Dato for udgivelse
06 Dec 2004 09:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18. november 2004
SKM-nummer
SKM2004.478.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, B-236-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Lejeværdi, rådighed, flyttet, udland
Resumé

Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han ikke har udøvet en sådan råden over ejendommen, at betingelserne for at undtage lejeværdien af egen bolig ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 1999 var opfyldt.

Skatteyderen var blevet beskattet af lejeværdien af egen bolig for en del af indkomståret 1999. Skatteyderen gjorde gældende, at han i den omhandlede periode havde opgivet sin boligret over sin ejendom, idet han var flyttet til Schweiz.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4, litra b
Ligningsloven § 15 A

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 4 E.A.1.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 4 A.G.1


Parter

A
(advokat Thomas Thorup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Astrup Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Hedegaard Madsen, Norman E. Cleaver og Christian Wenzel Christensen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 23. januar 2003, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal beskattes af lejeværdien af egen bolig for en del af indkomståret 1999, eller om sagsøgeren i den omhandlede periode havde opgivet sin boligret over ejendommen.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at han ikke skal beskattes af lejeværdien af bolig i sin ejendom beliggende ..., for perioden 11. juli til 31. december for indkomståret 1999.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til den stedlige skattemyndighed med henblik på fornyet ansættelse af sagsøgerens skattemæssige overskud i indkomståret 1999 af ejendommen beliggende ....

Sagens omstændigheder

Den 11. juli 1999 flyttede A fra Danmark til Schweiz. Ved opgørelsen af sin indkomst for indkomståret 1999 selvangav A ikke overskuddet af egen bolig for perioden efter sin fraflytning.

Landsskatteretten afsagde den 5. november 2002 følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

 Kapitalindkomst  
   

Ikke selvangivet overskud af egen bolig

60.280 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren - der er flyttet fra Danmark den 11. juli 1999 - er ejer af ejendommen ..., der er et enfamilieshus i to plan med et samlet areal på 274 kvm., der ved den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 1999 var vurderet til 2.650.000 kr.

80 kvm. af villaens førstesal er ved lejekontrakt af 28. januar 1999 blevet udlejet til klagerens moder for 5.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Lejemålet er i henhold til den indgåede aftale uopsigeligt fra klagerens side til den 1. januar 2005, medmindre huset bliver udbudt til salg, i hvilket tilfælde lejeren er pligtig til at fraflytte på overtagelsesdagen.

Klageren har ved opgørelsen af sin indkomst for indkomståret 1999 selvangivet overskud af værelsesudlejningen, men han har ikke selvangivet overskud af egen bolig.

Klageren har som begrundelse herfor over for de stedlige skattemyndigheder anført, at han har fraflyttet ejendommen endeligt, ligesom denne er sat til salg den 2. maj 1999. Der er til støtte herfor fremlagt kopi af tre formidlingsaftaler, indgået med forskellige mæglere af 2. maj 1999 henholdsvis af 3. juni og 27. december 2000.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den af klageren indtil fraflytningen benyttede del af ejendommen har stået ubenyttet og møbleret hen i den periode, hvori ejendommen har været til salg.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse anset klageren som skattepligtig af overskud af egen bolig i ejendommen med 60.280 kr., opgjort som lejeværdien 63.280 kr. - efter fradrag af standardfradrag på 3.000 kr.

Nævnet har som begrundelse herfor anført, at det efter de foreliggende oplysninger ikke kan anses for godtgjort, at klageren endeligt har overgivet råderetten over ejendommen for hele indkomståret 1999. Nævnet har ved afgørelsen lagt til grund,

at

klageren lejer en del af ejendommen ud som værelsesudlejning,

 

at

den del af ejendommen, der ikke er udlejet, fortsat er møbleret,

 

at

interessen for at opnå et egentligt salg af ejendommen anses for beskeden, idet ejendommen efter 2 ½ år fortsat er til salg, og til

 

at

klagerens virksomhed har adresse på ejendommen.

Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at undlade at beregne lejeværdi, jf. det i ligningslovens § 15 G og i ligningsvejledningens afsnit A.D.3.1.1 anførte. Nævnet har derimod medregnet det af ankenævnet opgjorte overskud af egen bolig i kapitalindkomsten, jf. ligningslovens § 15 A, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at ankenævnet med urette har beskattet ham af lejeværdi af egen bolig i ejendommen.

Han har til støtte herfor henvist til, at han har opgivet sin råderet over ejendommen, og at han derfor i henhold til ligningslovens § 15 G samt ligningsvejledningens afsnit A.D.1.3 [A.D.3.1.red] ikke skal beregne lejeværdi.

Han har herved bemærket, at han har opgivet råderetten over ejendommen, at han inden for det sidste år kun har været i Danmark i 3-4 dage, og at hans besøg i Danmark siden fraflytningen i 1999 vel sammenlagt har været maks. 1 måned, hvor han har besøgt familie og venner med indtil flere overnatninger.

Klageren har for så vidt angår det af ankenævnet anførte om, at klageren lejer en del af ejendommen ud, anført, at den del, der er udlejet, er blevet udlejet, inden han traf beslutning om fraflytning fra Danmark, og at det endvidere i lejekontrakten er anført, at lejer er pligtig til at fraflytte på overtagelsesdagen, hvis huset bliver udbudt til salg. Det er herved bemærket, at resten af ejendommen ikke er udlejet - dels fordi udleje ville besværliggøre et salg, dels fordi ejendommen, der er et enfamilieshus ifølge teknisk forvaltning ikke må udlejes til to familier.

Det er for så vidt angår det forhold, at ejendommen er møbleret, anført, at ejendomsmægleren ikke ville acceptere, at møblerne flyttes, fordi dette forringer salgsmulighederne, men at der er indkøbt nye møbler til den nuværende bolig, fordi dette var billigere end at flytte møblerne dertil. Det er i den forbindelse bemærket, at det ikke kan være meningen, at man skal indrykke en annonce i Den Blå Avis, før huset er solgt, når det ydermere er et minus at fjerne disse, ligesom det er forebyggende for eventuelt hærværk og indbrud, at huset ikke står tomt.

Klageren har endelig bestridt, at hans interesse for et salg af ejendommen har været beskeden. Han har herved anført, at det manglende salg efter hans opfattelse dels skyldes, at huse i den omhandlede prisklasse generelt har en lang liggetid, dels skyldes, at de hyrede mæglere ikke har været effektive nok. Det er herved bemærket, at huset - der i forskudsopgørelsen for 2002 er sat til en foreløbig ejendomsværdi på 3.517.000 - er sat til salg for 3.495.000 kr. - nedsat fra oprindeligt 3.595.000 kr. Det er videre bemærket, at klageren 2 gange har skiftet mægler - nu til en ejendomsmægler, der virker lidt mere aktiv. Det er herudover bemærket, at sagen vedrører indkomståret 1999, og at det ikke er rimeligt, at man ser på, hvorledes forholdet er dags dato, da sagen bør afgøres ud fra beslutningen om fraflytning.

Landsskatteretten skal udtale

Efter de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren ikke i hele indkomståret 1999 har haft bolig til rådighed i ejendommen. Der er herved henset til, at den af klageren fra den 1. januar 1999 og til fraflytningen benyttede del af ejendommen efter det oplyste har henstået ubenyttet og møbleret i perioden fra fraflytningen og til udgangen af indkomståret 1999. Retten finder således ikke, at det forhold, at der i maj 1999 er indgået aftale om formidling af salg af ejendommen i sig selv dokumenterer, at klageren i forbindelse med fraflytningen endeligt har opgivet rådigheden over den hidtidige bolig i Danmark.

Retten finder herefter, at klageren ved opgørelse af indkomsten for indkomståret 1999 skal medregne lejeværdi af egen bolig i ejendommen, jf. statsskattelovens § 4, litra b, jf. de dagældende § 15 A, ff. i ligningsloven.

Der er ikke over for Landsskatteretten rejst indsigelse imod den af de stedlige skattemyndigheder foretagne talmæssige opgørelse af lejeværdien, jf. ovennævnte regler, og den påklagede afgørelse vil herefter være at stadfæste.

Herefter bestemmes

Kapitalindkomst

 

Ikke selvangivet overskud af egen bolig: 60.280 kr.

Stadfæstes.

..."

Det fremgår af det under sagen fremlagte regnskab for A for 1999, at han har opgivet lejeindtægt for den omhandlede ejendom med 24.750 kr. fra den 15. juli til den 31. december 1999, og at han har betalt for kabel-tv på ejendommen i denne periode. Det fremgår endvidere, at den af A ejede virksomhed H1 Trading havde hjemsted på ejendommens adresse. For denne virksomhed er der i 1999 opgivet.en omsætning på postordresalg på 51.598,75 kr., et varesalg på kræmmermarked på 117.999,00 kr. og et varesalg på messer på kr. 102.630,00 kr., i alt 272.227.75 kr. Firmaet har i 1999 haft udgifter til telefon på 4.516,26 kr.

Der er fremlagt kontrakter med ejendomsmæglere, hvoraf fremgår, at den omhandlede ejendom blev udbudt til salg den 2. maj 1999 af G1 Ejendomscenter til en pris på 3.595.000,- kr. Denne kontrakt udløb den 2. november 1999, men blev den 3. juni 2000 forlænget frem til den 3. december 2000. Den 27. december 2000 indgik A aftale med ejendomsmæglerfirmaet G2 om udbud af ejendommen til ovennævnte samme pris. Denne aftale, der udløb den 27. juni 2001, blev den 9. juli 2001 forlænget frem til den 26. september 2001, hvor udbudsprisen blev sat ned til 3.495.000,- kr. Den 21. november 2001 indgik A aftale med ejendomsmæglerselskabet G3 om udbud af ejendommen til en pris af 3.494.300,- kr. frem til den 21. maj 2002. Denne aftale blev den 21. maj 2002 forlænget og løb frem til den 21. august 2002, idet udbudsprisen blev nedsat til 3.395.000,- kr.

Det er under sagen oplyst, at ejendommen efterfølgende blev solgt i juni 2002 for 3.395.000 kr.

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af B.

Forklaringer

B, der er sagsøgerens mor, har bl.a. forklaret, at hun i 1999 lejede 80 m2 på første sal i ejendommen, der var indrettet med 151 m2 forneden og 80 m2 foroven. Der var trappe i entreen, og de to etager fremtrådte som selvstændige boliger med hver sin indgangsdør. Hendes lejemål bestod af stue, soveværelse, bad og køkken.

Efter at A flyttede i 1999, har han kun været hjemme mellem jul og nytår. Herefter har han været hjemme omkring 14 dage om året. Når han var hjemme, sov han hos hende i hendes stue, når det var koldt, da underetagen ikke var varmet op. Hvis det var varmt nok, sov han nedenunder.

Virksomheden H1 Trading er ejet af hendes søn. Det er en postordrevirksomhed, der sælger en massagepude i det væsentlige gennem fremvisninger på messer og markeder. Der er ikke kundebesøg på ejendommen. På messerne får kunderne oplyst en postboksadresse. Hun passer virksomheden og får løn for sit arbejde. Telefon og telefax går til hende, og hun forestår postordresalget hjemme fra sin stue. A bestiller og leverer varerne fra Schweiz, men har ellers intet med salget at gøre. Hun havde i 1999 varerne i et skur på ejendommen. Da hun flyttede, i september 2004, fordi huset blev solgt, lejede hun et lager på 6 m2. Der var indlagt kabel-tv i hele huset.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand bl.a. anført,

at

han ubestridt udvandrede fra Danmark den 11. juli 1999,

 

at

han i forbindelse med udvandringen har opgivet sin boligret til ejendommen,

 

at

han uafbrudt siden maj 1999 har forsøgt at sælge ejendommen, hvorved han - udover at være udvandret til Schweiz - tillige har tilkendegivet at have opgivet sin boligret på ejendommen,

 

at

salgsbestræbelserne har været reelle, hvilket blandt andet underbygges af, at ejendommen er blevet udbudt til salg og faktisk solgt til en ikke-interesseforbundet tredjemand til en pris, der ligger under den offentlige ejendomsvurdering,

 

at

den i sagen omhandlede ejendom har været handlet på ny i august 2004, i hvilken forbindelse ejendommen har været udbudt til kr. 3.650.000, hvilket er kr. 250.000 mere end, hvad han udbød ejendommen til,

 

at

udlejningen af 1. salen på ejendommen til hans moder reelt har umuliggjort yderligere anvendelse af ejendommen i form af udlejning til tredjemand efter sagsøgers fraflytning, idet ejendommen er en enfamiliesejendom, og idet han på et tidspunkt har fået et påbud fra ... Tekniske Forvaltning, om at undlade udlejning af underetagen at netop samme grund,

 

at

lejer i hele lejeperioden har været pligtig til at fraflytte det lejede, såfremt ejendommen blev solgt,

 

at

det er uden betydning, at ejendommens underetage har været møbleret efter hans fraflytning, idet han blot - efter råd fra de involverede ejendomsmæglere - har ladet diverse møbler stå for at gøre et salg lettere, idet det ville være meningsløst værdispild, og i øvrigt vanskeliggøre salget, såfremt man blot smed møblerne ud.

 

at

den omstændighed, at hans virksomhed har haft postadresse på ejendommen, ikke kan føre til, at han derved ikke kan anses for at have opgivet sin boligret, idet der i den administrative praksis, ved vurderingen af, om den pågældende ejer har opgivet sin boligret eller ej, udelukkende lægges væk på, om den pågældende ejendom - reelt - er sat til salg, og

 

at

den omstændighed, at han har lejet 1. salen ud til sin moder, ikke kan føre til, at han derved ikke kan anses for at have opgive sin boligret.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at

"...

Sagsøgeren skal beskattes af lejeværdien af egen bolig i indkomståret 1999, idet ejendommen har været i sagsøgerens besiddelse og til dennes rådighed i hele 1999.

Sagsøgeren, der har bevisbyrden herfor, har ikke opgivet sin boligret, og ejendommen var således til sagsøgerens disposition. Der skal ved bedømmelsen lægges vægt på,

at

sagsøgeren ubestridt frem til salget i 2002 har rådet over ejendommen ved at udleje 80 m2 af førstesalen til sin mor,

 

at

den ikke udlejede del af ejendommen fortsat var møbleret frem til salget i 2002, hvorfor ejendommen var til sagsøgerens disposition, når han var i Danmark.

 

at

det af sagsøgerens egen selvangivelse med virksomhedsregnskab og af sagsøgerens oplysninger til skattemyndighederne fremgår, at sagsøgerens personligt drevne virksomhed ("H1") havde adresse på ejendommen i 1999 også efter udvandringen til Schweiz i juli. Det er udokumenteret, at virksomheden ikke skulle være drevet fra ejendommen,

 

at

det er udokumenteret, at ejendommen i tidsrummet fra den 2. november 1999, hvor aftalen med G1 Ejendomscenter udløb til den 3. juni 2000, hvor der blev indgået en ny aftale med G1 Ejendomscenter har været udbudt til salg.

Såfremt sagsøgeren måtte få medhold i, at han ikke skal beskattes af lejeværdien af ejendommen i hele 1999, skal der foretages en ny ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

...

Det er imidlertid en betingelse for at anvende § 15 P, at ejeren selv bebor ejendommen, hvilken betingelse ikke er opfyldt, såfremt sagsøgeren får medhold får medhold i sin påstand, hvorfor sagen i så fald i overensstemmelse med den subsidiære påstand må hjemvises."

Landsrettens afgørelse

Efter den dagældende statsskattelovs § 4 skulle lejeværdi af egen bolig medregnes til en persons skattepligtige indkomst, hvad enten den pågældende havde gjort brug af sin beboelsesret eller ej. Hvis ejendommen ikke havde været i den skattepligtiges besiddelse og til rådighed i hele det pågældende indkomstår, kunne lejeværdien efter § 15 G i den dagældende ligningslov nedsættes forholdsmæssigt. Det påhviler i en situation som den foreliggende sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for anvendelse af denne bestemmelse er til stede.

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund at sagsøgeren, A, også efter sin flytning til Schweiz i 1999 fortsatte med at drive sin forretningsvirksomhed fra ejendommen, og at der i den forbindelse også blev opbevaret varer på ejendommen.

Herefter og under hensyn til, at ejendommen, som sagsøgeren boede i under sine besøg i Danmark, i længere perioder, herunder i 1999, ikke var udbudt til salg, finder Landsretten, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han ikke har udøvet en sådan råden over ejendommen, at betingelserne for at undtage lejeværdien af egen bolig ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 1999 var opfyldt.

Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 15.000 kr. i sagsomkostninger.