Dato for udgivelse
08 Mar 2005 12:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
4. marts 2004
SKM-nummer
SKM2005.107.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, S-1592-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momssvig, urigtige momsangivelser, udeholdt omsætning
Resumé

T var ved byretten dømt for overtrædelse af skattekontrolloven ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 1995, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at den af skattemyndighederne ansatte indkomst var ansat for lavt med 40.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med 16.318 kr. T blev tillige dømt for momssvig med forsæt til momsunddragelse ved for årene 1995 og 1996 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, alt hvorved statskassen blev unddraget 171.487 kr. i moms. T havde til sin detailvirksomhed købt og afhentet varer i Tyskland og betalt tysk moms for disse, men uden at medtage omsætningen vedrørende disse varer i sine momsangivelser. T blev ved byretten straffet med betinget fængsel i 20 dage og en tillægsbøde på 180.000 kr. Ved ankesagens behandling ved landsretten påstod anklagemyndigheden frifindelse i skatteforholdet, og der skete frifindelse i dette forhold overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand. Vedrørende forholdene med overtrædelse af momslovgivningen fandt landsretten efter bevisførelsen, at det måtte anses for bevist, at T i betydeligt omfang forsætligt havde udeholdt momspligtig omsætning i momsangivelserne for årene 1995 og 1996. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på, at bilagene i de grønne mapper, som for 1995's vedkommende ikke var fulgt med de øvrige regnskabsbilag til revisor, og som omfattede væsentlige varekøb, for den helt overvejende del ikke indeholdt identifikation af køber. Endvidere at der ikke af T var givet nogen rimelig forklaring på hans betydelige udenlandske pengebevægelser. Landsretten lagde til grund, at den udeholdte omsætning væsentlig oversteg 30 - 35.000 kr. pr. år, som T selv havde forklaret det. Landsretten fandt, at det ud fra de af anklagemyndigheden udarbejdede oversigter var grundlag for at antage, at de unddragne momsbeløb i hvert fald havde udgjort 35.000 kr. i 1995 og 70.000 kr. i 1996, i 1996 efter fradrag af tysk moms. Landsretten fandt herefter T skyldig i forsætlig momsunddragelse i det anførte omfang, og stadfæstede med de anførte ændringer byrettens dom. Byretten dom blev ændret, således at straffen blev nedsat til 10 dages betinget fængsel og tillægsbøden blev nedsat til 100.000 kr.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1
Straffeloven § 50, stk. 2


Vestre Landsrets dom af 4. marts 2004 9. afdeling, S-1592-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Knud Sander).

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Mogens Heinsen og Gert H. Matthiesen (kst.) med domsmænd)

----------

Esbjerg Byrets dom af 12. maj 2003, 5.01256/02

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskriftet er modtaget den 15. august 2002 og af anklagemyndigheden herefter korrigeret flere gange, senest den 8. maj 2003.

T er herefter tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 1995, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten i skattemyndighedernes skrivelse af den 8. oktober 1996 var ansat for lavt med kr. 40.000, hvorved det offentlige blev unddraget skat med kr. 16.318,.

2.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved for 1995 med forsæt til at unddrage afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved han unddrog afgift med kr. 51.602,-

3.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a

ved for indkomståret 1995 med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, hvorved han unddrog staten arbejdsmarkedsbidrag med kr. 3.970,-

4.

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 1996, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten i skattemyndighedernes skrivelse af den 2. september 1997 oktober 1996 var ansat for lavt med 40.000, hvorved det offentlige blev unddraget skat med kr. 19.720,-

5.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved for 1996 med forsæt til at unddrage afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved han unddrog afgift med kr. 119.885,-

6.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a

ved for indkomståret 1996 med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag med kr. 11.007,-.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf samt tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, på kr. 200.000.

Anklagemyndigheden har for så vidt angår forhold 3 og 6 påstået frifindelse.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er under sagen, afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af reg. revisor V.1 og V.2.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Procedure

Anklager har til brug for sagens behandling i retten udarbejdet en ekstrakt og tillægsekstrakt. Disse indeholder de bilag, som er gennemgået i retten.

Rettens bemærkninger

Vedr. forhold 3 og 6.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte.

Vedr. forhold 1.

Retten finder det ved tiltalte og tiltaltes revisors forklaringer bevist, at tiltalte har modtaget forslag til skønsmæssig skatteansættelse for 1995 ved brev af 8. oktober 1996. Tiltalte har, som forklaret af tiltalte og tiltaltes revisor, selv ført kassekladde og først afleveret regnskabsmateriale til revisor ved årets udgang. På den baggrund findes tiltalte at have været bekendt med den indtjening, der var i hans forretning. Da tiltalte herudover var bekendt med, at han havde en yderligere omsætning, som ikke var medtaget i kasserapporterne, findes det bevist, at tiltalte måtte være bekendt med, at den skønsmæssige skatteansættelse var for lav. Da det anses for bevist, at tiltalte ikke kontakter skattevæsenet herom og da han i øvrigt har tilrettelagt sin regnskabsførelse over længere tid på en sådan måde, at en del af omsætningen ikke føres i kasserapport, findes han forsætligt at have overtrådt skattekontrolloven som beskrevet i anklageskriftet.

Retten har under hensyn til ovennævnte ikke særskilt lagt vægt på den forsinkelse af bogføringen, der er beskrevet af tiltaltes revisor.

Tiltalte findes skyldig i dette forhold.

Vedr. forhold 4.

Retten finder det ved tiltalte og tiltaltes revisors forklaringer bevist, at tiltalte har modtaget forslag til skønsmæssig skatteansættelse for 1996 ved brev af 2. september 1997. Tiltalte har, som forklaret af tiltalte og tiltaltes revisor, selv ført kassekladde og først afleveret regnskabsmateriale til revisor ved årets udgang. På den baggrund findes tiltalte at have været bekendt med den indtjening, der var i hans forretning. Da tiltalte herudover var bekendt med, at han havde en yderligere omsætning, som ikke var medtaget i kasserapporterne, findes det bevist, at tiltalte måtte være bekendt med, at den skønsmæssige skatteansættelse var for lav. Samtidig med modtagelse af denne skønsmæssige skatteansættelse er tiltalte imidlertid til møde hos ToldSkat, hvor de samme forhold drøftes. På den baggrund findes det ikke strafbart, at tiltalte ikke meddeler skatteforvaltningen, at den skønsmæssige skatteansættelse er for lav.

Tiltalte frifindes derfor vedrørende dette forhold.

Vedr. forhold 2 og 5.

Det anses for bevist, at tiltalte har indsendt momsangivelser uden at medtage omsætning, der vedrørte de varer, som var købt i Tyskland, og hvor bilagene for købene var samlet i de to grønne mapper. Henset til at han i øvrigt har tilrettelagt sin regnskabsførelse over længere tid på en sådan måde, at en del af omsætningen ikke føres i kasserapport findes det bevist, at tiltalte har haft forsæt til denne unddragelse.

Tiltalte findes skyldig vedrørende disse forhold.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2:

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på de unddragne beløb.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 180.000,00 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for denne bøde er fængsel i 40 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

- tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 180.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, idet det offentlige dog skal betale omkostningerne ved 2 aflyste retsmøder.

----------

Vestre Landsrets dom af 4. marts 2004 9. afdeling, S-1592-03

Retten i Esbjerg har den 12. maj 2003 afsagt dom i 1. instans (5.01256/2002).

Sagen har været domsforhandlet den 5. august 2003, den 4. december 2003 og den 4. marts 2004.

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt stadfæstelse, dog således at tillægsbøden nedsættes til 170.000 kr.

Til brug for sagen har anklagemyndigheden udarbejdet oversigter over de fakturaer fra tyske grossister, som fandtes i de røde og grønne mapper, med sammentællinger for årene 1995 og 1996, for 1996 dog kun frem til den 16. november 1996. Der er endvidere fremlagt en opgørelse over den samlede salgsmoms (udgående moms) i årene 1995 og 1996 tillige med en beregning af omsætningen på grundlag heraf, samt en oversigt over købsmomsen (indgående moms), den andel heraf, der vedrører EF-varekøb, en beregning af den udenlandske købsmoms tillige med en beregning af de køb af varer og tjenesteydelser, disse momsbeløb vedrører.

Til brug for sagen har anklagemyndigheden endvidere udarbejdet oversigter over udgående afgift og over indgående afgift opsplittet på EU-varekøb, dansk varekøb, autodrift og øvrige omkostninger og beregninger af den samlede omsætning, de samlede varekøb og de samlede udgifter for årene 1995 og 1996. Endelig er der fremlagt en beregning af den udeladte moms beregnet på grundlag heraf med anvendelse af et estimeret dækningsbidrag på 18,75%. Beregningen forudsætter, at køb og salg af biler er indregnet i ind- og udgående afgift i 1996 og at et vinkøb i 1996 indgår.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.2 og V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere for landsretten afgivet vidneforklaring af V.3.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han har drevet "Butikken" siden 1990. Han har ført de daglige kassekladder. Han havde ikke præcist overblik over omsætningen, men havde efter hver dag en kassestrimmel med en saldo. Han har selv i 1995 - 1996 udfærdiget momsangivelserne, efter at revisoren havde anvist, hvordan de skulle laves. Han har solgt fra forretningen og fra en lastvogn i et flygtningecenter. Han husker ikke, om salget fra lastvognen blev ført i kasserapporten. Dette salg, der er sket i 1995-1996 var ikke så stort, det skete vel 1-2 gange i måneden, dvs. måske 30-35.000 kr. om året. Indkøbene skete i reglen i Hamburg. Han blev stoppet ved grænsen i november 1996. I forbindelse hermed kom ToldSkat ved en ransagning i forretningen i besiddelse af blandt andet de 2 grønne mapper med tyske købsbilag. Han mener ikke, at bilagene var adskilt fra forretningens øvrige bilag, men der var ingen køb i Danmark i disse perioder. Det var meningen, at bilagene skulle afleveres til revisor til afklaring om momsspørgsmål. Revisoren havde forklaret ham dette. Der skulle søges tysk moms tilbage. Han ved ikke, hvorfor fakturaerne ikke indeholder angivelse af køber. Varerne var ikke betalt på forhånd, og betaling skete kontant. De fakturaer fra de samme leverandører, som findes i de øvrige mapper, er uden moms og kom derfor ikke i de grønne mapper. Han skrev under på momsefterangivelsen af 29. december 1996 og betalte beløbet på 540.000 kr., fordi han stolede på, at ToldSkat havde regnet rigtigt efter at have gennemgået alle forretningens papirer, ikke fordi han mente at have gjort noget forkert. Han ville have sagen ud af verden. Han har ikke holdt omsætning ude fra momsangivelserne. Det må bero på en misforståelse, når det af referatet af mødet hos ToldSkat den 7. oktober 1999 fremgår, at han erkendte at have både "sort" og "hvidt" varekøb.

Foreholdt af anklageren, at de tyske købsbilag indeholdt i de røde mapper er påført hans SE-nummer, mens dette ikke er tilfældet for købsbilagene i de grønne mapper, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor SE-nummeret ikke altid er påført. Grossisterne var bekendt hermed. Han blev betjent af forskellige personer, og der var ofte stor travlhed. Nogle gange fik han først eftersendt faktura 3 uger senere. Han har koncentreret sig om at få varerne til den rigtige pris.

Tiltalte har i retsmødet den 4. december supplerende forklaret, at han i 1995 har foretaget indkøb, ud over de køb i Tyskland, der fremgår af de røde og grønne mapper. Det har mest været tørvarer, f.eks. bønner, linser, pasta m.v. Der har også været udgifter til husleje, bil, telefon og revisor. Han kan ikke huske, om det kan udgøre 354.000 kr. i 1995. Han kan ikke huske, om hans husleje i forretningen er tillagt moms. Han kan huske, at han købte en lastbil i 1995, måske for 140-170.000 kr. plus moms og måske inventar til forretningen. I 1996 købte han en yderligere lastbil til 400.000 kr. plus moms. Han kan ikke huske, hvad han fik for den bil, der blev taget i bytte, måske 100.000 kr. De fremlagte momsangivelser indeholder den samlede moms for hans virksomhed. Momsen af EF-varekøb indeholder ikke varekøb relateret til fakturaerne i de grønne mapper. Han ved ikke, hvor stor hans gennemsnitlige avance er, og han husker ikke at have talt med en medarbejder hos ToldSkat om en avance på 35%. Der var nok overskud i forretningen, og hvis revisor siger, at det var ca. 100.000 kr. om året, skal det nok passe. Om det kan have været 240.000 kr., kan han ikke sige, men det er muligt. Han kan ikke huske, hvor store beløb, han i årene 1993-1996 indsatte på den tyske konto. Det kan godt have været ca. 335.000 kr. i 1994, 116.000 kr. i 1995 og 180.000 kr. i 1996. Det var hans og hans kones opsparing, som kom fra hans far. De kom ikke fra virksomheden. Han kan ikke sige, hvorfor anklagemyndighedens opgørelser ikke viser indtægter, der kan dække udgifterne ud fra momsangivelserne.

Tiltalte har i retsmødet den 4. marts 2004 supplerende forklaret, at han ikke kan give en forklaring på, hvorfor anklagemyndighedens beregninger viser en mindre omsætning end varekøb. For 1996 spiller det ind, at han købte et stort parti vin, hvoraf nok kun en halv container, dvs. 1/2 af det første køb til 146.560 kr., er solgt i løbet af 1996. Han kan ikke huske, om salgsmomsen fra den bil, han solgte i april 1996 for 150.000 kr. plus moms, indgår i momsangivelsen for det kvartal. Han har afleveret alle sine bilag til revisor.

V.1 har supplerende forklaret, at han var revisor for tiltalte fra 1990 til og med regnskabsåret 1997. Han forestod bogføringen efter de kasserapporter, tiltalte selv udarbejdede. Det var hans indtryk, at tiltalte havde godt styr herpå. Tiltalte udarbejdede selv de kvartalsmæssige momsangivelser som efterfølgende kontrolleredes af vidnet til brug for en årlig momsefterangivelse, han lavede i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen. Efterangivelserne indgik i de løbende angivelser året efter, med mindre der var tale om store beløb. Der blev en gang i ugen indkøbt varer i Tyskland, som gik ind i kasserapporten. Der var ingen problemer med den tyske moms. Det kom helt bag på ham, at der var omsætning der blev udeladt fra kasserapporten. Han har ikke drøftet med tiltalte, hvorfor han ikke var blevet gjort bekendt med indholdet af de grønne ringbind, som han først så på et møde hos ToldSkat. Normalt blev købsfakturaer betalt via tiltaltes danske bank, i hvert fald frem til 1994 og i 1997, men det blev fakturaerne i de grønne mapper ikke. Bilagene fra 1995 og 1996 har han ikke gennemgået minutiøst. Normalt fik han hvert kvartal bilagene for det foregående kvartal. Somme tider gik der længere tid, men han husker ikke konkret, om det er tilfældet for 1995. Han har drøftet med tiltalte, hvordan den tyske moms skulle håndteres. Når der købes varer i Tyskland til import til Danmark, betales der ikke tysk moms, og fakturaen udstedes uden moms. Angivelsen i de løbende momsangivelser til ToldSkat af moms af EF-varekøb er kun til statistiske foremål. Betales der moms i Tyskland, blev prisen dermed for høj. Tiltalte må have været bekendt hermed. De fakturaer, han så fra Tyskland, var uden moms. Han er sikker på, at han fik bilagene fra 1995 fra tiltalte inden november 1996, men han fik dem ikke bogført. Han har selv afleveret bilagene for 1995 og muligvis for et kvartal af 1996 hos ToldSkat. Nummereringen af bilagene er foretaget af tiltalte. Han kan huske, at der var et møde hos ToldSkat den 7. oktober 1999, hvor skattefolkene gjorde gældende, at der var udeholdt omsætning. Han kan ikke huske tiltaltes reaktion på mødet, men han mener ikke, at tiltalte har bestridt, at der var udeholdt omsætning. Det var vel også derfor tiltalte betalte de 540.000 kr. Der var et ønske om at slutte sagen administrativt, men forvaltningen gjorde løbende opmærksom på, at der var en risiko for, at der kom en straffesag. Han har til daglig altid talt med tiltalte uden brug af tolk. Han har aldrig drøftet ToldSkats beregning indgående med tiltalte. Den gav nærmest sig selv. Tiltaltes overskud udgjorde ca. 100.000 kr. om året.

V.2 har supplerende forklaret, at han blev koblet på sagen, da tiltaltes bilag forelå, blandt andet en tysk bankkonto med et indestående på ca. 700.000 kr. Der var blevet vekslet valuta for vist nok 3-4 mio. kr. Det var disse forhold, man fokuserede på. Man konstaterede ved at sammenholde dem med en privatforbrugsberegning, at han enten havde vekslet for andre eller holdt penge uden for regnskaberne. Tiltalte ville ikke oplyse navnene på de mennesker, han skulle have vekslet for. De store beløb og indeståendet på den tyske konto tydede på udeholdte indtægter. De grønne mapper er hentet hos tiltalte. Han husker ikke, om man fik bilag fra tiltaltes revisor, men det er meget sandsynligt. Han ved ikke præcist i dag, hvad der blev fundet hos tiltalte i november 1996. De 540.000 kr. i momsefterbetaling er sket ud fra en sammentælling af indkøbsfakturaerne i de grønne mapper, tillæg af en skønnet avance og forholdsmæssig beregning for hele perioden 1993-1996. Tiltalte var meget hjælpsom i behandlingen af sagen. Han ved ikke, præcis hvordan forhøjelsen af skatteansættelsen er beregnet.

V.3 har forklaret, at han forud for mødet den 7. oktober 1999 havde sendt en sigtelse ud til tiltalte. På mødet drøftede man, hvad sagen omhandlede, tiltaltes forretningsgang og hans bogføring. Tiltalte havde svært ved at forklare, hvorfor fakturaerne i de grønne mapper ikke indgik i tiltaltes bogføring. Tiltalte havde det tilsyneladende dårligt med at tale om de grønne mapper, men erkendte, at han havde en "sort" og en "hvid" forretning. De talte om fordelingen på de enkelte år af de 540.000 kr. i momsefterbetaling og 160.000 kr. i skatteforhøjelse. Han kunne godt tale med tiltalte uden tolkning. Tiltalte var tydeligvis interesseret i at få sagen sluttet, men vidnet er ikke i tvivl om, at tiltalte forstod, hvad sagen drejede sig om. Han husker ikke i dag konkret, om den udeholdte omsætnings størrelse blev drøftet med tiltalte. Den efterangivne moms på 540.000 kr. er betalt, og det samme gælder nok skatteefterbetalingen. Fastlæggelsen af perioden 1993-1996 er baseret dels på indsætningerne på tiltaltes tyske bankkonto og dels tiltaltes egen forklaring. Ud fra indkøbene i 18 måneder beregnede man tallet for 4 år og tillagde 35% avance. Den udeholdte omsætning udgjorde derefter 2.700.000 kr., hvoraf yderligere moms udgjorde 540.000 kr. Den skattepligtige indkomst heraf var derefter 160.000 kr., som fordeltes ligeligt på de 4 år. Den oprindeligt ansatte indkomst på 200.000 kr. har man ikke revurderet. Momsunddragelserne for 1995 og 1996 indeholdt i anklageskriftet er konkret beregnet ud fra de grønne mapper. I retsmødet den 4. december 2003 har vidnet supplerende forklaret, at tiltaltes regnskab ikke er ført, som det skal. Der foreligger hos ToldSkat ikke kassekladder, kun selve bilagene. Han ved ikke, hvor det øvrige bogføringsmateriale måtte være. Beregningen af de 40.000 kr. nævnt i forhold 1 er sket ud fra en gennemsnitsberegning. Den oprindelige skønsmæssige ansættelse på 200.000 kr. er nok beregnet ud fra momsangivelserne ved at gange momsindbetalingerne med fire. Momstallene nævnt i forhold 2 og forhold 5 er beregnet på baggrund af varekøbene i de grønne mapper med tillæg af en skønnet avance på 35% og med fradrag af den betalte tyske moms. En beregning af overskuddet ud fra disse tal ville have ført til større forhøjelse af den skattepligtige indkomst end sket.

Landsrettens begrundelse og resultat

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte i forhold 1.

Med hensyn til forhold 2 og 5 bemærkes

Landsretten finder efter bevisførelsen, at det må anses for bevist, at tiltalte i betydeligt omfang forsætligt har udeholdt momspligtig omsætning i momsangivelserne for årene 1995 og 1996. Landsretten har herved lagt vægt på, at bilagene i de grønne mapper, som for 1995's vedkommende ikke er fulgt med de øvrige regnskabsbilag for 1995 til revisor, og som omfattede væsentlige varekøb, for den helt overvejende del ikke indeholder identifikation af køber. Tiltaltes revisor var efter sin forklaring ikke bekendt med sådanne indkøb. Af de af anklagemyndigheden til brug for sagen udarbejdede oversigter fremgår, at en betydelig omsætning ud over den angivne har været nødvendig for, at forretningsdriften blot kunne være i balance. Der er endvidere ikke af tiltalte givet nogen rimelig forklaring på hans betydelige udenlandske pengebevægelser.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at den udeholdte omsætning væsentligt overstiger de 30-35.000 kr. pr. år, som tiltalte selv har forklaret om.

Tiltalen i forhold 2 og 5 bygger på den forudsætning, at salg af samtlige varer omfattet af de grønne mapper er udeholdt af tiltaltes momsangivelser. Der er ikke påvist særlige holdepunkter for, at det forholder sig sådan. Derimod giver de af anklagemyndigheden udarbejdede oversigter grundlag for at antage, at de unddragne momsbeløb har udgjort i hvert fald 35.000 kr. i 1995 og 70.000 kr. i 1996 efter fradrag af betalt tysk moms. Det er herved lagt til grund, at momsangivelsen for april 1996 omfatter 37.500 kr. i forbindelse med salg af en lastbil, samt at indkøbt vin for et beløb på 146.560 kr. i det væsentlige er videresolgt i 1996. Der er endvidere taget højde for, at det samlede køb beregnet på grundlag af de røde mapper i 1996 ikke dækker tiden fra medio november til årets udgang, og at varekøbene derved må antages at have været betydeligt højere. Det er endvidere lagt til grund, at omsætningen kan anslås på grundlag af en dæknings-grad, der i hvert fald har udgjort 18,75. Tiltalte findes herefter skyldig i forsætlig momsunddragelse i det anførte omfang.

Straffen nedsættes efter de anførte beløb til fængsel i 10 dage, der gøres betinget på vilkår som anført i dommen, og en tillægsbøde på 100.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres således at straffen nedsættes til fængsel i 10 dage betinget på vilkår som anført i dommen.

Tillægsbøden nedsættes til 100.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.