Dato for udgivelse
04 May 2016 08:26
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Apr 2016 14:18
SKM-nummer
SKM2016.190.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
15-3245640
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Investeringsforeningsafdelinger, overflytning, værdipapirfond
Resumé

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.

Hjemmel

Ligningsloven § 16 C,
Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, litra 5 c

Reference(r)

Ligningsloven § 16 C,
Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, litra 5 c    

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.B.2.1.4.8.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.B.4.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.D.1.1.10.8.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit  C.D.1.1.10.8.3.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en overflytning af investeringsforeningsafdelinger fra Investeringsforeningen Invest, til afdelinger af en nyetableret værdipapirfond, ikke udløser beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det lægges til grund, at der ikke sker ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver?

  2. Kan Skatterådet bekræfte, at afdelingerne efter overflytningen kan videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning som nævnt i spørgsmål 1?

Svar

  1. Ja

  2. Ja, se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Investeringsforeningen Invest

Investeringsforeningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som, under iagttagelse af et princip om risikospredning, anbringes i værdipapirer, og som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af formuen med midler, der hidrører fra foreningen, jf. § 2 i foreningens vedtægter.

Foreningens medlemmer hæfter alene med det for deres andel indbetalte beløb og har derudover ingen hæftelse for foreningens forpligtelser, jf. § 4, stk. 2 i de omtalte vedtægter. 

Investeringsforeningen har følgende afdelinger:

  • A der investerer i børsnoterede aktier. Afdelingen er udloddende og bevisudstedende. Afdelingen opgør årligt en minimumsindkomst, jf. ligningslovens § 16 C.
  • B investerer i virksomhedsobligationer. Afdelingen er udloddende og bevisudstedende, jf. ligningslovens § 16 C, og afdelingen opgør løbende minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C.

De omtalte afdelinger er alle omfattet af reglerne i lov om investeringsforeninger, der - tillige med de såkaldte SIKAV'er og værdipapirfonde - betegnes som UCITS (dvs. enheder, der er omfattet af UCITS-direktivet).

UCITS er en forkortelse for "Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities" og er en betegnelse for kollektive opsparingsordninger med henblik på investering i værdipapirer og i andre likvide finansielle instrumenter. UCITS reguleres af UCITS-direktivet (85/611/EEC), som i sin første udgave trådte i kraft i 1985, og som i høj grad er baseret på regler om investorbeskyttelse. UCITS-direktivet er flere gange blevet opdateret og senest konsolideret i et UCITS IV-direktiv (2009/65/EF).

Det er de enkelte afdelinger og ikke foreningen, der er skattesubjekterne. Foreningen er nærmest en "paraply-organisation", modsat de enkelte afdelinger, der fungerer som uafhængige og selvstændige skattemæssige enheder.

Nærmere om den påtænkte transaktion

Det påtænkes at overføre de omtalte investeringsforeningsafdelinger fra Investeringsforeningen Invest til afdelinger under en værdipapirfond (etableret efter reglerne i lov om investeringsforeninger). Umiddelbart herefter likvideres Investeringsforeningen Invest.

Baggrunden for den påtænkte overførsel er udelukkende et ønske om at opnå en lettelse i administrationen af de tre afdelinger. 

Forskellene i reglerne om administration af henholdsvis investeringsforeninger og værdipapirfonde er belyst nedenfor.

Investeringsforeninger har en selvstændig bestyrelse, der træffer de overordnede beslutninger for investeringsforeningen. I modsætning hertil kan værdipapirfonde ikke være selvadministrerende. Ledelsen og administration af en værdipapirfond foretages af bestyrelsen og direktionen i det investeringsforvaltningsselskab, som etablerer værdipapirfonden.

Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet træffer alle beslutninger vedrørende værdipapirfonden. Værdipapirfonde har således hverken generalforsamling eller bestyrelse (hvilket alt andet lige gør administrationen lettere), og de kan alene etableres og administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land.

Værdipapirfondens afdelinger kan påtage sig forpligtelser, svarende til afdelinger i investeringsforeninger. Da værdipapirfonde hverken har ansatte eller ledelse, vil det dog være investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der på vegne af værdipapirfonden påtager sig forpligtelserne.

Reglerne om overflytning af afdelinger fremgår af lov om investeringsforeninger §§ 130 - 134. En afdeling i en dansk UCITS kan således overflyttes til en anden dansk UCITS.

I mail af 2. februar 2016 har rådgiver oplyst følgende:

Gennemførelsen af ombytningen er beskrevet nærmere nedenfor. Processen bliver følgende:

Overflytningen skal ses i lyset af bestemmelserne om værdipapirfonde, jf. lov om investeringsforeninger § 8 og §§ 130 - 134, jf. vedlagte fil.

Den afgivende forening (Invest)

En overførsel af en investeringsforeningsafdeling, således som det er påtænkt, forudsætter efter lov om investeringsforeninger, at afdelingerne overføres med den status, afdelingerne aktuelt er i besiddelse af - dvs. med en bevarelse af respektive afdelingers medlemmers retsstilling, afdelingens aktiver osv. Dette er en konsekvens af, at der vælges en overførsel, som forudsat i lov om investeringsforeninger.

Efter LIF § 131 gælder det, at beslutning om overflytning af en afdeling træffes af generalforsamlingen i den investeringsforening, hvorfra en afdeling flytter. Generalforsamlingen vil træffe sin beslutning under den forudsætning, at overførslen sker med administration af et investeringsforvaltningsselskab. Da der er tale om et forhold, der kun angår den respektive afdeling, der overflyttes, er det alene investorerne i den pågældende afdeling, der træffer beslutning på generalforsamlingen, jf. lovbemærkningerne som vedlagt.

Efter LIF § 132 skal bestyrelsen i den afgivende investeringsforening og bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab, der administrerer den modtagende værdipapirfond, efter at overflytningen er blevet besluttet, sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.

Efter at overførslen er godkendt af Finanstilsynet, ophører den afgivende investeringsforening med at eksistere.

Den "modtagende" Værdipapirfond

Der skal etableres en ny værdipapirfond med de modtagende afdelinger. Der etableres ikke nogen form for vedtægter for den modtagende værdipapirfond, hvilket har følgende begrundelse:

Efter bemærkningerne til LIF § 8 gælder det, at værdipapirfonde ikke har en generalforsamling og bestyrelse. Alle beslutninger om at indgå retshandler vedrørende en værdipapirfond og dens afdelinger træffes af investeringsforvaltningsselskabet. Værdipapirfonden som sådan er en »paraplyorganisation«, jf. den engelske betegnelse »Umbrella fund«, der har én eller flere afdelinger med en fælles tilknytning i form af navnet, fælles investeringsforvaltningsselskab og depotselskab.

Da forholdet mellem investeringsforvaltningsselskabet og de overførte afdelinger udelukkende er kontraktuelt, skal der udarbejdes en forvaltnings- og investeringslignende aftale mellem afdelingerne og investeringsforvaltningsselskabet. Finanstilsynet er p.t. i gang med at udrede de nærmere krav hertil. 

Afslutning

Som det ses, bliver der ikke tale om en vedtægtsændring, men derimod om ophør af den hidtidige investeringsforening 'Invest'. Heller ikke hos den modtagende værdipapirfond skal der etableres vedtægter. Som nævnt skal der efter vores oplysninger alene udarbejdes en forvaltnings-/investeringslignende aftale mellem afdelingerne og investeringsforvaltningsselskabet, hvilket må anses som en udelukkende "praktikalitet", som ikke påvirker den skattemæssige vurdering af sagen.

Vores klient er nødsaget til at afvente Skatterådets svar, før der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.

Skatterådet kan i sin besvarelse lægge til grund, at overførslen medfører, at investeringsforeningsafdelingerne forbliver "intakte", sammenlignet med deres aktuelle status, at generalforsamlingen vil godkende overførslen, samt at Finanstilsynet vil afgive sit samtykke til transaktionen, herunder at vores klient vil opfylde de krav, der måtte blive stillet af Finanstilsynet for så vidt angår eventuelle forvaltnings-/investeringsaftaler mellem de respektive afdelinger og et investeringsforvaltningsselskab.

Vi kan oplyse, at vi ønsker vores ansøgning om bindende svar - fsva. synspunktet om værdipapirfondens selvstændighed - udvidet med en henvisning til følgende afgørelser mv. (som er fremkommet efter indsendelse af vores ansøgning): 

  1. SKM2016.6.SR - Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændig skattesubjekt, der svarer til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

  2. SKATs udkast til Styresignal - sagsnummer: 15-3267163. Styresignalet indeholder en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skal anses for selvstændige skattesubjekter.

I mail af 3. februar 2016 har rådgiver oplyst følgende:

Hermed nogle præciseringer til vores mail fra i går:

Jeg har på ny drøftet spørgsmålet om den modtagende værdipapirfond med Finanstilsynet. Han uddybede de tidligere modtagne oplysninger, omtalt nedenfor, således:

Ved etableringen af værdipapirfonden forudsætter Finanstilsynet, at der udarbejdes et sæt "Fund Rules", som kommer til at virke som en slags vedtægter for fonden. Heri skal f.eks. være oplyst, hvilke afdelinger, det drejer sig om (Finanstilsynet mente, at man blot kan kopiere over fra de aktuelle vedtægter), afdelingernes investeringspolitik (herunder særlige krav ved evt. ændring af investeringspolitikken) osv. osv.

  • Den omtalte investerings- og forvaltningslignende aftale, som omtalt nedenfor, er således ikke fuldstændig dækkende for, hvilke krav Tilsynet vil kræve opfyldt - der vil som omtalt blive stillet krav om udarbejdelse af et sæt "Fund Rules".
  • Det kan yderligere oplyses, at værdipapirfonden er forpligtet til at udarbejde et Prospekt efter UCITS-reglerne, og heraf vil de nævnte forhold også fremgå. 

Sammenfattende vil de enkelte afdelinger og deres skattemæssige status under værdipapirfonden således foreligge i en tilstrækkelig klar og identificeret form, som kan danne baggrund for beskatning efter de gældende regler (her som Investeringsinstitut med minimumsbeskatning).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter vores opfattelse skal de stillede spørgsmål besvares bekræftende. Til støtte herfor kan vi anføre følgende:

Ad spørgsmål 1: Overflytning af investeringsforeningsafdelingerne

SKAT kan lægge til grund, at der ikke i forbindelse med overførslen sker ændringer af de respektive afdelingers aktiver og passiver eller medlemmernes rettigheder.

Det anerkendes i praksis, at i de tilfælde, hvor afdelinger af en investeringsforening overføres til en anden investeringsforening, eventuelt kombineret med ophør af den forening, hvorfra de overførte afdelinger hidrører, ikke har skattemæssige konsekvenser, forudsat at hver afdeling overføres "uberørt" - dvs. uden at der i forbindelse med overførslen sker ændringer af henholdsvis afdelingernes aktiver og passiver og medlemsrettigheder/-tilknytning, jf. TfS 1998, 491. Sagen drejede sig om opdeling af en investeringsforening. Der blev foretaget en udskillelse af en selvstændig afdeling uden omfordeling af medlemmerne. Ligningsrådet fastslog, at der ikke forelå en spaltning i skatteretlig forstand, og opdelingen havde derfor ikke skattemæssige konsekvenser

Herefter mener vi ikke, at overførslen vil udløse beskatning af foreningen eller medføre uheldige skattemæssige konsekvenser for de respektive investorer, og spørgsmål 1 bør derfor besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2: Overgang i status fra investeringsforeningsafdeling til afdeling under en værdipapirfond

I Finanstilsynets rapport fra maj 2011 om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området, konkluderede Skatteministeriet, at værdipapirfonde ikke kan anses som selvstændige skattesubjekter, bl.a. fordi de ikke har selvstændig retsevne.

Ændret vurdering af den skattemæssige status

På baggrund af den kritik, der har været anført af branchen, har Skatteministeriet valgt at foretage en fornyet vurdering af problemstillingen, og Skatteministeriet har anmodet Kammeradvokaten om en vurdering.

Af Skatteministeriets rapport af 6.11.2015 ("Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer") har Skatteministeriet (bl.a. på baggrund af Kammeradvokatens redegørelse af 5.2.2015) foretaget en fornyet vurdering af problemstillingen. Resultatet af denne vurdering er, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at værdipapirfonde må anses for at udgøre selvstændige skattesubjekter.

Ved vurderingen udtaler Skatteministeriet bl.a., at det - på grundlag af en gennemgang af lovgivningen om værdipapirfonde - må konkluderes, at en værdipapirfond ud fra en generel civilretlig anskuelse formentlig kan defineres som et selvstændigt, juridisk retssubjekt - en "juridisk enhed".

I Skatteministeriets rapport nævnes til støtte herfor bl.a., at værdipapirfonden må anses for at have sin egen "skal". Herudover antager Skatteministeriet, at værdipapirfonde er særskilte økonomiske enheder og selvstændige regnskabsmæssige enheder - dvs. at en værdipapirfond har sin egen formuesfære. Endvidere henviser Skatteministeriet til, at værdipapirfondens "kasse" må anses for adskilt fra investorerne, der kun hæfter med deres indskud, ligesom værdipapirfondens midler klart er adskilt fra investeringsforvaltningsselskabet. Det fremgår desuden, at en værdipapirfond kan erhverve rettigheder og pådrages forpligtelser, f.eks. som aftalepart i retshandler, og at det er værdipapirfonden, der juridisk hæfter for forpligtelserne.

Skatteministeriet konkluderer, at værdipapirfonde i en vis forstand må siges at have en selvstændig retsevne - modsat den konklusion, som ellers blev lagt til grund ved Skatteministeriets oprindelige vurdering.

På basis af den fornyede vurdering af lovgivningen vedrørende værdipapirfonde og de generelle skatteretlige kriterier for, hvornår der foreligger et selvstændigt skattesubjekt, er det Skatteministeriets opfattelse, at værdipapirfonde må anses for at udgøre selvstændige skattesubjekter.

I Analysen, s. 173 gengives Skatteministeriets samlede konklusion:

"Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at praksis for vurdering af værdipapirfondes status bør ændres, således at de fremover må anses for at udgøre selvstændige skattesubjekter. ..........På den baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at Den juridiske vejledning bør justeres. Tilsvarende bør skattekontrolloven i konsekvens heraf ændres, således at indberetningspligten modificeres. Da en værdipapirfond er et investeringsinstitut i henhold til UCITS-direktivet, er det desuden konklusionen, at værdipapirfonden kan kvalificeres som et investeringsselskab. Herudover vil værdipapirfonde kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter. Det skyldes, at værdipapirfonde er investeringsinstitutter, og at de kan opfylde de krav, der fremgår af ordlyden af de bestemmelser, som afgrænser minimumsbeskattede investeringsinstitutter."(Vi har indsat understregning)

Konklusion

De overflyttede afdelingers hidtidige skattemæssige status som minimumsbeskattede investeringsinstitutter må herefter - set i lyset af Skatteministeriets ændrede fortolkning - anses for uændret, dvs. at afdelingernes hidtidige status som investeringsinstitutter bevares efter overflytningen.

På den anførte baggrund mener vi, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en overflytning af investeringsforeningsafdelinger fra Investeringsforeningen Invest, til afdelinger af en nyetableret værdipapirfond, ikke udløser beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det lægges til grund, at der ikke sker ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Ligningslovens § 16 C, stk. 1 og 3

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

(...)

Stk. 3. (...) Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ophører eller vælger at ændre skattemæssig status, opgøres minimumsindkomsten for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. Ved opgørelse af minimumsindkomsten ved ophør finder stk. 7, 1. pkt., ikke anvendelse.

Aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Aktieavancebeskatningslovens § 33

Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af selskabsskattelovens øvrige skattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Stk. 3. Følgende skattemæssige statusskift medfører ikke, at deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen:

1) Hvis et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning skifter skattemæssig status til et investeringsselskab eller et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

2) Hvis et investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Stk. 4. Handelsværdien af investeringsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger m.m., der efter begyndelsen af første år med ny status udredes af indkomsten i sidste år med gammel status. I investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen m.m. dog altid mindst minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C.

Stk. 5. I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsindkomsten.131

Stk. 6. Aktier, der tilhører en investeringsforening eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der skifter skattemæssig status efter stk. 1, således at deltagerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra.

Stk. 7. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. § 19, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

Stk. 8. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller som medlemmer af en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 8

Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, kan dette tab uanset reglerne i ligningslovens § 16 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, ikke fremføres til fradrag i det modtagende selskab.

Fusionsskattelovens § 14

Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen:

(...)

7) Ved fusion af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Hvis det ene institut opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 21 om anbringelse i aktier m.v., er det dog en betingelse, at det andet institut opfylder de samme betingelser.

(...)

Fusionsskattelovens § 15a, stk. 4 

Stk. 4. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse:

(...).

2) Ved spaltning af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, dog under forudsætning af, at det eller de modtagende investeringsinstitutter er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning som nævnt i ligningslovens § 16 C.

(...)

Investeringsforeningslovens § 6

Investeringsforeninger er selvadministrerende foreninger. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er investor i foreningen.

Stk. 2. Investeringsforeninger skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

(...)

Investeringsforeningslovens § 8

Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder. Værdipapirfonde og disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer.

Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller administrationsselskaber. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i værdipapirfonden.

Stk. 2. Hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelsernes regler herom.

Stk. 3. Hver afdeling i en værdipapirfond hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. I det omfang denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov pålægger værdipapirfonde eller disses afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer fonden.

(...)

Stk. 6. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for værdipapirfondens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud.

Stk. 7. Alle investorer i en værdipapirfond skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i værdipapirfonden. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, og udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. § 21, nr. 8.

Investeringsforeningslovens § 131

Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen.

Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen.

Stk. 3. For værdipapirfonde træffes beslutning om overflytning af en afdeling af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond.

Stk. 4. En beslutning om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og en begrundelse for overflytningen.

Investeringsforeningslovens § 132

Bestyrelsen i den afgivende og den modtagende investeringsforening eller SIKAV og bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende og modtagende værdipapirfond, skal, efter at overflytningen er blevet besluttet, sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.

Stk. 2. Anmodningen skal være vedlagt

  1. dokumentation for, at beslutning om overflytning er truffet, og
  2. en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening eller SIKAV eller fra bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende værdipapirfond, om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører den afgivende forening, SIKAV eller værdipapirfond.

Forarbejder

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 (Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.) (LF 95 af 29. februar 2012) blev følgende indsat i fusionsskatteloven:

1. I § 8, stk. 8, indsættes efter »reglerne i«: »ligningslovens § 16 C, stk. 8,«.

2. I § 14, nr. 7, ændres »ligningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., nævnte udloddende investeringsforeninger« til: »ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning«, »den ene forening« ændres til: »det ene institut«, og »den anden forening« ændres til: »det andet institut«.

3. § 15 a, stk. 4, nr. 2, affattes således:»2) Ved spaltning af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, dog under forudsætning af, at det eller de modtagende investeringsinstitutter er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning som nævnt i ligningslovens § 16 C.«

Af bemærkningerne fremgår følgende:

Til nr. 1

Det følger af fusionsskattelovens § 14, at bl.a. reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 8, finder anvendelse ved fusion af udloddende investeringsforeninger (investeringsinstitutter med minimumsbeskatning) omfattet af ligningslovens § 16 C. Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 8, kan uudnyttede (kildeartsbegrænsede) tab på aktier og tab på finansielle kontrakter i de indskydende institutter og det modtagende institut ikke fremføres til fradrag i det modtagende institut.

Med den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C og dermed de foreslåede regler for opgørelse af minimumsindkomsten, jf. lovforslagets § 8, nr. 10, afskaffes kildeartsbegrænsningen for tab på aktier og tab på finansielle kontrakter ved denne opgørelse. I stedet vil der eventuelt kunne blive tale om en negativ minimumsindkomst, der i så fald skal overføres til fradrag i det følgende indkomstår. Da en sådan negativ minimumsindkomst i princippet kan indeholde tab på aktier og finansielle kontrakter, foreslås det, at en sådan endnu ikke udnyttet negativ minimumsindkomst i de indskydende institutter og i det modtagende institut ikke kan fremføres til fradrag i det modtagende investeringsinstitut.

Til nr. 2 og 3

Der er for det første tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C. Der er derudover tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.

Praksis

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarede til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

TfS 1998,491

Overførsel af en investeringsforeningsafdeling til en specialforening indebar ikke en skatteretlig spaltning. Ligningsrådets tilladelse var derfor ufornøden.

SKM2016.98.SKAT Ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde - styresignal

(...)

SKAT's indstilling og begrundelse

SKAT har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter.

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk.1, 2. pkt. SKAT har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder, se C.D.1.1.10.12.

Der skal efter SKATs opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, se ovenfor Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

SKAT finder herefter på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter SKATs opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.  SKAT bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. ligningslovens § 16 C og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c.

(...)

Den juridiske vejledning 2016-1, C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?

(...)

Overflytning af afdelinger

SKAT finder, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

(...)

Den juridiske vejledning 2016-1, C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

(...)

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

  • aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

(...) 

Den juridiske vejledning 2016-1, C.B.4.1 Forskellige typer investeringsselskaber, investeringsforeninger og SIKAV'er

(...)

Beskatningen af både investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv., og deltagerne i investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv. afhænger af, hvilken type investeringsforening mv. der er tale om.

(...)

Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

(...)

Begrundelse

Tidligere blev danske værdipapirfonde anset for skattemæssigt transparente. Det fremgik dels af lovforarbejderne, da man indførte mulighed for at oprette værdipapirfonde i Danmark, dels af Den juridiske vejledning. SKAT bemærker, at der ikke tidligere er etableret danske værdipapirfonde.

Som det fremgår af styresignal SKM2016.98.SKAT, er der nu ændret praksis, således at danske værdipapirfonde anses for selvstændige skattesubjekter.

Det betyder, at danske værdipapirfonde beskattes som investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, medmindre værdipapirfonden har valgt at være minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C.  

Både investeringsforeninger og værdipapirfonde, som har valgt at være minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C, vil være skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra 5c.

Både investeringsforeninger og værdipapirfonde kan således fremadrettet være minimumsbeskattede.

Som det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.10.8.2 har SKAT hidtil fundet, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

Det fremgår af investeringsforeningsloven, at en afdeling af en investeringsforening kan overflyttes til en afdeling i en værdipapirfond. 

Rådgiver oplyser, at investeringsforeningen ophører.

En investeringsforening har vedtægter og medlemmerne (investorerne) har stemmeret.

I en værdipapirfond har investorerne ikke stemmeret.

Ved overflytning af en afdeling i en investeringsforening til en afdeling i en værdipapirfond, vil der, som det fremgår af rådgivers oplysninger, ske det, at investorerne i den afdeling, som overflyttes, træffer beslutning om overførslen.

Da en værdipapirfond i modsætning til en investeringsforening ikke har selvstændige vedtægter, og investorernes indflydelse derfor ophører, og da det er forvaltnings-/administrationsselskaber, som træffer beslutninger vedrørende en værdipapirfond, er spørgsmålet, om den praksis, som gælder ved overflytning af en afdeling fra en investeringsforening til en anden investeringsforening, som ikke anses at have skattemæssig betydning, hvis der ikke sker ændringer i øvrigt, kan overføres til en situation, hvor en afdeling i en investeringsforening overflyttes til en afdeling i en værdipapirfond.

Aktieavancebeskatningslovens § 33 omfatter ikke denne situation.

Den ene mulighed er at anse "overflytningen" for en afståelse af investeringsforeningsbeviserne, den anden mulighed er, at anvende den praksis som gælder, når en investeringsforeningsafdeling overflyttes til en anden investeringsforening.

SKAT finder, at overflytningen af en minimumsbeskattet afdeling i en investeringsforening til en minimumsbeskattet afdeling i en værdipapirfond, ikke kan sidestilles med ændring af vedtægterne i et selskab eller ophør af et selskab. Situationen må derimod sidestilles med overflytning af en afdeling fra en investeringsforening til en anden investeringsforening. SKAT finder derfor, at den beskrevne påtænkte ændring ikke vil have nogen skattemæssig betydning på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at afdelingerne efter overflytningen kan videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning som nævnt i spørgsmål 1.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri. Et investeringsinstitut kan uanset 1. pkt. vælge, at indkomsten skal beskattes hos deltagerne, selv om der handles eller udstedes beviser uden ret til udbytte i perioden fra indkomstårets udgang til førstkommende dato for vedtagelse af udbyttet henholdsvis tidspunktet for instituttets godkendelse af regnskabet for det tidligere indkomstår, hvor instituttet ikke foretager en egentlig vedtagelse af udbyttet.

(...)

Stk. 10. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal være truffet inden det første af instituttets indkomstår, som valget gælder for. I et nyoprettet investeringsinstitut skal valget være truffet i forbindelse med oprettelsen, hvis det skal gælde fra instituttets første indkomstår. Valget har alene virkning for indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse om valget er indsendt til told- og skatteforvaltningen. For nyoprettede investeringsinstitutter, jf. 2. pkt., kan valget dog have tidligere virkning, hvis meddelelse indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første af instituttets indkomstår, som valget skal gælde for. Investeringsinstituttet skal inden for samme tidsfrist som angivet i 3. og 4. pkt. indsende meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvorvidt instituttet er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.

(...)

Stk. 12. Hvis meddelelse efter stk. 10 eller oplysninger efter stk. 11 ikke indsendes rettidigt, beskattes deltagerne af gevinst og tab på beviser i investeringsinstituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for den manglende rettidige indsendelse af oplysninger og de derefter følgende 4 indkomstår, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. og sammensætningen heraf til deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning. Hvis der fra investeringsinstituttet mangler rettidige og korrekte oplysninger for flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 19 fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med det fjerde år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Forarbejder

Af bemærkninger til Ligningslovens § 16 C, stk. 10, som blev fastsat ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 (LF 95 2011/1) fremgår følgende

Det foreslåede stk. 10 i ligningslovens § 16 C fastsætter inden for hvilke frister, investeringsinstituttet skal træffe valget om, at investeringsinstituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Bestemmelsen er en justeret udgave af den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 10, 1.- 4. pkt.

Kravet om, at oplysning om valget skal indsendes til SKAT senest den 31. december i det første år, som valget skal gælde for, foreslås ændret, således at der skal gives meddelelse til SKAT inden udløbet af det indkomstår, der ligger forud for første indkomstår (instituttets), som valget skal gælde for. Datoen den 31. december er ændret under hensyntagen til, at ligningslovens § 16 C med lovforslaget ikke er forbeholdt investeringsforeninger, hvorfor der bør tages højde for, at indkomståret ikke nødvendigvis svarer til kalenderåret. I og med at investeringsinstituttet skal træffe sit valg i året før det første indkomstår, valget skal gælde for, bør meddelelse herom også indsendes til SKAT, før den valgte skattemæssige status skal have virkning. For nyoprettede investeringsinstitutter foreslås også en opstramning af fristen, således at meddelelse skal indsendes senest 3 måneder efter oprettelse, dog altid senest inden udløbet af det indkomstår, som valget skal gælde for første gang. Der foreslås yderligere indsat en regel om, at investeringsinstituttet inden for de samme frister, som gælder for meddelelse om valget, skal give meddelelse om, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret.

Praksis

Den juridiske vejledning 2016-1, C.D.1.1.10.8.3 Hvornår skal det besluttes, at foreningen skal være minimumsbeskattet?

Indhold

I dette afsnit beskrives, hvornår der senest skal træffes beslutning om, at en investeringsforening skal være en forening med minimumsbeskatning omfattet af LL § 16 C.

Regel

I en nystiftet forening skal valget træffes i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde for det første år.

I andre tilfælde skal valget om at være en forening med minimumsbeskatning træffes inden det første år, som valget gælder for. Det skyldes, at valget allerede fra begyndelsen af året har betydning for den skat, der opstår ved en deltagers salg. Se LL § 16 C, stk. 10.

Oplysning om valget skal indsendes til SKAT inden det indkomstår, som valget gælder for. For nyoprettede foreninger kan valget have tidligere virkning, hvis oplysningen sendes til SKAT senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første indkomstår, som valget skal gælde for. Se LL § 16 C, stk. 10.

Foreningen skal inden for samme frister meddele SKAT, om den er aktiebaseret eller obligationsbaseret. Se LL § 16 C, stk. 10.

For eksisterende foreninger fremgår det af foreningens registrering hos SKAT, at den er minimumsbeskattet. Der er derfor ikke behov for, at en eksisterende forening med minimumsbeskatning indsender besked til SKAT om, at den har valgt fortsat at blive beskattet som minimumsbeskattet forening. Dette forudsættes, medmindre foreningen beslutter sig for noget andet. Hvis registreringen er fejlagtig i forhold til foreningens vedtægter, lægges der vægt på, hvordan registreringen burde være. Tilsvarende gælder spørgsmålet, om foreningen fortsætter som aktiebaseret.

(...)

Begrundelse

Som det fremgår af ligningslovens § 16 C, stk. 10, skal valget om at være minimumsbeskattet i et nyoprettet investeringsinstitut være truffet i forbindelse med oprettelsen, hvis det skal gælde fra instituttets første indkomstår. Valget har alene virkning for indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse om valget er indsendt til told- og skatteforvaltningen. For nyoprettede investeringsinstitutter, jf. 2. pkt., kan valget dog have tidligere virkning, hvis meddelelse indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første af instituttets indkomstår, som valget skal gælde for. Investeringsinstituttet skal inden for samme tidsfrist som angivet i 3. og 4. pkt. indsende meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvorvidt instituttet er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.

SKAT mener, at såfremt de nye afdelinger i den nystiftede værdipapirfond opfylder de betinger som fremgår af ligningslovens § 16 C, stk. 10, for nye investeringsinstitutter, som ønsker at være minimumsbeskattede, så kan afdelingerne efter overflytningen videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning som nævnt i spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter