Dato for udgivelse
04 Apr 2016 14:03
SKM-nummer
SKM2016.148.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-0173796
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Kommanditselskab, anparter, skattepligtig, kursgevinst.
Resumé

Valutakursgevinst ved klagerens afståelse af kommanditanparter i et kommanditselskab blev anset for skattepligtig.

Reference(r)

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, § 20, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 25 og § 26, stk. 3.

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1 C.B.1.4.3.7

Redaktionelle noter

Afgørelsen er indbragt for domstolen


Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009
Fradrag for låneomkostninger vedr. K/S H1

10.492 kr.

-

10.492 kr.

Indkomståret 2009
Kursgevinst frigjort gæld -
K/S H1

232.190 kr.

0 kr.

232.190 kr.

Indkomståret 2009
Kursgevinst af frigjort gæld - K/S H2

1.997.507 kr.

0 kr.

1.997.507 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren anskaffede 5 andele i K/S H1 i 2004. Klageren erhvervede ifølge sagens oplysninger 12 andele i K/S H2 i 2006.

Der var i alt 100 andele i begge kommanditselskaber.

Kommanditselskabet K/S H1s formål var at erhverve, eje og udleje ejendommen beliggende på Adresse Y1, Land Y1. Ejendommen blev erhvervet i 2004 for 2.350.000 Valuta fra Land Y1 eksklusive købsomkostninger.

Kommanditselskabet K/S H2s formål var at erhverve, eje og udleje ejendommen beliggende Adresse Y2, Land Y1.

Det fremgår af de af klageren fremsendte bilag til selvangivelsen vedrørende tidligere år, at klageren har anvendt realisationsprincippet i relation til kursreguleringer på gæld og tilgodehavender.

Af årsregnskaber og skattebilag fremgår endvidere, at prioritetsgælden i kommanditselskaberne K/S H1 og K/S H2 er optaget i Valuta fra Land Y1 ved Forsikringsselskabet G1.

I årsregnskabet og skattebilaget for K/S H1 er der opgjort en urealiseret kursgevinst pr. 31. december 2008 vedrørende prioritetsgælden på 4.643.798 kr. 5 % heraf udgør 232.190 kr.

I årsregnskabet og skattebilaget for K/S H2 er der opgjort en urealiseret kursgevinst pr. 31. december 2008 vedrørende prioritetsgælden på 12.305.645 kr.

Hele K/S H2s prioritetsrestgæld pr. 31. december 2008 udgør ifølge årsrapporten for 2008 37.516.916 kr. Omregnet til Valuta fra Land Y1 udgør prioritetsrestgælden 4.905.519 Valuta fra Land Y1. Klagerens andel af denne udgør 12 % af restprioritetsgælden, svarende til 588.662 Valuta fra Land Y1.

I forbindelse med anskaffelsen af de 12 andele i K/S H2 har klageren optaget lån til betaling af det forfaldne indskud. Klageren har den 10. oktober 2006 og 11. oktober 2006 oprettet to omsætningsgældsbreve på hhv. 648.900 kr. og 381.100 kr. med G2 A/S som kreditor til erhvervelse af andelene i K/S H2. Til sikkerhed for gælden har klageren givet kreditor håndpant i klagerens andele i K/S H2.

Ifølge www.nationalbanken.statistikbank.dk var kursen på Valuta fra Land Y1 følgende:

31. december 2008: 764,7900
10. oktober 2006: 1104,9400
11. oktober 2006: 1103,2900

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens andele i kommanditselskaberne i K/S H1 og K/S H2 blev tvangsindløst pr. 1. januar 2009, og klageren ophørte derved med at drive udenlandsk virksomhed.

SKATs afgørelse
SKAT har beskattet klageren af en kursgevinst på 232.190 kr. ved frigørelse fra prioritetsgælden vedr. afståelse af andelene i K/S H1 samt en kursgevinst på 1.997.507 kr. vedr. afståelsen af andelene i K/S H2.

Derudover har SKAT givet klageren et fradrag på 10.492 kr. for låneomkostninger vedr. K/S H2.

SKAT har blandt andet anført følgende i afgørelsen af 19. februar 2013:

"(...)
2. Realiseret kursgevinst på frigjort gæld

2.1 De faktiske forhold
Af årsregnskabet og skattebilaget fremgår det, at prioritetsgælden i kommanditselskaberne K/S H1 og K/S H2 er optaget i Valuta fra Land Y1.

Af de oplysninger der foreligger om det resultat du har medregnet i selvangivelsen for tidligere år, fremgår det, at du har valgt at anvende realisationsprincippet vedrørende kursreguleringer på gæld og tilgodehavender.

K/S H1
I årsregnskabet og skattebilaget er der opgjort en urealiseret kursgevinst pr 31. december 2008 vedrørende prioritetsgæld på 4.643.78 kr. 5 % heraf udgør 232.190 kr.

Ved salget af dine andele i K/S H1 bliver du frigjort for 5 % af prioritetsgælden i kommanditselskabet. Ved frigørelsen af gælden realiserer du en kursgevinst på 232.190 kr.

K/S H2
I årsregnskabet og skattebilaget er der opgjort en urealiseret kursgevinst pr 31. december 2008 vedrørende prioritetsgæld på 12.305.645 kr., kursgevinsten er opgjort med udgangspunkt i kursen på kommanditselskabets gældsstiftelsestidspunkt i 2005.

Ved salget af dine andele i K/S H2 bliver du frigjort for 12 % af prioritetsgælden i kommanditselskabet.

Der foreligger ingen dokumentation for anskaffelsestidspunktet for dine andele i K/S H2, der ifølge oplysning fra B er i indkomståret 2006.

I forbindelse med anskaffelsen af andelen i K/S H2 har du optaget lån til betaling af det forfaldne indskud.

Du har indsendt kopi af de omsætningsgældsbreve mellem dig og G2 A/S, som er oprettet i forbindelse med din anskaffelse af andelene i K/S H2. Omsætningsgælds-brevene er underskrevet den 10. oktober 2006 for 8 andele (andelene 80-87) og 11. oktober 2006 for 4 andele (andelene 88-91).

Ifølge www.nationalbanken.statistikbank.dk var kursen på Valuta fra Land Y1 følgende:
31. december 2008: 764,7900
10. oktober 2006: 1104,9400
11. oktober 2006: 1103,2900

Hele K/S H2s prioritetsrestgælden pr 31. december 2008 udgør ifølge årsrapporten 37.516.916 kr. omregent til Valuta fra Land Y1 udgør prioritetsrestgælden 4.905.519 Valuta fra Land Y1.

Din andel 12 % af restprioritetsgælden udgør 588.662 Valuta fra Land Y1.

2.2 Dine bemærkninger
Ifølge brev af 4. december 2012 mener B ikke du skal beskattes af kursgevinst ved tvangsindløsningen af dine andele i K/S H1 og K/S H2, fordi du ikke bliver frigjort af gæld i forbindelse med tvangsrealisationerne.

Af årsrapporten for 2009 for K/S H2 udleder B, at de tilbageværende kommanditister har accepteret, at succedere i dine skattemæssige kursværdier af lån med videre, da det samlede antal andele er nedskrevet.

I brev af 31. januar 2013 fremsender B følgende bemærkninger:

Med henvisning til SKAT's forslag af 25. januar 2013 til ændring af min klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2009, skal jeg i det hele henvise til de i skrivelse af 4. december 2012 fremsatte indsigelser.

Særligt SKAT's bemærkninger og forslag til afgørelse vedrørende kursgevinst, er i åbenbar modstrid med den selskabsretlige konstruktion af et kommanditselskab og hæftelsesforholdene i et kommanditselskab. SKAT lægger til grund, at gælden i kommanditselskab på et tidspunkt har påhvilet min klient, hvilket ikke er korrekt. Min klient har på intet tidspunkt hæftet direkte for gælden i kommanditselskaberne. Derfor er min klient naturligvis heller ikke frigjort for en hæftelse og kan følgelig ikke beskattes af en kursgevinst.

De respektive kommanditselskaber er fortsat debitorer for gælden og har derfor ikke realiseret en kursgevinst. Kun hvis dette havde været tilfældet ville min klient, i kraft af den skattemæssige transparens i et kommanditselskab, have realiseret en kursgevinst.

2.3 Retsregler og praksis
Kursgevinstlovens § 23 skattepligt for gevinst på gæld i fremmed valuta
Kursgevinstlovens § 25 gevinst medregnes når den er realiseret
Kursgevinstlovens § 26, stk. 2 opgørelse af gevinst/tab

Efter kildeskattelovens § 33C, stk. 1 er der mulighed for at succedere ved overdragelse af erhvervsvirksomhed, dog ikke når virksomheden består i at udleje ejendom der ikke er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7 - gartneri, planteskole, frugtplantage, skovbrug.

Reglerne om hvad der kan succederes i fremgår af den juridiske vejledning CC 6.7.2

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
I forbindelse med salget af dine andele i K/S H1 og K/S H2 bliver du frigjort for din andel i kommanditselskabernes gæld. Prioritetsgælden er optaget i fremmed valuta (britiske pund)

Dermed skal der opgøres en kursgevinst på frigørelsestidspunktet jævnfør kursgevinstlovens § 25, kursgevinsten er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23 og opgøres efter reglerne i kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Din kursgevinst ved frigørelse af gælden i K/S H1 har SKAT opgjort med udgangspunkt i oplysningerne i årsregnskabet og skattebilaget til 232.190 kr.

Da prioritetslånet i K/S H2 er optaget i 2005 og du indtræder i kommanditselskabet i 2006, er der med udgangspunkt i underskriften på omsætningsgældsbrevene er fastsat til den 10. - 11. oktober 2006, beregnes kursgevinsten ved frigørelse af din del af prioritetsgælden i K/S H2 på 588.622 Valuta fra Land Y1 ud fra kursen på dette tidspunkt.

Gennemsnitskursen for de to dage er (1104,9400 + 1103,2900) / 2 = 1104,1200

Kursgevinsten ved frigørelse af gæld beregnes herefter til

Gennemsnitskurs for indtrædelse i kommanditselskabet

1104,1200

Kurs den 31. december 2008

764,7900

Ændring i kurs

339,3300

Kursgevinst 588.622 x 339,33 / 100 = 1.997.507 kr.

Samlet skattepligtige kursgevinster
K/S H1                                                                            232.190 kr.
K/S H2                                                                          1.997.507 kr.
I alt                                                                                2.229.697 kr.

Da kursgevinsten indgår i virksomhed, hvor der ifølge kildeskattelovens § 33 D ikke kan ske succession har Bs udledning af at de tilbageværende kommanditister skulle succedere i kursværdien af din andel af prioritets lånet, har ikke ændret vor opfattelse

Et kommanditselskab er en juridisk enhed, der består af en eller flere kommanditister og mindst en komplementar, hvor komplementaren hæfter personligt og ubegrænset, medens kommanditisterne hæfter for kommanditselskabets forpligtigelser med et begrænset beløb.

Civilretligt kan et kommanditselskab indgå aftale om køb af aktiver og optagelse af gæld. Skattemæssigt er det ikke kommanditselskabet, der ejere aktiverne eller gælden der indgår i kommanditselskabet.

Når der er tale om passiv investering i et kommanditselskab som i K/S H1 og K/S H2 ejer komplementaren typisk ikke nogen andel af aktiverne eller gælden i kommanditselskabet - det er kommanditisterne der skattemæssigt ejer en andel af aktiver og gæld.

Når en kommanditist afstår en andel i et kommanditselskab, afstås/realiseres den til andelen tilhørende gæld pr. aftaledagen. Kommanditisten frigøres dermed for de fremtidige løbende betalinger af restgælden.

Når der sker realisering af gæld i fremmed valuta, indgår opnåede kursgevinster eller kurstab ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst. Det fremgår af kursgevinstbeskatningslovens § 25.

Skattemæssigt er der således realiseret en kursgevinst i forbindelse med afståelsen af andelene i K/S H1 og K/S H2, når gælden i kommanditselskaberne skattemæssigt overgår til en eller flere andre kommanditister.

De modtagne bemærkninger har ikke ændret vor opfattelse.

3 Fradrag for andel i låneomkostninger

3.1 De faktiske forhold

K/S H1
I forbindelse med optagelse af lån har der ifølge skattebilaget 2008 for K/S H1 været afholdt udgifter på i alt 211.515 kr. som fradrages i takt med at der afdrages på lånet.

I 2008 blev saldoen ultimo 2008 reduceret med 1.882 og var på 209.837 kr.

Din andel heraf udgør 5 % eller 10.492 kr.

K/S H2
For K/S H2 foreligger der ikke oplysninger om låneomkostninger i forbindelse med optagelse af lån.

3.2 Dine bemærkninger
Der er ikke modtaget bemærkninger til det fremsendte forslag.

3.3 Retsregler og praksis
Kursgevinstlovens § 26.

Af SKM2005.253.LSR fremgår det, at låneomkostninger kan trækkes fra i takt med afvikling af gæld i udenlandsk valuta.

Den juridiske vejledning afsnit C.B.1.7.8 om omkostninger i forbindelse med lån.

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter reglerne i den juridiske vejledning afsnit C.B.1.7.8 er der fradrag for omkostninger, der er afholdt i forbindelse med etablering af lån, når tab og gevinst på lånet beskattes efter reglerne i kursgevinstloven. Kursgevinst på lån i fremmed valuta beskattes efter reglerne i kursgevinstloven.

Af SKM2005.253.LSR fremgår det, at låneomkostningerne fratrækkes i takt med at de realiseres i forbindelse med afdrag på gælden.

Ifølge den juridiske vejledning afsnit C.B.1.7.8 er der fradrag for låneomkostningerne efter realisationsprincippet i kursgevinstlovens § 26.

Du har ikke trukket din andel af omkostningerne i forbindelse med lån i fremmed valuta fra i selvangivelsen.

Da du ved afhændelsen af dine andele i K/S H1 pr 1. januar 2009 bliver frigjort for gælden i K/S H2, godkender SKAT fradrag for din andel af udgifter til lån i fremmed valuta, der ultimo 2008 udgør 10.492 kr.
(...)"

SKAT har den 30. maj 2013 udtalt sig til sagen:

"(...)

Der er klaget over følgende emner
Beskatning / fradrag i kapitalindkomst opgjort i forbindelse med tvangsindløsning af andele i K/S H1 og K/S H2

  • Beskatning af kursgevinst ved frigørelse af gæld ved salg af andele i K/S H1 232.190 kr. og K/S H2 1.997.478 kr.
  • Fradrag for låneomkostninger i forbindelse med afvikling af gæld i K/S H1 10.482 kr.

Faktiske forhold
K/S H1 og K/S H2 har i foråret 2009 besluttet at tvangsindløse As andele i kommanditselskaberne.

Ved tvangsindløsningen afleverer A sin andel af kommanditselskabets aktiver (ejendom, kontant beholdning og øvrige tilgodehavender) og gæld (de lån kommanditselskabet har optaget til finansiering af købet af aktivet mm).

En del af gælden i K/S H1 og K/S H2 er optaget i udenlandsk valuta. Derfor er As indkomst forhøjet med hans andel af de kursudsving, der er i de lån der er optaget i fremmed valuta, fra lånets optagelse til den dag han udtræder af låneforholdet ved tvangsindløsningen af andelene i kommanditselskabet.

Afståelsen af kommanditselskabets aktiver berigtiges delvis ved, at As andel af kommanditselskabets lån overtages af de nye ejere.

A har i forbindelse med sin afståelse af andelene i K/S H1 og K/S H2 ikke fået nogen gældseftergivelse vedrørende de lån, hvor kommanditselskaberne er debitor. As andel af lånene er overtaget af de nye ejere af andelene.

Kursgevinsten der beskattes er opgjort som forskellen på X-kursen ved låneoptagelsen og X-kursen på det tidspunkt, hvor A afstår sine andele og i denne forbindelse overdrager sin andel af lånene til de nye ejere.

De pågældende långivere, som har kommanditselskaberne som låntager, har ikke givet nogen form for gældseftergivelse, men har stadig det samme beløb til gode hos kommanditselskaberne.

Kursgevinsterne på lån i udenlandsk valuta er opgjort efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 23, 25 og 26, stk. 2.

Af de medsendte omsætningsgældsbreve fremgår det, at A i forbindelse med indtræden i kommanditselskaberne har optaget lån til betaling af de indskud af ansvarlig stamkapital, der er nødvendig for deltagelse i kommanditselskaberne.

På disse lån har A opnået gældseftergivelse.

SKAT har ikke behandlet gældseftergivelsen som A har indgået aftale om for sin private gæld.

SKATs vurdering af klagen
Da der er tale om beskatning af kursgevinster af lån i fremmed valuta og fradrag for låneomkostninger ved udtræden af kommanditselskaberne som følge af tvangsindløsning er det SKATs vurdering at ændringen skal fastholdes.
(...)"

Endvidere har SKAT ved udtalelse af 20. januar 2016 tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling.

Klagerens opfattelse
Klagerens tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af kursgevinster på frigørelse af gæld vedr. salg af andele i K/S H1 på 232.190 kr. samt vedr. salget af andelene i K/S H2 på 1.997.507 kr. i indkomståret 2009.

Repræsentanten har endvidere påklaget det af SKAT anerkendte fradrag for klagerens andel på låneomkostninger på 10.492 kr. vedr. K/S H1 vedrørende indkomståret 2009.

Repræsentanten har blandt andet anført følgende i klagen:
"(...)
SKAT har i afgørelsen truffet afgørelse om følgende forhold der påklages:

Kapitalindkomst i udenlandsk virksomhed
Kursgevinst af frigjort gæld ved salg af andele i
K/S H1, jævnfør sagsfremstillingen afsnit 3.4                232 190 kr.
Fradrag for andel af laneomkostninger
K/S H1, jævnfør sagsfremstillingen afsnit 3 4                 -10 482 kr.
Kursgevinst at frigjort gæld ved salg af andele i
K/S H2 jævnfør sagsfremstillingen afsnit 3.4                 1.997.478 kr.

Ad Kapitalindkomst i udenlandsk virksomhed
Det er vores opfattelse, at der er tale om gældseftergivelse af A gæld i henholdsvis K/S H1 og K/S H2. Gældseftergivelsen er skattefri jf. KGL § 24, da der er tale om en frivillig akkord-ordning hvorfor der ikke skal ske kursgevinstbeskatning.

Det følger af Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.4.3.7 Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta at der ikke skal ske beskatning af valutakursgevinst når der er tale om gældseftergivelse efter KGL § 24 (se nedenstående udklip fra Den Juridiske Vejledning)

...

Gevinst på gæld opnået som følge af en tvangsakkord, frivillig akkord mv. omfattet af KGL § 24 er ikke skattepligtig. Se afsnit C.B.1.5. Derimod er gevinst på gæld i fremmed valuta, der er opnået ved en singulær gældseftergivelse omfattet af skattepligten efter KGL § 23. Se SKM2008.586.LSR.

H3 A/S
I maj 2009 er der indgået akkord aftale mellem A og H4 A/S / H3 A/S, således at A bliver frigjort for gæld med en oprindelig hovedstol på 381.100 kr. ved endelig betaling af 250.000 kr. Pengene blev indbetalt 28. maj 2009.

K/S H1
Ved overdragelsesdokument underskrevet den 20/8-2009 mellem A og K/S H1, overdrager A 5 kommanditandele á 200.000 kr.
K/S H1 og samme antal anparter i H1-1 ApS. Aftalen har virkning fra 1/1-2009. Af aftalen fremgår det, at køber overtager sælgers andel af K/S H1s passiver.

K/S Focus-Liverpool
Ved aftale af 13/5-2009 fra Advokat CK, mellem A og K/S H2, aftales det at A anerkender at skylde 144.000 kr. til K/S H2 til fuld og endelig afregning at ethvert mellemværende. Efter betaling af de kr. 144.000 er A i alle henseender frigjort for samtlige forpligtelser påhvilende anparterne i K/S H2. De 144.000 kr. indbetales i 2 rater á 72.000 kr. hhv. den 19. maj 2009 og 10. juli 2009

Ifølge de foreliggende oplysninger havde A følgende gældsposter:

 Kursværdi

 Kursværdi

 Kursværdi

31.12.2008

01.09.2009

31-12-2009

[...]
Samlede gæld for A

 8.753.444,88

 1.524.284,33

 1.513.053,00

Andel af samlede gæld, hvor der er indgået frivillig akkordaftale er opgjort til ca. 82,40%

Som det fremgår af e-mail af 11. maj 2009 mellem C og Advokat CK indgås der aftale om frivillig akkord mellem K/S H2 og A bl.a. under forudsætning af, at der ligeledes indgås akkordaftale mellem A og H3 A/S. Idet der indgås akkordaftale med størstedelen af de væsentlige kreditorer, her K/S H1, K/S H2 og F1-Bank m.fl., er det vores opfattelse, at der er tale om en samlet ordning i skattemæssig forstand. Det skal bemærkes, at der 2010 er indgået aftale om saldokvittering på mere end halvdelen af A gæld til F1-Bank A/S, med en oprindelig hovedstol på 648.900 kr.

Det er følger af KGL § 24, at gevinst på gæld opnået som følge af en tvangsakkord, frivillig akkord m v. ikke er skattepligtig. Skattefritagelsen gælder dog kun for eftergivelse af gæld ned fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. ligeledes Den Jundiske Vejledning, afsnit C.B.1.5.

Frivillig akkord er en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld. Formålet med en akkord er, at debitor får en samlet ordning på sine gældsforpligtelser. Det er ingen betingelse at debitor er insolvent.

En frivillig akkord kan fx opnås ved at

  • kreditor overfor debitor erklærer, at han helt eller delvist giver afkald på sit tilgodehavende.
    Fx hvis kreditor udsteder en saldokvittering, uden at der er sket betaling.
  • kreditor nedsætter debitors hæftelse, uden at fordringens nominelle værdi nedsættes
  • kreditor ændrer på væsentlige vilkår i fordringen, Se SKM2001.347.HR og Departementets kommentar til afgørelsen i SKM2001.179.DEP. Ændring på væsentlige vilkår i fordringen kan efter Ligningsrådets praksis være, når renten ændres. Se TfS 1995,085 (LR)
  • et aktiv tilbagesælges, fx en anpart hvor kreditor overtager gælden, der hviler på aktivet, og som debitor hæfter personligt for.
  • kreditor køber et aktiv til en kunstigt fastsat overpris.
  • kreditors kapitalindskud i et selskab bruges til at betale kreditor

Det kan være en samlet ordning, når

  • der sker ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer
  • der ikke er en fuldstændig lighed, fx fordi småkrav får fuld dækning
  • kun en eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor.

I Østre Landsret fik Skatteministeriet medhold i, at ændringer af vilkår i en låneaftale var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet. Gevinsten på gældseftergivelsen var ikke skattefri for debitor. Ordningen, som ikke indebar en nominel nedsættelse at gælden, omfattede 2/3 af den usikrede gældsforpligtelse. Den kreditor, som havde den sidste tredjedel af den usikrede gæld, var ikke omfattet af ordningen. Skatteministeren tog bekræftende til genmæle efter at skatteyder havde fremlagt nye oplysninger ved sagens forberedelse for Højesteret. Se SKM2001.347.HR. Af Skatteministeriets kommentar til Højesterets afgørelse fremgår det, at praksis om, at en gældseftergivelse som udgangspunkt mindst skal omfatte halvdelen af den usikrede gæld, samt at kun usikrede småkrav udeholdes, stadig gælder. Se SKM2001.179.DEP.

Udgangspunktet er med andre ord, at ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres at småkrav.
Der skal ikke udelukkende lægges vægt på, om ordningen omfatter mere eller mindre end 50 pct. af den samlede usikrede gæld. Skatterådet har udtalt, at den største kreditors gældskonvertering af en fordring på 67,7 pct. af debitors usikrede gæld, ikke var en samlet ordning efter KGL § 24. Debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld. Der var ikke en ligelig reduktion af kreditorernes fordringer. De to fordringer, svarende til 28,8 pct. af den samlede usikrede gæld, kunne ikke betragtes som småkrav. Se SKM2007.677.SR.

I en anden sag var en gældseftergivelse fra kapitalfonde en samlet ordning. Skatterådet lagde vægt på, at 82 pct af den usikrede gæld indgik i ordningen, og det kun var småkrav, som ikke indgik i ordningen. Se SKM2010.95.SR.
Det er kun den usikrede gæld der indgår i vurderingen af, om der foreligger en frivillig akkord. Se TfS 1995,617 (LR).

Praksis udelukker dog ikke, at der kan være tale om en samlet ordning, selv om der også indgår gæld, som er sikret. Når de sikrede kreditorer vil indgå i en ordning, er det fordi, der ikke længere er fuld sikkerhed. Sondringen af den sikrede/usikrede gæld skal ske på tidspunktet for gældseftergivelsen. Se TfS 1994, 834 LR og TfS 1997, 653 LSR.

Fordringens værdi
Ved bedømmelsen af, hvilken værdi fordringen har for kreditor på tidspunktet, hvor gælden eftergives, er der flere forhold, der skal tages i betragtning.

Der skal vurderes, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at inddrive ved tvangsinddrivelse. Ved en frivillig akkord gælder reglerne i konkursloven ikke, og det er derfor op til skattemyndighederne at vurdere, om en sådan akkord har medført, at gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Når det er en generel ordning for debitor eller en ordning, som tiltrædes af en eller flere hovedkreditorer, vil det normalt indicere, at der er sket nedskrivning af gælden til den reelle værdi.

Det er vores opfattelse, at fordringen for kreditor ikke nedbringes til en lavere værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen end fordringens værdi og da det samtidig er vores opfattelse, at de er tale om en samlet ordning skal der ikke ske beskatning af valutakursgevinst efter KGL § 23, jf. KGL § 24
(...)"

Efter udsendelse af sagsfremstilling er klagerens tidligere repræsentant ved brev af 30. juli 2015 fremkommet med følgende bemærkninger:

"(...)

I forbindelse med at A er blevet tvangsindløst som anpartshaver i K/S H2 og K/S H1 har han fået en gældseftergivelse, idet han er frigjort fra gælden i K/S'erne.

Ved en tvangsindløsning af anparter tager det enkelte K/S anparterne tilbage og eftergiver gælden. Der opstår dermed en gældseftergivelse for A.

Kursgevinstlovens § 24 gælder også for erhvervsgæld. Der henvises til f.eks. SKM2007.677.SR og SKM2010.95.SR

Det er vores opfattelse, at der er tale om gældseftergivelse af As gæld i henholdsvis K/S H1 og K/S H2. Gældseftergivelsen er skattefri, jf. KGL § 24, da der er tale om en frivillig akkord-ordning, hvorfor der ikke skal ske kursgevinstbeskatning.

Det følger af Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.4.3.7 Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta at der ikke skal ske beskatning af valutakursgevinst når der er tale om gældseftergivelse efter KGL § 24...
(...)"

Klagerens nuværende repræsentant har ved skrivelse dateret den 27. januar 2016 fremført følgende synspunkter:
"(...)
Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, har A har anmodet om min bistand i ovennævnte sag.

Jeg skal gøre opmærksom på, at nedenstående bemærkninger og indsigelser ikke erstatter det der tidligere er gjort gældende på vegne A, men anføres tillæg her til.

Overordnet gøres det gældende, at beskrivelsen af sagens helt grundlæggende faktum, nemlig hæftelsesforholdene for de lån der beregnes kursgevinst af, er forkert og at dette har ført til en fejlagtig retlig subsumption. Det er øjensynligt lagt til grund, at A er frigjort for en gæld i Valuta fra Land Y1, hvilket ikke er tilfældet. Dette skyldes, at A aldrig har hæftet for en gæld i Valuta fra Land Y1.

SKAT berører problemstillingen i sin skrivelse af 20. januar 2016 til Skatteankestyrelsen, hvor det anføres, at

"Begrundelse er, at långivere i de engelske ejendomme, som har kommanditselskaberne som låntager, ikke har meddelt samtykke til nogen gældseftergivelse i forhold til kommanditselskaber. Hvorfor denne bestemmelse ikke anvendes."

Det er for mig ganske uklart, hvad SKAT mener med dette. Mulighederne synes dog begrænset til 2:

  1. Der er ikke sket nogen gældseftergivelse, da de engelske långivere ikke har meddelt samtykke eller
  2. A er ikke låntager og lånene med de engelske långivere fortsætter upåvirket af As udtræden af kommanditselskaberne.

Begge disse muligheder fører til, at der ikke er grundlag for overhovedet at konstatere en kursgevinst.

I såvel K/S H1 som i K/S H2, er forholdene således, at A har deltaget som kommanditist i selskaberne. Som sådan har A haft en hæftelse overfor kommanditselskaberne. Denne hæftelse har været i danske kroner.

Kommanditselskaberne har haft optaget lån, blandt andet i Valuta fra Land Y1. Disse lån var optaget inden A blev kommanditist i selskaberne og vedblev at bestå efter at A ikke længere var kommanditist i selskaberne.

Det afgørende i denne forbindelse, er at låntagere var kommanditselskaberne og at lånene også bestod efter at A var ophørt med at være kommanditist.

Det fremgår, af kommanditselskabernes årsrapporter at kommanditselskabernes gæld i britiske pund er uændret før og efter As udtræden af kommanditselskaberne. Det kan således lægges til grund, at der ikke er realiseret en kursgevinst på nogle af lånene. Da det er kommanditselskaberne der er låntagere, er disse i sagens natur de eneste der kan have kursgevinst eller -tab.

Jeg er enig i, at såfremt kommanditselskaberne havde haft kursgevinst eller -tab, da ville A have været skattepligtig af en forholdsmæssig andel heraf, som følge af den skattemæssige transparens af kommanditselskabsformen.
Imidlertid er den helt grundlæggende præmis, konstateringen af kursgevinst eller -tab, ikke opfyldt og allerede af denne grund, hverken kan eller skal A beskattes heraf.

Det gøres derfor gældende, at ved kommanditselskabernes indfrielse af deres respektive lån, da vil der kunne og skulle foretages en opgørelse af kursgevinst eller -tab og at denne kommer til beskatning hos de til den tid værende kommanditister i selskaberne.

Det skal erindres, at As hæftelse har været overfor kommanditselskaberne. A har på intet tidspunkt hæftet direkte overfor långiverne. Størrelsen af As hæftelse er fastsat i de 2 kommanditselskabers respektive vedtægter, med fradrag af den indbetalte del af hæftelsen. Det fremgår af kommanditselskabernes vedtægter, at hæftelsen har været i danske kroner. Såfremt, og det er ikke dokumenteret, at der i forbindelse med As udtræden af kommanditselskaberne har været en eftergivelse af gæld, da var denne gæld i danske kroner og kan således ikke medføre beskatning af kursgevinst.
(...)"

Landskatterettens afgørelse
Beskatning af kursgevinst
Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, at gevinst ved frigørelse for gæld er skattepligtig.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 20, at gevinst på gæld for personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 21 - 23.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22.

Det fremgår endvidere af kursgevinstlovens § 25, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen.

Klageren har anskaffet sine andele i K/S H2 i 2004, og klageren har anskaffet andelene i K/S H1 i 2006.  Klagerens andele i de nævnte kommanditselskaber er blevet afstået pr. 1. januar 2009.

En del af gælden i kommanditselskaberne er blevet optaget i Valuta fra Land Y1. Fra klageren indtrådte i kommanditselskaberne til han udtrådte igen den 1. januar 2009, er kursen på Valuta fra Land Y1 faldet, hvorved klageren har haft en kursgevinst i forbindelse med frigørelsen fra gælden.

Kursgevinsten i K/S H1 er opgjort til 232.190 kr., idet den udgør 5 % (svarende til klagerens andel) af den urealiserede kursgevinst på 4.643.798 kr. af prioritetsgælden pr. 31. december 2008.

Hvad angår kursgevinsten vedrørende frigørelse fra prioritetsgælden i K/S H2, så skal den beregnes som klagerens andel af forskellen mellem kursen på tidspunktet ved indtræden og udtræden i kommanditselskabet.

Idet klageren er indtrådt i K/S H2 den 10. oktober 2006 og den 11. oktober 2006, skal gennemsnitskursen for de to dage anvendes ((1104,94 +1103,29)/2=1104,12). Ændringen i kursen fra klagerens indtræden til klagerens udtræden (764,79) i kommanditselskabet udgør herefter 339,33 (1104,12-764,79).

K/S H2s prioritetsrestgæld pr. 31. december 2008 udgør ifølge årsrapporten 2008 37.516.916 kr., svarende til 4.905.519 Valuta fra Land Y1. Klagerens andel 12 % af restprioritetsgælden udgør 588.662 Valuta fra Land Y1.

Kursgevinsten, som klageren skal beskattes af, kan herefter beregnes til 1.997.507 kr. (588.622 x 339,33/100).

Det er således med rette, at SKAT har beskattet klageren af en samlet kursgevinst på 2.229.697 kr. (1.997.507 kr. + 232.190 kr.).

Klagerens tidligere repræsentant har anført, at der skulle være tale om gældseftergivelse, som er skattefri i medfør af kursgevinstlovens § 24.

Klageren har opnået en gældseftergivelse vedrørende sin private gæld til egne kreditorer. Derimod har 1. prioritetsgiver Forsikringsselskab G1 ikke eftergivet nogen gæld hverken til K/S H2 eller K/S H1. SKAT har beskattet klageren af sin andel af de valutakursgevinster, som K/S'erne har opnået. I denne sammenhæng er der ikke tale om en gældseftergivelse. Som følge heraf finder kursgevinstlovens § 24 ikke anvendelse vedrørende valutakursgevinsterne.

SKAT har endvidere ikke taget stilling til klagerens private gæld i sin afgørelse, hvorfor Landsskatteretten ikke kan påkende dette spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for låneomkostninger
Efter kursgevinstloven er der fradrag for omkostninger, der er afholdt i forbindelse med etablering af lån.

Det fremgår af SKM2005.243.LSR, at låneomkostninger skal fratrækkes i takt med, at de realiseres i forbindelse med afdrag på gælden.

Klageren har ikke taget fradrag for sin andel af omkostningerne i forbindelse med lån i fremmed valuta i selvangivelsen for 2009.

På tidspunktet for afhændelsen af klagerens andele i K/S H1 pr. 1. januar 2009 blev klageren frigjort for gælden i K/S H2. Der kan herefter godkendes fradrag for klagerens andel af udgifterne til lån i fremmed valuta, der ultimo 2008 udgjorde 10.492 kr.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse på dette punkt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter