Dato for udgivelse | 25 Jan 2005 12:00 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 16. december 2004 |
Sagsnummer | 1. afdeling, 379/2000 |
Overemner-emner | Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning |
Emneord | Udlejning, ejendom, investeringsfondsmidler, arbejdskrav |
Resumé | Appellanten drev bl.a. virksomhed med udlejning af fast ejendom, herunder udlejning af en ejendom til et selskab, hvori han var hovedaktionær. Højesteret fandt, at appellanten ikke havde sandsynliggjort, at arbejdskravet i investeringsfondslovens § 3 A, stk. 3, var opfyldt for årene 1989 og 1990. |
Reference(r) | Investeringsfondsloven § 3 A, stk. 3 |
Henvisning | Ligningsvejledningen 2005 - 1 E.D.1.1.2 |
Parter
A
(advokat Niels Schiersing)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat B. Kjærulff Vognsen)
Afsagt af højesteretsdommerne
Wendler Pedersen, Per Sørensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm.
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 7. afdeling den 16. juni 2000.
Appellanten, A, har gentaget sine påstande.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har gentaget sin subsidiære påstand.
For Højesteret er der fremkommet yderligere oplysninger og afgivet forklaringer af A og JJ.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Højesterets begrundelse og resultat
Under hensyn til det, der er anført af landsretten om As arbejdsindsats i forbindelse med hans udlejningsvirksomhed i årene 1989 og 1990, og da det, der er fremkommet for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Højesteret, at A ikke har sandsynliggjort, at arbejdskravet i investeringsfondslovens § 3 A, stk. 3, er opfyldt for årene 1989 og 1990.
Højesteret stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.