Dato for udgivelse
16 Dec 2004 11:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19. januar 2004
SKM-nummer
SKM2004.510.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, S-1645-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skattesvig, unddragelse, arbejdsmarkedsbidrag, urigtige selvangivelser, udeholdelse af indtægter
Resumé

T. 1 var som indehaver af en persontransportvirksomhed tiltalt for i forening med sin ægtefælle T.2 at have overtrådt dels skattelovgivningen ved for indkomstårene 1996, 1997, 1998 og 1999 med forsæt til at unddrage det offentlige skat i sine selvangivelser til den kommunale skatteforvaltning at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 626.655 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget skatter med 302.992 kr., hvilket fandt sted på baggrund af, at T.2 havde undladt at føre beløbene som indtægter i virksomhedens regnskab for de pågældende år. T.1 og T.2 var tillige tiltalt for i forening at have overtrådt arbejdsmarkedsfondsloven med forsæt til at unddrage staten bidrag for indkomstårene 1996, 1997, 1998 og 1999 ved på samme måde som beskrevet i skatteforholdet at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, alt hvorved staten blev unddraget bidrag med 46.404 kr. T.1 og T.2 var endelig tiltalt for i forening at have overtrådt lønsumsafgiftsloven for indkomstårene 1996, 1997, 1998 og 1999 ved for virksomheden at have angivet afgiftsgrundlaget og lønsumsafgiften for lavt, idet den i skatteforholdet beskrevne udeholdelse af indtægter i virksomhedens regnskaber gav grundlag for, at lønsumsafgiften blev angivet for lavt, alt hvorved statskassen blev unddraget afgift med i alt 16.709 kr. Ved sagens behandling ved landsretten tiltrådte retten af såvel de grunde som byretten havde anført som efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte var fundet skyldige som sket. Landsretten lagde tillige vægt på, at det var bestemte ruter, som var udeholdt af regnskabet, at der i hvert fald for en del var tale om manuel fakturering, selvom der i øvrigt blev faktureret på edb, og at T.2's forklaring om baggrunden for at udeholde fakturaerne vedrørende "kørsel med sprogbørn", i det hele måtte tilsidesættes som utroværdig. Landsretten fandt efter forholdets karakter, herunder systematisk udeladelse af visse typer af navnlig større fakturaer fra regnskaber og dermed af indkomst fra beskatning gennem flere år, at der - uanset at skatte- og afgiftsbeløbene nu var betalte - at der ikke var grundlag for at gøre straffene betingede, men fandt navnlig under hensyn til størrelsen af de unddragne afgiftsbeløb, at straffen burde nedsættes til fængsel i 40 dage. Med den nævnte ændring stadfæstede landsretten byrettens dom således at T.1 blev straffet med fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 361.000 kr., medens T.2 blev straffet med fængsel i 40 dage.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1
Lønsumsafgiftsloven § 18, stk. 3, jf. stk. 1


Vestre Landsrets dom af 19. januar 2004, 9. afdeling, S-1645-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T.1
(advokat Bjarne Lindrum Petersen) og

T.2
(advokat Bjarne Lindrum Petersen).

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Vogter og Ellen Marie Sørensen (kst.) med domsmænd)

----------

Fredericia byrets dom af 23. maj 2003, SS 195/2003

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, har politimesteren i Fredericia ved anklageskrift af 14. april 2003 tiltalt

T.1
og
T.2

begge boende ..., Fjordby

til straf for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1 - skattesvig

ved i Fjordby i forening for indkomstårene 1996, 1997, 1998 og 1999 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, idet tiltalte T.2, der var indehaver af virksomheden "T.2s Biler", SE nr. ..., i sine selvangivelser til Fjordby kommunes skatteforvaltning angav sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt kr.626.655,00, der fordeler sig således:

- kr.

245.267,00

 for indkomståret1996,

- kr.

122.023,00

 for indkomståret1997,

- kr.

221.174,00

 for indkomståret1998 og

- kr.

38.191,00

 for indkomståret 1999,

hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt kr. 302.992,00, hvilket fandt sted på baggrund af, at tiltalte T.1 havde undladt at føre beløbene som indtægter i virksomhedens regnskab for de pågældende år.

2.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1 litra a -

ved i Fjordby i forening med forsæt til at unddrage staten bidrag for indkomstårene 1996, 1997, 1998 og 1999 på samme måde som beskrevet i forhold 1 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, hvorved staten blev unddraget bidrag med kr. 46.404,00.

3.

lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 -

ved i Fjordby i forening for indkomstårene 1996, 1997, 1998 og 1999 med forsæt til at unddrage staten afgift for virksomheden "T.2s Biler", SE nr. ... at have angivet afgiftsgrundlaget og lønsumsafgiften for lavt, idet den i forhold 1 beskrevne udeholdelse af indtægter i virksomhedens regnskaber gav grundlag for, at lønsumsafgiften blev angivet for lavt med:

- kr.

6.131,00

 for indkomståret 1996,

- kr.

3.245,00

 for indkomståret 1997,

- kr.

6.237,00

 for indkomståret 1998 og

- kr.

1.096,00

 for indkomståret 1999,

hvorved statskassen blev unddraget afgift med i alt kr. 16.709,00.

Vedrørende T.2 har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at denne anses med en tillægsbøde på ikke under 361.000 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldig, idet de tiltalte særlig har bestridt, at der har foreligget forsætlige forhold.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte.

Disse forklaringer er gengivet således i retsbogen for 20. maj 2003:

T.1 forklarede, at hun mener, at den i sagen omhandlede virksomhed blev påbegyndt i 1968/1969. På et tidspunkt havde hun en blodprop, men senere arbejdede hun på fuld tid i virksomheden. Det var hende, der sad på kontoret, og det var hende, der førte telefonsamtaler, og det var hende, der udskrev fakturaer. I den senere tid har der været 10-12 ansatte i virksomheden. Nogle af de ansatte arbejder på fuld tid, mens andre arbejder på deltid. Der er tale om kørsel i lokalområdet. I begyndelsen udskrev hun fakturaer i hånden, men på et tidspunkt blev der anskaffet et edb-udstyr, og herefter begyndte man at udskrive fakturaer på edb-systemet. Hun havde ikke nogen særlig indsigt i edb-systemet, men der var en chauffør, der hjalp hende noget, og hun spurgte sig i øvrigt frem. Virksomheden havde M.M. som revisor. En gang om måneden blev fakturaer m.v. sendt ind til revisoren, og det var revisoren, der udfærdigede årsregnskabet, og det var revisoren, der udfyldte deres selvangivelser. Såvel hende som T.2 underskrev selvangivelserne, inden revisoren udfyldte disse. Hun havde anbragt fakturaerne i mapper, inden fakturaerne blev sendt ind til revisoren. Hun husker ikke, om der har foreligget specielle forhold i årene 1996 til 1999.

Hun bekræfter, at de fakturaer, der er fremlagt under bilag 15 - 18 ikke er indeholdt i deres regnskab. Hun kan ikke sige, hvorfor disse fakturaer ikke er kommet med i regnskabet. Virksomheden modtog betaling i begyndelsen pr. check, og senere blev nogle af beløbene indsat på postgiroen. Det er rigtigt, at ... skolen har betalt med check. Hun mener ikke, at hun har sagt til ... skolen, at de skulle betale med checks, men det er rigtigt, at hun til nogle virksomheder har sagt, at der skulle betales pr. check. Hun bekræfter, at de fleste af de i sagen omhandlede fakturaer vedrører ... skolen. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun ikke har fremsendt fakturaerne til revisoren. På et tidspunkt mistede virksomheden noget kørsel, men hun husker ikke nærmere, hvornår dette skete. I denne forbindelse blev virksomhedens økonomi noget forringet. I forbindelse med at revisoren havde udarbejdet årsregnskabet, havde de en snak med revisoren, men hun forstod ikke nærmere, hvad det var revisoren oplyste. Hun forklarede videre, at T.2 stod for det praktiske i forbindelse med, at bilerne kørte.

Afhørt af forsvareren forklarede T.1 i relation til bilag 24, at virksomheden havde fast kørsel, men nogle gange blev der taget eksterne vogne og chauffører ind. Grunden, til at disse eksterne vogne og chauffører blev taget ind, var, at der var tale om særlige opgaver, der kunne stå på i en kortere periode. Der var bl. a. tale om, at der var sprogbørn, der skulle køres. Hun rettede henvendelse til forskellige vognmænd, der tog sig af at køre disse ture. I forbindelse med disse ture har virksomheden ikke haft nogen fortjeneste.

Vicepolitimesteren foreholdt tiltalte den forklaring, der er gengivet i bilag 24, side 3 foroven.

Under afhøringen hos politiet lagde hun alle kortene på bordet, og hun har nok forklaret, således som det er anført i dette afsnit. Hun fastholder, at alle de i sagen omhandlede beløb er indgået i virksomhedens drift. Hun ønsker ikke at oplyse navne på de vognmænd, som man antog til at køre. Nogle af disse vognmænd er holdt op, og nogle af vognmændene er døde. Hun ved ikke, hvorledes disse vognmænd har forholdt sig med hensyn til de indtægter, som de havde.

Forsvareren foreholdt tiltalte den forklaring, der er gengivet i bilag 24, side 3, 2. afsnit.

Tiltalte bekræfter, at hun har afgivet denne forklaring, og at indtægterne er indgået i den daglige drift af virksomheden.

T.2 forklarede, at han påbegyndte den i sagen omhandlede virksomhed i 1968/1969. Der har hele tiden været tale om et personligt firma, og han påbegyndte virksomheden ved at køre selv. Der blev efterhånden ansat flere, og i de sidste ca. 15 år har der været 10-12 ansatte i virksomheden. Der er af og til blevet købt nye biler. I virksomheden er der nu 17 biler, 15 busser og 2 taxaer. I en af busserne kan der være 54 passagerer, og i andre busser kan der være færre passagerer, ned til 12. Det er ham, der har stået for det praktiske i forbindelse med kørslerne, og han har ikke indsigt i økonomien, eller hvad der skete inde på kontoret. Kørslerne sker i lokalområdet. Det er rigtigt, at han har underskrevet sine selvangivelser for de i sagen omhandlede år. Han underskrev dette på virksomhedens kontor, og det er T.1, der har lagt selvangivelserne frem. Han regnede med, at når selvangivelserne blev udfyldt af revisoren, var alt i orden. Han har på intet tidspunkt deltaget i møder med revisoren, og han ved ikke, hvad revisoren hedder. Han ved ikke, hvorfor de i sagen omhandlede fakturaer ikke er blevet taget med i regnskabet. Han ved ikke, hvilke eksterne vognmænd, der har været antaget til at køre nogle af turene. På et tidspunkt mistede virksomheden en del kørsel, men han husker ikke nærmere, hvornår dette skete, og han husker ikke, om det var i årene 1996-1999. Efter hans opfattelse har han og medtiltalte levet på den samme måde hele tiden. Han har ikke bemærket, at der var flere penge i virksomheden. De lever i et almindeligt ægteskab, og de har ikke talt om, at der var flere penge. Han har på intet tidspunkt fået løn eller lommepenge udbetalt. Det er T.1, der har stået for indkøbene.

Domsmandsretten skal udtale

Efter bevisførelsen, herunder ved de tiltaltes erkendelse af at den skattepligtige indkomst var angivet for lavt med i alt 626.655 kr., lægges det til grund, at det offentlige er unddraget skat med i alt 302.992 kr., bidrag med 46.404 kr. og afgift med i alt 16.709 kr.

Det lægges til grund, at forholdene er fundet sted på baggrund af, at tiltalte T.1 har undladt at føre beløbene som indtægter i virksomhedens regnskaber for de pågældende år. Retten finder, at tiltalte T.1 har udvist et forsætligt forhold. Retten har lagt vægt på beløbets størrelse og på antallet af fakturaer, der ikke er bogført.

Tiltalte T.2 er personlig indehaver af virksomheden lever i et almindeligt formuefællesskab med T.1 og han har sin daglige gang i virksomheden. Tiltalte kan herefter ikke have været uvidende om, at en så stor del af omsætningen blev udeholdt i angivelserne over for myndighederne, herunder i tiltaltes selvangivelser. Herefter, og når henses til beløbenes størrelse og til, antallet af fakturaer, finder retten ligeledes, at tiltalte T.2, har udvist et forsætligt forhold.

Begge de tiltalte findes herefter skyldige som beskrevet i forhold 1, 2 og 3. Begge de tiltalte anses efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1 litra a og lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Straffen vedrørende hver af de tiltalte udmåles til fængsel i 60 dage. To af rettens medlemmer har ikke fundet grundlag for at gøre straffene betingede, idet disse to medlemmer har lagt vægt på størrelsen af de i tiltalen omhandlede beløb, mens et af rettens medlemmer finder det upåkrævet, at straffene kommer til fuldbyrdelse. Dette medlem har særligt lagt vægt på det tidsrum, der er forløbet siden forholdene blev begået. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Den nedlagte påstand om en bøde på 361.000 kr. vedrørende T.2 tages til følge, og der fastsættes en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De tiltalte T.1 og T.2 straffes hver med fængsel i 60 dage.

Tiltalte T.2 idømmes en tillægsbøde på 361.000 kr.

Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage.

De tiltalte betaler en for begge og begge for en sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 19. januar 2004, 9. afdeling, S-1645-03

Kriminalretten i Fredericia har den 23. maj 2003 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 195/2003).

De tiltalte, T.1 og T.2, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Det er for landsretten oplyst, at skatterne og afgifterne for de pågældende år nu er betalt.

Forklaringer

De tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte, T.1, har supplerende forklaret, at hun ikke arbejdede på fuld tid i 1996. Hun kan ikke huske, hvornår hun begyndte på fuld tid. Hun fik en blodprop for nok 12-13 år siden. Hun gik lidt til og fra arbejdet på grund af sygdom. Medtiltalte havde ikke noget med regnskabet at gøre. Alle bilag blev sat i ringbind, der en gang om måneden blev sendt til revisor. Hun udfærdigede ikke bogholderi. Hun tog kontakt med revisor, hvis hun skulle benytte f.eks. halvårlige omsætningstal. Medtiltalte tog sig af det praktiske vedrørende bilerne og af kørslen. Hun kan ikke svare på, om fakturaer, som ikke fremgår af regnskabet, ikke er fremsendt til revisoren. Hun husker ikke noget. Hun husker ikke, hvornår virksomheden fik edb-system. Selv efter hun fik edb-systemet, fortsatte hun med at skrive nogle fakturaer i hånden. Fakturalisterne mener hun ikke, at hun selv har lavet. De må stamme fra revisor. Hun ved ikke, hvorfor det netop er de fakturaer, som ikke fremgår af regnskabet, der er skrevet i hånden eller på skrivemaskine uden for edb-systemet. Foreholdt forklaring til politirapport af 9. juli 2002, side 2, 2. sidste afsnit (ekstrakten side 25) har hun forklaret, at det godt kan forholde sig som beskrevet. Pengene kom hurtigere på check. Nogle af rutekørslerne blev kørt af andre vognmænd. Foreholdt forklaring til politi-rapport af 2.juli 2002, side 2, nederste afsnit, (ekstrakten side 21), kan hun ikke huske, om hun har forklaret sådan. Hun fakturerede blot fakturaerne videre for den pågældende eksterne vognmand og ringede til ham, når pengene var kommet ind. Hun troede, at hun skulle gøre det på den måde, og hun undlod at sætte fakturaerne i mappen til brug for udarbejdelse af regnskabet, fordi det ikke var penge, som hun havde tjent.

Tiltalte, T.2, har supplerende forklaret, at han ikke havde noget med regnskaberne at gøre, og at han ikke gennemgik årsregnskaber og selvangivelser, inden han underskrev dem. Han havde ikke noget at gøre med de eksterne vognmænd. Han har indbetalt 311.444 kr. til skattevæsnet til dækning af forskellige mellemværender.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige som sket. Landsretten har tillige lagt vægt på, at det er bestemte ruter, som er udeholdt fra regnskabet, at der i hvert fald for en del er tale om anvendelse af manuel fakturering, selv om der i øvrigt blev faktureret på edb, og at tiltalte, T.1s, forklaring om baggrunden for at udebolde fakturaerne vedrørende "kørsel med sprogbørn", i det hele må tilsidesættes som utroværdig.

Navnlig under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb findes straffene at burde nedsættes til fængsel i 40 dage.

Tillægsbøden findes passende bestemt.

Efter forholdets karakter, herunder at der er tale om systematisk udeladelse af visse typer af navnlig større fakturaer fra regnskabet og dermed af indkomst fra beskatning gennem flere skatteår, tiltrædes det, at der - uanset at skatte og afgiftsbeløbene nu er betalt - ikke er grundlag for at gøre straffene betingede.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at straffen for hver af de tiltalte nedsættes til fængsel i 40 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.