Dato for udgivelse
04 Feb 2016 11:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Jan 2016 10:57
SKM-nummer
SKM2016.49.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-2566-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Salgssum, overdragelsesaftale, pizzaria
Resumé

Sagen drejede sig om, hvilken salgspris der var opnået ved skatteydernes overdragelse af et pizzeria.

Skatteyderne gjorde under sagen gældende, at salgsprisen oprindeligt udgjorde kr. 800.000,-, hvorefter der var givet et nedslag på kr. 75.000,-. Af en underskrevet overdragelsesaftale fremgik det imidlertid, at salgsprisen inden nedslaget udgjorde kr. 1.300.000,-.

Den i overdragelsesaftalen anførte salgspris var efterfølgende skriftligt bekræftet af den ene af køberne og var derudover bl.a. understøttet af, at køberselskabet havde optaget lån på et tilsvarende beløb. Endvidere var der fra det købende selskabs konto foretaget nogle hævninger, som understøttede en oplysning om, at skatteyderne skulle have modtaget et kontantbeløb i forbindelse med overdragelsen, hvorved købesummen var erlagt dels ved bankoverførsel og dels ved kontantbetaling.

Landsretten fandt, at skatteyderne ikke havde løftet bevisbyrden for, at overdragelsen var sket til en anden pris, end den der var anført i overdragelsesaftalen. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at skatteyderen forklarede, at det var hans underskrift, der fremgik af den sidste side af den fremlagte aftale, og at skatteyderne under sagen havde skiftet forklaring. Hverken skatteyderne eller deres rådgivere havde desuden i forbindelse med indgåelsen af aftalen sikret sig, at de fik en fuldstændig genpart af den påståede købsaftale indeholdende en pris på kr. 800.000,-, som var underskrevet af begge parter.

(Stadfæstelse af SKM2015.352.BR)

Reference(r)

Afskrivningsloven § 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 C.C.6.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 C.C.2.4.2.4.2.1


Parter

H1 ApS

og

A
(advokat Tom Uldall Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Larsson)

Afsagt af landsdommerne

Eva Staal, Astrid Bøgh og Jacob Svenning Jønsson (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 11. december 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5- 46/2014).

For landsretten har appellanterne, H1 ApS og A, gentaget deres påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der har for landsretten været fremlagt udkast til frivilligt forlig af 11. oktober 2007 mellem H1 ApS og G4 A/S vedrørende et beløb på 15.069,90 kr. Der er tilskrevet rente fra den 4. maj 2007.

Der er endvidere fremlagt inkassobrev af 17. januar 2008 til restaurant H1.1 c/o H1 ApS fra advokatfirmaet R2. I brevet blev der opkrævet et beløb på 9.035 kr. på vegne af G5 A/S for reparation af et kasseapparat i henhold til en faktura af 27. marts 2007.

Det fremgår af udskrift af retsbogen fra Fogedretten af 26. marts 2008, at G6 har indgivet et betalingspåkrav mod H1 ApS for et beløb, der blev opgjort til 8.400,91 kr. forud for forkyndelse.

Det fremgår af boregnskab af 31. maj 2012 for Restaurant H1.1 ApS under konkurs fra kurator, advokat PJ, blandt andet, at der ikke forelå egentlige regnskabstal for driften af virksomheden "Pizzeria H1.1", og at regnskabsmaterialet for virksomheden var yderst mangelfuldt. Det var ikke muligt at opstille egentlige indtægts- og udgiftstal for virksomheden, hvorfor SKAT havde foretaget en skønnet anmeldelse for så vidt angik moms.

Det fremgår endvidere af boregnskabet, at der forelå flere udkast til erhvervelse af virksomheden, der både var købt og afhændet i 2007. Ved begge handler var kontraktgrundlag og pengestrømme uklare. SKAT var alene indstillet på at acceptere en anskaffelsessum på 800.000 kr. Kurator afholdt to møder med SKAT, der efter at have modtaget en kontrakt med alle de tegningsberettigedes underskrifter godkendte en anskaffelsessum på 1.300.000 kr. med fradrag af et mangelkrav på 75.000 kr. mod den oprindelige sælger.

Det er oplyst, at driftsresultaterne for As virksomhed i ...1 var -9.443 kr. i 2004, 202.877 kr. i 2005 og 214.979 kr. i 2006.

Forklaringer

A, IK og NM har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at han satte restaurant H1.1 til salg lige efter afslutningen af sæsonen i 2006. Han talte med NM om at sælge restauranten for 800.000 kr. Der blev ikke udfærdiget noget salgsprospekt. Der har aldrig været tale om salg af restauranten for et beløb på 1.300.000 kr. eller 1.400.000 kr. Han ved ikke, hvorfor de beløb er omtalt i hans advokats brev af 28. oktober 2011 til SKAT.

Han kendte ikke JP, MK eller SR, og han har aldrig set JP eller MK. Han husker ikke nu nøjagtigt, hvornår han underskrev købsaftalen. Der var kun ham og NM til stede ved den lejlighed. Han vidste ikke, at køberen skulle være et anpartsselskab. Der stod ikke "Original" på det dokument, han underskrev, og det var ikke dateret. Efter han underskrev kontrakten og overlod den til NM, var det helt umuligt at få fat i køberne og den underskrevne kontrakt. De blev forsøgt kontaktet telefonisk flere gange, herunder af revisoren og NM, men uden held.

Han husker ikke, om han deltog i et kontrolbesøg fra Fødevarekontrollen den 28. februar 2007 på restaurant H1.1 i ...1.

IK har supplerende forklaret, at han formentlig i september 2006 anbefalede A at afhænde forretningen i ...1. Han var informeret om, at A kontaktede NM om salg af virksomheden, men han kendte ikke nærmere til deres aftale. Han sagde til A, at han skulle være glad, hvis han kunne få det for restauranten, som han havde investeret.

Han fik sendt kontrakt med en købspris på 800.000 kr. Han har aldrig hørt om andre priser. Han modtog brevet af 1. marts 2007 fra køberne med mangelindsigelser, men han fik ikke i den forbindelse oplyst en anden købesum end 800.000 kr. Han kontaktede efter modtagelsen af brevet advokat LP. Hun sagde, at pengene skulle falde, ellers kunne handlen hæves. Han rådgav A om, at handlen kunne hæves. A ønskede dog som udgangspunkt at fastholde handlen og var villig til at gå lidt ned i pris. Vidnet bad herefter NM om at stå for kontakten til køber vedrørende manglerne.

Da han modtog brevet af 4. marts 2007 fra NM og den efterfølgende mail af 5. marts 2007 fra H1.1 ApS, gik han ud fra, at de nu var enige om en ny pris på 725.000 kr., og at handlen dermed var afsluttet. Han fulgte med i, at betalingen efterfølgende blev frigivet i sin helhed. Han havde i forløbet telefonisk kontakt med køberne, men når SR eller MK tog telefonen, tog JP meget hurtigt over.

Han stod for indberetningen af salgssummen til SKAT på 725.000 kr. Det er ikke sædvanligt at indberette en købesum uden en underskrevet aftale, men mailkorrespondancen understøttede efter hans opfattelse, hvad købesummen var. I bagklogskabens lys ville det have været hensigtsmæssigt, hvis parterne havde haft advokatbistand.

Han så den underskrevne aftale dateret den 22. februar 2007 første gang i 2010, da den kom fra SKAT.

Han har aldrig mødt JP personligt. Det var en person, man ikke kunne føre en samtale med. Han beskyldte alle for at svindle og var uden for pædagogisk rækkevidde. Han modtog udkastet til det frivillige forlig fra G4 A/S, brevet fra R2 og materiale fra G6 som en del af bogføringsmaterialet fra A. Han undrede sig, da A altid betaler sine regninger. Han tog herefter kontakt til de kreditorer, der havde rejst krav. Han fik hos dem alle oplyst, at de havde leveret varer og ydelser til en virksomhed i ...1 og været i kontakt med JP. Ingen af virksomhederne forfulgte senere deres krav, da han oplyste dem om, at JP intet havde med H1 ApS at gøre.

Hvis A skulle have fået 500.000 kr. kontant udover den aftalte købesum, ville det have været synligt i hans økonomi, og han ville formentlig have ændret adfærd, f.eks. have købt en ny bil og indfriet et lån på 50.000 kr. Der er ingen handlinger eller transaktioner, der tyder på, at A skulle have modtaget et kontant beløb på 500.000 kr. Det vil blive en voldsom belastning for A, herunder også økonomisk, hvis sagen resulterer i en frifindelse af Skatteministeriet.

NM har supplerende forklaret, at han fik i opdrag at sælge restauranten for A i efteråret 2006. Der blev ikke udarbejdet et specifikt salgsmateriale. Han kendte SR fra ...1. Hun henvendte sig til ham som interesseret køber. Han havde ikke noget forudgående kendskab til MK eller JP. Han præsenterede aftalens indhold for SR, der fortalte, at MK skulle med.

Han har aldrig skrevet "Original" på sit aftaledokument eller påført noget om et anpartsselskab som køber. Han har heller ikke skrevet noget om en købesum på 1.300.000 kr.

A skrev under på aftalen med en købesum på 800.000 kr. sammen med vidnet på H1.1 i ...1. Han husker ikke datoen. Det underskrevne dokument tog han med hen på sin arbejdsplads, G7, hvor han alene mødtes med MK, SR og JP og udleverede dokumentet til dem. Han fik aldrig kontrakten tilbage med købernes underskrift eller en kopi af den underskrevne aftale.

Han sendte den kopi af aftalen uden underskrift, han selv havde, til revisoren i en mail af 23. februar 2007. Han har set brevet af 1. marts 2007 vedrørende mangler fra køberne. Der var meget ballade, fordi de ville have foretaget en større rengøring af lokalerne og en hel masse andet. Han husker, at der var en lang liste med forhold, der var blevet påtalt under et besøg fra Fødevarekontrollen. Han forhandlede med køberne om at nedsætte købesummen. Han har intet hørt om sorte penge. Han tror, at han var til stede under kontrolbesøget fra Fødevarekontrollen den 28. februar 2007.

JP betaler ikke sine varer eller sine medarbejdere, og vidnet har ikke noget godt indtryk af ham. JP tilbød vidnet at købe vidnets egen cafe i sommeren 2007, men det ville vidnet ikke begive sig ind i.

Han stolede på SR i forløbet med salget af pizzeriet, da han kendte hende. Han har formentlig bedt om at få den underskrevne købsaftale tilbage, men han husker det ikke. Han havde ikke noget med finansieringen af handlen at gøre.

Procedure 

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det har efter det oplyste ikke under sagen været muligt at fremskaffe originalen af den købsaftale, der er dateret den 22. februar 2007 med underskrifter fra både køber og sælger. A har forklaret, at det er hans underskrift, der fremgår af den sidste side af den kopi af aftalen, der er fremlagt i sagen. A og hans rådgivere har ikke i forbindelse med indgåelsen af aftalen sikret sig, at de fik en fuldstændig genpart af købsaftalen underskrevet af begge parter.

Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at A og H1 ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at der blev indgået aftale om en anden pris for virksomheden end 1.225.000 kr. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 ApS og A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. Beløbet udgør udgifter til advokatbistand inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

H1 ApS og A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.