Dato for udgivelse
06 Apr 2016 13:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Mar 2016 10:28
SKM-nummer
SKM2016.156.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
15-2772673
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Formueforvaltningsomkostninger
Resumé

Skatterådet bekræfter, at et engelsk selskab, der tilbyder og har tilladelse til at foretage investeringsrådgivning og porteføljepleje med køb og salg af værdipapirer på kundens vegne, må sidestilles med et dansk fondsmæglerselskab.

Midler, der tages fra kundens pensionskonti til betaling af gebyr til det engelske selskab for porteføljepleje vedrørende investering af pensionsmidler i et konkret depot i et pengeinstitut anses herefter ikke for en hævning i utide, som er afgiftspligtig efter PBL § 29.

Ovennævnte gebyr kan ligeledes fradrages efter PAL § 9, stk. 2.

 

Hjemmel

Pensionsbeskatningsloven § 29
Pensionsafkastbeskatningsloven § 9, stk. 2

 

Reference(r)

Pensionsbeskatningsloven § 29
Pensionsafkastbeskatningsloven § 9, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.A.10.2.2.4.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.G.2.6.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.10.2.2.4.4


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at A Limited, England er at sidestille med et dansk fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, således at en hævning til betaling af honorar til formuerådgivning fra A Limited, England vedrørende investering af pensionsmidler i et konkret depot i et pengeinstitut i henhold til praksis ikke skal anses som en hævning i utide af midler fra kontoen efter pensionsbeskatningslovens § 29, og at det ikke udløser en afgift på 60 %?

  2. Kan Skatterådet bekræfte, at selv om A Limited, England ikke måtte blive anset for sidestillet med et fondsmæglerselskab/investeringsforvaltnings-selskab, skal en hævning til betaling af honorar til formuerådgivning fra A Limited, England vedrørende investering af pensionsmidler i et konkret depot i et pengeinstitut alligevel ikke anses som en hævning i utide af midler fra kontoen efter pensionsbeskatningslovens § 29, som udløser en afgift på 60 %, idet der er tale om betaling for udarbejdelse af sammenlignelige rådgivningsydelser?

  3. Kan Skatterådet bekræfte, at de til A Limited, England betalte omkostninger for formuerådgivning vedrørende investering af pensionsmidler i et konkret depot i et pengeinstitut skal anses for fradragsberettigede formueforvaltningsomkostninger efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens ("PAL") § 9, stk. 2, som fratrækkes ved opgørelsen af PAL-grundlaget?

Svar

  1. Ja

  2. Bortfalder

  3. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

B er en uafhængig kapitalforvalter og investeringsrådgiver.  Virksomheden er stiftet i USA og reguleret af den amerikanske Securities and Exchange Commission ("SEC"). B er registreret hos SEC som en "Registered Investment Adviser".

B er registreret hos SEC i USA som investeringsrådgiver, hvilket skal ske, når selskabet har mere end 25 mio. USD "under management". Registreringen stiller krav til investeringsrådgivers etiske adfærd i sin udøvelse af investeringsrådgivning til kunderne. Investeringsrådgiver skal aflægge en årlige rapport til SEC om sine aktiviteter og SEC foretager regelmæssig revision af virksomheden. I reglerne stilles der også krav til det informationsmateriale, der skal foreligge for kunderne.

B har oprettet et 100 %-ejet datterselskab, A Limited, England, til håndtering af sine globale udvidelser. A Limited, England er registreret i England og er godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority ("FCA") i England. Selskabet er registreret som et BIPRU firma med MIFID-aktiviteter.

A Limited, England er registreret hos FCA i England med følgende aktiviteter: rådgivning inden for investeringer, rådgivning inden for pensionsoverførsler og udtræden af pensionsopsparing, formidling af handel inden for investeringer, aftale om at udføre regulerede aktiviteter, assistance med administration og udarbejdelse af forsikringsaftale, håndtering af investeringer som agent, foretage arrangementer med hensyn til transaktioner inden for investeringer samt administration af investeringer. Disse nævnte aktiviteter er begrænsede til den type af investeringsinstrument og kundetype som beskrevet på FCA's engelske hjemmeside. På nuværende tidspunkt er det sådan, at når A Limited, England får en ny kunde, så uddelegerer A Limited, England porteføljeplejefunktionen til B.

A Limited, England tilbyder et bredt udvalg af strategier inden for formueforvaltning, der administreres af B, enkeltpersoner og institutioner ved at udvikle en personlig investeringsplan for hver enkelt kunde. B har ry for at håndtere forskellige behov hos enkeltpersoner med høj nettoformue på tværs af en række internationale investeringsstrukturer.

Som led i A Limited, England's europæiske udvidelse blev en dansk filial (spørger) oprettet. Den danske filial blev oprettet med henblik på at formidle kontakt til danske kunder. Den danske filial udfører hovedsageligt forberedende og understøttende arbejde, dvs. analyse af markedet, formidle kontakt til potentielle kunder og præsentere den anbefalede investeringspolitik over for kunden.

Den danske filial er registreret som filial af et investeringsselskab hos det danske Finanstilsyn, idet virksomhedsområdet - jf. i øvrigt ovenfor - er oplyst at være fondsmæglerområdet, herunder varetagelse af investeringsrådgivning.

Porteføljerådgivningen ydes også i forhold til pensionsopsparing, og det er i forbindelse med denne aktivitet, som også ønskes ydet til danske kunder, at spørger har behov for en afklaring af, om et gebyr, som betales til A Limited, England for deres porteføljerådgivning til danske kunder med en pensionsordning i et pengeinstitut tilknyttet et individuelt depot/unit-link pensionsordning i et pensionsinstitut ikke er at betragte som en afgiftspligtig hævning efter bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 29 samt skal anses som en fradragsberettiget formueforvaltningsomkostning efter PAL-lovens regler.

Der er behov for afklaring af spørgsmålet i forbindelse med filialens kundearbejde, herunder en "screening" af markedet efter potentielle kunder og når den anbefalede investeringspolice præsenteres over for de potentielle kunder. Det vil være en del af rådgivningen at kunne informere, hvorvidt honoraret kan hæves fra pensionskontoen uden udløsning af afgiften på 60 % eller ej.

SKAT skal ved sin besvarelse lægge til grund, at aftaledokumentationen selvfølgelig vil opfylde de krav, der stilles i dansk praksis med hensyn til konkretisering af pensionskontoen, som porteføljeaftalen vedrører, vilkårene/omfanget for porteføljeplejen, gebyrfastsættelse, handelsfuldmagt hvis aktuel i den foreliggende situation mv.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at den indledende kontakt til danske enkeltpersoner formidles af den danske filial, mens porteføljeplejeaftalen vil blive indgået mellem den danske enkeltperson og A Limited, England. A Limited, England delegerer kapitalforvaltningen til sit moderselskab, B, i henhold til aftalen mellem de danske kunder og A Limited, England. I overensstemmelse med porteføljeplejeaftalen videreformidler A Limited, England fakturaer for honorar til de danske kunder samtidig med at de informerer det kontoførende pengeinstitut.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, at der skal betales en afgift på 60 % af visse engangsudbetalinger mv. fra pensionsordninger - afgift ved udbetaling i utide. Afgiften skal betales ved udbetalinger, som ikke er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20 - f.eks. udbetaling af genkøbsværdi.

Der er i bestemmelsen ikke anført nogen undtagelse fra reglen, idet der i praksis dog gælder undtagelser for visse omkostninger, når de pågældende omkostninger må siges at blive afholdt i pensionsopsparingens interesse.

Der er i bestemmelsen således heller ikke anført nogen undtagelse for hævning af porteføljeplejegebyrer eller lignende, idet der i praksis dog gælder visse undtagelser.

Det følger således af ToldSkat Nyt 1992.2.51 (TfS 1992, 61 DEP) at en hævning af midler fra kontantkontoen i forbindelse med et pengeinstituts rådgivning vedrørende køb og salg af værdipapirer i individuelt depot ikke skal anses for at være en skatte- og afgiftspligtig udbetaling.

På grund af udviklingen i branchen, herunder etablering og anvendelsen af fondsmæglerselskaber, har man siden den 1. januar 2000 under visse betingelser også kunnet hæve gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionsordning og -konto i et pengeinstitut ydet af et fondsmæglerselskab på kontohaverens konto, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen, jf. TfS 1999, 862 DEP.

Der blev ved den pågældende praksisændring lagt afgørende vægt på karakteren af fondsmæglerselskabernes rådgivningsydelser og på indholdet af porteføljeaftalerne mellem fondsmæglerselskabet og kunden. Der skulle i porteføljeplejeaftalen være tale om en nærmere angiven pensionskonto i et pengeinstitut, der er tilknyttet et individuelt depot.

Det er en forudsætning for den afgiftsfritagne betaling af gebyrerne for porteføljepleje, at der foreligger følgende dokumentation overfor det pengeinstitut, der fører pensionskontoen og som bliver bedt om at betale rådgivningsgebyret med midler fra pensionskontoen:

  • en porteføljemanagementaftale mellem kunden og fondsmæglerselskabet, hvori sidstnævnte påtager sig at forvalte midlerne på en nærmere angiven konto med tilhørende depot på en nærmere angiven måde

  • en klar aftale om, hvilke rådgivningshonorarer, gebyrer mv. fondsmæglerselskabet er berettiget til

  • en handelsfuldmagt, hvor kunden giver fondsmæglerselskabet fuldmagt til at foretage nogle nærmere angivne handler mv., samt at pensionsinstituttet modtager kopi af denne fuldmagt.

Skatteministeriet gav i forbindelse med praksisændringen udtryk for den opfattelse, at den rådgivning, der ydes af fondsmæglerselskabet, med den krævede dokumentation er således afgrænset over for finansiel rådgivning i øvrigt, at det er rimeligt at pålægge pengeinstitutter og skattemyndigheder at vurdere, hvorvidt ydelser fra et fondsmæglerselskab i den konkrete situation må sige at være knyttet til den enkelte pensionskonto eller ej. Kravene til dokumentation er således begrundet i en sikring af, at det kontoførende pengeinstituttet har tilstrækkelig dokumentation for omkostningens relevans i forhold til pensionskontoen.

Praksis for fondsmæglerselskaber er i henhold til Den juridiske vejledning C.A.10.2.2.4.4 udvidet til også at gælde for gebyrer for porteføljepleje, som er ydet af et investeringsforvaltningsselskab som beskrevet i lov om finansiel virksomhed. Gebyrer, som betales til investeringsforvaltningsselskaber er således fra og med indkomståret 2013 blevet sidestillet med gebyrer, som betales til fondsmæglerselskaber, og betalingen vil derfor ikke resultere i en betaling af en afgift på 60 %.

SKAT har i Ligningsvejledningen ikke nærmere redegjort for baggrunden for denne udvikling i praksis, men ændringen er efter vores opfattelse udtryk for, at praksis løbende udvikles i takt med udviklingen i branchen - hvem er det, der for nærværende yder den pågældende rådgivning, og da investeringsforvaltningsselskaber nu med udgangspunkt i de ændrede regler for investeringsforeningers administration mv. også har mulighed for at udføre investeringsrådgivning, skal praksis om betaling af gebyrer uden skattemæssige konsekvenser også omfatte gebyrer for porteføljepleje, som er ydet af disse enheder.

Den eksisterende praksis vedrører alene betaling af gebyrer til investeringsrådgivning ydet af danske selskaber, mens det i den foreliggende situation er tale om betaling af gebyrer til investeringsrådgivning, som ydes af et udenlandsk selskab. Det er derfor afgørende for besvarelsen af spørgsmål 1, hvorvidt A Limited, England kan sidestilles med et dansk fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, så en betaling af rådgivningsgebyrer ikke vil blive anset for en hævning i utide. Det forhold, at A Limited, England er en udenlandsk porteføljerådgiver, bør således ikke hindre det i at blive omfattet af praksis - og specielt ikke da A Limited, England er en EU-enhed.

A Limited, England er registreret hos FCA i England med følgende aktiviteter: rådgivning inden for investeringer, rådgivning inden for pensionsoverførsler og udtræden af pensionsopsparing, formidling af handel inden for investeringer, aftale om at udføre regulerede aktiviteter, assistance med administration og udarbejdelse af forsikringsaftale, håndtering af investeringer som agent, foretage arrangementer med hensyn til transaktioner inden for investeringer samt administration af investeringer. Disse nævnte aktiviteter er begrænsede til den type af investeringsinstrument og kundetype som beskrevet på FCA's engelske hjemmeside. På nuværende tidspunkt er det sådan, at når A Limited, England får en ny kunde, så uddelegerer A Limited, England porteføljeplejefunktionen til B.

Vi mener, at aktiviteterne i A Limited, England kan sidestilles med aktiviteterne udført i et dansk fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, og A Limited, England bør derfor sidestilles med et dansk fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab. Derudover er den danske filial registreret hos det danske Finanstilsyn med aktiviteter inden for fondsmæglerområdet. A Limited, England yder rådgivningsydelser, der er umiddelbart sammenlignelige med de ydelser, der ydes af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber/investerings-forvaltningsselskaber, i forhold til ydelser til personer med individuelle pensionsdepoter i et pengeinstitut.  

Der henvises i øvrigt til Bilag 1, som er et brev fra Kromann Reumert, og hvoraf fremgår, at såfremt selskabet havde skullet etableres i Danmark, ville dette qua de udførte aktiviteter netop skulle have været etableret som et fondsmæglerselskab.

Afslutningsvis skal der også henvises også til præmisserne i landsskatterettens afgørelse som gengivet i SKM2015.317.LSR, hvor landsskatteretten i sin afgørelse henviste til, at de pågældende omkostninger til advokat og rådgiver ikke kunne anses for omfattet af praksis, da de ikke var umiddelbart sammenlignelige med gebyrer for rådgivning og porteføljepleje.

Det er på denne baggrund, at spørgsmål 1 af SKAT skal besvares med ja.

Spørgsmål 2

Hvis SKAT mod vores forventning måtte nå til det resultat, at der ikke er tale om et selskab, der kan sidestilles med et dansk fondsmæglerselskab/investerings-forvaltningsselskab, er der fortsat tale om et selskab, som yder en tilsvarende formuerådgivning/-administration til pensionskunder. Det bør i denne forbindelse ikke være afgørende for den skattemæssige behandling af gebyret for porteføljeforvaltning, hvorvidt der er tale om et dansk fondsmæglerselskab eller et engelsk registreret investeringsselskab, hvis rådgivningsydelsen i øvrigt er den samme - "umiddelbar sammenlignelig" ydelse.

Ved besvarelsen af spørgsmål 2 skal det lægges til grund, at kravene til den konkrete porteføljeaftale mv. er opfyldt i den konkrete situation - så et kontoførende pengeinstitut er i stand til at vurdere, om den pågældende faktura vedrører porteføljepleje vedrørende den pensionskonto, som føres i banken, og om det er et aftalt gebyr.

Det blev ved praksisændringen for fondsmæglerselskaber i 2000 således lagt afgørende (Deloittes fremhævning) vægt på karakteren af rådgivningen og især på indholdet af porteføljeaftalen mellem rådgiver og kunden, herunder at ovennævnte vilkår er opfyldte, så det kontoførende pengeinstituttet kunne identificere den pensionskonto, som investeringsrådgivningen vedrørte og det mellem parterne aftalte gebyr herfor.

Det forhold, at der er tale om et registreret investeringsselskab og ikke et egentlig fondsmæglerselskab, der yder den pågældende porteføljerådgivning, bør efter præmisserne for praksisændringen fra 2000 således ikke være afgørende for den skattemæssige behandling af betalingen for rådgivningen. Det afgørende for Skatteministeriet var her, at der skulle stilles specielle krav til aftaledokumentationen, så det pengeinstitut, der førte pensionskontoen, i forbindelse med en anmodning om betaling af administrationsgebyrer kunne sikre sig, at betalingen vedrørte forvaltning af midlerne i den pågældende pensionsordning, og at størrelsen af gebyret aftalt med kontoejeren.

Det skal i øvrigt bemærkes, at den danske filial er registreret hos det dansk Finanstilsyn under fondsmæglerområdet, ligesom A Limited, England er registreret i England hos de relevante tilsynsmyndigheder. Aktiviteterne er, som tidligere nævnt, investeringsrådgivning og -ydelser, hvilket taler for, at aktiviteterne kan sidestilles med de aktiviteter, som et registreret fondsmæglerselskab yder inden for dette område.

At praksisændringen i 2000 kom til at gælde for fondsmæglerselskaber kan begrundes med, at det var et fondsmæglerselskab, som havde rettet henvendelse til SKAT og anmodet om at få den hidtidige praksis for porteføljeplejeomkostninger for pengeinstitutter udvidet til også at omfatte fondsmæglerselskaber, og det kan på denne baggrund ikke udelukkes, at den pågældende praksis kan udvides til også at omfatte andre virksomheder, der yder en tilsvarende porteføljerådgivning.

Vi er således uenige med den af SKAT i ligningsvejledningen C.A.10.2.2.4.4. tilkendegivne holdning om, at "Udbetaling fra en pensionskonto med tilknyttet individuelt depot som betaling for rådgivning, som investeringsrådgivere omfattet af lov om finansiel virksomhed § 343 a-n, eller lignende har ydet pensionsopspareren, anses som en udbetaling, der udløser afgift".

Vores opfattelse af situationen bekræftes af Landsskatterettens argumenter, som er gengivet i SKM2015.317.LSR.

Den pågældende sag vedrørte behandlingen af omkostninger til advokat og konsulent i forbindelse med salg af unoterede aktier i et individuel pensionsdepot, og der var således ikke tale om porteføljeplejeomkostninger som sådan.

I denne sag nåede Landsskatteretten til det resultat, at "Den foreliggende praksis omfatter således ikke de i sagen omhandlede udgifter til rådgiver. Udgifterne til rådgiver ved salg af unoterede aktier er endvidere væsentlig større end de gebyrer for rådgivning og porteføljepleje, som banker og fondsmæglerselskaber opkræver og er således ikke umiddelbar sammenlignelige".

Landsskatteretten giver i sin afgørelse således udtryk for den opfattelse af praksis, at det forhold, at der ikke var tale om omkostninger sammenlignelige med porteføljeplejeomkostninger mv. var af afgørende betydning for svaret. Dette forhold indgik i begrundelsen for, at de pågældende rådgiveromkostninger til advokat og konsulent i den konkrete sag ikke kunne anses for gebyrer for rådgivning og porteføljepleje, og at en betaling heraf derfor skulle anses for som hævning i utide.

Henset til præmisserne for praksisændringen vedrørende fondsmæglerselskaber, skal gebyrer for porteføljepleje vedrørende pensionskonti betalt til A Limited, England efter praksis ikke anses for en hævning i utide.

Sidst bemærkes det, at registrering som fondsmægler udelukkende er en dansk registrering, hvorfor der bør fokuseres på de faktiske aktiviteter, der udføres og som der gives tilladelse til hævning af uden at anse dette for en hævning i utide. Dette underbygges ligeledes af LSR's afgørelse ovenfor, hvor man henviser til, at der skal være tale om sammenlignelige aktiviteter og priser.

Det er på den baggrund vor opfattelse, at SKAT skal besvare spørgsmål 2 med et ja.

Spørgsmål 3

Der er efter bestemmelsen i PAL § 9, stk. 2, ved opgørelsen af PAL-grundlaget for ordninger i pengeinstitutter samt unit-linked pensionsordninger i et pensionsinstitut fradrag for de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue.

Af lovteksten fremgår endvidere, at omkostningerne opgøres efter lovgivningen almindelige regler om skattepligtig indkomst.

Der er i bestemmelsen eller dens forarbejder ikke fastsat yderligere til identifikation af de omkostninger, der i denne forbindelse anses for fradragsberettigede formueforvaltningsomkostninger.

Bestemmelsen vurderes at skulle ses i sammenhæng med pensionsbeskatningslovens § 29 om hævning i utide, idet fradragsberettigede formueforvaltningsomkostninger efter PAL § 9, stk. 2, ikke skal anses for hævning i utide, ligesom en hævning i utide efter § 29 formentlig ikke kan anses for en fradragsberettiget formueforvaltningsomkostning ved opgørelsen af PAL-grundlaget.

Denne sammenhæng fremgår af PAL-vejledningens C.G.2.6.3, hvoraf også fremgår, at godkendte investeringsforvaltningsselskaber i denne sammenhæng fra og med indkomståret 2013 sidestilles med fondsmæglerselskaber, så udgifter til porteføljepleje ydet af de pågældende selskaber under samme vilkår og forudsætninger som for fondsmæglerselskaber kan fratrækkes ved opgørelsen af PAL-grundlaget.

Det er her også vores opfattelse at gebyrer for rådgivning og porteføljepleje betalt til et investeringsselskab som A Limited, England også kan sidestilles med gebyrer betalt til et dansk fondsmæglerselskab, så udgifter til porteføljepleje ydet af selskaberne under samme vilkår og forudsætninger som efter praksis gælder for fondsmæglerselskaber også kan fratrækkes ved opgørelsen af PAL-grundlaget som fradragsberettigede formueforvaltningsomkostninger.

Hvis en porteføljemanagementaftale med A Limited, England således opfylder de hidtil stillede betingelser om identifikation af det pensionsdepot, som aftalen omfatter, en beskrivelse af de nærmere vilkår for forvaltningsydelser og fastsatte gebyrer mv., vil der efter vores opfattelse være tale om en fradragsberettiget formueforvaltningsomkostning efter reglerne i PAL § 9, stk. 2.

Det vil selvfølgelig være en betingelse for fradragsretten, at afkastet af formuen er PAL-pligtigt, og hvis dette ikke er tilfældet, vil formueforvaltningsomkostningerne skulle fordeles proportionelt mellem den PAL-pligtige og den PAL-frie del af afkastet.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A Limited, England er at sidestille med et dansk fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, således at hævning til betaling af honorar til formuerådgivning vedrørende investering af pensionsmidler i et konkret depot i et pengeinstitut i henhold til praksis ikke skal anses som en hævning i utide af midler fra kontoen efter PBL § 29, og at det ikke udløser en afgift på 60 pct.

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1

Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25 og 27, svares en afgift på 52 pct. af det udbetalte beløb.

Pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1

Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller §§ 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, jf. dog 2.-4. pkt. (...)

Forarbejder

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.A.10.2.2.4.4

Engangsudbetalinger herunder udbetaling i utide

Der skal betales 60 pct. i afgift af visse engangsudbetalinger og lignende fra pensionsordninger. Det drejer sig om udbetalinger, der ikke er indkomstskattepligtige efter PBL § 20, fx udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af en rateforsikring eller udtrædelsesgodtgørelser fra en pensionskasse. Se PBL § 29, stk. 1.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen, og ikke fx på det tidspunkt, hvor forsikrede beder om få forsikringen udbetalt. Se TfS 1985, 675.

Afgiften på 60 pct. kaldes normalt "afgift ved udbetaling i utide". (...)

Udbetaling fra en pensionskonto med tilknyttet individuelt depot som betaling for rådgivning, et rådgivningsfirma, investeringsrådgivere omfattet af lov om finansiel virksomhed § 343 a-n, eller lignende har ydet pensionsopspareren, anses for en udbetaling, der udløser afgift.

Udgifter til rådgivere, herunder advokat og konsulent, i forbindelse med salg af unoterede aktier i en pensionskasse, kunne ikke hæves på pensionsdepotkassen i banken, uden at dette betragtes som uretmæssig hævning med 60 pct. afgift til følge, jf. SKM2015.317.LSR.

Siden den 1. januar 2000 har gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionskonto i et pengeinstitut ydet af et fondsmæglerselskab kunnet debiteres kontohaverens konto, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen, jf. TfS 1999, 862 DEP.

Der er ved praksisændringen lagt afgørende vægt på karakteren af fondsmæglerselskabernes rådgivning og på indholdet af porteføljeaftalerne mellem et fondsmæglerselskab og en kunde herunder, at der er tale om en nærmere angiven pensionskonto.

Det er en forudsætning, at der er

  • en porteføljemanagementaftale mellem kunden og fondsmæglerselskabet, hvori sidstnævnte påtager sig at forvalte midlerne på en nærmere angiven konto med tilhørende depot på en nærmere angiven måde

  • en klar aftale om, hvilke rådgivningshonorarer, gebyrer mv. fondsmæglerselskabet er berettiget til

  • en handelsfuldmagt, hvor kunden giver fondsmæglerselskabet fuldmagt til at foretage nogle nærmere angivne handler mv., samt at pensionsinstituttet modtager kopi af denne fuldmagt.

På tilsvarende måde kan gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionsopsparing i et forsikringsselskab (et såkaldt unit-link produkt) ydet af et fondsmæglerselskab debiteres pensionsopsparerens pensionskonto, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen.

Investeringsforvaltningsselskaber, der er godkendt af Finanstilsynet til at udøve virksomhed som beskrevet i § 10 i lov om finansiel virksomhed sidestilles fra og med 2013 i denne sammenhæng med fondsmæglerselskaber. Der er således fra og med 2013 under samme vilkår og forudsætninger som ovenfor nævnt under fondsmæglerselskaber muligt at debitere kontohaverens konto med gebyrer for rådgivning og porteføljepleje betalt til et investeringsforvaltningsselskab som nævnt i § 10 i lov om finansiel virksomhed, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen.

TfS 1999, 862 DEP

Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 27 af 20. september 1999

Gebyr for porteføljepleje vedrørende skattebegunstiget pensionsopsparing i pengeinstitutter er en afgiftspligtig udbetaling fra pensionskontoen, hvis porteføljeplejen udøves af et fondsmæglerselskab. Hvis tilsvarende udøves af et pengeinstitut, er det ikke en afgiftspligtig udbetaling. Skatteministeriet overvejer en praksisændring overfor fondsmæglerselskaber.

Torben Møller Poulsen, der er direktør i fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S, gør opmærksom på, at gebyr for porteføljepleje vedrørende skattebegunstiget pensionsopsparing i pengeinstitutter anses for en afgiftspligtig udbetaling fra pensionskontoen, når porteføljeplejen udøves af et fondsmæglerselskab. Når tilsvarende porteføljepleje udøves af pengeinstituttet, kan gebyret derimod hæves fra pensionskontoen, uden at dette anses for en afgiftspligtig udbetaling. Torben Møller Poulsen finder denne forskel i den skattemæssige behandling af porteføljeplejegebyrer urimelig og henviser til, at fondsmæglerselskaberne fra 1997 har været undergivet Finanstilsynets godkendelse og tilsyn samt etableringskrav m.v., der i vid udstrækning svarer til de krav, der stilles til pengeinstitutter.

Hertil bemærkes, at beskrivelsen af den gældende skattemæssige praksis er korrekt. Baggrunden for den hidtidige praksis har været følgende:

For det første er det pensionsbeskatningslovens udgangspunkt, at beløb, der hæves af en pensionskonto i et pengeinstitut (rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed) før det aftalte udbetalingstidspunkt, belægges med en afgift på 60 pct. Der er ikke i lovteksten gjort undtagelse for porteføljeplejegebyrer eller lign.

For det andet har Folketinget med virkning fra indkomståret 1990 ophævet fradragsretten for privates udgifter til formueforvaltning i almindelighed. Denne lovændring omfatter dog ikke formueforvaltning af pensionsopsparing.

For det tredje kan skattebegunstiget pensionsopsparing i pengeinstitutter anbringes på tre forskellige måder: som kontantindlån (hvor der ikke er udgifter til porteføljepleje), i individuelt værdipapirdepot og i en puljeordning. I puljeordninger opkræver pengeinstituttet et løbende administrationsgebyr, som belastes puljen, før midlerne i puljen fordeles mellem deltagerne. Herved opnås indirekte fradragsret for porteføljepleje af puljemidlerne.

På baggrund heraf traf Skatteministeriet i 1991 den afgørelse, der er refereret i henvendelsen. Afgørelsen tillader, at gebyr for den porteføljepleje, som pengeinstituttet udøver vedrørende en pensionsordning anbragt i individuelt værdipapirdepot, kan hæves af pensionskontoen, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig hævning. Herved ligestilles pengeinstitutkunder, der har valgt individuelt depot, med pengeinstitutkunder, der har valgt en puljeordning.

Med hensyn til gebyrer for porteføljepleje ydet af andre end pengeinstituttet har Skatteministeriet hidtil fastholdt, at hvis gebyret hæves af pensionskontoen, betragtes dette som en afgiftspligtig hævning fra kontoen, dvs. at der skal betales 60 pct. i afgift. Herved friholdes pengeinstitutter og skattemyndigheder fra at skulle vurdere, hvorvidt de udgiftsbilag, som en pengeinstitutkunde måtte præsentere dem for, virkelig vedrører pensionskontoen, eller der er tale om anden finansiel rådgivning af kunden, herunder eventuelt et forsøg på at omgå den manglende fradragsret for anden formueforvaltning.

Efter at fondsmæglerselskaberne er blevet omfattet af lov om fondsmæglerselskaber, har Skatteministeriet overvejet, om dette giver basis for at ændre den hidtidige praksis med hensyn til fondsmæglerselskaber.

Resultatet af disse overvejelser er, at der nu vil blive gennemført en praksisændring, således at gebyrer for rådgivning og porteføljepleje ydet af et fondsmæglerselskab med hensyn til en præcist angivet pensionskonto i et pengeinstitut fremover vil kunne debiteres kontoen, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen.

Baggrunden for dette resultat er de oplysninger, der nu foreligger for Skatteministeriet, om karakteren af fondsmæglerselskabernes rådgivning og om indholdet af porteføljeplejeaftaler mellem et fondsmæglerselskab og en kunde, der har en pensionskonto i et pengeinstitut, der er anbragt i individuelt depot. Det er tillagt afgørende betydning, at det i sådanne aftaler er angivet, at der er tale om en nærmere angiven pensionskonto. Det er Skatteministeriets opfattelse, at den rådgivning, der ydes af fondsmæglerselskabet, hermed er således afgrænset over for finansiel rådgivning i øvrigt, at det er rimeligt at pålægge pengeinstitutter og skattemyndigheder at vurdere, hvorvidt ydelser fra et fondsmæglerselskab er knyttet til den enkelte pensionskonto eller ej.

Jeg har bedt Skatteministeriet undersøge, hvilke tiltag der er nødvendige til den praktiske gennemførelse af en sådan praksisændring.

Jeg kan derfor ikke sige endnu, hvornår praksisændringen vil kunne træde i kraft.

SKM2015.317.LSR

Udgifter til rådgivere, herunder advokat og konsulent, i forbindelse med salg af unoterede aktier, kunne ikke hæves på pensionsdepotet i banken, uden at dette betragtes som uretmæssig hævning med 60 pct. afgift til følge. Landsskatteretten fandt, at tidligere afgørelser ikke indeholder en generel adgang til at anvende midler fra en kontant pensionskonto til gebyr for rådgivning vedrørende køb og salg af værdipapirer.

SKM2015.743.SR

Et investeringsrådgivningsselskab ønskede at udøve porteføljerådgivning og service for en række pensionskunder, hvis formue var placeret på pensionsdepot i et pengeinstitut. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger som en pensionskunde havde i forbindelse med aftaler med selskabet var fradragsberettiget som en formueforvaltningsomkostning i PAL-beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, stk. 2. Der blev ved denne vurdering lagt vægt på, at investeringsrådgivere, jf. lov om finansiel virksomhed § 343 a-n, ikke kan opnå tilladelse til skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne.

Begrundelse

Ifølge PBL § 29, stk. 1, er udgangspunktet, at der betales 60 % i afgift af visse engangsudbetalinger og lignende fra pensionsordninger, hvis udbetalingerne ikke er indkomstskattepligtige.

Der er ikke i loven gjort undtagelse for porteføljeplejegebyrer eller lignende, men ifølge praksis er der visse undtagelser.

Denne praksis er dog forholdsvis restriktiv, og det er ifølge TfS 1999, 862 begrundet i et ønske om at friholde pengeinstitutter og skattemyndigheder fra at skulle vurdere, hvorvidt de udgiftsbilag, som en pengeinstitutkunde måtte præsentere dem for, virkelig vedrører pensionskontoen, eller om der er tale om anden finansiel rådgivning af kunden, herunder eventuelt et forsøg på at omgå den manglende fradragsret for anden formueforvaltning af frie midler.

Efter praksis skal anvendelse af midler fra kontantkontoen i forbindelse med et pengeinstituts rådgivning vedrørende køb og salg af værdipapirer i individuelt depot ikke anses for en hævning i utide, som er afgiftspligtig. Se TfS 1992, 41 DEP og TfS 1992, 61 DEP. Siden 1. januar 2000 gælder dette endvidere fondsmæglerselskaber. Se TfS 1999, 862 DEP.

Udbetaling fra en pensionskonto med tilknyttet individuelt depot som betaling for rådgivning, et rådgivningsfirma, investeringsrådgivere omfattet af lov om finansiel virksomhed § 343 a-n, eller lignende har ydet pensionsopspareren, anses for en udbetaling, der udløser afgift.

Hvorvidt udbetaling fra en pensionskonto for porteføljepleje til det engelske selskab kan fratrækkes uden at udløse afgift efter PBL § 29 er derfor et spørgsmål om hvorvidt selskabet kan sammenlignes med et fondsmæglerselskab eller med et rådgivningsfirma, en investeringsrådgiver omfattet af lov om finansiel virksomhed § 343 a-n, eller lignende.

Spørger er en dansk filial af et engelsk datterselskab. Spørger tager kontakt til danske kunder og laver arbejde af forberedende og understøttende karakter i form af markedsanalyser, kundeformidling og præsentation af investeringspolitik. Den danske kunde indgår en porteføljeplejeaftale direkte med det engelske selskab og betaler gebyret til dette selskab. Det engelske selskab uddelegerer herefter selve porteføljeplejefunktionen/kapitalforvaltningen til moderselskabet i USA.

Det engelske selskab er registreret i England og er godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority ("FCA") i England. Selskabet er registreret som et BIPRU firma med MIFID-aktiviteter. Det engelske selskab er registreret hos FCA i England med følgende aktiviteter: rådgivning inden for investeringer, rådgivning inden for pensionsoverførsler og udtræden af pensionsopsparing, formidling af handel inden for investeringer, aftale om at udføre regulerede aktiviteter, assistance med administration og udarbejdelse af forsikringsaftale, håndtering af investeringer som agent, foretage arrangementer med hensyn til transaktioner inden for investeringer samt administration af investeringer.

Spørger har indsendt en kundeaftale hvoraf det fremgår, at

  • det engelske selskab (kapitalforvalteren) er bemyndiget til at fungere som diskretionær investeringsrådgiver i forhold til kundens konti,
  • kapitalforvalteren kan træffe alle investeringsbeslutninger vedrørende aktiverne på kontiene, herunder beslutninger om at købe, beholde og sælge værdipapirer samt om, hvordan beslutningerne bedst implementeres,
  • kontienes sammensætning, opbygning og aktivfordeling er helt overladt til kapitalforvalterens skøn, medmindre den eller de pågældende kunder har givet kapitalforvalteren en anden skriftlig og underskrevet instruks,
  • kapitalforvalteren sørger for, at værdipapirtransaktioner udføres gennem de depositarer og børsmæglere og til de kurser og kurtager, som efter kapitalforvalterens bedste overbevisning vil være i kontienes bedste interesse.

På baggrund af ovenstående oplysninger er det SKATs vurdering, at det engelske selskab tilbyder og har tilladelse til at foretage investeringsrådgivning og porteføljepleje med køb og salg af værdipapirer og derfor må sidestilles med et dansk fondsmæglerselskab.

Midler, der tages fra kundens pensionskonti til betaling af gebyret til det engelske selskab for denne porteføljepleje anses herefter ikke for en hævning i utide, som er afgiftspligtig efter PBL § 29.

Det er ved denne vurdering lagt til grund, at det engelske selskab ifølge sagens faktiske oplysninger, opfylder de samme betingelser som et dansk fondsmæglerselskab for at gebyrer ikke anses for en hævning i utide, og ifølge de engelske myndigheder har tilladelse til at indgå:

  • en porteføljemanagementaftale mellem kunden og det engelske selskab, hvor sidstnævnte påtager sig at forvalte midlerne på en nærmere angiven konto med tilhørende depot på en nærmere angiven måde

  • en klar aftale om, hvilke rådgivningshonorarer, gebyrer mv. det engelske selskab er berettiget til

  • en handelsfuldmagt, hvor kunden giver det engelske selskab fuldmagt til at foretage nærmere angivne handler mv., samt at pengeinstituttet modtager kopi af denne fuldmagt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at selv om A Limited, England ikke måtte blive anset for sidestillet med et fondsmæglerselskab/investeringsforvaltningsselskab, skal en hævning til betaling af honorar til formuerådgivning vedrørende investering af pensionsmidler i et konkret depot i et pengeinstitut alligevel ikke anses som hævning i utide af midler fra kontoen efter PBL § 29, som udløser en afgift på 60 pct., idet der er tale om betaling for udarbejdelse af sammenlignelige rådgivningsydelser.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at de til A Limited, England betalte omkostninger for formuerådgivning vedrørende investering af pensionsmidler i et konkret depot i et pengeinstitut skal anses som fradragsberettigede formueforvaltningsomkostninger efter bestemmelsen i PAL § 9, stk. 2, som fratrækkes ved opgørelsen af PAL-grundlaget.

Lovgrundlag

Pensionsafkastbeskatningslovens § 3, stk. 1

Til beskatningsgrundlaget medregnes alle former for formueafkast af

1) ordninger i penge- og kreditinstitutter, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1,(...)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 2

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue, fradrages, jf. dog 2. pkt. For forsikringer uden ret til rentebonus fradrages i beskatningsgrundlaget efter §§ 4 eller 4 a de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af forsikringen. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler finder dog ikke anvendelse.

Forarbejder

Lovforslag L 28 2011/2012

Lovforslaget havde til formål at afskaffe fradraget for formueforvaltningsomkostninger, jf. PAL § 9, stk. 2, men blev trukket tilbage under Folketingets behandling af lovforslaget.   

"2.1.1. Gældende ret

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven er der fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. De omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige pensionsopsparing (pensionsformue), kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

Fradrag for omkostninger til formueforvaltning ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget er oprindeligt indført med lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast). Indførelsen af fradraget for omkostninger til formueforvaltning indebar, at beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven blev ændret fra i det væsentlige en bruttobeskatning til en nettobeskatning. (...)

Med lov nr. 1294 af 20. december 2000 blev der etableret fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. Ved omlægningen af pensionsafkastskattepligten i den nye pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007 om pensionsafkastbeskatningslov, blev reglerne om fradrag for formueforvaltningsomkostninger videreført uændret.(...)

2.1.1.2. Fradrag for formueforvaltningsomkostninger for skattepligtige pensionsordninger (individniveau)

For pengeinstitutordninger er det den enkelte pensionskunde, der er skattepligtig i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. Efter gældende regler er det derfor den enkelte pensionskunde, der har fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. I pengeinstitutordninger er det praksis, at der er fradragsret for alle omkostninger, der kan hæves fra ordningen uden, at der foreligger en førtidig ophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven, der udløser en afgift på 60 pct. Der er således f.eks. fradragsret for administrationsgebyrer vedrørende puljeordninger, depotgebyrer og gebyrer m.v. til porteføljepleje, som udføres af pengeinstituttet eller et fondsmæglerselskab. Den skattepligtiges egne udgifter til f.eks. internet, computer, avis, porto og telefon er derimod ikke fradragsberettigede formueforvaltningsomkostninger.(...)"

(SKATs understregning)

Lovforslag L10 2007/2008-2 (Lov nr. 1535 af 19. december 2007 - nugældende pensionsafkastbeskatningslov) 

"Til § 9

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 5 samt § 5 a, stk. 1."

Lovforslag L71 2000/2001-2 (Lov nr. 1294 af 20. december 2000 - den tidligere pensionsafkastbeskatningslov) 

"Til nr. 5

Til stk. 1

Det foreslås at indføre et generelt fradrag for omkostninger ved formueforvaltning.

Efter de gældende regler er beskatningen efter pensionsbeskatningsloven som hovedregel en bruttobeskatning. Det vil sige, at der som hovedregel ikke er fradrag for omkostninger ved erhvervelsen af det skattepligtige formueafkast ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der gælder dog undtagelser, idet driftsresultatet af fast ejendom og anden virksomhed end livsforsikrings- og pensionskassevirksomhed bortset fra afskrivninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 2, der er omtalt i forbindelse med ændringen under nr. 9, ligesom handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen og fradrages ved opgørelsen af afståelsessummen for et skattepligtigt aktiv.

Efter forslaget indføres der fradrag for omkostninger, der i årets løb er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue. Det vil sige, at der ikke er fradrag for omkostninger til forvaltning af formue som omtalt i § 2, stk. 3, hvis afkast ikke er omfattet af skattepligten, f.eks. fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 12-15, (der efter forslaget bliver § 2, stk. 3, nr. 7-10). I tvivlstilfælde må omkostningerne til formueforvaltning fordeles skønsmæssigt.

Efter forslaget opgøres omkostningerne til formueforvaltning efter skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af skattepligtig indkomst. Dog skal reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, ikke finde anvendelse. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 13, stk. 2, om opgørelse af overskud og underskud af anden virksomhed end livsforsikrings- eller pensionskassevirksomhed.

Forslaget om fradrag for formueforvaltning skal gælde alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser og -fonde som nævnt i § 1, stk. 1, som indehavere af pensionskonti i pengeinstitutter som nævnt i § 1, stk. 2."

Lovforslag L71 2000/2001-2, svar på spm. 9 (Lov nr. 1294 af 20. december 2000 - den tidligere pensionsafkastbeskatningslov) 

"Spørgsmål 9: Ministeren bedes kommentere nedenstående uddrag af en henvendelse om den i lovforslaget foreslåede § 5 a i pensionsafkastbeskatningsloven:

"Ad lovforslag L 71, § 5 a, fremgår det:

De omkostninger, der er afholdt i indkomståret, til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om af skrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse".

Jeg vil gerne spørge, om bestemmelsen i § 5 a også vedrører personligt skattepligtige, der har udgifter til administration ved almindelig formuepleje omkring rate- & kapitalpension. Af sådanne udgifter kan jeg f.eks. nævne udgifter til: internet, computer, Børsen, porto og tlf. Når skatteministeren vil til at beskatte indtægterne fra pensionsordningerne bør han naturligvis tillade fradrag for omkostningerne ved indtægtserhvervelsen. (...)

Svar:

1. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget om fradrag for formueforvaltning skal gælde alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige såvel livsforsikringsselskaber og pensionskasser og -fonde som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, som indehavere af pensions konti i pengeinstitutter som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2.

De udgifter, som ejeren af en pensionskonto i et pengeinstitut vil kunne fradrage er udgifter, der afholdes til administration og porteføljepleje af pensionsformuen, herunder administrationsgebyr vedrørende puljeordninger.

Der vil være sammenfald mellem de udgifter, der kan fradrages efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 1, og de udgifter, der kan hæves af en pensionskonto i et pengeinstitut før det aftalte udbetalingstidspunkt, uden at udbetalingen belægges med afgift på 60 pct. Jeg skal i den forbindelse tillade mig at henvise til min kommentar af 15. oktober 1999 (Alm. del bilag 27) til henvendelsen af 20. september 1999 fra Torben Møller Poulsen, Investering & Tryghed A/S (Alm. del - bilag 702), der er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999,862. Kommentaren vedlægges.

Pensionsopsparerens udgifter til f.eks. internet, computer, avis, porto og tlf. falder uden for, hvad der er fradragsret for efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 1.(...)"

(SKATs understregning)

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.G.2.6.3

Regel

Den skattepligtige kan fradrage omkostninger, der i indkomståret er afholdt til at forvalte den skattepligtige formue, i beskatningsgrundlaget.

For forsikringer uden ret til rentebonus fradrages de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af forsikringen i beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 4 eller 4 a.

Livsforsikringsselskabet kan ikke fratrække de omkostninger, som pensionsopspareren kan fratrække i beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 4 og 4 a.  Se PAL § 9, stk. 2, 2. pkt.

Den skattepligtige skal opgøre omkostningerne efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst.

Reglerne om skattemæssige afskrivninger kan dog kun bruges ved afskrivning på driftsmidler. Se PAL § 9, stk. 2.

Baggrund

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5a, i Lov om beskatning af visse pensionskapitaler, som blev indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000.

Af bemærkningerne til denne lov fremgår blandt andet,

  • at der ikke er fradrag for omkostninger til forvaltning af formue, hvis afkastet af formuen ikke er skattepligtig efter PAL, og

  • at omkostningerne til formueforvaltning i tvivlstilfælde må fordeles skønsmæssigt.

Se bemærkningerne til L 71 af 1. november 2000.

Forvaltningsomkostninger

Forvaltningsomkostninger omfatter de faktiske omkostninger, den skattepligtige har til administration og porteføljepleje af pensionsformuen, herunder administrationsgebyr vedrørende puljeordninger.

Desuden er gebyr til pensionsrådgivning omfattet i det omfang det har virkning på den enkelte pensionskonto. Se afsnit C.A.10.2.2.4.4.

Ikke omfattet

Den skattepligtiges udgifter til fx internet, computer, avis, porto og telefon falder uden for, hvad der er fradragsret for efter PAL § 9, stk. 2. Se bemærkningerne til L71 af 1. november 2000 og TfS1999.862SKM.

Der vil ofte være sammenfald mellem de udgifter, der kan fradrages efter PAL § 9, stk. 2 og de udgifter, der kan hæves af en pensionskonto i et pengeinstitut før det aftalte udbetalingstidspunkt, uden en afgift på 60 procent efter PBL. Se afsnit C.A.10.2.2.4.4.

Under visse forudsætninger, kan omkostninger til formueforvaltning trækkes fra i PAL beskatningsgrundlaget. Det kræver dog en konkret vurdering af de enkelte omkostninger og deres sammenhæng for at afgøre, om der er fradrag for netop denne type omkostning.

Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber

Siden den 1. januar 2000 har gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionskonto i et pengeinstitut ydet af et fondsmæglerselskab kunnet debiteres kontohaverens konto, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen, jf. TfS 1999, 862 DEP. Der er ved praksisændringen lagt afgørende vægt på karakteren af fondsmæglerselskabernes rådgivning og på indholdet af porteføljeaftalerne mellem et fondsmæglerselskab og en kunde herunder, at der er tale om en nærmere angiven pensionskonto. Se afsnit C.A.10.2.2.4.4.

Det er en forudsætning, at der er

  • en porteføljemanagementaftale mellem kunden og fondsmæglerselskabet, hvori sidstnævnte påtager sig at forvalte midlerne på en nærmere angiven konto med tilhørende depot på en nærmere angiven måde

  • en klar aftale om, hvilke rådgivningshonorarer, gebyrer mv. fondsmæglerselskabet er berettiget til

  • en handelsfuldmagt, hvor kunden giver fondsmæglerselskabet fuldmagt til at foretage nogle nærmere angivne handler mv., samt at pensionsinstituttet modtager kopi af denne fuldmagt.

På tilsvarende måde kan gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionsopsparing i et forsikringsselskab (et såkaldt unit-link produkt) ydet af et fondsmæglerselskab debiteres pensionsopsparerens pensionskonto, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen.

Ovennævnte gebyrer til fondsmæglerselskaber kan ligeledes fradrages efter PAL § 9, stk. 2. 

Investeringsforvaltningsselskaber, der er godkendt af Finanstilsynet til at udøve virksomhed som beskrevet i § 10 i lov om finansiel virksomhed sidestilles fra og med indkomståret 2013 i denne sammenhæng med fondsmæglerselskaber. Der er således fra og med indkomståret 2013 under samme vilkår og forudsætninger som ovenfor nævnt under fondsmæglerselskaber fradragsret efter PAL § 9, stk. 2 for gebyrer for rådgivning og porteføljepleje betalt til et investeringsforvaltningsselskab som nævnt i § 10 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015.(...)

(SKATs understregning)     

Begrundelse

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter PAL er der fradragsret for formueforvaltningsomkostninger. De udgifter, som ejeren af en pensionskonto i et pengeinstitut vil kunne fradrage er udgifter, der afholdes til administration og porteføljepleje af pensionsformuen, herunder administrationsgebyr vedrørende puljeordninger. Desuden er gebyr til rådgivning omfattet i det omfang det har virkning på den enkelte pensionskonto.

Som det fremgår af lovens forarbejder, er det i pengeinstitutordninger praksis, at der er fradragsret i PAL-beskatningsgrundlaget for omkostninger, der kan hæves fra ordningen uden, at der foreligger en førtidig ophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven, der udløser en afgift på 60 pct. som førtidig udbetaling.

Der er således modsætningsvis ikke fradragsret for omkostninger i PAL-beskatningsgrundlaget, hvis disse omkostninger samtidig udløser en afgift som førtidig udbetaling.

Siden den 1. januar 2000 har gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionskonto i et pengeinstitut ydet af et fondsmæglerselskab kunnet debiteres kontohaverens konto, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen. Se TfS 1999, 862 DEP. Der er ved praksisændringen lagt afgørende vægt på karakteren af fondsmæglerselskabernes rådgivning og på indholdet af porteføljeaftalerne mellem et fondsmæglerselskab og en kunde herunder, at der er tale om en nærmere angiven pensionskonto.

Det er en forudsætning, at der er

  • en porteføljemanagementaftale mellem kunden og fondsmæglerselskabet, hvori sidstnævnte påtager sig at forvalte midlerne på en nærmere angiven konto med tilhørende depot på en nærmere angiven måde

  • en klar aftale om, hvilke rådgivningshonorarer, gebyrer mv. fondsmæglerselskabet er berettiget til

  • en handelsfuldmagt, hvor kunden giver fondsmæglerselskabet fuldmagt til at foretage nogle nærmere angivne handler mv., samt at pensionsinstituttet modtager kopi af denne fuldmagt.

Ovennævnte gebyrer til fondsmæglerselskaber kan ligeledes fradrages efter PAL § 9, stk. 2. 

Som det fremgår af SKATs begrundelse under spørgsmål 1 sidestiller SKAT det engelske selskab med et dansk fondsmæglerselskab. Under forudsætning af, at det engelske selskab overfor den enkelte kunde sørger for at betingelserne som anført ovenfor er opfyldt, er det SKATs vurdering, at gebyr mv. som betales for udgifter der afholdes til administration og porteføljepleje af pensionsformuen, herunder administrationsgebyr vedrørende puljeordninger samt gebyr til rådgivning i det omfang det har virkning på den enkelte pensionskonto er fradragsberettiget som formueforvaltningsomkostninger i PAL-beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, stk. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.