Dato for udgivelse
16 Dec 2004 11:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. februar 2004
SKM-nummer
SKM2004.515.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, S-3076-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Grov, skattesvig, urigtig selvangivelse, udeholdelse, indtægter
Resumé

T var tiltalt for grov skattesvig efter straffeloven ved som ansat i et firma med forsæt til at unddrage det offentlige skat i sine selvangivelser for indkomstårene 1995 - 1997 til skattemyndighederne at have angivet sin skattepligtige indkomst lavt med i alt 1.127.988 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 563.162 kr. T var tillige tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag i sine selvangivelser for indkomstårene 1995 - 1997 at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget som beskrevet i skatteforholdet, alt hvorved det offentlige blev unddraget bidrag med i alt 76.532 kr. Byrettens dom på fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 625.000 kr. var anket for så vidt angår strafudmålingen. Landsretten fandt, at frihedsstraffen efter størrelsen af det unddragne beløb burde nedsættes til fængsel i 4 måneder, og at det navnlig efter oplysningerne om T's personlige forhold var forsvarligt at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Tillægsbøden fandtes passende bestemt. Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at frihedsstraffen blev nedsat til fængsel i 4 måneder, der blev gjort betinget.

Reference(r)

Straffeloven § 289, jf. skattekontrolloven § 13, stk. 1
Arbejdsmarkendsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1


Vestre Landsrets dom af 24. februar 2004, 3. afdeling, S-3076-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jørgen Willumsen).

Afsagt af landsdommerne

Kirsten Thorup, Würtzen og Karin Haisler Jessen (kst.) med domsmænd

----------

Gråsten byrets dom af 24. februar 2004, SS 410/2003

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 11. august 2003.

T

er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved som ansat i firmaet N.N.s Køleanlæg A/S med forsæt til at unddrage det offentlige skat i sine selvangivelser for indkomstårene 1995-1997 til ... kommune at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 324.845 kr. i 1995, 420.836 kr. i 1996 og 382.307 kr. i 1997, i alt 1.127.988 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget skatter til i alt 563.162 kr.

2.

lov om arbejdsmarkedsfond § 18, stk. 2, jf. stk. 1

ved som ansat i firmaet N.N.s Køleanlæg A/S med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag i sine selvangivelser for indkomstårene 1995-1997 at have angivet bidragsgrundlaget for lavt med 324.845 kr. i 1995, 420.836 kr. i 1996 og 382.307 kr. i 1997, i alt 1.127.988 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget bidrag med i alt 76.532 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1.

Tiltalte har forklaret, at "N.N.s Køleanlæg A/S kontaktede ham i foråret 1995, for de havde brug for en, som kunne lakere lastbiler. Han kan ikke huske, om han havde mere end ét firma registreret på det tidspunkt. N.N.s Køleanlæg A/S vidste, at han havde et firma, og spurgte ham, om han kunne udskrive regninger. Det svarede han ja til, men i praksis fungerede han som ansat hos N.N.s Køleanlæg A/S. Der blev ikke udfærdiget nogen ansættelseskontrakt, men han stemplede ind og ud som alle andre i virksomheden, og han blev aflønnet med en timeløn. Timelønnen var vist 110 kr., da han startede. Udover timelønnen, som svarede til de øvrige ansattes timeløn, fik han et tillæg for at fungere som værkfører m.m. Tillægget svarede til momsen af det fakturerede antal timer. Han fik oplyst de samlede timetal af bogholderen for en fjorten dages periode, og skrev herefter beløbet på en faktura. Fakturabeløbet fik han udbetalt på check. Han udfærdigede en faktura hver fjortende dag. "T & Co." var et af hans daværende firmaer. "DK-T SERVICE" er hans eks-kones firma. Når han udskrev regninger i "DK-T SERVICE"s navn, skyldtes det, at det var de fakturablanketter, som tilfældigvis lå øverst hjemme. "FIRMA T-LAK" er et af hans firmaer, og det var også tilfældigt, at han i 1997 skrev regningerne i "FIRMA T-LAK"s navn. Når de øvrige ansatte hos N.N.s Køleanlæg .A/S steg i løn, så steg han også.

Han lagde alt i en stak, for N.N.s Køleanlæg A/S sagde, at de ville ordne alt for ham, ligesom de gjorde for de andre ansatte. Han troede, at N.N.s Køleanlæg A/S afregnede hans skat, og han selvangav derfor ikke noget overhovedet til skattevæsenet. Han er et sjuskehoved med papir. Han ved ikke, om han oplyste overfor skattevæsenet, at han var selvstændig erhvervsdrivende. N.N.s Køleanlæg A/S behandlede ham som en af deres ansatte. Han ved ikke om det også gjalt ved ferie eller sygdom, for han havde aldrig ferie og var aldrig syg. Hans ugentlige arbejdstid hos N.N.s Køleanlæg A/S var på 40-50 timer. Det var N.N.s Køleanlæg A/S, som bestemte hvilke opgaver han skulle udføre. Han fik blandt andet til opgave at køre ud til firmaer og give tilbud på lakarbejde. N.N.s Køleanlæg A/S skulle godkende tilbuddet, før han fik ok til at udføre lakarbejdet. Lakarbejdet blev udført hos N.N.s Køleanlæg A/S, og han anvendte firmaets maskiner og materiel. Han var også iført arbejdstøj fra N.N.s Køleanlæg A/S.

Anklageren dokumenterede bilag 1-17, side 10.

Tiltalte forklarede, at han ikke mener, at han opgav at have modtaget pension og dagpenge i 1995 og 1996, men han har nok fået iværksætterydelse i den periode. Hans indkomst kom udelukkende fra N.N.s Køleanlæg A/S, men den opgav han ikke til skattevæsenet, for det skulle de jo gøre. Før han blev ansat hos N.N.s Køleanlæg AIS, malede han lastbiler for et andet firma i 6 - 8 år. Han er udlært tjener, men har taget kursus i lakering. Han kan også i dag henholde sig til sit udaterede brev, som skattevæsenet modtog den 5. maj 1999 (bilag 1-18). Han vil betegne sit arbejde hos N.N.s Køleanlæg A/S som et betroet arbejde, og det var jo også derfor han fik et løntillæg på 25 %. Han tænkte, at det var ligegyldigt, om tillægget stod foroven eller forneden på fakturaen, og blanketterne havde allerede plads til at anføre moms forneden. I det daglige refererede han til P.P. Han opsagde sit job hos N.N.s Køleanlæg A/S, da han i 1999 blev kontaktet af skattevæsenet, som oplyste, at man ville køre en sag mod N.N.s Køleanlæg A/S. Han vidste da, at hans timer var talte, og kunne lige så godt sige op.

Skattevæsenet ville vide, om der var andre hos N.N.s Køleanlæg A/ S, der var ansat som han, men det kunne han ikke udtale sig om. Han fik faktisk kontrakt med N.N.s Køleanlæg A/S ved udgangen af 1998. Han forstod på skattevæsenet, at N.N.s Køleanlæg A/S ikke havde overholdt det, de havde lovet ham. Senere fik han at vide, at fristen for at køre en sag mod N.N.s Køleanlæg A/S nu var sprunget, og han kan godt forstå, at man så valgte at køre en sag mod ham. Efter at have sagt op hos N.N.s Køleanlæg A/S var han langt nede, og hans familie købte en billet til ham til USA, hvor han blev indtil december 1999. I den periode korresponderede han med skattevæsenet. Da han kom tilbage til Danmark, havde han lidt arbejde som tjener, men ellers var han sygemeldt, og gik i en periode til psykolog. Han har nu pr. 1. august 2003 fået job som salgschef i et telemarketingfirma. Det er et fast arbejde. Hvis han bliver straffet med fængsel i denne sag, så vil firmaet lukke, for han er drivkraften i firmaet. Han anfægter ikke skattevæsenets beløbsmæssige opgørelse af tilsvaret."

V.1 har forklaret, at "han er direktør i N.N.s Køleanlæg A/S. I perioden 1995-1997 var han værkstedschef i firmaet Tiltalte var behjælpelig med at udføre nogle opgaver for firmaet, og firmaet fik regninger fra tiltalte. Tiltalte stemplede ikke ind og ud. Han var freelancearbejder og arbejdede også for andre firmaer. Tiltalte blev oprindeligt ansat til en opgave ad gangen, men det greb om sig, og endte med at få karakter af et fuldtidsarbejde. Til sidst havde tiltalte flere timer hos N.N.s Køleanlæg A/S end fuldtid, men da tiltalte var selvstændig, var han fleksibel og arbejdet kunne også foregå i weekenden og om natten. De talte om, at der skulle udfærdiges en ansættelseskontrakt for tiltalte, men tiltalte var meget imod det, for det var en fordel for ham at være selvstændig. Man har jo flere fradragsmuligheder som selvstændig. Selskabets daværende direktør, A.N., pressede også på for at der skulle udfærdiges en ansættelseskontrakt. 3-6 måneder før tiltalte stoppede hos N.N.s Køleanlæg A/S, blev der udarbejdet en ansættelseskontrakt. N.N.s Køleanlæg A/S spurgte ikke tiltalte, om han kunne lave regninger og tiltaltes løn blev ikke beregnet på grundlag af et stempelkort. I starten blev der aftalt et beløb pr. job, og senere gik man over til en timeafregning. Der var ikke tale om, at tiltalte fik et kvalifikationstillæg. Tiltalte var en god maler, men han var maler som de andre. De øvrige ansatte hos N.N.s Køleanlæg A/S havde ansættelseskontrakter. Selskabet købte udelukkende tiltaltes arbejdskraft, for tiltalte anvendte selskabets materialer og maskiner. Tiltalte kunne ikke få det indtryk, at selskabet ville tage sig af at afregne hans skat. Tiltalte skulle forholde sig som enhver anden leverandør. Tiltalte blev ansat af P.P., som var tiltaltes direkte overordnede. Han var selv P.P.s chef, og instruerede P.P. i, hvorledes han skulle forholde sig."

Anklageren har dokumenteret fakturaer udstedt af tiltalte i perioden 1995-1997 til N.N.s Køleanlæg A/S, uddrag af ToldSkats sagsfremstilling til ændring af tiltaltes skatteansættelse for indkomstårene 1995-1997 og Rigsadvokatens undersøgelse af 28. maj 1988 vedrørende område for straffelovens § 289.

Rettens bemærkninger

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, er det bevist, at tiltalte ikke selvangav sin indkomst fra N.N.s Køleanlæg A/S i årene 1995-1997 med det resultat, at det offentlige blev unddraget skat og bidrag i det omfang, som er beskrevet i anklageskriftet. Retten finder tiltaltes forklaring på den manglende selvangivelse utroværdig og anser det på den baggrund for bevist, at tiltalte havde forsæt til at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 samt lov om arbejdsmarkedsfond § 18, stk. 2, jf. stk. 1.

Tiltalte idømmes en tillægsbøde på 625.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 1.

Forvandlingsstraffen er fængsel 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 625.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

----------

Vestre Landsrets dom af 24. februar 2004, 3. afdeling, S-3076-03

Retten i Gråsten har den 22. september 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 410/2003).

Tiltalte T har påstået formildelse, navnlig således at straffen helt eller delvist gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Under anken har Kriminalforsorgens afdeling i Århus nord i medfør af retsplejelovens § 808 foretaget en personundersøgelse af tiltalte.

Forklaringer

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han siden november 2003 har været arbejdsløs, idet han blev afskediget fra det telemarketingsfirma, hvor han var ansat, på grund af dommen. Hans helbred er dårligt, om end han ikke er sygemeldt. Han vil gerne arbejde med telemarketing igen eller være sælger. Han får ikke anden behandling end sovepiller. Han bor nu i ... sammen med sin kæreste, som har 4 børn. Hans økonomi er dårlig, da han har en gæld på op mod 2 mio. kr., og han har ikke mulighed for at betale tillægsbøden.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter størrelsen af de unddragne beløb findes frihedsstraffen at burde nedsættes til fængsel i 4 måneder.

Tillægsbøden er passende bestemt.

Navnlig efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold er det forsvarligt at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres således, at frihedsstraffen nedsættes til fængsel i 4 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af frihedsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 100 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse inden for prøvetiden.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.