiver")

og:

(KUNDEN)

Der er d.d. indgået aftale omkring porteføljerådgivning af frie og/ eller pensions-midler. Aftalen træder i kraft den første bankdag, efter vi har modtaget den underskrevne aftale. Aftalen indebærer, at vi overvåger din portefølje i det nævnte depot og på den nævnte porteføljekonto.

Hvordan foretages investering og i hvad?

Der investeres i en diversificeret portefølje af aktier, obligationer, foreninger og ETF'er (Exchange Traded Funds). Dette kunne bl.a. være Microsoft, Apple, GE, S&P500, DAX og obligationsinvesteringsforeninger. Vi udvælger mulige investeringer for af dig efter vores frie skøn og inden for de retningslinjer, der er aftalt og beskrevet i bilag A. Investeringsstrategien kan ændres efter skriftlig aftale.

Hvis vi ser en mulighed for at købe eller sælge et værdipapir eller anden investering, så orienterer vi dig om muligheden og sender forslaget til din depotførende bank. Banken vil efterfølgende kontakte dig direkte for at få et eventuelt køb/ salg bekræftet af dig. Hvis du er enig i investeringen bekræfter du dette og banken gennemfører den på dit depot.

Handelsvilkår

Valg af handelstype sker i overensstemmelse med din banks "Politik for udførelse af ordrer om værdipapirer" - for efter omstændighederne at opnå de bedst mulige betingelser (best execution). Handlen sker for din risiko, hvilket indebærer, at i de tilfælde, hvor den indgåede handel helt eller delvist ikke gennemføres på grund af modpartens manglende opfyldelse, vil handlen blive slettet eller tilrettet i overensstemmelse hermed.

Investors risiko

Vi gør opmærksom på, at investering i værdipapirer indebærer risiko for tab. Omfanget af denne risiko afhænger blandt andet af de retningslinjer, som investeringerne skal foretages ud fra (bilag A). Enhver gevinst og ethvert tab er dit.

Information

På de datoer, som er aftalt i bilag A, sender vi en oversigt, der viser den aktuelle sammensætning af beholdninger af værdipapirer m.m. i depotet, deres værdi og en opgørelse over afkast i den seneste periode.

Depot og porteføljekonto

Udbetaling fra porteføljekontoen og udlevering af værdipapirer fra depotet bør kun ske efter aftale med os, idet der skal tages hensyn til eventuelle igangværende handler.

Omkostninger

Vi tager et månedligt administrations gebyr på X.

Opsigelse og misligholdelse af aftalen

Aftalen kan opsige med en måneds varsel til udgangen af den efterfølgende måned. Aftalen er dog uopsigelig de første 12 måneder.

Ved opsigelse af aftalen beregnes gebyret forholdsmæssigt for den periode, der ligger mellem den sidste gebyrbetaling og datoen for aftalens ophør.

Misligholdes betalingsforpligtelser kan vi ophæve aftalen uden varsel.

Hvor der er uoverensstemmelse til de almindelige forretningsbestemmelser, der tager nærværende aftale forrang.

Således aftalt den:

_________________________ _____________________

Rådgiver KUNDEN

 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Pensionsafkastbeskatningsloven (PAL) § 9, stk. 2 giver mulighed for fradrag af " [...] omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue [...]".

SKAT har ved praksisændring tilladt fondsmæglerselskaber, efter de er blevet omfattet af Lov om Fondsmæglerselskab (nu FIL) kan trække honorar for en specifik pensionskonto på depotet uden dette udløser 60 % afgift bl.a. TfS 1999, 862.dep.

Det er en forudsætning, at der er

  • en porteføljemanagementaftale mellem kunden og fondsmæglerselskabet, hvori sidstnævnte påtager sig at forvalte midlerne på en nærmere angiven konto med tilhørende depot på en nærmere angiven måde
  • en klar aftale om, hvilke rådgivningshonorarer, gebyrer mv. fondsmæglerselskabet er berettiget til
  • en handelsfuldmagt, hvor kunden giver fondsmæglerselskabet fuldmagt til at foretage nogle nærmere angivne handler mv., samt at pensionsinstituttet modtager kopi af denne fuldmagt.

Selskabet (spørger) er ikke fondsmægler, men ligesom fondsmæglerselskaber underlagt FIL (Lov om Finansiel Virksomhed) og opfylder punkt 1 og 2 til fulde.

Med hensyn til punkt 3, så besidder selskabet ikke en handelsfuldmagt. Dog foretager selskabet alt nødvendigt arbejde med overvågning og beregninger stykstørrelser, mængde, valuta og anbefalet ordretype m.v. på de handler, som der foretages. Hvilket kommunikeres til depotbank og kunde for bekræftelse.

Betaling for disse opgaver vil være målrettet specifikt til det enkelte pensionsdepot, og har ikke generel nytte og værdi for kunden som f.eks. udgifter til internet, computer, Børsen, porto og telefon, jf. besvarelsen af spm. 9 i forarbejderne til lov nr. 1294 af 20. dec. 2000 (PAL). Omkostninger er derfor udelukkende afholdt af ejeren af en pensionskonto til administration og pleje af en navngivet pensionskonto og burde derfor være dækket af definitionen i PAL § 9, stk. 2.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at omkostninger som en pensionsopsparer har i forbindelse med aftaler med et kerneindhold som vedlagte eksempel, er fradragsberettiget i PAL-beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, stk. 2.

Lovgrundlag

Pensionsafkastbeskatningslovens § 3, stk. 1

Til beskatningsgrundlaget medregnes alle former for formueafkast af

1) ordninger i penge- og kreditinstitutter, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1,(...)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 2

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue, fradrages, jf. dog 2. pkt. For forsikringer uden ret til rentebonus fradrages i beskatningsgrundlaget efter §§ 4 eller 4 a de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af forsikringen. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler finder dog ikke anvendelse.

Pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1

Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25 og 27, svares en afgift på 52 pct. af det udbetalte beløb.

Pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1

Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller §§ 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, jf. dog 2.-4. pkt. (...)

Ligningslovens § 17 C

Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Lov om Finansiel virksomhed § 343 a-d og Bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015

"Kap. 20 a. Investeringsrådgivere

Anvendelsesområde

§ 343 a

Virksomheder, der udøver investeringsrådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som investeringsrådgiver.

Stk. 2. (...)

§ 343 b

Ved investeringsrådgivning forstås personlige anbefalinger til en kunde enten på anmodning eller på investeringsrådgiverens eget initiativ af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 5.

Tilladelse

§ 343 c

Finanstilsynet skal give tilladelse til udøvelse af investeringsrådgivning, når

1) medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 64,

2) virksomheden har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker hele Unionen, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav, dog mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav,

3) virksomhedens forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,

4) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark,

5) ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i §§ 61-62 og

6) betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, er opfyldt.

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde

1) alle oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt,

2) oplysninger om, i hvilke medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der ønskes udøvet aktivitet, og

3) oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation.

Stk. 3. § 14, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter stk. 1, foretager Erhvervsstyrelsen de nødvendige registreringer.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, nævnte ansvarsforsikring.

§ 343 d

Investeringsrådgivere kan udøve investeringsrådgivning og virksomhed, der er accessorisk hertil, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 3, 1. led.

Stk. 2. Investeringsrådgivere kan endvidere yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i henhold til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.

Bilag 4

Investeringsservice

AFSNIT A

1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

2) Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter for investorers regning.

3) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

4) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

5) Investeringsrådgivning.

6) (...)

Forarbejder

Lovforslag L 28 2011/2012

Lovforslaget havde til formål at afskaffe fradraget for formueforvaltningsomkostninger, jf. PAL § 9, stk. 2, men blev trukket tilbage under Folketingets behandling af lovforslaget.

" 2.1.1. Gældende ret

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven er der fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. De omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige pensionsopsparing (pensionsformue), kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

Fradrag for omkostninger til formueforvaltning ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget er oprindeligt indført med lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast). Indførelsen af fradraget for omkostninger til formueforvaltning indebar, at beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven blev ændret fra i det væsentlige en bruttobeskatning til en nettobeskatning. (...)

Med lov nr. 1294 af 20. december 2000 blev der etableret fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. Ved omlægningen af pensionsafkastskattepligten i den nye pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007 om pensionsafkastbeskatningslov, blev reglerne om fradrag for formueforvaltningsomkostninger videreført uændret.(...)

2.1.1.2. Fradrag for formueforvaltningsomkostninger for skattepligtige pensionsordninger (individniveau)

For pengeinstitutordninger er det den enkelte pensionskunde, der er skattepligtig i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. Efter gældende regler er det derfor den enkelte pensionskunde, der har fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. I pengeinstitutordninger er det praksis, at der er fradragsret for alle omkostninger, der kan hæves fra ordningen uden, at der foreligger en førtidig ophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven, der udløser en afgift på 60 pct. Der er således f.eks. fradragsret for administrationsgebyrer vedrørende puljeordninger, depotgebyrer og gebyrer m.v. til porteføljepleje, som udføres af pengeinstituttet eller et fondsmæglerselskab. Den skattepligtiges egne udgifter til f.eks. internet, computer, avis, porto og telefon er derimod ikke fradragsberettigede formueforvaltningsomkostninger.(...)

Lovforslag L10 2007/2008-2 (Lov nr. 1535 af 19. december 2007 - nugældende pensionsafkastbeskatningslov)

"Til § 9

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 5 samt § 5 a, stk. 1."

Lovforslag L71 2000/2001-2 (Lov nr. 1294 af 20. december 2000 - den tidligere pensionsafkastbeskatningslov)

" Til nr. 5

Til stk. 1

Det foreslås at indføre et generelt fradrag for omkostninger ved formueforvaltning.

Efter de gældende regler er beskatningen efter pensionsbeskatningsloven som hovedregel en bruttobeskatning. Det vil sige, at der som hovedregel ikke er fradrag for omkostninger ved erhvervelsen af det skattepligtige formueafkast ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der gælder dog undtagelser, idet driftsresultatet af fast ejendom og anden virksomhed end livsforsikrings- og pensionskassevirksomhed bortset fra afskrivninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 2, der er omtalt i forbindelse med ændringen under nr. 9, ligesom handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen og fradrages ved opgørelsen af afståelsessummen for et skattepligtigt aktiv.

Efter forslaget indføres der fradrag for omkostninger, der i årets løb er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue. Det vil sige, at der ikke er fradrag for omkostninger til forvaltning af formue som omtalt i § 2, stk. 3, hvis afkast ikke er omfattet af skattepligten, f.eks. fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 12-15, (der efter forslaget bliver § 2, stk. 3, nr. 7-10). I tvivlstilfælde må omkostningerne til formueforvaltning fordeles skønsmæssigt.

Efter forslaget opgøres omkostningerne til formueforvaltning efter skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst. Dog skal reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, ikke finde anvendelse. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 13, stk. 2, om opgørelse af overskud og underskud af anden virksomhed end livsforsikrings- eller pensionskassevirksomhed.

Forslaget om fradrag for formueforvaltning skal gælde alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser og -fonde som nævnt i § 1, stk. 1, som indehavere af pensionskonti i pengeinstitutter som nævnt i § 1, stk. 2."

Lovforslag L71 2000/2001-2, svar på spm. 9 (Lov nr. 1294 af 20. december 2000 - den tidligere pensionsafkastbeskatningslov)

"Spørgsmål 9: Ministeren bedes kommentere nedenstående uddrag af en henvendelse om den i lovforslaget foreslåede § 5 a i pensionsafkastbeskatningsloven:

"Ad lovforslag L 71, § 5 a, fremgår det:

De omkostninger, der er afholdt i indkomståret, til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om af skrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse".

Jeg vil gerne spørge, om bestemmelsen i § 5 a også vedrører personligt skattepligtige, der har udgifter til administration ved almindelig formuepleje omkring rate- & kapitalpension. Af sådanne udgifter kan jeg f.eks. nævne udgifter til: internet, computer, Børsen, porto og tlf. Når skatteministeren vil til at beskatte indtægterne fra pensionsordningerne bør han naturligvis tillade fradrag for omkostningerne ved indtægtserhvervelsen. (...)

Svar:

1. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget om fradrag for formueforvaltning skal gælde alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser og -fonde som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, som indehavere af pensions konti i pengeinstitutter som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2.

De udgifter, som ejeren af en pensionskonto i et pengeinstitut vil kunne fradrage er udgifter, der afholdes til administration og porteføljepleje af pensionsformuen, herunder administrationsgebyr vedrørende puljeordninger.

Der vil være sammenfald mellem de udgifter, der kan fradrages efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 1, og de udgifter, der kan hæves af en pensionskonto i et pengeinstitut før det aftalte udbetalingstidspunkt, uden at udbetalingen belægges med afgift på 60 pct. Jeg skal i den forbindelse tillade mig at henvise til min kommentar af 15. oktober 1999 (Alm. del bilag 27) til henvendelsen af 20 september 1999 fra Torben Møller Poulsen, Investering & Tryghed A/S (Alm. del - bilag 702), der er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999,862. Kommentaren vedlægges.

Pensionsopsparerens udgifter til f.eks. internet, computer, avis, porto og tlf. falder uden for, hvad der er fradragsret for efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 1.(...)

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.G.2.6.3

"Regel

Den skattepligtige kan fradrage omkostninger, der i indkomståret er afholdt til at forvalte den skattepligtige formue, i beskatningsgrundlaget.

For forsikringer uden ret til rentebonus fradrages de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af forsikringen i beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 4 eller 4 a.

Livsforsikringsselskabet kan ikke fratrække de omkostninger, som pensionsopspareren kan fratrække i beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 4 og 4 a. Se PAL § 9, stk. 2, 2. pkt.

Den skattepligtige skal opgøre omkostningerne efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst.

Reglerne om skattemæssige afskrivninger kan dog kun bruges ved afskrivning på driftsmidler. Se PAL § 9, stk. 2.

Baggrund

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5a, i Lov om beskatning af visse pensionskapitaler, som blev indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000.

Af bemærkningerne til denne lov fremgår blandt andet,

  • at der ikke er fradrag for omkostninger til forvaltning af formue, hvis afkastet af formuen ikke er skattepligtigt efter PAL, og
  • at omkostningerne til formueforvaltning i tvivlstilfælde må fordeles skønsmæssigt.

Se bemærkningerne til L 71 af 1. november 2000.

Forvaltningsomkostninger

Forvaltningsomkostninger omfatter de faktiske omkostninger, den skattepligtige har til administration og porteføljepleje af pensionsformuen, herunder administrationsgebyr vedrørende puljeordninger.

Desuden er gebyr til pensionsrådgivning omfattet i det omfang det har virkning på den enkelte pensionskonto. Se afsnit C.A.10.2.2.4.4.

Ikke omfattet

Den skattepligtiges udgifter til fx internet, computer, avis, porto og telefon falder uden for, hvad der er fradragsret for efter PAL § 9, stk. 2. Se bemærkningerne til L71 af 1. november 2000 og TfS1999.862SKM.

Der vil ofte være sammenfald mellem de udgifter, der kan fradrages efter PAL § 9, stk. 2 og de udgifter, der kan hæves af en pensionskonto i et pengeinstitut før det aftalte udbetalingstidspunkt, uden en afgift på 60 procent efter PBL. Se afsnit C.A.10.2.2.4.4.

Under visse forudsætninger, kan omkostninger til formueforvaltning trækkes fra i PAL beskatningsgrundlaget. Det kræver dog en konkret vurdering af de enkelte omkostninger og deres sammenhæng for at afgøre, om der er fradrag for netop denne type omkostning.

Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber

Siden den 1. januar 2000 har gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionskonto i et pengeinstitut ydet af et fondsmæglerselskab kunnet debiteres kontohaverens konto, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen, jf. TfS 1999, 862 DEP. Der er ved praksisændringen lagt afgørende vægt på karakteren af fondsmæglerselskabernes rådgivning og på indholdet af porteføljeaftalerne mellem et fondsmæglerselskab og en kunde herunder, at der er tale om en nærmere angiven pensionskonto. Se afsnit C.A.10.2.2.4.4.

Det er en forudsætning, at der er

•en porteføljemanagementaftale mellem kunden og fondsmæglerselskabet, hvori sidstnævnte påtager sig at forvalte midlerne på en nærmere angiven konto med tilhørende depot på en nærmere angiven måde

•en klar aftale om, hvilke rådgivningshonorarer, gebyrer mv. fondsmæglerselskabet er berettiget til

•en handelsfuldmagt, hvor kunden giver fondsmæglerselskabet fuldmagt til at foretage nogle nærmere angivne handler mv., samt at pensionsinstituttet modtager kopi af denne fuldmagt.

På tilsvarende måde kan gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionsopsparing i et forsikringsselskab (et såkaldt unit-link produkt) ydet af et fondsmæglerselskab debiteres pensionsopsparerens pensionskonto, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen.

Ovennævnte gebyrer til fondsmæglerselskaber kan ligeledes fradrages efter PAL § 9, stk. 2.

Investeringsforvaltningsselskaber, der er godkendt af Finanstilsynet til at udøve virksomhed som beskrevet i § 10 i lov om finansiel virksomhed sidestilles fra og med indkomståret 2013 i denne sammenhæng med fondsmæglerselskaber. Der er således fra og med indkomståret 2013 under samme vilkår og forudsætninger som ovenfor nævnt under fondsmæglerselskaber fradragsret efter PAL § 9, stk. 2 for gebyrer for rådgivning og porteføljepleje betalt til et investeringsforvaltningsselskab som nævnt i § 10 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015.(...)

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.A.10.2.2.4.4.

"Engangsudbetalinger herunder udbetaling i utide

Der skal betales 60 pct. i afgift af visse engangsudbetalinger og lignende fra pensionsordninger. Det drejer sig om udbetalinger, der ikke er indkomstskattepligtige efter PBL § 20, fx udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af en rateforsikring eller udtrædelsesgodtgørelser fra en pensionskasse. Se PBL § 29, stk. 1.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen, og ikke fx på det tidspunkt, hvor forsikrede beder om få forsikringen udbetalt. Se TfS 1985, 675.

Afgiften på 60 pct. kaldes normalt "afgift ved udbetaling i utide". (...)

Udbetaling fra en pensionskonto med tilknyttet individuelt depot som betaling for rådgivning, et rådgivningsfirma, investeringsrådgivere omfattet af lov om finansiel virksomhed § 343 a-n , eller lignende har ydet pensionsopspareren, anses for en udbetaling, der udløser afgift.

Udgifter til rådgivere, herunder advokat og konsulent, i forbindelse med salg af unoterede aktier i en pensionskasse, kunne ikke hæves på pensionsdepotkassen i banken, uden at dette betragtes som uretmæssig hævning med 60 pct. afgift til følge, jf. SKM2015.317.LSR.

Siden den 1. januar 2000 har gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionskonto i et pengeinstitut ydet af et fondsmæglerselskab kunnet debiteres kontohaverens konto, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen, jf. TfS 1999, 862 DEP.

Der er ved praksisændringen lagt afgørende vægt på karakteren af fondsmæglerselskabernes rådgivning og på indholdet af porteføljeaftalerne mellem et fondsmæglerselskab og en kunde herunder, at der er tale om en nærmere angiven pensionskonto. (...)"

TfS 1999, 862 DEP

Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 27 af 20. september 1999

Gebyr for porteføljepleje vedrørende skattebegunstiget pensionsopsparing i pengeinstitutter er en afgiftspligtig udbetaling fra pensionskontoen, hvis porteføljeplejen udøves af et fondsmæglerselskab. Hvis tilsvarende udøves af et pengeinstitut, er det ikke en afgiftspligtig udbetaling. Skatteministeriet overvejer en praksisændring overfor fondsmæglerselskaber.

Torben Møller Poulsen, der er direktør i fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S, gør opmærksom på, at gebyr for porteføljepleje vedrørende skattebegunstiget pensionsopsparing i pengeinstitutter anses for en afgiftspligtig udbetaling fra pensionskontoen, når porteføljeplejen udøves af et fondsmæglerselskab. Når tilsvarende porteføljepleje udøves af pengeinstituttet, kan gebyret derimod hæves fra pensionskontoen, uden at dette anses for en afgiftspligtig udbetaling. Torben Møller Poulsen finder denne forskel i den skattemæssige behandling af porteføljeplejegebyrer urimelig og henviser til, at fondsmæglerselskaberne fra 1997 har været undergivet Finanstilsynets godkendelse og tilsyn samt etableringskrav m.v., der i vid udstrækning svarer til de krav, der stilles til pengeinstitutter.

Hertil bemærkes, at beskrivelsen af den gældende skattemæssige praksis er korrekt. Baggrunden for den hidtidige praksis har været følgende:

For det første er det pensionsbeskatningslovens udgangspunkt, at beløb, der hæves af en pensionskonto i et pengeinstitut (rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed) før det aftalte udbetalingstidspunkt, belægges med en afgift på 60 pct. Der er ikke i lovteksten gjort undtagelse for porteføljeplejegebyrer eller lign.

For det andet har Folketinget med virkning fra indkomståret 1990 ophævet fradragsretten for privates udgifter til formueforvaltning i almindelighed. Denne lovændring omfatter dog ikke formueforvaltning af pensionsopsparing.

For det tredje kan skattebegunstiget pensionsopsparing i pengeinstitutter anbringes på tre forskellige måder: som kontantindlån (hvor der ikke er udgifter til porteføljepleje), i individuelt værdipapirdepot og i en puljeordning. I puljeordninger opkræver pengeinstituttet et løbende administrationsgebyr, som belastes puljen, før midlerne i puljen fordeles mellem deltagerne. Herved opnås indirekte fradragsret for porteføljepleje af puljemidlerne.

På baggrund heraf traf Skatteministeriet i 1991 den afgørelse, der er refereret i henvendelsen. Afgørelsen tillader, at gebyr for den porteføljepleje, som pengeinstituttet udøver vedrørende en pensionsordning anbragt i individuelt værdipapirdepot, kan hæves af pensionskontoen, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig hævning. Herved ligestilles pengeinstitutkunder, der har valgt individuelt depot, med pengeinstitutkunder, der har valgt en puljeordning.

Med hensyn til gebyrer for porteføljepleje ydet af andre end pengeinstituttet har Skatteministeriet hidtil fastholdt, at hvis gebyret hæves af pensionskontoen, betragtes dette som en afgiftspligtig hævning fra kontoen, dvs. at der skal betales 60 pct. i afgift. Herved friholdes pengeinstitutter og skattemyndigheder fra at skulle vurdere, hvorvidt de udgiftsbilag, som en pengeinstitutkunde måtte præsentere dem for, virkelig vedrører pensionskontoen, eller der er tale om anden finansiel rådgivning af kunden, herunder eventuelt et forsøg på at omgå den manglende fradragsret for anden formueforvaltning.

Efter at fondsmæglerselskaberne er blevet omfattet af lov om fondsmæglerselskaber, har Skatteministeriet overvejet, om dette giver basis for at ændre den hidtidige praksis med hensyn til fondsmæglerselskaber.

Resultatet af disse overvejelser er, at der nu vil blive gennemført en praksisændring, således at gebyrer for rådgivning og porteføljepleje ydet af et fondsmæglerselskab med hensyn til en præcist angivet pensionskonto i et pengeinstitut fremover vil kunne debiteres kontoen, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen.

Baggrunden for dette resultat er de oplysninger, der nu foreligger for Skatteministeriet, om karakteren af fondsmæglerselskabernes rådgivning og om indholdet af porteføljeplejeaftaler mellem et fondsmæglerselskab og en kunde, der har en pensionskonto i et pengeinstitut, der er anbragt i individuelt depot. Det er tillagt afgørende betydning, at det i sådanne aftaler er angivet, at der er tale om en nærmere angiven pensionskonto. Det er Skatteministeriets opfattelse, at den rådgivning, der ydes af fondsmæglerselskabet, hermed er således afgrænset over for finansiel rådgivning i øvrigt, at det er rimeligt at pålægge pengeinstitutter og skattemyndigheder at vurdere, hvorvidt ydelser fra et fondsmæglerselskab er knyttet til den enkelte pensionskonto eller ej.

Jeg har bedt Skatteministeriet undersøge, hvilke tiltag der er nødvendige til den praktiske gennemførelse af en sådan praksisændring.

Jeg kan derfor ikke sige endnu, hvornår praksisændringen vil kunne træde i kraft.

SKM2015.317.LSR

Udgifter til rådgivere, herunder advokat og konsulent, i forbindelse med salg af unoterede aktier, kunne ikke hæves på pensionsdepotet i banken, uden at dette betragtes som uretmæssig hævning med 60 pct. afgift til følge. Landsskatteretten fandt, at tidligere afgørelser ikke indeholder en generel adgang til at anvende midler fra en kontant pensionskonto til gebyr for rådgivning vedrørende køb og salg af værdipapirer.

Begrundelse

For så vidt angår såkaldt frie midler uden for pensionsopsparing har privatpersoner ikke fradrag for formueforvaltningsudgifter, herunder omkostninger til investeringsrådgivere, jf. ligningslovens § 17 C. Ifølge pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, skal der betales som udgangspunkt 60 % i afgift af visse engangsudbetalinger og lignende fra pensionsordninger, hvis disse udbetalinger ikke er indkomstskattepligtige. Der er ikke i lovteksten gjort undtagelse for porteføljeplejegebyrer eller lignende, men der er alligevel ifølge praksis visse undtagelser.

Denne praksis er dog forholdsvis restriktiv, og det er ifølge TfS 1999, 862 begrundet i et ønske om at friholde pengeinstitutter og skattemyndigheder fra at skulle vurdere, hvorvidt de udgiftsbilag, som en pengeinstitutkunde måtte præsentere dem for, virkelig vedrører pensionskontoen, eller om der er tale om anden finansiel rådgivning af kunden, herunder eventuelt et forsøg på at omgå den manglende fradragsret for anden formueforvaltning af frie midler.

Som det fremgår af lovens forarbejder, er det i pengeinstitutordninger praksis, at der er fradragsret i PAL-beskatningsgrundlaget for omkostninger, der kan hæves fra ordningen uden, at der foreligger en førtidig ophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven, der udløser en afgift på 60 pct. som førtidig udbetaling. Der er således modsætningsvis ikke fradragsret for omkostninger i PAL-beskatningsgrundlaget, hvis disse omkostninger samtidig udløser en afgift som førtidig udbetaling.

I henhold til Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.A.10.2.2.4.4., er udbetaling fra en pensionskonto med tilknyttet individuelt depot som betaling for rådgivning, som investeringsrådgivere omfattet af lov om finansiel virksomhed § 343 a-n, har ydet pensionsopspareren, at anse for en udbetaling, der udløser afgift. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at investeringsrådgivere, jf. lov om finansiel virksomhed § 343 a-n, ikke kan opnå tilladelse til skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, jf. lov om finansiel virksomhed Bilag 4, afsnit A, nr. 4, og derfor ikke kan sidestilles med fondsmæglervirksomheder og investeringsforvaltningsselskaber.

Idet fradragsretten for formueforvaltningsomkostninger i pensionsafkastbeskatningsloven er knyttet op på en samtidig afgiftsfritagelse i pensionsbeskatningsloven, er det SKATs vurdering, at der heller ikke er fradragsret for disse omkostninger til investeringsrådgivere omfattet af lov om finansiel virksomhed § 343 a-n, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med " nej ".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

 

 

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter