Dato for udgivelse
10 Jan 2005 14:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
3. december 2004
SKM-nummer
SKM2005.10.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
20. afdeling, B-2744-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Genoptagelse, forvaltningsspørgsmål
Resumé

Skatteyderen indbragte en kendelse fra Landsskatteretten for landsretten. Efterfølgende meddelte ToldSkat, at der ville blive indledt en ansvarssag mod skatteyderen, og efter at Landsskatteretten havde givet tilsagn om, at sagen ville blive genoptaget, såfremt der under straffesagens behandling fremkom nye oplysninger, hævede skatteyderen den anlagte retssag. Regionen traf kort tid herefter afgørelse om, at påtalen i straffesagen blev opgivet. Skatteyderen ønskede herefter sagen genoptaget ved Landsskatteretten.

Den oprindelige skatteansættelse beroede på en skønsmæssig ansættelse af omsætningen i sagsøgerens bar, og landsretten fastslog, at der ikke var grundlag for at antage, at den skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag. Der var således ikke fremlagt nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, og da påtaleopgivelsen ikke indeholdt en bedømmelse af det skatteretlige spørgsmål, var betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, ikke opfyldt. Betingelserne for genoptagelse efter § 29, stk. 2, var heller ikke opfyldte.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 29, stk. 1 og 2

Henvisning

Processuelle Regler 2004 - 4 G.3.2.2.1


Parter

A
(advokat Kåre Pihlmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Jan Uffe Rasmussen, Teilmann og Hasseris Olesen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 19. september 2003, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 1998 genoptages ved Landsskatteretten.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Denne sag drejer sig om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse af en sag ved Landsskatteretten er opfyldt, jf. skattestyrelseslovens § 29, blandt andet som følge af påtaleopgivelse i en ansvarssag om samme forhold.

Den 13. maj 2003 anmodede As advokat Landsskatteretten om at genoptage sagsbehandlingen for indkomståret 1998 vedrørende yderligere skønnet omsætning i sagsøgerens restaurant, således at indkomstforhøjelsen blev nedsat fra 400.000 kr. til 0 kr.

Den 20. juni 2003 afviste Landsskatteretten at genoptage sagen. Landsskatterettens afgørelse er sålydende:

"Genoptagelse

De har 13. maj 2003 bedt Landsskatteretten om„ at genoptage rettens afgørelse for A, ... for ...1998 kendelse er afsagt den 5. februar 2002.

Som begrundelse for at få sagen genoptaget har De forklaret:

at opgivelse af straffesagen bør betyde en bevismæssig svækkelse af den skønnede omsætning

at privatforbrugsberegningerne er mangelfulde

at ølsalget er foregået til lavere priser, samt at der er givet meget gratis øl væk

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skattestyrelseslovens § 29, stk. 1 og 2. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

...

På baggrund af det, De har forklaret, har retten vurderet, at sagen ikke skal genoptages. Deres anmodning om genoptagelse og om et møde med sagsbehandleren kan derfor ikke imødekommes. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nye oplysninger. Toldskats opgivelse af påtale, kan ikke betegnes som "ganske særlige omstændigheder", som kan begrunde en genoptagelse.

..."

Af skatteforvaltningens revisionsrapport af 17. oktober 2000 for indkomståret 1998 vedrørende blandt andet As restaurant fremgår blandt andet følgende:

"...

Styk-kontrol

Der er foretaget en kontrol af købt og solgt mængde fadøl samt af antal købte og solgte øl på flasker. Køb er medtaget ifølge fakturaer og kassestrimler, idet der kun er medtaget køb foretaget og leveret i 1998. Salg er medtaget ud fra de daglige salgsopgørelser, idet der kun er medtaget de salg, som er indtægtsført, (nogle gange er der nemlig optalt øl, som ikke er indtægtsført). Tallene er opgjort månedsvis, idet køb er opgjort efter leveringstidspunkt og ikke bogføringstidspunkt. I tvivlstilfælde er tallene som udgangspunkt medregnet, så de er til skatteyders fordel. Tallene udviser følgende:

Øl i flasker

 
 

Køb, stk.

Salg, stk.

Januar

562

729

Februar

1.266

606

Marts

920

674

April

1.642

1.058

Maj

820

997

Juni

2.208

1.028

Juli

1.368

1.111

August

1.536

1.349

September

1.782

1.437

Oktober

2.290

1.223

November

3.318

2.127

December

2.848

1.855

I alt

20.560

14.194

Difference

 

6.366

Vareforbrug af øl sættes i 1998 til en værdi på 960 kr. pr. person, svarende til 200-250 øl pr. person. Husstanden består af 3 personer, hvortil kommer et mindre antal øl som gratis omgange og lignende. Der må således antages at mangle indtægtsførsel af omkring 5.500 øl til en gennemsnitspris på 20 kr., i alt 110.000 kr. incl. moms i 1998. Der er i beregningen bortset fra lagerregulering, se senere.

Omsætningsmæssigt udgør salg af flaskeøl ca. 30 % og salg af fadøl ca. 70 % af samlet ølsalg.

Fadøl

 
 

Køb, liter

Salg, kr.

   

incl. moms

Januar

905

46.068

Februar

585

39.414

Marts

1.510

42.799

April

1.510

52.422

Maj

1.140

57.322

Juni

2.400

58.594

Juli

2.090

71.458

August

2.575

69.743

September

1.925

74.220

Oktober

1.535

63.806

November

1.105

54.089

December

1.860

64.381

I alt

19.140

694.316

Svindet på fadøl sættes skønsmæssigt til 5 %, hvorefter der burde være solgt omkring 18.183 liter øl i 1998. Herfra går en mindre mængde som gratis omgange o.s.v., således at der i alt skønnes at være solgt 18.000 liter.

Det fremgår af ComputerMaster-udskrifter, at udsalgsprisen er 18 kr. for en lille fadøl og 36 kr. for en stor fadøl. For luxusfadøl udgør tilsvarende priser 20 og 40 kr.

En stor fadøl ansættes størrelsesmæssigt til at indeholde ½ liter. Dette er formentlig i overkanten, men en mindre mængde pr. fadøl vil komme skatteyder til gode i beregningen.

Ud fra disse forudsætninger skulle skatteyder i 1998 have solgt fadøl for:

18.000 liter = 36.000 halve liter a 36 kr. = 1.296.000 kr. incl. moms. Da salg af fadøl er indtægsført med 694.316 kr., må der således antages at være udeholdt omsætning på øl med i alt godt 600.000 kr. incl. moms.

Ud fra beregningerne kan der således som udgangspunkt være udeholdt omsætning på øl med i alt godt 700.000 kr. incl. moms.

Værdien af øl-lager (samlet) pr. 31/12 1998 udgør 14.676 kr. excl. moms = 18.345 kr. incl. moms. Primo 1998 udgjorde lageret 13.576 kr. excl. moms. Det samlede øl-lager incl. fadøl er således i årets løb forøget med 1.100 kr. excl. moms, hvilket der skal reguleres for.

Ved beregning på fadøl er der ikke taget hensyn til, at der kan have været lavere priser i visse perioder eller lignende. Den udeholdte omsætning kan således godt være mindre.

Ud fra ovenstående beregninger af udeholdt omsætning på øl, må der også antages at være udeholdt omsætning på andre varegrupper. Da køkkensalg (madvarer) slås ind på kassen, er der nok ikke den store fejlrisiko her, men der kunne antages at være tilsvarende problemer omkring salg af spiritus.

Vedrørende skønsmæssig forhøjelse, se punkt 5.4 og 6.

5.4 Privatforbrug samt skøn

Der er foretaget en beregning af skatteyders og hustrus privatforbrug for 1998. I beregningen er der taget udgangspunkt i skatteyders regnskab og selvangivelse i det omfang, de forskellige beløb er medtaget her. Regnskabstallene er suppleret med oplysninger fra R-75.

I beregningen er der taget udgangspunkt i skatteyders selvangivne indkomst, hvorefter der er korrigeret for alle foranstående konkrete ændringer til indkomsten. Desuden er der korrigeret for værdi af aktierne i H1 samt driftsmiddelværdien i H2 Afsyring. Der er her taget udgangspunkt i skatteforvaltningens indstillinger til Skatteankenævnet for tidligere indkomstår, uanset at Skatteankenævnet endnu ikke har truffet afgørelse for disse år. Afskrivning på privat bil indeholder også opskrivning på privat båd.

Privatforbrugsberegningen vil kun tilnærmelsesvis være korrekt, idet debitorer og kreditorer ikke er registreret, ligesom korrekt periodisering ikke er foretaget. Resultatet kan således ikke anvendes umiddelbart, men kan dog give et fingerpeg om regnskabets rigtighed. Bemærk i øvrigt, at der ved køb af H1 i april 1997 oprettes pantebreve på henholdsvis 200.000 kr. og 650.000 kr. med en løbetid på henholdsvis 2 og 4 år. Pantebrevene er indfriet i sensommeren 1998!

Beregningen viser et kontant privatforbrug på -164.042 kr., (i kendelse korrigeret til -168.426 kr. p.g.a. ændring i afskrivning på ejendommen, ... samt ændring vedrørende kørsel til ...). Uanset fejlmuligheder og unøjagtigheder i beregningen tyder dette derfor også på udeholdte indtægter, det være sig fra enten H1, H2 Afsyring eller begge steder.

...

Under hensyn til regnskabsmaterialets beskaffenhed samt med udgangspunkt i ovenstående beregninger af ølsalg og privatforbrug, ansættes udeholdt omsætning skønsmæssigt til 500.000 kr. incl. moms eller 400.000 kr. excl. moms.

..."

Skatteforvaltningens beslutning om skønsmæssigt at ansætte udeholdt omsætning i 1998 til 400.000 kr. excl. moms blev indbragt for Skatteankenævnet og for Landsskatteretten.

Af Landsskatterettens kendelse af 5. februar 2002 fremgår blandt andet følgende:

"...

Ad yderligere skønnet omsætning

De stedlige skattemyndigheder er af den opfattelse, at klagerens regnskab er tilsidesættelig, og at klagerens samlede overskud skal hæves med 400.000 kr.

For så vidt angår regnskabernes beskaffenhed, henvises der til ovenfor anførte vedrørende forhøjelsen overskuddet i 1997.

På grundlag af klagerens indkøb af øl i flasker og fadøl har skattemyndighederne foretaget en specificeret udregning af klagerens omsætning af øl, udregnet efter de oplyste udsalgspriser. Nævnte opgørelse viser, at den udeholdte omsætning umiddelbart kan udregnes til godt 700.000 kr. inkl. moms.

Myndighederne har, som følge af lavere priser i visse perioder af dagen/ugen, double up m.v. reduceret den beregnede manglende omsætning med ca. 30 %, således, at den udeholdte indtægt er ansat til 500.000 kr. inkl. moms.

Myndighederne har herefter forhøjet indkomstansættelsen med yderligere skønnet omsætning på 400.000 kr. (ekskl. moms).

Myndighederne har om privatforbrugsberegningen for 1998 anført, at denne ikke kan anvendes umiddelbar, idet debitorer og kreditorer ikke er registreret, samt at der ikke er foretaget korrekt periodisering. Privatforbrugsberegningen viser et forbrug på -164.042 kr. Myndighederne har endvidere anført, at det må formodes, at der også er udeholdt indtægter vedrørende andre varegrupper og ligeledes udeholdt omsætning i H2 Afsyring, idet afsyringsdelen, såfremt denne adskilles fra rengøringsdelen, har udvist underskud i 1996, 1997 og 1998.

Myndighederne anfører, at den skønsmæssige forhøjelse på 400.000 kr. vil bringe omsætningen op på niveau med, hvad den tidligere ejer omsatte i H1.

Klageren har anført følgende

"Klager driver ikke forretningen efter samme koncept, som tidligere ejer, der også havde naborestauranterne. Ved overtagelsen var der tre store indgange mellem H1 og G1 natklub, og en indgang til G2 pub. Mange spisende selskaber fra de pågældende naboer fik leveret maden fra H1s køkken gennem disse døre. Da sælger lukkede indgangene til G1, faldt muligheden for selskabsmiddagene fra, da lokalet på H1 er for lille til regulært madsalg og klager derfor ikke længere reklamerer for maden. Der har udviklet sig en kultur for ølsalg og morgenværtshus. Salget af mængden af drikkevarer er derfor steget lidt mens salget af madvarer er faldet, men da det er dyrt for virksomheden, at fremstille mad, er dette en klar fordel.(navn bortredigeret) tal kan derfor ikke anvendes. Privatforbrugsberegningen er ikke korrekt. Det er dog rigtigt, at privatforbruget, på grund af den pressede situation, ikke har været meget over nul i årets løb, men (navn bortredigeret) forsøg på at ændre eget vareforbrug, privat andel af biludgifter samt privat andel af ? (alt sammen punkter, der er klaget over) forvrænger billedet. Jeg gør opmærksom på, at jeg har været fuldtidsansat i kommunen i hele perioden. (navn bortredigeret) forstår ikke hvordan mad-computeren virker. Et fejltryk kan ikke annulleres. Derfor må hele den pågældende madregning fratrækkes dagens madsalg og helt ny skrives. Ølsalget fra computeren har derimod ingen betydning på dagens salg, da al fadøls salg afregnes efter Carlsbergs fadølstæller. Og flaskeøl afregnes efter hvor mange der mangler i kassen. I (navn bortredigeret) eksempel, ser det ud til at det er en tilfældig kunde der har trykket på et par taster på computeren idet det er mad-nummeret der er trykket ind som antal styk, altså helt forkert betjening. Der er nok slet ikke nogen kunde bag dette bilag 16/3. 21/5 udskrives computerstrimmel med flere tastefejl, der korrigeres til sidst. Klager kan ikke se på udskriftet, om der har været solgt noget af det pågældende produkt, og han husker ikke episoden, men klager har fået en acceptabel forklaring fra personalet, og klager har fået afregning for madsalg på i alt kr. 1075,- (navn bortredigeret) øloptælling viser ikke meget. Mange import flaskeøl overskrider salgsdagen og må ikke sælges for levnedsmiddelkontrollen. Nogle knækker når kapslerne rykkes af. Nogle kunder går uden at betale. Andre kunder stjæler øl fra køkkenet. Andre stjæler øl fra lageret. Nogle stjæler øl inden de når at blive sat ind på lageret i kælderen. Nogle øl bortgives til stamgæster ved særlige lejligheder. Og så er der naturligvis double up. Klager har også drukket nogle stykker sammen med gæsterne. Priserne på flaskeøl varierer efter tidspunkt og (stam)kunde, og er følgende:

Kr. 0,- kr. 10,-(ud af huset) kr. 12,- kr. 15,- kr. 22,- kr. 25,- kr. 27,- og der sælges flest af de billige.

Priserne på fadøl er følgende

Kr. 0,- kr. 5,- kr. 10,- kr. 18,- kr. 20,- kr. 36, - kr. 40, - og der sælges mest af den billige øl.

Der er meget spild ved rensning af anlæg. Der er spild hvis der er for lidt gas. Der er spild ved skift af fustage. Der er spild hvis kunder klager over smagen. Eller hvis de går uden at betale. Eller hvis de påstår de har bestilt noget helt andet. Eller personalet tapper fra forkert hane. Eller hvis en anden gæst vælter pågældendes øl. Mange foreninger får gratis ølbilletter til deres lotterier. Mange øl bortgives i Carlsbergs lotterier. Computerudskriftet viser kun hvad spisende gæster betaler efter kl. 19.00. Øltårnene har trykknapper med forskellige priser.

Personale køber fadøl for kr. 5,- eller kr. 10,- indtil kl. 19.00 er prisen for fadøl kr. 10,- eller kr. 20,

Under fodboldskampe er prisen kr. 10,- eller kr. 20, -.

For stamkunder er prisen altid kr. 10,- eller kr. 20,-

Når ovenstående tørstige gæster er gået kommer de langsomt drikkende senere om aftenen, og betaler kr. 18,- kr. 20,- kr. 36,- kr. 40,-

Derfor er (navn bortredigeret) beregninger helt misvisende.

Klager har sat ølpriserne ned i lighed med de omkringliggende restauranter for at holde på kunderne. - og dette er lykkedes."

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten finder, at myndighederne med rette har tilsidesat klagerens regnskab.

For begrundelse henvises til afgørelsen for 1997.

Landsskatteretten finder, at selv om privatforbrugsberegningerne ikke umiddelbart er anvendelig så giver de et fingerpeg om udeholdt omsætning. Endvidere har myndighederne påvist udeholdt omsætning vedrørende ølsalget. Da retten ikke efter de foreliggende oplysninger har fundet grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, idet der er reguleret med 30 %, stadfæstes den påklagede ansættelse

..."

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for Vestre Landsret den 5. maj 2002.

Ved skrivelse af 6. juni 2002 bekræftede skatteforvaltningen overfor sagsøgerens advokat, at sagen var oversendt til ansvarsvurdering hos ToldSkat.

I skrivelse af 20. august 2002 anførte ToldSkat blandt andet således til sagsøgerens advokat:

"...

Ved skrivelse af 16. august d.a. har De forespurgt, hvorvidt vi finder grundlag for at rejse en sigtelse mod A for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 og momslovens § 81.

Efter gennemgang af sagen kan vi oplyse, at vi vil sigte A for overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven for så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse af indkomstansættelsen for indkomståret 1998 med yderligere omsætning i H1 kr. 400.000 excl. moms.

Da der er tale om en skønsmæssig forhøjelse, vil vi dog først behandle ansvarssagen, når domstolene har truffet afgørelse vedrørende skatteansættelsen, jf. afsnit II.A.2. i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1998-2.

..."

Ved processkrift af 10. september 2002 til Vestre Landsret anmodede sagsøgerens advokat om, at landsrettens prøvelse af Landsskatterettens kendelse blev stillet i bero, indtil udfaldet af straffesagen forelå. Skatteministeriet v./Kammeradvokaten protesterede i processkrift af 19. september 2002 imod en berostillelse af sagen.

Vestre Landsret bestemte ved kendelse af 1. oktober 2002, at sagen ikke skulle udsættes. Kendelsens præmisser er sålydende:

"Efter retsplejelovens § 345 kan retten udsætte behandlingen af en sag, når dette findes påkrævet, herunder for at afvente udfaldet af en administrativ eller retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald. Efter de oplysninger, som på nuværende tidspunkt foreligger om den straffesag, der efter det oplyste vil blive rejst mod sagsøgeren, kan det ikke anses for påkrævet at udsætte sagen på afventning af udfaldet af straffesagen. Herefter, og da en afgørelse om, at denne sag ikke udsættes, ikke indebærer en krænkelse af forbudet mod selvinkriminering i artikel 6, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, tager landsretten ikke anmodningen om udsættelse til følge."

Ved skrivelse af 24. oktober 2002 meddelte As advokat Landsskatteretten, at man - under henvisning til ToldSkats tilkendegivelse af 20. august 2002 samt under hensyn til sagernes alder og bevismæssige karakter - overvejede at hæve sagen ved landsretten og anmode ToldSkat om at påbegynde den strafferetlige efterforskning. Af skrivelsen til Landsskatteretten fremgår endvidere følgende:

"Under henvisning til Skattestyrelseslovens § 29 skal vi derfor venligst anmode Landsskatteretten om et tilsagn om at ville genoptage behandlingen af As sager, såfremt der under den strafferetlige efterforskning fremkommer nye oplysninger, der - såfremt oplysningerne havde foreligget tidligere - kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen.

..."

Landsskatteretten gav i skrivelse af samme dato tilsagn om genoptagelse, såfremt der under straffesagen fremkom nye oplysninger, jf. skattestyrelseslovens § 29.

Den 29. oktober 2002 hævede A den mod Skatteministeriet ved Vestre Landsret verserende sag og orienterede samme dag ToldSkat herom. Samtidig anmodede A ToldSkat om, at ansvarssagen mod ham blev påbegyndt.

Ved skrivelse af 5. november 2002 meddelte ToldSkat A, at man, efter en fornyet gennemgang af sagen, havde besluttet at opgive påtale, jf. princippet i retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3.

Herefter anmodede A den 13. maj 2003 Landsskatteretten om at genoptage sagsbehandlingen.

ToldSkat har i skrivelse af 11. juni 2004 til Kammeradvokaten blandt andet oplyst følgende om forløbet forud for påtaleopgivelsen:

"...

Ved skrivelse af 16. august 2002 (modtaget af Toldskat den 19. august) anmodede advokaten om oplysning om, hvorvidt der ville blive rejst en sigtelse mod sagsøgeren. Toldskat meddelte ved skrivelse af 20. august 2002, at sagsøgeren ville blive sigtet for overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven for så vidt angik omsætningsdifference på kr. 400.000.

Grundlaget for denne tilkendegivelse var en foreløbig, summarisk gennemgang af sagen, hvor det afgørende element var indkomstdifferencens størrelse. En sigtelse indebærer ikke, at der automatisk vil blive rejst tiltale, men har først og fremmest til formål at give personen de rettigheder, han efter retsplejeloven har som sigtet.

Denne praksis er helt sædvanlig, idet det fremgår af en administrativ forskrift, at Toldskat, når der modtages en sag til ansvarsvurdering, inden 14 dage fra modtagelsen, skal fremsende en skrivelse til skatteyder, hvor han underrettes om, at Toldskat har modtaget en straffesag, som senere vil blive behandlet. Der foretages i disse tilfælde heller ikke nogen kritisk gennemgang af sagen, hvorfor mange af disse sager henlægges, når den egentlige sagsbehandling og vurdering på et senere tidspunkt foretages.

Ved skrivelse af 5. november 2002 meddelte Toldskat, at påtale var opgivet, jf. retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 3. Denne afgørelse blev truffet på baggrund af en fuldstændig gennemgang af sagen, herunder skatteforvaltningens sagsfremstilling og Landsskatterettens kendelse. Et væsentligt moment ved afgørelsen var oplysningerne om regnskabsmaterialets beskaffenhed, grundlaget for opgørelse af dagens salg, samt sagsøgerens forklaringer i Landsskatteretten. Det var herefter Toldskats opfattelse, at det ikke ville være muligt for anklagemyndigheden at føre et for en straffesags gennemførelse nødvendige bevis for skatte- og momsunddragelsens størrelse.

..."

A har til brug for landsrettens behandling af sagen fremlagt nogle nye bilag, herunder vedrørende mulige årsager til svind, priser på øl i restauranten, beskrivelse af "pubcrawls" for medicinstuderende afholdt i september 2001 samt en såkaldt "fadølsbillet" til en gratis fadøl, som i reklameøjemed uddeles for at tiltrække nye kunder.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han overtog restaurant H1 i 1997. Han ejer fortsat restauranten, som i det væsentlige er baseret på salg af drikkevarer. Restauranten har åbent fra kl. 14.00 til kl. 02.00. I en periode satsede man også på morgenåbning. Restauranten er beliggende i bymidten, omgivet af mange konkurrenter. Det er helt nødvendigt at sælge drikkevarer til tilbudspriser i lighed med de øvrige restauranter i området.

I tidsrummet fra 14.00 til 20.00 sælges øl til halv pris, ligesom det er meget brugt at give nogle kundegrupper "double up" i tidsrummet fra 19.00 til 21.00. I 1998 var der også "pub-crawls" i H1. I begyndelsen fik deltagerne gratis øl, siden blev prisen sat til 10 kr. pr. øl. Endvidere er der fanklubber, som efter aftale får øl til 12 kr. pr. flaske og 10 og 20 kr. pr. fadøl, og stamkunderne får øl til halv pris.

Årsagerne til svindet i restauranten er blandt andet, at der kan stjæles øl fra hanerne, når personalet ikke er i baren, at fadøllet skummer, at hanerne drypper og at fadølfustagerne højst må bruges en uge efter åbning.

I 1998 var der 56 cl. og 28 cl. i fadøllene.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 29 i overensstemmelse med dens forarbejder skal anvendes restriktivt. Det må imidlertid, ligeledes i overensstemmelse med bestemmelsens forarbejder, tillægges væsentlig betydning, at Landsskatterettens afgørelser i videst mulige omfang bliver materielt rigtige. Endvidere må det tillægges vægt, at oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, efter bestemmelsens ordlyd skal "kunne" have medført et væsentligt andet resultat, hvis de havde foreligget tidligere. Bestemmelsen forudsætter således ikke, at en genoptagelse nødvendigvis skal føre til et ændret resultat.

Under henvisning til retspraksis er det endvidere gjort gældende, at frifindende domme i straffesager vedrørende samme forhold som civile skattesager, som er afgjort ved Landsskatteretten, fører til genoptagelse i medfør at skattestyrelseslovens § 29. Påtaleopgivelse bør på tilsvarende vis føre til genoptagelse af sagen ved Landsskatteretten.

Med hensyn til den konkrete sag gøres det gældende, at ToldSkats håndtering af sagen udgør "nye" oplysninger, jf. skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, idet bevisværdien af den skønsmæssige omsætningsberegning dermed er afgørende svækket. Denne sag, hvor sagsøgte har været sigtet, må behandles, som hvis sagsøgte var frifundet ved dom.

Endvidere gøres det gældende, at ToldSkats inkonsekvente håndtering af sagen udgør "ganske særlige omstændigheder", jf. skattestyrelseslovens § 29, stk. 2, idet sagsøgerens beslutning om at hæve sagen ved Vestre Landsret skete i direkte konsekvens af regionens skrivelse af 20. august 2002. Sagsøgeren havde på baggrund af regionens klare og uforbeholdne tilkendegivelse en forventning om muligheden for en fornyet civilretlig prøvelse, når den varslede straffesag var afsluttet, hvorfor regionens håndtering af sagen har afskåret sagsøgeren fra en fornyet prøvelse.

Skattemyndighedernes skøn over den yderligere skattepligtige omsætning er ikke frit, men skal i medfør af SD-cirkulære nr. 4 af 13. januar 1988 om taksation, pkt. 2, foretages ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige indkomst. Hvis reglerne for skønsudøvelsen ikke er fulgt, skal den skønsmæssige skatteansættelse tilsidesættes.

På denne baggrund gøres det gældende, at privatforbrugberegningen er uanvendelig, idet debitorer og kreditorer ikke er medtaget. En minimal ændring heri vil medføre et positivt privatforbrug, hvorfor der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.

Det gøres endeligt gældende, at Landsskatterettens bemærkninger om svindfradrag på 30 % ikke er korrekt, idet den reelle regulering alene udgør 14,2 %. Såfremt der indrømmes et svindfradrag på 30 %, skal omsætningen nedsættes tilsvarende.

Skatteministeriet har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for genoptagelse ved Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens § 29, er opfyldt. Bestemmelsen skal i øvrigt praktiseres restriktivt.

Sagsøgeren har ikke fremlagt oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og som kan medføre et væsentligt andet udfald af sagen, jf. skattestyrelseslovens § 29, stk. 1.

Såfremt sagsøgeren mener, at Landsskatteretten har foretaget en forkert bedømmelse af fremlagte oplysninger, er det rette retsmiddel ikke genoptagelse af sagen ved Landsskatteretten. De almindelige domstole må vurdere sådanne spørgsmål, jf. herved bestemmelsens forarbejder.

Skattemyndighedernes påtaleopgivelse opfylder ikke i sig selv betingelserne for genoptagelse i skattestyrelseslovens § 29. Beslutning herom må i overensstemmelse med retspraksis vedrørende genoptagelse i forbindelse med frifindende straffedomme baseres på en konkret vurdering.

Den skønsmæssige opgørelse af restaurantens omsætning, som bygger på en varekøbsrevision, er korrekt. Skattemyndighederne har allerede taget tilstrækkelig højde for sagsøgerens oplysninger om gratis udskænkning, ølsalg til nedsatte priser, diverse former for svind med videre. De for landsretten fremlagte oplysninger er derfor ikke nye; og selv om de var at betragte som nye, ville de ikke kunne føre til andet resultat, da der allerede er meddelt et nedslag på 200.000 kr. incl. moms i den opgjorte, udeholdte omsætning på 700.000 kr. incl. moms.

Skattemyndighederne angiver selv, at privatforbrugsberegningen, som kun tilnærmelsesvis er korrekt, ikke kan anvendes umiddelbart. Beregningen kan dog give et fingerpeg om regnskabets rigtighed. Efter retspraksis kan den skønsmæssige ansættelse foretages alene på baggrund af vareforbruget.

Reduktionen af den skønsmæssige yderligere omsætning med 30 % er et generelt nedslag, som ikke kun vedrører svind.

Endvidere gøres det gældende, at det i givet fald kan lægges klageren til last, at oplysningerne ikke er fremkommet tidligere, jf. § 29, stk. 1, ligesom sagsøgeren ikke inden for rimelig tid efter, at de nye oplysninger er kommet til hans kundskab, har fremsat anmodning om genoptagelse.

Herudover gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, jf. skattestyrelseslovens § 29, stk. 2.

Endelig gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har et retskrav på, at en strafferetlig forfølgning gennemføres til dom, ligesom sagsøgeren hverken har godtgjort eller har kunnet have en retsbeskyttet forventning om, at betingelserne i henhold til genoptagelsestilsagnet ville være opfyldt under en strafferetlig forfølgning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger det som ubestridt til grund, at regnskabet for indkomståret 1998 for restaurant H1 ikke har været egnet til at danne grundlag for en opgørelse af restaurantens skattetilsvar.

Den skønsmæssige ansættelse af restaurantens omsætninger foretaget på baggrund af oplysninger om varekøb og lagerbeholdninger. Den af skattemyndighederne udarbejdede privatforbrugsberegning er uden relevans for den foreliggende afgørelse, da den skønnede omsætning er baseret på vareforbruget. I overensstemmelse hermed har skattemyndighederne da også oplyst, at privatforbrugsberegningen kun er brugt som "fingerpeg" om regnskabets rigtighed.

A har i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen redegjort for sine synspunkter, blandt andet vedrørende svind og de skiftende priser på øl. A har i det væsentlige gentaget sine forklaringer om disse forhold for landsretten. Da skattemyndighederne, netop som en følge af de lavere priser i visse perioder, double up m.v. har reduceret den beregnede, manglende omsætning med ca. 30 %, er der ikke grundlag for at antage, at den skønsmæssigt ansatte, udeholdte omsætning hviler på et forkert grundlag.

Da der således ikke er fremlagt nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, og da påtaleopgivelsen ikke indeholder en bedømmelse af det skatteretlige spørgsmål, er betingelserne for genoptagelse af sagen, jf. skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, ikke opfyldt.

Betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 2, ses ej heller at være opfyldt.

Som følge heraf tager landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Med hensyn til sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger betale 20.000 kr. til sagsøgte.