Dato for udgivelse
21 Apr 2016 14:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Feb 2016 12:47
SKM-nummer
SKM2016.166.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 42B-25/2015
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Maskeret, udbytte, rette, omkostningsbærer, etablering, virksomhed, udgifter, afholdt, udokumenteret, virksomhed
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder for indkomståret 2009 skulle beskattes af maskeret udbytte fra sit helejede selskab G1 for nogle udgifter, som G1 havde afholdt. Der var tale om udgifter til etablering af en virksomhed G3 i Brasilien, og udgifter som skulle være afholdt til en tysk entreprenør MR for arbejde udført i Norge.

Retten lagde til grund, at G3 i 2009 var ejet af skatteyderen personligt (99 %). Herefter fandt Retten, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at etableringen af G3 var sket i G1s interesse og ikke i skatteyderens personlige interesse. Den omstændighed, at ejerskabet til G3 på et senere tidspunkt var overdraget til et holdingselskab, fandtes ikke at have betydning for beskatningen.

Endvidere fandt Retten, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at MR havde udført arbejde for G1, eller at de beløb, som skulle være overført til MR, udgjorde betalinger for arbejde udført for G2. Herefter påhvilede det skatteyderen som eneanpartshaver og direktør i G1 at bevise, at udgifterne ikke var afholdt i hans interesse. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten udtalte i den forbindelse, at bevisbyrden herfor ikke kunne løftes alene ved G1s partsforklaring.

Retten frifandt herefter Skatteministeriet

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 C.B.3.6


Parter


A
(v/ adv. Theis Guttenberg)

mod

Skatteministeriet
(v/ Kammeradvokaten v/ adv.fm. Nikolaj Lysebjerg Hansen)

Afsagt af byretsdommer

Pernille Kjærulff

Sagen baggrund og parternes påstande

A har udtaget stævning modtaget i retten den 6. januar 2015. Han har endeligt påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er grundlag for at forhøje hans skattepligtige indkomst vedrørende indkomståret 2009 med kr. 685.495 som følge af maskeret udbytte fra G1.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

For Landsskatteretten var påklaget et beløb på 752.095 kr. I forbindelse med hovedforhandlingen i denne sag har A nedsat det påklagede beløb med yderligere 66.600 kr.

Den endelige påstand fremkommer således:

1. 

Udgifter vedrørende Brasilien

262.886 kr.

2. 

Rejseudgifter Brasilien

142.418 kr.

3.

Udgifter afholdt til MR

280.191 kr.

Sagens oplysninger

"...

Landsskatteretten afsagde den 25. september 2014 følgende kendelse: Indkomståret 2009

Aktieindkomst

SKAT har ansat maskeret udlodning til dig til 854.755 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Du, din broder og hans repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler om sagerne. Du, din broder og din repræsentanter har haft lejlighed til at udtale sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

SKAT har været på kontrol hos G1, hvor SKAT har gennemgået selskabets regnskab og udgiftsbilag. Du er eneanpartshaver og ansat direktør i dette selskab.

Der er etableret en virksomhed i Brasilien. I henhold til stiftelsesovenskomsten er du ejer af virksomheden med 99 % mens direktøren i den brasilianske virksomhed ejer 1 %. Mange af udgifterne til stiftelsen af den brasilianske virksomhed er betalt af G1.

I april 2012 er der udfærdiget et tillæg til stiftelsesoverenskomsten af den brasilianske virksomhed, hvor du overdrog dine anparter (99 %) til et nyoprettet holdingselskab (G2), hvilket selskab blev stiftet den 19. december 2011. Den brasilianske virksomheds direktør er hovedaktionær i holdingselskabet, som i øvrigt overdrog sin ejerandel (1 %) til G1.

Udgifter afholdt i Brasilien

Fakturaerne 3680, 3681 og 3944 er ikke indsendt. Fakturaerne 4011, 4012 og 4013 vedrører indkøb af maskiner, der er leveret til en adresse i Brasilien, men som er betalt af G1.

En brasiliansk advokat har den 22. marts 2013 bl.a. erklæret, at G2 siden den 10. december 2009 har arbejdet i Brasilien via et brasiliansk selskab.

Udgifter afholdt til fysisk person i Norge

Der er fremsendt fakturaer 4121, 4319, 4383 og 4709 på i alt 280.191 kr., som vedrørte såkaldte konsulentydelser.

Den norske fysiske person har den 9. april 2013 oplyst, at han har modtaget det aftalte beløb, og at han er vanskelig at få fat i som følge af hans ægtefælles alvorlige sygdom.

Øvrige udgifter (arbejdstøj, personaleudgifter, restaurationsbesøg, gaver, repræsentation, vægtafgift/syn, småanskaffelser, advokat, bøder, brændstof, reparation og varekøb).

Der er indsendt bilag/fakturaer for flere af udgifterne.

SKATs afgørelse

Det omhandlede selskabs driftsomkostninger er gennemgået, og der mangler dels fakturaer på flere af de udgiftsførte bilag. Desuden vedrører en del af udgifterne private forhold.

...

Fakturaerne 4011, 4012 og 4013 vedrører indkøb af maskiner, der er leveret til en adresse i Brasilien, men som er betalt af G1. Disse udgifter kan ikke fratrækkes, idet G1 ikke havde noget ejerskab.

...

SKATs udtalelse

Afgørelsen er fastholdt, bl.a. fordi der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen.

F1-Banks konti først lukkede i forbindelse med konkursen den 24. august 2008, allerede af hvilken grund klagerens forklaring om forløbet er utroværdig.

Din opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at din aktieindkomst skal nedsættes med 752.095 kr. Der er subsidiært nedlagt påstand om, at din aktieindkomst skal nedsættes til et mindre beløb end 752.095 kr. efter Landsskatterettens skøn.

Til støtte for den principale og subsidiære påstand er bl.a. gjort gældende, at G1 ikke har fradrag for de omhandlede udgifter, idet selskabet ikke har valgt international sambeskatning. Det betyder imidlertid ikke, at udgifterne er afholdt i din personlige interesse.

Der har været og er omfattende aktiviteter i Brasilien, herunder med import af solceller og hotelombygning, hvorfor rejseudgifter på 142.418 kr. ikke har været afholdt i din interesse. Udgifterne til den norske fysiske person på 262.886 kr. er ligeledes afholdt med henblik på at tjene penge ved elektrificering af jernbanenettet

Så længe de omhandlede beløb ikke udloddes til anpartshaverne personligt, kan der ikke ske beskatning af disse som udbytte. I modsat fald ville der blive tale om dobbeltbeskatning, idet udgifterne i så fald i opstartsfasen skulle ham personligt, men indtægterne i de år, hvor der er genereret overskud, skal beskattes hos det brasilianske datterselskab G1.

Det forhold, at der ikke er fremlagt fakturaer, kan ikke i sig selv medføre, at udgifterne er afholdt i hovedanpartshaverens interesse. I den forbindelse er der allerede foretaget såkaldt sagstilskæring af mig. Der er ligeledes bl.a. indkøbt maskiner for ca. 155.000 kr.

Landskatterettens afgørelse

Anpartshavere beskattes af alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne, jf. ligningslovens 16A, stk. 1 og 2.

Det påhviler dig som eneanpartshaver at godtgøre, at de afholdte udgifter er erhvervsmæssige, og at udgifterne, hvis de ikke er erhvervsmæssige, ikke er tilgået dig som maskeret udbytte eller løn, jf. princippet i Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort i SKM2008.85.HR, og Østre Landsrets dom af 11. maj 2010, offentliggjort i SKM2010.350.ØLR.

Du har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at det påklagede beløb på i alt 752.095 kr. ikke er tilgået dig som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens 16 A, stk. 1 og 2.

Der er herved lagt vægt på, at flere af udgifterne ikke er dokumenterede, og at udgifterne i et vist omfang har privat karakter, at der ikke lægges afgørende vægt på din forklaring, ligesom G1 i indkomståret 2009 ikke havde noget ejerskab til det omhandlede brasilianske selskab.

Derfor stadfæstes SKATs afgørelse.

..."

Af den uafhængige revisors påtegning af G1' årsrapport for 1. juli 2009 - 30. juni 2010 fremgår bl.a.:

"...

Forbehold

Vi tager forbehold for fuldstændigheden af selskabets indtægter og omkostninger, da virksomhedens forretningsgange og interne kontroller ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at samtlige indtægter og omkostninger er indregnet i årsregnskabet."

...

Supplerende oplysninger

Uden at det har påvirket vor konklusion skal vi henlede opmærksomheden på, at selskabet i strid med selskabslovens bestemmelser har ydet lån til selskabets ledelse, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.

Uden at det har påvirket vor konklusion, gør vi opmærksom at vi under revisionen har konstateret forhold, der kan medføre ansvar for ledelsen, herunder for overtrædelse af lovgivningen om afgifter og kildeskatter.

Uden at det har påvirket vor konklusion, gør vi opmærksom på at vi under revisionen har konstateret forhold, der kan medføre ansvar for ledelsen, herunder for overtrædelse af Skattekontrolloven og Straffelovens bestemmelser, som følge af udeholdelse af omsætning.

..." 

Udgifter vedrørende Brasilien

A har fremlagt stiftelsesoverenskomst vedrørende G3, som ifølge overenskomsten vil benytte G1s navn som firmanavn. Det fremgår heraf, at selskabets anpartshavere er A med 99 % og VK med 1 %. Virksomheden var ifølge den nationale registrering i Brasilien skattemæssig aktiv den 10. december 2009. Den 13. januar 2013 har VK underskrevet et spansk dokument, hvoraf fremgår, at G1 er anpartshaver med 1 procent i G3 og G2 er anpartshaver for 99 %.

Skatteministeriet har fremlagt tre fakturaer, som er udstedt af advokat JL til G1 for juridisk bistand. Fakturaerne er i hånden påført 3680, 3681 og 3944. Endvidere er fremlagt fakturaer for maskiner og tilbehør påført i hånden 4011, 4012, og 4013. Fakturaerne er udstedt til G3, Y1, Brazil.

Rejseudgifter Brasilien

Vedrørende rejseomkostninger er fremlagt fakturaer fra G4, vedrørende returbilletter København -Fortaleza for en deltager, afrejse 9. oktober 2011 (returdato fremgår ikke af det fremlagte), afrejse 4. november 2009 (returdato fremgår ikke at det fremlagte), business flex, afrejse den 16. november 2009 og afrejse 10. december 2009 - retur 28. december 2009. Endvidere er fremlagt en faktura for indenrigsfly og hotelovernatninger for tre deltagere, alt vedrørende den 25. december 2009.

Udgifter til MR

Vedrørende krav fra MR er fremlagt Honorar Invoice - DK 11.09 sendt til G1, Y2, cvr no. ...11. dateret den 15. november 2009. Afsender er MR, Y3, Tyskland. Af teksten fremgår:

"...

We herewith debit you the consulting fee MR/ID- for the project Railroad Stavanger - Norway

Fee EUR 9.600,00

Please transfer to

Bank - [Bankoplysninger undladt]

..."

Endvidere er fremlagt dokumentation for overførsel af det i fakturaen nævnte beløb til ID/G5. Tekst til modtager er "DINO". Overførslen skete i henhold til det fremlagte den 4. november 2009.

Tilsvarende faktura er fremlagt for den 8. december 2012. Denne gang er faktureret for 14.000 Euro. Af den fremlagte dokumentation for overførsel af det i fakturaen nævnte beløb fremgår beløbsmodtager som Benificiary - G6 og Tekst til modtager er igen "DINO". Der er overført til en anden bankkonto end den, der fremgår af fakturaen.

Tilsvarende faktura er fremlagt for den 15. december 2009. Der er faktureret for 14.000 Euro. Af den fremlagte dokumentation for overførsel af det i fakturaen nævnte beløb fremgår beløbsmodtager som Benificiary - G6 og Tekst til modtager er igen "DINO". Der er overført til en anden bankkonto end den, der fremgår af fakturaen.

Endvidere er fremlagt 3 Honorar invoice: Honorar Invoice - DK-02.12, Honorar Invoice - DK 03.12 og Honorar Invoice - DK 04.12. Tekst og beløb er som ovenfor, dog er tilføjet datoen 20.04.2012 og på DK Honorar Invoice - DK-02.12 er anført VAT.No DE...12. Det oplyste VAT.no. er efter oplysninger indhentet af Skatteministeriets advokat ikke et gyldigt tysk momsnr. Endvidere er oplyst, at MR ikke har et momsnr.

Der er fremlagt en mail af 9. april 2013, hvor modtageren er angivet, at være As bror, NM, og hvor MR fremtræder som afsender. Heraf fremgår:

"...

I herewith refer to the invoices - and confirming that i have received the agreed money.

Due to the illness of my wife in the last year - i have already retired. Therefore it was very difficult to reach me.

..."

Forklaring

A har forklaret, at han stiftede G1, efter F1-Bank, hvor hans gamle selskab havde kassekredit, gik i betalingsstandsning og konkurs. Hans gamle selskab havde svært ved at komme ind i andre banker. De satte selskabet i bero, fik en aftale med F1-Bank, betalte kreditorerne og afventede, at selskabet ville blive opløst. De stiftede et nyt selskab, hvor de i 2008 var heldige at få nogle gode ordrer i Norge og i Danmark fra G7. De arbejdede løs, og ved udgangen af 2008/2009 var de 32 ansatte. Det var G7, der bad dem arbejde i Norge. De er autoriseret elinstallatør, men laver styring til tog. De arbejder i hele Europa.

De startede op på hans private konto i Danske Bank. Han kørte hele selskabets økonomi over sin private konto. De adskilte så indtægter og udgifter regnskabsmæssigt. Da de begyndte på de store opgaver i Norge bad han om et forskud. De fik en norsk konto, og de kunne med et a conto beløb i Norge betale lønninger etc. Fra 2009 er alt kørt gennem G1. Han var dog i Norge efter de norske regler nødt til at oprette et selskab på sit danske cpr.nr. med en norsk administrator.

MR er programmør på intelligente styringsenheder, kaldet PLS i Norge og PLC system i Danmark. MR havde arbejdet for G8. A fik at vide fra de norske jernbaner, at de havde brugt ham. Han kontaktede MR, som sad lang tid i Stavanger, hvor de havde 32 mand i halvandet år. Derudover havde de selvstændige firmaer til at arbejde for sig, herunder et østrigsk og schweizisk selskab. Arbejdet på jernbanerne er en stor familie. De betalte MR på det IBAN.nr., som han oplyste. Der var en betydelig omsætning på først 7 mio. kr. og derefter 15 mio. kr. i Norge.

Da hele Europa gik i knæ på grund af krisen, prøvede de at finde ny produkter. På det tidspunkt arbejde han med G9. Han kendte ejeren, og da han fik problemer i 2008 og 2009, hjalp han ham dels med et lån, og dels foreslog han, at de forsøgte at producere Pic Tails, som G9 importerede fra Kina, billigere i Brasilien. Brasilien har karistika fra både et uland og et iland. Arbejdskraften er billig, og import/eksport er nemt. De ville have en investering, som ikke havde med jernbaner at gøre. De har nu trukket sig helt ud af Norge, fordi engagementet ikke var kurssikret, og de tabte 3,5 mio. kroner på det sidste år.

I Brasilien var han nødt til at stifte et personligt selskab for at få opholds- og arbejdstilladelse. Desuden skulle der være en administrator, som havde bopæl i Brasilien. Den brasilianske ejer fik 1 %, fordi der ikke er tilknyttet råderet, hvis ikke ejerskabet er på 5 %.

Han fik lavet en holdingstruktur, samtidig med de fik ApS'et ind. Det gjorde, at det var nemmere at overføre penge mellem selskaberne. Han har lige hjulpet G10 med at åbne et datterselskab, efter de har forsøgt det forgæves i 11 år. G10 er startet på samme måde ved at lade en direktør tage til Brasilien og stifte selskabet personligt. I hans eget tilfælde var det ligeledes hele tiden meningen, at G1 skulle være ejer af det brasilianske datterselskab. Holdingselskabet kom ind på råd af revisoren.

I Brasilien brugte de JL som lokal advokat. De fik juridisk bistand, således at de kunne få det, der svarer til et CVR nr. i Brasilien. Endvidere var det nødvendigt at bruge en lokal advokat som indgang til en bank. Bankerne er meget fokuserede på, at de ikke bliver brugt til hvidvask af penge. Desuden var det nødvendigt, at han selv fik opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Der blev stiftet et Limitado, som er et aktieselskab. Deres danske revisor skriver hvert år, at han ikke kender til det brasilianske regnskabssystem, men faktum er, at de i datterselskabet aflægger regnskab efter de brasilianske regler.

Han har arbejdstilladelse, som bortfalder, hvis han ophører som ledende medarbejder i virksomheden i Brasilien. Han har fået opholdstilladelse ligeledes på grundlag af virksomheden i Brasilien.

Forespurgt om køb af maskiner til virksomheden i Brasilien, har han forklaret, at de købte en maskine på 1 en halv x 0,80 meter, som producerer pic tails. Der ligger en pic tail i hver husstand, som har internet og antenne. Den kan ikke laves i hånden. Maskinen kan svejse og klippe. Endvidere blev indkøbt en testmaskine, der kontrollerer svejsning etc., og som udskriver dato, tid og sted, således at et fejlprodukt altid kan tidsfæstes. Det var planen, at G9 skulle kunne købe dem til en pris 4 dollar under den kinesiske pris i kasser med 20 i hver. Den sidste faktura, som er fremlagt, vedrører en masse produkter, som var nødvendige i produktionen. Før de kom ordentlig i gang, gjorde Brasilien import fra Kina dyrere. Råvarerne fandtes ikke i Brasilien, Deres produktionspris blev derfor 15 dollar, og før produktet var i Danmark ville det koste 17-19 dollars. Maskinerne står stadigvæk på værkstedet i Brasilien. De laver lidt ind i mellem, hvis teleselskaberne har specialordrer.

Forespurgt om flybilletter, har han forklaret, at det koster 7-10.000 kr. at flyve "monkey class". Hvis der er behov for at flytte billetten koster det penge. Set i sammenhæng med, at han i 2009 fløj 131 gange, kunne det bedst betale sig at flyve business, hvor man altid kunne flytte billetten. Man kan sige sig selv, at han ikke har været på ferie i to dage i Brasilien.

Sagen er startet på grundlag af en anonym henvendelse til SKAT i 2010. Men han kan bare sige, at han i 2007 og 2008 havde besøg af SKAT hver eneste måned uden nogen påtale.

De beskæftiger sig nu med solfangere i Brasilien, og der er fuld drøn på aktiviteterne i Brasilien. De har 17 mand i en afdeling og 29 mand i en anden afdeling i. Det var i verdenspressen for 8 måneder siden, at G3 planlægger at bygge en fabrik. Han skal til Saudi Arabien og Dubai i næste uge for at indhente investorer. Han var sammen med bestyrelsesformanden i G11, et Y4, dansk firma, som omsætter for 140 mio. kr. om året. De diskuterede fremtiden. De har også interesse i solfangere. Han skal tilbage til Brasilien og underskrive en kontrakt på 90 mio. kr. De skal pakke et messecenter på 80.000 kvadratmeter ind i solpaneler. De arbejder sammen med Udenrigsministeriet, og han er næstformand i handelskammeret i deres lokale by.

Da de startede op var han ude at tale med folk i stat, amt og kommuner i Brasilien. Det er svært at bygge noget op i Brasilien. Dels er landet meget korrupt, dels er det nødvendigt, at man er både psykisk og fysisk til stede hele tiden. Hans ansatte er med til forhandlingerne, men det er kun ham, der taler portugisisk. Desuden skal man have gode advokater.

Forespurgt om flybilletter m.m. vedrørende den 25. december 2009 har han forklaret, at den udgift nok skal tages ud. Han kan ikke sætte den i forbindelse med arbejdet i Brasilien. Han kan ikke huske nærmere i dag, men han kan se, at de to medrejsende ikke var ansat i selskabet.

Det fremgår af Contrato Social, at det selskab, der blev stiftet vedrørte G1. Holdingselskabet blev stiftet i 2011, da de overførte den anden del af stiftelsesomkostningerne. Det er kun i selskabsrapporten for G1 fra 2009, at der ikke fremgår noget om datterselskabet i Brasilien.

Forespurgt om MR, har han forklaret, at der gælder forskellige sikkerhedsniveau for forskellige jernbaner, hvor det laveste er for et veterantog, der kører i et lukket system. Systemerne skifter hele tiden, og det er et højt specialiseret område. MR var ikke på kontrakt med G1. G1 havde vundet en kontrakt, hvor fremgik, hvad der skulle udføres. Det var Jernbaneverket, der anviste MR og, som havde den skriftlige godkendelse. De betalte, da MR havde udført det bestilte arbejde.

Parternes synspunkter

Parterne har indleveret påstandsdokumenter og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

A har anført:

SKAT har forhøjet As indkomst i indkomståret 2009 med kr. 854.755 med henvisning til, at der skulle være tale om maskeret udbytte fra G1 hvor A ejer anparterne og er direktør.

Det drejer sig i alt væsentlighed om udgifter forbundet med erhvervsmæssige aktiviteter i Brasilien nemlig køb af maskiner og rejseudgifter, samt afholdte udgifter til underentreprenør vedrørende erhvervsmæssige aktiviteter i Norge.

A gør selvsagt gældende, at der er netop er tale om erhvervsmæssige udgifter, mens Skatteministeriet gør gældende, at der er tale om private udgifter og dermed maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

I den forbindelse har Skatteministeriet til støtte for sit synspunkt gjort gældende, at sagen skal afgøres efter principperne i Østre Landsrets dom af 11. maj 2010, optrykt i TfS2010.761Ø (SKM2010.350.ØLR), hvorefter anpartshaveren i et selskab, der havde modtaget vinleverancer for mere end 1/2 mio. kr. ansås for at have udtaget vinen som maskeret udbytte, da vinen ikke længere var til stede på varelageret eller var registreret som solgt i selskabets regnskab. I en situation som denne, er det formentlig klart for de fleste, at anpartshaveren selv har haft glæde af vinen og/eller har solgt vinen uden at betale skatter og afgifter.

I nærværende sag må det imidlertid lægges ubestridt til grund, at selskabet, hvor A er eneanpartshaver, har erhvervsmæssige aktiviteter i både Brasilien og Norge, og det forhold, at der er købt maskiner til produktion af fiberdele samt været udgifter til rejser flere gange inden for samme uge, kan på ingen meningsfuld måde karakteriseres som private udgifter - og i øvrigt slet ikke sammenlignes med omgåelsessituationer i relation til luksusforbrugsvarer som f.eks. vin.

Heroverfor har Skatteministeriet i både svarskrift og replik opfordret A til, jf. opfordring nr. 2, at fremlægge revisionsprotokollat for den udarbejdede årsrapport for 2009-2010 fremlagt af Skatteministeriet .... Dette ses imidlertid ikke at være relevant for nærværende sag, da alene de opregnede udgifter som SKAT anser som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16a, stk. 1. jf. den ... fremlagte afgørelse fra SKAT af 7. november 2012, må anses for at være relevante.

Forklaringer samt yderligere dokumentation, som Skatteministeriet har udbedt sig i svarskrift og replik i forbindelse med en nærmere belysning af de enkelte udgifter, jf. Skatteministeriets opfordringer nr. 4-8, vil videst mulige omfang søges opfyldt ved As partforklaring, og det gøres i den forbindelse gældende, at samtlige udgifter skal anses for at være afholdt i G1' interesse og altså under ingen omstændigheder skal anses for at være maskeret udbytte til A.

Skatteministeriet har anført:

Det gøres overordnet gældende, at de ikke-fradragsberettigede udgifter, som G1 har afholdt i 2009, reelt må anses for at være afholdt til varetagelsen af As egne, og for selskabet uvedkommende, interesser, med den følge, at de omhandlede udgifter skal henføres til As skattepligtige indkomst som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Der er således heller ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 25. september 2014 (...).

Det følger af Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C,B.3.5.2.1, at der skal anvendes en bred vurdering af, om en udgift er afholdt i anpartshaverens interesse, ligesom at der kan statueres maskeret udbytte for selskabets afholdelse af alle typer udgifter.

Afholdelsen af de pågældende udgifter, - er alene kommet i stand på grund af As bestemmende indflydelse i G1. A var berettiget til at foretage dispositioner af enhver karakter på selskabets vegne og disponerede i den forbindelse over selskabets midler.

Det forhold, at A ikke nødvendigvis personligt har modtaget beløbene, ændrer ikke på, at det beror på As indflydelse som eneaktionær og direktør i G1, at selskabet har afholdt de pågældende udgifter.

Udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A omfatter enhver mulighed for at tilegne sig økonomisk værdi, når tilegnelsen alene beror på anpartshaverens egenrådige beslutning, jf. Ferniss i Pedersen m.fl.: Skatteretten 2, 7. udgave, 2015, side 455. Det er således ikke en betingelse for at statuere maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, at den økonomiske fordel er tilgået A personligt. Enhver betaling vil kunne beskattes som maskeret udbytte, hvis betalingen er betinget af As dominerende indflydelse og ikke vedrører G1' drift eller forhold i øvrigt.

Netop fordi det beror på As indflydelse, at de foretagne ikkeerhvervsmæssige betalinger er afholdt af G1, anses betalingerne for at have passeret As økonomi. A kan således ikke slippe for udbyttebeskatning ved at dirigere det udloddede udbytte eller dele heraf videre til andre, jf. SKM2008.211.HR, SKM2006.429.HR og SKM2008.619.ØLR.

Det påhviler A som eneanpartshaver og direktør af G1 at godtgøre, at de afholdte udgifter, sagen drejer sig om, er erhvervsmæssige og kan tilknyttes G1 som driftsomkostninger. Herudover påhviler det A at godtgøre, at afholdelsen af udgifterne, ikke er udtryk for varetagelse af As interesser, jf. princippet i SKM2008.85.HR og SKM2010.350.ØLR, eller i øvrigt har passeret hans private økonomi, jf. SKM2008.211.HR.

Som nævnt har A kun i meget begrænset omfang søgt at oplyse nærværende sag. Han har således undladt at besvare størstedelen af de opfordringer, som Skatteministeriet har fremsat under skriftvekslingen.

A har i replikken, side 2, 5. afsnit anført, at Skatteministeriets opfordringer nr. 4-8 i videst mulige omfang søges opfyldt ved As partsforklaring. Med undtagelse af opfordring 5, har Skatteministeriet imidlertid opfordret A til at fremlægge dokumentation på forskellige uoplyste og udokumenterede forhold, hvilket ikke først bør ske ved As partsforklaring.

Parts- eller vidneforklaringer vil ikke kunne opfylde Skatteministeriets opfordringer, navnlig henset til karakteren af det efterspurgte.

I den juridiske litteratur er der anført herom, jf. Jochimsen: Bevisførelse i retssager (2012), side 46:

"...

Skærpet bevisbyrde kan også foreligge, når det inden for det pågældende retsforhold er sædvanligt at følge en bestemt fremgangsmåde for at sikre sig bevis, og denne fremgangsmåde ikke følges, men at man prøver på at løfte beviset på anden måde, f.eks. i form af vidneforklaringer.

..."

Skatteministeriet har i nærværende sag eksempelvis opfordret (7) A til at fremlægge kontraktmateriale som dokumentation for arbejde, som en underentreprenør ved navn MR angiveligt skulle have udført. I dette tilfælde påhviler der A en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der har fundet et sådant arbejde sted, og denne bevisbyrde kan ikke løftes ved As mundtlige partsforklaring, jf. UfR 1998.1098H, UfR 2010.415 H (SKM2010.70.HR) og UfR 2011.1355/2 H.

Såfremt A ønsker, at disse forhold skulle være oplyst (bedre), måtte dette altså være sket under sagens forberedelse og i form af skriftlig dokumentation. Det fremgår da også af retsplejelovens § 348, stk. 4, at dokumenter, som A agter at påberåbe sig, skal indleveres med stævningen.

As manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordringer skal herefter tillægges processuel skadevirkning.

Det skal således ved sagens pådømmelse lægges til grund, at A ikke har dokumenteret en forretningsmæssig forbindelse mellem de pågældende udgifter og G1. Det kan herefter lægges til grund, at udgifterne..., - ikke er afholdt i G1s interesse, men derimod til gavn for A personligt. A har således heller ikke godtgjort, at beløbene ikke har passeret hans private økonomi, hvorfor beløbene skal henføres til hans skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og SKM2008.211.HR.

Hvad angår As subsidiære anbringende vedrørende G2, som fremsat i replikken side 2, 5. afsnit, skal det bemærkes, at dette selskab først blev stiftet den 19. december 2011, ..., side 1. De omhandlede udgifter i 2009 kan således under ingen omstændigheder være afholdt i dette selskabs interesse.

Endeligt skal det bemærkes, at G1' egen revisor har taget betydelige revisorforbehold ved revisionspåtegningen af regnskabsåret 1. juli 2009 - 30. juni 2010 for selskabet, ....

...

Skatteministeriet opfordrede (2) i svarskriftet, side 3, 2. sidste afsnit A til at fremlægge revisionsprotokollat for omhandlede revision, hvilket A dog har undladt.

Dette bestyrker således blot formodningen for, at G1 har kanaliseret midler ud til A uden at iagttage skattelovgivningen.

I forhold til de enkelte udgiftspuljer skal følgende bemærkes.

Virksomhedsstiftelsen i Brasilien

De udgifter, som G1 i 2009 har afholdt til etableringen af As virksomhed i Brasilien er i sagens natur afholdt i As personlige interesse, hvorfor udgifterne skal medregnes i hans skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A.

A har i replikken, side 2, 4. afsnit, anført, at den eneste grund til at han lod sig registrere som personlig ejer af det brasilianske selskab i 2009, var den "omstændige" stiftelsesprocedure i Brasilien, som skulle have "nødsaget" A til at lade sig registrere personligt som ejer af virksomheden.

Denne forklaring er fuldstændig udokumenteret, og er alene udtryk for As subjektive opfattelse. I klagen til Skatteankestyrelsen, side 4, 5. afsnit (...) er følgende også anført af As egen repræsentant:

"...

A havde fået den opfattelse, at han formelt skulle stå som personlig ejer af et selskab, for at få lov til at drive virksomhed i Brasilien. Denne opfattelse er han så efterfølgende blevet korrigeret, idet det nu har vist sig, at der ikke er noget til hinder for at stifte et datterselskab til et dansk selskab.

..."

Herudover bestrides det under alle omstændigheder, at en "omstændig" stiftelsesprocedure kan begrunde en tilsidesættelse af det civil- og aftaleretlige grundlag, som stiftelsesdokumentet udgør.

Skatteministeriet forstår A sådan, at det af ham indgåede stiftelsesdokument (...) ikke skal tages for pålydende. Det siger sig selv, at bevisbyrden herfor påhviler A. Bevisbyrden er endda skærpet, det A jo hævder, at et aftaledokument, som han selv har underskrevet, ikke skulle være retvisende for et samhandelsforhold, jf. UfR 1996.552H, UfR 2002.805H (SKM2002.148.HR), og UfR 2005.1297H (SKM2005.78.HR).

I den skatteretlige litteratur er der anført følgende herom:

"...

Det forhold, at en aftale angiver noget andet end det faktum, skatteyderen ønsker at lægge til grund, medfører, at skatteyderen skal modbevise indholdet i aftalen, dvs. aftalen vender nærmest bevisbyrden om, jf. f.eks. TfS 2002, 1081 Ø (SKM2002.625.ØLR), TfS 2003,199 Ø (SKM2003.61.ØLR) og TfS 2003, 716 Ø (SKM2003.364.ØLR).

..."

, jf. Vinter: Civilrettens Styring af Skatteretten (2004), side 133.

A har ikke løftet den ham påhvilende - skærpede - bevisbyrde og dokumenteret, at stiftelsesdokumentet ikke skal forstås på den helt sædvanlige måde, hvorefter A i 2009 var hovedanpartsejer af virksomheden i Brasilien. Den omstændighed, at ejerforholdene angiveligt skulle have ændret sig sidenhen, ændrer ikke herpå.

Udgifterne, som G1 har afholdt til etableringen af virksomheden i Brasilien, er derfor G1 uvedkommende og alene afholdt i As interesse.

A skattepligtige indkomst for 2009 skal således også forhøjes med disse udgifter, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

MR

Udgifterne er udokumenterede. Den fremsendte dokumentation vedrørende udgifterne er ikke fyldestgørende, hvorfor at G1 ikke har fået godkendt fradrag herfor jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1 og 2 og bogføringslovens § 9. Herefter påhviler det A at godtgøre, at udgifterne ikke er tilgået ham personligt som løn eller på anden vis er foretaget ud fra hans egne private interesser, jf. SKM2008.85.HR, SKM2010.350.ØLR og SKM2008.211.HR.

Dette har A ikke godtgjort. Endvidere skal en række uklarheder ved fakturaerne bemærkes.

Der er ikke påført et momsnummer på fakturaerne (dateret 15. november og 15. december 2009). Endvidere er der ikke i alle tilfælde sammenhæng mel­lem det banknummer, som fremgår af fakturaerne, og det banknummer som pengene er sendt til, jf. faktura 4319 og 4383,... .

Det er tilsyneladende heller ikke MR, som har modtaget pengene. Han er i hvert fald ikke anført som beløbsmodtager på fakturaerne. På overførselsspecifikationen vedrørende faktura 4121 som er udstedt af Sydbank (...) er følgende navne anført som beløbsmodtagere: ID/G5.


Ved en umiddelbar søgning via "Google" oplyses det, at ID er en tysk advokat, der har virket som "Insolvency Administrator" for en virksomhed ved navn G5, som på engelsk beskrives som "manufacturer of circular knitting machines."

Herudover er faktura 4121 udstedt den 15. november 2009, men bliver betalt allerede den 4. november 2009.

Også faktura 4319 indeholder en anden beløbsmodtager, end det navn som er anført på overførselsspecifikationen fra Sydbank (...).

Endeligt fremstår fakturaerne i to forskellige udgaver, .., hvor fakturaerne har forskellige udstedelsesdateringer. Dette må så betyde, at fakturaerne er blevet udstedt to gange.

Hertil kommer, at der på de senere udstedte fakturaer (...), er anført et ugyldigt momsnummer som lyder: VAT. NO. DE...12. Ved henvendelse til de relevante tyske myndigheder er det oplyst, at omhandlede nummer ikke kan udgøre et gyldigt momsnummer, da det indeholder 10 og ikke 9 cifre, .... Endvidere oplyses det fra de tyske myndigheder, at MR, tilhørende den adresse, som er oplyst på de pågældende fakturaer (...), slet ikke var tilknyttet et gyldigt momsnummer i 2009. På en søgning via Europa-Kommissionens system for udveksling af momsoplysninger (VIES) - Validering af momsregistreringsnummer, er konklusionen ligeledes, at momsnummeret er ugyldigt, ...

A er af den opfattelse, at der ingen tvivl er om, at udgifterne til MR udgør en fradragsberettiget udgift for G1 (...). G1 har imidlertid ikke påklaget SKATs afgørelse (...), hvilket A ikke er fremkommet med nogen begrundelse for.

A har ikke fremlagt nogen dokumentation på, hvad MR skulle have udført af arbejde for G1. Der foreligger således intet kontraktmateriale eller anden form for opdragsbeskrivelse mellem parterne. De eneste dokumenter (...), der skulle påvise, at der har fundet et samarbejde sted, er behæftede med væsentlige usikkerheder og indeholder kun yderst sparsomme oplysninger om arbejdets art. Det fremgår således ikke heraf, hvornår arbejdet er udført, eller hvad der præcist er tale om for arbejde.

Herudover er det uklart, hvem der overhovedet har modtaget de omhandlede betalinger. Det bestrides i den forbindelse, at den fremlagte e-mail (...), angiveligt fra MR, skulle udgøre fyldestgørende dokumentation herfor.

Der er således tale om en situation langt fra sædvanlige handelsmønstre. Udgifternes erhvervsmæssige tilknytning til G1 er herefter ikke dokumenteret.

Derfor må udgifterne henføres til A, som er hovedanpartshaver og direktør i G1, hvorefter betalingerne skal betragtes som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og SKM2008.85.HR.

Rettens begrundelse og afgørelse

Bortset fra As forklaring er der ikke fremkommet oplysninger for retten ud over de oplysninger, som allerede forelå for Landsskatteretten.

Der fremgår af sagens dokumenter, at virksomheden i Brasilien i 2009 var ejet af A (99 %) og en brasiliansk statsborger (1 %). De maskiner og det tilbehør, der er fremlagt fakturaer for, er indkøbt til virksomheden i Brasilien ligesom rejserne til Brasilien og retur skete i forbindelse med etableringen af denne virksomhed. Der er ikke nogen dokumentation for, at etableringen af virksomheden i Brasilien i 2009 skete i G1s interesse og ikke i As personlige interesse. Den omstændighed, at A og den brasilianske statsborger i 2011 valgte at overdrage virksomheden til G2 (99%) og til G1 (1 %) har ikke betydning for bedømmelsen heraf.

De fremlagte fakturaer fra MR, de dokumenterede overførsler og den fremlagte mail fra MR, dokumenterer ikke, at der er udført arbejde for G1 af MR eller, at MR er blevet betalt for arbejde udført for G1. Henset hertil, påhviler det A som eneanpartshaver og direktør, at bevise, at beløbene ikke er betalt i hans personlige interesse. Denne bevisbyrde kan ikke løftes alene ved hans forklaring.

Herefter og af de af Landsskatteretten anførte grunde, stadfæstes Landsskatterettens afgørelse.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger, der fastsættes med udgangspunkt i 50% af det ved stævningen omtvistede beløb på 752.095 kr. til 50.000 kr., svarende til medianen af Landsretternes præsidenters vejledende takster.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter